Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Stærkstrømsbekendtgørelsen
Elektriske installationer

 

 

DEL 1

GYLDIGHEDSOMRÅDE, FORMÅL OG GRUNDLÆGGENDE

PRINCIPPER

KAPITEL 11

GYLDIGHEDSOMRÅDE

110

Almindeligt.

110.1

Bestemmelserne gælder for elektriske installationer, såsom installationer hørende til:

 

a)

Boliger.

 

b)

Erhvervsejendomme.

 

c)

Offentlige ejendomme.

 

d)

Industriejendomme.

 

e)

Landbrugsejendomme og gartnerier.

 

f)

Præfabrikerede huse.

 

g)

Campingvogne, campingpladser o.l.

 

h)

Byggepladser, udstillinger, markeder og andre midlertidige installationer.

 

i)

Marinaer og lystfartøjer.

 

Note 1

 

For elektrisk materiel på industrimaskiner gælder i stedet afsnit 15-1, idet dog bestemmelserne i kapitel 63 skal følges ved arbejde på sådant materiel.

 

Note 2

 

Opmærksomheden henledes på, at andre danske myndigheder kan stille yderligere krav. Det gælder f.eks.:

 

-

Arbejdstilsynet.

 

-

Brandmyndighederne.

 

-

Bygningsmyndighederne.

 

-

Sundhedsmyndighederne.

 

-

Veterinærmyndighederne.

110.2

Bestemmelserne gælder for:

 

a)

Strømkredse, der forsynes ved nominelle spændinger til og med 1000 V ~ eller 1500 V =.

 

Ledninger med tilbehør for tilslutning af apparater er dog undtaget, hvis de er omfattet af konstruktionsbestemmelserne for de pågældende apparater.

 

b)

Fast installation for telekommunikation, signalering, styring e.l. (undtagen indre ledninger i apparater).

 

Undtagelse:

 

For telefoninstallationer og installationer for datatransmission, som opfylder bestemmelserne for beskyttelse ved ekstra lav spænding, SELV eller PELV, i 411.1 gælder kun

 

-

bestemmelserne for nærføring til andre elektriske installationer, se 528.1.2, og

 

-

bestemmelserne for eksplosionsfarlige områder, se kapitel 704.

 

c)

Udvidelse eller ændring af en installation. Bestemmelserne gælder også for de dele af den eksisterende installation, der påvirkes ved udvidelsen eller ændringen.

110.3

Bestemmelserne gælder ikke for:

 

a)

Udstyr for elektriske baner o.l.

 

b)

Automobilers elektriske udstyr.

 

c)

Installationer på skibe.

 

d)

Installationer i flyvemaskiner.

 

e)

Radiostøjdæmpningsudstyr undtagen i den udstrækning, det har indflydelse på installationens sikkerhed.

 

f)

Lynbeskyttelse af bygninger.

   

Atmosfæriske påvirkninger er dog omfattet af bestemmelserne i det omfang, de påvirker den elektriske installation (f.eks. med hensyn til valg af overspændingsafledere).

110.4

Bestemmelserne gælder kun for valget og anvendelsen af det elektriske materiel i installationen. Dette gælder også for kombinationer af materiel, der er i overensstemmelse med de pågældende materielbestemmelser.

 

KAPITEL 12

FORMÅL

120

Almindeligt.

120.1

Bestemmelserne indeholder regler for planlægning og udførelse af elektriske installationer med det formål at opnå sikkerhed og korrekt funktion i overensstemmelse med den tilsigtede anvendelse.

120.2

Kapitel 13 angiver de grundlæggende principper. Kapitlet indeholder ikke detaljerede tekniske bestemmelser, som kan være underkastet ændringer som følge af den tekniske udvikling.

120.3

Del 3 til 7 indeholder de tekniske bestemmelser, der skal opfyldes for at sikre, at den elektriske installation er i overensstemmelse med de grundlæggende principper i kapitel 13.

 

KAPITEL 13

GRUNDLÆGGENDE PRINCIPPER

131

Beskyttelse af sikkerhedsgrunde.

131.1

Almindeligt.

 

Bestemmelserne har til formål at skabe sikkerhed for personer, husdyr og ejendom mod de farer og skader, som ellers kan opstå ved normal brug af elektriske installationer.

   

De to største farer ved brugen af elektricitet er:

   

-

Chokstrømme.

   

-

Høje temperaturer, der kan forårsage forbrændinger, brande og andre skader.

131.1.1

Bestemmelser, der angår installationers forhold over for andre objekter, skal ikke alene overholdes ved udførelsen af installationer, men også ved udførelsen eller anbringelsen af andre objekter i nærheden af bestående installationer.

131.2

Beskyttelse mod direkte berøring.

 

Personer og husdyr skal beskyttes mod de farer, der kan opstå ved berøring af installationens spændingsførende dele. Denne beskyttelse kan opnås ved en af følgende metoder:

 

-

Ved at forhindre, at der går en strøm gennem en person eller et husdyr.

 

-

Ved at begrænse den strøm, der kan gå gennem en person eller et husdyr, til en størrelse, der ikke er farlig.

131.3

Beskyttelse mod indirekte berøring.

 

Personer og husdyr skal beskyttes mod de farer, der kan opstå ved berøring af udsatte dele, som er blevet spændingsførende på grund af en fejl.

 

Denne beskyttelse kan opnås ved en af følgende metoder:

 

-

Ved at forhindre, at der går en fejlstrøm gennem en person eller et husdyr.

 

-

Ved at begrænse den fejlstrøm, der kan gå gennem en person eller et husdyr, til en størrelse, der ikke er farlig.

 

-

Ved automatisk afbrydelse af forsyningen, når der opstår en fejl, som kan medføre, at der kan gå en farlig strøm gennem en person eller et husdyr, der berører udsatte dele.

131.4

Beskyttelse mod termiske påvirkninger.

 

Installationen skal udføres således, at der ikke er nogen risiko for antændelse af brændbare materialer, som følge af høje temperaturer eller lysbuer. Ved normal brug af materiellet må der heller ikke være risiko for, at personer eller husdyr får forbrændinger.

131.5

Beskyttelse mod overstrøm.

 

Personer, husdyr og ejendom skal beskyttes mod skader, der kan opstå som følge af for høje temperaturer eller elektromekaniske påvirkninger forårsaget af overstrøm i de spændingsførende ledere.

 

Denne beskyttelse kan opnås ved en af følgende metoder:

 

-

Ved automatisk afbrydelse af en overstrøm før den antager en farlig størrelse under hensyn til dens varighed.

 

-

Ved at begrænse den maksimale overstrøm til en sikker størrelse og varighed.

131.6

Beskyttelse mod fejlstrøm.

 

Andre ledere end spændingsførende ledere, og enhver anden del, der er beregnet til at føre en fejlstrøm, skal kunne føre denne strøm uden at antage for høj temperatur.

   

Note 1

   

Opmærksomheden henledes især på jordfejlstrømme og lækstrømme.

   

Note 2

   

For spændingsførende ledere vil overholdelse af 131.5 sikre, at de er beskyttet mod overstrømme, der skyldes fejl.

131.7

Beskyttelse mod overspænding.

131.7.1

Personer, husdyr og ejendom skal beskyttes mod alle skadelige virkninger af en fejl mellem spændingsførende dele hørende til strømkredse med forskellige spændinger.

131.7.2

Personer, husdyr og ejendom skal beskyttes mod skader hidrørende fra enhver overspænding, der kan forventes at opstå af andre grunde (f.eks. atmosfæriske forhold eller koblingsspændinger).

132

Planlægning.

132.1

Almindeligt.

 

Planlægningen af den elektriske installation skal sikre:

 

-

Beskyttelse af personer, husdyr og ejendom i overensstemmelse med 131.

 

-

At installationen kan fungere som tilsigtet.

   

I planlægningsfasen skal der tages hensyn til andre myndigheders bestemmelser.

 

De oplysninger, der er nødvendige som grundlag for planlægningen, er angivet i 132.2 til 132.5. De bestemmelser, som skal overholdes ved planlægningen, er angivet i 132.6 til 132.12.

132.2

Strømforsyningens data.

132.2.1

Strømart: Vekselstrøm eller jævnstrøm.

132.2.2

Ledernes art og antal:

 

-

Ved vekselstrøm:

faseleder(e)

     

nulleder

     

beskyttelsesleder.

 

-

Ved jævnstrøm:

ledere svarende til de ovennævnte.

132.2.3

Værdier og tolerancer:

 

-

Spænding og spændingstolerancer.

 

-

Frekvens og frekvenstolerancer.

 

-

Maksimal tilladelig strøm.

 

-

Prospektiv kortslutningsstrøm.

132.2.4

Beskyttelsesmetoder, der er bestemt af strømforsyningen f.eks. jordforbundet nulleder (eller midterleder ved jævnstrøm).

132.2.5

Særlige krav fra elleverandøren.

132.3

Type og størrelse af forbrug.

 

Antallet og typen af de strømkredse, der er nødvendige for belysning, opvarmning, kraftforsyning, styring, signalering, telekommunikation osv. skal fastlægges på basis af:

 

-

Forbrugsstedernes placering.

 

-

Den forventede belastning i de forskellige strømkredse.

 

-

Forbrugets variation over døgnet og året.

 

-

Særlige forhold.

 

-

Behov for styring, signalering, telekommunikation osv.

132.4

Nød- eller reserveforsyning.

 

-

Forsyningskilde (art, data).

 

-

Strømkredse, der tilsluttes nød- eller reserveforsyningen.

132.5

Ydre forhold.

 

Se kapitel 32 og 512.2.

132.6

Ledertværsnit.

 

Ledernes tværsnit skal fastlægges under hensyntagen til:

 

a)

Maksimalt tilladelig temperatur.

 

b)

Tilladeligt spændingsfald.

 

c)

Elektromekaniske påvirkninger, der kan forventes ved kortslutninger.

 

d)

Andre mekaniske påvirkninger, som lederne kan blive udsat for.

 

e)

Maksimal impedans som sikrer, at kortslutningsbeskyttelsen fungerer.

   

Ovennævnte punkter vedrører hovedsagelig installationernes sikkerhed. Større tværsnit end nødvendigt for sikkerheden kan være ønskeligt af hensyn til økonomisk drift.

132.7

Ledningssystemer og installationsmåder.

 

Valget af ledningssystem og installationsmåde afhænger af:

 

-

Områdets art.

 

-

Arten af vægge og andre bygningsdele, som bærer ledningssystemet.

 

-

Ledningssystemets tilgængelighed for personer og husdyr.

 

-

Spænding.

 

-

De elektromekaniske påvirkninger, der kan opstå ved kortslutninger.

 

-

Andre påvirkninger, som ledningssystemet kan blive udsat for under udførelsen af installationen eller under drift.

132.8

Beskyttelsesudstyr.

 

Beskyttelsesudstyrets egenskaber og data skal fastlægges under hensyn til udstyrets funktion, som f.eks. kan være beskyttelse mod virkningerne af:

 

-

Overstrøm (overbelastning, kortslutning).

 

-

Jordfejlstrøm.

 

-

Overspænding.

 

-

Underspænding eller spændingsbortfald.

 

Beskyttelsesudstyret skal fungere ved passende værdier af strøm, spænding og tid, afhængig af strømkredsenes egenskaber og data og mulige farer.

132.9

Nødafbrydning.

 

Hvis det i tilfælde af fare er nødvendigt at kunne afbryde strømforsyningen øjeblikkeligt, skal der installeres et afbryderudstyr på en sådan måde, at det er let at genkende og hurtigt betjent.

132.10

Materiel til frakobling.

 

Der skal forefindes materiel til frakobling, så det er muligt at frakoble installationen, strømkredse eller enkelte apparater for vedligeholdelse, afprøvning, fejlfinding eller reparation.

132.11

Forhindring af gensidig påvirkning mellem elektriske og ikke-elektriske installationer.

 

Den elektriske installation skal udføres på en sådan måde, at der ikke kan opstå nogen gensidig skadelig påvirkning mellem den elektriske installation og ikke-elektriske installationer eller objekter.

132.12

Materiellets tilgængelighed.

 

Materiellet skal anbringes således, at der i nødvendigt omfang er

 

-

Tilstrækkelig plads for udførelse af installationen og for senere udskiftning af enkeltdele.

 

-

Tilgængelighed for betjening, afprøvning, inspektion, vedligeholdelse og reparation.

133

Valg af elektrisk materiel.

133.1

Almindeligt.

 

Alt materiel, der anvendes i installationer, skal overholde sikkerhedskravene til elektrisk materiel, som angivet i afsnit 1, § 10.

133.2

Egenskaber og data.

 

Alt det valgte materiel skal have egenskaber og data, der svarer til de forhold og de værdier, som ligger til grund for installationens planlægning. Det skal især opfylde følgende krav.

133.2.1

Spænding.

 

Materiellet skal være beregnet for såvel den maksimale driftsspænding, der kan forventes, som for mulige overspændinger.

 

For visse typer materiel kan det være nødvendigt at tage hensyn til den laveste spænding, der kan forventes at forekomme.

133.2.2

Strøm.

 

Alt materiel skal vælges under hensyn til den maksimale strøm, det skal kunne føre under normal drift og under hensyn til den strøm, det kan forventes at skulle føre under unormale forhold, og den tid denne strøm kan forventes at gå (f.eks. udløsetiden for et eventuelt beskyttelsesudstyr).

133.2.3

Frekvens.

 

Hvis frekvensen har indflydelse på materiellets egenskaber, skal materiellets mærkefrekvens svare til den frekvens, der kan forventes at forekomme i strømkredsen.

133.2.4

Effekt.

 

Alt materiel, der vælges ud fra effektdata, skal være tilpasset de stillede krav, idet der skal tages hensyn til belastningsfaktorer og normale driftsforhold.

133.3

Installationsforhold.

 

Alt materiel skal vælges, så det med sikkerhed kan modstå de påvirkninger og de ydre forhold, som det kan blive udsat for. Hvis et stykke materiel ikke i sig selv har de egenskaber, der kræves i det område, det er placeret i, kan det alligevel anvendes under forudsætning af, at der sørges for tilstrækkelig supplerende beskyttelse som en del af den færdige installation.

133.4

Forhindring af skadelige påvirkninger.

 

Alt materiel skal vælges således, at det under normal drift, herunder ind- og udkoblinger, ikke kan medføre skadelige påvirkninger på andet materiel eller på strømforsyningen.

 

I denne forbindelse kan f.eks. følgende have betydning:

 

-

Effektfaktor.

 

-

Indkoblingsstrøm.

 

-

Asymmetrisk belastning.

 

-

Harmoniske.

134

Udførelse og afprøvning før idriftsætning.

134.1

Udførelse.

134.1.1

Installationen skal i håndværksmæssig henseende udføres forsvarligt og godt af kvalificerede personer og under anvendelse af egnet materiel.

134.1.2

Det anvendte materiel må ikke forringes eller beskadiges ved installationens udførelse.

134.1.3

Beskyttelsesledere og nulledere skal være kendetegnet ved farve eller på anden måde, se 514.3.

134.1.4

Forbindelser mellem ledere indbyrdes og mellem ledere og andet elektrisk materiel skal udføres på en sådan måde, at der opnås en sikker og pålidelig kontakt.

134.1.5

Alt materiel skal installeres på en sådan måde, at de ved konstruktionen forudsatte afkølingsforhold ikke forringes.

134.1.6

Alt materiel, der kan forventes at forårsage høje temperaturer eller lysbuer, skal placeres eller afskærmes, så der ikke er risiko for antændelse af brændbare materialer. Hvis temperaturen på tilgængelige dele kan blive så høj, at den kan forvolde skade på personer, skal disse dele anbringes eller afskærmes således, at utilsigtet berøring undgås.

134.2

Afprøvning før idriftsætning.

 

Før nye installationer tages i brug eller efter enhver væsentlig ændring, skal det ved eftersyn og afprøvning kontrolleres, at installationen er forskriftsmæssigt udført.

 

 

DEL 2

DEFINITIONER OG ORDFORKLARINGER

Efter 219.3 findes stikordsregister for definitioner og ordforklaringer.

 

KAPITEL 21

DEFINITIONER OG ORDFORKLARINGER

211

Almindeligt.

211.1

Elektrisk installations forsyningspunkt.

 

Det sted, hvor elektrisk energi leveres til en installation.

 

Dette svarer normalt til stikledningens udgangspunkt. En installation kan have mere end et forsyningspunkt.

Engelsk IEC-betegnelse: Origin of an electrical installation

211.2

Nulleder (symbol N).

 

Leder, der er forbundet til et systems nulpunkt, og som kan deltage i overføring af elektrisk energi.

   

Engelsk IEC-betegnelse: Neutral conductor (symbol N)

211.3

Omgivelsestemperatur.

 

Temperaturen i den luft eller det andet medium, hvori materiellet anvendes.

   

Engelsk IEC-betegnelse: Ambient temperature

211.4

Nødforsyningsanlæg.

 

Et forsyningsanlæg beregnet til at opretholde funktionen af udstyr, der er af afgørende betydning for personers sikkerhed.

 

Forsyningsanlægget omfatter strømkilden og strømkredsene frem til brugsgenstandenes klemmer. I visse tilfælde kan det også omfatte brugsgenstandene. Nødforsyningsanlæg anvendes f.eks., hvor der kræves nødbelysning.

Engelsk IEC-betegnelse: Supply system for safety services

211.5

Reserveforsyningsanlæg.

 

Et forsyningsanlæg beregnet til at opretholde funktionen af installationen eller en del af den af andre grunde end personers sikkerhed.

 

Engelsk IEC-betegnelse: Standby supply system

211.6

Ejendom.

 

Ejendom skal opfattes meget bredt og omfatter bl.a. bygninger, løsøre, indbo, ejendele, gods og ting.

212

Spændinger.

212.1

Nominel spænding (for en installation).

 

Den spænding, som en installation eller en del af en installation er bestemt for.

 

Den faktisk forekommende spænding kan afvige fra den nominelle spænding inden for tilladte tolerancer.

Engelsk IEC-betegnelse: Nominal voltage (of an installation)

212.2

Berøringsspænding.

 

Spænding mellem samtidigt tilgængelige dele under en isolationsfejl.

 

Note 1

Denne betegnelse anvendes kun i forbindelse med beskyttelse mod indirekte berøring.

Note 2

I visse tilfælde kan berøringsspændingens størrelse påvirkes i betydelig grad af impedansen af den person, der berører disse dele.

Engelsk IEC-betegnelse: Touch voltage

212.3

Prospektiv berøringsspænding.

 

Den højeste berøringsspænding, der kan forventes at forekomme, hvis der opstår en fejl med uvæsentlig impedans i den elektriske installation.

 

Engelsk IEC-betegnelse: Prospective touch voltage

212.4

Konventionel berøringsspænding (symbol UL).

 

Den højeste berøringsspænding, som kan tillades opretholdt i ubegrænset tid under givne ydre påvirkninger.

 

Engelsk IEC-betegnelse: Conventional touch voltage limit (symbol UL)

213

Elektrisk chok.

213.1

Spændingsførende del.

 

Leder eller ledende del, som er beregnet til at være under spænding ved normal brug. Nullederen betragtes som spændingsførende del. PEN-lederen betragtes ikke som spændingsførende del.

 

En spændingsførende del indebærer ikke nødvendigvis risiko for elektrisk chok.

Engelsk IEC-betegnelse: Live part

213.2

Grundisolation.

 

Den isolation, som spændingsførende dele skal forsynes med for at opnå den grundlæggende beskyttelse mod elektrisk chok.

 

Grundisolation omfatter ikke nødvendigvis isolation, der udelukkende er anvendt med funktionsmæssige formål.

Engelsk IEC-betegnelse: Basic insulation

213.3

Beskyttende isolation.

 

En selvstændig isolation anvendt i tillæg til grundisolationen med det formål at yde beskyttelse mod elektrisk chok i tilfælde af en fejl på grundisolationen.

   

Engelsk IEC-betegnelse: Supplementary insulation

213.4

Dobbelt isolation.

 

En isolation, der omfatter både grundisolation og beskyttende isolation.

   

Engelsk IEC-betegnelse: Double insulation

213.5

Forstærket isolation.

 

En enkelt isolation af spændingsførende dele, der giver samme grad af beskyttelse mod elektrisk chok som dobbelt isolation.

 

Udtrykket "enkelt isolation" betyder ikke, at isolationen skal være homogen. Den kan bestå af forskellige lag, der ikke kan afprøves særskilt som beskyttende isolation og grundisolation.

Engelsk IEC-betegnelse: Reinforced insulation

213.6

Udsat del.

 

Ledende del på elektrisk materiel, som kan berøres, og som normalt ikke er spændingsførende, men som kan blive spændingsførende i tilfælde af en fejl på grundisolationen.

 

En ledende del på elektrisk materiel, som kun kan blive spændingsførende via en udsat del, betragtes i sig selv ikke som en udsat del.

Engelsk IEC-betegnelse: Exposed conductive part

213.7

Fremmed ledende del.

 

Ledende del, der ikke indgår i den elektriske installation, og som kan indføre et vist potentiale, almindeligvis jordpotentialet.

 

Eksempler på sådanne dele:

 

-

Bygningsdele af metal.

 

-

Metalliske gas-, vand og varmerør o.l. samt hertil forbundne ikke elektriske apparater (radiatorer, gaskomfurer, metalvaske m.m.).

 

-

Ikke isolerende gulve og vægge.

 

Engelsk IEC-betegnelse: Extraneous conductive part

213.8

Direkte berøring.

 

Personers eller husdyrs berøring af spændingsførende dele.

   

Engelsk IEC-betegnelse: Direct contact

213.9

Indirekte berøring.

 

Personers eller husdyrs berøring af udsatte dele, der er blevet spændingsførende på grund af en fejl på grundisolationen.

 

Engelsk IEC-betegnelse: Indirect contact

213.10

Elektrisk chok.

 

Patofysiologisk virkning fremkaldt af en elektrisk strøm, der går gennem et menneske eller et dyr.

   

Med patofysiologisk virkning menes enhver skadelig virkning, herunder hjertestop, åndedrætsstop, muskelkramper, forbrændinger m.v.

Engelsk IEC-betegnelse: Electric shock

213.11

Chokstrøm.

 

Strøm, som går gennem et menneske eller et dyr, og som kan give patofysiologiske virkninger.

   

Engelsk IEC-betegnelse: Shock current

213.12

Lækstrøm.

 

Strøm, der fra en ikke fejlbehæftet strømkreds går til jord eller til fremmede ledende dele.

   

Denne strøm kan have en kapacitiv komponent, som bl.a. kan skyldes brugen af kondensatorer.

Engelsk IEC-betegnelse: Leakage current

213.13

Sumstrøm.

 

Den algebraiske sum af øjebliksværdierne af de strømme, der går i alle spændingsførende ledere hørende til samme strømkreds i et bestemt punkt af den elektriske installation.

   

Engelsk IEC-betegnelse: Residual current

213.14

Samtidigt tilgængelige dele.

 

Ledere eller ledende dele, som kan berøres samtidig af en person eller af et husdyr.

   

Samtidigt tilgængelige dele kan være:

   

-

Spændingsførende dele.

   

-

Udsatte dele.

   

-

Fremmede ledende dele.

   

-

Beskyttelsesledere.

   

-

Jordelektroder.

   

Engelsk IEC-betegnelse: Simultaneously accessible parts

213.15

Rækkevidde.

 

Afstand fra ethvert sted på en overflade, som personer sædvanligvis står på eller bevæger sig på og til de grænser, som en person kan nå med hånden i alle retninger uden hjælpemidler.

   

Grænserne for rækkevidde fremgår af følgende figur.

Engelsk IEC-betegnelse: Arm's reach

+++FIGUR+++

+++FIGUR+++

+++FIGUR+++

+++FIGUR+++

213.16

Kapsling.

 

Del, der beskytter materiellet mod visse ydre påvirkninger, og som yder beskyttelse mod direkte berøring fra alle retninger.

   

Engelsk IEC-betegnelse: Enclosure

213.17

Barriere.

 

Del, der yder beskyttelse mod direkte berøring fra alle sædvanlige tilgangsretninger.

   

Engelsk IEC-betegnelse: Barrier

213.18

Spærring.

 

Del, der forhindrer utilsigtet direkte berøring, men som ikke forhindrer tilsigtet direkte berøring.

   

Engelsk IEC-betegnelse: Obstacle

213.19

Materiel af klasse 0.

 

Materiel, der kun har grundisolation som beskyttelse mod elektrisk chok. Materiellet har således ikke midler til forbindelse af eventuelle udsatte dele til beskyttelseslederen i den faste installation. Beskyttelse i tilfælde af en fejl på grundisolationen vil afhænge af omgivelserne.

   

Engelsk IEC-betegnelse: Class 0 equipment

213.20

Materiel af klasse I.

 

Materiel, hvor beskyttelse mod elektrisk chok ikke alene afhænger af grundisolationen. Materiellet har desuden midler til forbindelse af de udsatte dele til beskyttelseslederen i den faste installation.

   

Engelsk IEC-betegnelse: Class I equipment

213.21

Materiel af klasse II.

 

Materiel, hvor beskyttelse mod elektrisk chok ikke alene afhænger af grundisolationen, men hvor der er anvendt dobbelt isolation eller forstærket isolation. Materiellet har ikke midler til forbindelse til beskyttelseslederen, se dog 413.2.7.

   

Engelsk IEC-betegnelse: Class II equipment

213.22

Materiel af klasse III.

 

Materiel, hvor beskyttelse mod elektrisk chok opnås ved, dels at materiellet forsynes med ekstra lav spænding, SELV eller PELV, og dels at materiellet ikke selv frembringer højere spænding end ekstra lav spænding.

   

Angående SELV og PELV, se 411.1

Engelsk IEC-betegnelse: Class III equipment.

213.23

Fejlstrøm.

 

Strøm, der opstår på grund af isolationsfejl.

   

Engelsk IEC-betegnelse: Fault current

214

Jordforbindelser og udligningsforbindelser.

   

Definitionerne under 214 vedrører kun beskyttende jordforbindelser og udligningsforbindelser dvs. forbindelser, der kræves ved visse beskyttelsesmetoder mod elektrisk chok. Eksempler er vist i bilag B til kapitel 54.

Vedrørende driftsmæssige jordforbindelser, se 312.2.

Vedrørende jordforbindelser og udligningsforbindelser med funktionsmæssige formål, se kapitel 54.

214.1

Jord. (Neutral jord).

 

Jordens ledende masse, hvis elektriske potentiale i ethvert punkt sættes lig med nul.

   

Engelsk IEC-betegnelse: Earth

214.2

Jordelektrode.

 

Ledende del eller gruppe af ledende dele, som er i nær kontakt med jorden, og som giver elektrisk forbindelse til denne.

   

Engelsk IEC-betegnelse: Earth electrode

214.3

Total jordingsmodstand.

 

Modstand mellem hovedjordklemme og jord (incl. overgangsmodstanden til neutral jord).

   

Engelsk IEC-betegnelse: Total earthing resistance

214.4

Elektrisk uafhængige jordelektroder.

 

Jordelektroder, der er anbragt i så stor afstand fra hinanden, at den største strøm, der kan forekomme i en af dem ikke i væsentlig grad påvirker de andres potentiale.

   
   

Engelsk IEC-betegnelse:

Electrically

independent

earth

     

electrodes

   

214.5

Beskyttelsesleder (symbol PE).

 

Leder, der kræves ved visse beskyttelsesmetoder mod elektrisk chok, og som er beregnet til at forbinde visse af følgende dele indbyrdes:

 

-

Udsatte dele.

 

-

Fremmede ledende dele.

 

-

Hovedjordklemme.

 

-

Jordelektrode.

 

-

Jordforbundet punkt i strømkilden eller et kunstigt nulpunkt.

 

Engelsk IEC-betegnelse: Protective conductor (symbol PE)

214.6

PEN-leder.

 

Jordforbundet leder med kombineret beskyttelsesleder- og nullederfunktion.

   

Betegnelsen PEN er en kombination af betegnelsen PE for beskyttelseslederen og N for nullederen.

Engelsk IEC-betegnelse: PEN conductor

214.7

Jordleder.

 

Beskyttelsesleder, der forbinder hovedjordklemmen eller skinnen med jordelektroden.

   

Uisolerede dele af jordledere, som er anbragt i jorden, betragtes som en del af jordelektroden.

Engelsk IEC-betegnelse: Earthing conductor

214.8

Hovedjordklemme eller -skinne.

 

Klemme eller skinne til jordforbindelse af beskyttelsesledere, samt potentialudligningsforbindelser og eventuelt ledere til funktionsmæssig jordforbindelse.

   

I TN-systemer sker jordforbindelsen til forsyningens jordforbundne leder.

I TT- eller IT-systemer sker jordforbindelsen til en jordelektrode via en jordleder.

   

Engelsk IEC-betegnelse:

Main earthing terminal eller Main earthing bar

214.9

Potentialudligning.

 

Elektrisk forbindelse, der bringer udsatte dele og fremmede ledende dele på omtrent samme potentiale.

   

Engelsk IEC-betegnelse: Equipotential bonding

214.10

Udligningsforbindelse.

 

Beskyttelsesleder, der sikrer potentialudligning.

   

Der skelnes mellem:

   

-

Hovedudligningsforbindelse.

   

-

Supplerende udligningsforbindelse.

   

-

Lokal udligningsforbindelse uden jordforbindelse.

   

Engelsk IEC-betegnelse: Equipotential bonding conductor

215

Elektriske kredse.

215.1

Strømkreds.

 

Alt elektrisk materiel, der forsynes fra samme udgangspunkt, og som har fælles overstrømsbeskyttelse.

   

En strømkreds består af et ledningssystem med tilhørende koblingsudstyr, såsom afbrydere, sikringer, stikkontakter m.m., samt samlings- og afgreningsmateriel. Ledningssystemet omfatter de spændingsførende ledere og en eventuel tilhørende beskyttelsesleder.

