Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume

En mejeristelev var blevet bortvist fra sin uddannelse efter en påstået overtrædelse af reglerne for personalets køb af virksomhedens produkter. Bortvisningen var uberettiget, idet det blev lagt til grund, at der ikke tilstrækkelig tydeligt var givet en advarsel i forbindelse med tidligere episoder. Eleven tillagt erstatning for uberettiget bortvisning. Tillagt betydning ved erstatningsudmålingen, at eleven ville få vanskeligt ved at opnå en ny uddannnelsesaftale inden for samme branche.

Den fulde tekst

Bortvisning - Erstatning - Tyveri


I nævnet til behandling af tvistigheder mellem efg-elever og praktikvirksomheder er der den 14. juni 1990 i Sag nr. 24/1989 Efg-elev A mod B (levnedsmiddel-mejeri) afsagt følgende

KENDELSE:

Mellem klageren, efg-elev A, adr., X-by, født den 28. september 1970, og indklagede, C Mejeriselskab, D Mejeri, v/B, adr., X-by, blev den 5. maj 1987 oprettet en uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes inden for levnedsmiddel - mejeri med uddannelsesperiode fra den 1. august 1987 til den 19. april 1990. Uddannelsesforholdet blev den 8. februar 1988 bragt til ophør af indklagede.

Klageren har indbragt sagen for nævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale en erstatning på 143.565,54 kr.

Indklagede har påstået frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb end påstået af klageren.

Det fremgår af sagen, at det hos indklagede ansatte personale i et vist omfang har adgang til at afhente mælkeprodukter på indklagedes lager uden betaling. Klageren blev den 8. februar 1988 bortvist af mejeribestyrer E på grund af gentagne overtrædelser af reglerne for afhentning af gratis mælkeprodukter. I forbindelse med bortvisningen udviste mejeribestyreren efter klagerens opfattelse en sådan voldelig optræden, at klageren samme dag indgav politianmeldelse mod mejeribestyreren for vold mod sagesløs. Klageren blev ved politiets foranledning undersøgt af en læge, der ifølge den i sagen optagne politirapport med sikkerhed har ment at kunne fastslå, at klageren var tildelt mindst 6-8 hårde slag med knyttet hånd. Anmeldelsen har ikke ført til, at der er rejst tiltale mod mejeribestyreren.

Klageren har under personligt fremmøde for nævnet bl.a. forklaret, at han boede på mejeriet. Der findes på mejeriet 2 kølerum, hvor personalet kan hente mejeriprodukter. Fra kølerum nr. 1, der er uaflåst, kan de ansatte frit afhente mælk, juice, yoghurt o. lign. i mindre pakninger til indtagelse i forbindelse med pauser, frokost m.v. Kølerum nr. 2, der indeholder større pakninger, er aflåst, og nøglen skal hentes på mejeriets kontor. Ved aflevering af nøglen skal det oplyses, hvilke varer, der er hentet, hvorefter betaling for varerne sker ved træk i lønnen. Varerne fra kølerum nr. 2 kan medtages fra mejeriet. Han benyttede sig jævnligt af disse tilbud fra mejeriets side. Tillidsmanden har ved flere lejligheder spurgt, om han huskede at betale for varerne. Han havde en regning for mejeriprodukter på ca. 700 kr. om måneden. Han har ikke på noget tidspunkt fået at vide, at varer fra kølerum nr. 1 kun må afhentes i arbejdstiden. Den 1. januar 1988 hentede klageren en liter appelsinjuice og 1 liter yoghurt i kølerum nr. 2. Mejeriets kontor var den pågældende dag lukket, men han skaffede sig adgang til kølerummet ved at forcere et trådnet. Da kontoret åbnede den 3. januar, meddelte han kontoret, hvad han havde hentet den 1. januar. Ca. 1/2 time senere kom mejeribestyreren, og i overværelse af tillidsmanden beskyldte han klageren for at have stjålet fra kølerum nr. 2 den 1. januar. Klageren oplyste, at han havde fortalt om sin afhentning af varer på kontoret, således at der kunne trækkes i lønnen. Mejeribestyreren sagde hertil, at det var uden betydning, idet klageren ikke havde fulgt reglerne og hentet nøglen på kontoret. Der blev intet sagt om, at han risikerede bortvisning i gentagelsestilfælde. Søndag den 7. februar 1988 hentede han to små yoghurt a 125 ml. i kølerum nr. 1. Han var klar over, at denne fremgangsmåde ikke var helt korrekt, men de to bægre ville være blevet kasseret næste dag, da sidste salgsdag så ville være udløbet. Om mandagen var hans kort ved mejeriets stempelur fjernet ved arbejdstidens begyndelse. Da han mødte mejeribestyreren, sagde denne, at han var bortvist for tyveri. Klageren fik at vide, at han skulle tømme sit skab, og medens han gjorde dette slog mejeribestyreren ham gentagne gange med knyttet hånd.

