Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume

En virksomhed, der var godkendt som uddannelsessted, antog en elev.

Uddannelsesaftalen blev indgået med virkning fra 15. december 1986.

Efter en fornyet besigtigelse af virksomheden, bestemte det faglige udvalg, at virksomheden ikke længere kunne godkendes som eneuddannelsessted. Denne meddelelse fremkom i skrivelse dateret den 13. marts 1986. Kort tid efter modtagelsen af denne meddelelse, men efter udløbet af prøvetiden, blev eleven opsagt, som følge af det faglige udvalgs ændring af virksomhedens godkendelse som uddannelsessted. Nævnet fandt, at tilbagekaldelse af en meddelt godkendelse kun kan ske under helt ekstraordinære forhold, og normalt kun efter forudgående vejledning af virksomheden. Et flertal af nævnet ville herefter ikke tillægge eleven erstatning for uberettiget bortvisning. Dissens for, at virksomheden skulle bære risikoen for ændringen af godkendelsen med den konsekvens, at eleven var berettiget til erstatning.

Den fulde tekst

Ophævelse - Godkendelse - Prøvetid


Udskrift af protokol for nævnet til behandling af tvistigheder mellem efg-elever og praktikvirksomheder.

I nævnet til behandling af tvistigheder mellem efg-elever og praktikvirksomheder er der den 15. november 1988 på grundlag af vedtagelse i nævnsmøde den 27. september 1988 i sag nr. 18/1987: Efg-elev A mod Restaurant B v/restauratør C (levnedsmiddelområdet - kokkefaget) afsagt følgende

KENDELSE: Mellem klageren, efg-elev A, adr., x-by, født den 17. juli 1969, og indklagede Restaurant B v/restauratør C, adr., x-by, blev der den 1. december 1986 oprettet en uddannelsesaftale, hvorefter klageren på Restaurant B skulle uddannes inden for kokkefaget med uddannelsesperiode fra den 15. december 1986 til den 4. april 1990. Aftalen er pr. 15. maj 1987 bragt til ophør af indklagede med den begrundelse, at virksomheden ikke længere kunne godkendes som uddannelsessted uden kombinationsaftale.

Ved klageskrift af 8. september 1987 har klageren indbragt sagen for nævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale principalt 60.000 kr., subsidiært 40.000 kr., mere subsidiært et mindre beløb efter nævnets skøn, alt med renter 6% over den til enhver tid gældende officielle diskonto fra den 15. maj 1987 til betaling sker samt sagens omkostninger.

Indklagede har påstået frifindelse.

Det fremgår af sagen, at indklagede virksomhed den 28. oktober 1986 uanmeldt blev besigtiget af repræsentanter for Det faglige Kokkeudvalg. Ved besigtigelsen blev det konstateret, at følgende råvarer var til stede: Frisk fisk, skaldyr, højreb, oksesteg, kalvekølle, lam, 1/2 gris, andre kødstykker og friske grøntsager, ligesom der forefandtes grundsupper og blev fremstillet desserter. Det er i besigtigelsesrapporten yderligere anført, at anvendelsen af dybfrost og halvfabrikata (suppe, sauce, desserter) var lille, og at der var mange bestillinger i ordrebogen. Der var beskæftiget 2 faguddannede kokke i køkkenet. Virksomheden blev indstillet til godkendelse efter sædvanlige regler.

Herefter blev virksomheden godkendt som lærested ved følgende skrivelse af 5. november 1986 fra Hotel- og Restaurationsfagenes Fællesudvalg for Lærlingesager:

»Deres ansøgning om lærestedsgodkendelse i kokkefaget har været forelagt Det Faglige Kokkeudvalg til udtalelse, og udvalget har suppleret sin bedømmelse med en faglig besigtigelse af virksomheden. Udvalget kan herefter godkende virksomheden som lærested i kokkefaget efter de sædvanlige regler, hvilket vil sige 2 lærlinge/elever pr. fuldtidsbeskæftiget faglært kok med dansk svendebrev ansat på helårsbasis, samt 1 lærling/elev for indehaveren, såfremt denne selv er faglært og indgår i fast vagt i køkkenet.«

