Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume

Indklagede havde overtaget en frisørvirksomhed. Virksomheden havde i en måned, på grund af den tidligere ejers økonomiske forhold, været drevet af ejeren af den bygning, hvori virksomheden lå. Det blev lagt til grund, at der var tale om virksomhedsoverdragelse. Indklagede havde derfor ikke været beretttiget til at opsige eleven, idet prøvetiden var udløbet små 2 måneder inden opsigelsen. Eleven blev tillagt erstatning for uberettiget bortvisning.

Den fulde tekst

Prøvetid - Virksomhedsoverdragelse


Udskrift af protokol for nævnet til behandling af tvistigheder mellem efg-elever og praktikvirksomheder.

I nævnet til behandling af tvistigheder mellem efg-elever og praktikvirksomheder er der den 7. januar 1986 på grundlag af vedtagelse i nævnsmøde den 16. december 1985 i sag nr. 11/1985: Efg-elev A, mod frisørmester B (frisørfaget), afsagt sålydende

KENDELSE: Mellem klageren, efg-elev A, født den.., og Salon C v/D, blev der den 1. april 1985 oprettet en uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes i frisørfaget med uddannelsesperiode fra den 1. april 1985 til den 28. februar 1988. Pr. 1. juli 1985 overtog indklagede, frisørmester B, forretningen Salon C. Den 20. august 1985 ophævede indklagede den med klageren indgåede uddannelsesaftale med øjeblikkelig virkning.

Ved klageskrift af 11. september 1985 har klageren herefter indbragt sagen for nævnet med endelig påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 57.746 kr. samt feriegodtgørelse af optjent løn.

Klageren har gjort gældende, at hendes prøvetid udløb den 30. juni 1985, og at indklagede herefter har været uberettiget til at ophæve uddannelsesaftalen.

Det påståede beløb er opgjort som løn for en udlært frisør i 1/2 år.

Indklagede har i sit svarskrift påstået frifindelse, men har ikke givet møde for tvistighedsnævnet skønt lovligt indvarslet.

Indklagede har i svarskrift af 9. oktober 1985 bl.a. anført:

»Den 1. juli d.å. overtog jeg lejemålet af lokalerne i x-by. I samme lokaler havde frisørmester D i nogle måneder drevet frisørsalon. På grund af manglende betaling af husleje opsagde ejeren af ejendommen, lærer E, D til fraflytning den 1. juni d.å.

I juni måned drev lærer E forretningen for egen regning med svenden F og A som personale.

Omkring 15. juni var forretningen averteret til leje, og jeg henvendte mig til E, og der blev oprettet ny lejekontrakt. Inventaret til forretningen købte jeg hos firma G.

Ud fra ovenstående kan jeg ikke se, at overdragelse af lokalerne kan komme ind under »lov om virksomhedsoverdragelse«.

Jeg ansatte såvel svenden F som A. Ifølge AF i x-by udtalte de ved ansættelsen af A, at jeg havde 3 måneders prøvetid. (Dette kan bevidnes af F). A's prøvetid hos D udløb den 30. juni.

Imidlertid blev der ikke skrevet uddannelsesaftale før den 22. august. Den 20. august henvendte jeg mig til AF for at få uddannelsesaftalen ophævet. AF forlangte nu der skulle skrives en ny aftale, lydende på mit navn. Denne blev underskrevet den 22. august, d.v.s. 2 dage efter A var sagt op.

Da jeg overtog forretningen kendte jeg ikke A, men ret hurtigt opdagede jeg, at hun efter mit skøn ikke egnede sig for frisørfaget.

Min svend F, der havde arbejdet sammen med hende fra hun påbegyndte uddannelsen den 1. april, og derfor kendte A bedre end jeg, gav mig medhold heri. A's interesse for faget var meget lille. Kom en kunde ind i forretningen, rejste hun sig ikke, før det blev sagt til hende, om hun ville tage imod kunden.'

Indklagede har uddybet sine synspunkter i et skriftligt indlæg dateret den 27. november 1985, hvori hun yderligere har anført, at hun »desværre er forhindret i personligt fremmøde for tvistighedsnævnet d. 16. december 1985.«

Det fremgår af sagen, at Frisørfagets Fællesudvalg ved skrivelse af 30. juli 1985 til indklagede har meddelt følgende om klagerens uddannelsesforhold:

»I rapport af d.d. oplyser De, at De er udlært i faget den 10. oktober 1961, har drevet selvstændig salon i 6 år tidligere. Salonen beskæftiger 1 svend på fuldtid.

Fællesudvalget kan godkende, at uddannelsesaftalen med A færdiggøres.

Skulle De på et senere tidspunkt ønske at tage en elev i praktik, skal der på ny søges gennem fællesudvalget.«

Det er oplyst, at klagerens ugeløn udgjorde 1.109 kr., og at lønnen til en udlært svend udgjorde 2.221 kr.

Klageren har under personligt fremmøde for nævnet bl.a. forklaret, at der arbejdede 2 svende og D i salonen, da hun startede sin uddannelse. D så de dog ikke meget til, da han var ved at åbne endnu en salon et andet sted i byen. Hun blev hurtigt klar over, at D havde økonomiske problemer. De ansatte fik således ikke deres løn til tiden, og dele af inventaret, der var købt på afbetaling, blev hentet af sælgeren. En af svendene ophørte på grund af problemerne med lønudbetalingen. I juni måned kom D slet ikke i forretningen. Kassebeholdningen blev hver aften kørt ud til hans private bopæl. Hun havde intet kendskab til, at forretningen i juni skulle være drevet af udlejeren, E, og hun mener heller ikke, at den tilbageværende svend, F, havde noget kendskab hertil. Hun ved derimod, at forretningen blev averteret til salg for 10.000 kr., og hun har hørt, at indklagede måtte sælge en traktor for at skaffe dette beløb. Da pengene skulle betales, nægtede indklagede at give dem til D. I stedet betalte indklagede de løntilgodehavender, som klageren og F havde hos D. I forbindelse med indklagedes overtagelse af forretningen diskuterede man ikke klagerens prøvetid. Klageren skrev under på, at hun ville fortsætte hos indklagede som elev. Dette stykke papir blev givet til en advokat, og der var ikke tale om en uddannelsesaftale.

Tvistighedsnævnet skal udtale:

Efter den af klageren for nævnet afgivne forklaring lægges det til grund, at indklagede har overtaget forretningen direkte fra D, hvorefter klagerens forhold er omfattet af lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.

Da virksomheden efter ejerskiftet af Frisørfagets Fællesudvalg er blevet godkendt som praktikplads for klageren, er indklagede umiddelbart indtrådt i den eksisterende uddannelsesaftale, hvor prøvetiden var udløbet den 30. juni 1985.

Herefter findes indklagede at have været uberettiget til den 20. august 1985 at ophæve uddannelsesaftalen.

Nævnet finder herefter, at indklagede bør betale en godtgørelse til klageren for forstyrrelse af stilling og forhold.

Godtgørelsen fastsættes skønsmæssigt til 20.000 kr.

THI BESTEMMES:

Inden 14 dage betaler indklagede, frisørmester B, til klageren, efg-elev A, 20.000 kr. samt feriegodtgørelse af optjent løn.

Hver part bærer sine sagsomkostninger.

Officielle noter

Ingen