Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume

Patentankenævnet stadfæstede med dissens Patentdirektoratets afgørelse om, at betegnelsen FEAST mangler tilstrækkeligt særpræg til at kunne registreres for spiseis.

Den fulde tekst

Varemærket FEAST for spiseis ikke fundet tilstrækkeligt særpræget til at kunne registreres.

År 1995, 31. juli afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Warnich-Hansen)

følgende

  

                            KENDELSE  

 i sagen j.nr. V 52/93:     Klage fra  

                            Unilever N.V.,  

                            Holland,  

                            v/Patentbureau  

                            Budde, Schou & Co. A/S  

                                 over  

                            Patentdirektoratets afgørelse  

                            af 28. september 1993 af vare  

                            mærkeansøgning nr. 5972 1991.  

Den 22. august 1991 indleverede klageren en ansøgning om registrering af varemærket FEAST (ordmærke) for spiseis i klasse 30.

I skrivelse af 8. maj 1992 udtalte Patentdirektoratet, at det ansøgte varemærke ikke havde det særpræg, et varemærke iflg. varemærkelovens § 13 skal have for at kunne registreres. Betegnelsen FEAST kan tjene til at betegne varens art, nemlig at der er tale om spiseis i form af et festmåltid.

Klagerens fuldmægtig skrev i den anledning den 11. august 1992 følgende til direktoratet:

»....På ansøgernes vegne skal vi anmode om at få taget den pågældende afgørelse op til fornyet prøvelse under henvisning til, at ord som »fest«, »festival« og »fiesta« alle er accepteret til registrering for varearter, der kan spises/drikke/nydes, jf. følgende registreringer:

VR 465/1983 FEST SILD - Klasse 29,

VR 1155/1951 FESTIVAL - Klasse 30,

VR 5132/1975 FESTIVAL - Klasse 30,

VR 425/1956 FINE FESTIVAL - Klasse 32 og 33,

VR 1726/1973 FIESTA - Klasse 30,

VR 1737/1976 FIESTA - Klasse 29, 30, 31, 32,

VR 2745/1986 FIESTA - Klasse 33.

Det er ansøgernes opfattelse, at betydningen af det engelske ord »feast« næppe er særligt udbredt i Danmark, og dette ord må derfor være fuldt registrerbart på lige fod med rent danske ord som »fest« og »festival« samt det almindeligt kendte udenlandske ord »fiesta«.

Efter en fornyet prøvelse forventes det, at ansøgningen nu føres til registrering.'

Den 9. februar 1993 fastholdt direktoratet, at mærket mangler særpræg og anførte:

»....Efter fornyet overvejelse skal vi meddele, at vi fastholder den tidligere trufne afgørelse, meddelt Dem i brev herfra af 08 maj 1992. FEAST betyder ifølge Gyldendals røde ordbog direkte »festmåltid« og kan derfor angive, at der er tale om en is, der skal spises ved et sådant festmåltid. Feast er som engelsk bedre kendt end det italienske »fiesta«....'

Klageren anmodede i skrivelse af 9. juni 1993 direktoratet om at foretage en fornyet prøvelse af det ansøgte mærkes registrerbarhed og udtalte:

»....Direktoratet henviser til, at i henhold til Gyldendals røde ordbog betyder feast direkte »festmåltid«.

Vi må her henvise til, at en nærmere granskning af brugen af ordet feast på engelsk i denne betydning kun bruges i forbindelse med arrangementer af offentlig type, nærmest svarende til arrangementer af den type som Dronning Margrethe indbyder til ved besøg af fremmede statsoverhoveder, altså nærmest festbanket.

Endvidere henvises til, at nærværende ansøgere har opnået registrering af det pågældende ord i engelsktalende lande, nemlig Irland, reg. nr. 126876 Malta, reg. nr. 20379

Når registrering af dette ord kan finde sted i engelsktalende lande, mener ansøgerne, at det danske patentdirektorats vurdering af mærkets registrerbarhed i Danmark er foretaget efter alt for strenge kriterier.

Efter en fornyet vurdering af sagen håber ansøgerne, at direktoratet vil ændre den trufne beslutning.'

Den 28. september 1993 afslog direktoratet ansøgningen under henvisning til varemærkelovens § 13 med den tidligere angivne begrundelse.

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 26. november 1993 indbragt for Patentankenævnet med påstand om, at direktoratets afgørelse omstødes.

I ankebegrundelsen skriver klageren bl.a.:

»....Det er fortsat ansøgernes opfattelse, at Patentdirektoratet har lagt for strenge kriterier til grund ved vurderingen af registrerbarheden af det ansøgte mærke FEAST.

Ordet feast er et ord i det engelske sprog, der ikke kun, som anført af Patentdirektoratet i brev af 9. februar 1993, betyder »festmåltid«, jf. vedlagte kopi fra B. Kjærulff Nielsen »Engelsk-dansk Ordbog«.

Det er ansøgernes opfattelse, at kendskabet hos danske forbrugere til betydningen af det engelske ord feast vil være ringe. Uanset om kendskabet til betydningen af dette ord måtte være udbredt, så bør dette i sig selv ikke medføre afvisning fra registrering på grund af manglende særpræg af følgende grunde.