Fra en lokal organisation fremkom til Det faglige Kokkeudvalg en »anmodning om fornyet besigtigelse ud fra en konstatering af, at varesortimentet ikke længere var til stede, som ved besigtigelse den 281086«. Udvalget lod herefter foretage en ny uanmeldt besigtigelse den 5. januar 1987. Ved denne besigtigelse blev det konstateret, at følgende råvarer ikke var til stede: Frisk fisk, oksesteg, kalvekølle, lam, 1/2 gris og andre kødstykker, samt at der blev anvendt vacuumpakkede højrebsfileter. Der er intet oplyst om skaldyr. Vedr. forekomsten af friske grøntsager, grundsupper, egen fremstiling af desserter er der i besigtigelsesrapporten sat x midt mellem svarrubrikkerne »Ja« og »Nej«. Der er i rapporten yderligere anført, at anvendelsen af dybfrost og halvfabrikata (suppe, sauce, desserter) var stor. Der er sat spørgsmålstegn ud for spørgsmålet om antallet af bestillinger i ordrebogen. Der var beskæftiget 2 faguddannede kokke i køkkkenet. Virksomheden blev indstillet til begrænset godkendelse med følgende kommentar: »Kan efter vores opfattelse kun godkendes for 1 lærling (combi aftale) med hotel eller selskabsforretning«.

Den 8. januar 1987 sendte Arbejdsformidlingen den mellem parterne oprettede uddannelsesaftale retur i godkendt stand, efter at aftalen havde været forelagt for Hotel- & Restaurationsfagenes Fællesudvalg for Lærlingesager i december 1986.

Herefter sendte Hotel- & Restaurationsfagenes Fællesudvalg for Lærlingesager den 23. janaur 1987 følgende skrivelse til indklagede:

»Det Faglige Kokkeudvalg har den 5. januar 1987 foretaget en kontrolbesigtigelse af Deres virksomhed: Ved besigtigelsen blev det konstatereet, at virksomheden ikke længere opfylder betingelserne for en lærestedsgodkendelse efter de sædvanlige regler, idet der i køkkenet bl.a. ikke forefandtes frisk fisk, kalve- og lammekød, ligesom anvendelse af dybfrost og halvfabrikata var stor.

Sagen har herefter været forelagt Det Faglige Kokkeudvalg til udtalelse, og vi skal herefter meddele, at udvalget fremover kun kan godkende virksomheden som lærested i kokkefaget FOR 1 LÆRLING/ELEV AD GANGEN I HALVDELEN AF LÆRETIDEN under forudsætning af, at der til stadighed er ansat fuldtidsbeskæftiget faglært kok med dansk svendebrev på helårsbasis.

I anden halvdel af læretiden oprettes kombinationsaftale med anden godkendt virksomhed med selskabsservering. Ved oprettelse af kombinationsaftale skal lærlingens/elevens samlede læretid være fastlagt med angivelse af begge virksomheder samt start- og slutdato ved hver af virksomhederne.

Denne afgørelse kan indankes for: Ankenævnet vedrørende læresteder og praktikvirksomheder... ».

Afgørelsen blev ikke indbragt for Ankenævnet af indklagede.

Den 13. marts 1987 sendte Hotel- og Restaurationsfagenes Fællesudvalg for Lærlingesager følgende skrivelse til indklagede:

»Vi har fra arbejdsformidlingen, x-by, modtaget kopi af uddannelsesaftale oprettet mellem kokkeelev A og Rest. B med startdato pr. 15. december 1986.

Det Faglige Kokkeudvalg har ved en skrivelse af 23. januar 1987 meddelt, at virksomheden fremover kun kan godkendes som lærested i kokkefaget for 1 lærling/elev ad gangen i halvdelen af læretiden, idet virksomheden ikke længere opfyldte betingelserne for en lærestedsgodkendelse efter de sædvanlige regler i kokkefaget.

I anden halvdel af læretiden skal der oprettes kombinationsaftale med anden godkendt virksomhed med selskabsservering.

Sagen har været forelagt Det Faglige Kokkeudvalg til udtalelse ved det senest afholdte møde, og vi skal herefter meddele, at udvalget ikke kan godkende ovennævnte uddannelsesaftale med fuld læretid ved Rest. B, idet lærlingen kun må være beskæftiget ved Rest. B i halvdelen af læretiden. I anden halvdel af læretiden skal eleven beskæftiges i anden godkendt virksomhed med selskabsservering.«

Få dage senere meddelte indklagede klageren, at hun ikke kunne fortsætte sin uddannelse i virksomheden, men at hun kunne blive, indtil hun fandt noget andet.

I april måned skulle klageren have været på kokkeskole, men dette skoleophold blev aflyst af indklagede.

Den 15. maj 1987 ophævede indklagede uddannelsesaftalen. Grunden til ophævelsen er på blanketten til Arbejdsformidlingen, der er medunderskrevet af klageren, angivet som »ophævelse af godkendelse«.

Klageren fortsatte som rengøringsmedhjælp hos indklagede indtil 21. juni 1987 til højere løn.

