Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume

Ankenævnet stadfæstede Direktoratets afslag og udtalte bl.a.: Det ansøgte mærke består af ikke særligt udformede bogstaver og kan - også efter det af klageren anførte - have forskellige betydninger.

Det har i sin udformning ikke været brugt på en sådan måde, at det har fået fornødent særpræg.

Den fulde tekst

Varemærket M c (ordmærke) fundet uegnet til registrering på grund af manglende særpræg.


År 1994, den 22. november afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Warnich-Hansen)

følgende

  

                           KENDELSE  

 i sagen j.nr. V 46/93:    Klage fra  

                           McDonald's Corporation,  

                           USA,  

                           v/Patentbureau Chas. Hude  

                                    over  

                           Patentdirektoratets afgørelse  

                           af 3. september 1993  

                           fra varemærkeansøgning  

                           nr. 9672 1990.  

         Den 14. december 1990 indleverede klageren en ansøgning om  

    registrering af varemærket M c (ordmærke) for  

    restaurationsvirksomhed i klasse 42.  

         I skrivelse af 21. juni 1991 udtalte Patentdirektoratet:  

         »Mærket er fundet uegnet til registrering, da det ikke er  

    anset for at være i besiddelse af det til registrering som  

    varemærke fornødne særpræg jf. bestemmelsen i § 13 i  

    varemærkeloven, jf. lovbekendtgørelse nr 249 af 17 apr. 1989.  

         Begrundelsen herfor er, at mærket Mc består af ikke særligt  

    udformede bogstaver....«  

         Klageren skrev i denne anledning den 20. februar 1992  

    følgende til direktoratet:  

         »....Jeg skal anmode om, at den trufne afgørelse tages op til  

    fornyet overvejelse, idet jeg vil hævde, at betegnelsen Mc, der  

    ganske vist er en forkortelse, også samtidig har en betydning og  

    dermed kan udtales.  

         Endvidere skal jeg påberåbe mig, at betegnelsen Mc er  

    indarbejdet for mine klienter som kendetegn for så vidt angår  

    »restaurationsvirksomhed« i klasse 42, nemlig de serviceydelser  

    nærværende ansøgning omfatter.  

         Min primære påstand underbygges med henvisning til »Webster's  

    Encyclopedic Unabridged Dictonary of the English Language«, hvor  

    det på pag. 887 forklares, at Mc er synonymt med MAC, til  

    »Gyldendals Fremmedordbog«, pag. 363, hvor Mc også har  

 lighedstegn  

    med ordet Mac.  

         Det er således min påstand, at forbrugerne, når de ser  

    forkortelsen Mc straks vil sætte lighedstegn med ordet Mac og da  

    ordet Mac kan udtales og dermed også Mc, må mærket kunne nyde  

    beskyttelse i henhold til varemærkeloven.  

         Mine klienter driver som bekendt virksomhed med fast food  

    forretninger stort set over hele verden bl.a. under betegnelsen  

    McDonald's og hertil kommer, at mine klienter er indehavere af en  

    lang række varemærkeregistreringer, hvori betegnelsen Mc eller Mac  

    udgør første led og jeg kan bl.a. henvise til følgende:  

         VR 2089/63    McDONALD'S,  

         VR  509/80    MAYOR McCHEESE fig.  

         VR 1006/81    BIG MAC fig.  

         VR 4111/83    McHAPPY DAY fig.  

         VR 3364/87    RONALD McDONALD PLAYLAND  

         VR 3115/88    McMENU.  

         Karakteristisk for disse mærker er, at Mc resp. MAC udgør en  

    væsentlig bestanddel og endvidere omfatter disse registreringer  

    alle tjenesteydelser i klasse 42, herunder  

    restaurationsvirksomhed. I mine klienters koncept og markedsføring  

    ligger endvidere, at de retter, der serveres på deres fast food  

    restauranter over den ganske verden, som hovedregel er  

    karakteriseret ved, at Mc eller MAC udgør en væsentlig bestanddel  

    tillige med et beskrivende element, der refererer til den  

    pågældende vare.  

         Mine klienter har også registreret en rækker mærker med dette  

    karaktertiska, hvoraf jeg skal tillade mig at henvise til  

    følgende:  

         VR 3653/79    EGG McMUFFIN,  

         VR  779/80    MAC FRIES,  

         VR 3849/81    McCHICKEN,  

         VR 3343/82    McRIB,  

         VR  375/85    CHICKEN McNUGGETS,  

         VR  730/87    McPIZZA,  

         VR  789/89    McDONALD'S CHICKEN L. T.  

