Senere ændringer til afgørelsen
Resume

Udtalt, at det forhold, at der er tale om en person-sag, ikke i sig selv er tilstrækkeligt som begrundelse for at behandle en sag for lukkede døre. Udtrykket »personlige forhold« i normalforretningsordenens § 1, stk. 2, nr. 1, må forstås i overensstemmelse med afgrænsningen i forvaltningsloven af, hvilke oplysninger om enkeltpersoner der er fortrolige og dermed undergivet tavhedspligt.

I forvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 6, er således angivet de hensyn, der efter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde kan føre til, at en oplysning om en persons forhold må anses for fortrolig. Bestemmelsen omfatter først og fremmest oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, herunder oplysninger om race, religion og hudfarve, om politiske, seksuelle og strafbare forhold samt oplysning om helbredsforhold. Oplysninger om foreningsmæssige forhold og væsentlige sociale problemer samt misbrug af nydelsesmidler og lignende vil ligeledes typisk være omfattet af bestemmelsen. Tilsvarende gælder oplysning om familiemæssige forhold og oplysninger om indtægts- og formueforhold, som ikke umiddelbart er tilgængelige for andre.

Hvis der ved en sags behandling vil fremkomme eller forventes at fremkomme fortrolige, personlige oplysninger, vil hele sagen normalt skulle behandles for lukkede døre. En formodning om, at der eventuelt vil kunne fremkomme oplysninger af fortrolig karakter, vil derimod ikke i sig selv kunne begrunde en dørlukning.

Den fulde tekst

Om kommunalbestyrelsens behandling af personsager for lukkede døre

Besvarelse af spørgsmål nr. 18 stillet af Folketingets Kommunaludvalg til indenrigsministeren den 1. marts 1994 (Alm. del

- bilag 56)

Spørgsmål:

»Udvalget anmoder om en præcisering af reglerne for åbne og lukkede kommunalbestyrelsesmøder, jf. lov om kommunernes styrelse § 10 og normalforretningsordenen § 1. Hvad dækker udtrykket »personlige forhold« i sidstnævnte § 1, stk. 2, pkt. 1? Drejer det sig om alle person-sager, eller om personfølsomme oplysninger?

Ministeren bedes eksemplificere, hvad der i så fald forstås ved personfølsomme oplysninger. Bør det være reglen at lukke mødet under hele det pågældende punkt, eller bør man starte med et åbent møde, for så senere - hvis det konstateres passende - at lukke dørene for tilhørere?»

Svar:

§ 10, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse (lovbekendtgørelse nr 526 af 22. juni 1993) har følgende ordlyd:

»Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at en sag skal behandles for lukkede døre, når dette findes nødvendigt eller ønskeligt på grund af sagens beskaffenhed. Spørgsmålet om, hvorvidt en sag giver grundlag for dørlukning, forhandles for lukkede døre, hvis dette bestemmes af kommunalbestyrelsen eller formanden.«

I normalforretningsordenens § 1, stk. 2 er fastsat følgende:

»Følgende sager skal - medmindre kommunalbestyrelsen i det enkelte tilfælde træffer anden bestemmelse - behandles for lukkede døre:

1. Sager, hvis afgørelse forudsætter bedømmelse af personlige forhold.

2. Sager om køb og salg af faste ejendomme.

3. Overslag og tilbud vedrørende bygningsarbejder og leverancer.«

Hovedreglen i § 10, stk. 1, i den kommunale styrelseslov er, at kommunalbestyrelsens møder er offentlige, og at behandling af sager for lukkede døre må have undtagelsens karakter og være begrundet i den enkelte sags beskaffenhed. Dette understreges af den mulighed, der er for kommunalbestyrelsen for at forhandle selve spørgsmålet om dørlukning for lukkede døre, idet der herved kan ske en afklaring af, om sagens behandling overhovedet vil medføre fremdragelsen af forhold, der kan begrunde dørlukning.

Bestemmelsen i forretningsordenen medfører ikke begrænsninger af bestemmelsen i styrelseslovens § 10, stk. 1. Forretningsordenens bestemmelse er alene et udgangspunkt for borgmesteren ved placering af sagerne i det forslag til dagsorden, som kommunalbestyrelsen skal tage stilling til ved mødets begyndelse.

Sager, der kan begrunde dørlukning, er sådanne, hvor der ved sagens behandling vil blive eller forventes at blive fremdraget fortrolige oplysninger.

Det forhold, at der er tale om en person-sag, er ikke i sig selv tilstrækkeligt som begrundelse for at behandle en sag for lukkede døre. Udtrykket »personlige forhold« i normalforretningsordenens § 1, stk. 2, nr. 1, må forstås i overensstemmelse med afgrænsningen i forvaltningsloven af, hvilke oplysninger om enkeltpersoner der er fortrolige og dermed undergivet tavshedspligt.

Forvaltningslovens § 27, stk. 1, (lov nr. 571 af 19. december 1985) indeholder følgende bestemmelse:

»Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har tavshedspligt, jf. borgerlig straffelov § 152 og §§ 152c-152f, når en oplysning ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som fortrolig, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, herunder nanvnlig til:

1) ..... .....

6) enkeltpersoners eller private selskabers eller foreningers interesse i at beskytte oplysninger om deres personlige eller interne, herunder økonomiske, forhold, eller .....«

I forvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 6, er således angivet de hensyn, der efter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde kan føre til, at en oplysning om en persons forhold må anses for fortrolig. Bestemmelsen omfatter først og fremmest oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, herunder oplysninger om race, religion og hudfarve, om politiske, seksuelle og strafbare forhold samt oplysning om helbredsforhold. Oplysninger om foreningsmæssige forhold og væsentlige sociale problemer samt misbrug af nydelsesmidler og lignende vil ligeledes typisk være omfattet af bestemmelsen. Tilsvarende gælder oplysning om familiemæssige forhold og oplysning om indtægts- og formueforhold, som ikke umiddelbart er tilgængelige for andre.

Om oplysningerne er så følsomme, at de skal hemmeligholdes, vil i øvrigt være afhængig af, i hvilken sammenhæng de fremkommer. En almindelig adresseoplysning vil således normalt ikke være fortrolig, men kan være det, fordi den røber, at en person er indlagt på et psykiatrisk hospital eller er i fængsel. Der henvises herved til pkt. 155 i Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven.

Hvis der ved en sags behandling vil fremkomme eller forventes at fremkomme fortrolige, personlige oplysninger, vil hele sagen normalt skulle forhandles for lukkede døre. En formodning om, at der eventuelt vil kunne fremkomme oplysninger af fortrolig karakter, vil derimod ikke i sig selv kunne begrunde en dørlukning.

Det bemærkes i denne forbindelse, at hvis det under behandlingen af et dagsordenspunkt på et offentligt møde viser sig påkrævet at fremdrage forhold af fortrolig karakter, kan kommunalbestyrelsen træffe beslutning om, at den videre behandling af sagen foregår for lukkede døre.

Birte Weiss

/Emil le Maire

Officielle noter

Indenrigsministeriets afgørelser og udtalelser om kommunale forhold 1994