Fra 1. juli 1987 fik klageren en anden uddannelsesaftale i x-by inden for kokkefaget, uden at nogen del af hendes uddannelsestid hos indklagede blev godskrevet hende. Klageren ophævede denne uddannelsesaftale den 20. september 1987.

Hotel- & Restaurationsfagenes Fællesudvalg for Lærlingesager har afgivet erklæringer af 5. november 1987 og 9. marts 1988 til Tvistighedsnævnet om sagens behandling ved Det Faglige Kokkeudvalg. Det fremgår heraf, at indklagede i 1987 ikke har modtaget andre henvendelser fra Det Faglige Kokkeudvalg end de citerede skrivelser af 23. januar og 13. marts 1987. Udvalget har i januar - marts 1987 afholdt møder den 15. januar og den 11. marts 1987.

Arbejdsformidlingen i y-by amt har ved skrivelse af 25. februar 1988 til Tvistighedsnævnet oplyst, at uddannelsesaftalen mellem klageren og indklagede blev modtaget den 5. december 1986. Sagen blev herefter færdigbehandlet af Arbejdsformidlingen den 6. januar 1987, der inden for den efterfølgende uge fremsendte kopi af den godkendte/registrerede uddannelsesaftale til Restaurationsfagenes Fællesudvalg for Lærlingesager.

Klageren har under personligt fremmøde for nævnet bl.a. forklaret, at hun ringede til ca. 15 restauranter for at finde nyt uddannelsessted, efter at C havde fortalt, at hun ikke kunne fuldføre sin uddannelse på Restaurant B. To steder blev hun skrevet op. C fortalte, at han havde ringet rundt til kolleger for at søge at etablere en kombinationsaftale. En af de ansatte hos indklagede hjalp hende med formuleringen af en annonce i Restauratørbladet. Hun betalte selv annoncen. Hun sagde selv endeligt op hos indklagede, da hun havde fået ny uddannelsesaftale pr. 1. juli 1987. Der var ingen ændring i råvaresortimentet i den tid, hun var ansat hos indklagede. Hun har ikke set skaldyr, kalvekølle, lam og 1/2 gris hos indklagede. Den 20. oktober 1987 fik hun en ny uddannelsesaftale inden for slagterfaget.

Restauratør C har under personligt fremmøde for nævnet bl.a. forklaret, at han oprindeligt søgte godkendelse af Restaurant B som lærested, fordi klageren uopfordret havde henvendt sig og spurgt, om hun kunne komme i lære. Mandag den 5. januar 1987 tidligt på formiddagen kom der uanmeldt besigtigelse af virksomheden. På dette tidspunkt var der ikke kommet varer fra leverandører, og starten af januar er i øvrigt erfaringsmæssigt en meget død tid for restauranten. De to personer, der foretog besigtigelsen, talte om en kombinationsaftale, som C sagde, at han ikke var interesseret i. Herudover fik han intet at vide under besigtigelsen, heller ikke om at råvaresortimentet ikke skulle være tilstrækkeligt. Han hørte herefter ikke noget, før han modtog skrivelsen af 23. januar 1987. Han ankede ikke afgørelsen og foretog sig heller intet i øvrigt, da den efter sin ordlyd alene havde betydning for fremtidige uddannelsesaftaler. Da A kun var blevet ansat, fordi hun selv havde henvendt sig, var det hans tanke fremover ikke at tage efg-elever eller lærlinge, fordi han fandt indgåelse af en kombinationsaftale uhensigtsmæssig. Der skete igen intet, før han modtog skrivelsen af 13. marts 1987. Han var på dette tidspunkt bortrejst, således at han først så skrivelsen den 17. marts. Han kontaktede flere lokale organisationsrepræsentanter inden for branchen, der dog ikke kunne hjælpe ham. Han ringede derfor til Hotel- & Restaurationsfagenes Fællesudvalg for Lærlingesager, hvor han talte med fuldmægtig D. Hun sagde, at der intet var at gøre, og at A aldrig ville kunne få svendebrev, hvis hun kun blev uddannet hos indklagede. Selv om han principielt ikke var interesseret i en kombinationsaftale, besluttede han dog af hensyn til A at søge en aftale etableret hos hende. Han rettede forgæves henvendelse til nogle kolleger herom, ligesom han søgte Arbejdsformidlingen og Centralforeningen om hjælp til at finde en virksomhed, der var interesseret i en kombinationsaftale. Sammen med en af de ansatte hjalp han A med at udforme en annonce til Restaurationsbladet. Skaldyr, kalvekød og lam er indgået i råvaresortimentet, medens A var ansat i virksomheden.

