Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume

En uddannelsesaftale blev ophævet ved gensidig overenskomst den 25.

august 1987. Eleven fremsatte den 14. april 1988 indsigelser mod denne overenskomst. Selv om det blev lagt til grund, at der den 25.

august 1987 var stillet ham i udsigt, at han kunne komme tilbage til virksomheden, fandt nævnet, at der var udvist passivitet, idet han senest den 20. november 1987 måtte have været klar over, at et sådant løfte, såfremt det var afgivet, ikke ville blive opfyldt. Eleven fik derfor ikke tillagt erstatning.

Den fulde tekst

Bortvisning - Bevis - Passivitet


I nævnet til behandling af tvistigheder mellem efg-elever og praktikvirksomheder er der den 22. december 1988 på grundlag af vedtagelse i nævnsmøde den 22. november 1988 i sag nr. 16/1988: Efg-elev A mod B a/s (kontorfaget) afsagt følgende

KENDELSE: Mellem klageren efg-elev A, adr. x-by, født den 4. september 1966, og indklagede B a/s, y-by, blev der i april 1986 oprettet en uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes inden for kontorfaget med uddannelsesperiode fra den 23. april 1986 til den 22. april 1988. Den 25. august 1987 underskrev såvel klageren som indklagede »Meddelelse til arbejdsformidlingen om ophævelse af uddannelsesaftale«. Grunden til ophævelsen er på blanketten angivet som: »Gentagne forsømmelser og givet usande oplysninger herom«. På blanketten er der herudover sat »X« ud for sætningen: »Gensidig overenskomst den 25/8 1987«.

Ved klageskrift af 19. juli 1988 har klageren ved sin advokat indbragt sagen for nævnet principalt med påstand om, at praktikforholdet genoptages, subsidiært med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale en erstatning på 50.000 kr. for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftalen.

Indklagede har påstået frifindelse. for nævnet blandt andet forklaret, at han ikke har modtaget nogen advarsler om, at han ville blive bortvist, såfremt han udeblev. Han har ringet til indklagede, hver gang han ikke mødte, men har ikke altid opgivet den rigtige årsag for udeblivelsen. Han er kun udeblevet ulovligt 3 1/2 dag. På det tidspunkt, hvor uddannelsesaftalen blev ophævet, havde han nogle uheldige kammerater, som han forsøgte at komme væk fra. Den dag, ophævelsen blev underskrevet, kørte direktør C ham til hans forældres forretning, hvor man diskuterede situationen. C havde blanketten om ophævelsen med, og i overværelse af forældrene skrev han blanketten under. Han så kun den nederste halvdel af blanketten, der formodentlig må have været foldet. Han så således ikke, at det på blankettens øverste halvdel var angivet, at ophævelsen skete efter gensidig overenskomst. Han så derimod, at årsagen var angivet som »gentagne forsømmelser og givet usande oplysninger derom«. Han vedgår, at dette også er rigtigt. Samtidig sagde C i forældrenes overværelse imidlertid, at klageren kunne komme tilbage, når han »ikke længere gik sammen med dem, han nu gik med«, selv om det skulle vare 2-6 måneder. Dette opfattede han klart som et løfte fra C's side. Han blev først klar over, at C ikke ville vedstå løftet, da C nogle måneder senere efter anmodning sendte ham en kort anbefaling og oplyste, at klageren ikke kunne komme tilbage.

Direktør C, der er direktør hos indklagede, har under personligt fremmøde for nævnet blandt andet forklaret, at han forud for underskrivelsen af blanketten om ophævelse havde udfyldt den, således som den i dag fremtræder. Underskrivelsen fandt sted på hans kontor i virksomheden. Han har ikke på noget tidspunkt sagt, at han ville tage klageren tilbage på et senere tidspunkt. Klageren var ved underskrivelsen enig i, at han skulle holde op, og klageren kom med en bemærkning om, at »han gad heller ikke være der mere«. Det er korrekt, at vidnet bagefter kørte klageren til forældrenes forretning. Vidnet blev først bekendt med, at klageren protesterede mod ophævelsens lovlighed, da han den 14. april 1988 modtog et brev herom fra klagerens advokat.

