Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume

En virksomhed, der ikke var godkendt, og som ikke kunne godkendes som uddannelsessted, indgik aftale med en elev om uddannelse. Der blev ikke oprettet skriftlig aftale, og eleven kom ikke på skole. Anset bevist, at der var indgået en aftale. Virksomheden pålagt at betale en erstatning på 45.000 kr. for ikke opfyldelse af aftalen.

Den fulde tekst

Aftale - Godkendelse - Erstatning


I nævnet til behandling af tvistigheder mellem efg-elever og praktikvirksomheder er der den 31. maj 1989 i sag nr. 25/1988: efg-elev A mod B (jordbrugsområdet - planteskolegartneri) afsagt følgende

KENDELSE: Mellem klageren, efg-elev A, adr., x-by, født den 10. april 1969, og indklagede, B, adr., y-by, er der opstået uoverenstemmelse i anledning af, at indklagede den 23. august 1988 opsagde klageren til fratræden.

Ved klageskrift af 16. oktober 1988 har klageren ved sin faglige organisation, Specialarbejderforbundet i Danmark, påstået indklagede tilpligtet at betale en erstatning på 71.554,20 kr.

Indklagede, der ikke har afgivet svarskrift, har under personligt møde for nævnet påstået frifindelse.

Der er ikke fremlagt uddannelsesaftale mellem parterne.

Det fremgår af sagen, at Det faglige Fællesudvalg for Gartneri efter anmodning fra indklagede den 28. august 1987 besigtigede virksomheden med henblik på godkendelse som praktikplads/lærested inden for planteskolegartneri. På baggrund af denne besigtigelse nægtede det faglige udvalg at godkende indklagedes virksomhed som praktikplads/lærested. Denne afgørelse blev senere stadfæstet af Ankenævnet vedrørende læresteder og praktikvirksomheder.

Klageren tiltrådte hos indklagede i begyndelsen af august 1987. Efter hans egen forklaring blev der kort tid senere underskrevet en uddannelsesaftale inden for planteskolegartneri, som dog ikke ses indsendt til Arbejdsformidlingen, ligesom klageren ikke er anmeldt til fagskolen.

Den 18. august 1988 sendte Specialarbejderforbundet i Danmark følgende skrivelse til indklagede:

»Vedr. A

Gennem vor ... afdeling er vi gjort bekendt med, at De på trods af manglende godkendelse har beskæftiget en efg-elev i Deres virksomhed siden 1. august 1987.

Vi er endvidere gjort bekendt med, at der nok er underskrevet en uddannelsesaftale, men at denne aldrig er blevet registreret på Arbejdsformidlingskontoret.

Dette forhold har vi indberettet til Det faglige Fællesudvalg for Gartneri, men vi vil ikke undlade at gøre opmærksom på, at forholdet er stridende mod efg-lovens § 10, og at vi i tilfælde, hvor der skal ske en forlængelse af A's uddannelsestid, vil drage Dem til ansvar ved over for Tvistighedsnævnet at kræve Dem idømt at betale faglært løn til A i den tid, han har været beskæftiget hos Dem.

Dette brev sendes både anbefalet og som almindeligt brev ....«

Den 23. august 1988 sendte indklagede herefter følgende brev til klageren: »Jeg sender hermed en ophævelse af praktikplads, da Din kommune ikke ville være med til en Paragraf 12-undersøgelse, og Dit fravær har været så stort, at du ligger langt over 120 dages-reglen med sygedage.

Derfor er det umuligt at gennemføre en almindelig praktikperiode da Du jo aldrig trods udtrykkelige ønsker har afleveret en eneste sygeseddel og heller ikke har været flink til at melde om udeblivelse på grund af sygdom, men vi selv har været nødsaget til at ringe til Din mor, som har svaret, at hun har haft for travlt til at ringe og melde Dig syg.

Engang imellem har det virket meget ligegyldigt.

Dine feriepenge fra optjent i 1988 bliver henvist til L.D.A«.