         Det er typisk for mine klienter, at man gennem en ensartet  

    brug af ordet Mc/MAC sammen med en generisk eller suggestiv  

    betegnelse har vænnet (indarbejdet) forbrugerne til, at alt i  

    restauranten har fiktive navne med et fast holdepunkt, nemlig  

    ordet Mc/MAC. Det man har opnået er, at kunden (forbrugeren) har  

    et udvisket erindringsbillede, hvor der alene er et fast  

    holdepunkt - Mc/MAC. Der vil derfor ske en genkendelse, når kunden  

    (forbrugeren) møder ordet Mc/MAC og dermed har man skabt et image  

    og slået eksistensen af betegnelsen Mc/MAC fast hos forbrugeren.  

         Til dokumentation af denne indarbejdelse kan jeg oplyse, at  

    McDonald's Corporation har eksisteret siden 1955, hvor de første  

    restauranter blev åbnet i U.S.A. og disse har stadig været drevet  

    under betegnelsen McDONALD'S samt med de ovenfor nævnte  

    forskellige retter.  

         På nuværende tidspunkt findes der mere end 6.800 restauranter  

    i U.S.A. og ialt i verden over drives der nu mere end 9.000  

    restauranter i navnet McDONALD'S og med retter som nævnt ovenfor.  

         Det skal tilføjes, at det er et særkende fra mine klienter,  

    at deres restaurationsvirksomhed drives under et identisk koncept  

    ligegyldigt hvor i verden dette sker og varemærker, udstyr m.v. er  

    fuldkommen identisk og det samme gælder kvalitet m.m. af de varer  

    der forhandles.  

         De enkelte restauranter drives på grundlag af en  

    licenskontrakt med McDONALD'S Corporation og mine klienter stiller  

    viden og varemærker til rådighed for de enkelte restauranter, samt  

    foretager kontrol af kvalitet m.m. for at opretholde denne  

    ensartede ydelse ligegyldig hvor i verden man opererer. Den samme  

    kontrol findes også for så vidt angår brugen af varemærker og man  

    lægger stor vægt på i koncernen dels at beskytte sine rettigheder  

    og dels at værne om forstavelsen MC/MAC, fordi denne udgør det  

    væsentligste element i retter, koncept og kontakt med kunderne,  

    når naturligvis bortses fra selve varens kvalitet. Al reklame, det  

    være sig i biografer, blade og lignende, vil ske under  

    fællesnavnet McDONALD'S enten ordmærket eller det kendte  

    figurmærke bestående af McDONALD'S skrevet gennem nedre del af et  

    rundbuet M.  

         Jeg kan tilføje, at en væsentlig del af den reklamering, der  

    også sker for mine klienters virksomhed, foregår centralt gennem  

    TV og man kører identiske kampagner over hele verden. For så vidt  

    angår udgifter i forbindelse med reklame kan jeg nævne, at  

    McDonald's Corporation og selskabets licenstagere i hele verden i  

    finansåret 1984 havde et reklamebudget på mere end 300 mio.  

    dollars og i 1985 på mere end 350 mio. dollars. Dette tal har  

    naturligvis været stigende op igennem årene.  

         For så vidt angår situationen i Danmark kan jeg oplyse, at de  

    første McDONALD'S restauranter blev åbnet i 1981 i København og  

    Ålborg og idag findes der udover restauranter i disse byer,  

    restauranter i Århus, Esbjerg og Odense og dernæst er der oprettet  

    en række restauranter efter amerikansk princip i nærheden af store  

    veje, så som i nærheden af Horsens, langs motorvejen til Køge og  

    mange andre steder.  

         Omsætningen  McDONALD'S restauranter i Danmark har andraget  

    som følger:  

         1981    kr. ..  9.541.540,00  

         1982    kr. .. 20.607.440,00  

         1983    kr. .. 35.708.820,00  

         1984    kr. .. 57.651.230,00  

         1985    kr. .. 69.546.922,00  

         1986    kr. .. 76.359.637,00  

         1987    kr. .. 87.956.705,00  

         1988    kr. .. 99.818.793,00  

 og som det vil fremgå heraf har der været en jævn stigning.  