Fru D, der er klagerens moder, har under personligt fremmøde for nævnet blandt andet forklaret, at ophævelsen blev underskrevet af klageren på kontoret i hendes ægtefælles forretning. Det ark klageren underskrev, var foldet, og klageren så ikke den anden halvdel af arket. På kontoret sagde klageren til C: »Du havde jo lovet, at jeg kunne være der!» Vidnet dyssede klageren ned og spurgte C, om klageren slet ikke kunne komme tilbage. C svarede: »Hvis han finder sig selv, så ved I, hvor jeg bor!» Da det nogle måneder senere blev klart, at C ikke ville tage klageren tilbage, henvendte klageren sig til Arbejdsformidlingen, hvorfra hun den 26. november 1987 modtog en kopi af den indsendte ophævelsesskrivelse.

Klageren har til støtte for sine påstande gjort gældende, at direktør C har afgivet et løfte om at lade klageren genoptage sin uddannelse hos indklagede. I hvert tilfælde foreligger der ikke tilstrækkelig begrundelse for som sket at bortvise klageren den 25. august 1987. Det må i denne forbindelse - uanset ophævelsesskrivelsens ordlyd - lægges til grund, at der er tale om en ensidig ophævelse fra indklagedes side. Klageren har ved sin underskrivelse ikke været bekendt med, at ophævelsen ville komme til at fremstå som gensidig.

Indklagede har til støtte for sin frifindelsespåstand gjort gældende, at klageren ved sin underskrift har accepteret, at uddannelsesaftalen efter gensidig overenskomst er ophævet. Direktør C har ikke givet klageren tilsagn om, at han på et senere tidspunkt kunne genoptage sin uddannelse hos indklagede. Under alle omstændigheder har klageren fortabt en evt. ret til at gøre indsigelse mod ophævelsesskrivelsen ved først at reagere efter ca. 8 måneders forløb. Hertil kommer imidlertid, at ophævelsen under alle omstændigheder - selv efter klagerens egen forklaring - har været berettiget.

Tvistighedsnævnet skal udtale:

Nævnet har ingen hjemmel til at pålægge indklagede at genoptage uddannelsesforholdet. Allerede af denne grund kan klagerens principale påstand ikke tages til følge.

Efter de afgivne forklaringer lægger nævnet til grund, at klageren den 25. august 1987 har været klar over, at han underskrev en erklæring om uddannelsesforholdets ophør med begrundelse i hans egne gentagne forsømmelser og usande oplysninger herom.

Derimod finder nævnet det ikke godtgjort, at direktør C den 25. august 1987 har afgivet noget bindende tilsagn om, at klageren på et senere tidspunkt kunne genoptage sin uddannelse hos indklagede.

Såfremt klageren efter en kortvarig, nærmere overvejelse ikke ønskede at vedstå den underskrevne erklæring, måtte han uden unødig ophold fremsætte sine indsigelser herom over for indklagede. Da klageren først har fremsat indsigelse den 14. april 1988, findes han at have fortabt sin ret til at anfægte erklæringens ordlyd.

Selv om det lægges til grund, at klageren har troet, at direktør C havde givet tilsagn om klagerens tilbagevenden, og at klageren af denne grund ikke ønskede straks at protestere mod erklæringens ordlyd, findes klageren ligeledes på grund af passivitet at have fortabt sin ret til at anfægte erklæringens ordlyd, da klageren efter det oplyste allerede omkring den 20. november 1987 kom til kundskab om, at han ikke kunne genoptage uddannelsen hos indklagede.

Herefter tager nævnet indklagedes frifindelsepåstand til følge.

THI BESTEMMES:

Indklagede, B a/s, frifindes for de af klageren, efg-elev A, nedlagte påstande.

Hver part bærer sine sagsomkostninger.

Officielle noter

Ingen