Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Redaktionel note
Resume

Formålet med denne artikel er at belyse, hvornår man er reelt enlig i forhold til børnetilskudsloven og diskutere bedømmelsen af om kun et af barnets forældre lever.

Den fulde tekst

Enlige forsørgere fra udlandet af fuldmægtig Hans-Jørgen Dam (* 1)

Der foreligger en praksis fra nævnene angående det første spørgsmål, selv om der fortsat er visse afgrænsningsproblemer. I de senere år er der opstået et nyt problem, nemlig det, at en udlænding med barn tager ophold i Danmark, mens barnets anden forældre er blevet i hjemlandet. I sådanne situationer vil det ofte være svært at skaffe sikre oplysninger om årsagen til, at forældrene lever adskilt og om den tilbageblevne forældre fortsat lever.

Ordinært og ekstra børnetilskud

Efter børnetilskudslovens § 2 nr 1 jf. § 3 kan den, der har for- ældremyndigheden og er enlig forsørger, få ordinært og ekstra børnetilskud. Det fremgår af Socialministeriets vejledning fra januar 1996, kapitel II, punkt 8, at en person, der er gift kun kan anses som enlig forsørger, hvis pågældende lever adskilt fra ægtefællen på grund af uoverensstemmelser.

I SM B-8-96 kunne en flygtning ikke anses for at være enlig forsørger, selv om hun levede fysisk adskilt fra sin ægtefælle, der fortsat opholdt sig i hjemlandet. Parterne var gift, og adskillelsen skyldtes ikke separation eller uoverensstemmelser, da der var søgt om familiesammenføring. Flygtningen kunne derfor ikke få ordinært og ekstra børnetilskud.

Denne SM fastslår, at en gift forældre kun kan anses for enlig, hvis samlivet er ophævet på grund af uoverensstemmelser eller separation. Den anden ægtefælles fravær af andre årsager, selv om et samliv for tiden ikke er praktisk muligt, er ikke tilstrækkeligt til, at man kan anses for enlig i børnetilskudslovens forstand.

Særligt børnetilskud

Efter børnetilskudslovens § 4, stk. 3, nr. 2 kan der ydes et særligt børnetilskud når kun en af barnets forældre lever. Endvidere kan der efter § 4, stk. 3, nr. 3 ydes et særligt børnetilskud, når barnet efter forældremyndighedens indehavers død adopteres af dennes ægtefælle eller en enlig person.

Der har i praksis været nogen tvivl om, hvor bogstaveligt det skal forstås, at der kun kan ydes særligt børnetilskud efter disse bestemmelser, når en eller begge forældre er døde.

I SM B-4-95 behandlede Ankestyrelsen to sager om særligt børnetilskud til enlige adoptanter i Danmark, der havde adopteret et udenlandsk barn. Ankestyrelsen fandt, at der ikke var ret til særligt børnetilskud efter § 4, stk. 3, nr. 3. Det var ikke tilstrækkeligt grundlag for ret til særligt børnetilskud, at der på grund af forholdene i barnets hjemland ikke kunne gives oplysninger om den person, der havde forældremyndigheden før adoptionen. I SM B-4-95 fastslås det endvidere, at enlige adoptanter ikke har ret til børnetilskud efter § 4, stk. 3 , nr. 2, idet adoptanten ved adoptionen har påtaget sig den fulde forsørgelsespligt over barnet.

Ud over den særlige problematik ved adoption fastslår SMen at en forældremyndighedsindehaver ikke kan anses for død, blot fordi der ikke er oplysninger om dennes skæbne.

I en konkret sag rettede en kommune henvendelse til Ankestyrelsen for at få en tilkendegivelse af, hvorvidt der kunne ydes særligt børnetilskud til en kvindelig flygtning fra mellemøsten. Manden opholdt sig fortsat i hjemlandet, og kvinden ville ikke oplyse hans opholdssted eller få ham efterlyst af frygt for hendes families sikkerhed.

