Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume

En elev havde efter virksomhedens mening vist ringe evner for faget.

Uddannelsesforholdet blev afbrudt ved, at begge parter underskrev en erklæring om gensidig ophævelse, idet virksomheden tilkendegav, at det var bedst for eleven. Lagt til grund, at der ikke var tale om en gensidig ophævelse. Yderligere lagt til grund, at eleven ikke havde misligholdt sine forpligtelser i en sådan grad, at virksomheden var berettiget til at ophæve uddannelsesaftalen. Eleven tillagt erstatning for uberettiget bortvisning. Beløbet fastsat til 15.000 under hensyntagen til, at eleven ikke var uden skyld i det passerede.

Den fulde tekst

Advarsel - Evner - Sygefravær - Ophævelse - Erstatning


I nævnet til behandling af tvistigheder mellem efg-elever og praktikvirksomheder er der den 13. februar 1987 på grundlag af vedtagelse i nævnsmøde den 26. november 1986 i sag nr. 10/1986: Efg-elev A, x-by, mod B a/s, y-by, (den grafiske branche) afsagt følgende:

KENDELSE: Mellem klageren, efg-elev A, x-by, født den 18. september 1967, og indklagede B a/s, y-by, blev der den 28. marts 1985 oprettet en uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som offset-trykker med uddannelsesperiode fra den 5. august 1985 til den 4. august 1988. Den 3. marts 1986 blev uddannelsesaftalen ophævet. Efter klagerens opfattelse har denne ophævelse været uberettiget.

Ved klageskrift af 19. juni 1986 har klageren indbragt sagen for nævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale en passende erstatning efter nævnets skøn til klageren.

Indklagede har påstået frifindelse.

Sagens behandling har været udsat på behandling i Reprofagets faglige fællesudvalg.

Under sagen er skemaet »Meddelelse til arbejdsformidlingen om ophævelse af uddannelsesaftale« fremlagt. Under rubrikken »Aftalen om uddannelse af ovennævnte elev/lærling er ophævet som følge af«, er der sat kryds ved »Gensidig overenskomst« med angivelse af datoen 3. marts 1986. Efter datoen er tilføjet »annulleret«, og hele linien er udstreget. Der er desuden sat kryds ved »Ensidig ophævelse fra virksomhedens side« med angivelse af datoen 3. marts 1986. Under linien »Grunden til ophævelsen angives kort« er anført: »A viser ikke den fornødne interesse for oplæringen«. Skemaet er den 3. marts 1986 underskrevet af klageren og indklagede.'

Klageren har under personligt fremmøde for nævnet bl.a. forklaret, at han inden skoleophold i tiden 14. oktober til 20. december 1985 hovedsagelig arbejdede sammen med offset-trykker C. Han blev for det meste sat til rengøringsarbejde. Under sit skoleophold forsømte han 2 lektioner, fordi han havde sovet over sig, men han underrettede selv indklagede herom. I øvrigt gik skoleopholdet godt. Da han kom tilbage efter skoleopholdet, fik han en skideballe af faktor D på grund af forsømmelserne. Fra nytår arbejdede han herefter hovedsagelig sammen med offset-trykker E ved en tofarvet maskine, og dette samarbejde forløb uden problemer. Den 23. og 24. februar var han syg med mavesmerter og hovedpine, og hans moder ringede til indklagede og underrettede om sygdommen. Da han kom tilbage, spurgte D, hvorfor han ikke havde afgivet sygemelding. D sagde i den forbindelse, at han ikke havde hørt, at moderen skulle have ringet. Den 3. marts blev han om morgenen kaldt ind til D, der meddelte ham, at han var fyret. D sagde også, at det var bedst at sætte kryds ved »gensidig overenskomst« på blanketten til arbejdsformidlingen. Han stolede på D og vidste i øvrigt ikke, hvad ordet gensidig betyder, hvorefter han skrev blanketten under. Senere talte han med skolen, der oplyste, at han havde 24 timers fortrydelsesret. Herefter tog han med forældrene ud til indklagede, og efter forhandling blev krydset flyttet. Han havde ikke inden opsigelsen modtaget nogen kritik af sit arbejde efter skoleopholdet. Han har aldrig sovet, medens han var på arbejde.

D har under personligt fremmøde for nævnet bl.a. forklaret, at han har været faktor hos indklagede siden 1967. Det gik nogenlunde med klageren inden skoleopholdet, selv om de andre trykkere sagde, at der ikke var meget »go« i klageren. Han talte med klageren om hans forsømmelser under skoleopholdet. Flere af de medarbejdere, klageren har arbejdet sammen med, sagde, at klageren ikke havde interesse for faget.

