Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om konvertering af realkreditlån i støttet byggeri

 

I medfør af § 32, § 175 og § 179, stk. 8, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 102 af 17. februar 1999 og § 56 a i lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 144 af 26. februar 1998 fastsættes følgende:

Kapitel 1

Definitioner m.v.

§ 1. Denne bekendtgørelse gælder for ejendomme opført med støtte efter lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., lov om boliger for ældre og personer med handicap og efter byggestøtte-, kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivningen. Bekendtgørelsen vedrører:

1) Konvertering af realkreditlån, hvortil der ydes løbende støtte i form af rentesikring eller ydelsessikring.

2) Konvertering af realkreditlån, hvortil der er stillet statsgaranti eller kommunal garanti og/eller kommunal regaranti samt realkreditlån hvor rentesikringen er fuldt aftrappet.

3) Konvertering af ustøttede realkreditlån, bortset fra konvertering af ustøttede lån i støttede private andelsboliger.

§ 2. Ved realkreditlån forstås i denne bekendtgørelse nominallån, optaget med tinglyst pant i den pågældende ejendom, hvor långiver er et godkendt realkreditinstitut.

§ 3. Ved en konvertering forstås i denne bekendtgørelse optagelse af et fast forrentet nominallån til erstatning af de under § 1, nr. 1-3 nævnte lån.

Kapitel 2

Generelle bestemmelser

§ 4. Ved låneudmålingen må låneprovenuet højst svare til indfrielsesbeløbet på det indfriede lån med tillæg af konverteringsomkostninger, herunder ved eventuel kurssikring af det nye lån. Lånet kan oprundes til nærmeste hele 1.000 kr.

    Stk. 2. Konverteringslån skal have samme løbetid, som restløbetiden på det indfriede lån, idet løbetiden dog kan afrundes til hele år, jf. dog stk. 3 og 4.

    Stk. 3. Ved konvertering af de i § 1, nr. 3, omhandlede lån, kan der i særlige tilfælde med kommunalbestyrelsens forudgående godkendelse foretages løbetidsforlængelse indenfor realkreditlovens lånegrænser. Undtaget herfra er dog lån omfattet af byggefondsforpligtelse efter § 21 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

    Stk. 4. Såfremt det nye lån ved afkortning med yderligere ét år, udover afrunding efter stk. 2, kan optages i en obligationsserie med lavere effektiv rente end uden afkortning, kan dette ske, hvis nutidsværdien af de fremtidige (brutto-) låneydelser derved kan reduceres yderligere.

    Stk. 5. Konvertering skal tilbydes på sådanne vilkår, at bruttoydelsen inklusive bidrag bliver lavere end på det indfriede lån.

§ 5. Ved konvertering af de i § 1, nr. 1, nævnte lån nedsættes rentesikring og/eller ydelsessikring til den pågældende ejendom med forskellen mellem bruttoydelsen på det indfriede og det nye lån. Finansstyrelsen foretager beregning af den nye støtte.

    Stk. 2. Ved aftrapning af støtten kompenseres låntager for tabt rentefordel som følge af overgang til kvartårlige terminsbetalinger. Kompensationen beregnes som 1 pct. af det indfriede låns årlige ydelse inklusive administrations- og reservefondsbidrag. Kompensationen ydes kun, når det indfriede lån havde halvårlige terminsbetalinger.

    Stk. 3. Efter konverteringer, der påbydes af by- og boligministeren, ydes en kompensation for særskilt fremrykning af afsluttende terminsbetaling på det lån, der indfries. Kompensationen opgøres som en andel p.a. af den forholdsmæssigt påløbne terminsydelse fra den sidst forfaldne termin til konverteringsdagen på det indfriede lån. Andelen fastsættes svarende til kuponrenten på det indfriede lån. Kompensationen beregnes fra konverteringsdagen til udløbet af det kvartal, hvori konverteringen har fundet sted.

    Stk. 4. Efter støttens ophør beregnes lejen/boligafgiften fuldt ud på baggrund af ydelserne på det nye lån.

§ 6. Ved konvertering kan den opnåede ydelsesreduktion anvendes til nedsættelse af boligafgiften/lejen, jf. dog § 5. I en privat andelsboligforening beslutter foreningens øverste myndighed, om der skal ske en nedsættelse af boligafgiften.

