Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume

En elev, der var syg, mødte op på sin arbejdsplads for at udføre en enkelt arbejdsopgave. Hun oplyste, at hun skulle til læge, og at hun i øvrigt var syg. Hun blev derefter bortvist. Lagt til grund at bortvisningen var uberettiget. Eleven derfor tillagt erstatning.

Sagen blev behandlet som udeblivelsessag.

Den fulde tekst

Sygefravær - Bortvisning - Erstatning


Udskrift af protokol for nævnet til behandling af tvistigheder mellem efg-elever og praktikvirksomheder.

I nævnet til behandling af tvistigheder mellem efg-elever og praktikvirksomheder er der den 13. december 1988 på grundlag af vedtagelse i nævnsmøde den 13. december 1988 i sag nr. 18/1988: Efg-elev A mod B I/S (handels- og kontorområdet - kontor all-round) afsagt følgende

KENDELSE: Mellem klageren, efg-elev A, adr. x-by, født den 16. september 1965, og indklagede B I/S, adr. y-by, blev der den 10. oktober 1986 oprettet en uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes inden for handels- og kontorområdet - all-round med uddannelsesperiode fra den 1. oktober 1986 til den 30. september 1988. Ved skrivelse af 20. november 1987 ophævede indklagede uddannelsesaftalen.

Ved klageskrift af 4. august 1988 har klageren ved sin faglige organisation, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, indbragt sagen for nævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale en erstatning på 20.000 kr. til klageren for forlængelse af uddannelsestiden.

Det fremgår af klageskriftet, at klageren den 20. november 1987 var syg på grund af influenza, men ikke kunne meddele dette til indklagede ved normal arbejdstids begyndelse, da hendes telefon var ude af drift. Da hun vidende om, at hun den pågældende dag hos indklagede havde en arbejdsopgave, der skulle udføres samme dag, mødte hun ca. kl. 11 for at udføre denne opgave. Da hun havde afsluttet dette arbejde, meddelte hun sin chef, at hun var syg og skulle til læge, hvorefter hun forlod arbejdspladsen.

Herefter tog hun ophold på sine svigerforældres bopæl, indtil hun kunne komme til hos lægen. Hos svigerforældrene blev hun telefonisk kontaktet af D, der er ansat hos indklagede. D meddelte, at klageren igen skulle møde hos indklagede og sygemelde sig. Klageren oplyste, at hun allerede havde sygemeldt sig til sin chef. D sagde hertil, at hvis klageren ikke på ny gav møde og sygemeldte sig, ville dette blive betragtet som kontraktbrud.

Klageren gav ikke møde, men henvendte sig til lægen, der den 23. november 1987 udstedte en lægeattest, hvori det er anført, at attesten er udstedt på grundlag af en undersøgelse den 20. november 1987.

Den 20. november 1987 blev klageren bortvist ved følgende skrivelse:

»Da du har forladt din plads i utide og ikke reageret, da du fik at vide, at dette var kontraktbrud og ej heller vendte tilbage til din arbejdsplads, skal vi meddele dig, at din kontrakt er ophævet med øjeblikkelig virkning.

Vi gør opmærksom på, at du fik at vide at din sygemelding ikke ville blive accepteret, før du havde været på din arbejdsplads.«

Indklagede har senere uden yderligere begrundelse over for klagerens faglige organisation fastholdt ophævelsen. Indklagede har ikke givet møde efter indkaldelsen af Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser.

Klageren har, under personligt fremmøde for nævnet, afgivet forklaring i overensstemmelse med klageskriftet. Hun har supplerende forklaret, at hun mødte op for at standse en indrykning i et dagblad inden kl. 12. Hun talte med C, der spurgte hvorfor hun mødte så sent. Hun svarede, at hun var syg og skulle til læge, men at hun først ville standse den pågældende ordre.

C skældte hende ud, fordi hun ikke tidligere havde givet underretning om sin sygdom. Da hun gik sagde hun til C at hun skulle til læge.

Indklagede har, umiddelbart forud for sagens mundtlige behandling i nævnet, afgivet følgende skriftlige indlæg:

»/..../ Vi kan kun beklage A situationen. Vi kunne simpelthen ikke blive ved med at acceptere de utilregneligheder, A gang på gang præsenterede.

Da A forlader sin arbejdsplads uden besked og grund, aner jeg simpelthen ikke, hvad det kan betyde, hverken for os eller vor elev. Vi ringer derfor til HK's afdeling i z-by for at få besked.

Den fremgangsmåde, vi her har brugt, er efter HK's råd og vejledning.

Det krav på kr. 20.000,-, som HK rejser for afbrudt uddannelsesforhold mellem os og frk. A, er vi noget uforstående overfor. Godtnok er A medlem af HK, som skal varetage deres medlemmers faglige problemer, men jeg fatter så bare ikke, at de så vejleder os som modpart /..../»

Det skriftlige indlæg er vedlagt følgende redegørelse:

»A udeblev fra sin arbejdsplads fredag formiddag og mødte først kl. 12.00.

Som begrundelse blev anført sygdom. At der ikke var blevet givet besked skyldes, at telefonen var i uorden, hvilket anses for korrekt, da ... forsøgte at ringe til A privat, og telefonen lød som om, at røret var lagt forkert på.

B forsøgte at få kontakt med A's mor og y-by's Tipservice (hvor hendes samlever arbejder), men ingen vidste noget.

Kl. 12.00 bliver A bebrejdet af C, at hun ikke havde forsøgt at give besked - enten via sin nabo eller en telefonboks. Dette finder A er »for groft« og forlader kontoret uden grund.

D kontakter derefter HK og får at vide, at det må anses for kontraktbrud, såfremt A ikke møder omgående.

Der tages kontakt med A (som er taget på y-by's Tipservice), som bliver anmodet om at komme på arbejde inden for en halv time, da det ellers betragtes som kontraktbrud. A siger, at det vil hun ikke, at hun er syg og vil til læge. Hun bliver beordret til at møde på arbejde først, hvorefter hun så kan tage til læge. Dette nægtes. Tidspunktet for denne samtale er kl. 12.30.

Da indklagede ikke har givet møde for nævnet, træffes der afgørelse på grundlag af det indsendte skriftlige materiale og de under nævnets behandling af sagen tilvejebragte oplysninger, jfr. bekendtgørelse nr. 400 af 15. august 1987 § 14, stk. 2.

Tvistighedsnævnet skal udtale:

Nævnet finder - navnlig på grundlag af den af klageren afgivne forklaring - at indklagedes ophævelse af uddannelsesaftalen efter det om klagerens sygemelding og sygdom oplyste ikke har været berettiget.

Den erstatning for forlængelse af klagerens uddannelsestid, som indklagede herefter findes at burde betale, fastsættes skønsmæssigt til 20.000 kr.

THI BESTEMMES:

Indklagede B I/S betaler inden 14 dage 20.000 kr. til klageren efg-elev A.

Hver part bærer sine omkostninger.

Officielle noter

Ingen