Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume

En uddannelsesaftale var af det faglige udvalg påført oplysning om, at der i forretningen, hvor uddannelsen skulle foregå, skulle være fornøden fagligt uddannet medhjælp til at forestå elevens uddannelse.

Forretningen blev ledet af en uddannet børnehavepædagog, der havde drevet et postordrefirma i ca. 10 år. Lagt til grund, at vilkåret ifølge uddannelsesaftalen var overtrådt. Herefter påhvilede det virksomheden at føre beviset for, at uddannelsen havde været tilstrækkelig. Denne bevisbyrde ikke løftet. Eleven tillagt erstatning for mangelfuld uddannelse.

Den fulde tekst

Uddannelse - Bevis - Erstatning


Udskrift af protokol for nævnet til behandling af tvistigheder mellem efg-elever og praktikvirksomheder.

I nævnet til behandling af tvistigheder mellem efg-elever og praktikvirksomheder er der den 23. september 1987 på grundlag af vedtagelse i nævnsmøde den 13. august 1987 i sag nr. 5/1987. Efg-elev A mod B v/C, (butiksfaget - textil) afsagt følgende

KENDELSE: Mellem klageren, efg-elev A, x-by, født den 1. november 1965, og indklagede B v/C, tidligere y-by, nu z-by, blev der i november 1985 oprettet en uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes inden for butiksfaget (textil) med uddannelsesperiode fra den 1. november 1985 til den 31. oktober 1987. Den 26. februar 1986 blev klageren opsagt til fratræden pr. 30. april 1986 i anledning af forretningens ophør. Efter klagerens opfattelse har den uddannelse, hun har modtaget inden hun fratrådte, ikke været tilstrækkelig.

Ved klageskrift modtaget den 3. februar 1987 har klageren ved sin faglige organisation, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, indbragt sagen for nævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale en erstatning svarende til forskellen mellem elevløn og fagets minimalløn i ansættelsesperioden 19.431 kr. samt en ulempeerstatning på 25.000 kr. eller i alt 44.431 kr.

Indklagede har påstået frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb.

Det fremgår af sagen, at indklagede åbnede forretning den 30. marts 1985. Den 24. september 1985 blev der indsendt ansøgning om godkendelse af forretningen som praktikplads. I ansøgningen er det anført, at indehaveren er C, der tidligere har drevet kjoleforretning, men at den daglige leder er D, der er uddannet børnehavepædagog og senere selvstændig forretningsdrivende i 10 år. Ansøgningen er efter det oplyste udfyldt og underskrevet af den daglige leder.

Forretningen blev herefter godkendt som uddannelsessted af Det faglige Udvalg for Butiksuddannelser, der i sin godkendelsesskrivelse bl.a. anførte:

»En forudsætning for godkendelsen er, at der under hele uddannelsesforløbet forefindes en fuldtidsbeskæftiget, kvalificeret medarbejder, der enten er fagligt oplært eller har været beskæftiget i butiksfaget og opnået rutine i de discipliner, som eleven skal oplæres i.«

Uddannelsesaftalen med klageren er påført bemærkning:

»Virksomheden forpligter sig til i hele uddannelsestiden at beskæftige den for elevens/lærlingens uddannelse fornødne faglige uddannede medhjælp.«

Indklagede deltog ikke personligt i forretningens drift, medens det er ubestridt, at den daglige leder D var til stede i forretningens åbningstid. Den daglige leder D har i skrivelse af 7. juni 1987 om sin uddannelse og hidtidige beskæftigelse anført:

»Jeg er uddannet børnehavepædagog - har undervist som lærer i mange år, ophørte hermed i 1975. I maj 1976 startede jeg postordrefirmaet »Vig Garnlager«, som jeg stadig har.'

Den daglige leder D har i en skrivelse af 9. august 1987 om klagerens funktioner oplyst:

»A havde, da hun kom i lære, været ansat 6 måneder som »Ung i arbejde«: både i den tid og i sin elevtid deltog A i forretningens daglige drift: kundebetjening/vejledning, betjening af kasseapparat, telefonpasning og hvad der ellers foregik dagligt i butikken. A var også med til at pakke varer ud, kontrollere modtagne varer med vedlagte følgesedler, mærke op (A kendte kalkulen) og selvfølgelig placere varerne, hvor de kom bedst til deres ret, hvilket medførte hyppige omgrupperinger af de forskellige varegrupper, når omsætningshastigheden på visse ting ikke var hurtig nok. Jeg forsøgte også at bibringe A kendskab til varernes sammensætning, oprindelse o.lign. A nåede også at være med til en lageropgørelse, hvor vi sammen via fakturaer og følgesedler fandt frem til købspris u/moms og derfra opgjorde lageret.'

Klageren har under personligt fremmøde for nævnet forklaret, at hun nu er ansat hos E i y-by, men ikke som efg-elev, da denne forretning ikke er godkendt som uddannelsessted.

Indklagede har under personligt fremmøde for nævnet bl.a. forklaret, at hun vidste, at den daglige leder D havde haft selvstændig forretning. Som leder passede hun forretningen perfekt. Det var også hende, der som daglig leder havde kontakten til offentlige myndigheder, herunder til det faglige udvalg og arbejdsformidlingen. Indklagede har derfor ikke haft kendskab til vilkåret for godkendelsen af forretningen som uddannelsessted.

Klageren har til støtte for sin påstand anført, at uddannelsen ikke er sket i overensstemmelse med det faglige udvalgs betingelser for godkendelse af forretningen, idet den daglige leder D ikke er fagligt oplært eller har været beskæftiget i butiksfaget. Såfremt det lykkes for klageren senere at indgå ny uddannelsesaftale, må det derfor påregnes, at ansættelsen hos indklagede ikke vil blive godskrevet klageren.

Indklagede har til støtte for sin påstand gjort gældende, at det afgørende må være, hvilken uddannelse klageren rent faktisk har fået, og efter de foreliggende oplysninger må det lægges til grund, at uddannelsen har været tilfredstillende. Indklagede har i hvert fald troet, at den daglige leder havde de fornødne kvalifikationer til at oplære en efg-elev, således at der må ske en betydelig reduktion af klagerens krav.

Tvistighedsnævnet skal udtale:

Efter det oplyste må det lægges til grund, at den af det faglige udvalg stillede betingelse for godkendelse af klagerens forretning som uddannelsessted ikke er opfyldt.

Herefter findes bevisbyrden for, at klagerens uddannelse alligevel har været fyldestgørende at påhvile indklagede. Da indklagede ikke har kunnet godtgøre, at uddannelsen har været fyldestgørende, finder nævnet, at indklagede bør betale en godtgørelse til klageren for manglende uddannelse. Godtgørelsen findes passende at kunne fastsættes til 25.000 kr.

THI BESTEMMES:

Indklagede, B v/C, z-by, betaler inden 14 dage 25.000 kr. til klageren, efg-elev A, x-by.

Hver part bærer sine sagsomkostninger.

Officielle noter

Ingen