   

Engelsk IEC-betegnelse:

Circuit (Electrical circuit of an installation)

215.2

Hovedstrømkreds.

 

Strømkreds, der forsyner en fordelingstavle.

   

Engelsk IEC-betegnelse: Distribution circuit (of buildings)

215.2.1

Stikledning.

 

Hovedstrømkreds mellem installationens forsyningspunkt og første afgreningssted i installationen.

   

Stikledningen forbinder normalt sikringerne i mast, kabelskab eller transformerstation med første tavle eller første afgreningssted i installationen.

En ledning fra en afgreningsmuffe i forsyningsledningen til hovedsikringer (hovedbly) i installationen betragtes som stikledning.

Forsynes række- og kædehuse gennem fælles stikledning, betragtes ledningerne mellem husene som hovedledninger.

215.2.2

Hovedledning.

 

Hovedstrømkreds mellem stikledning og grupper.

215.3

Gruppe.

 

Strømkreds, der er forbundet direkte til brugsgenstande eller stikkontakter.

   

Engelsk IEC-betegnelse: Final circuit (of buildings)

215.3.1

Tilledning.

 

Ledning, der forbinder elektrisk materiel (f.eks. en brugsgenstand) med den faste installation.

   

Forlængerledning betragtes som tilledning.

215.4

Dimensioneringsstrøm.

 

Den strøm, som en strømkreds er dimensioneret til at føre under normale driftsforhold.

   

Engelsk IEC-betegnelse: Design current (of a circuit)

215.5

Strømværdi.

 

Største strøm, som en leder kan føre vedvarende uden at antage en for dens isolation skadelig temperatur.

   

Engelsk IEC-betegnelse:

Current carrying capacity (of a conductor)

215.6

Overstrøm.

 

Enhver strøm, hvis værdi overstiger mærkestrømmen. En leders mærkestrøm er lig med strømværdien.

   

Engelsk IEC-betegnelse: Overcurrent

215.7

Overbelastningsstrøm.

 

Overstrøm i en fejlfri strømkreds.

   

Engelsk IEC-betegnelse: Overload current (of a circuit)

215.8

Kortslutningsstrøm.

 

Overstrøm, der skyldes en fejl med uvæsentlig impedans mellem punkter i en strømkreds.

   

Engelsk IEC-betegnelse: (Solid) Short-circuit current

215.9

Prospektiv kortslutningsstrøm.

 

Den kortslutningsstrøm, der vil løbe i en strømkreds, hvis strømkredsens kortslutningsbeskyttelse blev erstattet af en direkte forbindelse med forsvindende lille impedans.

   

Ved fastlæggelse af den prospektive kortslutningsstrøm på et bestemt sted i en strømkreds skal der ses bort fra den begrænsning af kortslutningsstrømmen, som eventuelt kan optræde ved udløsning af andre kortslutningsbeskyttelser anbragt i installationen eller forsyningen foran den pågældende strømkreds.

Engelsk IEC-betegnelse: Prospective short-circuit current

215.10

Udløsestrøm.

 

Nærmere specificeret værdi for den strøm, der forårsager udkobling af beskyttelsesudstyret inden for en nærmere specificeret tid, benævnt den konventionelle tid.

   

Engelsk IEC-betegnelse:

Conventional operating current (of a protective device)

215.11

Overstrømsdetektion.

 

Funktion beregnet på at konstatere, om strømmen i en strømkreds overstiger en forudbestemt værdi i en nærmere specificeret tid.

   

Engelsk IEC-betegnelse: Overcurrent detection

216

Ledningssystemer.

216.1

Ledningssystem.

 

En eller flere ledninger eller skinner med fastgørelsesmateriel og eventuel kapsling.

   

Engelsk IEC-betegnelse: Wiring system

216.2

Bygningshulrum.

 

Hulrum, der findes i bygningskonstruktionen eller i bygningsdele, og som kun er tilgængeligt på bestemte steder.

   

Note 1

Eksempler er hulrum i skillevægge, under hævede gulve, over forsænkede lofter og i visse typer vinduesrammer og dørindfatninger.

Note 2

Et specielt udformet hulrum i en bygningsdel benævnes også "kanal".

Engelsk IEC-betegnelse: Building void.

216.3

Rør.

 

En del af et lukket ledningssystem med cirkulært eller ikke-cirkulært tværsnit. Et rør er beregnet for itrækning og/eller udskiftning af ledere, ledninger eller kabler.

Rør skal være tilstrækkelig lukket langs omkredsen, så ledere kun kan itrækkes og ikke indlægges fra siden.

   

Engelsk IEC-betegnelse: Conduit.

216.4

Lukket ledningskanal.

 

Et system af lukkede kapslinger med ikke-cirkulært tværsnit, beregnet for itrækning og/eller udskiftning af isolerede ledere, ledninger eller kabler.

   

Engelsk IEC-betegnelse: Cable ducting system

216.5

Ledningskanalsystem.

 

Et system af lukkede kapslinger forsynet med et aftageligt dæksel. Et ledningskanalsystem er beregnet såvel til fuldstændig beskyttelse af isolerede ledere, ledninger og kabler som til installation af andet materiel.

   

Engelsk IEC-betegnelse: Cable trunking system

216.6

Kabelkanal.

 

En del af et ledningssystem over eller i jord eller gulv, åben, ventileret eller lukket. En kabelkanal har dimensioner, som ikke tillader, at personer kan færdes i den, men rør og/eller ledninger og kabler er tilgængelige i hele deres længde under og efter installation.

   

En kabelkanal kan være en del af en bygningskonstruktion.

Engelsk IEC-betegnelse: Cable channel

216.7

Installationsgang.

 

En gang, hvis dimensioner tillader, at personer kan bevæge sig frit i hele længden. Den indeholder bæringer for kabler og ledninger og disses samlinger, og/eller andre dele af ledningssystemer.

   

Engelsk IEC-betegnelse: Cable tunnel

216.8

Kabelbakke.

 

Kabelbæring, der består af en fortløbende bæreplade med ombøjede kanter og uden dæksel.

   

En kabelbakke kan være perforeret eller ikke-perforeret.

Engelsk IEC-betegnelse: Cable tray

216.9

Kabelstige.

 

Kabelbæring, der består af en række tværgående elementer, som er stift forbundet med langsgående vanger.

   

Engelsk IEC-betegnelse: Cable ladder

216.10

Kabelknægte.

 

Vandrette kabelbæringer, som kablerne ligger på. Kabelknægte er kun fastgjort i den ene ende og er anbragt med mellemrum.

   

Engelsk IEC-betegnelse: Cable brackets

216.11

Holdere.

 

Bæringer anbragt med mellemrum, og som mekanisk fastholder et kabel eller et rør.

   

Engelsk IEC-betegnelse: Cleats

 

(Yderligere definitioner på ledningssystemer er under overvejelse).

217

Andet materiel.

217.1

Elektrisk materiel.

 

Alt materiel til produktion, omformning, transmission, distribution eller udnyttelse af elektrisk energi, som f.eks. maskiner, transformere, måleinstrumenter, beskyttelsesudstyr, materiel til ledningssystemer, koblingsudstyr og brugsgenstande.

   

Engelsk IEC-betegnelse: Electrical equipment

217.2

Brugsgenstande.

 

Materiel, der er beregnet til at omdanne elektrisk energi til en anden energiform, f.eks. lys, varme eller bevægelse.

   

Engelsk IEC-betegnelse: Current-using equipment

217.3

Koblingsudstyr.

 

Materiel, som forbindes til en strømkreds, og som har til formål at udføre en eller flere af følgende funktioner:

 

-

Beskyttelse.

 

-

Styring.

 

-

Adskillelse.

 

-

Slutning og afbrydning.

   

Engelsk IEC-betegnelse: Switchgear and controlgear

217.4

Transportabelt materiel.

 

Materiel, som enten flyttes under brugen, eller som let kan flyttes fra et sted til et andet, mens det er tilsluttet forsyningen.

   

Engelsk IEC-betegnelse: Portable equipment

217.5

Håndmateriel.

 

Transportabelt materiel, som er beregnet til at holdes i hånden under normal brug, og hvis eventuelle motor er sammenbygget med materiellet.

   

Engelsk IEC-betegnelse: Hand-held equipment

217.6

Stationært materiel.

 

Materiel, som enten er fast monteret, eller materiel, som ikke er forsynet med bærehåndtag, og som har en sådan masse, at det ikke let kan flyttes.

 

Eksempel: For husholdningsapparater er denne masse fastsat til mindst 18 kg.

   

Engelsk IEC-betegnelse: Stationary equipment

217.7

Fastmonteret materiel.

 

Materiel, som er fastgjort til et underlag eller på anden måde fastholdt i en bestemt stilling.

   

Engelsk IEC-betegnelse: Fixed equipment

218

Adskillelse og afbrydning.

218.1

Adskillelse.

 

Funktion, som gør hele installationen eller en bestemt del af den spændingsløs ved at skille installationen eller en del af den fra enhver elektrisk energikilde.

   

Adskillelse foretages f.eks. før påbegyndelse af arbejde på eller i nærheden af spændingsførende dele. Formålet er at beskytte de personer, der skal udføre arbejdet, mod elektrisk chok eller lysbuer.

Engelsk IEC-betegnelse: Isolation

218.2

Afbrydning for mekanisk vedligeholdelse.

 

Manøvre beregnet på at afbryde forsyningen til (dele af) elektrisk drevet materiel under ikke-elektrisk arbejde. Formålet er at forhindre, at der kan opstå mekanisk fare.

   

Fare for elektrisk chok eller lysbuer under mekanisk vedligeholdelse skal være forhindret ved materiellets konstruktion.

   

Engelsk IEC-betegnelse:

Switching-off for mechanical maintenance

218.3

Nødafbrydning.

 

Manøvre beregnet på at afbryde forsyningen så hurtigt som muligt for at fjerne uventede farer.

   

Engelsk IEC-betegnelse: Emergency switching

218.4

Nødstop.

 

Nødafbrydning beregnet til at standse en bevægelse, der er blevet farlig.

   

Engelsk IEC-betegnelse: Emergency stopping

218.5

Funktionsafbrydning. (styring).

 

Manøvre beregnet til at ind- eller udkoble eller variere den elektriske energiforsyning til installationen eller til en del af den, for almindelige funktionsmæssige formål.

   

Engelsk IEC-betegnelse: Functional switching (control)

219

Personers kompetence.

219.1

Lægmand.

 

Person, som hverken er instrueret eller sagkyndig.

   

Engelsk IEC-betegnelse: Ordinary person

219.2

Instrueret person.

 

Person, der er tilstrækkelig instrueret eller under opsyn af en sagkyndig person, så han/hun er i stand til at undgå de farer, som elektricitet kan medføre (f.eks. drifts- og vedligeholdelsespersonale).

   

Engelsk IEC-betegnelse: Instructed person

219.3

Sagkyndig person.

 

Person, der har teknisk viden eller tilstrækkelig erfaring til at undgå de farer, som elektricitet kan medføre (elektroingeniører og elektroteknikere).

 

Engelsk IEC-betegnelse: Skilled person

 

 

STIKORDSREGISTER FOR DEFINITIONER
OG ORDFORKLARINGER

Adskillelse

218.1

Afbrydning:

 
 

Funktionsafbrydning (styring)

218.5

 

Nødafbrydning

218.3

Afbrydning for mekanisk vedligeholdelse

218.2

   

Barriere

213.17

Berøring:

 
 

Direkte berøring

213.8

 

Indirekte berøring

213.9

Berøringsspænding

212.2

Beskyttelsesleder

214.5

Beskyttende isolation

213.3

Brugsgenstande

217.2

Bygningshulrum

216.2

   

Chokstrøm

213.11

Dimensioneringsstrøm

215.4

Direkte berøring

213.8

Dobbelt isolation

213.4

   

Ejendom

211.6

Elektrisk chok

213.10

Elektrisk installations forsyningspunkt

211.1

Elektrisk materiel

217.1

Elektrisk uafhængige jordelektroder

214.4

   

Fastmonteret materiel

217.7

Fejlstrøm

213.23

FELV, se 411.3

 

Forstærket isolation

213.5

Forsyningspunkt

211.1

Fremmed ledende del

213.7

Funktionsafbrydning

218.5

   

Grundisolation

213.2

Gruppe

215.3

   

Holdere

216.11

Hovedjordklemme eller skinne

214.8

Hovedledning

215.2.2

Hovedstrømkreds

215.2

Hovedudligningsforbindelse

214.10

Håndmateriel

217.5

   

Indirekte berøring

213.9

Installationsgang

216.7

Instrueret person

219.2

IP-klasse, se 512.3

 

Isolation:

 
 

Beskyttende isolation

213.3

 

Dobbelt isolation

213.4

 

Forstærket isolation

213.5

 

Grundisolation

213.2

 

Jord

214.1

Jordelektrode

214.2

Jordelektroder, elektrisk uafhængige

214.4

Jordleder

214.7

Jordingsmodstand

214.3

   

Kabelbakke

216.8

Kabelkanal

216.6

Kabelknægte

216.10

Kabelstige

216.9

Kapslingsklasse (IP-klasse), se 512.3

 

Kapsling

213.16

Klasse 0

213.19

Klasse I

213.20

Klasse II

213.21

Klasse III

213.22

Koblingsudstyr

217.3

Konventionel berøringsspænding

212.4

Kortslutningsstrøm

215.8

 

Ledningskanalsystem

216.5

Ledningssystem

216.1

Lokal udligningforbindelse uden jordforbindelse

214.10

Lukket ledningskanal

216.4

Lægmand

219.1

Lækstrøm

213.12

 

Materiel:

 
 

Elektrisk materiel

217.1

 

Fastmonteret materiel

217.7

 

Håndmateriel

217.5

 

Stationært materiel

217.6

 

Transportabelt materiel

217.4

Materiel af klasse 0

213.19

Materiel af klasse I

213.20

Materiel af klasse II

213.21

Materiel af klasse III

213.22

 

N (nulleder)

211.2

Neutral jord

214.1

Nominel spænding

212.1

Nulleder

211.2

Nødafbrydning

218.3

Nødforsyningsanlæg

211.4

Nødstop

218.4

 

Omgivelsestemperatur

211.3

Overbelastningsstrøm

215.7

Overstrøm

215.6

Overstrømsdetektion

215.11

 

PE-leder

214.5

PELV, se 411.1

 

PEN-leder

214.6

Potentialudligning

214.9

Prospektiv berøringsspænding

212.3

Prospektiv kortslutningsstrøm

215.9

 

Reserveforsyningsanlæg

211.5

Rækkevidde

213.15

Rør

216.3

 

Sagkyndig person

219.3

Samtidigt tilgængelige dele

213.14

SELV, se 411.1

 

Spænding:

 
 

Berøringsspænding

212.2

 

Konventionel berøringsspænding

212.4

 

Nominel spænding

212.1

 

Prospektiv berøringsspænding

212.3

Spændingsførende del

213.1

Spærring

213.18

Stationært materiel

217.6

Stikledning

215.2.1

Strøm:

 
 

Dimensioneringsstrøm

215.4

 

Kortslutningsstrøm

215.8

 

Overbelastningsstrøm

215.7

 

Overstrøm

215.6

 

Udløsestrøm

215.10

Strømkreds

215.1

Strømværdi

215.5

Sumstrøm

213.13

Supplerende udligningsforbindelse

214.10

 

Tilledning

215.3.1

Total jordingsmodstand

214.3

Transportabelt materiel

217.4

 

Uafhængige jordelektroder

214.4

Udligningsforbindelse

214.10

Udløsestrøm

215.10

Udsat del

213.6

DEL 3

PROJEKTERINGSGRUNDLAG

 

KAPITEL 30

ALMINDELIGT

300.1

Almindeligt.

 

Følgende skal fastlægges i overensstemmelse med de angivne kapitler:

 

-

Installationens anvendelse, opbygning og forsyning, kapitel 31.

 

-

Ydre forhold, kapitel 32

 

-

Materiellets indbyrdes tilpasning, kapitel 33

 

-

Vedligeholdelse, kapitel 34.

 

Disse forhold skal indgå i vurdering og valg af beskyttelsesmetoder (se del 4) og ved valg og installation af materiellet (se del 5).

 

KAPITEL 31

FORSYNING OG OPBYGNING

311

Maksimalbelastning og samtidighedsfaktorer.

311.1

For at kunne udforme en økonomisk og pålidelig installation, som overholder grænserne for temperaturer og spændingsfald, er det nødvendigt at fastlægge maksimalbelastningen.

311.2

Ved bestemmelse af maksimalbelastningen for en installation eller for en del af den, er det tilladt at tage hensyn til samtidighedsfaktorer.

312

Forsyningssystemer.

 

Forsyningssystemer skal følgende fastlægges:

 

-

Strømsystem.

 

-

Systemjording.

312.1

Strømsystem.

 

Der skelnes mellem følgende strømsystemer:

+++FIGUR+++

312.2

Systemjording.

 

Der skelnes mellem de typer af systemjording, der er angivet i 312.2.1 til 312.2.3:

   

Fig. 31 A til 31 E viser eksempler på almindeligt anvendte trefase systemer.

   

De anvendte koder har følgende betydning:

   

Første bogstav angiver forsyningssystemets driftsmæssige jordforbindelse:

   

T =

direkte jordforbindelse af et punkt i forsyningssystemet.

   

I =

forsyningssystemet isoleret fra jord, eller et punkt jordforbundet gennem en impedans.

   

Andet bogstav angiver, hvordan de udsatte dele i installationen er jordforbundet:

   

T =

direkte jordforbindelse af udsatte dele uafhængigt af forsyningssystemets eventuelle jordforbindelse.

   

N =

direkte forbindelse af udsatte dele til forsyningssystemets jordforbundne punkt (i vekselstrømsnet er det normalt nulpunktet, der er jordforbundet).

   

Eventuelle følgende bogstaver angiver, hvordan nulleder og beskyttelsesleder er fremført.

   

S =

beskyttelsesleder (PE) og nulleder (N) er forskellige ledere.

   

C =

beskyttelsesleder og nulleder er kombineret i en leder (PENleder).

312.2.1

TN-systemer (nulling).

 

TN-systemer har et punkt i forsyningssystemet forbundet direkte til jord, og de udsatte dele i installationen er forbundet til dette punkt med beskyttelsesledere. Der findes tre typer TN-systemer afhængig af fremføringen af nul- og beskyttelsesleder:

 

TN-S system

med separat nulleder og beskyttelsesleder i hele systemet.

 

TN-C-S system

med nulleder og beskyttelsesleder kombineret i en leder i en del af systemet.

 

TN-C system

med nulleder og beskyttelsesleder kombineret i en leder i hele systemet.

+++FIGUR+++

 

For installationer, der forsynes fra en offentlig elforsyning må nulling anvendes i følgende tilfælde, såfremt anlægget, der forsyner installationen, er nulsikkert, jf. afsnit 4, § 10:

 

1.

Hvor installationen forsynes fra egen transformerstation.

 

2.

Hvor stikledningen udgår direkte fra transformerstation og er udført med kabel.

 

3.

Hvor nulling allerede anvendes i installationen.

 

4.

Hvor elleverandøren har givet en særlig tilladelse.

 

Elleverandøren kan kun nægte nullingstilladelse i de under pkt. 1 og 2 nævnte tilfælde, hvis der er større tekniske vanskeligheder forbundet med at opnå nulsikkerhed i forsyningsanlægget.

 

Nulling må anvendes uden nullingstilladelse i det under pkt. 3 nævnte tilfælde.

312.2.2

TT-system.

 

TT-systemet har et punkt i forsyningssystemet forbundet direkte til jord, og de udsatte dele i installationen er forbundet til jordelektroder, der er elektrisk uafhængige af den driftsmæssige jordforbindelse.

+++FIGUR+++

312.2.3

IT-system.

 

IT-systemet har ingen direkte forbindelse mellem spændingsførende dele og jord. De udsatte dele i installationen er jordforbundet.

313

Forsyning.

313.1

Almindeligt.

313.1.1

Følgende forhold vedrørende forsyningen skal fastlægges:

 

-

Strømart og frekvens.

 

-

Nominel spænding.

 

-

Forventet største og mindste kortslutningsstrøm ved installationens forsyningspunkt.

 

-

Mulighed for at opfylde installationens behov (f.eks. krav om spændingskvalitet, størst tilladt spændingsfald selv ved maksimalbelastning osv.).

313.1.2

Ved fremmed forsyning skal der indhentes oplysning om disse forhold hos elleverandøren. Ved egen forsyning skal forholdene fastlægges under projekteringen. Det gælder såvel for den normale forsyning som for nødforsyning og reserveforsyning.

313.2

Nødforsyning og reserveforsyning.

313.2.1

Hvis der af andre myndigheder, f.eks. brand- eller bygningsmyndigheden, stilles krav om nødforsyning, skal dennes data og egenskaber fastlægges uafhængig af den normale forsyning. Det samme gælder, hvor der er ønske om reserveforsyning. Sådanne forsyninger skal have ydeevne, driftssikkerhed og omkoblingstid svarende til den krævede funktion.

313.2.2

Til nødforsyning kan følgende strømkilder anvendes:

 

-

Akkumulatorer.

 

-

Batterier.

 

-

Generatorer, der er uafhængige af den normale forsyning.

313.2.3

En nødforsyning er,

 

-

ikke automatisk, hvis dens start forudsætter indgreb af en operatør,

 

-

automatisk, hvis dens start er uafhængig af en operatør.

 

En automatisk nødforsyning klassificeres på følgende måde afhængig af omkoblingstiden:

 

-

Uden afbrydelse: En automatisk forsyning, der kan sikre kontinuerlig forsyning, og som opfylder visse betingelser i overgangsperioden f.eks. med hensyn til variationer i spænding og frekvens.

 

-

Meget kort afbrydelse: En automatisk forsyning, der træder i funktion inden 0,15 sekund.

 

-

Kort afbrydelse: En automatisk forsyning, der træder i funktion inden 0,5 sekund.

 

-

Middel afbrydelse: En automatisk forsyning, der træder i funktion inden 15 sekunder.

 

-

Lang afbrydelse: En automatisk forsyning, der træder i funktion efter mere end 15 sekunder.

   

Yderligere bestemmelser for nødforsyning findes i kapitel 56.

314

Installationens opdeling.

314.1

Installationer skal være opdelt i flere strømkredse i den udstrækning, det er nødvendigt for

 

-

at undgå fare og begrænse følgerne af en fejl.

 

-

at lette betjening, eftersyn, afprøvning og vedligeholdelse,

 

-

at imødegå de farer, der ellers kan opstå ved svigt af en enkelt strømkreds, f.eks. en belysningskreds.

314.2

Det kan i visse tilfælde være nødvendigt at fremføre en særskilt hovedstrømkreds til en del af en installation, hvis denne del fortsat skal kunne fungere, selv om der sker svigt af strømkredse i andre dele af installationen.

 

KAPITEL 32

YDRE FORHOLD

320.1

Ved projektering og udførelse af elektriske installationer skal der blandt andet tages hensyn til følgende ydre forhold:

 

-

Omgivelsestemperatur.

 

-

Forekomst af vand, f.eks. om der er tale om installation i tørre områder, eller der forekommer fugt, faldende vanddråber, stænk, sprøjt, stråler eller nedsænkning i vand.

 

-

Forekomst af støv eller faste genstande.

 

-

Forekomst af korroderende eller forurenende stoffer.

 

-

Mekaniske påvirkninger såsom slag, vibrationer o.l.

 

-

Elektromagnetiske, elektrostatiske eller ioniserende påvirkninger.

 

-

Forekomst af atmosfæriske overspændinger og overspændinger opstået i selve installationen.

 

-

Mulighed for gnaverangreb.

 

-

Hvilke personer skal kunne betjene en installation eller en bestemt del af en installation? (Lægmand, instrueret eller sagkyndig person).

 

-

Er risikoen ved elektrisk chok forøget? Det kan f.eks. være tilfældet, hvis en person er våd (i bad) eller er i stadig berøring med metalliske omgivelser og ikke har mulighed for at afbryde denne berøring (f.eks. i snævre ledende rum).

 

-

Er der særlig risiko for brand eller eksplosion ved fremstilling, forarbejdning eller oplagring af materialer?

 

-

Er der særlige forhold, der skal tages hensyn til ved eventuel evakuering i en nødsituation?

 

KAPITEL 33

INDBYRDES TILPASNING

330.1

Hvis materiel kan medføre skadelige virkninger på andet materiel, på andre installationer eller på forsyningen, skal der træffes forholdsregler herimod. Skadelige virkninger kan f.eks. optræde som følge af:

 

-

Transiente overspændinger.

 

-

Hurtige variationer i belastningen.

 

-

Startstrømme.

 

-

Harmoniske.

 

-

Jævnstrømskomponenter.

 

-

Højfrekvenssvingninger.

 

-

Lækstrømme.

 

-

Manglende ekstra jordforbindelser, hvor der er behov for sådanne.

 

Kapitel 34

VEDLIGEHOLDELSE

340.1

Hyppigheden og kvaliteten af den vedligeholdelse, som med rimelighed kan forventes udført i løbet af den forudsatte levetid, skal vurderes. Ved udførelsen af installationen skal der tages hensyn til disse forhold således,

 

-

at periodisk eftersyn, afprøvning, vedligeholdelse og reparation i nødvendigt omfang i den forudsatte levetid kan udføres nemt og sikkert, og

 

-

at effektiviteten af beskyttelsen af sikkerhedsgrunde er sikret i hele den forudsatte levetid, og

 

-

at driftssikkerheden af det materiel, der skal sikre installationens korrekte funktion, svarer til den forudsatte levetid.

DEL 4

BESKYTTELSE AF SIKKERHEDSGRUNDE

 

KAPITEL 40

INTRODUKTION

400.1

Almindeligt.

400.1.1

Kapitlerne 41 til 46 indeholder bestemmelser for beskyttelse af personer, husdyr og ejendom. Kapitel 47 indeholder regler for anvendelse og samordning af disse bestemmelser. Bestemmelser for valg og installation af materiel er angivet i del 5, og prøvebestemmelser findes i del 6.

400.1.2

Beskyttelsesmetoderne kan anvendes for en hel installation, for en del af den eller for det enkelte stykke materiel. Hvis nogle af betingelserne for en beskyttelsesmetode ikke er opfyldt, skal der træffes supplerende foranstaltninger for at sikre, at der ved sådanne kombinerede beskyttelsesmetoder opnås den samme sikkerhed, som hvis alle betingelserne var opfyldt.

400.1.3

Rækkefølgen, i hvilken beskyttelsesmetoderne er angivet, indebærer ikke nogen angivelse af deres indbyrdes betydning.

KAPITEL 41

BESKYTTELSE MOD ELEKTRISK CHOK

410.1

Almindeligt.

 

Beskyttelse mod elektrisk chok skal udføres ved anvendelse af de metoder, der er angivet i 411 til 413, og i det omfang, det fremgår af bestemmelserne i 471.

411

Beskyttelse mod både direkte og indirekte berøring.

411.1

Beskyttelse ved ekstra lav spænding: SELV og PELV.

411.1.1

Beskyttelse mod elektrisk chok anses for sikret, hvis følgende er opfyldt:

 

-

Den nominelle spænding må ikke kunne overskride 50 V ~ eller 120 V=

   

I telefonstrømkredse accepteres det, at signalspændinger og strømme i stedet overholder de grænser, der er anført i EN 41003.

 

-

Forsyningen skal komme fra en af de strømkilder, der er anført i 411.1.2.

 

-

Bestemmelserne i 411.1.3, samt enten

   

-

411.1.4 for SELV strømkredse (uden jordforbindelse), eller

   

-

411.1.5 for PELV strømkredse (hvor strømkredsen og udsatte dele kan være forbundet til jord),

 

skal være opfyldt.

   

Note 1

Hvis strømkredsen forsynes fra en strømkreds med højere spænding ved brug af andet materiel end angivet i 411.1.2 - såsom autotransformere, potentiometre, halvlederudstyr osv. - anses sekundærkredsen for at udgøre en del af primærkredsen, og den skal være beskyttet ved den beskyttelsesmetode, der er anvendt for primærkredsen.

Note 2

I visse tilfælde er det nødvendigt med lavere spændingsgrænser, se del 7.

411.1.2

Strømkilder for SELV og PELV.

411.1.2.1

En sikkerhedstransformer, der opfylder EN 60 742.

411.1.2.2

En strømkilde, der giver samme sikkerhed som en sikkerhedstransformer (f.eks. en motorgenerator med viklinger, der giver en tilsvarende adskillelse).

411.1.2.3

En elektrokemisk strømkilde (f.eks. et batteri) eller anden strømkilde (f.eks. en dieseldrevet generator), der er uafhængig af strømkredse med højere spænding.

411.1.2.4

Visse elektroniske apparater, hvor der er taget forholdsregler for at sikre, at spændingen på udgangsklemmerne, selv i tilfælde af en indre fejl, ikke kan overskride de værdier, der er anført i 411.1.1. Højere spændinger på udgangsklemmerne er imidlertid tilladt, hvis det er sikret, at spændingen øjeblikkelig reduceres til sikkerhedsspændingsniveau eller lavere ved direkte eller indirekte berøring.

   

Note 1

Eksempler på sådant udstyr er isolationsprøveapparater.

Note 2

Spændingen måles med et voltmeter med en indre modstand på mindst 3 000 Z .

411.1.3

Udførelse af strømkredse.

411.1.3.1

Spændingsførende dele hørende til SELV og PELV strømkredse skal være elektrisk adskilt fra hinanden og fra andre strømkredse. Den elektriske adskillelse skal være mindst lige så god som ved en sikkerhedstransformer.

   

Note 1

Denne bestemmelse udelukker ikke, at PELV-kredsen forbindes til jord, se 411.1.5.

