Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume

En kontorelev på et revisorkontor havde været meget alene under sin uddannelse. Lagt til grund, at virksomheden ikke havde forestået uddannelsen på en forsvarlig måde. Virksomheden var ophørt. Eleven havde i forbindelse med en ny uddannelsesaftale af det faglige udvalg fået sin uddannelse forlænget med 6 måneder. Eleven tillagt erstatning med 15.000 for mangelfuld uddannelse.

Den fulde tekst

Uddannelse - Virksomhedsophør - Erstatning - Tilsynspligt


Udskrift af protokol for nævnet til behandling af tvistigheder mellem efg-elever og praktikvirksomheder.

I nævnet til behandling af tvistigheder mellem efg-elever og praktikvirksomheder er der den 19. august 1986 på grundlag af vedtagelse i nævnsmøde den 6. maj 1986 i sag nr. 15/1985: Efg-elev A, x-by, mod revisor B, x-by, (kontorfaget), afsagt sålydende

KENDELSE: Mellem klageren, efg-elev A, x-by, født den 12. november 1962 og indklagede, revisor B, x-by blev der den 29. oktober 1984 oprettet en uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes i kontor - bogføring - EDB (regnskab) fra den 1. december 1984 til den 30. november 1986. Efter et møde i Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser den 26. september 1985, hvori også parterne deltog, blev uddannelsesforholdet ophævet.

Ved klageskrift af 6. december 1986 har klageren ved sin faglige organisation, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, indbragt sagen for nævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale en ikke ubetydelig erstatning for forstyrrelse af uddannelsesstilling og forhold ansat efter nævnets skøn, samt at indklagede tilpligtes at betale en erstatning opgjort som forskellen mellem elevløn og fagets minimalløn, og endelig at indklagede tilpligtes at betale skyldig løn for september 1985.

Indklagede har påstået frifindelse, men erkender dog at skylde feriepenge samt løn for september 1985.

I uddannelsesaftalen er anført følgende under pkt. 7 »Evt. bemærkninger«:

Klageren har under personligt fremmøde for nævnet bl.a. forklaret, at hun var den eneste ansatte hos indklagede, idet dog indklagedes hustru i ca. 3 uger hjalp til på kontoret med at udarbejde momsregnskaber. Indklagede var kun få dage på kontoret under hele hendes arbejdstid. Normalt var han væk fra kontoret halvdelen af dagen. Hun var ikke instrueret om, hvilket arbejde hun skulle udføre, når hun var alene, og havde derfor intet at lave. Kun i den periode, hvor indklagedes hustru var på kontoret, fik hun en egentlig oplæring. Efter uddannelsesaftalens bortfald indgik hun umiddelbart efter en ny uddannelsesaftale med en anden virksomhed. Hendes uddannelsesperiode er blevet forlænget med 6 måneder.

Indklagede har under personligt fremmøde for nævnet forklaret, at han som revisor har været nødsaget til i nogle tilfælde at udføre sit arbejde hos klienterne, men han har ikke været væk fra kontoret i det omfang, klageren hævder. Når han var væk, havde klageren arbejde nok at udføre. Hun passede telefonen, konterede og bogførte på EDB for klienter. På grund af virksomhedens størrelse har han ikke haft mulighed for konstant at have en uddannet medarbejder på kontoret til at vejlede og instruere klageren. Med virkning fra den 1. oktober 1985 fik han selv ansættelse som medarbejder hos en statsaut. revisor. I denne forbindelse ophørte hans egen revisionsvirksomhed.

Indklagede har gjort gældende, at der ikke er ført bevis for, at klageren har fået mangelfuld oplæring. Klageren har herefter ikke krav mod indklagede - bortset fra tilgodehavende løn og feriegodtgørelse - da indklagedes virksomhed er ophørt, jfr. princippet i lærlingeloven § 20.

Tvistighedsnævnet skal udtale:

Efter indklagedes egen forklaring har han ikke overholdt forbeholdet i uddannelsesaftalen om tilstedeværelsen af en fuldtidsbeskæftiget, kvalificeret medarbejder i klagerens daglige arbejdstid.

Da indklagede ikke har godtgjort, at klageren desuagtet har modtaget den fornødne oplæring, finder nævnet, at indklagede bør betale en godtgørelse til klageren for manglende oplæring. Godtgørelsen fastsættes skønsmæssigt til 15.000 kr.

Herudover finder nævnet, at indklagede bør betale klagerens tilgodehavende løn for september 1985, der ubestridt er opgjort til 4.730,88 kr.

Klagerens ligeledes ubestridte krav på skyldig feriegodtgørelse er af nævnet beregnet til 5.926,48 kr., hvilket beløb indklagede bør betale.

THI BESTEMMES:

Inden 14 dage betaler indklagede, revisor B, x-by, 25.657,36 kr. til klageren, efg-elev A, x-by.

Hver part bærer sine sagsomkostninger.

Officielle noter

Ingen