         I Danmark alene er der i samme periode blevet brugt følgende  

    beløb på reklamering:  

         1981    kr. ...  630.000,00  

         1982    kr. .. 1.400.000,00  

         1983    kr. .. 2.499.000,00  

         1984    kr. .. 4.275.000,00  

         1985    kr. .. 5.175.000,00  

         1986    kr. .. 6.320.000,00  

         1987    kr. .. 8.090.000,00  

         1988    kr. .. 8.930.000,00  

         Jeg vil derfor tillade mig at konstatere, at betegnelser med  

    Mc/MAC er indarbejdet på det danske marked og globalt for  

    »restaurationsvirksomhed« i mine klienters navn. Jeg skal  

    endvidere tillade mig at henvise til bogen »Brands an  

    International Review by Interbrand«, hvor der er en gennemgang af  

    verdensberømte mærker og jeg henviser til pag. 22, hvor de 10 mest  

    kendte mærker nævnes sammen med de 40 næstfølgende mærker, og som  

    det vil fremgå heraf er mine klienters varemærke McDONALD'S  

    placeret på 3. pladsen. Dette siger en hel del om den  

    bekendthedsgrad, som varemærket McDONALD'S har og dermed også  

    forstavelsen Mc for »restaurationsvirksomhed«. Jeg vedlægger  

 kopi  

    af forsiden til den pågældende bog samt kopi af den nævnte side.  

         I denne forbindelse henviser jeg også til »Lærebog i  

    Immaterialeret« 2. udgave af Professor, dr.jur. Mogens  

    Koktvedgaard, hvor det på pag. 284 nævnes, at af en nylig  

    gennemført større undersøgelse fremgår det, at de 10 mest kendte  

    varemærker i verden er følgende efter bekendthedsniveau, hvor mine  

    klienters varemærke McDONALD'S kommer ind på 8. pladsen. Jeg  

    vedlægger kopi af den pågældende side fra Lærebogen.  

         Grunden til at mine klienter søger betegnelsen Mc såvel som  

    MAC registreret som varemærke her i landet er naturligvis, at man  

    vil hævde sin eneret til den pågældende betegnelse og jeg mener,  

    at dette må karakteriseres som rimeligt, selvom betegnelsen Mc  

    aldrig af mine klienter har været brugt alene.  

         I denne forbindelse skal jeg tillade mig at henvise til § 15  

    i varemærkeloven, der trådte i kraft 1. januar 1992, stk. 1, nr.  

    2, hvor det anføres, at et varemærke er udelukket fra  

    registrering, hvis der er risiko for forveksling, herunder at det  

    antages, at der er en forbindelse med det ældre varemærke, fordi  

    det yngre mærke er identisk med eller ligner det ældre varemærke  

    og varene eller tjenesteydelserne er af samme eller lignende art.  

         Jeg skal samtidig henvise til artiklen »Varemærkeloven og  

    Fællesmærkeloven« af fuldmægtig Anders J. Andersen og  

    specialkonsulent Knud Wallberg, i JURISTEN Nr. 1, 1992, på pag.  

    36, hvor denne regel yderligere uddybes og jeg kan fuldtud  

    tiltræde de eksempler, der nævnes her, hvor det netop anføres, at  

    en serie af varemærker, hvori en bestemt forstavelse genfindes,  

    vil kunne forhindre andre i at opnå mærker registreret med denne  

    forstavelse, da dette vil kunne medføre, at et sådant varemærke  

    kunne falde ind under reglen i § 15, stk. 1, nr. 2.  

         Situationen ved indarbejdede varemærker må således være endnu  

    mere præcis og have krav på en større beskyttelse i henhold til  

    praksis og også i henhold til reglen om velkendte varemærkers  

    beskyttelse, jfr. varemærkelovens § 4, stk. 2 og § 15, stk. 4, nr.  

    1.  

         Når henses til at mine klienter efter min opfattelse helt  

    klart vil kunne forhindre registrering og brug af varemærker for  

    »restaurationsvirksomhed«, hvori betegnelsen Mc resp. MAC  

 indgår  

    må det modsætningsvis også være muligt for mine klienter at  

    registrere varemærket Mc resp. MAC, da retten til monopol på denne  

    betegnelse Mc/MAC i princippet allerede eksisterer, da det vil  

    være noget hult, om man i virkeligheden har en ret i henhold til  

    varemærkeloven, men samtidig ikke kan få registreret det  

    pågældende mærke.  

         Under henvisning hertil henstilles det, at nærværende  

    ansøgning fremmes til registrering.'  

         Den 2. oktober 1992 fastholdt direktoratet, at mærket er  

    uegnet til registrering, da det består af ikke særligt udformede  

    bogstaver.  

         Direktoratet anførte følgende:  

         »Det indsendte materiale om omfanget af McDonald's  

    restaurantskæde, anvendelsen og registrering af forskellige  

    varemærker i denne forbindelse, kan ikke bevirke, at  

    registreringshindringen overvindes. De anfører i Deres brev på  

    side 5 første afsnit, at betegnelsen Mc aldrig har været brugt  

    alene.  

         Der foreligger således heller ikke dokumentation for brug  

    eller indarbejdelse.  

