Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Stærkstrømsbekendtgørelsen
Afsnit 9, Højspændingsinstallationer

 

Afsnit 9

Højspændingsinstallationer

3. udgave

INDHOLDSFORTEGNELSE

Indledning. Ikrafttrædelse

Del 1

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

1 Gyldighedsområde

2 Definitioner

3 Sikkerhedsforanstaltninger

4 Elektrisk materiel

5 Udførelse

Del 2

PRIMÆRE HØJSPÆNDINGSINSTALLATIONER

6 og 7

Del 3

SEKUNDÆRE HØJSPÆNDINGSINSTALLATIONER

8 Almindelige bestemmelser

8.1 Almindeligt

8.2 Anbringelse

8.3 Materiel

8.4 Klassificering

8.5 Driftsmæssig jordforbindelse

8.6 Beskyttelse mod indirekte berøring

8.7 Idriftsætning

8.8 Arbejde på sekundære højspændingsinstallationer

9 Installation af neonanlæg

9.1 Almindeligt

9.2 Anbringelse

9.3 Beskyttelse mod direkte berøring

9.4 Udførelse

9.5 Ledninger

9.6 Elektroder

9.7 Luftafstande og krybestrækninger

9.8 Lavspændingsinstallation

9.9 Advarsels- og henvisningsskilte

9.10 Højfrekvensneonanlæg

10 Installation af højspændingstændingsanlæg

10.1 Almindeligt

10.2 Beskyttelse mod direkte berøring

10.3 Transformere

10.4 Ledninger

10.5 Elektroder

10.6 Luftafstande og krybestrækninger

11 Højspændingsprøveanlæg til kortvarige prøver

11.1 Almindeligt

11.2 Driften

11.3 Spændingsprøveanlæg

12 Højspændingsprøveanlæg til prøver af længere varighed

12.1 Almindeligt

12.2 Driften

12.3 Beskyttelse mod direkte berøring

12.4 Prøverum

12.5 Luftafstande og krybestrækninger

13 Elektriske hegn o.l.

13.1 Almindeligt

13.2 Spændingsgivere

13.3 Udførelse

13.4 Jordelektroder

Stikordsregister

 

INDLEDNING

Denne bekendtgørelse, afsnit 9, 3. udgave, er udstedt af Elektricitetsrådet i medfør af lov nr. 251 af 6. maj 1993 (Stærkstrømsloven) § 7.Bekendtgørelsen træder i kraft 1. april 1997. Samtidig ophæves bestemmelserne i Stærkstrømsreglementets afsnit 9, 2. udgave.

Afsnit 9

Højspændingsinstallationer

Del 1

Almindelige bestemmelser

1

GYLDIGHEDSOMRÅDE

1.1 Afsnit 9 gælder for udførelse af højspændingsinstallationer.

Bestemmelserne for sekundære højspændingsinstallationer omfatter også visse bestemmelser for tilhørende lavspændingsinstallationer.

2

DEFINITIONER

2.1 Højspændingsinstallationer er installationer, der forsynes ved nominelle spændinger over 1000 V vekselspænding eller 1500 V jævnspænding.

2.2 Primære højspændingsinstallationer er højspændingsinstallationer, der forsynes direkte fra et højspændingsledningsnet (f.eks. højspæn-dings-kraftinstallationer i fabrikker).

2.3 Sekundære højspændingsinstallationer er højspændingsinstallationer, der gennem transformere eller omformere forsynes fra lavspændingsinstallationer (f.eks. neonanlæg).

Hertil henregnes også visse højspændingsinstallationer, der forsy-nes fra batterier, f.eks. batteridrevne elektriske hegn.

3

SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER

3.1 Bestemmelser, der angår installationers forhold over for andre objekter, skal ikke alene overholdes ved udførelsen af installationer men også ved udførelsen eller anbringelsen af andre objekter i nærheden af bestående installationer.

3.2 Elektrisk ledende genstande må ikke sættes i forbindelse med installationer på en sådan måde og under sådanne forhold, at de pågældende genstande derved kan medføre fare.

4

ELEKTRISK MATERIEL

4.1 Almindeligt.

4.1.1 Materiel til højspændingsinstallationer skal være vel udført og således konstrueret og dimensioneret, at der ved brugen hverken kan opstå fare for omgivelserne eller skadelig påvirkning af materiellet med hensyn til dets virkemåde eller betjening.

4.1.2 Materiel skal monteres, tilsluttes og anvendes i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger. Anvisninger skal være affattet på dansk.