§ 7. Overførsel til en almen boligorganisations dispositionsfond sker efter en konvertering på baggrund af ydelserne på det nye lån. Omkostningerne ved konvertering tillægges i alment byggeri anskaffelsessummen. Ved påbudt konvertering dækkes konverteringsomkostningerne dog af boligorganisationens byggefond (byggefondsindeståendet).

Kapitel 3

Godkendelse m.v.

§ 8. Tilladelse til udstedelse af pantebreve i forbindelse med konvertering af lån på låntagers eget initiativ meddeles af kommunalbestyrelsen. Ved konvertering af rentesikringsbærende lån skal Finansstyrelsens tilladelse indhentes.

    Stk. 2. Ved konvertering skal der endvidere foreligge erklæring om accept af rykning fra eventuelle efterstående panthavere samt erklæring om vedståelse af eventuelle garantier fra garanter for efterstående lån.

§ 9. Ved konverteringer, der er påbudt af by- og boligministeren, gives tilladelse til udstedelse af pantebreve samtidig med påbuddet.

§ 10. Er bestemmelserne i § 4 overholdt, kan konverteringen finde sted med efterfølgende indhentning af de fornødne tilladelser og erklæringer efter § 8. Er der tale om løbetidsforlængelser efter § 4, stk. 3, skal kommunalbestyrelsens tilladelse dog indhentes før konverteringen kan finde sted.

    Stk. 2. Er bestemmelserne i § 4 overholdt, meddeler kommunalbestyrelsen henholdsvis Finansstyrelsen tilladelse til udstedelse af pantebreve.

    Stk. 3. Er bestemmelserne i § 4 overholdt, meddeler Finansstyrelsen accept af rykning af efterstående statslån og vedstår statsgarantier på efterstående lån.

    Stk. 4. Er bestemmelserne i § 4 overholdt, meddeler kommunalbestyrelsen accept af rykning af efterstående kommunale lån og vedstår kommunale garantier og regarantier på efterstående lån. Er der tale om kommunale garantier på indekslån optaget til finansiering af udbedring af ekstraordinære byggeskader, øget vedligeholdelse m.v. samt ombygning af ledige lejligheder og forbedringer af miljøet i almene boligorganisationers byggeri, vedstår Landsbyggefonden regarantien på lånene.

Kapitel 4

Overførsel af garanti m.v.

§ 11. Efter en konvertering overføres offentlige garantier til det nye lån med samme procentsats og på samme vilkår som for det indfriede lån, jf. dog § 12.

§ 12. Ved konvertering af rentesikrings- eller ydelsessikringsbærende lån, jf. § 1, nr. 1, beregnes garantien på det nye lån efter bestemmelserne i stk. 2-3.

    Stk. 2. Så længe den offentlige garantiforpligtelse på det nye lån overstiger den beregnede garantiforpligtelse på det indfriede lån uden afbrudt amortisation, yder staten garanti på hele forskelsværdien uden krav om kommunal regaranti. Den kommunale regaranti eller kommunegarantien beregnes på basis af det indfriede lån uden afbrudt amortisation. Når den statslige garanti efter 1. pkt. bortfalder, beregnes statens garanti og den kommunale regaranti eller kommunegaranti på baggrund af det nye lån.

    Stk. 3. Finansstyrelsen afgiver erklæring om statsgaranti for den del af det nye lån, der er anvendt til dækning af kurstab og omkostninger i forbindelse med konverteringen, herunder ved eventuel kurssikring af det nye lån.

Kapitel 5

Klage

§ 13. Finansstyrelsens og kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne bekendtgørelse er endelige, og kan ikke indbringes for by- og boligministeren, jf. dog stk. 2.

    Stk. 2. Finansstyrelsens afgørelser efter § 5 kan indbringes for by- og boligministeren.

Kapitel 6

Ikrafttræden

§ 14. Bekendtgørelsen træder i kraft den 31. marts 1999.

    Stk. 2. Samtidig ophæves Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 196 af 20. marts 1992 om konvertering af realkreditlån, hvortil der ydes rentesikring i medfør af lov om boligbyggeri, som ændret ved bekendtgørelse nr. 867 af 10. november 1993.

By- og Boligministeriet, den 23. marts 1999

P.M.V.
e.b.
Vibeke Køie

/Hanne Kristiansen