         De anfører, at varemærkelovens § 15, stk. 1 nr. 2 skulle  

    kunne bevirke, at mærket registreres, fordi det er en velkendt  

    varemærkedel for ansøger, og påberåber Dem en artikel i Juristen  

    skrevet af medarbejdere fra Patentdirektoratet. Den pågældende  

    artikel kan bemeldte sted ikke tages til indtægt for Deres  

    synspunkt, da den uudsagte forudsætning er, at den gennemgående  

    mærkedel selvstændigt kan registreres. Der kan ikke drages  

    modsætningsslutning til lovens ordlyd, at enhver gennemgående  

    mærkedel, der er omfattet af denne bestemmelse, kan antages til  

    registrering alene.  

         § 15, stk. 1, nr. 2 vedrører alene beskyttelsen af allerede  

    registrerede mærker overfor efterstillede ansøgninger.  

         § 15, stk. 4, nr. 1 »kodak-reglen« kan ikke finde  

 anvendelse,  

    allerede fordi der ikke er en aktuel konflikt overfor et  

    efterstillet mærke.'  

         Klageren fastholdt ved skrivelse af 4. maj 1993 sin  

    opfattelse af, at mærket er registrerbart og anførte:  

         »Jeg er glad for, at direktoratet et langt stykke ad vejen er  

    enig med mig i de argumenter, der fremføres, og jeg har forstået,  

    at mine argumenter er afhængig af den uudsagte forudsætning, at  

    den gennemgående mærkedel selvstændigt kan registreres.  

         Rent faktisk er jeg af den opfattelse, at Mc således som  

    anvendt ved nærværende, nemlig skrevet med stort  

    begyndelsesbogstav og lille andet bogstav efter dansk opfattelse  

    må anses for at være i sig selv registrerbar.  

         Det gøres gældende, at åbenbare forkortelser efter sædvanlig  

    praksis anses for i sig selv registrerbare, idet direktoratet i  

    sådanne tilfælde ikke anser bogstavkombinationen som rene  

    bogstavmærker, men rent faktisk som udtalelige ord. Der skal i den  

    anledning henvises til Registreringspraksis udgivet af  

    Patentdirektoratet, pag. 41, 2. spalte, øverst, hvor det anføres:  

 »En anden gruppe er de bogstavforbindelser, der danner kendte gængse  

    forkortelser såsom A.B.C., S.O.S., V.I.P., OK., NB. De vil normalt  

    ikke blive opfattet som ord i egentlig betydning, men dækker dog  

    på samme måde som ord et begreb. De anses derfor også som  

    registrerbare«.  

         I nærværende sag drejer det sig således om  

    bogstavkombinationen Mc, hvilket er den accepterede forkortelse  

    for Mac, der betyder søn, jfr. kopi fra Engelsk/Dansk Ordbog, hvor  

    dette anføres.  

         Ordet MAC mangler ikke efter direktoratets opfattelse  

    fornødent særpræg og anses for i sig selv registrerbar, og da der  

    er tale om den autoriserede forkortelse skrevet eksakt således,  

    som man efter engelske skriftsregler forlanger, og da det  

    endvidere er min påstand, at forbrugerne har kendskab til denne  

    autoriserede forkortelse og straks forbinder den med ordet MAC, er  

    det min opfattelse, at bogstaverne Mc bør kunne betragtes som i  

    sig selv registrerbare.'  

         Hertil bemærkede direktoratet i skrivelse af 6. maj 1993:  

         »Der henvises til Deres brev af 4. maj 1993 med bilag hvori  

    De atter anmoder om, at sagen overvejes på ny. De refererer bl.a.  

    til betydningen af Mc.  

         I denne anledning skal vi meddele, at det fortsat fastholdes,  

    at mærket er uden særpræg, og derfor uegnet til registrering, jf.  

    varemærkelovens § 13..  

         Den indsendte fotokopi af 2 sider fra B. Kjærulff Nielsens  

    Engelsk-dansk Ordbog viser alene, at Mc på engelsk er lig med  

    ordet Mac, der som forstavelse i skotske og irske familienavne har  

    betydningen »søn af«.  

         Mc er ikke dansk og ikke så kendt her i landet, at danskere  

    automatisk opfatter bogstaverne Mc som lig med MAC. Mc kan derfor  

    ikke sammenlignes med A.B.C., S.O.S., V.I.P., OK., og NB., der er  

    almen bekendte her i landet, og som De analogiserer til i et citat  

    fra Registreringspraksis.'  