Følgende helt almindelige ord fra det danske sprog, der direkte angiver ord, som betyder »festlige lejligheder«, nemlig selve ordet FEST samt ordet FESTIVAL, accepteres som fuldt ud registrerbare for varearter, der kan anvendes ved sådanne »festlige lejligheder« og indgå i »festmåltider«.

Vi skal her henvise til

VR 465/83 FEST SILD

hvor den generiske betegnelse SILD næppe kan være tilstrækkelig til at give det samlede mærke FEST SILD registrerbarhed.

Endvidere henvises til

  

         VR 5132/75 FESTIVAL  

         VR  425/56 FINE FESTIVAL  

         VR  835/35 FESTIVITAS  

Det bemærkes, at sidstnævnte registrering oprindelig har været gennemført for samtlige varearter i klasse 1-34.

Der vedlægges kopi af de pågældende registreringer.

Når sådanne ord har kunnet registreres og fortsat i dag accepteres som registrerbare, må det engelske ord FEAST også kunne anses som registrerbart.

  

 Vi skal endvidere henvise til, at Patentdirektoratet har registreret  

         VR 7719/91 McFEAST  

for samtlige varer i klasse 29. I dette mærke kan forekomsten af bogstaverne »Mc-» foran ordet -FEAST næppe i sig selv være tilstrækkelig til at give det samlede mærke registrerbarhed.

Der vedlægges ligeledes kopi af denne registrering.

På grund af den hidtil foreliggende registreringspraksis finder ansøgerne, at også det ansøgte mærke FEAST bør kunne antages til registrering for de ansøgte varer.

For ansøgerne kan det oplyses, at ansøgning om varemærkeregistrering af ordet FEAST er indleveret i en lang række lande rundt om i verden. Danmark er foreløbig det eneste land, hvor der har været indvendinger mod ordets registrerbarhed på grund af den engelske betydning af ordet. Således er mærket accepteret til registrering i direkte engelsksprogede lande, nemlig

  

         Irland (reg. nr. 126 876)  

         Malta  (reg. nr.  20 379)  

Det henstilles på baggrund af det ovenfor anførte, at ansøgningen tilbagesendes til Patentdirektoratet med pålæg om fortsat behandling.«

I anledning af klagen har direktoratet ved skrivelse af 16. september 1994 afgivet følgende udtalelse:

»Klageren henviser i ankebegrundelsen til, at direktoratet under VR 465 1983 har registreret ordmærket FEST SILD. Direktoratet kan oplyse, at det nævnte mærke oprindeligt blev fundet uegnet til registrering på grund af manglende særpræg og først blev registreret, efter at der var dokumenteret indarbejdelse for marinerede sildefileer, herunder madeira marinerede, og ansøgningen var begrænset til denne vareart.

Klageren henviser endvidere til registreringerne VR 5132 1975 ordet FESTIVAL, VR 425 1956 betegnelsen FINE FESTIVAL og VR 835 1935 ordet FESTIVITAS.

Det er direktoratets opfattelse, at disse betegnelser ikke kan sidestilles med ordet FEAST, der foruden betydningen »fest« (kirkelig) bl.a. har betydningen festmåltid og således på engelsk kan angive varens anvendelse eller art, nemlig at der er tale om spiseis til et festmåltid. Selv om betydningen af ordet feast ikke måtte være almindeligt kendt i Danmark, er det direktoratets opfattelse, at et stort antal konsumenter vil forstå betydningen af ordet, dels fordi engelsk er det fremmede sprog, der er størst kendskab til i Danmark, dels fordi ordet ligger meget nært det danske ord fest. Det synes derfor ikke rimeligt, at en enkelt erhvervsdrivende opnår eneret til dette ord som betegnelse for is.

Det henstilles, at Ankenævnet stadfæster det ved direktoratets skrivelse af 28 sep 1993 meddelte afslag.'

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 17. maj 1995.

For klageren mødte cand.jur Birthe Zachariassen, der anførte, at det ansøgte mærke næppe vil blive udtalt på engelsk, og at kendskab til ordets betydning på engelsk næppe er så udbredt som af Direktoratet antaget. Udover at være registreret i Island og på Malta er mærket nu også registreret i England.

To af nævnets medlemmer (Grønning-Nielsen og Hans Chr. Thomsen) finder som Direktoratet, at det ansøgte mærke savner særpræg både henset til ordets betydning som festmåltid og i betydningen at nyde/gøre sig til gode med.

Et medlem (Warnich-Hansen) finder det ikke sandsynligt, at danske forbrugere i almindelighed vil forbinde det ansøgte med begrebet festmåltid. En del forbrugere vil muligt forbinde noget festligt hermed, således at ordet får suggestiv, men ikke deskriptiv betydning. For andre vil det fremstå som et kunstord. Dette medlem voterer derfor for at tage klagen til følge.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

  

          Herefter  

                  bestemmes:  

 Den påklagede afgørelse stadfæstes.  

 Grønning-Nielsen     Hans Chr. Thomsen     J.C. Warnich-Hansen  

Officielle noter

Dissens.