5

UDFØRELSE

5.1 Udførelse.

5.1.1 Installationen skal i håndværksmæssig henseende udføres forsvarligt og godt af kvalificerede personer og under anvendelse af egnet materiel.

5.1.2 Alt materiel skal installeres på en sådan måde, at de ved konstruktionen forudsatte afkølingsforhold ikke forringes.

5.1.3 Uisolerede spændingsførende dele skal være således anbragt eller beskyttet, at de ikke kan forårsage afledning og ikke kan berøres uagtsomt.

5.1.4 Materiellet skal være beregnet for såvel den maksimale driftsspænding, der kan forventes, som for mulige overspændinger.

Alt materiel skal vælges under hensyn til den maksimale strøm, det skal kunne føre under normal drift og under hensyn til den strøm, det kan forventes at skulle føre under unormale forhold, og den tid denne strøm kan forventes at gå (f.eks. udløsetiden for et eventuelt beskyttelsesudstyr).

Hvis frekvensen har indflydelse på materiellets egenskaber, skal mate-riellets mærkefrekvens svare til den frekvens, der kan forventes at forekomme i strømkredsen.

Del 2

Primære højspændingsinstallationer

6 og 7

For udførelse og drift af primære højspændingsinstallationer gælder bestemmelserne i afsnit 2 til 4, Udførelse af elforsyningsanlæg og afsnit 5 til 5-6 om Drift af elforsyningsanlæg i den udstrækning bestemmelserne kan finde anvendelse.

Der kræves dog ikke en godkendt driftsleder for primære højspændingsinstallationer.

Del 3

Sekundære højspændingsinstallationer

8

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

8.1 Almindeligt.

8.1.1 Sekundære højspændingsinstallationer, som ikke henhører under de i det efterfølgende beskrevne anlæg, skal opfylde bestemmelserne i 8-13 i den udstrækning, disse bestemmelser kan finde anvendelse.

8.2 Anbringelse.

8.2.1 Sekundære højspændingsinstallationer må ikke anbringes i sprængstofrum.

8.2.2 Sekundære højspændingsinstallationer i eksplosionsfarlige områder skal tillige opfylde bestemmelserne i Elektriske installationer kapitel 704.

8.3 Materiel.

8.3.1 Ledninger skal have et ledertværsnit på mindst 1,5 mm2.

Undtagelse:

Bestemmelsen gælder ikke for fabriksmæssigt monterede højspændingstændingsanlæg for oliefyringsanlæg, gasfyringsanlæg o.l.

8.4 Klassificering.

8.4.1 Sekundære højspændingsinstallationer forekommer i klasse A og B.

8.4.2 Klasse A omfatter installationer, der ikke opfylder alle betingelser for klasse B.

8.4.3 Klasse B omfatter installationer, der opfylder følgende betingelser:

  1. Transformere har to i elektrisk henseende helt adskilte viklinger.
  2. Højspændingskredse har ingen anden forbindelse til jord end den, der eventuelt fremkommer ved, at steldele indgår i kredsen, se 9.5.1. Steldelene kan have forbindelse til jord, enten tilfældigt eller gennem en beskyttelsesleder.
  3. Alle steldele i højspændingskredsen danner et metallisk sammenhængende stel.
  4. Højspændingsførende dele er således indkapslet eller afskærmet, at de ikke kan få forbindelse med ledende dele uden for indkapslingen.

8.5 Driftsmæssig jordforbindelse.

8.5.1 Til driftsmæssig jordforbindelse, som udføres til et punkt af en sekundær strømkreds for at begrænse spændingen i forhold til jord, skal der anvendes en jordelektrode udført efter bestemmelserne i Elektriske installationer 542.2 og med overgangsmodstand på højst 100 O.

Forbindelse til den strømforsynende installations nulleder kan anvendes forudsat, at bestemmelserne for TN-systemer opfyldes, se Elektriske installationer, 413.1.3.

8.6 Beskyttelse mod indirekte berøring.

8.6.1 Sekundære højspændingsinstallationer af klasse A.

Sekundære højspændingsinstallationer af klasse A skal beskyttes mod indirekte berøring ved automatisk afbrydelse af forsyningen (se Elektriske installationer, 413.1). Som beskyttelsesudstyr skal anvendes fejlspændingsafbryder eller overstrømsbeskyttelsesudstyr. Beskyt-telsen skal omfatte alle indre steldele og udsatte dele, herunder transformerkerner, metalliske beskyttelseskasser o.l., stativer, bærin-ger for højspændingsførende dele (rørholdere dog undtaget), under-lagsplader for isolatorer, kapper og armeringer på højspændingskabler og armeringer på lavspændingskabler, der ligger dels i og dels uden for et højspændingsrum.