Note 2

Kravet om elektrisk adskillelse gælder også i elektrisk materiel, som tilsluttes både SELV eller PELV og højere spænding, f.eks. relæer, kontaktorer, hjælpekontakter m.v.

411.1.3.2

Lederne i enhver SELV og PELV strømkreds skal fortrinsvis være fysisk adskilt fra ledere hørende til andre strømkredse. Hvor dette ikke er praktisk, skal en af følgende betingelser være opfyldt:

 

-

Ledere hørende til en SELV og PELV strømkreds skal, udover at være forsynet med grundisolation, omsluttes af en ikke-metallisk kappe.

 

-

Ledere hørende til strømkredse for forskellig spænding skal være adskilt fra hinanden af en jordforbundet metallisk skærm eller af en jordforbundet metallisk kappe.

   

I de nævnte tilfælde behøver grundsiolationen for en leder kun at svare til spændingen i den strømkreds, hvortil den hører.

 

-

Hvis strømkredse for forskellige spændinger fremføres i samme kabel, installationsrør e.l., skal lederne for SELV og PELV strømkredse enten enkeltvis eller samlet være isoleret for den højeste forekommende nominelle spænding.

411.1.3.3

Stikpropper og stikkontakter for SELV og PELV skal opfylde følgende bestemmelser:

 

-

Stikpropper må ikke kunne indsættes i stikkontakter hørende til andre spændingssystemer.

 

-

SELV stikpropper må ikke kunne indsættes i PELV stikkontakter.

 

-

PELV stikpropper må ikke kunne indsættes i SELV stikkontakter.

 

-

Stikpropper og stikkontakter i SELV strømkredse må ikke have beskyttelseskontakt (jordkontakt).

   

Stikpropper og stikkontakter for PELV må godt have kontakt for beskyttelsesleder.

411.1.4

Bestemmelser for SELV strømkredse.

411.1.4.1

Spændingsførende dele hørende til SELV strømkredse må ikke forbindes til jord eller til spændingsførende dele eller beskyttelsesledere hørende til andre strømkredse.

411.1.4.2

Udsatte dele må ikke forbindes

 

-

til jord,

 

-

eller til beskyttelsesledere eller til udsatte dele hørende til andre strømkredse,

 

-

eller til fremmede ledende dele.

 

Undtagelse:

   

Hvis elektrisk materiel for at opfylde sit formål nødvendigvis skal forbindes til fremmede ledende dele, er dette dog tilladt, forudsat at de fremmede ledende dele ikke kan antage en spænding, der overstiger den nominelle spænding angivet i 411.1.1

   

Hvis en udsat del hørende til en SELV strømkreds kommer i kontakt med udsatte dele hørende til andre strømkredse, er beskyttelsen mod elektrisk chok ikke længere sikret alene ved anvendelse af SELV, men den vil også afhænge af den beskyttelsesmetode, der er anvendt i den anden strømkreds.

411.1.4.3

Hvis den nominelle spænding overstiger 25 V ~ eller 60 V =, skal beskyttelse mod direkte berøring være sikret,

 

-

enten ved barrierer eller kapslinger, der giver en grad af beskyttelse mindst svarende til IPXXB (eller IP2X),

 

-

eller ved en isolation, der er i stand til at modstå en prøvespænding på 500 V ~ i 1 minut.

 

Hvis den nominelle spænding ikke overstiger 25 V ~ eller 60 V =, er beskyttelse mod direkte berøring i almindelighed unødvendig.

   

I visse tilfælde kræves beskyttelse mod direkte berøring også for spændinger, der ikke overstiger 25 V ~ eller 60 V =, se del 7.

411.1.5

Bestemmelser for PELV strømkredse.

 

Når strømkredsene kan være forbundet til jord, og der ikke er krævet SELV, som opfylder 411.1.4, skal bestemmelserne i 411.1.5.1 og 411.1.5.2 være opfyldt.

   

Jordforbindelsen af strømkredsene kan eventuelt ske ved en passende forbindelse til jord inde i selve strømkilden.

411.1.5.1

Beskyttelse mod direkte berøring skal være sikret,

   

enten ved barrierer eller kapslinger, der giver en grad af beskyttelse mindst svarende til IPXXB (eller IP2X),

   

eller ved en isolation, der er i stand til at modstå en prøvespænding på 500 V ~ i 1 minut.

411.1.5.2

Beskyttelse mod direkte berøring i overensstemmelse med 411.1.5.1 er ikke nødvendig, hvis materiellet befinder sig inden for et område, der er omfattet af potentialudligning, og den nominelle spænding ikke overstiger

 

-

25 V ~ eller 60 V =, når materiellet normalt kun anvendes i tørre områder, og det ikke forventes, at de spændingsførende dele kommer i berøring med en større del af menneskelegemet,

 

-

6 V ~ eller 15 V = i andre tilfælde.

411.2

Beskyttelse ved begrænsning af strøm og ladning.

 

Beskyttelse mod elektrisk chok kan opnås, når en strømkreds indeholder udstyr, der begrænser den strøm, som kan gå gennem et menneske eller et husdyr, til en ufarlig størrelse.

Nærmere bestemmelser er under overvejelse.

411.3

Beskyttelse ved FELV.

411.3.1

Almindeligt.

 

Hvor der af funktionsmæssige grunde er anvendt en nominel spænding på højst 50 V ~ eller 120 V =, men ikke alle bestemmelserne for SELV eller PELV i 411.1.1 er opfyldt, skal beskyttelse mod både direkte og indirekte berøring være sikret ved opfyldelse af bestemmelserne i 411.3.2 og 411.3.3. Denne kombination af beskyttelsesmetoder betegnes FELV.

   

Sådanne forhold kan f.eks. forekomme, hvor strømkredsen indeholder materiel (såsom transformere, relæer, fjernbetjente afbrydere, kontaktorer), der ikke er tilstrækkeligt isoleret i forhold til strømkredse med højere spænding.

 

Beskyttelse ved FELV må ikke anvendes, hvor der er krævet SELV eller PELV.

411.3.2

Beskyttelse mod direkte berøring.

 

Beskyttelse mod direkte berøring skal være sikret

 

-

enten ved barrierer eller kapslinger, der opfylder 412.2,

 

-

eller ved isolation svarende til den mindste prøvespænding, der er krævet for primærkredsen.

 

Det er dog tilladt i en FELV strømkreds at anvende materiel, hvis isolation ikke kan modstå den prøvespænding, der er angivet for primærkredsen. I så fald skal isolationen af tilgængelige, ikke-ledende dele forstærkes ved montagen, således at den kan modstå en prøvespænding på 1500 V ~ i 1 minut.

411.3.3

Beskyttelse mod indirekte berøring.

 

Beskyttelse mod indirekte berøring skal være sikret ved, at de udsatte dele på materiel i FELV strømkredsen

 

-

enten er forbundet til beskyttelseslederen i primærkredsen, forudsat at primærkredsen er omfattet af beskyttelse ved automatisk afbrydelse af forsyningen angivet i 413.1. (Dette udelukker ikke, at en spændingsførerende leder i FELV strømkredsen forbindes til primærkredsens beskyttelsesleder),

 

-

eller er forbundet til den ikke-jordforbundne udligningsforbindelse i primærkredsen, hvor primærkredsen er beskyttet ved separat strømkreds i overensstemmelse med 413.5.

411.3.4

Stikpropper og stikkontakter.

 

Stikpropper og stikkontakter for FELV skal opfylde følgende bestemmelser:

 

-

Stikpropper må ikke kunne indsættes i stikkontakter hørende til andre spændingssystemer.

 

-

Stikkontakter skal forhindre isættelse af stikpropper hørende til andre spændingssystemer.

412

Beskyttelse mod direkte berøring.

412.1

Beskyttelse ved isolation af spændingsførende dele.

   

Formålet med isolationen er at forhindre enhver berøring af spændingsførende dele.

 

Spændingsførende dele skal være fuldstændig dækket med isolation, som kun kan fjernes ved ødelæggelse.

For fabriksfremstillet materiel skal isolationen opfylde konstruktionsbestemmelserne for det pågældende materiel.

For andet materiel skal beskyttelsen udføres med en isolation, der er i stand til varigt at modstå de mekaniske, kemiske, elektriske og termiske påvirkninger, som den kan blive udsat for under drift. Maling, lak og lignende belægninger anses normalt som utilstrækkelig isolation for beskyttelse mod direkte berøring.

   

Hvor isolationen er tilvejebragt under udførelsen af installationen, skal isolationens kvalitet kontrolleres ved prøver, der svarer til dem, der kræves for tilsvarende isolation på fabriksfremstillet materiel.

412.2

Beskyttelse ved barrierer eller kapslinger.

   

Barrierer eller kapslinger har til formål at forhindre enhver berøring af spændingsførende dele.

412.2.1

Spændingsførende dele skal være anbragt inde i kapslinger eller bag barrierer, som giver en beskyttelse, der mindst svarer til IPXXB (eller IP2X).

 

Undtagelse:

   

Ovenstående kræves ikke opfyldt, hvor der under udskiftning af dele som lyskilder eller sikringer forekommer større åbninger eller hvor større åbninger er tilladt i de pågældende materielbestemmelser.

412.2.2

Vandrette oversider af barrierer eller kapslinger, som er let tilgængelige, skal yde en beskyttelse, som mindst svarer til IPXXD (eller IP4X), medmindre de pågældende materielbestemmelser tillader en lavere kapslingsklasse.

412.2.3

Barrierer og kapslinger skal være solidt fastgjort og have tilstrækkelig stabilitet og holdbarhed til at opretholde den krævede beskyttelse og den nødvendige adskillelse fra spændingsførende dele under normal drift og forekommende ydre påvirkninger.

412.2.4

Hvis det er nødvendigt at fjerne barrierer, at åbne kapslinger eller at fjerne dele af kapslinger, må dette kun være muligt,

 

-

enten ved brug af værktøj eller nøgle,

 

-

eller efter afbrydelse af strømforsyningen til de spændingsførende dele, som barriererne eller kapslingerne yder beskyttelse imod, og genindkobling af strømforsyningen må kun kunne ske, efter at barriererne eller kapslingerne er bragt på plads igen,

 

-

eller hvor en mellemliggende barriere, mindst svarende til IPXXB (eller IP2X), forhindrer berøring af spændingsførende dele, idet denne barriere kun må kunne fjernes ved brug af værktøj eller nøgle.

412.3

Beskyttelse ved spærringer.

   

Spærringer har til formål at forhindre utilsigtet berøring af spændingsførende dele, men ikke tilsigtet berøring ved forsætlig omgåelse af spærringerne.

412.3.1

Spærringer skal afværge, at personer

 

-

utilsigtet kommer for nær til spændingsførende dele,

 

-

eller utilsigtet berører spændingsførende dele under betjening af spændingsførende apparater under normal drift.

412.3.2

Spærringer må godt kunne fjernes uden brug af værktøj eller nøgle, men de skal være fastgjort således, at de ikke utilsigtet kan fjernes.

412.4

Beskyttelse ved placering uden for rækkevidde.

   

Placering uden for rækkevidde har kun til formål at forhindre utilsigtet berøring af spændingsførende dele.

412.4.1

Samtidigt tilgængelige dele med forskelligt potentiale må ikke være inden for rækkevidde, se figur i 213.15.

   

To dele anses for at være samtidigt tilgængelige, hvis deres indbyrdes afstand ikke overstiger 2,5 m.

412.4.2

Hvis området, hvor personer kan forventes at opholde sig, er afgrænset i vandret retning af en spærring (f.eks. en håndliste eller et gitter), som giver en beskyttelse, der er mindre end IPXXB (eller IP2X), skal rækkevidden regnes fra denne spærring. Tilsvarende gælder ikke i lodret retning.

412.4.3

På steder, hvor store eller lange ledende genstande normalt håndteres, skal den afstand, der kræves i 412.4.1 og 412.4.2, være tilsvarende større.

412.5

Supplerende beskyttelse med HFI- eller HPFI-afbrydere.

   

Brugen af HFI- eller HPFI-afbrydere som beskyttelse mod direkte berøring har kun til formål at supplere andre metoder.

412.5.1

HFI- eller HPFI-afbrydere (fejlstrømsafbrydere med en mærkeudløsestrøm, der ikke overstiger 30 mA) kan anvendes som supplerende beskyttelse mod direkte berøring i tilfælde af svigt af andre beskyttelsesmetoder eller manglende agtpågivenhed hos brugerne.

412.5.2

HFI- eller HPFI-afbrydere må ikke anvendes som det eneste middel til beskyttelse mod direkte berøring og kan ikke erstatte brugen af en af de beskyttelsesmetoder, som er angivet i 412.1 til 412.4.

413

Beskyttelse mod indirekte berøring.

413.1

Beskyttelse ved automatisk afbrydelse af forsyningen.

   

Note 1

Formålet med automatisk afbrydelse af forsyningen i tilfælde af fejl er at forhindre risiko for skadelige fysiologiske virkninger i en person på grund af størrelsen og varigheden af berøringsspændingen.

Note 2

Denne beskyttelsesmetode nødvendiggør koordinering mellem den anvendte systemjording og karakteristika for beskyttelsesledere og beskyttelsesudstyr.

Note 3

Bestemmelserne i denne paragraf kan anvendes for installationer, der forsynes ved frekvenser mellem 15 og 1000 Hz eller med jævnstrøm.

Yderligere bestemmelser for jævnstrømssystemer er under overvejelse.

413.1.1

Almindeligt.

   

Afhængigt af den anvendte systemjording er der i 413.1.3 til 413.1.5 angivet konventionelle måder til opfyldelse af 413.1.1.1 og 413.1.1.2.

413.1.1.1

Afbrydelse af forsyningen.

 

Der skal forefindes beskyttelsesudstyr, som automatisk afbryder forsyningen til den strømkreds eller det materiel, som udstyret beskytter mod indirekte berøring, i tilfælde af en fejl mellem en spændingsførende del og en udsat del eller en beskyttelsesleder i strømkredsen eller materiellet.

Beskyttelsesudstyret skal virke således, at der ikke kan opretholdes en prospektiv berøringsspænding, der overstiger 50 V ~ eller 120 V =, i så lang tid, at den medfører risiko for skadelige fysiologiske virkninger i en person (eller husdyr), der er i berøring med samtidigt tilgængelige ledende dele.

Under visse omstændigheder afhængigt af systemjordingen tillades en udløsetid, der ikke overstiger 5 sekunder, se 413.1.3.5.

   

Note 1

Højere værdier for udløsetid og spænding end de der er foreskrevet i denne paragraf kan tillades i offentlige elforsyningsnet.

Note 2

Værdierne 50 V ~ og 120 V= er konventionelle berøringsspændinger UL.

Note 3

Lavere værdier for udløsetid og spænding (herunder UL) kan være krævet for særlige installationer eller områder, se del 7.

Note 4

For IT-systemer kræves der normalt ikke automatisk afbrydelse af forsyningen ved den første fejl, se 413.1.5.

Note 5

Angående beskyttelsesudstyr, se 532. Hvis der anvendes fejlstrømsafbryder o.l., skal alle spændingsførende ledere afbrydes. Hvis der anvendes enpolet beskyttelsesudstyr, f.eks. sikringer, er det tilstrækkeligt, at den fejlramte fase afbrydes.

413.1.1.2

Jordforbindelse.

 

Udsatte dele skal forbindes til beskyttelsesledere efter de særlige betingelser, der er angivet for hver type systemjording.

Udsatte dele, som kan berøres samtidigt, skal forbindes til samme beskyttelsesleder eller jordelektrode.

   

Note 1

For at opfylde sidste del af bestemmelsen i større installationer, hvor der anvendes TN-system, og hvor installationen forsynes fra flere transformere (eller generatorer) med hver sin driftsmæssige jordforbindelse, kan det være nødvendigt at etablere en udligningsforbindelse mellem jordforbindelserne for de forskellige transformere (eller generatorer).

Den eventuelle udligningsforbindelse kan

   

-

enten udgøres af en forbindelse direkte mellem de enkelte transformeres (eller generatorers) stjernepunkter,

   

-

eller udgøres af en forbindelse mellem PE(N)- eller hovedjordklemmerne i de installationsafsnit, der forsynes fra hver sin transformer e.l.

   

De nævnte forbindelser skal opfylde bestemmelserne for hovedudligningsforbindelser i 547.1.1.

Note 2

Angående udførelse af jordingsanlæg og beskyttelsesledere, se kapitel 54.

413.1.2

Potentialudligning.

413.1.2.1

Hovedudligningsforbindelse.

 

I enhver bygning skal følgende ledende dele forbindes til hovedudligningsforbindelsen:

 

-

Beskyttelsesledere*

 

-

Jordleder eller hovedjordklemme*

 

-

Jordingsanlæg for lynbeskyttelse.

 

-

Rørledninger, f.eks. for gas og vand.

 

-

Varme- og ventilationssystemer.

 

-

Gennemgående bygningsdele af metal (herunder armeringsjern i betonkonstruktioner, hvor det er praktisk gennemførligt).

 

Sådanne ledende dele, der udefra går ind i bygningen, skal tilsluttes hovedudligningsforbindelsen så tæt som muligt ved det sted, hvor de føres ind i bygningen.

Hovedudligningsforbindelsen skal udføres med ledere efter bestemmelserne i 547.

Alle metalliske kapper på telekommunikationskabler bør tilsluttes hovedudligningsforbindelsen. Ejerne eller brugerne af disse kabler skal dog give deres samtykke hertil.

413.1.2.2

Supplerende udligningsforbindelser.

 

Hvis betingelserne for automatisk afbrydelse angivet i 413.1.1.1 ikke kan opfyldes i en installation eller en del af en installation, skal der udføres lokale udligningsforbindelser benævnt supplerende udligningsforbindelser, se 413.1.6.

   

Note 1

Anvendelse af supplerende udligningsforbindelser udelukker ikke, at det kan være nødvendigt at afbryde forsyningen af andre grunde, f.eks. beskyttelse mod brand, for store termiske påvirkninger i materiel, osv.

Note 2

Supplerende udligningsforbindelser kan omfatte en hel installation, en del af en installation, enkelte brugsgenstande eller et område.

Note 3

For særlige områder kan der være tillægsbestemmelser, se del 7.

 

___________

* Beskyttelsesledere og jordledere for fejlspændingsafbrydere må ikke tilsluttes udligningsforbindelsen.

413.1.3

TN-systemer (nulling).

   

Note 1

Angående anvendelse af TN-system (nulling) i installationer, der forsynes fra en offentlig elforsyning, se 312.2.1.

Note 2

Anvendelse af TN-C eller TN-C-S system i en installation kan medføre ulemper forårsaget af normale driftsstrømme i nullederen og dermed i den kombinerede beskyttelses- og nulleder (PEN-lederen). Det kan f.eks. medføre, at der under normale driftsforhold kan forekomme ukontrollerbare vagabonderende strømme i rør og andre fremmede ledende dele, som har forbindelse til materiel, der er tilsluttet en PE- eller PEN-leder. Det kan også medføre mindre spændingsforskelle mellem forskellige PE-ledere eller mellem forskellige punkter på en PEN-leder, som er ufarlige, hvad angår beskyttelse mod elektrisk chok, men som kan forstyrre eller ødelægge tilsluttet elektronisk materiel.

Af denne grund anbefales det kun at anvende TN-C system frem til første tavle eller fordelingspunkt i enhver installation. Efter første tavle eller fordelingspunkt bør der anvendes adskilte beskyttelsesledere og nulledere.

413.1.3.1

Alle udsatte dele i installationen skal forbindes til forsyningssystemets jordforbundne punkt gennem beskyttelsesledere (PE-ledere) eller kombinerede beskyttelses- og nulledere (PEN-ledere).

Beskyttelseslederen (eller den kombinerede beskyttelses- og nulleder) skal være jordforbundet nær enhver transformer eller generator, der forsyner installationen.

Forsyningssystemets jordforbundne punkt er som regel stjernepunktet. Hvis der ikke findes et stjernepunkt, eller hvis det ikke er tilgængeligt, kan en faseleder være jordforbundet ved transformerstationen. I det tilfælde må faselederen og beskyttelseslederen ikke være kombineret.

   

Note 1

Findes der andre muligheder for effektiv jordforbindelse anbefales det, at beskyttelseslederen jordforbindes alle steder, hvor det er muligt. Det kan være nødvendigt at jordforbinde beskyttelseslederen flere steder for at sikre, at beskyttelseslederens potentiale, i tilfælde af en fejl, forbliver så nær ved jordpotentialet som muligt.

Ved særlig høje bygninger kan det af praktiske grunde være umuligt at udføre sådanne ekstra jordforbindelser af beskyttelseslederen. Potentialudligning mellem beskyttelsesledere og fremmede ledende dele har imidlertid en tilsvarende funktion i sådanne tilfælde.

Note 2

Af samme grund anbefales det at jordforbinde beskyttelsesledere, der hvor de går ind i en bygning eller en ejendom.

413.1.3.2

I den faste installation kan en enkelt leder anvendes som kombineret beskyttelses- og nulleder (PEN-leder), forudsat at bestemmelserne i 546.2 er opfyldt.

413.1.3.3

Beskyttelsesudstyrets karakteristika (se 413.1.3.8) og strømkredsens impedans skal være sådan, at hvis der opstår en fejl med forsvindende lille impedans hvor som helst i installationen mellem en faseleder og en beskyttelsesleder eller en udsat del, vil der ske automatisk afbrydelse af forsyningen inden for den angivne tid.

 

Dette krav anses for opfyldt, hvis følgende betingelse er opfyldt:

   

Zs . Ia [ = Uo

 

hvor: Zs er

impedansen i fejlstrømkredsen bestående af strømkilden, den spændingsførende leder frem til fejlstedet og beskyttselederen (PE eller PEN) mellem fejlstedet og strømkilden.

 

Ia er

den strøm, der vil forårsage automatisk afbrydelse af beskyttelsesudstyret

   

-

inden for den tid, der er angivet i tabel 41 A som en funktion af den nominelle spænding U0,

   

-

eller inden 5 sekunder under de betingelser, der er angivet i 413.1.3.5.

     

Når fejlstrømsafbrydere anvendes, er Ia lig med mærkeudløsestrømmen In.

 

U0 er

den nominelle spænding mellem fase og nul (eller jord).

 

Tabel 41A

STØRST TILLADTE UDLØSETIDER I

TN-SYSTEMER.

U0

V

Udløsetid

s

120

230

277

400

>400

0,8

0,4

0,4

0,2

0,1

 

Note 1

For spændinger, som er inden for toleranceområdet angivet i IEC 38, gælder udløsetiden svarende til den nominelle spænding.

Note 2

For mellemliggende spændingsværdier skal den nærmeste højere værdi i tabellen anvendes.

413.1.3.4

For at opfylde 413.1.1.1 må de størst tilladte udløsetider angivet i tabel 41 A ikke overskrides for grupper, som forsyner stikkontakttilsluttet eller fast tilsluttet håndmateriel eller transportabelt materiel af klasse I.

413.1.3.5

For hovedstrømkredse tillades en konventionel udløsetid, der ikke overstiger 5 sekunder.

 

For en gruppe, der kun forsyner stationært materiel, tillades en udløsetid, der overstiger de tider, der er angivet i tabel 41 A, men ikke overstiger 5 sekunder. Hvis der er tilsluttet andre grupper, som kræver udløsetider ifølge tabel 41 A, til den tavle eller den hovedstrømkreds, som forsyner den nævnte gruppe, skal yderligere en af følgende betingelser være opfyldt:

 

a)

impedansen for beskyttelseslederen mellem tavlen og det punkt, hvor beskyttelseslederen er forbundet til hovedudligningsforbindelsen må ikke overstige

     

50 . Zs Z

Uo

 

b)

der skal være udført en udligningsforbindelse ved tavlen, der omfatter de samme fremmede ledende dele som hovedudligningsforbindelsen, og som opfylder bestemmelserne for hovedudligningsforbindelse i 413.1.2.1.

   

Se også noten i 413.1.3.9.

413.1.3.6

Hvis kravene i 413.1.3.3, 413.1.3.4 og 413.1.3.5 ikke kan opfyldes ved brug af overstrømsbeskyttelsesudstyr, skal der udføres supplerende udligningsforbindelser i overensstemmelse med bestemmelserne i 413.1.2.2. Alternativt skal beskyttelsen udføres med fejlstrømsafbrydere.

413.1.3.7

(Disponibel).

413.1.3.8

I TN-systemer tillades følgende beskyttelsesudstyr anvendt:

 

-

Overstrømsbeskyttelsesudstyr.

 

-

Fejlstrømsafbrydere.

 

Hvis der i installationen efter beskyttelsesudstyret anvendes kombineret beskyttelses- og nulleder (PEN-leder), må der til automatisk afbrydelse kun anvendes overstrømsbeskyttelsesudstyr.

Hvis der anvendes fejlstrømsafbrydere til automatisk afbrydelse, skal de udsatte dele tilsluttes PE-lederen eller PEN-lederen foran den fejlstrømsafbryder, der beskytter den pågældende installation.

For at opnå selektivitet er det tilladt at anvende fejlstrømsafbrydere af type S (se IEC 1008-1 og 1009-1) i serie med normale fejlstrømsafbrydere.

413.1.3.9

Hvis der anvendes fejlstrømsafbryder til automatisk afbrydelse af en strømkreds uden for det område, der er omfattet af hovedudligningsforbindelsen, behøver de udsatte dele ikke forbindes til beskyttelsesledere for TN-systemet, men de kan i stedet tilsluttes en jordelektrode, som har en modstand, der passer til fejlstrømsafbryderens udløsestrøm. Strømkredsen, der er beskyttet på denne måde, skal behandles som et TT-system og opfylde 413.1.4.

   

Uden for det område, der er omfattet af hovedudligningsforbindelsen, kan andre beskyttelsesmetoder anvendes, f.eks.:

   

-

separat strømkreds, se 413.5.

   

-

anvendelse af materiel af klasse II, se 413.2.

413.1.4

TT-systemer.

413.1.4.1

Alle udsatte dele, der er beskyttet af samme beskyttelsesudstyr, skal ved hjælp af beskyttelsesledere forbindes til en fælles jordelektrode.

Undtagelse:

   

Ved udvidelse eller ændring af eksisterende installationer er det tilladt at anvende separate jordelektroder. Udsatte dele, som kan berøres samtidigt, skal dog altid forbindes til samme jordelektrode.

 

Stjernepunktet i generatorer eller transformere skal være jordforbundet. Hvis der ikke findes et stjernepunkt, skal en faseleder i generator eller transformer være jordforbundet.

   

I trefasesystemer anvendes jordforbindelse af en faseleder kun i undtagelsestilfælde.

413.1.4.2

Følgende betingelse skal være opfyldt:

   

RA . Ia [ 50V

 

hvor: RA er

summen af jordelektrodens overgangsmodstand til jord og modstanden i beskyttelseslederen til de udsatte dele.

 

Ia er

beskyttelsesudstyrets udløsestrøm, se nedenfor.

 

Når beskyttelsesudstyret er en fejlstrømsafbryder, er Ia mærkeudløsestrømmen I± n.

For at opnå selektivitet er det tilladt at anvende fejlstrømsafbrydere af type S (se IEC 1008-1 og 1009-1) i serie med normale fejlstrømsafbrydere. For at sikre selektivitet med fejlstrømsafbrydere af type S tillades en udløsetid på højst 1 sekund i hovedstrømkredse.

Når beskyttelsesudstyret er et overstrømsbeskyttelsesudstyr, skal det være

 

-

enten et udstyr, hvis udløsetid er omvendt proportional med strømmens størrelse (f.eks. en sikring), og Ia skal være den strøm, som vil forårsage automatisk udløsning inden for 5 sekunder,

 

-

eller et udstyr, der har en karakteristik med øjeblikkelig udløsning (f.eks. en maksimalafbryder eller en automatsikring), og Ia skal være den mindste strøm, som vil forårsage øjeblikkelig udløsning.

413.1.4.3

Hvis kravet i 413.1.4.2 ikke kan opfyldes, skal der udføres supplerende udligningsforbindelser i overensstemmelse med bestemmelserne i 413.1.2.2

413.1.4.4

I TT-systemer tillades følgende beskyttelsesudstyr anvendt:

 

-

Fejlstrømsafbrydere.

 

-

Overstrømsbeskyttelsesudstyr.

   

Note 1

Overstrømsbeskyttelsesudstyr kan kun anvendes til beskyttelse mod indirekte berøring i TT-systemer, hvis størrelsen af RA er meget lav.

Note 2

Til særlige anvendelser, hvor ovennævnte beskyttelsesudstyr ikke kan bruges, er det tilladt at anvende fejlspændingsafbrydere.

413.1.5

IT-systemer.

413.1.5.1

I IT-systemer skal de spændingsførende dele være isoleret fra jord eller være jordforbundet gennem en tilstrækkelig stor impedans. Denne forbindelse kan udføres enten ved systemets nulpunkt (stjernepunkt) eller ved et kunstigt nulpunkt. Det kunstige nulpunkt kan forbindes direkte til jord, hvis den resulterende nulimpedans er tilstrækkelig stor. Hvis der ikke findes et nulpunkt, kan en faseleder forbindes til jord gennem en impedans.

Fejlstrømmen vil være lille i tilfælde af en enkelt fejl til udsatte dele eller til jord, og udkobling er ikke nødvendig, forudsat betingelsen i 413.1.5.3 er opfyldt. Der skal dog træffes foranstaltninger for at undgå risiko for skadelige patofysiologiske virkninger i en person, der er i berøring med samtidigt tilgængelige ledende dele, i tilfælde af to samtidige fejl.

   

For at formindske overspændinger eller dæmpe spændingssvingninger kan det være nødvendigt at etablere jordforbindelser gennem impedanser eller i kunstige nulpunkter; karakteristikkerne for disse bør tilpasses den pågældende installation.

413.1.5.2

(Disponibel).