         Klageren henviste i skrivelse af 31. august 1993 til sine  

    tidligere indlæg og tilføjede:  

         »....Jeg er uenig med direktoratet i, at forkortelsen Mc ikke  

    er så kendt her i landet, at danskerne automatisk opfatter  

    bogstaverne Mc som lig med Mac. Det kan godt være, at ikke alle  

    danskere opfatter Mc som forkortelse for Mac, men det er min  

    påstand og opfattelse, at de danske forbrugere uden videre vil  

    forstå forkortelsen Mc på en eller anden måde. Forholdet er det,  

    at forkortelsen Mc i realiteten har mange betydninger og folk kan  

    læse denne og forstå den på den måde, der stemmer overens med  

    deres egen livsstil.  

         Som supplement af det tidligere indleverede vedlægger jeg  

    kopi fra Forkortelsesleksikon, Monna Cronquist, hvor der angives  

    en række forkortelser af MC, og det er min opfattelse, at langt de  

    fleste danskere fra deres uddannelse, deres dagligdag eller på  

    anden måde har en klar oversættelse i hovedet af forkortelsen Mc.  

    Folk med stærk interesse for U.S.A. vil formentlig tro, at der er  

    tale om »Member of Congress«. Folk indenfor bogholderibranchen  

 vil  

    formentlig kende udtrykket »mensis currentis«. Folk med  

 interesse  

    for motorsport og lign. vil oversætte ordet til »motor cycle«  

 og  

    sådan kunne man blive ved.  

         Jeg finder, at der er en helt klar analogi til de  

    forkortelser, jeg har henvist til fra registreringspraksis og skal  

    anmode om, at dette synspunkt bliver lagt til grund for bedømmelse  

    af sagen.  

         Endvidere skal det gøres gældende, at nærværende ansøgning  

    alene omfatter tjenesteydelsen »restaurationsvirksomhed« i  

 klasse  

    42 og jeg finder det også væsentligt, at der er lagt vægt på, at  

    forkortelsen Mc for sådanne tjenesteydelser vil blive forbundet  

    med mine klienters virksomhed, allerede fordi varemærket  

    McDONALD'S må karakteriseres som et særdeles stærkt indarbejdet  

    varemærke på det danske marked for »restaurationsvirksomhed« og  

    når hertil lægges den lange række af mærker, der er indarbejdet  

    for tjenesteydelser i mine klienters virksomhed, hvori  

    forstavelsen Mc eller MAC indgår som det bærende element, er der  

    en klar indikation af, at forbrugerne kender betegnelsen Mc for  

    »restaurationsvirksomhed«.  

         Jeg finder det derfor stadig rimeligt, at varemærkelovens §  

    15, stk. 1, nr. 2, bør kunne lægges til grund for registrering af  

    betegnelsen Mc for mine klienter, allerede fordi betegnelsen er  

    indarbejdet som sådan for disse.  

         Jeg kan ikke acceptere det synspunkt, at grundlaget for  

    indarbejdelse må være en selvstændig brug af eksakt det mærke, der  

    er til bedømmelse. Det er for mig at se ikke ualmindeligt, at dele  

    af kendte varemærker rent faktisk får en selvstændig værdi, og det  

    bedste eksempel er vel nok COCA-COLA, hvor mærkebestanddelen COCA  

    vel uomtvisteligt er indarbejdet som et kendetegn for varer  

    stammende fra The Coca-Cola Company og jeg kan i denne forbindelse  

    henvise til Højesterets afgørelse i sagen COCA-COLA vs. COCA-LINE.  

         På trods af det forhold, at der ikke var identitet mellem  

    mærkerne og på trods af det forhold, at kun en del at The  

    Coca-Cola Company's verdensberømte varemærke COCA-COLA genfandtes  

    i mærket COCA-LINE, fandt Højesteret, at brugen af betegnelsen  

    COCA-LINE var en klar krænkelse af det verdensberømte varemærke  

    COCA-COLA. Dette indikerer for mig hel klart, at dele af  

    varemærker også kan nyde selvstændig beskyttelse og anses for  

    indarbejdet for virksomheder på trods af det forhold, at disse  

    dele af varemærket aldrig er blevet brugt selvstændigt.  

         Et andet nærliggende eksempel kunne være NOVO NORDISK's  

    virksomhed, hvor man også må karakteriserer mærkebestanddelen NOVO  

    som stærkt indarbejdet på trods af det forhold, at der på  

    nuværende tidspunkt ingen som helst brug sker af ordet NOVO alene.  