8.6.2 Sekundære højspændingsinstallationer af klasse B.

Sekundære højspændingsinstallationer af klasse B er i kraft af klassificeringsbetingelserne i 8.4 beskyttet mod indirekte berøring ved den sekundære strømforsyning.

8.7 Idriftsætning.

8.7.1 Elinstallatøren skal drage omsorg for, at installationen efterses og afprøves, før den sættes i drift (se Elektriske installationer, kapitel 61).

8.8 Arbejde på sekundære højspændingsinstallationer.

Sekundære højspændingsinstallationer skal være spændingsløse, når der arbejdes på dem.

9

INSTALLATION AF NEONANLÆG

9.1 Almindeligt.

9.1.1 Bestemmelserne gælder for installation af højspændings-belysningsanlæg, hvor glasrør indeholder luftarter (neon, argon o.a.), der ved strømmens gennemgang lyser eller bringer en belægning til at lyse.

9.1.2 Bestemmelserne i 9.1 til 9.9 gælder for installation neonanlæg, hvor rørene normalt forsynes med højspænding med frekvensen 50 Hz.

9.1.3 Bestemmelserne i 9.10 gælder for installation af neonanlæg, hvor rørene forsynes fra en højfrekvensomformer.

9.1.4 Transformere må ikke være for højere spænding end 5000 V mellem lederne indbyrdes, eller - ved jordet midtpunkt - mellem en leder og jord.

9.2 Anbringelse.

9.2.1 Fast installerede neonanlæg må kun anbringes i det fri samt i offent-lige lokaler såsom teatre, restauranter, butikker, udstillings- og forret-ningslokaler o.l.

Undtagelse:

Transformere i tæt lukkede beskyttelseskasser af ildsikkert materiale kan anbringes i beboelses- eller fabriksejendomme e.l., men ikke beboelsesrum.

Om placering af udendørs neonskilte (og andre skilte) i forhold til høj- og lavspændingsluftledninger, se Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 3, 16.12 og 30.3.

9.3 Beskyttelse mod direkte berøring.

9.3.1 I det fri skal

  • uisolerede ledninger,
  • uisolerede højspændingsførende dele,
  • isolerede højspændingsledninger (dog ikke isolerede ledninger med metalkappe eller skærm og ydre plastkappe),
  • elektroder,

som anbringes i mindre end 3 m højde over jord eller inden for rækkevidde fra vinduer, som kan åbnes, samt altaner o.l., indesluttes i lukkede beskyttelseskasser e.l.

For indstøbte transformere uden tilgængelige klemmer kræves ingen yderligere beskyttelse for transformeren.

9.3.2 På tage o.l., hvor mennesker kan færdes uden anvendelse af særlige hjælpemidler, må ubeskyttede elektroder og uisolerede højspændingsførende dele kun anbringes, når der foretages en effektiv afspærring i fornøden afstand fra anlægget.

Ved særlige hjælpemidler forstås stilladser, stiger, livliner o.l.

Bestemmelsen skal overholdes uanset adgangsforholdene til taget.

9.3.3 Ved indendørs anlæg skal alle uisolerede ledninger og andre uisolerede højspændingsførende dele, alle isolerede højspændingsledninger (dog ikke isolerede ledninger med metalkappe eller skærm og ydre plastkappe) og alle elektroder indesluttes i lukkede beskyttelseskasser e.l.

9.3.4 Elektroder i beskyttelseskasser e.l. må ikke kunne forskyde sig og derved blive tilgængelige for berøring udefra, selv om et glasrør knækker ved gennemføringsåbningen.

9.3.5 Beskyttelseskasser skal være af solidt og modstandsdygtigt materiale og i en solid udførelse. De må kun kunne åbnes ved anvendelse af værktøj.

9.4 Udførelse.

9.4.1 Beskyttelseskasser, bærejern og andre konstruktionsdele af jern samt beskyttelsesgitre o.l., som anbringes i det fri, skal være af korrosionssikkert materiale eller have en korrosionsbeskyttelse, der er mindst lige så god som varmforzinkning efter DS/IS0 1461.

9.4.2 Transformere skal anbringes tilgængeligt og således, at de ikke kan forårsage nogen skadelig opvarmning af omgivelserne.

9.4.3 Isolatorer og klemmer til fastholdelse af ledninger (dog ikke isolerede ledninger med metalkappe eller skærm og ydre plastkappe) skal være af porcelæn eller af et i mekanisk og elektrisk henseende lige så godt materiale.

