Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume

Et fagligt udvalg tilbagekaldte godkendelsen af en virksomhed, efter at der havde været afholdt forligsmøde mellem virksomheden og eleven.

Tilbagekaldelsen begrundedes med, at virksomheden ikke havde kunnet give en tilstrækkelig uddannelse. Eleven forlod virksomheden, der ikke længere var godkendt som uddannelsessted, og påstod sig tillagt erstatning for mangelfuld oplæring. Der kunne ikke føres bevis for, at elevens uddannelse, der var sket i virksomheden, medens den var godkendt som uddannelsessted, havde været mangelfuld. Virksomheden blev herefter frifundet.

Den fulde tekst

Udeblivelse - Mangelfuld uddannelse - Erstatning - Bevisbyrde


Udskrift af protokol for nævnet til behandling af tvistigheder mellem efg-elever og praktikvirksomheder.

I nævnet til behandling af tvistigheder mellem efg-elever og praktikvirksomheder er der den 29. september 1987 på grundlag af vedtagelse i nævnsmøde den 28. august 1987 i dag nr. 9/1987: Efg-elev A mod B ApS (handels- og kontorområdet - all round kontor) afsagt følgende

KENDELSE: Mellem klageren, efg-elev A, x-by, født den 27. oktober 1967, og C, y-by, blev der i juni 1985 oprettet en uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes inden for handels- og kontorområdet (all round kontor) med uddannelsesperiode fra den 1. juli 1985 til den 30. juni 1987. Efter at C havde standset sine betalinger, blev hans virksomhed afhændet til indklagede, B ApS, der ved tillæg til uddannelsesaftalen af februar 1986 indtrådte i aftalen for den resterende uddannelsesperiode. Efter et møde i Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser den 26. januar 1987 ophørte klagerens uddannelse hos indklagede. Efter klagerens opfattelse har den uddannelse, hun har modtaget hos indklagede inden hun fratrådte, ikke været tilstrækkelig.

Ved klageskrift af 7. maj 1987 har klageren ved sin faglige organisation, Handels- og Kontofunktionærernes Forbund i Danmark, indbragt sagen for nævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale en erstatning svarende til forskellen mellem elevløn og fagets minimalløn i ansættelsesperioden med tillæg af feriegodtgørelse i alt 66.103 kr. samt erstatning for forstyrrelse af uddannelsesstilling og -forhold med 15.000 kr. eller i alt 81.103 kr.

Indklagede har påstået frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb.

Det fremgår af sagen, at indklagede efter overtagelsen af virksomheden indgav ansøgning om godkendelse af sin virksomhed som uddannelsested. Indklagede anførte herunder i skrivelse af 19. maj 1986 som svar på en forespørgsel fra Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser bl.a.:

»1. I tilfælde af mit fravær ca. 8 timer ugentlig vil der altid være en anden udlært på kontoret.

Virksomheden beskæftiger 3 fuldtids- og 1 halvtidsmedarbejder.

2. Daglig anvendelse af maskinskrivning.

Selvstændig udfærdigelse af almindelig forekommende korrespondance.

Kasseregnskab

Daglige bogholderiposteringer, herunder kontering.«

Herefter godkendte Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser ved skrivelse af 3. juni 1986 indklagedes virksomhed som uddannelsessted for 1 efg-elev i kontorfaget: All round.

Da klageren fandt, at hendes uddannelse hos indklagede ikke var tilfredsstillende, henvendte hun sig til sin faglige organisation, på hvis foranledning der den 26. januar 1987 afholdtes mæglingsmøde i Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser. Efter det oplyste tilkendegav udvalget ved mødets afslutning, at indklagedes virksomhed ikke længere var godkendt som uddannelsessted. Som følge heraf ophørte klageren hos indklagede samme dag.

I skrivelse af 2. marts 1987 fra Det faglige Udvalg til indklagede er det om det på mæglingsmødet passerede bl.a. anført:

»På mæglingsmødet ankede eleven over, at hun var meget alene på kontoret, og at der ikke var korrespondancefunktioner af betydning, ligesom regnskabsfunktionerne i det væsentligste blev udført af D. Eleven ankede over, at hun kun undtagelsesvis udfyldte de i branchen anvendte formularer og blanketter.

De oplyste hertil, at korrespondanceopgaver kun undtagelsesvis forekom i virksomheden, ligesom firmaets daglige kasseregnskab blev forestået af Deres far, der arbejdede nogle timer dagligt hermed.

På baggrund af en gennemgang af uddannelsesreglerne og det af Dem oplyste, blev det meddelt, at det faglige Udvalg for Kontoruddannelser måtte underkende Deres virksomhed som uddannelsessted indenfor kontorfaget all-round.

Særligt henledes Deres opmærksomhed på, at Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser i forbindelse med Deres ansøgning om godkendelse skrev til Dem og forespurgte bl.a. om korrespondance- og regnskabsfunktioner.

De svarede i skrivelse af 19. maj 1986 Udvalget, at oplæring i de nævnte funktioner ville blive givet.

Såfremt forholdene senere ændres i virksomheden, vil Udvalget behandle en evt. ny ansøgning fra Dem.

Udvalgets afgørelse er truffet i medfør af Lærlingelovens § 24, stk. 7, henholdsvis Efg-lovens § 8 stk. 3. Afgørelsen kan ankes til Ankenævnet vedr. læresteder og praktikvirksomheder.«

Indklagede indbragte ikke Det faglige Udvalgs afgørelse for Ankenævnet vedr. læresteder og praktikvirksomheder.

Klageren har i en skriftlig redegørelse af 27. januar 1987 bl.a. oplyst følgende om sine arbejdsforhold.