         For at summere sagen skal jeg anmode om, at det bliver lagt  

    til grund for bedømmelse af nærværende ansøgning, at forkortelsen  

    Mc er kendt på det danske marked som en forkortelse for Mac eller  

    på anden måde og dermed af forbrugerne umiddelbart vil kunne  

    opfattes og udtales i lighed med andre forkortelser, der er  

    registrerbare efter Patentdirektoratets opfattelse. Endvidere  

    bedes det lægges til grund, at mine klienter gennem sin  

    verdensomspændende virksomhed har indarbejdet en række varemærker  

    indeholdende forstavelsen Mc for »restaurationsvirksomhed« og  

 at  

    dette sammenholdt med mærkets principielle registrerbarhed  

    bevirker, at mine klienter har en eneret til denne forkortelse for  

    den præciserede tjenesteydelse - restaurationsvirksomhed.'  

         Den 3. september 1993 afslog direktoratet ansøgningen under  

    henvisning til varemærkelovens § 13 og anførte endvidere som  

    følger:  

         »....Direktoratet er ikke enig i, at Mc her i landet er så  

    kendt, at bogstaverne automatisk opfattes som lig med mac. Den  

    fremsendte kopi af forkortelseslexikon side 122 til 123 viser, at  

    Mc kan stå for mange forskellige forhold, hvortil De nævner, at  

    nogen formentlig vil opfatte bogstaverne som forkortelse for  

    »Member of Congress«.  

         Det kan ikke lægges til grund, at Mc skulle kunne opfattes på  

    samme måde som Cola stammende fra Coca-cola-mærket eller Novo  

    stammende fra Novo Nordisk, som De anfører, det sker for visse  

    dele af kendte mærker. Der ligger imidlertid ikke her en accept  

    af, at det skulle forholde sig som af Dem anført med de nævnte  

    mærker.  

         Det kan heller ikke lægges til grund på det blotte udsagn  

    herom, at Mc skulle være indarbejdet her i landet som kendetegn  

    for ansøger for den søgte tjenesteydelse....'  

         Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 28. oktober  

    1993 indbragt for Patentankenævnet med påstand om, at  

    direktoratets afgørelse ændres.  

         I ankebegrundelsen skriver klageren bl.a.:  

         »....Direktoratet hævder, at varemærket Mc ikke kan  

    accepteres til registrering, idet mærket mangler det til  

    registrering fornødne særpræg, jfr. bestemmelsen i § 13 i  

    varemærkeloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 249 af 17. april 1989.  

         Denne afgørelse er efter min opfattelse ikke i  

    overensstemmelse med sædvanlig praksis og jeg henviser til det i  

    korrespondancen med Patentdirektoratet anførte.  

         Jeg skal ved nærværende tillade mig at opsummere sagen og  

    fremhæve de argumenter, der efter min opfattelse bør lægges til  

    grund for afgørelse af sagen.  

         Ved bedømmelse af varemærkers principielle registrerbarhed i  

    henhold til varemærkelovens § 13 henviser jeg til Betænkning  

    vedrørende en ny dansk lov om varemærker, nr. 199, 1958, pag. 118,  

    2. spalte, hvor det siges:  

 »Ved mærkets bedømmelse bør myndigheden således stille sig følgende  

    spørgsmål: Er mærket egnet til i det praktiske liv at fungere som  

    differentieringsmiddel, og kan det forbeholdes en enkelt  

    erhvervsdrivende, uden at konkurrenternes frihed til loyalt at  

    afbilde, beskrive, eller iøvrigt reklamere for varen bliver  

    utilbørlig beskåret.«  

         Såfremt et af disse spørgsmål må besvares benægtende, har  

    mærket i sig selv ikke fornøden distinctivitet.  

         Det skal anføres, at dette pricipielle, teoretiske grundlag  

    ikke er ændret ved den nu ikraftværende varemærkelov, jfr.  

    lovbekendtgørelse nr. 249 af 17. april 1989, og jeg skal endvidere  

    understrege, at det er et i Skandinavien gennem mange årtier  

    accepteret registreringskriterium for varemærker. Til  

    dokumentation herfor vedlægger jeg kopi af Lærebog i  

    Immaterialret, Mogens Koktvedgaard, 1991, pag. 258 og 259, hvor  

    det bl.a. fastslås, at dette stadig er det gældende princip for  

    bedømmelse af varemærkers særpræg.  

         For mig at se, er der ingen tvivl om, at Mc må anses for at  

    være egnet til at adskille en erhvervsdrivendes varer fra andre  

    erhvervsdrivendes varer, og jeg kan henvise til, at der i  

    Registeret findes en lang række registreringer bestående af to  

    bogstaver. Endvidere kan jeg henvise til en lang række varemærker,  

    kendt fra det daglige liv, bestående af to bogstaver, f.eks. OK,  

    kendt for olie på adskillige benzinstationer landet over, MF kendt  

    som betegnelse for landbrugsudstyr og BR for legetøj.  