9.5 Ledninger.

9.5.1 Der skal anvendes

  • uisoleret kobbertråd med mindst 2,5 mm2 tværsnit,
  • isolerede ledninger uden metalkappe eller skærm, eller
  • isolerede ledninger med metalkappe eller skærm og ydre plastkappe, f.eks. blykabel.

Undtagelse:

Som forbindelsesledninger til elektroder kan der tillige anvendes korte uisolerede bøjelige ledninger med mindst 2,5 mm2 tværsnit.

En beskyttelseskasse e.l. af metal kan indgå som en del af højspændingskredsen, når transformeren er indbygget i kassen.

9.5.2 Uisolerede ledninger skal oplægges på isolatorer.

Undtagelse:

Ledningerne kan på korte strækninger mellem tilslutningsklemmer oplægges uden særlig understøtning, når forbindelserne udføres på en i mekanisk henseende betryggende måde.

9.5.3 Isolatorer for højspændingsledninger må ikke anbringes på brændbart underlag, medmindre der mellem isolatoren og underlaget anbringes en underlagsplade af metal.

9.5.4 Isolerede ledninger skal være egnet til den forekommende tomgangs- og driftsspænding.

9.5.5 Isolerede ledninger uden metalkappe eller skærm må kun anbringes i stålrør, beskyttelseskasser e.l. Ledningerne skal lægges, så de ikke berører hinanden.

Andre steder end i stålrør skal de oplægges på isolatorer eller klemmer.

9.5.6 Isolerede ledninger med metalkappe eller skærm og ydre plastkappe skal såvel uden for som inden for beskyttelseskasser e.l. fastgøres på betryggende måde ved hjælp af bøjler, klemmer e.l.

9.5.7 Isolerede ledninger skal afsluttes på en sådan måde, at ledningsendens isolation ikke forringes, og således at bestemmelserne for krybestrækninger og luftafstande overholdes.

I det fri skal ledningerne afsluttes i muffer, der er egnet til formålet.

9.5.8 Samlinger på isolerede ledninger må ikke forekomme.

9.6 Elektroder.

9.6.1 Klemmerne kan kun betragtes som isolerede, når de er beklædt med et til driftsspændingen svarende lag af solidt og vejrbestandigt isolermateriale.

9.7 Luftafstande og krybestrækninger.

9.7.1 Luftafstanden mellem uisolerede dele af strømkredsen, der fører forskellig spænding, skal målt i cm

  • udendørs være mindst 0,5 U, dog mindst 2,5 cm,
  • indendørs være mindst 0,5 U, dog mindst 1 cm,

hvor U er transformerens sekundærspænding i kV.

9.7.2 Krybestrækningen langs isolatorer m.m. mellem uisolerede dele af strømkredsen, der fører forskellig spænding, skal målt i cm

  • udendørs være mindst U, dog mindst 2,5 cm,
  • indendørs være mindst 0,75 U, dog mindst 1 cm,

hvor U er transformerens sekundærspænding i kV.

9.7.3 Luftafstande og krybestrækninger mellem uisolerede dele af strømkredsen og metalliske eller umetalliske steldele skal være som foreskrevet i 9.7.1 og 9.7.2, idet dog U kan sættes lig med halvdelen af transformerens sekundærspænding, såfremt sekundærviklingens midtpunkt er ledende forbundet med stel.

9.8 Lavspændingsinstallation.

9.8.1 For udendørs anlæg af klasse A skal der på bygningens forside i ca. 3 m højde over jord anbringes en eller flere med tydelig betegnelse mærkede afbrydere (nødafbrydere), med hvilke anlægget kan gøres spændingsløst.

Nødafbryderes antal, placering, ydre mærkning og betjeningsanordning skal være i overensstemmelse med brandmyndighedens eventuelle krav.

9.8.2 Hvor der på en bygning er anbragt flere neonanlæg af klasse A, skal samtlige anlæg kunne gøres spændingsløse med en vilkårlig nødafbryder på bygningen.

Brandmyndigheden kan dispensere fra denne bestemmelse.

9.8.3 Såfremt nødafbryderen indskydes i en styreledningskreds, skal sam-me styreledningskreds anvendes for den normale ud- og indkobling af neonanlægget.

9.8.4 Lavspændingsinstallationen skal tilfredsstille bestemmelserne for den lokalitet, hvori den er anbragt, selv om den helt eller delvis befinder sig inden for afskærmninger eller beskyttelseskasser.

Undtagelse:

I neonskilte i det fri kan installationskabler afsluttes i lukkede rum i kapslingsklasse mindst IP23.