Vidnet har da også selv ved flere lejligheder sagt til klageren, at han skulle tage sig voldsomt sammen. Ved sygdom skal der gives meddelelse til ham eller til kontoret, der så udfærdiger en sygeseddel. Der kom ingen sygemelding fra klageren den 23. og 24. februar. Han husker ikke, om klageren - da han blev skældt ud - sagde, at moderen havde ringet. Han fik i februar at vide, at klageren samme nat havde lagt sig til at sove og nægtet at hjælpe en trykker. Han talte herom med sin chef, hvorefter han førstkommende mandag morgen kaldte klageren ind. Vidnet spurgte klageren, om de kunne blive enige om at sætte kryds ved »gensidig overenskomst« for at skilles som venner. Klageren ville ikke have forældrene indblandet, og man diskuterede ikke forskellen på gensidig og ensidig ophævelse.

C har under personligt fremmøde for nævnet bl.a. forklaret, at han har været ansat som offset-trykker hos indklagede siden 1969. Klageren startede i august måned hos ham. Klageren blev sat til at passe maskinen, men han virkede ikke interesseret, men nærmest ligeglad, ligesom han ved flere lejligheder forlod maskinen, når han stod ved den alene. Vidnet talte med klageren om det, men fik småsure svar. Efter skoleopholdet var klageren igen hos vidnet i en periode, men klageren virkede stadig uinteresseret. Vidnet talte med D om det, og det var vidnets indtryk, at D blev skuffet. Vidnet er bekendt med, at klageren to gange blev kaldt til samtale hos D. Vidnet har ikke nattevagt.

E har under personligt fremmøde for nævnet bl.a. forklaret, at han har været ansat som offset-trykker hos indklagede ca. 1 år. Klageren arbejdede sammen med ham 1/2-1 måned i februar-marts 1986. Det gik ikke særlig godt, da klageren ikke virkede særligt motiveret for at lære noget. Vidnet har fortalt tillidsmanden, at klageren en nat satte sig til at sove på arbejde og først vågnede, da han blev vækket, da næste hold kom.

Klageren har til støtte for sin påstand nærmere anført, at det ikke af indklagede er godtgjort, at der af klageren er udvist en sådan adfærd, at indklagede har været berettiget til at ophæve uddannelsesaftalen. Efter de angivne forklaringer må det lægges til grund, at ophævelsen den 3. marts 1986 reelt ikke har været udtryk for en ensidig overenskomst, ligesom det efter klagerens forklaring må lægges til grund, at der er afgivet sygemelding den 23. og 24. februar 1986. Ud over erstatning bør klageren i øvrigt tillægges et passende beløb i sagsomkostninger.

Indklagede har til støtte for sin frifindelsespåstand nærmere anført, at der på mødet den 3. marts mellem klageren og faktor D blev indgået en for klageren bindende aftale om, at klageren fratrådte efter gensidig overenskomst. I øvrigt har klageren været berettiget til ensidigt at ophæve uddannelsesaftalen på grund af væsentlig misligholdelse fra klagerens side. Klageren har efter forklaringerne forladt maskinerne uden tilladelse, han er ulovligt udeblevet fra 2 lektioner under sit skoleophold, han har undladt at afgive sygemelding, og han har sovet på arbejdet.

Tvistighedsnævnet skal udtale:

Den aftale om uddannelsesaftalens ophør, der blev indgået mellem klageren og faktor D den 3. marts 1986 findes - henset til omstændighederne omkring aftalens indgåelse - ikke at medføre, at klageren er afskåret fra at gøre et krav om erstatning for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftalen gældende.

Selv om man måtte lægge de af indklagede fremførte synspunkter om klagerens forhold til grund, finder nævnet ikke, at klageren har misligholdt sine forpligtelser i en sådan grad, at indklagede har været berettiget til at bringe uddannelsesaftalen til ophør. Nævnet har herved lagt vægt på, at det ikke er godtgjort, at klageren på en klar og utvetydig måde er blevet advaret af indklagede.

Da det dog må lægges til grund, at klageren ikke er uden skyld i det passerede, fastsættes den godtgørelse, klageren herefter har krav på, skønsmæssigt til 15.000 kr.

Nævnet finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at fravige sin sædvanlige praksis, hvorefter det ikke pålægges den tabende part at betale sagsomkostninger til den anden.

Indklagede, B a/s, y-by, betaler inden 14 dage 15.000 kr. til klageren, efg-elev A, x-by.

Hver part bærer sine omkostninger.

Officielle noter

Ingen