413.1.5.3

Udsatte dele skal jordforbindes enkeltvis, i grupper eller samlet.

   

Ved særlig høje bygninger kan det af praktiske grunde være umuligt at forbinde de udsatte dele direkte til en jordelektrode. Jordforbindelse af de udsatte dele kan i så fald opnås ved forbindelser mellem beskyttelsesledere, udsatte dele og fremmede ledende dele.

 

Følgende betingelse skal være opfyldt:

   

RA . Id [ 50V

 

hvor: RA er

jordelektrodens overgangsmodstand til jord.

 

Id er

fejlstrømmen ved den første fejl med ubetydelig impedans mellem en faseleder og en udsat del. Størrelsen af Id afhænger af eventuelle lækstrømme og af systemets samlede impedans til jord.

413.1.5.4

Der skal installeres et isolationsovervågningsudstyr, som afgiver akustisk eller optisk signal ved en første fejl fra en spændingsførende del til udsatte dele eller til jord.

   

Note 1

Det anbefales, at den første fejl elimineres hurtigst muligt.

Note 2

Isolationsovervågning kan være nødvendig af andre grunde end beskyttelse mod indirekte berøring.

413.1.5.5

Efter fremkomsten af en første fejl er betingelserne for afbrydelse af forsyningen ved fejl nummer to afhængig af, om de udsatte dele er indbyrdes forbundet med en beskyttelsesleder (jordforbundet samlet) eller er jordforbundet i grupper eller enkeltvis.

Følgende gælder:

 

a)

Når de udsatte dele er jordforbundet i grupper eller enkeltvis, gælder betingelserne for beskyttelse som angivet for TT-systemer i 413.1.4, bortset fra, at andet afsnit i 413.1.4.1 ikke gælder.

 

b)

Når de udsatte dele er indbyrdes forbundet med en beskyttelsesleder (jordforbundet samlet) gælder betingelserne for et TN-system som angivet i 413.1.5.6.

413.1.5.6

Hvor nulleder ikke er fremført, gælder følgende betingelse:

   

Zs [ p 3 . Uo.

2 . Ia.

 

Hvor nulleder er fremført, gælder følgende betingelse:

   

Z s [ Uo

2 . Ia

 

hvor:

U0 er

den nominelle spænding mellem fase og nul.

   

U er

den nominelle spænding mellem faser.

   

Ved trefasesystemer er U = p 3 . Uo

   

Zs er

impedansen i fejlsløjfen bestående af faselederen og beskyttelseslederen i strømkredsen.

   

Z's er

impedansen i fejlsløjfen bestående af nullederen og beskyttelseslederen i strømkredsen.

   

Ia er

den strøm, der vil forårsage automatisk afbrydelse af beskyttelsesudstyret

     

-

inden for den tid, der er angivet i tabel 41B, hvor denne gælder,

     

-

eller inden 5 sekunder for alle andre kredse, hvor dette er tilladt, se 413.1.3.5.

TABEL 41B

STØRST TILLADTE UDLØSETIDER

I IT-SYSTEMER (ved fejl nummer to)

 

 

Uo /U
V

Udløsetid

s

 

Nulleder
ikke fremført

Nulleder
fremført

120-240

230/400

400/690

580/1 000

0,8

0,4

0,2

0,1

5

0,8

0,4

0,2

   

Note 1

For spændinger, som er inden for toleranceområdet angivet i IEC 38, gælder udløsetiden svarende til den nominelle spænding.

Note 2

For mellemliggende spændingsværdier skal den nærmeste højere værdi i tabellen anvendes.

413.1.5.7

I IT-systemer tillades følgende overvågnings- og beskyttelsesudstyr anvendt:

 

-

Isolationsovervågningsudstyr.

 

-

Overstrømsbeskyttelsesudstyr.

 

-

Fejlstrømsafbrydere.

   

Fejlspændingsafbrydere kan anvendes i særlige tilfælde som angivet i note 2 i 413.1.4.4.

413.1.6

Supplerende udligningsforbindelse.

413.1.6.1

Supplerende udligningsforbindelser skal forbinde alle ledende dele, som kan berøres samtidigt, hvad enten det drejer sig om udsatte dele på fast installeret materiel eller fremmede ledende dele, herunder gennemgående bygningsdele af metal, og hvor det er praktisk gennemførligt også armeringsjern i betonkonstruktioner.

Udligningsforbindelserne skal forbindes til beskyttelseslederne for alt materiel, herunder også til beskyttelsesledere til stikkontakter.

Supplerende udligningsforbindelser skal udføres med ledere efter bestemmelserne i 547.

413.1.6.2

Det skal kontrolleres, at modstanden R mellem udsatte dele og fremmede ledende dele, der kan berøres samtidigt, opfylder følgende betingelse:

   

R [ 50

Ia

 

hvor: Ia er

beskyttelsesudstyrets udløsestrøm:

   

-

ved fejlstrømsafbrydere, I< n

   

-

ved overstrømsbeskyttelsesudstyr, udstyrets udløsestrøm ved en udløsetid på 5 sekunder.

413.2

Beskyttelse ved anvendelse af materiel af klasse II eller ved tilsvarende isolation.

   

Formålet med denne beskyttelse er at forhindre, at der opstår farlig spænding på berøringstilgængelige dele af elektrisk materiel ved en fejl i grundisolationen.

413.2.1

Beskyttelsen skal opnås på en af de i 413.2.1.1 til 413.2.1.3 angivne måder:

413.2.1.1

Ved anvendelse af:

 

-

Materiel med dobbelt eller forstærket isolation (materiel af klasse II).

 

-

Tavler, kanalskinner o.l. med totalisolation, se afsnit 13-1.

     

Dette materiel er mærket med symbolet [dobbeltkvadrat].

413.2.1.2

Ved at materiel, som kun har grundisolation, i forbindelse med udførelsen af installationen forsynes med en beskyttende isolation, således at materiellets sikkerhed kommer til at svare til materiel efter 413.2.1.1 og således, at 413.2.2 til 413.2.6 opfyldes.

413.2.1.3

Ved at materiel, som har uisolerede spændingsførende dele, i forbindelse med udførelsen af installationen forsynes med dobbeltisolation, således at materiellets sikkerhed kommer til at svare til materiel efter 413.2.1.1, og således at 413.2.2 til 413.2.6 opfyldes. Hvis konstruktionsmæssige forhold forhindrer anvendelsen af dobbeltisolation, skal der i stedet anvendes forstærket isolation.

   

Note 1

Kravene i 413.2.1.2 og 413.2.1.3 indebærer ikke nødvendigvis, at den krævede isolation skal anbringes direkte på de pågældende dele. Isolationen kan f.eks. også udgøres af en isolerende kapsling.

Note 2

Materiel i henhold til 413.2.1.2 og 413.2.1.3 bør have symbolet [overstreget jordsymbol] placeret synligt både på ydersiden og på indersiden af en eventuel kapsling.

413.2.2

Når materiellet er driftsklart, skal alle ledende dele, som kun er adskilt fra spændingsførende dele ved grundisolation være omsluttet af en isolerende kapsling, som giver en beskyttelse, der mindst svarer til IPXXB (eller IP2X).

413.2.3

Den isolerende kapsling skal kunne modstå de mekaniske, elektriske og termiske påvirkninger, som kan forventes at forekomme.

Maling, lak og lignende belægninger anses normalt ikke for at opfylde disse krav.

   

Bestemmelsen udelukker ikke brugen af kapslinger med en sådan belægning, hvis den er tilladt efter de pågældende materielbestemmelser.

413.2.4

Hvis den isolerende kapsling ikke i forvejen er blevet prøvet, og der er tvivl om dens effektivitet, skal en prøvning udføres i overensstemmelse med del 6.

413.2.5

Den isolerende kapsling må ikke være gennembrudt af ledende dele, der kan overføre en spænding. Der må ikke anvendes skruer af isolerende materiale, hvis udskiftningen af sådanne skruer med metalskruer kan forringe den isolation, som kapslingen giver.

   

Hvis det er absolut nødvendigt at føre mekaniske forbindelser ud gennem den isolerende kapsling (f.eks. for betjeningshåndtag til indbyggede apparater), skal disse forbindelser udføres på en sådan måde, at beskyttelsen mod elektrisk chok ikke forringes.

413.2.6

Hvis dæksler eller døre i den isolerede kapsling kan åbnes uden brug af værktøj eller nøgle, skal alle ledende dele, som ellers vil være tilgængelige, når dækslet eller døren er åben, befinde sig bag en isolerende barriere, som giver en beskyttelse, der mindst svarer til IPXXB (eller IP2X). Den isolerende barriere må kun kunne fjernes ved brug af værktøj.

413.2.7

Ledende dele, som kan berøres, og ledende dele inden for den isolerende kapsling må ikke forbindes til beskyttelsesledere, til andre former for jordforbindelse eller til udligningsforbindelser, medmindre dette udtrykkeligt er tilladt i materielbestemmelserne for det pågældende materiel.

Bestemmelsen udelukker ikke, at der kan være klemmer e.l. for tilslutning eller samling af beskyttelsesledere, som skal føres igennem kapslingen for at forbindes til andet elektrisk materiel, når de øvrige ledninger, der forsyner dette andet materiel også er ført gennem kapslingen. Inden for kapslingen skal disse gennemgående beskyttelsesledere og deres klemmer være isoleret, som om de var spændingsførende dele. Klemmerne skal være mærket med jordtegn.

413.2.8

Kapslingen må ikke forværre driftsforholdene for det materiel, den beskytter.

413.3

Beskyttelse ved ikke-ledende områder.

   

Formålet med denne beskyttelse er at forhindre samtidig berøring af dele, som kan have forskellig spænding ved en fejl i grundisolationen på spændingsførende dele. Anvendelse af materiel af klasse 0 er tilladt, hvis alle bestemmelserne i 413.3.1 til 413.3.6 er opfyldt.

Denne beskyttelsesmetode må kun anvendes efter særlig tilladelse, se 471.2.5.

413.3.1

Udsatte dele skal være således anbragt, at en person under normale forhold ikke samtidigt kan komme i berøring med

 

-

to udsatte dele,

 

-

eller en udsat del og en fremmed ledende del,

 

hvis disse dele kan antage forskellig spænding ved en fejl i grundisolationen på spændingsførende dele.

413.3.2

I et ikke-ledende område må der ikke findes beskyttelsesledere.

413.3.3

Bestemmelserne i 413.3.1 er opfyldt, hvis området har isolerende gulv og vægge, og en eller flere af følgende betingelser er opfyldt:

 

a)

Afstanden mellem udsatte dele og fremmede ledende dele og mellem udsatte dele indbyrdes skal mindst være 2,5 m. For dele uden for normal rækkevidde kan afstanden reduceres til 1,25 m.

 

b)

Der skal anbringes effektive spærringer mellem udsatte dele og fremmede ledende dele og mellem udsatte dele indbyrdes, som forøger afstanden til de værdier, der er anført under a). Spærringer må ikke være forbundet til jord eller til udsatte dele, og de skal så vidt muligt være af isolerende materiale.

 

c)

Fremmede ledende dele skal forsynes med isolation eller være isoleret fra andre ledende dele og fra jord, således at lækstrømmen ikke kan overstige 1 mA. Isolationen skal have tilstrækkelig mekanisk styrke og være i stand til at modstå en prøvespænding på mindst 2 000 V.

413.3.4

Modstanden af isolerende gulve og vægge, målt som angivet i 612.5, må ikke være mindre end:

   

50 k Z , hvor den nominelle spænding ikke overstiger 500 V,

   

100 k Z , hvor den nominelle spænding overstiger 500 V.

   

Hvis modstanden er mindre end de angivne værdier, skal gulve og vægge betragtes som fremmede ledende dele.

413.3.5

De trufne foranstaltninger skal være permanente, og det må ikke være muligt at gøre dem virkningsløse. De skal også sikre beskyttelse, når der bruges transportable apparater.

   

Note 1

Hvis der efter ibrugtagning indføres yderligere ledende dele i det ikke-ledende område, f.eks. transportable apparater af klasse I eller fremmede ledende dele såsom metalrør, kan dette gøre det umuligt at overholde bestemmelserne.

Note 2

Det er vigtigt at sikre sig, at isolationen af gulve og vægge ikke kan forringes af fugtighed.

413.3.6

Der skal træffes forholdsregler, som sikrer, at fremmede ledende dele ikke kan overføre spænding til steder uden for det pågældende område.

413.4

Beskyttelse ved lokale udligningsforbindelser uden jordforbindelse.

   

Lokale udligningsforbindelser uden jordforbindelse har til formål at forhindre, at der opstår farlig berøringsspænding.

Denne beskyttelsesmetode må kun anvendes efter særlig tilladelse, se 471.2.5.

413.4.1

Alle udsatte dele og fremmede ledende dele, som kan berøres samtidigt, skal forbindes indbyrdes med udligningsforbindelser.

413.4.2

De lokale udligningsforbindelser må ikke have forbindelse til jord, hverken direkte eller gennem udsatte dele eller fremmede ledende dele.

   

Kan dette krav ikke opfyldes, gælder bestemmelserne i 413.1 for beskyttelse ved automatisk afbrydelse af forsyningen.

413.4.3

Der skal træffes forholdsregler for at sikre, at personer ikke kan blive udsat for en farlig spændingsforskel, når de går ind i området med udligningsforbindelser. Det gælder især, hvor en ledende gulvflade, der er isoleret fra jord, er forbundet til de lokale udligningsforbindelser.

413.5

Beskyttelse ved separat strømkreds.

   

Formålet med at anvende en separat strømkreds er at forhindre, at der kan opstå chokstrømme ved berøring af udsatte dele, som er sat under spænding ved en fejl i grundisolationen i den separate strømkreds.

413.5.1

Beskyttelse ved separat strømkreds må kun anvendes, når produktet af strømkredsens spænding i volt og ledningssystemets længde i meter ikke overstiger 100 000 og ledningslængden ikke overstiger 500 m.

   

Eventuelle varmekabler skal medregnes i ledningssystemets længde.

413.5.1.1

Strømkredsen skal forsynes fra

 

-

enten en skilletransformer, der opfylder IEC 742,

 

-

eller en anden strømkilde, der giver mindst samme sikkerhed som en skilletransformer (f.eks. en motorgenerator med viklinger, der giver tilsvarende adskillelse).

 

Transportable strømkilder (skilletransformere o.l.), der er tilsluttet et forsyningsnet, skal være af klasse II eller have tilsvarende isolation, se 413.2.

Stationære strømkilder o.l. skal

 

-

enten være af klasse II eller have tilsvarende isolation,

 

-

eller være således udført, at sekundærkredsen er adskilt såvel fra primærkredsen som fra kapslingen ved dobbelt eller tilsvarende isolation. Hvis en sådan strømkilde forsyner flere apparater, må de udsatte dele på disse apparater ikke forbindes til strømkildens metalliske kapsling.

413.5.1.2

Den separate strømkreds må ikke have en nominel spænding, der overstiger 500 V.

413.5.1.3

Spændingsførende dele i den separate strømkreds må ikke forbindes til en anden strømkreds eller til jord.

 

Den separate strømkreds skal være elektrisk adskilt fra andre strømkredse. Adskillelsen skal være mindst lige så god som mellem primær- og sekundærkredsen på en skilletransformer.

   

Kravet om elektrisk adskillelse gælder også i elektrisk materiel, som tilsluttes både en separat strømkreds og andre strømkredse, f.eks. relæer, kontaktorer, hjælpekontakter m.v.

413.5.1.4

Bøjelige ledninger skal være synlige på alle strækninger, hvor de kan blive udsat for mekanisk beskadigelse. De skal mindst være almindelig kappeledning type H05...

413.5.1.5

Til separate strømkredse anbefales det at anvende separate ledningssystemer. Hvis det af praktiske grunde er nødvendigt at fremføre ledere hørende til en separat strømkreds i samme ledningssystem som ledere hørende til andre strømkredse, skal der anvendes kabler uden metallisk kappe eller isolerede ledere i isolerende rør, lukkede ledningskanaler eller ledningskanalsystemer.

Lederne skal være isoleret for den højeste forekommende spænding, og hver strømkreds skal være overstrømsbeskyttet.

413.5.1.6

Udsatte dele hørende til en separat strømkreds må ikke tilsigtet forbindes til jord eller til udsatte dele hørende til andre strømkredse.

   

Hvis en udsat del hørende til en separat strømkreds kommer i kontakt med udsatte dele hørende til andre strømkredse, er beskyttelsen mod elektrisk chok ikke længere sikret alene ved anvendelse af separat strømkreds, men den vil også afhænge af den beskyttelsesmetode, der er anvendt i den anden strømkreds.

413.5.2

Hvis den separate strømkreds kun forsyner et enkelt apparat, må de udsatte dele ikke forbindes til en beskyttelsesleder.

413.5.3

Hvis den separate strømkreds forsyner flere apparater, skal bestemmelserne i 413.5.3.1 til 413.5.3.4 være opfyldt.

413.5.3.1

Alle udsatte dele hørende til den separate strømkreds skal forbindes indbyrdes ved hjælp af isolerede, ikke-jordforbundne udligningsforbindelser.

Sådanne udligningsforbindelser må ikke forbindes med beskyttelsesledere eller udsatte dele hørende til andre strømkredse eller til nogen fremmed ledende del.

   

Hvis der anvendes materiel af klasse II, behøver eventuelle ledende dele, som kan berøres, ikke at blive forbundet til udligningsforbindelsen. Sådanne dele betragtes ikke som udsatte dele.

413.5.3.2

Alle stikkontakter skal have beskyttelseskontakt (jordkontakt) forbundet til udligningsforbindelsen.

413.5.3.3

Alle tilledninger undtagen tilledninger til apparater af klasse II skal indeholde en beskyttelsesleder, der anvendes som udligningsforbindelse.

413.5.3.4

Den separate strømkreds skal være beskyttet af overstrømsbeskyttelsesudstyr, som skal afbryde forsyningen inden den tid, der er angivet i tabel 41 A, hvis der fra ledere med forskellig spænding opstår to fejl til udsatte dele.

 

KAPITEL 42

BESKYTTELSE MOD TERMISKE PÅVIRKNINGER

421

Almindeligt.

 

Personer og husdyr samt fast anbragte genstande og materialer i nærheden af elektrisk materiel skal være beskyttet mod skadelige påvirkninger hidrørende fra det elektriske materiels varmeudvikling eller varmestråling. Det elektriske materiel må under normale forhold f.eks. ikke kunne medføre:

 

-

Forbrænding, antændelse eller nedbrydning af materialer.

 

-

Risiko for forbrændinger (brandsår).

 

-

Forringelse af driftsikkerheden for andet elektrisk materiel.

   

Bestemmelser for beskyttelse mod overstrøm findes i kapitel 43.

422

Beskyttelse mod brand.

422.1

Elektrisk materiel må ikke kunne medføre brandfare for genstande og materialer, der befinder sig i nærheden.

   

Udover bestemmelserne i Stærkstrømsbekendtgørelsen skal eventuelle monteringsanvisninger fra fabrikanten følges.

422.2

Hvis overfladetemperaturen på fastmonteret elektrisk materiel kan blive så høj, at den kan forårsage brand i genstande og materialer, der befinder sig i nærheden, skal det elektriske materiel

 

-

enten være monteret på eller inden i materialer, som kan tåle sådanne temperaturer, og som har tilstrækkelig lav varmeledningsevne,

 

-

eller være afskærmet fra bygningsdele ved hjælp af materialer, som kan tåle sådanne temperaturer, og som har tilstrækkelig lav varmeledningsevne,

 

-

eller være monteret i tilstrækkelig afstand fra materialer, der ikke kan tåle sådanne temperaturer. Eventuelle bæringer skal have tilstrækkelig varmeledningsevne.

422.3

Hvis fast tilsluttet materiel under normal brug kan frembringe lysbuer eller gnister, skal materiellet

 

-

enten være fuldstændig omsluttet af lysbuesikkert materiale,

 

-

eller være afskærmet fra bygningsdele, der ikke kan tåle påvirkninger fra lysbuer, ved hjælp af lysbuesikkert materiale,

 

-

eller være monteret således, at lysbuer og gnister slukkes i tilstrækkelig afstand fra bygningsdele, der ikke kan tåle sådanne påvirkninger.

 

Lysbuesikkert materiale skal være ubrændbart, have lav varmeledningsevne og have en tykkelse, der sikrer mekanisk stabilitet.

422.4

Fastmonteret materiel, der fokuserer eller koncentrerer varmen, skal anbringes så langt fra fast anbragte genstande eller bygningsdele, at de pågældende genstande eller dele under normale forhold ikke udsættes for en farlig temperatur.

422.5

Hvis der i et afgrænset område i en bygning findes elektrisk materiel, der indeholder brændbare væsker i betydelig mængde, skal der træffes forholdsregler for at forhindre, at brændende væske og forbrændingsprodukter fra væsken (flammer, røg, giftige gasarter) spredes til andre dele af bygningen.

   

Note 1

Eksempler på sådanne forholdsregler er:

   

-

Dræningsgrav, som kan opsamle væske fra lækager og sikre slukning i tilfælde af brand.

   

-

Installation af materiellet i et tilstrækkelig brandsikkert kammer med dørtrin e.l., der forhindrer brændende væske i at sprede sig til andre dele af bygningen. Sådanne kamre må udelukkende have ventilation til det fri.

   

Note 2

En mængde på 25 l og derover anses for betydelig.

Note 3

Ved mængder under 25 l er det tilstrækkeligt at forhindre væskeudslip fra materiellet.

422.6

Hvis det elektriske materiel i forbindelse med udførelsen af installationen forsynes med en kapsling, skal den være af et materiale, der kan modstå den højeste temperatur, som det elektriske materiel kan frembringe.

Brændbart materiale er uegnet som kapslingsmateriale, medmindre der er truffet forebyggende foranstaltninger mod antændelse, som f.eks. overtræk med ubrændbart eller svært antændeligt materiale med lav varmeledningsevne.

423

Beskyttelse mod forbrændinger (brandsår).

 

Tilgængelige dele på elektrisk materiel, som er inden for rækkevidde, må under normal drift ikke kunne antage en temperatur, der kan forårsage forbrændinger på personer. Temperaturen skal overholde de grænser, der er angivet i tabel 42 A.

Undtagelser:

   

For dele, som ikke er beregnet til at skulle berøres, tillades højere temperaturer, forudsat at delene er beskyttet mod utilsigtet berøring.

Hvis der i materielbestemmelserne for det pågældende materiel er fastlagt andre grænser, er det disse, der gælder.

TABEL 42 A

TEMPERATURGRÆNSER UNDER NORMAL BRUG FOR

TILGÆNGELIGE DELE INDEN FOR RÆKKEVIDDE

Tilgængelige
dele

Materiale

Maksimal
temperatur

°C

Betjeningsorganer, som er beregnet til at holdes i hånden

Metallisk
ikke-metallisk

55
65

Dele, som er beregnet til at skulle berøres, men ikke til at holdes i hånden

Metallisk
ikke-metalisk

70
80

Dele, som ikke er beregnet til at skulle berøres under normal brug

Metalisk
ikke-metalisk

80
90

424

Beskyttelse mod overophedning.

424.1

Elektriske varmeanlæg med tvungen luftcirkulation.

424.1.1

Varmeanlæg med tvungen luftcirkulation, med undtagelse af akkumulerende varmeanlæg, skal udføres således, at varmeelementerne ikke kan indkobles, før den foreskrevne luftstrøm er til stede, og således at de bliver udkoblet, når luftstrømmen standses. Et sådant anlæg skal desuden have to af hinanden uafhængige temperaturbegrænsere, som forhindrer, at den tilladte temperatur bliver overskredet i luftkanalerne.

424.1.2

Bæringer og indkapslinger for varmeelementerne skal være af ubrændbart materiale.

424.2

Brugsgenstande, der producerer varmt vand eller damp.

 

Alle brugsgenstande, der producerer varmt vand eller damp, skal under alle driftsforhold være beskyttet mod overophedning, enten ved deres konstruktion eller ved installationens udførelse. Hvis brugsgenstanden ikke opfylder de pågældende materielbestemmelser, skal beskyttelsen ske ved hjælp af et udstyr uden automatisk genindkobling, som fungeres uafhængigt af driftstermostaten.

Hvis brugsgenstanden ikke har fri udstrømning, skal den også forsynes med et udstyr, som begrænser trykket.

 

KAPITEL 43

OVERSTRØMSBESKYTTELSE

430

Indledning.

 

Bestemmelserne i dette kapitel gælder kun for overstrømsbeskyttelse af ledningssystemer.

Kanalskinnesystemer og kontaktskinner o.l. er ikke omfattet af bestemmelserne.

For kanalskinnesystemer gælder i stedet kapitel 727, som ikke indeholder krav om overbelastningsbeskyttelse men kun om kortslutningsbeskyttelse.

For kontaktskinner o.l. gælder blot, at mærkestrømmen for en foransiddende overbelastningsbeskyttelse (for det ledningssystem, der forsyner kontaktskinnen) ikke må overstige kontaktskinnens mærkestrøm.

431

Almindeligt.

431.1

Spændingsførende ledere skal normalt være beskyttet af en eller flere indretninger, som automatisk afbryder forsyningen i tilfælde af overbelastning (se 433) og kortslutning (se 434), medmindre overstrømmen er begrænset i overensstemmelse med 436. Overbelastnings- og kortslutningsbeskyttelsen skal koordineres i overensstemmelse med 435.

   

Note 1

Bestemmelser angående udførelse af overstrømsbeskyttelse er angivet i 473.

Note 2

Spændingsførende ledere, som er overbelastningsbeskyttet i overensstemmelse med 433 anses også for at være beskyttet mod fejl, der kan forårsage overstrømme af samme størrelse som overbelastningsstrømme.

Note 3

Bøjelige ledninger i fast installation og ledninger tilsluttet kanalskinnesystemer skal overstrømsbeskyttes efter disse bestemmelser.

Tilledninger, som tilsluttes stikkontakter eller udløbsrosetter o.l., kræves ikke overstrømsbeskyttet. Internationale bestemmelser for kortslutningsbeskyttelse af sådanne ledninger er under overvejelse. Indtil videre skal bestemmelserne i bilag A til kapitel 43 følges, medmindre bestemmelserne i 434 fuldt ud er opfyldt.

Note 4

Overstrømsbeskyttelse af ledninger sikrer ikke nødvendigvis beskyttelse af de apparater, som forbindes til disse ledninger.

432

Beskyttelsesudstyr.

 

Beskyttelsesudstyr skal vælges blandt det, der er angivet i 432.1 til 432.3.

432.1

Udstyr til beskyttelse mod både overbelastning og kortslutning.

 

Beskyttelsesudstyret skal kunne bryde alle overstrømme til og med den prospektive kortslutningsstrøm på det sted, hvor udstyret er installeret, se dog undtagelsen til 434.3.1. Det skal opfylde bestemmelserne i 433 og 434.

   

Note 1

Eksempler på sådant udstyr er:

   

-

Maksimalafbrydere med overbelastningsudløsning, herunder automatsikringer.

   

-

Maksimalafbrydere i forbindelse med sikringer.

   

-

Sikringer.

   

Note 2

Hvis der anvendes sikringer som fælles overbelastnings- og kortslutningsbeskyttelse, vil bestemmelsen i 434.3.2 automatisk være opfyldt.

432.2

Udstyr, der kun yder overbelastningsbeskyttelse.

 

Beskyttelsesudstyret har normalt en udløsetid, der er omvendt proportional med strømmens størrelse, og det behøver ikke at kunne bryde en eventuel kortslutningsstrøm. Det skal opfylde bestemmelserne i 433.

   

Eksempler på sådant udstyr er:

   

-

Kontaktorer kombineret med overbelastningsudløsning (termorelæer o.l.).

   

-

Motorværn.

432.3

Udstyr, der kun yder kortslutningsbeskyttelse.

 

Beskyttelsesudstyret kan benyttes, hvor overbelastningsbeskyttelse er opnået på anden måde, eller hvor det ifølge 473 er tilladt at udelade overbelastningsbeskyttelse. Udstyret skal kunne bryde kortslutningsstrømme til og med den prospektive kortslutningsstrøm. Det skal opfylde bestemmelserne i 434.

   

Eksempler på sådant udstyr er:

   

-

Maksimalafbrydere.

   

-

Sikringer.

432.4

Beskyttelsesudstyrets udløsekarakteristikker.

 

Udløsekarakteristikker for udstyr til overstrømsbeskyttelse skal være i overensstemmelse med de udløsekarakteristikker, der er angivet i IEC 269-1, 269-2, 269-3, 947-2 og 898 ( afsnit 119).

   

Det er dog tilladt at anvende udstyr med andre udløsekarakteristikker, forudsat at der herved opnås en mindst lige så god beskyttelse.

Det gælder f.eks., hvor luftledningssikringer anvendes til overstrømsbeskyttelse af andet end luftledninger. I så fald skal det - f. eks. ved beregning eftervises, at beskyttelsen er effektiv. For boliger se dog sidste note i 701.433A.

433

Overbelastningsbeskyttelse.

433.1

Almindeligt.

 

Strømkredse skal være beskyttet af udstyr, som afbryder enhver overbelastningsstrøm i lederne, før en sådan strøm kan medføre en temperaturstigning, der er skadelig for ledernes isolation, samlinger, afslutninger eller omgivelser.

433.2

Koordinering mellem ledere og beskyttelsesudstyr.

 

Følgende betingelser skal være opfyldt:

 

1.

IB [ In [ IZ

 

2.

I2 [ 1,45 $ IZ

 

hvor: IB er

strømkredsens forventede belastningsstrøm (dimensioneringsstrøm).

   

IZ er

lederens strømværdi, om nødvendigt korrigeret for omgivelsestemperatur og samlet fremføring af flere strømkredse, se 523.

   

In er

beskyttelsesudstyrets mærkestrøm.