9.9 Advarsels- og henvisningsskilte.

9.9.1 Beskyttelseskasser for højspændingsførende dele skal være forsynet med advarselsskilt med sort siksak-pil på gul baggrund i en trekant (DS 734-2, fig. 13) og med tekst "Højspænding". Lignende advarselsskilte skal forefindes på steder, hvor der foretages afspærring af neonanlæg i henhold til 9.3.2.

Undtagelse:

Bestemmelsen gælder ikke for lukkede neonskilte.

9.9.2 For neonanlæg af klasse A skal der efter brandmyndighedens eventuelle krav anbringes et eller flere henvisningsskilte, der angiver nødafbryderens placering.

9.10 Højfrekvensneonanlæg.

9.10.1 Højfrekvensneonanlæg er anlæg, hvor rørene forsynes fra en højfrekvensomformer.

Sådanne anlæg, hvor forsyninger til rørene

  • har en frekvens på mindst 20 kHz,
  • har en spænding på højst 3 kV,
  • ikke kan afgive mere end 40 mA,

kan udføres efter bestemmelserne i 9.10.2 til 9.10.7.

9.10.2 Berøringstilgængelige dele skal forsynes med en isolation, der er beregnet til at kunne modstå de spændinger og frekvenser, den kan blive udsat for.

9.10.3 Der skal anvendes ledninger, hvis isolation er beregnet til de spændinger, frekvenser og strømme, der kan forekomme.

9.10.4 Ledningssamlinger skal udføres med egnet samlings- og afgreningsmateriel.

9.10.5 Ledninger, som føres uden for beskyttelseskasser o.l., skal fastgøres med egnet materiel, f.eks. kabelbindere.

Hvor ledninger føres over eller forbi skarpe kanter, skal ledningerne beskyttes mod mekanisk beskadigelse.

9.10.6 Der kræves ingen beskyttelse mod indirekte berøring i HF-kredsene.

Metaldele, som er anbragt tæt på neonrør og ledninger i HF-kredse, vil kunne blive kapacitivt opladet. Hvor dette giver anledning til ubehagelige stød ved berøring af metaldelene, bør der etableres udligningsforbindelse til jord.

9.10.7 Højfrekvensomformeren skal være fast monteret, idet opmærksomheden henledes på, at visse typer omformere ikke må anbringes på eller i nærheden af brændbart materiale.

10

INSTALLATION AF HØJSPÆNDINGSTÆNDINGSANLÆG

10.1 Almindeligt.

10.1.1 Bestemmelserne gælder for installation af højspændingstændingsanlæg til oliefyringsanlæg med brændstofforbrug over 400 kg/h, gasfyringsanlæg o.l.

Bestemmelserne for oliefyringsanlæg med brændstofforbrug til og med 400 kg/h findes i Stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 110 DB.

10.2 Beskyttelse mod direkte berøring.

10.2.1 Alle spændingsførende dele uden for forbrændingskammeret skal være beskyttet mod berøring f.eks. ved anbringelse i solide metalkasser e.l., der kun kan åbnes ved brug af værktøj.

10.2.2 Ved olie- og gasfyringsanlæg skal udsatte dele i højspændingskredsen ved klasse B installationer være forbundet med kedlen på en i mekanisk og elektrisk henseende betryggende måde.

10.3 Transformere.

10.3.1 Transformere skal have to i elektrisk henseende helt adskilte viklinger og være kortslutningssikre.

Bestemmelserne for transformere findes i Stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 115SA.

10.3.2 Transformeres sekundærspænding må ikke overstige 16000 V.

10.3.3 Ved driftsmæssig jordforbindelse skal forbindelsen

  • ved sekundærspænding højst 8000 V sluttes til den ene pol eller til midtpunktet,
  • ved sekundærspænding over 8000 V sluttes til midtpunktet.

10.4 Ledninger.

10.4.1 Der skal anvendes

  • isolerede ledninger uden metalkappe eller skærm, eller
  • isolerede ledninger med metalkappe eller skærm og ydre plastkappe, f.eks. blykabel.

Angående ledertværsnit, se 8.3.1.

10.4.2 Isolerede ledninger skal være egnet til den forekommende tomgangs- og driftsspænding.

10.4.3 Ledninger uden metalkappe eller skærm må kun anbringes i metalrør, beskyttelseskasser e.l.

10.4.4 Ledninger med metalkappe eller skærm og ydre plastkappe f.eks. blykabler, skal såvel uden for som inden for beskyttelseskasser e.l., fastgøres på betryggende måde.

10.4.5 Isolerede ledninger skal afsluttes på en sådan måde, at ledningsendens isolation ikke forringes, og således at bestemmelserne for luftafstande og krybestrækninger overholdes.