         Der er for mig at se ej heller nogensomhelst grund til, at  

    bogstaverne Mc skulle friholdes med henvisning til, at en eventuel  

    eneret til disse bogstaver for et enkelt firma, ville bevirke en  

    urimelig indskrænkning af den frie konkurrence. Jeg kan ingen  

    grund se til, at Mc skulle være en friholdt betegnelse for  

    »restaurationsvirksomhed«, de tjenesteydelser, der omfattes af  

    nærværende ansøgning.  

         Alene af den grund, er det min opfattelse, at direktoratets  

    afgørelse er forkert.  

         Jeg skal dernæst henvise til, at direktoratet i henhold til  

    sin egen praksis anser forkortelser, der umiddelbart er  

    forståelige for den danske forbruger, for i sig selv registrebare,  

    og jeg henviser her til mit indlæg af 4. maj 1993 samt  

    direktoratets skrivelse af 6. maj 1993. Det er min påstand, at  

    betegnelsen Mc må jævnføres med de af direktoratet fremførte og  

    viste eksempler, nemlig f.eks. OK og NB.  

         Det er uomtvisteligt, at forkortelsen Mc er en anerkendt  

    engelsk (skotsk) forkortelse for »Mac«, der står for  

 »søn« i  

    forbindelse med dannelse af personnavne.  

         Da den danske befolkning har en meget høj grad af kendskab  

    til det engelske sprog, vil jeg anse det for ganske  

    selvindlysende, at betegnelsen Mc uden videre forstås af den  

    danske befolkning.  

         Man må i denne forbindelse specielt lægge vægt på, at skotske  

    navne har haft en gennemslagskraft i det danske sprog, specielt i  

    forbindelse med markedsføringen af varer fra Skotland og film om  

    Skotland, og jeg tænker her specielt på f.eks. whiskeyprodukter,  

    der gennem mere end 50 år har været en mere eller mindre fast  

    bestanddel af den danske befolknings levevis.  

         Jeg tænker naturligvis også på en række kendte personer, der  

    uden videre må være den danske befolkning bekendt, f.eks.  

    tidligere premierminister McMillan, den amerikanske general  

    McArthur og mange flere. Endvidere er det vel også sådan, at langt  

    de fleste danskere har kendskab til sange og lignende, hvori man  

    hører om personer med navne, hvori Mc indgår, f.eks. Old McDonald  

    had a farm (Jens Hansen havde en bondegård) og mange andre.  

         Alt i alt finder jeg, at det er forsvarligt at kon-  kludere,  

    at den danske befolkning uden videre vil have kendskab til  

    betegnelsen Mc som lig med Mac og dermed, at forkortelsen fuldt ud  

    er udtalelig og i henhold til Patentdirektoratets praksis  

    registrerbar.  

         Det tredie moment, som jeg mener, der bør tillægges  

    overordentlig stor vægt, er den indarbejdelse, der er sket af mine  

    klienters varemærke McDonald's og at denne indarbejdelse efter min  

    opfattelse har bevirket, at mine klienter har opnået en egentlig  

    eneret til brug af betegnelsen Mc i forbindelse med  

    »restaurationsvirksomhed«.  

         Direktoratet har naturligvis ret i, at jeg ikke har påvist  

    indarbejdelse af bogstaverne Mc som sådan, men jeg finder ej  

    heller, at dette er afgørende i nærværende sag. Det afgørende er  

    efter min opfattelse, at mine klienter gennem indarbejdelse af  

    betegnelsen McDonald's som for mig er uomtvistelig, også har  

    indarbejdet betegnelsen Mc i forbindelse med  

    »restaurationsvirksomhed«. Der er intet mærkeligt i, at dele af  

    meget kendte varemærker bliver indarbejdet selvstændigt, og jeg  

    henviser her igen til de af mig nævnte eksempler og specielt  

    lægger jeg vægt på eksemplet COCA-COLA.  

         Jeg finder det helt analogt til nærværende sag, at dele af et  

    varemærke kan indarbejdes, når bekendthedsgraden når et vist  

    stadium og jeg vil gerne erkende, at vel er varemærket McDonald's  

    ikke lige så velindarbejdet som COCA-COLA, men der er såvidt jeg  

    kan skønne alene tale om en gradsforskel.  