     

For indstilleligt beskyttelsesudstyr er mærkestrømmen In den valgte strømindstilling.

   

I2 er

den strøm, der sikrer effektiv udløsning af beskyttelsesudstyret. I praksis sættes I2 lig med:

     

-

Udløsestrømmen ved den konventionelle tid for maksimalafbrydere, motorværn o.l.

     

-

Smeltestrømmen ved den konventionelle tid for sikringer.

   

Note 1

Den konventionelle tid, der anvendes i IEC-publikationerne, varierer mellem 1 og 4 timer afhængig af beskyttelsesudstyrets art og mærkestrøm. Som en forenkling kan I2 vælges ud fra fabrikantens udløsekurver som udløsestrømmen ved en udløsetid på 1 time.

Note 2

I visse tilfælde, f.eks. hvis der forekomer vedvarende overstrømme, som er mindre end I2, sikrer opfyldelse af bestemmelsen ikke fuldstændig beskyttelse, og den fører ikke nødvendigvis til den mest økonomiske løsning. Det forudsættes derfor, at strømkredsen dimensioneres således, at små overbelastninger af lang varighed ikke ofte vil forekomme.

 

Foranstående betingelse 2 vil umiddelbart være opfyldt for

 

-

maksimalafbrydere, der opfylder IEC 947-2

 

-

automatsikringer type B, C og D, der opfylder afsnit 119 (IEC 898),

 

-

sikringer med mærkestrøm In m 16A, der opfylder IEC 269-1, 269-2 eller 269-3.

 

For sikringer med mærkestrøm In [ 10A vil betingelse 2 være opfyldt, hvis sammenhængen mellem strømværdien Iz og mærkestrømmen In er som angivet i tabel 43 A.

TABEL 43 A

Strømværdi IZ
større end eller lig med

A

Sikrings
mærkestrøm In

A

2,5
5
7
12

2
4
6
10

 

For andre typer beskyttelsesudstyr, f.eks. automatsikringer type L og U og motorværn, er det nødvendigt at kontrollere, at betingelse 2 er opfyldt

+++FIGUR+++

433.3

Beskyttelse af parallelforbundne ledere.

 

Når det samme beskyttelsesudstyr beskytter flere parallelforbundne ledere, er Iz summen af de enkelte lederes strømværdier. Bestemmelsen kan kun anvendes, hvis lederne fører praktisk taget samme strøm. De enkelte ledere skal derfor have samme elektriske egenskaber (art, installationsmåde, længde, tværsnit) og må ikke have afgreninger.

434

Kortslutningsbeskyttelse.

434.1

Almindeligt

 

Strømkredse skal være beskyttet af udstyr, som afbryder enhver kortslutningsstrøm i lederne, før der kan opstå fare på grund af de termiske og mekaniske påvirkninger, som en sådan strøm kan medføre i ledere og forbindelser.

434.2

Fastlæggelse af prospektive kortslutningsstrømme.

 

Den forventede største og mindste prospektive kortslutningsstrøm skal fastlægges i alle de punkter i installationen, hvor det anses for nødvendigt. Dette kan gøres enten ved beregning eller ved måling.

   

Det er f.eks. nødvendigt at fastlægge den forventede største og mindste prospektive kortslutningsstrøm for enhver strømkreds såvel i kredsens udgangspunkt som i dens endepunkt, for at kunne sikre, at bestemmelsen i 434.3.2 er opfyldt, uanset hvor i kredsen, der opstår en kortslutning.

434.3

Kortslutningsbeskyttelsesudstyr.

 

Udstyr til kortslutningsbeskyttelse skal opfylde bestemmelserne i 434.3.1 og 434.3.2.

434.3.1

Brydeevnen skal mindst være lig med den prospektive kortslutningsstrøm på installationsstedet.

 

Undtagelse.

 

Lavere brydeevne er dog tilladt, hvis det pågældende beskyttelsesudstyr er beskyttet af en foransiddende kortslutningsbeskyttelse med den nødvendige brydeevne. I dette tilfælde skal der foretages en koordinering, således at den energi, som de to udstyr i serie slipper igennem, ikke overstiger den energi, som udstyret med den lave brydeevne kan tåle uden at blive beskadiget. Samtidigt må lederne, der beskyttes af de to udstyr i serie, ikke blive beskadiget.

 

I visse tilfælde kan det for udstyret med den lave brydeevne være nødvendigt at tage hensyn til andre karakteristika, som f.eks. dynamiske påvirkninger og lysbueenergi. Nærmere oplysninger om de egenskaber, der skal koordineres, skal indhentes hos fabrikanterne af det pågældende udstyr.

434.3.2

Alle strømme, der forårsages af en kortslutning et vilkårligt sted i strømkredsen, skal udkobles inden for en tid, der ikke overstiger den tid, som vil bringe lederne op på den tilladelige grænsetemperatur.

For udkoblingstider mellem 0,1 og 5 sekunder kan den tid, som vil medføre, at ledernes temperatur hæves fra den højst tilladte temperatur under normal drift til grænsetemperaturen, beregnes tilnærmelsesvis ud fra formlen:

 

t = (k · S)2

( I )

 

hvor:

S er

tværsnitsarealet i mm2

   

I er

kortslutningsstrømmen i A udtrykt ved effektivværdien,

   

k er

115

for PVC-isolerede kobberledere,

 

143

for kobberledere isoleret med tværbundet polyethylen (PEX) og ethylen-propylengummi (EPR),

 

134

for kobberledere isoleret med butylgummi,

 

76

for PVC-isolerede aluminiumledere,

 

94

for aluminiumledere isoleret med tværbundet polyethylen (PEX) og ethylen-propylengummi (EPR),

 

89

for aluminiumledere isoleret med butylgummi,

 

115

for tinloddede samlinger i kobberledere, med grænsetemperatur på 160 °C.

 

Note 1

Ved udkoblingstider på mindre end 0,1 sekund kan ovenstående formel ikke bruges direkte, idet andre faktorer end effektivværdien af den prospektive kortslutningsstrøm vil være afgørende for temperaturstigningen.

F.eks. kan en eventuel asymmetri i kortslutningsstrømmen blive afgørende ved de korte udkoblingstider. Asymmetriske strømme kan optræde ved kortslutning nær ved en transformer eller generator. De første strømspidser kan her blive to til tre gange så store som effektivværdien af den prospektive kortslutningsstrøm. Dermed kan den samlede energi, der afsættes i lederne før udkobling, blive væsentlig større end den energi, man kan beregne ud fra effektivværdien. Det er derfor nødvendigt at kontrollere, at (k · S)2 for lederne er større end den samlede energi (I2 · t), der afsættes i lederne under kortslutningen.

Hvis der anvendes strømbegrænsende beskyttelsesudstyr, dvs. udstyr som afbryder kortslutningsstrømmen, før den når sit forventede maksimum, kan man heller ikke beregne den energi, der afsættes i lederne, ud fra effektivværdien af den prospektive kortslutningsstrøm. I stedet skal man kontrollere, at (k · S)2 er større end den energi (I2 · t), som det strømbegrænsende udstyr slipper igennem før udkobling. Værdien af denne energi opgives af fabrikanten af beskyttelsesudstyret.

Note 2

Andre værdier for k er under overvejelse for:

 

-

Ledere med små tværsnit (for tværsnit mindre end 10 mm2 forventes det, at k-værdierne vil blive forhøjet).

 

-

Kortslutninger af mere end 5 sekunders varighed.

 

-

Andre typer af samlinger i ledere.

 

-

Uisolerede ledere.

 

-

Mineralisolerede ledninger.

 

Note 3

Mærkestrømmen for udstyr til kortslutningsbeskyttelse kan være større end ledningens strømværdi.

434.4

Kortslutningsbeskyttelse af parallelforbundne ledere.

 

Det samme udstyr kan kortslutningsbeskytte flere parallelforbundne ledere, forudsat at der foretages en passende koordinering mellem udstyrets funktionsegenskaber og installationsmåden for de parallelforbundne ledere. For valg af beskyttelsesindretning, se kapitel 53.

   

Der skal bl.a. tages hensyn til de forhold, der kan forekomme i tilfælde af en kortslutning, som ikke omfatter alle lederne.

Detaljerede bestemmelser er under overvejelse.

435

Koordinering af overbelastnings- og kortslutningsbeskyttelse.

435.1

Disponibel.

435.2

Beskyttelse ved hjælp af separate indretninger.

 

Bestemmelserne i 433 og 434 gælder for udstyr til henholdsvis overbelastningsbeskyttelse og kortslutningsbeskyttelse.

Udstyrets karakteristikker skal koordineres således, at den energi, som kortslutningsbeskyttelsen slipper igennem, ikke overstiger den energi, som overbelastningsbeskyttelsen kan tåle uden at blive beskadiget.

 

Bestemmelsen indebærer, at udstyr til overbelastningsbeskyttelse, bortset fra sikringer, skal fungere normalt efter en kortslutning. Der må f.eks. ikke forekomme svejsning eller klæbning af kontakter, og beskyttelsesudstyrets udløsekarakteristik må ikke ændres.

Bestemmelsen kræves opfyldt for motorværn, der anvendes generelt som overbelastningsbeskyttelse for ledninger.

Derimod behøver motorværn, der anvendes som overbelastningsbeskyttelse for ledninger, der udelukkende forsyner motorkredse, ikke opfylde bestemmelsen. For sådanne motorværn kan koordinering med kortslutningsbeskyttelsen i stedet følge IEC 947-4-1.

436

Begrænsning af overstrøm ved strømkildens egenskaber.

 

Ledere anses for at være beskyttet mod overbelastning og kortslutning, hvis de forsynes fra en strømkilde, som ikke kan afgive en strøm, der overstiger ledernes strømværdi (f.eks. visse ringetransformere, visse svejsetransformere og visse typer termoelektriske strømkilder).

BILAG A TIL KAPITEL 43

Supplement til 431.1, note 3.

1. For tilledninger, som tilsluttes udløbsrosetter o.l., skal der være følgende sammenhæng mellem ledertværsnittet for tilledningen og mærkestrømmen for den nærmeste foransiddende kortslutningsbeskyttelse i den faste installation:

Ledertværsnit

mm2

Størst tilladte
mærkestrøm for
kortslutningsbeskyttelse

A

[ 0,5
0,75
1

1,5
2,5
4

6
10
16

25
35
50

70
95

10
20
25

32
40
50

80
100
160

200
250
315

400
500

2. For stikkontakter i den faste installation skal der være følgende sammenhæng mellem stikkontaktens mærkestrøm og mærkestrømmen for den nærmeste foransiddende kortslutningsbeskyttelse:

Stikkontaktens
mærkestrøm

A

Størst tilladte
mærkestrøm
kortslutningsbeskyttelse

A

10
16
32

63
125
250

20
32
63

125
250
500

 

KAPITEL 44

BESKYTTELSE MOD OVERSPÆNDING

440

Indledning.

 

Internationale bestemmelser for beskyttelse mod overspændinger er under overvejelse. Indtil videre gælder kun bestemmelserne i 443.

443

Beskyttelse af elektriske installationer mod transiente atmosfæriske overspændinger overført fra forsyningsnettet.

   

Note 1

Størrelsen af sådanne atmosfæriske overspændinger og sandsynligheden for, at de medfører skader, afhænger bl.a. af forsyningsnettets udformning (jordkabler eller luftledninger) og af det kerauniske niveau (dvs. det antal dage pr. år, hvor man kan høre torden).

Note 2

Der ses bort fra direkte lynnedslag i forsyningsnettet.

443.1

I Danmark er det kerauniske niveau så lavt, at der uanset forsyningsnettets udformning ikke er krav om særskilt overspændingsbeskyttelse.

I visse tilfælde kan det imidlertid være formålstjenligt at udføre særskilt beskyttelse mod atmosfæriske overspændinger overført fra forsyningsnettet. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor der anvendes følsomt elektronisk udstyr i installationen. Eventuel etablering af overspændingsbeskyttelse skal aftales med ejer/bruger.

443.2

Hvis der etableres beskyttelse mod atmosfæriske overspændinger overført fra forsyningsnettet, skal beskyttelse udføres

 

-

enten med overspændingsafledere svarende til den ønskede beskyttelse og installeret som angivet i 534,

 

-

eller med andre midler, som mindst giver samme dæmpning af overspændingerne.

 

KAPITEL 45

BESKYTTELSE MOD UNDERSPÆNDING

451

Almindeligt.

451.1

Hvis en underspænding (spændingssænkning eller spændingssvigt med påfølgende tilbagevenden af spændingen) kan medføre fare for personer, husdyr eller ejendom, skal der træffes forholdsregler herimod. Der skal også træffes forholdsregler, hvis en del af installationen eller noget af det tilsluttede materiel kan skades ved en spændingssænkning.

Der kræves ikke beskyttelse mod underspænding, hvis skade på installation eller materiel anses for at være en acceptabel risiko, forudsat at personer ikke udsættes for fare.

451.2

Udstyr til beskyttelse mod underspænding kan have en tidsforsinkelse, hvis det materiel, der skal beskyttes, tåler kortvarig spændingssænkning eller spændingssvigt, uden at der herved opstår fare.

451.3

Hvis der anvendes kontaktorer, må en eventuel tidsforsinkelse af deres åbning eller genindkobling ikke forhindre momentan afbrydelse via styre- eller beskyttelsesudstyr.

451.4

Udstyr til beskyttelse mod underspænding skal have karakteristikker, som er forenelige med forholdene under start og drift af de beskyttede apparater.

451.5

Hvis genindkobling af et beskyttelsesudstyr kan skabe en farlig situation, må genindkoblingen ikke være automatisk.

 

KAPITEL 46

ADSKILLELSE OG AFBRYDNING

460

Indledning.

 

Dette kapitel omhandler foranstaltninger til ikke-automatisk adskillelse og afbrydning, direkte eller fjernbetjent. Formålet er at forhindre eller fjerne farer, der kan opstå under brugen af eller ved arbejde på elektriske installationer, materiel og maskiner.

   

Betegnelsen ikke-automatisk er anvendt for at vise, at adskillelse eller afbrydning ikke skal ske automatisk, som det f.eks. er tilfældet ved beskyttelse mod elektrisk chok (se 413.1) eller ved overstrømsbeskyttelse (se 431.1).

461

Almindeligt.

461.1

Alt materiel til adskillelse eller afbrydning skal, i overensstemmelse med den eller de funktioner det er beregnet til, opfylde bestemmelserne i 537.

461.2

I TN-C systemer må PEN-lederen ikke adskilles eller afbrydes.

I TN-S systemer kræves ikke adskillelse eller afbrydning af nullederen.

   

For alle forsyningssystemer gælder, at beskyttelsesledere ikke må adskilles eller afbrydes, se også 543.3.3.

461.3

De foranstaltninger, der er beskrevet i dette kapitel, erstatter ikke de beskyttelsesforanstaltninger, der er beskrevet i kapitel 41 til 45.

462

Adskillelse.

462.1

Enhver strømkreds skal kunne adskilles fra hver af de spændingsførende forsyningsledere med undtagelse af de ledere, som er nævnt i 461.2.

Adskillelsen kan være fælles for flere strømkredse, hvis driftsforholdene tillader det.

I installationer i boliger, butikker, kontorer, skoler, mindre værksteder o.l. gælder dog følgende:

For 230/400 V grupper, der forsyner brugsgenstande eller stikkontakter og har en mærkestrøm på højst 16 A, skal der altid installeres en afbryder ved strømkredsens udgangspunkt. Afbryderen skal opfylde bestemmelserne for materiel til adskillelse i 537.2.

   

Der kræves derimod ikke afbryder ved udgangspunktet for de nævnte grupper i f.eks. landbrug, industri og anden produktions- eller servicevirksomhed.

462.2

Der skal træffes forholdsregler for at forhindre, at materiel af enhver art utilsigtet bliver sat under spænding efter adskillelse.

   

Bestemmelsen kan f.eks. opfyldes ved, at det materiel, der anvendes til adskillelse, enten aflåses eller er anbragt i aflåst rum eller kapsling, eller ved at der anbringes advarselsskilte ved materiellet.

Kortslutning og forbindelse til jord kan anvendes som supplerende foranstaltning.

462.3

Hvis et apparat (eller en kapsling) indeholder spændingsførende dele, som er forbundet til forskellige strømkredse, skal apparatet forsynes med et skilt, som advarer mod, at der kan være farlige spændingsførende dele inde i apparatet, hvis ikke alle de pågældende strømkredse bliver adskilt fra forsyningen. Skilt kræves ikke, hvis en tvangskobling sikrer, at alle de pågældende strømkredse adskilles fra forsyningen.

462.4

Hvor det er nødvendigt, skal der træffes foranstaltninger til afladning af oplagret elektrisk energi.

   

Tilladelige værdier for oplagret elektrisk energi er under overvejelse.

463

Afbrydning for mekanisk vedligeholdelse.

463.1

Der skal forefindes midler til afbrydning, hvor mekanisk vedligeholdelsesarbejde kan indebære fare for legemsbeskadigelse.

   

Note 1

Mekanisk materiel, der forsynes med elektrisk energi, kan indeholde såvel roterende maskiner som varmeelementer og elektromagnetisk materiel.

Note 2

Systemer, der drives på anden måde, f.eks. pneumatiske, hydrauliske eller ved damp, er ikke omfattet af disse bestemmelser.

I sådanne tilfælde er det ikke altid tilstrækkeligt at afbryde den tilhørende elektriske forsyning.

463.2

Der skal træffes forholdsregler for at forhindre, at materiellet utilsigtet bliver genindkoblet under mekanisk vedligeholdelse, medmindre afbrydningsmidlet til stadighed overvåges af den eller de personer, der udfører vedligeholdelsen.

   

Bestemmelsen kan f.eks. opfyldes ved, at det materiel, der anvendes til afbrydning, enten aflåses eller er anbragt i aflåst rum eller kapsling, eller ved at der anbringes advarselsskilte ved materiellet.

464

Nødafbrydning, herunder nødstop.

464.1

Der skal forefindes midler til nødafbrydning for enhver del af en installation, hvor det kan være nødvendigt at afbryde eller styre forsyningen for at fjerne en uventet fare.

464.2

Hvor der er risiko for elektrisk chok, skal nødafbryderen bryde alle spændingsførende ledere. Nulledere i TN-S systemer behøver dog ikke brydes.

464.3

Midler til nødafbrydning, herunder nødstop, skal virke så direkte som muligt. Den pågældende forsyning skal afbrydes ved én manøvre.

464.4

Nødafbrydningen skal virke således, at den ikke indfører yderligere fare eller griber forstyrrende ind i den samlede manøvre, der er nødvendig for at fjerne faren.

464.5

Midler til nødstop skal forefindes, hvor elektrisk frembragte bevægelser kan give anledning til fare.

465

Funktionsafbrydning (styring).

   

Selvom der i indledningen i 460 er brugt betegnelsen ikke-automatisk afbrydning, kan der til funktionsafbrydning anvendes automatisk koblingsudstyr som f. eks. termostater, fotoceller o.l.

465.1

Almindeligt.

465.1.1

Der skal forefindes materiel til funktionsafbrydning for enhver del af en strømkreds, hvis denne del skal kunne styres uafhængigt af andre dele af installationen.

465.1.2

Materiel til funktionsafbrydning behøver ikke af afbryde alle spændingsførende ledere i en strømkreds.

Enpolet koblingsudstyr må ikke anbringes i nullederen.

465.1.3

Generelt skal alle brugsgenstande, som kræver styring, kunne ind- og udkobles med koblingsudstyr egnet til funktionsafbrydning.

Det samme koblingsudstyr kan styre flere brugsgenstande beregnet til at fungere samtidigt.

465.1.4

Stikpropper og stikkontakter med en mærkestrøm, der ikke er større end 16 A, kan anvendes til funktionsafbrydning.

465.1.5

Koblingsudstyr til omskiftning mellem forskellige strømkilder, skal koble alle spændingsførende ledere og må ikke kunne sætte strømkilderne i parallel, medmindre installationen er specielt indrettet dertil.

I disse tilfælde må der ikke ske adskillelse i PEN-ledere eller i beskyttelsesledere.

465.2

Styrekredse (hjælpekredse).

 

Styrekredse skal udformes, anbringes og beskyttes således, at det begrænser de farer der kan opstå ved, at en fejl mellem styrekredsen og andre ledende dele fører til fejlfunktion af det styrede apparat (f.eks. til utilsigtet manøvre).

465.3

Motorstyring.

465.3.1

Styrekredse for motorer skal udformes således, at en motor forhindres i at genstarte automatisk efter en standsning, der skyldes spændingssænkning eller spændingssvigt, hvis en sådan genstart kan medføre fare.

465.3.2

Ved modstrømsbremsning af en motor skal der træffes foranstaltninger til at undgå en ændring af omløbsretningen efter bremsningen, hvis en sådan ændring kan medføre fare.

465.3.3

Hvor sikkerheden afhænger af en motors omløbsretning, skal der træffes foranstaltninger til at hindre forkert omløbsretning, f.eks. på grund af svigt af en fase.

 

KAPITEL 47

ANVENDELSE AF BESKYTTELSESMETODER

470

Almindeligt.

470.1

Beskyttelse skal anvendes i enhver installation, del af en installation og for materiel i det omfang, det kræves i bestemmelserne i dette kapitel.

470.2

Ved valg af beskyttelsesmetode gælder desuden eventuelle særlige bestemmelser i del 7.

470.3

Beskyttelsen skal være sikret

 

a)

enten ved materiellet i sig selv,

 

b)

eller ved anvendelse af en beskyttelsesmetode i forbindelse med installationens udførelse,

 

c)

eller ved en kombination af a) og b).

470.4

Forskellige beskyttelsesmetoder, der anvendes i samme installation eller samme del af en installation, må ikke forringe eller ophæve hinanden.

471

Beskyttelse mod elektrisk chok.

471.1

Beskyttelse mod direkte berøring.

471.1.1

Elektrisk materiel skal være omfattet af en af de beskyttelsesmetoder mod direkte berøring, som er angivet i 411 og 412.

471.1.2

Beskyttelse ved isolation af spændingsførende dele (412.1) og ved barrierer eller kapslinger (412.2) kan anvendes overalt.

471.1.3

Beskyttelse ved spærringer (412.3) eller ved placering uden for rækkevidde (412.4) må kun anvendes i rum eller områder, hvortil kun instruerede eller sagkyndige personer har adgang, se f.eks. kapitel 725.

471.1.4

Beskyttelse ved ekstra lav spænding, SELV og PELV (411.1) kan normalt anvendes som beskyttelse mod direkte berøring, hvis spændingen ikke overstiger 25 V ~ eller 60 V=, medmindre andet er angivet i del 7.

   

I visse tilfælde kræves der yderligere beskyttelse mod direkte berøring i form af isolation, barrierer eller kapslinger selv ved spændinger, der er lavere end de angivne værdier. Det gælder f.eks. for

   

-

Badeområder, se kapitel 705

   

-

Svømmebassiner, se kapitel 706

   

-

Saunaer, se kapitel 707

   

-

Landbrug, se kapitel 708

   

-

Snævre ledende rum, se kapitel 709.

471.1.5

Beskyttelse ved FELV (411.3) kan anvendes overalt.

   

I virkeligheden er der tale om beskyttelse mod direkte berøring ved isolation, barriere eller kapsling, se 411.3.2.

471.2

Beskyttelse mod indirekte berøring.

471.2.1

Elektrisk materiel skal være omfattet af en af de beskyttelsesmetoder mod elektrisk chok ved indirekte berøring, som er angivet i 411 og 413.

 

Undtagelser:

   

1.

For visse udsatte dele, som ikke frembyder fare, kan beskyttelse mod indirekte berøring udelades. Det drejer sig om udsatte dele, som ikke er beregnet til at blive berørt under normal brug, og som på grund af deres små dimensioner (maks. 50 x 50 mm) eller deres anbringelse ikke kan gribes med hånden eller komme i berøring med en større del af menneskelegemet.

   

Bestemmelsen gælder f.eks. for skruer, nitter, mærkeplader og kabelbøjler.

   

2.

Desuden kan beskyttelse mod indirekte berøring udelades for følgende materiel eller brugsgenstande:

 

-

Stålrør i synlige eller skjulte rørinstallationer.

 

-

Trafikreguleringsanlæg.

 

-

Vejafmærkninger.

 

-

Markeringslys for luft- og søfart.

 

-

Luftværnssirener.

 

-

Motorer til brandslukning.

 

3.,

Endelig indeholder nogle af de særlige bestemmelser i del 7 lempelser til det almindelige krav om beskyttelse mod indirekte berøring, se f.eks. kapitel 718, 722 og 725.

471.2.2

Hvilke beskyttelsesmetoder, der må anvendes i en given situation, afhænger af, i hvilket omfang de personer, som skal beskyttes, er i kontakt med jordpotentiale samt af deres kropsmodstand.

Hvis kropsmodstanden er lille, eller hvis der er tale om ofte eller vedvarende kontakt med jordpotentiale, kan der gælde særlige krav i del 7. Det gælder f.eks. i badeområder (kapitel 705) og i snævre ledende rum (kapitel 709).

Hvis der ikke stilles særlige krav i del 7, gælder bestemmelserne i 471.2.3 til 471.2.6.

471.2.3

Beskyttelse ved automatisk afbrydelse af forsyningen (413.1) kan anvendes overalt.

Denne beskyttelsesmetode skal normalt anvendes i enhver installation, dog ikke for dele af installationen som er omfattet af en anden beskyttelsesmetode.

   

Note 1

Ovenstående forhindrer ikke, at der udelukkende benyttes andre beskyttelsesmetoder for en hel installation, hvis dette er muligt.

Note 2

Hvis en del af en installation er omfattet af en anden beskyttelsesmetode, behøver der ikke fremføres beskyttelsesleder i denne del, medmindre det er nødvendigt for at opfylde bestemmelserne for den anvendte beskyttelsesmetode.

Der behøver f.eks. ikke fremføres beskyttelsesleder til tilslutningssteder beregnet til fast tilslutning af klasse II materiel.

471.2.3.1

Hvis automatisk afbrydelse af forsyningen kan medføre fare (se eksempler i 473.1.4), skal beskyttelsen udføres som angivet i 471.2.4.

471.2.4

Beskyttelse

 

-

ved anvendelse af materiel af klasse II (413.2),

 

-

ved separat strømkreds (413.5),

 

-

ved ekstra lav spænding, SELV og PELV (411.1), og

 

-

ved FELV (411.3)

 

kan anvendes overalt.

 

Disse beskyttelsesmetoder anvendes normalt for enkelte brugsgenstande (eller andet materiel) eller for enkelte dele af en installation.

471.2.5

Beskyttelse ved ikke-ledende områder (413.3) eller ved lokale udligningsforbindelser uden jordforbindelse (413.4) må kun anvendes efter særlig tilladelse fra Elektricitetsrådet.

   

Forudsætningerne for at tilladelse gives er

   

-

dels at beskyttelse ved automatisk afbrydelse af forsyningen ikke kan gennemføres eller er klart uhensigtsmæssig, og

   

-

dels at det til stadighed kontrolleres, at betingelserne for disse beskyttelsesmetoder fortsat er opfyldt.

   

Særlig tilladelse kan f.eks. gives for installationer i prøverum, hvor kun særligt instruerede personer må arbejde.

471.2.6

Enhver stikkontakt i den faste installation skal være omfattet af en af følgende beskyttelsesmetoder:

 

-

Beskyttelse ved automatisk afbrydelse af forsyningen (413.1).

 

-

Beskyttelse ved separat strømkreds (413.5).

 

-

Beskyttelse ved ekstra lav spænding, SELV og PELV (411.1).

 

-

Beskyttelse ved FELV (411.3).

 

Dette gælder dog ikke i de særlige tilfælde, hvor beskyttelsen udføres som angivet i 471.2.5.

472

Disponibel.

473

Overstrømsbeskyttelse af ledningssystemer.

473.1

Overbelastningsbeskyttelse.

473.1.1

Placering af overbelastningsbeskyttelse.

473.1.1.1

Overbelastningsbeskyttelsen skal normalt anbringes på det sted, hvor en ændring, f.eks. i tværsnit, materiale, lederisolation eller varmeafledningsforhold, medfører en reduktion af ledernes strømværdi.

473.1.1.2

Overbelastningsbeskyttelsen kan anbringes et vilkårligt sted i den ledning, der skal beskyttes, hvis ledningen mellem det sted, hvor der sker en ændring og det sted, hvor overbelastningsbeskyttelsen er anbragt, hverken har afgreninger eller stikkontakter.

+++FIGUR+++

473.1.1.3

Overbelastningsbeskyttelsen kan anbringes i flere strømkredse, som forsynes fra den ledning, der skal beskyttes. Ledningen mellem det sted, hvor der sker en ændring og det sted, hvor overbelastningsbeskyttelsen er anbragt, må hverken have afgreninger uden særskilt overbelastningsbeskyttelse eller forsyne stikkontakter.

Når overbelastningsbeskyttelsen er anbragt i flere strømkredse, må summen af overbelastningsbeskyttelsernes mærkestrømme ikke være større end mærkestrømmen for den overbelastningsbeskyttelse, som ville kunne beskytte ledningen.

   

Bestemmelserne i 473.1.1.2 og 473.1.1.3 gælder ikke for ledninger i eksplosionsfarlige områder (se kapitel 704) eller i sprængstofrum (se kapitel 715).

+++FIGUR+++

473.1.1.4

Ledninger, som er beskyttet af en foransiddende overbelastningsbeskyttelse, kræves ikke særskilt overbelastningsbeskyttet.

+++FIGUR+++

473.1.2

Udeladelse af overbelastningsbeskyttelse.

   

Denne paragraf gælder ikke for installationer i områder, for hvilke der angives særlige betingelser om overbelastningsbeskyttelse i del 7, f.eks. brandfarlige og eksplosionsfarlige områder.