Ankestyrelsen udtalte vejledende, at man ikke havde haft en konkret sag om dette spørgsmål, men det må antages, at særligt børnetilskud efter § 4, stk. 3, nr. 2, kun kan ydes, hvis den ene forældre er død eller stærkt må formodes at være død. Særligt børnetilskud kan ikke ydes, blot fordi der ikke kan skaffes oplysninger om den ene forældre.

Ankestyrelsen henholdt sig bl.a. til socialministerens svar på et spørgsmål fra folketinget i september 1995. Det fremgår heraf, at § 4, stk. 3, nr. 2 kun finder anvendelse hvis faderen er død. Der kan eventuelt ses bort fra kravet om dokumentation, hvis det kan sandsynliggøres, at faderen er død.

Det må derfor konkluderes, at der kun kan ydes særligt børnetilskud efter § 4, stk. 3. nr. 2 (og nr. 3), hvis det kan dokumenteres eller sandsynliggøres, at for- ældremyndighedsindehaveren er død.

Dokumentationskrav

Dermed rejses problemet om hvilket dokumentationskrav, der kan stilles. Det kan ofte være svært at få pålidelige oplysninger om folks skæbne i 3. verdens lande, især hvis landet har gennemgået en krig eller borgerkrig.

Klar dokumentation i form af dødsattester eller lignende officielle dokumenter vil være at foretrække, og der vil i disse tilfælde sjældent opstå tvivl. Spørgsmålet er i hvor høj grad et dødsfald skal sandsynliggøres, før den anden ægtefælle kan betragtes som enlig.

Man kunne lade sig inspirere af loven om bortblevne, § 6. Efter denne bestemmelse kan der afsiges dødsformodningsdom 10 år efter at den borteblevne sidst vides at have været i live. Såfremt den borteblevne dengang befandt sig i livsfare, eller der af andre grunde er en til vished grænsende sandsynlighed for at han er død - f.eks. fordi det skib eller luftfartøj, han var ombord i, er forsvundet er fristen kun 1 år.

Efter praksis stilles der ganske strenge krav for at optage en sag til doms efter den korte frist. Her skal blot nævnes et enkelt eksempel: Ugeskrift for Retsvæsen 1948, side 968. Ifølge breve og avisudklip var en person død i Berlin i 1944. Sagen kunne ikke tages til doms, før der ad diplomatisk vej var søgt bekræftelse på hans død.

Et statsamt har i august 1996 efter § 12, stk. 2 i forretningsordenen for de sociale ankenævn, sendt en afgørelse ind til Ankestyrelsen. I denne sag var en kvinde fra eks- Jugoslavien flygtet til Danmark i 1993. Barnets fader (der ikke var gift med kvinden) var i 1990 blevet indkaldt til hæren, og man havde ikke hørt fra ham siden 1991. Svigerfamilien havde angiveligt modtaget to telegrammer fra hæren, der sagde at faderen var ramt og borte. Før kvinden flygtede, havde hun forgæves efterlyst manden.

Kvinden var ikke i besiddelse af de to telegrammer og havde ikke længere kontakt til svigerfamilien.

Statsamtet fandt det overvejende sandsynligt, at barnets fader ikke længere var i live. Statsamtet lagde vægt på oplysningerne om de to telegrammer, på at der ikke var modtaget livstegn fra faderen siden 1991, og på at faderen efter de nuværende forhold i hjemlandet havde mulighed for at søge kontakt til moderen. Statsamtet fandt således kvinden berettiget til særligt børnetilskud.

Efterlysning

Ankestyrelsen har endnu ikke haft lejlighed til at tage stilling til, hvornår det kan anses for dokumenteret eller sandsynliggjort at den ene af forældrene er død i udlandet.

Ankestyrelsen er derfor interesseret i at modtage afgørelser fra statsamter vedrørende emnet, og at få lejlighed til at tage stilling til spørgsmålet i en konkret klagesag.

Redaktionel note
  • Der er indsat en fiktiv dato af systemtekniske hensyn. (* 1) Offentliggjort i Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 3, oktober 1996.
  • Kun år og måned for underskrivelsen er kendt.