Klageren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at ansvaret for, at godkendelsen af virksomheden opretholdes i hele uddannelsestiden, påhviler indklagede. Det må i denne forbindelse være uden betydning, om der måtte være begået fejl fra Det Faglige Kokkeudvalg. Indklagede burde i øvrigt have anket afgørelsen af 23. januar 1987. Da klageren på grund af indklagedes forhold fik sin samlede uddannelsestid forlænget med 6 1/2 måned, må klageren have krav på erstatning.

Indklagede har til støtte for sin påstand gjort gældende, at han ikke har handlet ansvarspådragende, da han er uden skyld i den opståede situation. Det kan ikke bebrejdes indklagede, at han ikke ankede afgørelsen af 23. januar 1987, da denne afgørelse ikke havde nogen aktuel virkning. Godkendelse af en virksomhed som lærested er en begunstigende forvaltningsakt, der ikke kunne tilbagekaldes den 13. marts 1987 af Det Faglige Kokkeudvalg med tilbagevirkende kraft, men dette kunne indklagede ikke vide på daværende tidspunkt. Indklagede gjorde dengang, hvad han kunne for at hjælpe klageren ved at søge etableret en kombinationsaftale. Da klageren senere har opgivet sin uddannelse som kok, har hun i øvrigt ikke krav på erstatning.

Tvistighedsnævnet skal udtale:

Et flertal af nævnet - fire medlemmer - finder, at tilbagekaldelse eller begrænsning af en meddelt godkendelse af en praktikplads med virkning for en allerede indgået og godkendt/registreret uddannelsesaftale kun kan ske under helt ekstraordinære forhold, og da normalt kun såfremt virksomheden efter fornøden vejledning enten ikke ønsker eller ikke har mulighed for at opfylde de krav, der måtte blive stillet for fortsat, uændret godkendelse.

Herefter finder disse medlemmer, at Det Faglige Kokkeudvalg - i hvert tilfælde uden at sagen forinden er forelagt for indklagede - har været uberettiget til den 13. marts 1987 at stille krav om, at der skulle indgås en kombinationsaftale med klageren.

Efter det oplyste lægger disse medlemmer vægt på, at indklagede efter modtagelsen af Det Faglige Kokkeudvalgs skrivelse af 13. marts 1987 - trods sin principielle modstand mod kombinationsaftaler - forgæves har søgt at etablere en kombinationaftale for klageren, ligesom han ved henvendelse til organisationsrepræsentanter og Det Faglige Kokkeudvalg forgæves har søgt at skabe mulighed for, at klagerens uddannelse kunne fortsætte på Restaurant B. I denne forbindelse finder disse medlemmer ikke at kunne tillægge det afgørende vægt, at indklagede ikke har indbragt Det Faglige Kokkeudvalgs afgørelse for Ankenævnet vedrørende læresteder og praktikvirksomheder.

På denne baggrund finder disse 4 medlemmer, at indklagede har været berettiget til - som konsekvens af Det Faglige Kokkeudvalgs skrivelse af 13. marts 1987 - i medfør af bekendtgørelse om optagelse og om uddannelsesaftaler m.v. for elever i de erhvervsfaglige grunduddannelser § 15, stk. 2, at bringe uddannelsesaftalen med klageren endeligt til ophør den 15. maj 1987. Disse 4 medlemmer vil derfor tage indklagedes frifindelsespåstand til følge.

Et mindretal af nævnet - tre medlemmer - finder, at indklagede i medfør at efg-loven har været berettiget til at ophæve uddannelsesaftalen.

Disse medlemmer lægger til grund, at indklagede ved skrivelse af 23. januar 1987 fra Hotel- & Restaurationsfagenes Fællesudvalg for Lærlingesager, bl.a. har modtaget meddelelse om, »at virksomheden ikke længere opfylder betingelserne for en lærestedsgodkendelse efter de sædvanlige regler«. Indklagede er herved gjort bekendt med, at der siden den første godkendelse er sket ændringer i virksomhedens aktiviteter, personalets størrelse og sammensætning, således at der ikke længere kan foretages en forsvarlig uddannelse i virksomheden.

Det er indklagede, der som arbejdsgiver alene bærer risikoen for en fortsættelse af uddannelsen under sådanne forhold. Arbejdsgiveren bør derfor betale erstatning til eleven, fordi uddannelsesaftalen ophæves efter prøvetidens udløb. Disse tre medlemmer finder, at erstatningen skal fastsættes til kr. 15.000. Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet.

THI BESTEMMES:

Indklagede, Restaurant B v/restauratør C, frifindes for de af klageren, efg-elev A, nedlagte påstande.

Hver part bærer sine sagsomkostninger.

Officielle noter

Ingen