 

Udstyr til overbelastningsbeskyttelse kan udelades i

 

a)

en ledning, der kun forsyner en enkelt fast tilsluttet brugsgenstand, hvis det kan antages, at brugsgenstanden ikke kan forårsage overbelastning af ledningen. Det er en forudsætning, at ledningen er kortslutningsbeskyttet efter bestemmelserne i 434.

 

b)

Installationer til telekommunikation, styring, signalgivning o.l.

   

Betingelser for overbelastningsbeskyttelse af de installationer, der er nævnt under pkt. b) er under overvejelse.

+++FIGUR+++

+++FIGUR+++

   

Eksempler på brugsgenstande, der kan antages ikke at kunne forårsage overbelastning:

   

-

Termiske apparater (vandvarmere, strålevarmere, kogeapparater mv.)

   

-

Belysningsarmaturer (forudsat, at ledningen til armaturet er dimensioneret efter den største lyskildeeffekt, der kan isættes).

   

-

Motorer, som selv med blokeret rotor ikke optager en strøm, der overstiger ledningens strømværdi.

473.1.3

Placering eller udeladelse af overbelastningsbeskyttelse i IT-systemer.

 

I IT-installationer gælder bestemmelserne for alternativ placering (473.1.1.2 til 473.1.1.4) eller udeladelse af overbelastningsbeskyttelse (473.1.2) kun

 

-

hvis enhver strømkreds, som ikke er overbelastningsbeskyttet, er beskyttet af en fejlstrømsafbryder.

 

-

eller alt materiel, der forsynes fra en sådan strømkreds - herunder ledninger - er udført som materiel af klasse II, se 413.2.

473.1.4

Tilfælde, hvor det af sikkerhedsgrunde anbefales at udelade overbelastningsbeskyttelse.

 

Det anbefales at udelade overbelastningsbeskyttelse af strømkredse, der forsyner brugsgenstande, for hvilke en uventet afbrydelse af strømkredsen kan medføre fare.

 

Eksempler på sådanne tilfælde er:

 

-

Magnetiseringskredse i roterende maskiner.

 

-

Strømkredse til løftemagneter.

 

-

Strømkredse, der forsyner brandslukningsudstyr.

 

-

Strømtransformeres sekundærkredse.

 

-

Strømkredse til luftværnssirener.

 

-

Strømkredse, der forsyner motorer til hurtiglukkeventiler i fjernvarmeanlæg.

   

I sådanne tilfælde anbefales det at installere en overbelastningsalarm.

473.2

Kortslutningsbeskyttelse.

473.2.1

Placering af kortslutningsbeskyttelse.

 

Udstyr til kortslutningsbeskyttelse skal normalt anbringes på det sted, hvor en ændring i tværsnit, materiale eller lederisolation medfører en ændring af ledernes kortslutningsmæssige egenskaber.

473.2.2

Alternativ placering af kortslutningsbeskyttelse.

473.2.2.1

Kortslutningsbeskyttelsen kan anbringes efter det sted, hvor der sker en ændring, hvis ledningen mellem dette sted og kortslutningsbeskyttelsen samtidig opfylder følgende tre betingelser:

 

a)

Længden er ikke over 3 m.

 

b)

Ledningen er fremført på en sådan måde, at faren for kortslutning kan anses for udelukket.

   

Dette kan opnås f.eks. ved at forstærke beskyttelsen af ledningen mod ydre påvirkninger.

 

c)

Ledningen er installeret på en sådan måde, at brandfare og fare for personer kan anses for udelukket.

   

Bestemmelsen gælder ikke for installationer i brandfarlige områder (se kapitel 703), i eksplosionsfarlige områder (se kapitel 704) eller i sprængstofrum (se kapitel 715).

+++FIGUR+++

473.2.2.2

Hvis en kortslutningsbeskyttelse anbragt foran det sted, hvor der sker en ændring, har en sådan udløsekarakteristik, at ledningen efter ændringen er kortslutningsbeskyttet i overensstemmelse med bestemmelserne i 434.3.2, kræves denne ledning ikke særskilt kortslutningsbeskyttet.

+++FIGUR+++

473.2.3

Udeladelse af kortslutningsbeskyttelse.

 

Der kræves ikke kortslutningsbeskyttelse af

 

-

ledere, der forbinder generatorer, transformere, ensrettere og akkumulatorbatterier med tilhørende

 

-

tavler, når beskyttelsesudstyret er anbragt i disse tavler,

 

-

strømkredse, hvor frakobling vil kunne medføre fare, se eksempler i 473.1.4,

 

-

visse målekredse,

 

forudsat, at følgende to betingelser samtidig er opfyldt:

 

a)

Ledningen er fremført på en sådan måde, at faren for kortslutning kan anses for udelukket.

 

b)

Ledningen er installeret på en sådan måde, at brandfare og fare for personer kan anses for udelukket.

473.3

Krav, som er afhængige af strømkredsens art.

473.3.1

Beskyttelse af faselederne.

473.3.1.1

Der skal foretages overstrømsdetektion i alle faseledere. Den skal forårsage frakobling af den leder, hvori der registreres overstrøm, men ikke nødvendigvis frakobling af andre spændingsførende ledere, se dog 473.3.1.2.

473.3.1.2

I TT-systemer kan overstrømsdetektion udelades i en af faselederne i strømkredse, der forsynes mellem faserne, og i hvilke nulleder ikke er fremført. Følgende betingelser skal dog samtidig være opfyldt:

 

a)

Der skal i selve strømkredsen eller foran denne findes en differentialbeskyttelse (f.eks. en fejlstrømsafbryder), som kan frakoble alle faseledere.

 

b)

Der må ikke fremføres nulleder fra et kunstigt nulpunkt i strømkredse, der er beliggende efter den under a) nævnte differentialbeskyttelse.

   

Fælles for 473.3.1.1 og 473.3.1.2 gælder:

Hvis frakobling af en enkelt fase kan medføre fare, f.eks. ved trefasede motorer, skal der træffes passende forholdsregler herimod.

473.3.2

Beskyttelse af nullederen

   

Ifølge 531.2 må der ikke anvendes enpolet koblingsudstyr som f.eks. sikringer i nullederen.

473.3.2.1

TT- eller TN-systemer.

 

a)

Hvis nullederens tværsnit mindst er lig med eller ækvivalent med faseledernes tværsnit, kræves der ikke overstrømsdetektion eller frakoblingsudstyr i nullederen.

 

b)

Hvis nullederens tværsnit er mindre end faseledernes tværsnit, kræves der overstrømsdetektion i nullederen, bestemt af nullederens tværsnit. Denne detektion skal forårsage frakobling af faselederne, men ikke nødvendigvis af nullederen.

   

Der kræves dog ikke overstrømsdetektion i nullederen, hvis følgende betingelser samtidig er opfyldt:

   

-

Nullederen er kortslutningsbeskyttet af faseledernes kortslutningsbeskyttelse, og

   

-

den største strøm, som forventes at gå gennem nullederen under normalt drift er mindre end 50 % af nullederens strømværdi.

   

Note 1

Den sidste betingelse er opfyldt, hvis effekten er fordelt så jævnt som muligt mellem de forskellige faser. Blandt andet skal summen af de optagne effekter for enfasede belastninger (såsom f.eks. belysning og stikkontakter) være væsentlig mindre end den totale effekt, der føres af den pågældende strømkreds.

Nullederens tværsnit må ikke være mindre end angivet i 524.

Note 2

I TN-C-systemer må den kombinerede beskyttelses- og nulleder (PEN-leder) aldrig afbrydes.

473.3.2.2

IT-systemer.

 

I IT-systemer anbefales det kraftigt at undlade fremføring af nullederen.

Hvis nullederen alligevel fremføres, skal der foretages overstrømsdetektion i nullederen i alle strømkredse. Denne detektion skal forårsage frakobling af alle spændingsførende ledere i den tilhørende strømkreds, inklusive nullederen.

Der kræves dog ikke overstrømsdetektion i nullederen, hvis en en af følgende betingelser er opfyldt:

 

-

Nullederen er effektivt kortslutningsbeskyttet af foransiddende beskyttelsesudstyr, f.eks. ved indgangen til installationen, i overensstemmelse med bestemmelserne i 434.3.

 

-

Strømkredsen er beskyttet af en fejlstrømsafbryder med en mærkeudløsestrøm, der ikke overstiger 0,15 gange strømværdien for den tilhørende nulleder. Fejlstrømsafbryderen skal frakoble alle spændingsførende ledere i den pågældende strømkreds, inklusive nullederen.

473.3.3

Frakobling og genindkobling af nullederen.

 

Når der sker frakobling af nullederen, skal frakobling og genindkobling foregå således, at nullederen ikke frakobles før faselederne, og den skal genindkobles samtidig med eller før faselederne.

474

Overbelastningsbeskyttelse af motorer.

474.1

Motorer, der starter eller er i drift uden tilsyn, skal være overbelastningsbeskyttet. Motorer i brandfarlige eller eksplosionsfarlige områder og i sprængstofrum skal overbelastningsbeskyttes efter reglerne herom i del 7.

474.2

Hvis overbelastningsbeskyttelse af en motor er krævet, skal den være udført på en af nedennævnte måder:

 

1.

Motoren skal være således konstrueret, at motorviklingernes temperatur ved overbelastningen ikke overstiger de i afsnit 134-1, §19.6, angivne værdier.

 

2.

Motoren skal være forsynet med termofølere (temperaturfølsomme afbrydere eller temperaturfølere), der direkte eller gennem forbindelse med en kontaktor bevirker, at motorstrømmen afbrydes ved overbelastning, således at motorviklingens temperatur ikke overstiger de i afsnit 134.1, §19.6, angivne værdier.

 

3.

Motoren skal strømforsynes gennem en i den pågældende brugsgenstand indbygget overstrømsafbryder.

 

4.

Motoren skal strømforsynes gennem et motorværn (motorbeskyttelsesafbryder) justeret efter motorens fuldlaststrøm.

   

Beskyttelse efter reglerne i pkt. 1 eller pkt. 2 må kun anvendes, såfremt motoren er mærket med oplysning om, at den opfylder de krævede betingelser herfor.

474.3

Der kræves ikke overbelastningsbeskyttelse af motorer, der har en sådan sikkerhedsmæssig funktion, at strømafbrydelse kan medføre fare.

   

Eksempler:

   

-

Motorer til brandslukning.

   

-

Motorer til hurtiglukkeventiler i fjernvarmeanlæg.

     

I sådanne tilfælde anbefales det at installere en overbelastningsalarm.

 

DEL 5

VALG OG INSTALLATION AF MATERIEL

KAPITEL 51

FÆLLES BESTEMMELSER

510

Almindeligt.

510.1

Materiellet skal vælges og installeres således,

 

-

at Stærkstrømsbekendtgørelsens bestemmelser er opfyldt,

   

I forbindelse med et installationsarbejde er det tilladt at udskære eller bore nødvendige huller i materiel for ledningers forsvarlige indføring og for materiellets fastgørelse til bygningsdele, forudsat at materielbestemmelserne overholdes.

 

-

at materiellet kan modstå de påvirkninger og ydre forhold, det kan blive udsat for, og

 

-

at installationen kan fungere som tilsigtet.

510.2

Materiellet skal monteres, tilsluttes og anvendes i overensstemmelse med anvisninger af sikkerhedsmæssig betydning, f.eks. fabrikantanvisninger. Anvisninger skal være affattet på dansk.

511

Konstruktionsbestemmelser.

511.1

Materiellet skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i afdeling C for konstruktion af materiel af den pågældende art.

511.2

Bestemmelserne i afdeling C skal i den udstrækning, hvori de kan finde anvendelse, desuden overholdes for materiel, for hvilket der ikke foreligger særskilte bestemmelser.

512

Driftsforhold og ydre forhold.

512.1

Driftsforhold.

512.1.1

Spænding.

 

Materiellet skal være beregnet for installationens nominelle spænding (effektivværdien ved vekselstrøm).

I IT-installationer, hvor nullederen er fremført, skal materiel, der er tilsluttet mellem fase og nul være isoleret for spændingen mellem faserne.

   

For visse typer materiel kan det være nødvendigt at tage hensyn til den højeste og/eller den laveste spænding, der kan forventes at forekomme under normalt drift.

512.1.2

Strøm.

 

Materiellet skal vælges, så mærkestrømmen mindst er lig med den største vedvarende strøm, materiellet skal kunne føre under normal drift.

Materiellet skal også kunne føre den strøm, som kan forekomme under unormale forhold, indtil beskyttelsesudstyret kobler ud.

512.1.3

Frekvens.

 

Materiel, der er frekvensafhængig, skal have en mærkefrekvens, som svarer til strømkredsens frekvens.

512.1.4

Effekt.

 

Materiel, der vælges ud fra dets effektdata, skal være egnet til de normale driftsforhold, idet der skal tages hensyn til belastningsfaktoren.

512.1.5

Indbyrdes tilpasning.

 

Medmindre der er truffet egnede forholdsregler i forbindelse med udførelsen af installationen, skal alt materiel vælges således, at det under normal drift, herunder ind- og udkoblinger, ikke kan medføre skadelige påvirkninger på andet materiel eller på strømforsyningen.

512.2

Ydre forhold.

512.2.1

Materiellet skal vælges og installeres, så det svarer til de ydre forhold, det kan blive udsat for, dels for at sikre materiellets korrekte funktion og dels for at sikre, at beskyttelserne af sikkerhedsgrunde angivet i del 4 er effektive.

   

Eksempler på de ydre forhold, der skal tages hensyn til, er angivet i kapitel 32.

For særlige installationer eller områder, se desuden del 7.

512.2.2

Selv om materiellet ikke ved sin konstruktion har egenskaber, der svarer til de ydre forhold på opstillingsstedet, kan det alligevel anvendes, såfremt det forsynes med en egnet supplerende beskyttelse i forbindelse med installationens udførelse. Denne beskyttelse må ikke forringe det beskyttede materiels funktion (f.eks. i termisk henseende).

512.2.3

Når forskellige ydre forhold forekommer samtidig, kan de enten være uafhængige af eller påvirke hinanden. Kapslingsklassen skal vælges i overensstemmelse hermed.

512.3

Kapslingsklasser.

512.3.1

Materiel inddeles i kapslingsklasser, som angiver

 

-

dels beskyttelsen af selve materiellet mod indtrængen af fremmedlegemer og vand,

 

-

og dels beskyttelsen af personer mod berøring af farlige dele.

 

Til angivelse af en kapslingsklasse anvendes bogstaverne IP efterfulgt af to cifre og eventuelt på tredie plads et bogstav.

Første ciffer angiver altid graden af beskyttelse mod, at fremmedlegemer kan trænge ind i materiellet, men samtidigt angiver det en vis mindste grad af beskyttelse af personer mod berøring med farlige dele.

Andet ciffer angiver graden af beskyttelse mod, at vand kan trænge ind i materiellet.

Det eventuelle bogstav på tredie plads angiver graden af beskyttelse af personer mod berøring af farlige dele, men det benyttes kun i følgende to tilfælde:

 

-

Hvis graden af berøringsbeskyttelse er højere end angivet ved første ciffer.

   

F. eks. angiver betegnelsen IP2XC, at materiellet er beskyttet mod indtrængen af fremmedlegemer med en diameter på 12,5 mm eller mere, men at det yderligere yder beskyttelse mod berøring af farlige dele med et stykke værktøj, f.eks. en skruetrækker, med en diameter på 2,5 mm og en længde på 100 mm.

 

-

Hvis der kun er behov for at angive graden af berøringsbeskyttelse, mens graden af beskyttelse mod, at fremmedlegemer kan trænge ind i materiellet, er uden betydning.

   

Det gælder f.eks., hvor kapslinger skal give beskyttelse mod direkte berøring som angivet i 412.2.

F.eks. angiver kapslingsklassen IPXXB, at materiellet skal være beskyttet mod berøring af farlige dele med en finger, mens der ikke er krav om beskyttelse mod indtrængen af fremmedlegemer.

 

Hvis det f.eks. i en forskrift eller specifikation kun er nødvendigt at stille krav til kapslingsklassen med hensyn til de egenskaber, som karakteriseres af det ene af cifrene eller af bogstavet på tredie plads, erstattes det eller de cifre, som karakteriserer egenskaber, hvortil der ikke stilles krav, med et X.

512.3.2

Betydningen af de forskellige cifre og bogstaver fremgår af tabel 51 A, 51 B og 51 C.

   

De fuldstændige bestemmelser for kapslingsklasser fremgår af IEC 529.

TABEL 51 A

IP-KODE, FØRSTE CIFFER

Første

ciffer

Kort beskrivelse

Krav til udførelse

0

Ubeskyttet

Ingen særlig beskyttelse

1

Beskyttet mod faste genstande med en diameter på 50 mm eller mere.

~--------------------------------------------------

Beskyttet mod berøring af farlige dele med bagsiden af en hånd.

En kugle med en diameter på 50 mm må ikke trænge ind i materiellet.

-------------------------------------------------------------------

Kuglen skal forblive i tilstrækkelig afstand fra farlige dele.

2

 

 

Beskyttet mod faste genstande med en diameter på 125 mm eller mere.

---------------------------------------------------

Beskyttet mod berøring af farlige dele med en finger.

En kugle med en diameter på 125 mm må ikke kunne trænge inde i materiellet.

-------------------------------------------------------------------

En leddelt prøvefinger med en diameter på 12 mm og en længde på 80 mm skal forblive i tilstrækkelig afstand fra farlige dele.

3

Beskyttet mod faste genstande med en diameter på 25 mm eller mere.

----------------------------------------------------

Beskyttet mod berøring af farlige dele med et stykke værktøj.

En prøvepind med en diameter på 25 mm må ikke kunne trænge ind i materiellet.

-------------------------------------------------------------------

Prøvepinden skal forblive i tilstrækkelig afstand fra farlige dele.

4

Beskyttet mod faste genstande med en diameter på 10 mm eller mere.

---------------------------------------------------

Beskyttet mod berøring af farlige dele med tråde o.l.

En stiv prøvepind med en diameter på 10 mm må ikke kunne trænge ind i materiellet.

-------------------------------------------------------------------

Prøvetråden skal forblive i tilstrækkelig afstand fra farlige dele.

5

Støvskærmet.

Indtrængen af støv er ikke helt forhindret, men støv må ikke trænge ind i en sådan mængde, at det påvirker materiellets funktion eller sikkerhed.

6

Støvtæt.

Der må ikke kunne trænge støv ind i materiellet.

TABEL 51 B

IP-KODE, ANDET CIFFER

Andet

ciffer

Kort beskrivelse

Krav til udførelse

0

Ubeskyttet.

Ingen særlig beskyttelse.

1

Beskyttet mod vanddråber.

Lodret faldende vanddråber må ikke have nogen skadelig virkning.

2

Beskyttet mod vanddråber ved hældning på maksimalt 15°.

Lodret faldende vanddråber må ikke have nogen skadelig virkning, når kapslingen hælder med en vinkel på 15° i forhold til sin normale stilling.

3

Beskyttet mod regn.

Vand, der falder som regn med en vinkel på op til 60° med lodret plan, må ikke have nogen skadelig virkning.

4

Beskyttet mod oversprøjtning.

Vand der sprøjter mod kapslingen fra enhver retning, må ikke have nogen skadelig virkning.

5

Beskyttet mod vandstråler.

Vand fra et strålerør rettet mod kapslingen fra enhver retning må ikke have nogen skadelig virkning.

6

Beskyttet mod kraftige vandstråler.

Kraftige vandstråler rettet mod kapslingen fra enhver retning må ikke have nogen skadelig virkning.

7

Beskyttet mod følgerne af forbigående nedsænkning i vand.

Det må ikke være muliget for vand at trænge ind i skadelige mængder, når kapslingen er nedsænket i vand under definerede betingelser med hensyn til tryk og tid.

8

Beskyttet mod følgerne af langvarig nedsænkning i vand.

Det må ikke være muligt for vand at trænge ind i skadelige mængder, når kapslingen langvarigt er nedsænket i vand.

 

 

TABEL 51 C

IP-KODE, EVENTUELT BOGSTAV PÅ TREDJE PLADS

Bogstav

Kort beskrivelse

Krav til udførsel

A

Beskyttet mod berøring af farlige dele med bagsiden af en hånd.

En kugle med en diameter på 50 mm skal forblive i tilstrækkelig afstand fra farlige dele.

B

Beskyttet mod berøring af farlige dele med en finger.

En leddelt prøvefinger med en diameter på 12 mm og en længde på 80 mm skal forblive i tilstrækkelig afstand fra farlige dele.

C

Beskyttet mod berøring af farlige dele med et stykke værktøj.

En prøvepind med en diameter på 25 mm og en længde på 100 mm skal forblive i tilstrækkelig afstand fra farlige dele.

D

Beskyttet mod berøring af farlige dele med tråde o.l.

En stiv prøvepind med en diameter på 10 mm og en længde på 100 mm skal forblive i tilstrækkelig afstand fra farlige dele.

 

Der stilles ikke krav om, at kuglen, prøvefingeren, prøvepinden eller prøvetråden ikke må kunne trænge ind i materiellet. Det kræves kun, at de ikke må kunne komme for tæt på farlige dele, hvilket f.eks kan forhindres med interne afskærmninger o.l.

512.3.3

En sammenligning af kravene vedrørende beskyttelse mod berøring af farlige dele for henholdsvis første ciffer (tabel 51 A) og det eventuelle bogstav på tredie plads (tabel 51 C) viser, at første ciffer lig 1 fuldt ud opfylder kravene angivet under bogstav A.

Tilsvarende gælder for første ciffer lig 2 og bogstav B, første ciffer lig 3 og bogstav C og første ciffer lig 4 og bogstav D.

Det betyder, at såfremt der i en bestemmelse er foreskrevet en kapslingsklasse på f.eks. IPXXB, kan der umiddelbart anvendes materiel med kapslingsklasse IP2X (eller en højere kapslingsklasse).

Det betyder samtidigt, at det for materiel kun er nødvendigt at anvende et bogstav på tredie plads i IP-koden i de få tilfælde, hvor graden af beskyttelse mod berøring af farlige dele er højere end beskyttelsen angivet ved første ciffer, se tabel 51 D.

TABEL 51 D

SAMMENHÆNG MELLEM DEN FORESKREVNE

KAPSLINGSKLASSE AF HENSYN TIL

BERØRINGSBESKYTTELSE OG KAPSLINGSKLASSEN

FOR DET ANVENDTE MATERIEL

Første ciffer i IP-

koden for materi-

ellet

Foreskrevet kapslingsklasse

 

IPXXA

IPXXB

IPXXC

IPXXD

1

IP1X

IP1XB

IP1XC

IP1XD

2

IP2X

IP2X

IP2XC

IP2XD

3

IP3X

IP3X

IP3X

IP3XD

4

IP4X

IP4X

IP4X

IP4X

5

IP5X

IP5X

IP5X

IP5X

6

IP6X

IP6X

IP6X

IP6X

   

Note 1

Første ciffer lig 0, som angiver, at materiellet ikke er beskyttet mod indtrængen af fremmedlegemer, er udeladt i tabellen, da det må anses for uaktuelt i denne sammenhæng.

Note 2

Kun i de 6 tilfælde, der ligger over den kraftigt optrukne streg, er det nødvendigt at angive et bogstav på tredie plads i IP-koden for materiellet.

512.3.4

Findes en type materiel ikke i en foreskreven udførelse, skal der benyttes materiel af en højere kapslingsklasse.

   

Hvor det er påkrævet, at der anvendes materiel af kapslingsklasse IPX5 eller IPX6, må der dog ikke anvendes materiel af kapslingklasse IPX7 eller IPX8, medmindre fabrikanten garanterer, at det pågældende materiel samtidigt opfylder kravene for den lavere kapslingsklasse. Sådant materiel bør være dobbeltmærket, f.eks. IPX5/IPX7.

513

Tilgængelighed.

513.1

Almindeligt.

 

Materiel skal installeres således, at betjening, eftersyn vedligeholdelse og adgang til tilslutningsklemmer, kan foregå så let som muligt. Disse muligheder må ikke forringes i væsentlig grad ved anbringelse af materiellet i kapslinger, skabe e.l.

514

Identifikation.

514.1

Koblings- og betjeningsudstyr.

 

Koblings- og betjeningsudstyr skal forsynes med en mærkning, der angiver hvilke dele af installationen, det betjener, medmindre der ikke er mulighed for forveksling.

Hvis følgen af betjening af koblings- eller betjeningsudstyr ikke kan iagttages af operatøren, og dette kan medføre fare, skal der installeres egnet indikerings-/kvitteringsudstyr, som er synligt fra betjeningsstedet.

   

Indikerings-/kvitteringsudstyr bør følge HD 354 (IEC 73) og HD 331 (IEC 447). Et uddrag af disse bestemmelser er angivet i afsnit 15-1, §8.2.

Eventuel mærkning med symboler bør følge HD 243 (IEC 417).

514.2

Ledningssystemer.

 

Det anbefales, at kabler og ledninger installeres eller mærkes på en sådan måde, at de nemt kan identificeres ved eftersyn, prøvning, reparation eller ændring af installationen.

514.3

Identifikation af beskyttelsesledere (PE), nulledere (N) og PEN-ledere.

   

Bestemmelserne gælder ikke for luftledninger.

514.3.1

Beskyttelsesledere (PE).

514.3.1.1

Beskyttelsesledere skal være let genkendelige ved deres form, ved deres placering, ved deres farve eller ved mærkning.

514.3.1.2

Ved farvemærkning skal farvekombinationen grøn/gul anvendes. Farvekombinationen grøn/gul må kun anvendes til beskyttelsesledere.

514.3.1.3

Hvis der anvendes farvemærkning af uisolerede beskyttelsesledere og isolerede eller uisolerede skinner, der anvendes som beskyttelsesledere, skal de mærkes med lige brede grønne og gule striber anbragt tæt sammen.

Anvendes selvklæbende tape o.l. skal det være tofarvet grøn/gul.

Mærkningen skal udføres

 

-

enten over hele lederens længde,

 

-

eller i hver sektion eller felt (f.eks. i en tavle),

 

-

eller med passende mellemrum, hvis lederen er synlig eller let tilgængelig,

 

-

eller ved enderne.

514.3.1.4

Isolerede beskyttelsesledere skal over hele længden have grøn/gul isolation.

 

Undtagelser.

   

Der kræves ikke grøn/gul isolation på en beskyttelsesleder

   

-

i kabel eller kappeledning med mere end 5 ledere, hvor isolationen på alle ledere har samme farve,

   

-

i kabel eller kappeledning med 3 eller 4 ledere og med beskyttelsesledertværsnit 50 mm2 og derover,

   

-

i kabel med koncentrisk leder som beskyttelsesleder,

   

-

i mineralisoleret ledning,

   

-

af varmebestandig monteringsledning type HO5 SJ-K,

   

-

hvor der ved omlægning eller ændring af faste installationer udført før 1974 anvendes en eksisterende ledning som beskyttelsesleder,

   

forudsat, at lederen mærkes ved enderne med grøn/gul strømpe, selvklæbende tape e.l.

514.3.2

Nulledere (N).

 

Farven lyseblå bør anvendes til isolerede nulledere.

514.3.3

Kombinerede beskyttelses- og nulledere (PEN).

 

Isolerede PEN-ledere skal mærkes på en af følgende måder:

 

-

Grøn/gul over hele deres længde og i tillæg dertil lyseblå mærkning ved enderne.

 

-

Lyseblå over hele deres længde, og i tillæg dertil, grøn/gul mærkning ved enderne.

 

Hvis en koncentrisk leder i et kabel anvendes som PEN-leder, skal den forsynes med både lyseblå og grøn/gul mærkning ved enderne.

 

Alle tre farver skal være synlige samtidigt.

514.4

Beskyttelsesudstyr.

 

Beskyttelsesudstyr skal installeres og mærkes således, at det klart fremgår, hvilke strømkredse det beskytter. Det kan være hensigtsmæssigt at samle udstyret i fordelingstavler.

   

Yderligere krav om mærkning ved udstyr for overstrømsbeskyttelse findes i 533.1.5

514.5

Teknisk dokumentation.

514.5.1

Det anbefales, at der findes tegninger, skemaer og tabeller, der angiver,

 

-

typen og udførelsen af strømkredse (tilslutningssteder, ledernes antal og tværsnit, installationsmåde),

 

-

nødvendige oplysninger til identifikation af de apparater, der tjener til beskyttelse, adskillelse og afbrydning samt deres placering.

 

Ved enkle installationer kan disse oplysninger gives i form af en liste.

   

Dokumentationen skal være omfattende nok til at kunne danne grundlag for sikker drift og vedligeholdelse samt for fremtidige ændringer.

514.5.2

Dokumentationen skal følge DS 5008, DS 5009 og DS 5015.

515

Forhindring af gensidige skadelige påvirkninger.

515.1

Alt materiel skal vælges og installeres således, at enhver skadelig påvirkning mellem den elektriske installation og ikke-elektriske installationer eller objekter undgås.

515.2

Hvis materiel for forskellig spænding eller strømart er samlet i en fælles sammenbygning (f.eks. en tavle, et skab, en betjeningspult eller en dåse), skal alt materiel hørende til en bestemt spænding eller en bestemt strømart adskilles effektivt fra andet materiel i den udstrækning, det er nødvendigt for at undgå gensidig skadelig påvirkning.

 

KAPITEL 52

VALG OG INSTALLATION AF LEDNINGSSYSTEMER

520

Almindeligt.

 

Ved valg og installation af ledningssystemer skal de grundlæggende principper i kapitel 13 vedrørende ledninger overholdes, bl.a. med hensyn til deres afslutning og/eller samling, deres fastholdelse eller ophængning, deres kapsling eller den anvendte beskyttelsesmetode mod ydre forhold.