10.5 Elektroder.

10.5.1 Elektroder skal være anbragt således, at de ikke er umiddelbart tilgængelige og ikke kan berøres uagtsomt. Findes der i brænderrøret et dæksel over elektroderne, skal der på dette findes et advarselsskilt med påskrift: "Højspænding. Dækslet må ikke fjernes, før afbryderen er afbrudt".

10.6 Luftafstande og krybestrækninger.

10.6.1 Luftafstanden mellem uisolerede dele af strømkredsen, der fører forskellig spænding, skal målt i cm

  • udendørs være mindst 0,5 U, dog mindst 2,5 cm,
  • indendørs være mindst 0,5 U, dog mindst 1 cm,

hvor U er transformerens sekundærspænding i kV.

Undtagelse:

Bestemmelsen gælder ikke for den indbyrdes afstand mellem elektrodespidserne.

10.6.2 Krybestrækningen langs isolatorer m.m. mellem uisolerede dele af strømkredsen, der fører forskellig spænding, skal målt i cm

  • udendørs være mindst U, dog mindst 2,5 cm,
  • indendørs være mindst 0,75 U, dog mindst 1 cm,

hvor U er transformerens sekundærspænding i kV.

10.6.3 Luftafstande og krybestrækninger mellem uisolerede dele af strømkredsen og metalliske eller umetalliske steldele skal være som foreskrevet i 10.6.1 og 10.6.2, idet dog U kan sættes lig med halvdelen af transformerens sekundærspænding, såfremt sekundærviklingens midtpunkt er ledende forbundet med stel.

11

HØJSPÆNDINGSPRØVEANLÆG TIL KORTVARIGE PRØVER

11.1 Almindeligt.

11.1.1 Bestemmelserne gælder for prøveanlæg, der i fabrikker, værksteder o.l. anvendes ved kortvarige højspændingsprøver af elektrisk materiel.

11.2 Driften.

11.2.1 Prøverne må kun udføres af særligt instruerede personer.

Den, der forestår prøverne, skal drage omsorg for, at uvedkommende ikke kommer i berøring med spændingsførende dele af anlægget eller med prøveopjekterne - om fornødent ved betryggende afskærmning eller indhegning.

11.3 Spændingsprøveanlæg.

11.3.1 Spændingsprøveanlæg, der i henhold til del 6 i Elektriske installationer skal benyttes i visse tilfælde bl.a. efter reparation af brugsgenstande, skal opfylde bestemmelserne i 11.3.2 til 11.3.9.

11.3.2 Sekundærspændingen skal være kontinuerligt regulerbar og dække området fra 500 V til 2500 V, også ved 90% af netspændingen.

11.3.3 Ved 100% netspænding skal kortslutningsstrømmen på sekundærsiden være mindst 300 mA ved indstilling på 2500 V sekundærspænding og mindst 150 mA ved instilling på 1500 V sekundærspænding.

11.3.4 Anlægget skal være forsynet med et voltmeter, som er tilsluttet afgangsklemmerne, og som angiver sekundærspændingen inden for en tolerance på ? 2,5% af sekundærspændingens maksimale værdi.

11.3.5 Anlæggets primærkreds skal indeholde en topolet afbryder og en tydelig signallampe, der lyser rødt, når primærkredsen er sluttet. Endvidere skal primærkredsen indeholde overbelastningsbeskyttelse.

11.3.6 Transformerens højspændingsvikling skal kunne tåle en prøvespænding på 6000 V, såvel i forhold til stel som til primærviklingen. Begge terminaler skal være fuldt isolerede, og ingen elførende dele - bortset fra selve højspændingsledningernes tilslutning til prøveobjektet - må være tilgængelige (prøves med en prøvefinger).

11.3.7 Prøvespændingens tilslutning til prøveobjektet skal ske ved betryggende isolerede ledninger (f.eks. såkaldt tændkabel), hvoraf mindst den ene skal være afsluttet i en "prøvepind", der automatisk bliver berøringssikker, når den slippes. I stedet for berøringssikker prøvepind tillades dog anvendt prøvepind med fast, uisoleret spids, såfremt apparatets primære afbryder er anbragt på en lodret frontplade og kun kan forblive sluttet ved aktivt tryk på en knap e.l. (afbryderen må ikke kunne arreteres i sluttet stilling).

11.3.8 Anlægget skal udvendig have følgende mærkning: "Højspændingsprøveapparat. Må kun benyttes af særligt instrueret personale. Det er livsfarligt at berøre metaldele, der er i forbindelse med afgangsklemmerne".

