Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Indklagede har udført en ovenlysentreprise for klager, som ved 1-års gennemgangen viste sig at være mangelfuld, idet der var vandindtrængning ved ovenlysvinduet som følge af at vand fra drænkanaler blev ledt til underliggende konstruktioner. Det forhold at indklagede havde ændret udførslen af entreprisen i forhold til udbudsmaterialet er ikke i sig selv ansvarspådragende. Det forhold at indklagede på sine tegninger ikke har anført dræningskanaler har medvirket til, at afløbsproblematikken ikke er søgt løst af den koordinerende arkitekt. Indklagede burde have forelagt afløbsproblematikken for byggeledelsen og pådrager sig derfor et erstatningsansvar.
Den fulde tekst

Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed.

 

Anvendelse af AB92 §§ 17 og 35

 

I anledning af, at der mellem klageren og indklagede er opstået en tvist om ansvaret for, at der trængte vand ind ved ovenlysvinduerne i en tilbygning, som indklagede i efteråret 1995/begyndelsen af 1996 lod opføre med indklagede som ovenlysentreprenør, er der i medfør af "Regler for behandling af sager ved Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed" nedsat en voldgiftsret, bestående af arkitekt m.a.a. Ole Dreyer, ingeniør M. IDA Søren Steen Møller og landsdommer Fritse Hove, sidstnævnte som rettens formand.

Klageren har efter sin endelige påstand påstået indklagede tilpligtet at betale 250.000 kr. med sædvanlig procesrente fra den 6. februar 1998, til betaling sker.

Indklagede har påstået frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb.

Sagens nærmere omstændigheder er følgende :

Den 15. maj 1995 udbød klageren opførelsen af en ny spisesal herunder ovenlysarbejdet i offentlig licitation.

Ovenlysarbejdet er beskrevet således i udbudsmaterialet :

"18.01 Entreprisens omfang

Ovenlyset består af en afdækning af rytterlyset i hele husets længde. Ovenlyset er vist på snit hovedtegningerne samt tegninger hvis nummer ender på 28.

Arbejdet alt hvad der er nødvendigt for et færdigt monteret ovenlys, herunder fastboltning til tømrerunderlaget, stilladser udover hvad der fremgår af denne skrivelse.

18.02 Forskrifter - garanti

Entreprenøren bærer det fulde ansvar for at de foreslåede, tilbudte, leverede og monterede konstruktioner er absolut tætte for sne, vind og vandpåvirkning, samt at de bevarer deres funktionsdygtighed under alle forhold, herunder skiftende temperatur og fugtighedsforhold i mindst 10 år.

Entreprenøren må således selv foretage de nødvendige beregninger for at sikre, at alle elementer kan modstå både tryk- og sugepåvirkning ved enhver form for vind- og sugepåvirkning. Ovenlyset skal regnes bærende fra langsiderem til langsiderem .

18.04 Endeligt tegningsmateriale

Den antagne entreprenør skal, inden arbejdet påbegyndes, udføre tegningsmateriale i omfang efter nærmere aftale til arkitektens godkendelse."

Indklagede vandt licitationen vedrørende ovenlysentreprisen, og parterne indgik herefter kontrakt om, at indklagede skulle udføre entreprisen for 114.650 kr. incl. moms. Arbejdet blev herefter udført i løbet af efteråret 1995.

Ved 1-års gennemgangen af byggeriet den 14.februar 1997 blev der dels under tømrerentreprisen, tag, dels under ovenlysentreprisen anført :

" Vandindtrængen ved tag/ovenlys flere steder. Præcision af mangler afventer længere varende regnvejr. Forbehold forerstatning for følgeskader på loftsplader."

Der har under sagen været afholdt syn og skøn af en arkitekt, som har afgivet erklæringer i sagen den 20.august 1998, den28.december 1998 og den 23.april 1999.

Af skønserklæringen den 20.august 1998 fremgår bl.a., at skønsmanden bekræfter, at der kan trænge vand ind på loftet, at vandindtrængningen har medført skader på loftet i spisesal og forrum, idet der er vandskjolder flere steder, og at årsagen til vandindtrængningen skønnes at være, at vand fra aluprofilens drænkanaler og tætningslister ikke bliver ledt til det fri over sålbænken, men ledes direkte til underliggende konstruktioner udført af anden entreprenør.