   

Kapitel 54 indeholder særlige bestemmelser for beskyttelsesledere (PE), men bestemmelserne i nærværende kapitel gælder, i den udstrækning de kan finde anvendelse, også for disse ledere.

521

Ledningssystemer.

   

Det er tilladt at anvende andre ledningssystemer end de her nævnte, forudsat at de overholder de generelle regler i dette kapitel.

521.1

Almindeligt.

521.1.1

Valg af et ledningssystem afhængig af de anvendte ledninger eller kabler skal ske i overensstemmelse med tabel 52 A.

521.1.2

Installation af et ledningssystem skal være i overensstemmelse med tabel 52 B.

521.1.3

Eksempler på ledningssystemer findes i tabel 52 C.

521.1.4

Hvis ledere i vekselstrømsinstallationer er omgivet af ferromagnetisk materiale (f.eks. kapsling, armering eller rør af stål eller jern) skal alle ledere, der hører til samme strømkreds, ligge inden for samme kapsling, armering eller rør.

   

Hvis denne betingelse ikke er opfyldt, kan der opstå skadelig opvarmning på grund af induktion.

521.1.5

Det er tilladt at fremføre flere strømkredse i samme ledning, kabel, rør, ledningskanal o.l. forudsat, at alle ledere er isoleret for den højeste forekommende nominelle spænding. Se i øvrigt 462.3.

521.2

Kanalskinnesystemer.

 

For kanalskinnesystemer gælder bestemmelserne i kapitel 727.

521.3

Bøjelige ledninger som fast installation.

 

For bøjelige ledninger anvendt som fast installation gælder bestemmelserne i dette kapitel samt bestemmelserne i 521.3.1 til 521.3.4.

Bestemmelserne i 521.3.1 til 521.3.4 gælder dog kun for effektkredse og ikke for strømkredse til f.eks. styring, måling, signalering, telekommunikation, datatransmission, transmission af billeder og lyd o.l.

521.3.1

Anvendelse.

 

Bøjelige enleder ledninger må anvendes som fast installation på samme måde som stive enleder ledninger. Ifølge tabel 52 A må de således fremføres i rør, i ledningskanalsystemer eller i lukket ledningskanal.

 

Bøjelige flerleder ledninger - i det følgende benævnt kappeledninger - må anvendes som fast installation,

 

-

hvis ledningerne anbringes uden for rækkevidde, eller

 

-

hvis ledningerne anbringes i rør, i ledningskanalsystemer, lukkede ledningskanaler e.l., eller

 

-

hvis det er nødvendigt af hensyn til bevægelighed eller vibration (se 522.7.1 og 522.11.2).

521.3.2

Oplægning.

 

Kappeledninger må ikke indmures eller indstøbes direkte, og de må kun anbringes i jord i midlertidig installation og i byggepladsinstallationer (se kap. 710 og 711).

Kappeledninger, der anbringes uden for rækkevidde i synlige installationer, herunder kappeledninger over let nedtagelige hængelofter skal slutte sig til og fastgøres solidt til bygningsdele, barduner e.l., eller de skal anbringes i kabelbakker. Kappeledninger kan dog hænge frit over kortere afstande f.eks. mellem belysningsarmaturer o.l.

Kappeledninger, der anbringes inden for rækkevidde i rør, lukkede ledningskanaler e.l., kan dog ved retningsændringer eller ved tilslutning føres uden rør, kanal e.l.

Hvor kappeledninger føres skjult i bygningshulrum (f.eks. over faste nedhængte lofter) eller i kabelbakker, skal der udvises særlig påpasselighed for at sikre, at ledningerne ikke skades af skarpe kanter o.l.

521.3.3

Montering.

 

Kappeledninger som faste installationer skal afsluttes,

 

-

enten i en dåse, roset, afbryder, stikkontakt e.l.,

 

-

eller i et stykke fastmonteret materiel (f.eks. en brugsgenstand).

 

Klemmer m.v. skal være egnede til forbindelse af bøjelige ledere (se 526.3), og ledningerne skal være aflastet for træk (se 522.8.1.7).

521.3.4

Ledningstyper.

 

Bøjelige enleder ledninger skal mindst være type H07... . Hvor der er behov for varmebestandig ledning, kan der dog anvendes siliconegummiisoleret monteringsledning type H05SJ-K.

Bøjelige flerleder ledninger skal mindst være almindelig kappeledning type H05... .

521.4

Tilledninger.

 

Tilledninger skal opfylde bestemmelserne i dette kapitel, i den udstrækning de kan finde anvendelse, samt bestemmelserne i 521.4.1 til 521.4.4.

521.4.1

En tilledning skal bestå af en bøjelig ledning, som indeholder alle ledere, der hører til samme strømkreds, herunder også en eventuel beskyttelsesleder.

521.4.2

En tilledning skal normalt sluttes til den faste installation i det rum (eventuelt i det fri), hvor det elektriske materiel anvendes.

Tilledningen skal enten tilsluttes en stikkontakt eller en udløbsroset o.l.

Tilslutningssteder skal anbringes i et sådant omfang og på sådanne steder, at anvendelse af tilledninger af unødvendig længde undgås.

Tilledninger skal i begge ender være aflastet for træk og sikret mod vridning ved hjælp af aflastningsindretninger, der udgør en del af det materiel, som tilledningen tilsluttes.

521.4.3

I en stikprop, et forlængerled, eller en tristikdåse m.v. må der kun tilsluttes én tilledning.

I almindelige tørre områder er det tilladt at tilslutte indtil to tilledninger i en udløbsroset o.l., når det kan ske på forsvarlig måde under hensyn til pladsforholdene.

521.4.4

En forlængerledning må ikke have stikprop i begge ender.

TABEL 52 A

VALG AF LEDNINGSSYSTEMER

Fremføring

 

 

 

 

Ledninger

og kabler

Uden

fastgø-

relse

Fast-

gjort

di-

rekte

I in-

stalla-

tionsrør

I led-

nings-

kanal-syste-

mer 1)

I luk-

ket led-

nings-

kanal

kabel-

stige, -

kabel-

bakke

m.v. I

kabel-

kanal

isola-

torer

bære-

tråd

Uisolerede

ledere

-

-

-

-

-

-

+

-

Isolerede

ledere

-

-

+

+2)

+

-

+

-

Kabler og led-

ninger med

kappe (herun-

der armerede

og mineral-

isolerede

kabler)

Fler-

leder

+

+

+

+

+

+

0

+

 

En-

leder

+

+

+

+

+

+

0

+

+ :

Tilladt

- :

Ikke tilladt

0 :

Uanvendeligt eller anvendes ikke i praksis

1)

Herunder listesystemer, gulvkanalsystemer m.v.

2)

Ledningskanalsystemer, der indeholder isolerede ledere, skal være specielt beregnet til dette formål. F.eks. må dæksler kun kunne åbnes ved brug af værktøj. Internationale bestemmelser for sådanne ledningskanalsystemer er under overvejelse. Indtil videre skal de opfylde bestemmelserne i afsnit 32. Det gælder dog ikke for klemlister, ref. nr. 75 i tabel 52 C.

TABEL 52 B

INSTALLATION AF LEDNINGSSYSTEMER

Fremføring
af ledninger
og kab-
ler

 

 

Anbringelse

Uden
fast-
gørelse

Fast-
gjort
di-
rekte

I in-
stalla-
tionsrør

I led-
nings-
kanal-
syste-
mer 1)

I luk-
ket led-
nings-
kanal


kabel-
stige,-
kabel-
bakke
m.v. I
kabel-
kanal


isola-
torer


bære-
tråd

I bygnings-
hulrum

21,25
73,74

0

22,22A
73,74

-

23
23A

12,13,
14,15,
16

-

-

I kabelkanal

43

43

41,42

0

0

12,13,
14,15,
16

-

-

I jord

62,63

0

61

-

61A

0

-

-

Skjult i byg-
ningsdele o.l.

51

52,53

1,2,5
5A

33,33A

24, 24A

0

0

-

Udvendig på
bygningsdele
o.l.

 

-

 

11,11A

 

3,3A

31, 31A,
32, 32A,
71, 72,
72A, 75

 

4,4A

12,13,
14, 15,
16

 

18

 

-

I fri luft

19 2)

-

0

34,34A

-

12, 13
14, 15
16

18

17

Nedsænket i
i vand

81

81

0

-

0

0

-

-

Tal i rubrikkerne betyder tilladt. Tallene henviser til referencenumrene i tabel 52 C

- :

Ikke tilladt

0 :

Uanvendelig eller anvendes ikke i praksis.

1)

Herunder listesystemer, gulvkanalsystemer m.v.

2)

Ref. nr. 19, hængeledninger, fastgøres kun i enkelte punkter til master eller bygningsdele. De må kun anvendes i det fri.

TABEL 52 C EKSEMPLER PÅ LEDNINGSSYSTEMER

+++FIGUR+++

522

Valg og installation i forhold til ydre påvirkninger.

522.1

Omgivelsestemperatur.

522.1.1

Ledningssystemer skal vælges og installeres således, at de er egnede til den højeste omgivelsestemperatur, og således, at den temperaturgrænse, der er angivet i tabel 52 D, ikke bliver overskredet.

522.1.2

Dele, der indgår i ledningssystemer, herunder ledninger og tilbehør, må kun installeres eller håndteres inden for de temperaturgrænser, der er angivet i de pågældende materielbestemmelser, eller som er opgivet af fabrikanten.

522.2

Ydre varmekilder.

522.2.1

For at undgå varmepåvirkninger fra ydre varmekilder skal en af følgende metoder, eller en ligeså effektiv metode, anvendes for at beskytte ledningssystemet:

 

-

Afskærmning.

 

-

Anbringelse i tilstrækkelig afstand fra varmekilder.

 

-

Valg af system under hensyntagen til den ekstra temperaturstigning, som kan forekomme.

 

-

Lokal forstærkning eller tilpasning af isolationsmateriale.

     

Varme fra en ydre varmekilde kan overføres ved stråling, konvektion eller ledning, f.eks.:

     

-

Fra varmtvandssystemer.

     

-

Fra anlæg, apparater og belysningsarmaturer.

     

-

Fra fabrikationsprocesser.

     

-

Gennem varmeledende materialer.

     

-

Fra solopvarmning enten af det omgivende medium eller af selve ledningssystemet.

522.3

Forekomst af vand.

522.3.1

Ledningssystemer skal vælges og installeres således, at de ikke beskadiges ved indtrængning af vand under installationens udførelse, brug eller vedligeholdelse. Normalt er dette opfyldt, når enhver del af det færdigmonterede ledningssystem har den IP-kapslingsklasse, der kræves på det aktuelle sted.

   

Normalt kan kabelkapper og ledningers isolation i ubeskadiget stand anses som uigennemtrængelige for fugtighed. Særlige hensyn skal tages ved ledninger, der er udsat for hyppig oversprøjtning, oversvømning eller nedsænkning i vand.

522.3.2

Hvor der kan samles vand, eller hvor der kan dannes kondensvand i ledningssystemer, skal der sørges for dræn.

522.3.3

Hvor ledningssystemer kan blive udsat for bølger, skal de beskyttes mod mekanisk beskadigelse, som angivet i 522.6, 522.7 og 522.8.

522.4

Forekomst af faste fremmedlegemer.

522.4.1

Ledningssystemer skal vælges og installeres således, at den fare, der kan opstå ved, at faste fremmedlegemer trænger ind under installation, brug og vedligeholdelse, er mindst mulig. Normalt er dette opfyldt, når enhver del af det færdigmonterede ledningssystem har den IP-kaplingsklasse, der kræves på det aktuelle sted.

522.4.2

I områder, hvor der forekommer støv i betydelig mængde, skal der træffes supplerende forholdsregler for at forhindre ansamlinger af støv e.l. i sådanne mængder, at det kan forringe varmeafgivelsen fra ledningssystemet.

   

Det kan være nødvendigt at anvende en installationsmåde, der letter fjernelsen af støv (se 529).

522.5

Forekomst af korroderende eller forurenende stoffer.

522.5.1

Hvor forekomst af korroderende eller forurenende stoffer, herunder vand, kan forventes at forårsage korrosion eller nedbrydning, skal de dele af installationen, der kan forventes at blive påvirket, beskyttes med egnede midler eller fremstilles af et materiale, der er modstandsdygtigt over for disse stoffer.

   

Egnede midler til supplerende beskyttelse under udførelse af installationen kan være beskyttelsestape, maling eller fedt.

522.5.2

Forskellige metaller, der kan føre til elektrolytisk korrosion, må ikke anbringes i berøring med hinanden.

522.5.3

Materialer, der kan forårsage gensidig eller ensidig forringelse eller nedbrydning, må ikke anbringes i berøring med hinanden.

522.6

Slag.

522.6.1

Ledningssystemer skal vælges og installeres sådan, at skader, der kan opstå på grund af mekaniske påvirkninger, f.eks. slag, indtrængning eller sammentrykning, bliver mindst mulig.

522.6.2

Faste installationer, som kan blive udsat for skadelige mekaniske påvirkninger, skal være beskyttet på en eller flere af følgende måder:

 

-

Ledningssystemet har i sig selv tilstrækkelig mekanisk styrke.

 

-

Ledningssystemet er beskyttet ved sin placering.

 

-

Ekstra mekanisk beskyttelse.

     

F.eks. skal kabler, der er anbragt mindre end 50 mm over gulv eller er særlig udsat for overlast, beskyttes ved hjælp af stålrør, jernrør, kraftige plastrør e.l.

Synlige stålrør eller plastrør med isolerede ledere må kun ved etagegennemføringer være anbragt mindre end 50 mm over gulv.

522.7

Vibrationer.

522.7.1

Ledningssystemer, der bæres af eller er fastgjort til konstruktioner eller udstyr, der udsættes for vibrationer, skal være egnede til disse påvirkninger, især hvad angår ledninger og ledningsforbindelser.

   

Der skal tages særligt hensyn ved tilslutning af vibrerende udstyr. F.eks. kan der anvendes bøjelige ledninger.

522.8

Andre mekaniske påvirkninger.

522.8.1

Ledningssystemer skal vælges og installeres således, at der ikke sker beskadigelse af ledningers kapper og isolation samt af ledningstilslutningerne, hverken under installationens udførelse, brug eller vedligeholdelse.

522.8.1.1

Alle bøjninger i ledningssystemet skal have så stor en radius, at ledere og ledninger ikke lider skade.

522.8.1.2

Hvis ledere og ledninger ikke er understøttet i hele deres længde ved den anvendte installationsmåde, skal de understøttes med egnede midler med passende mellemrum, således at de ikke beskadiges ved deres egen vægt.

522.8.1.3

Hvis ledningssystemet er udsat for et permanent træk (f.eks. på grund af dets egenvægt i lodrette forløb), skal der vælges en egnet leder- eller ledningstype med tilstrækkeligt tværsnitareal og en egnet fastgørelsesmåde.

522.8.1.4

Hvor ledninger er oplagt lodret, skal de fastholdes for at forhindre, at deres vægt beskadiger ledningerne, deres fastgørelser og deres tilslutninger.

522.8.1.5

Ledningssystemer, der er beregnet for ind- og udtrækning af ledere eller ledninger skal have åbninger e.l. i et omfang, der muliggør trækningen.

522.8.1.6

Ledningssystemer, der er forsænket i gulv, skal være tilstrækkelig beskyttet mod skader på grund af den forventede brug af gulvet.

522.8.1.7

Ledninger skal fastholdes således, at for stort træk i ledere og forbindelser undgås. Kapper, slangerør o.l. skal være solidt fastgjort ved begge ender.

522.8.2

Kabler i jord.

   

Bestemmelserne gælder ikke for kabler, som kun indeholder strømkredse med en nominel spænding, der ikke overstiger 50 V ~ eller 120 V =.

522.8.2.1

Kabler skal lægges i mindst 0,35 m dybde under færdigt terræn.

   

Elleverandøren kan dog stille særlige krav vedrørende tracé og nedlægningsdybde for ledninger, der fører umålt strøm.

522.8.2.2

Kabler i mindre end 0,7 m dybde under færdigt terræn skal beskyttes med rør, U-profiler eller plader.

522.8.2.3

Kabler i mindst 0,7 m dybde under færdigt terræn kan lægges uden kabelbeskyttelse, når der ca. 0,2 m over hvert kabel anbringes et markeringsbånd.

Ved lægning af flere sideløbende kabler i samme kabelgrav kræves kun anbragt ét markeringsbånd midt over kablerne, såfremt afstanden mellem de yderste kabler er højst 0,2 m.

Er afstanden mellem de yderste kabler større end 0,2 m, skal der anbringes markeringsbånd over hvert af de yderste kabler og i øvrigt i et sådant omfang, at den indbyrdes afstand mellem båndene er højst 0,2 m.

522.8.2.4

Ved opføring fra jord til det fri skal kabler i fornøden udstrækning beskyttes mod mekanisk beskadigelse såvel over som under jordoverfladen.

   

Til beskyttelse af kabler ved opføring fra jord til det fri kan anvendes forzinkede jernrør, stålrør, kabeljern eller plastvandrør af polyæthylen efter DS 719 for et arbejdstryk på mindst 0,6 MPa (6 kp/cm2). Almindelige installationsrør har derimod ikke den fornødne styrke.

+++FIGUR+++

522.9

Mulighed for gnaverangreb.

522.9.1

Hvor der kan forventes gnaverangreb, skal kabler være armerede eller beskyttet på tilsvarende måde. Armering af jern skal være varmforzinket.

   

Dette gælder f.eks. landbrugets driftsbygninger, pelsdyrfarme, frørenserier, møllerier, korn- og foderstoflagre.

522.10

Solbestråling.

522.10.1

Hvor betydelig solbestråling konstateres eller forventes, skal der vælges og installeres et ledningssystem, der er egnet til forholdene, eller der skal foretages tilstrækkelig afskærmning.

   

Se også 522.2.1 vedr. temperaturstigning.

522.11

Bygningskonstruktion.

522.11.1

Hvor der er risiko for bevægelse af bygningsdele, skal de anvendte ledningsbæringer og den anvendte ledningsbeskyttelse være i stand at optage de relative bevægelser, således at ledere ikke bliver udsat for store mekaniske påvirkninger.

522.11.2

Ved bevægelige eller ustabile konstruktioner skal der anvendes bøjelige ledninger.

   

Se 522.7, Vibrationer og 522.8, Andre mekaniske påvirkninger.

523

Strømværdier.

523.0

Indledning.

 

Bestemmelserne i denne paragraf har til formål at sikre en tilfredsstillende levetid for leder og isolation, der er udsat for de termiske påvirkninger, der opstår, når lederne fører strøm i længere perioder under normal drift. Andre hensyn er af betydning ved valg af lederes tværsnitsareal, f.eks.

 

-

bestemmelser vedrørende beskyttelse mod elektrisk chok (kapitel 41),

 

-

beskyttelse mod termiske påvirkninger (kapitel 42),

 

-

overstrømsbeskyttelse (kapitel 43),

 

-

spændingsfald (525) og

 

-

grænsetemperaturer for apparatklemmer, som lederne er forbundet til.

 

Bestemmelserne gælder for armerede og uarmerede kabler samt ledninger og isolerede ledere i installationer.

For kabler, der udelukkende er fremført i jord eller i vand, stiller Stærkstrømsbekendtgørelsen ingen krav vedrørende belastning.

   

Hvis et kabel selv på korte strækninger ikke fremføres i jord eller vand - f.eks. hvis det føres op i bunden af en tavle - skal bestemmelserne i 523 altid opfyldes. Det gælder dog ikke, hvis kablet kun opføres i et kabelskab eller en mast i det fri.

523.1

Almindeligt.

523.1.1

Den strøm, som en leder skal føre i længere perioder under normal drift, må ikke bevirke, at den temperaturgrænse, der er angivet i tabel 52 D, overskrides. Strømværdien skal vælges i overensstemmelse med 523.1.2 eller fastlægges i overensstemmelse med 523.1.3.

TABEL 52 D

Isolationstype

Temperaturgrænse
°C

Polyvinylclorid (PVC)

70 på leder

Tværbundet polyetylen (PEX)

og etylen propylen (EPR)

90 på leder

Mineral (med PVC kappe eller uden kappe og berøringstilgængelig)

70 på kappe

Mineral (uden PVC kappe og utilgængelig),

105 på kappe 1)

1) For mineralisolerede ledninger er højere varige driftstemperaturer tilladt afhængig af ledningens temperaturklasse, dens tilslutninger, de ydre forhold og andre ydre påvirkninger.

523.1.2

For PVC-isolerede kabler, ledninger og ledere anses bestemmelserne i 523.1.1 for opfyldt, hvis strømmen ikke overskrider strømværdierne i tabel 52 E, korrigeret med eventuelle faktorer fra tabellerne 52 F og 52 G.

Det er dog også tilladt at belaste PVC-isolerede kabler, ledninger og ledere i overensstemmelse med

 

IEC 364-5-523

Electrical installations of buildings

   

Part 5:

Selection and erection of electrical equipment

   

Chapter 52: Wiring systems

Section 523: Current-carrying capacities

(IEC Publication 364-5-523, First edition 1983)

 

eller med

 

CENELEC

Report - R64.001: Current-carrying capacities in conductors and cables.

 

Beregninger skal på forlangende fremlægges for Elektricitetsrådet.

523.1.3

For mineralisolerede ledere og for ledere isoleret med tværbundet polyetylen eller etylen propylen skal strømværdien fastlægges som angivet i IEC 364-5-523 eller CENELEC Report - R64.001.

Beregninger skal på forlangende fremlægges for Elektricitetsrådet.

523.1.4

Ved intermitterende drift må en leder kortvarigt belastes med en strøm, der overstiger strømværdien, forudsat at temperaturgrænserne i tabel 52 D ikke overskrides.

523.2

Omgivelsestemperatur.

523.2.1

Størrelsen af den omgivelsestemperatur, der skal anvendes, er temperaturen af det omgivende medium, når de pågældende ledere ikke er belastet.

   

Der kan ses bort fra variationer i omgivelsestemperaturen, hvis strømværdien fastlægges ud fra den forventede højeste døgnmiddeltemperatur for det omgivende medium.

523.2.2

Strømværdierne i tabel 52 E er baseret på en omgivelsestemperatur på 30 °C.

523.2.3

Hvis omgivelsestemperaturen på det sted, hvor lederen skal anbringes, afviger fra 30 °C, skal strømværdierne i tabel 52 E ganges med en korrektionsfaktor som angivet i tabel 52 F.

523.2.4

Korrektionsfaktorerne i tabel 52 F tager ikke højde for eventuel temperaturforøgelse pga. sol eller anden infrarød bestråling. Hvis kablerne eller lederne udsættes for sådan bestråling af betydning, skal strømværdien udregnes ved hjælp af de metoder, der er beskrevet i IEC publikation 287.

523.3

Disponibel.

523.4

Samlet fremføring af flere strømkredse.

523.4.1

Strømværdierne i tabel 52 E gælder for en enkelt strømkreds bestående af to eller tre samtidigt belastede ledere, f.eks. i form af et flerlederkabel eller isolerede ledere i rør m.v.

Når flere strømkredse er fremført samlet, skal strømværdierne i tabel 52 E ganges med en korrektionsfaktor som angivet i tabel 52 G.

   

Korrektionsfaktorerne for samlet fremføring er fastlagt ud fra, at ledningsbundtet består af ens, 100 % belastede ledninger.

523.5

Nulledere og beskyttelsesledere.

523.5.1

Hvor det kan antages, at lederne i flerfasede strømkredse er symmetrisk belastet, er det ikke nødvendigt at tage hensyn til nullederen. Strømværdierne i tabel 52 E gælder således også for lederne i en symmetrisk belastet trefaset strømkreds med nulleder.

523.5.2

Hvis nullederen i en trefaset strømkreds fører strøm uden tilsvarende reduktion af strømmen i faselederne, skal der tages hensyn til nullederen, når strømkredsens strømværdi skal fastlægges.

   

Sådanne strømme kan f.eks. skyldes forekomsten af højere harmoniske strømme i trefasede strømkredse.

523.5.3

Det er ikke nødvendigt at tage hensyn til ledere, der kun fungerer som beskyttelsesledere (PE-ledere). Der skal tages hensyn til PEN-ledere på samme måde som til nulledere.

523.6

Parallelforbundne ledere.

 

Når to eller flere ledere er parallelforbundet i samme fase eller pol i systemet, skal der træffes forholdsregler for at sikre, at belastningsstrømmen deles ligeligt mellem dem (se 433.3).

523.7

Ændringer i installationsforholdene langs en fremføringsvej.

 

Når afkølingsforholdene varierer langs en fremføringsvej, skal strømværdierne fastlægges ud fra de mest ugunstige forhold.

Der kan dog ses bort fra ændringer i afkølingsforholdene ved gennemføringer o.l., hvis længden ikke overstiger 35 cm.

TABEL 52 E

STRØMVÆRDIER FOR PVC-ISOLEREDE KABLER,

LEDNINGER OG LEDERE VED EN

OMGIVELSESTEMPERATUR PÅ 30 °C

Ledertværsnit

Mindre gode
varmeaflednings-
forhold

Normale varme-
aflednings-
forhold

Særligt gode
varmeafled-
ningsforhold

mm2

A

A

A

Kobber
0,196 1)
0,283 2)
0,5
0,75

1
1,5
2,5

4
6
10

16
25
35

50
70
95

120
150
185

240
300


2
3
5
7,5

10,5
13
18

24
31
42

56
73
89

108
136
164

188
216
248

286
328


2,5
3,5
6
9

12
15,5
21

28
36
50

68
89
111

134
171
207

239
294
341

403
464


2,7
3,8
6,5
10

14,5
18,5
25

34
43
60

80
101
126

153
196
238

276
319
364

430
497

Aluminium
16
25
35

50
70
95

120
150
185

240
300


43
57
70

84
107
129

149
170
194

228
261


53
69
86

105
133
161

186
227
259

305
351


61
78
96

117
150
182

212
245
280

330
381

1) Nominel diameter 0,5 mm. 2) Nominel diameter 0,6 mm.

 

Note 1

Strømværdierne er angivet for de typer isolerede ledere, ledninger og installationsmåder, der almindeligvis anvendes for faste elektriske installationer. Strømværdierne gælder ved varig drift i stationær tilstand (100 % belastningsfaktor) for jævnstrøm eller vekselstrøm med nominel frekvens på 50 Hz

Note 2

Til mindre gode varmafledningsforhold henregnes f.eks. installationer i isoleret bygningsdel, forudsat at ledningssystemet ikke er helt omgivet af termisk isolering, se tabel 52 C, nr. 1, 2 og 51. Hvis ledningssystemet er helt omgivet af termisk isolering, kan tabel 52 E ikke anvendes. I så fald skal strømværdien fastlægges, f. eks. ved beregning ifølge IEC 287, så temperaturgrænsen i tabel 52 D er overholdt.

Til særligt gode varmeafledningsforhold henregnes f.eks. kabelinstallationer anbragt således, at den naturlige luftcirkulation omkring kabler ikke hindres af nærliggende overflader. Det vil i praksis sige, at der skal være en afstand på mindst 0,3 gange kablets diameter mellem kablet og enhver nærliggende overflade, se tabel 52 C, nr. 13 til 19

Til normale varmeafledningsforhold henregnes f.eks. installationer direkte på væg eller på loft, i gulv, i væg eller i loft, i bygningshulrum eller i ledningskanal, se tabel 52 C, nr. 3 til 5, 11, 12, 21 til 25, 31 til 34, 41 til 43, 52, 53 og 71 til 75.

 

TABEL 52 F

KORREKTIONSFAKTORER FOR

PVC-ISOLEREDE KABLER, LEDNINGER OG LEDERE

VED OMGIVELSESTEMPERATURER

FORSKELLIG FRA 30 °C

Omgivelsestemperatur

°C

Korrektionsfaktor

10
15
20

25
35
40

45
50
55

60

1,22
1,17
1,12

1,06
0,94
0,87

0,79
0,71
0,61

0,50

 

TABEL 52 G

KORREKTIONSFAKTORER FOR SAMLET FREMFØRING

AF FLERE STRØMKREDSE

Nr.

Fremføring

Antal strømkredse

   

2

3

4

6

9

12

15

20

1

Bundtet på en
overflade eller
forsænket eller
indkapslet
(se note 1)



0,80



0,70



0,70



0,55



0,50



0,45



0,40



0,40

2

Enkelt lag på væg,
på gulv eller på
uperforeret kabel-
bakke
(se note 2)



0,85



0,80



0,75



0,70



0,70



Hvis der fremføres
mere end 9
sideløbende
strømkredse,
anvendes
korrektions-
faktoren for 9
strømkredse uanset
det aktuelle antal

3

Enkelt lag
på loft
(se note 2)


0,80


0,70


0,70


0,65


0,60

 

4

Enkelt lag på
perforeret
kabelbakke
(se note 2)


0,90


0,80


0,75


0,75


0,70

 

5

Enkelt lag på
kabelstige,
knægte eller
holdere
(se note 2)



0,85



0,80



0,80



0,80



0,80

 

   

Note 1

Ved ledningskanalsystemer, der internt er opdelt i flere sekstioner, bestemmes korrektionsfaktoren ud fra det samlede antal strømkredse i systemet.

Note 2

Hvis afstanden mellem sideløbende rør eller kabler er større end to gange den største diameter, er det ikke nødvendigt at anvende korrektionsfaktor.

Note 3

Hvis en strømkreds består af flere kabler eller ledere (f.eks. parallelforbundne kabler), hvor antallet n af samtidigt belastede ledere er større end 3, regnes denne som n/3 strømkredse.

Note 4

For strømkredse, der kan forventes at føre en strøm, som ikke overstiger 75 % af strømværdien efter tabel 52 E ganget med en eventuel korrektionsfaktor for omgivelsestemperatur (hvis denne afviger fra 30 °C) tillades følgende:

   

-

Strømværdien for den pågældende strømkreds behøver ikke korrigeres for samlet fremføring.