Klageren underrettede straks sin faglige organisation og skrev følgende redegørelse om det passerede:

»Jeg er utilfreds med grundlaget for min opsigelse, da jeg hver gang har ringet ved sygdom, med undtagelse af en gang hvor min mor ville gøre det, men da hun selv stod og skulle på arbejde, glemte det. Den pågældende dag blev vi ringet op, og min mor forklarede, at hun havde glemt det, hun var på vej ud ad døren. Det skal bemærkes, at jeg har to mindre søskende på 13 og 6 år, som også skulle ud ad døren til henholdsvis skole og børnehave.

Jeg bad om at holde ferie i ugerne 30 og 31 ca. tre uger forinden, det var i orden svarede B, men da jeg kom tilbage efter ferien, spurgte han, hvorfor jeg ikke havde ringet, og om jeg havde været syg. Han ville ikke godkende aftalen om min ferie, han ville have mig til at skrive under på et dagpengeskema, at jeg havde været syg. Det ville jeg ikke. Jeg fik først min løn 5 dage senere end jeg skulle, og det var efter min mor havde ringet og talt med ham. Han gav mig en check samme dag.

I uge 33 spurgte B mig, om jeg ville holde ferie i uge 34, jeg spurgte hvorfor, og han svarede, at det synes han bare jeg skulle. Jeg har derfor holdt ferie i denne uge, og i dag torsdag modtog jeg min opsigelse fra B, det finder jeg meget dårligt fra hans side.......«

Indklagede har under personligt fremmøde for nævnet bl.a. forklaret, at klageren har været fraværende i alt 142 dage. Indklagede har tit bedt om en lægeattest, men har aldrig fået den. Han havde aftalt med klageren, at han skulle i lære som anlægsgartner, og ikke som planteskolegartner. Indklagedes virksomhed er godkendt som uddannelsessted for 4 anlægsgartnerelever/lærlinge. Han var kommet i forbindelse med klageren gennem en annonce, som klageren havde indrykket i Gartneritidende efter en læreplads som planteskolegartner. Han har ikke på noget tidspunkt oprettet en uddannelsesaftale med klageren.

Klageren har under personligt fremmøde for nævnet bl.a. forklaret, at han ved sin tiltræden aftalte med indklagede, at han skulle være efg-elev inden for planteskolegartneri. Han har da også i hele sin tid arbejdet på indklagedes planteskole. Kun ved 2 lejligheder har han deltaget i anlægsgartnerarbejde. Han underskrev uddannelsesaftalen efter ca. 1-2 måneders ansættelse, men han fik ingen kopi heraf. Han har været en del fraværende på grund af sygdom, men bortset fra en enkelt gang er der altid blevet ringet til indklagede herom.

Tvistighedsnævnet skal udtale:

Nævnet lægger til grund, at der mellem klageren og indklagede er truffet aftale om, at klageren skulle uddannes inden for planteskolegartneri. Der er herved lagt vægt på oplysningerne om, hvorledes parterne kom i forbindelse med hinanden og på klagerens forklaring om hans arbejde hos indklagede. Indklagede har ikke draget omsorg for, at hans virksomhed blev godkendt som uddannelsessted for denne uddannelse, men han har desuagtet beholdt indklagede i virksomheden uden at underrette ham om den manglende godkendelse.

Som en konsekvens af den manglende godkendelse har klageren heller ikke været på det i uddannelsesreglerne forudsatte skoleophold.

Nævnet finder ikke at kunne tillægge indklagedes udokumenterede forklaring om omfanget af klagerens sygefravær nogen betydning.

Den erstatning, der herefter tilkommer klageren, fastsættes dels under hensyn til grovheden af de af indklagede udviste forhold i forbindelse med den manglende godkendelse af virksomheden, dels under hensyn til den forløbne tid, skønsmæssigt til i alt 45.000 kr., således at der ikke herudover skal beregnes feriegodtgørelse af dette beløb.

THI BESTEMMES:

Indklagede B betaler inden 14 dage 45.000 kr. til klageren, efg-elev A.

Hver part bærer sine omkostninger.

Officielle noter

Ingen