11.3.9 Anlægget skal være dobbeltisoleret på primærsiden eller være grundisoleret og beskyttet mod indirekte berøring.

12

HØJSPÆNDINGSPRØVEANLÆG TIL PRØVER AF LÆNGERE VARIGHED.

12.1 Almindeligt.

12.1.1 Bestemmelserne gælder for prøveanlæg, der i fabrikker, værksteder o.l., anvendes ved langvarige højspændingsprøver af elektrisk materiel.

Hertil henregnes bl.a. prøveanlæg, der anvendes ved evakuering og tilbrænding af neonanlæg.

12.2 Driften.

12.2.1 Højspændingsprøverne må kun udføres af særligt instruerede personer.

12.3 Beskyttelse mod direkte berøring.

12.3.1 Alle højspændingsførende dele af prøveanlæg skal, såfremt de ikke er anbragt uden for rækkevidde eller i særlige prøverum (se 12.4), være isolerede med en til den anvendte spænding svarende isolation.

12.4 Prøverum.

12.4.1 Prøverum, hvori der anvendes uisolerede ledninger, modstande, klemmer m.m., skal være indrettet som angivet i bestemmelserne i 12.4.2 til 12.4.4.

12.4.2 Placeringen og indhegningen af prøverummet skal være således, at rummet i så stor udstrækning som muligt kan overses udefra (f.eks. ved vægge af solidt metaltrådsnet).

12.4.3 I forbindelse med døren til prøverummet skal der installeres en afbryder til automatisk afbrydning af strømforsyningen til prøveanlæggets transformere, når døren åbnes.

Er prøverummet af en sådan størrelse, at man kan færdes deri, skal det - f.eks. ved en pal e.l. - være forhindret, at døren ved at smække i kan slutte strømmen.

Døren skal udvendig være forsynet med påskrift: "Højspænding".

Endvidere skal der ved selve arbejdsstedet i sådanne prøverum anbringes en afbryder, hvormed hele anlægget kan gøres spændingsløst.

12.4.4 I prøverum skal gulvfladen, hvis betjeningspersonalet opholder sig her under prøverne, bestå af eller være beklædt med isolerende materiale. Træ anses i denne forbindelse for tilstrækkelig isolerende.

12.5 Luftafstande og krybestrækninger.

12.5.1 Luftafstanden mellem uisolerede dele af strømkredsen, der fører forskellig spænding, skal målt i cm

  • udendørs være mindst 0,5 U, dog mindst 2,5 cm,
  • indendørs være mindst 0,5 U, dog mindst 1 cm, hvor U er transformerens sekundærspænding i kV.

12.5.2 Krybeafstanden langs isolatorer m.m. mellem uisolerede dele af strømkredsen, der fører forskellig spænding, skal målt i cm

  • udendørs være mindst U, dog mindst 2,5 cm,
  • indendørs være mindst 0,75 U, dog mindst 1 cm,

hvor U er transformerens sekundærspænding i kV.

12.5.3 Luftafstande og krybestrækninger mellem uisolerede dele af strømkredsen og metalliske eller umetalliske steldele skal være som foreskrevet i 12.5.1 og 12.5.2, idet dog U kan sættes lig med halvdelen af transformerens sekundærspænding, såfremt sekundærviklingens midtpunkt er ledende forbundet med stel.

13

ELEKTRISKE HEGN O. L.

13.1 Almindeligt.

13.1.1 Bestemmelserne gælder for udendørs og indendørs anbragte hegn, herunder gødselsanlæg i stalde.

13.1.2 Elektriske hegn skal installeres og anvendes således, at de ikke forårsager fare for personer, dyr eller omgivelser.

13.1.3 Spændingsgivere og elektriske hegn må ikke installeres på steder, hvor der er brandfare.

13.2 Spændingsgivere.

13.2.1 Et elektrisk hegn må ikke forsynes fra mere end én spændingsgiver.

13.2.2 Elektriske hegn med kun én hegnstråd skal forsynes fra kun én hegnskreds i en spændingsgiver.

En hegnskreds omfatter alle ledende dele eller enkeltdele, der i en spændingsgiver er forbundet til eller beregnet til at blive direkte forbundet til hegnsklemmerne.

13.2.3 Elektriske hegn med flere hegnstråde kan forsynes fra forskellige hegnskredse i samme spændingsgiver under forudsætning af, at hver hegnstråd forsynes fra kun én hegnskreds.

13.3 Udførelse.

13.3.1 Afstanden mellem to elektriske hegn og mellem forbindelsesledningerne til disse skal være mindst 2 m. Hvis åbningen mellem de to hegn ønskes lukket, skal det ske under anvendelse af materiale, der ikke er elektrisk ledende.