Mejeribestyrer E har under personligt fremmøde for nævnet bl. a. forklaret, at alle nyansatte bliver orienteret om mejeriets regler om gratis forbrug af mælkeprodukter. Han orienterede selv klageren herom. Den 3. januar 1988 blev han af en medarbejder orienteret om, at klageren havde begået tyveri den 1. januar. Vidnet talte med tillidsmanden F herom, og de blev enige om, at klageren skulle have en advarsel. Vidnet sagde til klageren, at han ville blive bortvist i gentagelsestilfælde. Vidnet sagde til klageren, at han skulle gå på kontoret og få varerne noteret. Klageren sagde intet hertil. Vidnet ved ikke, om klageren allerede havde været på kontoret. Han har ikke talt med den pågældende kontormand om episoden. Den 8. februar var han på et tidspunkt bange for, et klageren ville tage kvælertag på ham. Han gav derfor klageren et knytnæveslag i maven, hvorved klageren faldt. Han har bortset herfra ikke slået klageren.

Tillidsmand F har under personligt fremmøde for nævnet bl.a. forklaret, at personalet ved ansættelsen bliver informeret om, at de kun må tage varer fra kølerum nr. 1 i arbejdstiden. Han overvæ- rede samtalen mellem klageren og mejeribestyreren den 3. januar 1988. Mejeribestyreren sagde til klageren, at han skulle overholde reglerne. Vidnet husker ikke, om mejeribestyreren udtrykkeligt sagde, hvad konskvensen ville være i gentagelsestilfælde. Vidnet ved ikke, om klageren forinden havde været på kontoret for at få varerne noteret, og der blev ikke talt herom. Vidnet havde selv omkring november 1987 indskærpet reglerne om forbrug af mælkeprodukter for klageren.

Klageren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at han ikke i januar 1988 har modtaget en egentlig advarsel, men i øvrigt må det lægges til grund, at han straks om morgenen den 3. januar havde orienteret kontoret. Bortvisningen den 8. februar er under alle omstændigheder uberettiget, også henset til at episoden drejer sig om varer til en samlet værdi af ca. 2 kr.

Indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende, at klageren fra ansættelsen var bekendt med reglerne for personalets forbrug af mælkeprodukter. I januar 1988 blev reglerne indskærpet. Det har derfor - uanset beløbets størrelse - været berettiget at bortvise anklageren den 8. februar 1988.

Tvistighedsnævnet skal udtale:

Efter de afgivne forklaringer - herunder navnlig den af tillidsmand E afgivne forklaring - lægger nævnet til grund, at der i januar 1988 ikke er meddelt klageren en klar advarsel om, at overtrædelse af reglerne om forbrug af mælkeprodukter i gentagelsestilfælde ville medfører bortvisning. I øvrigt henstår det efter forklaringerne som usikkert, om klageren på eget initiativ inden samtalen med mejeribestyreren havde henvendt sig på kontoret for at få noteret de pågældende varer.

Da indklagede således ikke har kunnet godtgøre, at enhver overtrædelse af reglerne om forbrug af mælkeprodukter ville medføre bortvisning, findes indklagede ikke at have været berettiget til den 8. februar 1988 at bortvise klageren, henset til at der denne dag var tale om et helt bagatelagtigt forhold.

Den godtgørelse, der herefter tilkommer klageren for den uretmæssige afbrydelse af uddannelsesforholdet, fastsættes skønsmæssigt til 50.000 kr. Der er herved også taget hensyn til klagerens ringe mulighed for at opnå en anden uddannelsesaftale til færdiggørelse af sin uddannelse indenfor samme branche.

THI BESTEMMES:

Indklagede, C Mejeriselskab, D Mejeri, v/B betaler inden 14 dage 50.000 kr. til klageren, efg-elev A.

Hver part bærer sine omkostninger.

Officielle noter

Ingen