»Pr. 1/2-86 overtog B så alt vin og spiritus fra C. Hvormed at de (B) også skulle overtage fire stk. personale. Dette var repræsentanten E, chaufføren F, kontorass. G og undertegnede. Repræsentanten E ville ikke med. Hvorimod de øvrige fulgte med.

Det første stykke tid kørte H og hans far I ud og talte med de nye kunder. Lillebroderen J gik på daværende tidspunkt i skole og var ikke ansat i firmaet. G og jeg var så på kontoret alene. G's opgaver bestod i at føre kasserapporten og fakturere på EDB-anlægget ude hos C. Mine opgaver var at ringe den daglige tur ind for at optage ordre. Fakturerede B's egne kunder ved at skrive dem på skrivemaskine, førte dem derefter på debitorkort, trak dem evt. fra, hvis de betalte, som også foregik på skrivemaskine. Samt at rydde op på kontoret.

Mens G var ude hos C for at fakturere, sad jeg alene tilbage på kontoret. Pr. 1/4-85 blev G fyret. Mine opgaver bestod nu i at ringe den daglige tur. Faktureringen bestod nu i, at jeg skrev alle faktureringerne i hånden, ligeledes førte jeg debitorkortene i hånden.

I starten af april kontraktede min far så H, fordi jeg var ked af at være der og for at høre om hvilke planer, der var lagt for min uddannelse. Som svar, at de var glade og tilfredse med mig, at jeg skulle lære at føre kasserapporten, samt at føre toldregnskab, fakturere og bogføre på EDB-anlægget, som blev anskaffet i slutningen af april. Altså at køre kontoret alene. Jeg fortsatte så med de sædvanlige pligter, og efterhånden fik jeg meget tid til overs, hvori jeg ikke vidste, hvad jeg skulle lave. Den tidligere chauffør F er nu repræsenteret, dog også chauffør engang imellem. H var chauffør, og de dage han var hjemme, så var han ude at tappe vin eller ihverttilfælde ikke meget på kontoret.

Pr. d. 1/8-86 tager F sin afsked. I stedet tog J så ud for at sælge, H var chauffør, og I passede kasserapporten.

I slutningen af juni begyndte man at kunne fakturere på EDB-anlægget. I november begyndte man at kunne postere debitorerne på det. Så mine nuværende funktioner er: optage ordre pr. telefon, fakturere på anlægget, føre ind- og udbetalinger på kontokort (håndskrevet). Skrive en daglig turbog. Indimellem har jeg prøvet at udfylde transportanmeldelser, udleveringsattester.

I hele ansættelsesperioden hos B har jeg dagligt ikke haft nogen form for beskæftigelse i to-fire timer pr. dag, samt i hele ansættelsesperioden har jeg ikke beskæftiget mig med korrespondance.«

Klageren har under personligt fremmøde for nævnet vedstået sin redegørelse af 27. januar 1987. På grund af startvanskeligheder kom EDB-anlægget først rigtigt i gang fra slutningen af juni 1986, men da var hun på ferie. Hun har skrevet fakturaer på EDB-anlægget, men ikke ført bogholderiet. Da EDB-anlægget kom i funktion, fik hun tid til overs. Det er således ikke rigtigt, når det i hendes skriftlige redegørelse er anført, at hun i hele ansættelsesperioden dagligt ikke havde beskæftigelse i to-fire timer pr. dag. Det var først tilfældet, da hun begyndte at fakturere via EDB i juli/august 1986. Hun »snusede« lidt til kasserapporten, og hun har også foretaget afstemning af bankkonti. Hun har skrevet debitorlister, lagerlister og fragtbreve på skrivemaskine, ligesom hun har foretaget kalkulationer. Da hun kom på skole i oktober 1986, blev hun efter samtaler med klassekammerater klar over, at hun ikke havde lært ret meget, hvorefter hun henvendte sig til HK.

H har under personligt fremmøde for nævnet forklaret, at han er direktør hos indklagede, der har en dårlig omsætning på ca. 10 millioner kr. Kontorlokalet og lageret ligger umiddelbart ved siden af hinanden, afstanden er ca. 10 meter. Der har altid været en anden person til stede ud over klageren, enten på kontoret eller på lageret. H har selv været til stede, bortset fra tirsdag og torsdag efter kl. 13. A havde ikke beklaget sig, inden hendes far i foråret 1986 ringede H op. Faderen gav nærmest udtryk for, at A havde for meget at lave og ikke kunne nå sit arbejde. Resultatet blev, at A fik lov til fremover at skrive fakturaerne i hånden, mod tidligere på skrivemaskine. A har ved flere lejligheder selv ført kasserapporten. A havde ikke rettet henvendelse til H, før H fik henvendelse fra HK.

Klageren har gjort gældende, at hendes uddannelse ikke har været tilfredsstillende, hvilket fremgår af Det faglige Udvalgs afgørelse.

Indklagede har gjort gældende, at det må lægges til grund, at A har haft de arbejdsfunktioner og den oplæring, man med rimelighed kunne forvente. Herudover har indklagede henvist til, at indholdet af de enkelte uddannelsesperioder ikke er fast, men kan tilpasses den enkelte virksomhed.

Tvistighedsnævnet skal udtale:

Efter indholdet af klagerens redegørelse af 27. januar 1987 sammenholdt med hendes egen og H's forklaringer findes klageren - uanset den opfattelse, der er tilkendegivet af Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser - ikke at have godtgjort, at den uddannelse, hun har modtaget hos indklagede, har været mangelfuld i et sådant omfang, at hun af den grund kan kræve erstatning hos indklagede.

Herefter tages indklagedes frifindelsespåstand til følge.

THI BESTEMMES:

Indklagede B ApS frifindes.

Hver part bærer sine sagsomkostninger.

Officielle noter

Ingen