Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Redaktionel note
Den fulde tekst

Ændrede refusionsregler for flygtninge
Mellemkommunal refusion.

 

Ændrede refusionsregler for flygtninge

Ved § 60 i lov om integration af udlændinge i Danmark er der sket en ændring af lov om individuel boligstøtte, idet flygtningerefusionsbestemmelsen i boligtøttelovens § 75, stk. 2, er ophævet fra 1. januar 1999.

Statsrefusion for boligsikring og boligydelse ydes derfor fra denne dato altid efter hovedreglen i lovens § 75, stk. 1, også når boligstøtten er ydet til en flygtning.

Reglerne om indskudslån m.v. til flygtninge er uændrede, herunder også reglerne i den gældende § 75, stk. 4 om, at staten stiller 100/50 pct. af udlånsbeløbene efter lovens kapitel 11 til kommunernes rådighed.

Mellemkommunal refusion

På baggrund af spørgsmål fra flere kommuner kan det vejledende oplyses, at kommunernes pligt til at yde mellemkommunal refusion efter boligstøttelovens § 76, stk. 1 og 2, kun gælder, hvor boligstøttemodtageren har en egentlig ret efter § 63 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. til at få anvist en bolig i en anden kommune efter samme retningslinier, som gælder for den pågældende kommunes egne borgere.

En sådan ret har kun ældre og personer med handicap og kun i følgende tilfælde:

1. For at bevare tæt kontakt til nære pårørende

2. Af religiøse grunde

3. For at bo i døvemiljø

4. For at opnå en bolig for besættelsestidens ofre

jf. boligstøttevejledningens pkt. 19.4.2.

Retten gælder kun boliger efter almenboligloven, ældreboliger efter den tidligere ældreboliglov og boliger efter byfornyelsesloven, som er særlig indrettet for ældre personer med handicap.

Endelig er det en forudsætning for retten til anvisning efter § 63 i almenboligloven, at den pågældende person opfylder betingelserne i såvel tilflytnings- som fraflytningskommunen for at få anvist en almen ældrebolig, jf. almenboliglovens §§ 54, 57 og 58.

I andre tilfælde, hvor en person får anvist en ældre- eller handicapegnet bolig i en anden kommune end den hidtidige opholdskommune, kan mellemkommunal refusion aftales efter boligstøttelovens § 76, stk. 4, hvis kommunerne er enige herom.

Det kan tilføjes, at efter § 63, stk. 2, i almenboligloven kan kommunens og amtsrådets afgørelser om anvisning af ledige boliger efter de nævnte §§ 54, 57 og 58 indbringes for henholdsvis det sociale nævn, som den kommune, hvor boligerne er beliggende, tilhører, og den sociale ankestyrelse. Nævnet kan tage stilling til om betingelserne i § 63 er opfyldt, og om klageren er blevet behandlet på lige fod med andre ansøgere fra fraflytnings- og tilflytningskommunen. Der kan ikke klages over den enkelte kommunes anvisningskriterier.

By- og Boligministeriets meddelelser om individuel boligstøtte udsendes til samtlige kommuners boligstøttekontorer, til samtlige sociale nævn og til Kommunedata I/S. Meddelelserne kan ligeledes findes i ministeriets regelbaser under det statslige EDB-baserede juridiske informationssys
tem, Retsinformation.

Redaktionel note
  • Meddelelse om individuel boligstøtte nr. 27 september 1998