13.3.2 Hegnstråde og forbindelsesledninger må ikke være i forbindelse med metaldele, der ikke hører til det elektriske hegn, f.eks. gelændere på broer eller enhver bygningsdel.

Hegnstråde og forbindelsesledninger skal være tilstrækkelig understøttet af isolatorer af solidt materiale.

Undtagelse:

Det gælder dog ikke for egnede højspændingskabler, der anvendes som forbindelsesledninger.

Isolatorer skal placeres således, at hegnstråde og forbindelsesledninger holdes i en afstand af mindst 3 cm fra bygningsdele, rørledninger, andre ledninger o.l., og således, at indirekte berøring af brændbare bygningsdele gennem søm eller andre ledende dele er forhindret.

Hegnstråde og forbindelsesledninger skal være således forbundet til en spændingsgiver med metalkapsling, at de ikke kan komme i berøring med kapslingen.

13.3.3 Hegnstråde og forbindelsesledninger må ikke fastgøres til master for lavspændings- eller højspændingsluftledninger.

Nettilsluttede spændingsgivere kan dog fastgøres til lavspændingsmaster, hvis der er opnået tilladelse dertil fra den pågældende elleverandør.

13.3.4 Inden for en vandret afstand af 2 m fra lavspændingsluftledninger og 15 m fra højspændingsluftledninger må hegnstråde og forbindelsesledninger ikke anbringes i større højde over jord end 2 m.

13.3.5 Indendørs skal forbindelsesledninger, som anvendes ved en spænding, der overstiger 1 kV, være særlig isoleret fra jordforbundne bygningsdele. Dette kan opnås ved at anvende tilstrækkelig luftafstand eller højspændingskabler.

13.4 Jordelektroder.

13.4.1 Er et elektrisk hegns jordelektrode anbragt i nærheden af en bygning, skal afstanden mellem jordelektroden og bygningens drifts- eller beskyttelsesjordelektrode være mindst 10 m. Jordelektroden for det elektriske hegn skal så vidt muligt anbringes et sted, hvor jorden er fugtig, for at sikre god jordforbindelse. Elektroden skal anbringes således, at den går ned til en dybde af mindst 0,5 m.

13.4.2 Hvis spændingsgiveren er monteret i eller på en bygning, /der er forsynet med en lynafleder, skal det elektriske hegns jordelektrode forbindes direkte med lynaflederens jordelektrode.

Stikordsregister

Advarselsskilte, neonanlæg

9.9

Afkølingsforhold for materiel

5.1.2

Afprøvning før idriftsætning

8.7

Arbejde på sekundære højspændingsinstallationer

8.8

   

Beskyttelse mod indirekte berøring, sekundære højspændingsinstallationer

8.6

Beskyttelseskasser, neonanlæg

9.3.1

 

9.3.4

 

9.3.5

 

9.4.1

   

Definitioner

2

Driftsmæssig jordforbindelse, højspændingstændingsanlæg

10.3.3

Driftsmæssig jordforbindelse, sekundære højspændingsinstallationer

8.5

   

Eftersyn før idriftsætning

8.7

Elektriske hegn

13

Elektroder, neonanlæg

9.3.3

 

9.3.4

   

Forhold over for andre objekter

3.1

   

Gasfyringsanlæg, installation af

10.1.1

 

10.2,2

   

Gyldighedsområde

1

Gødselsanlæg i stalde

13.1.1

   

Henvisningsskilte, neonanlæg

9.9

Højfrekvensneonanlæg

9.10

Højspændingsprøveanlæg til kortvarige prøver

11

Højspændingsprøveanlæg til prøver af længere varighed

12

Højspændingstændingsanlæg, installation af

10

   

Idriftsætning

8.7

   

Klassificering, sekundære højspændingsinstallationer

8.4

   

Ledninger, neonanlæg

9.5

Ledninger, sekundære højspændingsinstallationer

8.3

   

Materiel, elektrisk

4

Materiel, sekundære højspændingsinstallationer

8.3

   

Neonanlæg, installation af

9

Nødafbrydere for neonanlæg

9.9.2

   

Oliefyringsanlæg, installation af

10.1.1

 

10.2.2

   

Prøverum

12.4

   

Sikkerhedsforanstaltninger

3

Spændingsgivere for elektriske hegn o.l.

13.2

Spændingsprøveanlæg

11.3

   

Udførelse

5

København, den 15. februar 1997

Tage Dræbye

/Christian Jarby