         Jeg henviser igen til Højesterets dom i sagen COCA-COLA  

    overfor COCA-LINE, hvoraf jeg vedlægger en kopi, og det er her  

    helt klart ud fra præmisserne, at man har fundet, at brugen af  

    betegnelsen COCA-LINE kunne forbydes med henvisning til  

    indarbejdelsen af varemærket COCA-COLA og det er endvidere helt  

    ubestridt, at det eneste særprægede ved varemærket COCA-COLA er  

    COCA og ligheden med varemærket COCA-LINE er koncentreret om denne  

    del af varemærket. Dette betyder efter min opfattelse, at dele af  

    et varemærke, når dette har en høj bekendthedsgrad, opnår en  

    selvstændig beskyttelse, og der er intet usædvanligt heri, idet  

    man gennem beskyttelse af de særlig kendte og velindarbejdede  

    varemærker, nemlig vil forhindre, at der sker udvanding af det  

    pågældende varemærke eller en utilbørlig udnyttelse af det  

    velkendte mærkes renomme.  

         For mig at se må konklusionen være, at indarbejdelsen ikke i  

    alle tilfælde kan bedømmes på så snævert et grundlag, som gjort af  

    direktoratet, men at man i vise tilfælde må gå ud over de  

    teoretiske betragtninger og se pragmatisk på en sag, således at  

    man ikke i sidste ende ender med et resultat, der bevirker en  

    indskrænkning i rettigheder, der er oparbejdet gennem et kostbart  

    og meget intensivt indarbejdelsesforløb, således at velerhvervede  

    rettigheder kan bringes i fare.  

         Jeg har ovenfor gjort rede for de tre væsentlige momenter,  

    der efter min opfattelse bør lægges til grund for afgørelsen af  

    nærværende sag, og jeg vil gerne endnu en gang understrege, at  

    disse tre elementer ikke skal ses som isolerede elementer, men må  

    sammenholdes til en helhed: nemlig at betegnelsen Mc efter dansk  

    opfattelse er registrerbar, fordi betegnelsen Mc er egnet til at  

    adskille en erhvervsdrivendes varer fra andres, og at der ikke er  

    nogen nødvendig friholdelsesgrund for disse bogstaver: at  

    betegnelsen Mc efter dansk praksis må anses for registrerbart, da  

    mærket har en velkendt betydning blandt de danske forbrugere: og  

    at betegnelsen Mc for »restaurationsvirksomhed« må anses for så  

    kendt gennem den indarbejdelse mine klienter har gjort af  

    betegnelsen McDonald's, at man herigennem har opnået en ret til  

    bogstaverne Mc, da brug og registrering af disse bogstaver for  

    andre end mine klienter, vil betyde en utilbørlig udnyttelse af  

    den good-will, mine klienter har oparbejdet til betegnelsen  

    McDonald's.  

         Når alle disse tre elementer lægges sammen, er jeg af den  

    opfattelse, at der er en overvældende dokumentation for, at  

    bogstaverne Mc for mine klienter kan monopoliseres som en særlig  

    betegnelse for »restaurationsvirksomhed«, og at mine klienter  

    derfor har en legitim interesse i at få bogstaverne registreret  

    som varemærke for sådanne tjenesteydelser.  

         Jeg skal på baggrund af ovenstående anmode Patentankenævnet  

    om at ændre direktoratets afgørelse, således at mærket Mc kan  

    registreres for mine klienter.'  

         Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 21. september  

    1994.  

         For klageren mødte souschef Claus Hyllinge, der på  

    forespørgsel anførte, at ansøgningen må bedømmes efter  

    varemærkelov nr. 341 af 6. juni 1991.  

         Klageren anførte navnlig, at forkortelsen, hvis den er gængs,  

    er registrerbar, og at den er kendt som forkortelse for motorcykel  

    samt i betydningen »Søn af«. Hertil kommer, at forkortelsen  

 »Mc« i  

    sig selv er udarbejdet som forretningskendetegn for ansøgerens  

    restaurationsvirksomhed. Dette støttes af en af fogedretten i  

    Hillerød den 16. juni 1993 afsagt forbudskendelse, der efter det  

    oplyste ikke er påkæret.  

         Ankenævnet skal udtale:  

         Det ansøgte mærke består af ikke særligt udformede  bogstaver  

    og kan - også efter det af klageren anførte - have forskellige  

    betydninger.  

         Det har i sin udformning ikke været brugt på en sådan måde,  

    at det har fået fornødent særpræg.  

         Den påberåbte fogedretskendelse findes efter de i sagen  

    foreliggende konkrete omstændigheder ikke under nærværende sag at  

    kunne føre til andet resultat.  

         Herefter  

         bestemmes:  

         Den påklagede afgørelse stadfæstes.  

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. J.C. Warnich-Hansen.

Officielle noter

Ingen