Af erklæringen af 28.december 1998 fremgår bl.a., at skønsmanden har konstateret, at det monterede ovenlys ikke svarer til fremlagte tegninger og systembeskrivelse, som arkitekten har modtaget den 14.juni 1995.

På den baggrund har skønsmanden frarådet, at problemet søges løst ved hævning af ovenlys og har i stedet skønnet det nødvendigt at foretage en total udskiftning til en skønnet udgift på 150.000 kr. + moms.

I erklæringen af 23.april 1999 har skønsmanden besvaret en række spørgsmål således :

" ..

Spørgsmål B. Skønsmanden bedes oplyse, hvad den projekterende arkitekt i sit detailmateriale har foreskrevet af tykkelse på Bodexplade, jf. tegning 30.28 og31.28 ifølge arkitektdetaljer af 15.5.1995.

Svar spørgsmål B : Den projekterende arkitekt har jf. tegning nr. 30.28 og 31.28 foreskrevet en Bodexplade med tykkelse 20 mm.

Spørgsmål C. Blev der på opførelsestidspunktet produceret Bodexplader i den af den projekterende arkitekt foreskrevne tykkelse.

Svar spørgsmål C: På opførelsestidspunktet blev der ikke produceret Bodexplader i 20 mm.

Spørgsmål D. I benægtende fald bedes det oplyst, hvilken tykkelse Bodexplade er anvendt.

Svar spørgsmål D : Den anvendte Bodexplade har en tykkelse på 22 mm.

Spørgsmål E. Skønsmanden bedes i denne forbindelse oplyse, hvilken effekt Bodexpladens tykkelse har for evt. kondensvands mulighed for afledning ovenfor zinkinddækningen via ALU-HO profilernes dræn- og ventilationskanaler.

Svar spørgsmål E : Bodexpladens tykkelse tillagt zinkafdækningen bevirker, at overkant ligger over overkant af bund i dræn/ventilationskanaler i ALU-HO profil med den konsekvens, at dette hindrer afløb over zinkinddækningen. Såfremt plader havde været tyndere ville afløb dog ikke være sikkert, idet dette alene ville være afhængig af en fuge med tvivlsom værdi på grund af manglende overlæg.

Spørgsmål F. Endvidere bedes det oplyst, om en mulighed for afledning af kondens forværres eller umuliggøres, hvis det tillige forudsættes, at ALU-HO profilerne er stemt ca. 5 mm. Ned i den langsgående rem.

Svar spørgsmål F : Bortledning af kondensvand hindres yderligere ved nedstemning med 5 mm.

Spørgsmål G. Er den på bilag 8 viste fuge mellem alu-inddækning og zinkinddækning udført med fugeslip ud for ALU.HO profilerne.

Svar spørgsmål G : Den på bilag 8 viste fuge skønnes ikke at være udført med fugeslip, .., men konkret bevis er fjernet.

Spørgsmål H. I bekræftende fald bedes det oplyst, hvilken betydning dette har.

Svar spørgsmål H : Kan ikke besvares på grund af manglende bevis.

Spørgsmål I. Skønsindstævnte henviser til den projekterende arkitekts fax af 24.9.1998 , hvoraf er nævnt 4 skematiske 4-A tegninger. Disse vedlægges som nr. A, B, C og D. En af dem er i øvrigt identisk med bilag 8.

Spørgsmål J. Er der i nogle af disse bilag anført eller markeret, at ALU-HO profilen er tænkt nedfældet i den langsgående rem.

Svar spørgsmål J : Der er ikke på skematiske tegninger A-B-C-D anført, at ALU-HO profiler er tænkt nedfældet i den langsgående rem.

Spørgsmål K. Idet de samme 4 tegninger vedlægges nu som AA, BB, CC og DD, men nu med den projekterendes kommentarer, herunder angivelse af hans egne tegningsnumre, anmodes skønsmanden om at udtale sig om, hvorvidt der nu på nogle af disse tegninger er anført ved ALU-HO profilen, at dette "stemmes ned".

Svar spørgsmål K : På den skematiske tegning nr. BB er der markeret nedstemning med fastgørelsespunkt over rem detailtegningen passer i øvrigt ikke med det udførte arbejde ..

..

Spørgsmål M. Det bedes oplyst, om det kan konstateres, at anden entreprenør har monteret sålbænken (Bodexpladen) forinden ovenlysentreprenøren monterede ovenlyset. Skønsmanden bedes oplyse, hvor ovenlysentreprenørens entreprisegrænse i henhold til arketektens detailtegninger nr. 3028 og 3128 gik til.

Svar spørgsmål M : Montering af Bodexpladen før montering af ovenlys kan ikke lade sig gøre, idet hovedprofilen er fastskruet under Bodexpladen foto nr. 2. I henhold til arkitektens detailtegninger nr. 3028 og 3128 går ovenlysentreprisen til Bodexpladens øverste kant, samt over langsgående rem ved overlæg. (ikke udført sådan)

Spørgsmål N. Kan skønsmanden konstatere, om ovenlysentreprenøren har udført den øverste inddækning og afsluttet denne med fuge.

Svar spørgsmål N: Skønsmanden vurderer, at ovenlysentreprenøren har udført den øverste inddækning og afsluttet denne med fuge.

.."

Klagerens påstand svarer til de af skønsmanden skønnede udgifter til udskiftning af ovenlys og reparation af følgeskader (maling af lofter).

Der er under den mundtlige forhandling afgivet forklaringer af klagerens tidligere forstander, formanden for klagerens bestyrelse, direktør for indklagede samt arkitekt.

Formanden for klagerens bestyrelse har bl.a. forklaret, at ovenlysene nu er blevet udskiftet, fordi man var nervøse for at få skader i træværket. Skolen har ikke haft problemer med vandindtrængning siden udskiftningen.

Direktør for indklagede har bl.a. forklaret, at arkitekt 1 den 10. juni 1995, dvs. før accepten, bad om at få oplyst, hvilket system indklagede ville benytte. Han sendte derpå nogle eksempler pr fax frem til arkitekten den 12.juni 1995, herunder et eksempel på rygningssystem (bilag A). Arkitekten spurgte, hvor meget konstruktionen fyldte fra indvendig til udvendig side. Vidnet bekræftede, at der var 67 mm., således som arkitekten har anført på bilag AA. Bilag B er en håndtegning, som er fremsendt til arkitekten efter accepten. På bilag BB har arkitekten angivet, at profilet skulle stemmes ned, hvilket herefter blev udført med en fræser. Bemærkningerne på bilag CC er ligeledes påført af arkitekten. Det tog nok 2-3 dage for indklagedes folk at udføre arbejdet. Indklagede deltog ikke i byggemøderne. Indklagede hørte først om problemerne efter 1-års gennemgangen. De har været på skolen 2-3 gange for at se på, hvad der kunne gøres. Da der var tale om indvendig kondens, mente han, at problemerne hang sammen med en for dårlig udluftning i et uopvarmet rum.

Arkitekt 2 har forklaret, at han af arkitekt 1 var ansat som byggeleder på pladsen. Indklagede deltog ikke i byggemøderne. Indklagede fremsendte heller ikke noget tegningsmateriale, bortset fra et par skitser. Det er vidnet, der har påført bemærkningerne på bilag BB og CC, herunder påtegning om nedstemning af profilet. Der gik ca. et halvt år, før der opstod problemer med vandindtrængning. Ved 1-års gennemgangen kunne man ikke finde fejlen. Vidnet vidste ikke, at der var drænkanaler i systemet.

Skønsmanden har besvaret uddybende spørgsmål vedrørende skønserklæringen. Han har supplerende forklaret, at der i projektet mangler en redegørelse forgrænserne for entrepriserne. Ovenlysentreprisen involverer både ovenlysentreprenøren, blikkenslageren og tømreren. Arkitekten burde have forlangt nogle flere detailtegninger fra indklagede. Afløbsproblematikken er således ikke løst. Ovenlysentreprenørens entreprise er speciel, idet det må antages, at dennes viden på dette område er større end arkitektens, hvorfor man efter skønsmandens opfattelse må kunne stille særlige krav til denne. Ovenlysentreprenøren er således til dels projekterende.

Klageren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at indklagede har påtaget sig ansvaret for, at konstruktionen var tæt, hvilket viste sig ikke at være tilfældet. Indklagede har derved pådraget sig et erstatningsansvar for udgifterne ved udskiftning af ovenlysene og til efterreparation af skjolder på loftet. Klageren har herved henvist til, at indklagede er i besiddelse af en speciel viden vedrørende ovenlys og derfor burde have påtalt, at afløbsproblematikken ikke var løst, da indklagede som den sidste entreprenør afsluttede konstruktionen. Det må endvidere lastes indklagede, at der ikke er fremsendt detailtegninger, og at systembeskrivelsen er fraveget. Det forhold, at indklagede ikke har deltaget i byggemøderne, må medføre, at denne har pådraget sig et forøget ansvar for fejl ved arbejdet.

Indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at klageren ikke har godtgjort, at der er fejl og mangler ved det arbejde, som indklagede har udført. Det tegningsmateriale, som indklagede har udarbejdet, er godkendt af arkitekten. De forhold, som skønsmanden har påpeget, medfører en forværring af forholdene tykkelsen af Bodexpladen og nedstemningen af profilet er dels udført af en anden entreprenør, dels foreskrevet af arkitekten. Det må endvidere påhvile arkitekten jf. AB 92 § 17, at koordinere entreprenørernes arbejde. I hvert fald bør det kun pålægges indklagede at erstatte en mindre del af den krævede erstatning. AB 92 § 35 giver ikke hjemmel til at kræve følgeskader erstattet.

 

Voldgiftsrettens bemærkninger :

Efter indholdet af skønserklæringen må det lægges til grund, at vandindtrængningen fremkom i overgangen mellem ovenlys-, tømrer- og blikkenslagerentrepriserne, og at årsagen til vandindtrængningen var, at vand fra aluprofilens drænkanaler ikke blev ledt til det fri over sålbænken, men blev ledt til underliggende konstruktioner. Det forhold, at indklagede i henhold til udbudsmaterialet har påtaget sig "det fulde ansvar" for, at de monterede konstruktioner var absolut tætte, findes ikke i sig selv at kunne medføre, at indklagede er ansvarlig for utætheder, som ikke kan henføres til indklagedes arbejde. For så vidt angår det fremsendte tegningsmateriale bemærkes, at det ikke findes godtgjort, at den ændrede udførelse i forhold til systembeskrivelsen har haft betydning for den vandindtrængning, der er sket. De tegninger, der i øvrigt er fremsendt til arkitekt 2, er godkendt af denne. Det bemærkes i den forbindelse, at det måtte påhvile byggeledelsen at koordinere de tre entrepriser indklagedes, tømrerens og blikkenslagerens således at overgangen mellem de tre entrepriser blev løst på tilfredsstillende måde. Selv om arkitekten burde have indset, at konstruktionen indeholdt drænsystemer, og derfor burde have taget stilling til, hvorledes vandet skulle ledes væk, finder voldgiftsretten, at det er uheldigt, at kanalerne ikke er vist på indklagedes tegninger, hvilket må antages at have været en medvirkende årsag til, at afløbsproblematikken ikke er søgt løst af arkitekten. Da indklagede afsluttede arbejdet med ovenlysentreprisen, var det synligt, at vandet ikke ville blive ledt væk, men i stedet ville løbe ned i konstruktionen. Voldgiftsretten finder, at indklagede burde have forelagt dette spørgsmål for byggeledelsen. Ved at undlade dette og ved at have undladt at angive kanalerne på tegningerne findes indklagede at have pådraget sig et erstatningsansvar. Erstatningen findes passende at kunne fastsættes til 85.000 kr. Det bemærkes, at der ikke er grundlag for at afskære klageren fra at kræve udgiften til maler erstattet. Med sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt.

 

THI BESTEMMES :

Indklagede skal inden 14 dage efter modtagelse af denne kendelse, til klageren betale 85.000 kr. med procesrente fra den 6.februar 1998.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.

Voldgiftsrettens omkostninger betales af parterne med halvdelen hver efter nærmere opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.