   

-

Der kan ses bort fra den pågældende strømkreds ved bestemmelse af korrektionsfaktoren for de øvrige strømkredse i den samlede fremføring.

   

-

Hvis 75 %-reglen er opfyldt for samtlige strømkredse, behøver der slet ikke korrigeres for samlet fremføring.

   

Benyttes korrektionsfaktorerne i tabel 52 G, er den forventede levetid for lederisolationen 20 år. Benyttes ovenstående 75 %-regel, kan levetiden blive kortere.

524

Lederes tværsnitsareal.

524.1

Tværsnitsarealet for faseledere i vekselstrømskredse og for spændingsførende ledere i jævnstrømskredse må ikke være mindre end de værdier, der er angivet i tabel 52 H.

524.2

En eventuel nulleder skal have samme tværsnitsareal som faselederne,

 

-

i enfasede kredse,

 

-

i flerfasede kredse, når faseledernes tværsnit er mindre end eller lig med 16 mm2 kobber eller 25 mm2 aluminium.

524.3

I flerfasede kredse, hvor hver faseleder har et tværsnitsareal, der er større end 16 mm2 kobber eller 25 mm2 aluminium, kan nullederen have et mindre tværsnitsareal end faselederne, hvis følgende betingelser er opfyldt samtidig:

 

-

Den forventede maksimale strøm indbefattet eventuelle harmoniske i nullederen er under normal drift ikke større end strømværdien svarende til nullederens reducerede tværsnitsareal.

     

Belastningen i kredsen skal under normale driftsforhold være praktisk taget ligeligt fordelt mellem faserne.

 

-

Nullederen er overstrømsbeskyttet i overensstemmelse med 473.3.2.

 

-

Nullederens tværsnit er mindst 16 mm2 kobber eller 25 mm2 aluminium.

TABEL 52 H

LEDERES MINDSTE TVÆRSNITSAREAL

Ledningssystem
type

Strømkredsens
anvendelse

Leder

   

Materiale

Tværsnitsareal mm2

 

 

Faste
instal-
la-
tioner

 

Kabler, ledninger
og isolerede ledere

Effektkredse

Cu
A 1

1,5
16

   

Signal- og
styrekredse

Cu

0,5 (se note 1)

 

 

Uisolerede ledere

Effektkredse

Cu
A 1

10
16

   

Signal- og
styrekredse

Cu

4

Tilledninger

Effekt-, signal- og
styrekredse

Cu

0,75 (se note 2 og 3)

   

Note 1

I signal- og styrekredse beregnet for elektronisk udstyr er et mindste tværsnitsareal på 0,1 mm2 tilladt.

Note 2

For bøjelige flerleder ledninger, der indeholder syv eller flere ledere gælder note 1.

Note 3

Mindre tværsnitsareal kan være tilladt ifølge kontruktionsbestemmelserne. Hvis mindste tværsnitsareal fremgår af evt. mærkning eller montagevejledning skal dette følges.

525

Spændingsfald i forbrugeres installationer.

525.1

Med mindre særlige forhold gør det nødvendigt at acceptere større spændingsfald, må spændingsfaldet mellem installationens forsyningspunkt og en fast installeret brugsgenstand eller stikkontakt ikke være større end 4 % af installationens nominelle spænding.

Ved beregning af spændingsfaldet kan impedansværdierne ved 20 °C benyttes.

   

Note 1

Der kan bl.a. accepteres større spændingsfald

   

-

for motorer i startperioden,

   

-

for andet udstyr med høj indkoblingsstrøm,

   

-

i signal- og styrekredse o.l.,

   

forudsat at spændingsvariationerne ikke overskrider de grænser, inden for hvilke materiellet kan fungere.

Note 2

Der skal ikke tages hensyn til forbigående forhold som transienter eller spændingsvariationer, der skyldes unormal drift.

526

Elektriske forbindelser.

526.1

Forbindelser mellem ledere indbyrdes og mellem ledere og andet materiel skal give varig og holdbar elektrisk kontakt samt have tilstrækkelig mekanisk styrke.

526.2

Forbindelser skal udføres i egnede kapslinger, der giver tilstrækkelig mekanisk beskyttelse.

   

Ved tilslutningssteder for brugsgenstande skal den faste installation afsluttes i en dåse, roset, afbryder, stikkontakt eller i et lukket forbindelsesrum i fast monteret brugsgenstand.

 

Undtagelser:

   

Der kræves ikke anvendt kapsling

   

-

ved tilslutning af beskyttelsesledere (herunder ledere til udligningsforbindelser) til fremmede ledende dele,

   

-

ved samling af eller indbyrdes forbindelse mellem separat fremførte beskyttelsesledere (herunder ledere til udligningsforbindelser), forudsat at intet ledertværsnit er mindre end 4 mm2.

 

Se i øvrigt 543.1.3 og 547.1 vedrørende mindste ledertværsnit for beskyttelsesledere og ledere til udligningsforbindelser.

526.3

Ved valg af forbindelsesmetode skal der tages hensyn til

 

-

ledermaterialer,

 

-

antal og form af de korer, lederen består af,

 

-

lederens tværsnitsareal,

 

-

antallet af de ledere, der skal forbindes med hinanden.

     

Anvendelse af tinloddede ledningsender bør undgås i effektkredse. Hvis de anvendes, skal forbindelserne være konstrueret således, at der er taget hensyn til krybning og til mekaniske påvirkninger, (se 522.6, 522.7 og 522.8).

526.4

Alle forbindelser skal være tilgængelige for inspektion, kontrol og vedligeholdelse, med følgende undtagelser:

 

-

Samlinger på kabler i jord.

 

-

Tilstøbte eller indkapslede samlinger (f.eks. med krympemuffer).

 

-

Forbindelser mellem den kolde ledning og varmeelementet i lofts- og gulvvarmeanlæg.

526.5

Hvor det er nødvendigt, skal der træffes forholdsregler mod, at den temperatur, som klemmer kan antage under normal drift, kan beskadige isolationen på ledere eller klemmer.

527

Forholdsregler mod brandspredning.

527.1

Forholdsregler inden for en brandcelle.

   

Begrebet brandcelle er defineret i Bygningsreglementet.

527.1.1

Risikoen for brandspredning skal reduceres mest muligt ved valg af egnede materialer og ved udførelse af installationen.

527.1.2

Ledningssystemer skal installeres således, at bygningens konstruktionsmæssige egenskaber og brandsikkerhed ikke forringes.

527.1.3

Kabler og ledninger samt andre dele af et ledningssystem, der opfylder de pågældende materielbestemmelser, kan anvendes.

527.1.4

Andre dele af et ledningssystem end kabler og ledninger må anvendes, selv om de ikke er i besiddelse af de nødvendige brandhæmmende egenskaber, der er angivet i materielbestemmelser for ledningssystemer, forudsat

 

-

at de opfylder alle andre krav i materielbestemmelserne, og

 

-

at de omgives fuldstændigt af ubrændbare bygningsdele.

527.2

Brandsikker lukning af gennemføringer.

527.2.1

Hvis et ledningssystem går igennem bygningsdele som f.eks. gulve, vægge, tage, lofter, skillevægge e.l., skal de åbninger, der findes efter, at ledningssystemet er ført igennem, lukkes i overensstemmelse med den modstandsevne mod brand, der eventuelt er foreskrevet for den pågældende bygningsdel før gennemføringen.

527.2.2

Ledningssystemer som f.eks. installationsrør, ledningskanalsystemer e.l., som føres igennem bygningsdele, der har en foreskrevet modstandsevne mod brand, skal indvendig være brandsikkert lukket, så de opnår samme modstandsevne mod brand, som den pågældende bygningsdel havde før gennemføringen. Desuden skal de lukkes udvendigt som angivet i 527.2.1.

527.2.3

Typeprøvning af brandsikre lukninger er under overvejelse.

527.2.4

Ledningssystemer med rør, der er brandhæmmende ifølge materielbestemmelserne for plastrør, og som har en største indvendig diameter på 30 mm, kræves ikke brandlukket indvendig, forudsat

 

-

at ledningssystemet mindst har kaplingsklasse IP33, og

 

-

at alle afslutninger af rør i et af de rum, der adskilles af den bygningsdel, som ledningssystemet er ført igennem, mindst har kapslingsklasse IP33.

527.2.5

Brandsikre lukninger ifølge 527.2.1 og 527.2.2 skal opfylde bestemmelserne i 527.3 samt følgende:

 

-

De skal være forenelige med det materiale i ledningssystemet, som de kommer i berøring med.

 

-

De skal tillade bevægelse af ledningssystemet (f.eks. på grund af temperaturvariationer), uden at den brandsikre lukning forringes.

 

-

De skal have tilstrækkelig mekanisk styrke til at kunne modstå de mekaniske påvirkninger, som kan opstå på grund af brandbeskadigelse af ledningssystemets bæringer.

 

Bestemmelserne i denne paragraf anses for opfyldt, hvis

 

-

der enten er installeret kabelbøjler eller kabelbæringer med tilstrækkelig mekanisk styrke højst 750 mm fra den brandsikre lukning. Disse bøjler eller bæringer skal kunne modstå den mekaniske belastning, der kan forventes at opstå som følge af sammenbrud af bæringerne på brandsiden af den brandsikre lukning, således at der ikke overføres nogen påvirkning til den brandsikre lukning.

 

-

eller den brandsikre lukning selv sikrer tilstrækkelig fastholdelse.

527.3

Ydre påvirkninger.

527.3.1

Udstyr til brandsikker lukning, som anvendes for at opfylde 527.2.1 eller 527.2.2, skal kunne modstå ydre påvirkninger i samme grad som det ledningssystem, det anvendes sammen med, og det skal yderligere opfylde følgende krav:

 

-

Det skal være modstandsdygtigt over for forbrændingsprodukter i samme grad som de bygningsdele, det er anbragt i.

 

-

Hvis det kræves, at bygningsdelene omkring gennemføringen er vandtætte, skal den brandsikre lukning være vandtæt i samme grad.

 

-

Medmindre materialet i den brandsikre lukning er modstandsdygtigt over for fugtighed, når det er samlet i brugsfærdig stand, skal den brandsikre lukning og ledningssystemet være beskyttet mod vanddryp, der kan løbe langs ledningssystemet eller som på anden måde kan samles omkring den brandsikre lukning.

527.4

Forhold under udførelse.

527.4.1

Det kan være nødvendigt at anvende midlertidige brandsikre lukninger under installation af et ledningssystem.

527.4.2

Under ændring af en installation skal brandsikre lukninger genanbringes så hurtigt som muligt.

527.5

Eftersyn og afprøvning.

527.5.1

De brandsikre lukninger skal efterses for at sikre, at de svarer til de monteringsanvisninger, der gælder for den pågældende type.

527.5.2

Der kræves ikke yderligere prøver efter en sådan kontrol.

528

Nærføring.

528.1

Nærføring mellem elektriske installationer.

528.1.1

Strømkredse med spænding i spændingsområde I og II må ikke fremføres i samme ledningssystem som strømkredse med spænding højere end område II, med mindre samtlige kabler er isoleret for den højeste forekommende nominelle spænding, eller en af følgende metoder er anvendt:

 

-

Hver leder i et flerlederkabel er isoleret for den højeste forekommende spænding i kablet (se 521.6).

 

-

Kablerne er isoleret for deres systemspænding og installeret i et separat rum i en lukket ledningskanal eller i et ledningskanalsystem.

 

-

Der er anvendt separate rør.

     

Note 1

Ifølge IEC 449 omfatter spændingsområde I spændinger mindre end eller lig med 50 V ~ eller 120 V=, mens spændingsområde II omfatter spændinger højere end område I men mindre end eller lig med 1000 V ~ eller 1500 V =.

Note 2

For telekommunikationsstrømkredse, dataoverføringskredse o.l. kan det være nødvendigt at tage særlig hensyn til elektrisk interferens, både elektromagnetisk og elektrostatisk.

528.1.2

Installationer, som ikke har funktionsmæssig tilknytning til lavspændingsinstallationer, og som almindeligvis oplægges, tilses eller vedligeholdes af andre end autoriserede elinstallatører, skal være således adskilt fra lavspændingsinstallationer, at arbejder kan foretages uden indgreb i en lavspændingsinstallation.

528.2

Nærføring til ikke-elektriske installationer.

528.2.1

Ledningssystemer må ikke installeres i nærheden af installationer, som udvikler varme, dampe eller røg, der kan være ødelæggende for de elektriske ledninger, medmindre disse er beskyttet mod skadelige påvirkninger ved afskærmning, der skal monteres sådan, at den ikke påvirker afgivelsen af varme fra de elektriske ledninger.

528.2.2

Hvor et ledningssystem er fremført under andre installationer, der kan give anledning til kondensation (som f.eks. vand-, damp- eller gasledninger), skal der træffes forholdsregler til beskyttelse af ledningssystemet mod skadelige virkninger.

528.2.3

Hvor elektriske installationer skal fremføres nær ikke-elektriske installationer, skal de anbringes således, at ethvert tænkeligt arbejde på en installation ikke kan skade den anden installation.

   

Det kan opnås ved

   

-

passende afstand mellem installationerne,

   

-

eller anvendelse af mekanisk eller termisk afskærmning.

 

Ledninger m.v. må ikke fastgøres til rørsystemer, ventilationskanaler o.l., som er de elektriske installationer uvedkommende.

528.2.4

Hvor en elektrisk installation er placeret i umiddelbar nærhed af ikke-elektriske installationer, skal begge følgende bestemmelser være opfyldt:

 

-

Ledningssystemerne skal have en egnet beskyttelse mod den risiko, der kan forventes at opstå ved normal drift af de andre installationer.

 

-

Beskyttelse mod indirekte berøring skal være udført i overensstemmelse med bestemmelserne i 413, idet metaldele i de ikke-elektriske installationer betragtes som fremmede ledende dele.

529

Valg og installation under hensyn til vedligeholdelse og rengøring.

529.1

Ved valg og installation af ledningssystem skal der tages hensyn til viden og erfaring hos den person eller de personer, som kan forventes at skulle udføre vedligeholdelsen.

529.2

Hvor det er nødvendigt at fjerne beskyttelsesforanstaltninger for at udføre vedligeholdelsen, skal der træffes forholdsregler, således at beskyttelsen kan retableres, uden at den oprindeligt tilsigtede beskyttelsesgrad reduceres.

529.3

Der skal skabes mulighed for sikker og tilstrækkelig adgang til alle de dele af ledningssystemet, som kan kræve vedligeholdelse.

     

KAPITEL 53

KOBLINGSUDSTYR

530

Almindeligt.

 

Bestemmelserne i dette kapitel er tillæg til bestemmelserne i kapitel 51.

531

Fælles bestemmelser.

531.1

Disponibel.

531.2

Enpolet koblingsudstyr må ikke anbringes i nullederen.

 

Undtagelse:

   

Til adskillelse i nullederen er det tilladt at anvende enpolet koblingsudstyr, se 537.2.4.

Smeltesikringer og andet enpolet koblingsudstyr til overstrømsbeskyttelse o.l. må dog aldrig anbringes i nullederen.

Ved frakobling og genindkobling af nullederen skal bestemmelserne i 473.3.3 opfyldes.

531.3

Koblingsudstyr, der skal udføre flere funktioner, skal overholde alle de bestemmelser i dette kapitel, der gælder for hver enkelt funktion.

531.4

For koblingsudstyr må der skelnes mellem udstyr med og uden sikkerhedsmæssig betydning.

Som eksempler på udstyr med sikkerhedsmæssig betydning kan nævnes

 

-

materiel til beskyttelse mod indirekte berøring ved automatisk afbrydelse af forsyningen, se 413.1 (f.eks. fejlstrøms- og fejlspændingsafbrydere, automatsikringer og maksimalafbrydere),

 

-

materiel til overstrømsbeskyttelse, se kapitel 43 (f.eks. automatsikringer og maksimalafbrydere),

 

-

materiel til adskillelse, se 462 og 537.2,

 

-

materiel til nødafbrydning og nødstop, se 464 og 537.4.

 

Som eksempler på udstyr uden sikkerhedsmæssig betydning kan nævnes almindelige funktionsafbrydere, kiprelæer, kontaktorer, trykknapper osv.

Udstyr med sikkerhedsmæssig betydning skal kunne føre den strøm, som kan forekomme under unormale forhold (overbelastning eller kortslutning). Det skal virke normalt bagefter, og der må ikke ske svejsning eller klæbning af kontakterne.

Udstyr uden sikkerhedsmæssig betydning skal også kunne føre den strøm, som kan forekomme under unormale forhold, uden at medføre fare for personer eller omgivelser, men det behøver ikke at virke normalt bagefter. Det må accepteres, at materiellet bliver ødelagt - f.eks. ved at kontakterne svejser - og at det skal udskiftes.

532

Udstyr til beskyttelse mod indirekte berøring ved automatisk afbrydelse af forsyningen.

532.1

Overstrømsbeskyttelsesudstyr.

532.1.1

TN-systemer.

 

I TN-systemer skal udstyr til overstrømsbeskyttelse vælges og installeres i overensstemmelse med bestemmelserne i 473.2, 473.3 og 533.3 for udstyr til beskyttelse mod kortslutning, og det skal desuden overholde bestemmelserne i 413.1.3.3.

532.1.2

TT-systemer.

 

(Under overvejelse).

   

Overstrømsbeskyttelsesudstyr kan kun anvendes til beskyttelse mod indirekte berøring i TT-systemer, hvis den beskyttende jordelektrodes overgangsmodstand til jord er meget lav, se 413.1.4.

532.1.3

IT-systemer.

 

Hvor udsatte dele er indbyrdes forbundet, skal udstyr til overstrømsbeskyttelse i tilfælde af en fejl nr. 2 være i overensstemmelse med 532.1.1 under hensyntagen til bestemmelserne i 413.1.5.5.

532.2

Fejlstrømsafbrydere.

   

Følgende betegnelser anvendes for de forskellige typer af fejlstrømsafbrydere:

   

FI :

Fejlstrømsafbryder for vekselstrømme, mærkeudløsestrøm større end 30 mA.

   

HFI :

Højfølsom fejlstrømsafbryder for vekselstrømme, mærkeudløsestrøm højst 30 mA.

   

PFI :

Fejlstrømsafbryder for vekselstrømme og pulserende jævnstrømme, mærkeudløsestrøm større end 30 mA.

   

HPFI:

Højfølsom fejlstrømsafbryder for vekselstrømme og pulserende jævnstrømme, mærkeudløsestrøm højst 30 mA.

532.2.1

Almindelige installationsbestemmelser.

532.2.1.1

En fejlstrømsafbryder skal sikre, at alle spændingsførende ledere i den beskyttede strømkreds afbrydes. I TN-S-systemer kræves nullederen ikke afbrudt.

532.2.1.2

Ingen beskyttelsesleder må føres gennem fejlstrømsafbryderens magnetiske kreds.

532.2.1.3

Fejlstrømsafbrydere skal vælges således, og strømkredsene opdeles således, at det er usandsynligt, at der sker unødvendig udløsning af fejlstrømsafbryderen på grund af de lækstrømme til jord, som kan forekomme under normal drift af de tilsluttede belastninger.

   

Fejlstrømsafbrydere kan udløse ved enhver værdi af fejlstrømmen, der overstiger 50 % af mærkeudløsestrømmen.

532.2.1.4

Virkning af jævnstrømskomposanter.

 

(Under overvejelse).

   

Anvendelse af PFI- eller HPFI-afbrydere vil sikre afbrydelse i størstedelen af de tilfælde, hvor en fejlstrøm kan indeholde jævnstrømskomposanter.

532.2.1.5

Anvendelse af fejlstrømsafbrydere i forbindelse med strømkredse uden beskyttelsesleder anses ikke for at være en metode, der er tilstrækkelig til beskyttelse mod indirekte berøring, se dog 701.471.2.

532.2.2

Valg af udstyr efter anvendelsesmetode.

532.2.2.1

Fejlstrømsafbrydere kan være af to forskellige typer: Med eller uden hjælpestrømkilde. Anvendes hjælpestrømkilde, skal bestemmelserne i 532.2.2.2 være opfyldt.

   

Hjælpestrømkilden kan være forsyningssystemet.

532.2.2.2

Anvendelse af fejlstrømsafbrydere med hjælpestrømkilde, hvor fejlstrømsafbryderen ikke udløser automatisk ved svigt af hjælpestrømmen, er kun tilladt, hvis en af de to følgende betingelser er opfyldt:

 

-

Beskyttelse mod indirekte berøring efter 413.1 er sikret på anden måde ved svigt af hjælpestrømmen.

 

-

Fejlstrømsafbryderne er anbragt i installationer, der betjenes, afprøves og inspiceres af instruerede eller sagkyndige personer.

532.2.3

TN-systemer.

 

Hvis der anvendes fejlstrømsafbrydere i TN-systemer skal bestemmelserne i 413.1.3.8 eller 413.1.3.9 være opfyldt.

532.2.4

TT-systemer.

 

Hvis en installation beskyttes af en enkelt fejlstrømsafbryder, skal den anbringes ved installationens forsyningspunkt medmindre den del af installationen, der befinder sig mellem forsyningspunktet og fejlstrømsafbryderen opfylder bestemmelserne for beskyttelse ved anvendelse af materiel af klasse II eller materiel med tilsvarende isolation (413.2).

   

Er der mere end et forsyningspunkt, gælder denne bestemmelse for alle forsyningspunkter.

532.2.5

IT-systemer.

 

Hvis beskyttelsen sker med en fejlstrømsafbryder, og hvis der ikke ønskes afbrydning ved en første fejl, skal den strøm Id, der opstår ved en første fejl med ubetydelig impedans på en faseleder (se 413.1.5.3), være mindre end eller lig med halvdelen af fejlstrømsafbryderens mærkeudløsestrøm ID n.

532.3

Isolationsovervågningsudstyr.

 

Isolationsovervågningsudstyr, der anvendes i overensstemmelse med 413.1.5.4, er udstyr, som kontinuerligt overvåger isolationstilstanden i en installation. Udstyret skal give signal, hvis isolationsniveauet i installationen reduceres væsentligt. Årsagen til reduktionen kan herefter findes, før en fejl nummer to opstår, og en afbrydelse af forsyningen kan således undgås.

Udstyret skal derfor indstilles på en værdi, der er lavere end den i 612.3 angivne isolationsmodstand for den pågældende installation.

Isolationsovervågningsudstyr skal være således udført eller installeret, at indstillingen kun kan foretages ved brug af nøgle eller værktøj.

532.4

Fejlspændingsafbrydere.

532.4.1

Fejlspændingsafbrydere, der anvendes i overensstemmelse med noten i 413.1.4.4 eller 413.1.5.7, skal sikre, at alle spændingsførende ledere i den beskyttede strømkreds afbrydes, herunder også en eventuel nulleder.

532.4.2

Fejlspændingsafbryderens spole indskydes mellem de ydre steldele, der skal beskyttes, og en jordelektrode.

532.4.3

Til jordelektroder for fejlspændingsafbrydere må ikke sluttes beskyttelsesledere hørende til andre former for beskyttelse.

533

Udstyr til beskyttelse mod overstrøm.

533.1

Almindelige bestemmelser.

533.1.1

Sikringsholdere for sikringer til iskruning skal forbindes sådan, at bundkontakten er på sikringsholderens tilgangsside.

533.1.2

Sikringsholdere skal anbringes på en sådan måde, at det ikke er muligt, at sikringen kan danne forbindelse mellem ledende dele hørende til to tilgrænsende sikringsholdere eller mellem ledende dele og stel.

533.1.3

Sikringer med sikringsindsatse, som kan forventes at blive udskiftet af lægmand, skal normalt være af en type, der overholder sikkerhedskravene i IEC 269-3, dvs. sikringer til husholdningsbrug o.l. som f.eks. skruesikringer og cylindriske sikringer.

   

Hvis sikringerne kun kan udskiftes i spændingsløs tilstand, kan andre typer sikringer - f.eks. knivsikringer - også anvendes.

 

Sikringer eller sammenbygninger, der indeholder sikringsindsatse, der kan forventes kun at blive udskiftet af instruerede eller sagkyndige personer, skal installeres på en sådan måde, at sikringsindsatsene kan udskiftes, uden at der sker utilsigtet berøring af spændingsførende dele.

533.1.4

Maksimalafbrydere, motorværn o.l., som kan blive betjent af lægmand, skal være således udført eller installeret, at det kun er muligt at ændre på indstillingen eller justeringen af deres overstrømsudløsere ved brug af nøgle eller værktøj. Indstillingen eller justeringen skal fremgå af en synlig indikering.

533.1.5

Ved enhver overstrømsbeskyttelse skal der findes en holdbar mærkning, der angiver en sikrings størst tilladte mærkestrøm, eller størst tilladte indstillingsstrøm for maksimalafbryder e.l.

 

Undtagelse:

 

Mærkning kræves ikke ved stikledningers tilslutning til forsyningsledningerne i kabelskab eller til luftledning, men det anbefales at etablere en sådan mærkning.

Hvis en overstrømsbeskyttelse tjener flere formål, f.eks. både ledningsbeskyttelse og motorbeskyttelse eller beskyttelse af montagegenstande, skal mærkningen gælde den mindste af de tilladelige værdier.

533.1.6

Udstyr til overstrømsbeskyttelse af ledningssystemer må ikke kunne foretage automatisk genindkobling.

533.2

Valg af udstyr til overbelastningsbeskyttelse af ledningssystemer.

 

Beskyttelsesudstyrets nominelle strøm (eller strømindstilling) skal vælges i overensstemmelse med 433.2.

   

For at undgå utilsigtet udløsning kan det i særlige tilfælde være nødvendigt at tage hensyn til belastningsstrømmenes spidsværdier.

 

Ved intermitterende drift (periodisk belastning kan værdierne for In og I2 vælges således, at betingelse 1 og 2 i 433.2 er opfyldt, når der i stedet for de værdier af IB og Iz, som gælder ved konstant belastning, anvendes følgende værdier:

 

I'B =

belastningsstrømmen i belastningsperioden.

 

I'z =

Iz, som er den forøgede strømværdi for en leder ved intermitterende drift, dvs. den strøm lederen kan tåle at føre i belastningsperioden, uden at dens temperaturgrænse overskrides.

 

Overbelastningsfaktoren f afhænger dels af lederens tidskonstant og dels af belastningsperiodens og hvileperiodens længde. Værdien af f skal bestemmes som angivet af leder- eller kabelfabrikant.

533.3

Valg af udstyr til kortslutningsbeskyttelse af ledningssystemer.

 

Ved anvendelse af bestemmelserne i kapitel 43 for en kortslutningsvarighed på op til 5 sekunder skal der tages hensyn til de minimale og maksimale kortslutningsstrømme.

Hvis konstruktionsbestemmelserne for et beskyttelsesudstyr angiver både en største kortslutningsbrydeevne (Icn eller Icu) og en kortslutningsbrydeevne under brug (Ics ), er det tilladt at vælge beskyttelsesudstyret således, at dets største kortslutningsbrydeevne (Icn eller Icu) mindst er lig med den forventede største prospektive kortslutningsstrøm på installationsstedet. Driftsmæssige forhold kan imidlertid gøre det ønskeligt at vælge beskyttelsesudstyret ud fra dets kortslutningsbrydeevne under brug (Ics) F.eks. skal udstyr til kortslutningsbeskyttelse af tavler vælges ud fra kortslutningsbrydeevnen under brug (Ics).

534

Udstyr til beskyttelse mod overspænding.

 

Internationale bestemmelser for valg og installation af udstyr til beskyttelse mod overspænding er under overvejelse. Indtil videre gælder kun bestemmelserne i 534.1

534.1

Installation af overspændingsafledere som beskyttelse mod atmosfæriske overspændinger overført fra forsyningsnettet.

 

Hvis der som beskyttelse mod atmosfæriske overspændinger i henhold til 443 installeres overspændingsafledere, skal følgende bestemmelser opfyldes.

   

I den udstrækning de kan finde anvendelse, skal bestemmelserne desuden opfyldes, hvor der af andre grunde installeres overspændingsafledere.

534.1.1

Overspændingsaflederne skal installeres nær ved installationens forsyningspunkt (se eksempler i figur 53 A og 53 B), eller i hovedfordelingstavlen nærmest forsyningspunktet.

   

Note 1

For at opnå fuldstændig beskyttelse af installationen kan yderligere overspændingsafledere være nødvendige.

Note 2

Hvor der kun ønskes beskyttelse af en del af installationen, f.eks. af enkelte brugsgenstande, kan overspændingsafledere installeret andre steder i installationen eventuelt også give tilstrækkelig beskyttelse.

534.1.2

Overspændingsafledere skal installeres som angivet i det følgende:

 

-

Hvis nullederen er jordforbundet i eller nær ved installationens forsyningspunkt eller i hovedfordelingstavlen, eller hvis der ikke er fremført nulleder, skal der installeres overspændingsafledere mellem hver faseleder og enten hovedjordklemmen/skinnen eller beskyttelseslederklemmen/skinnen i hovedtavlen.

 

-

Hvis nullederen ikke er jordforbundet som anført ovenfor, skal der installeres overspændingsafledere,

dels mellem hver faseleder og enten hovedjordklemmen/skinnen eller beskyttelseslederklemmen/skinnen i hovedtavlen,

og dels mellem nullederen og enten hovedjordklemmen/skinnen eller beskyttelseslederklemmen/skinnen i hovedtavlen.

 

I alle tilfælde skal der vælges den korteste vej for tilslutningslederne, se i øvrigt 534.1.9.

534.1.3

Overspændingsaflederne skal vælges ud fra den største fase-nul-spænding, der kan forekomme i forsyningsnettet. (I IT-systemer skal de vælges ud fra fase-fase-spændingen).

534.1.4

Overspændingsafledere skal installeres på en såden måde, at fejl i overspændingsaflederne ikke medfører brand- eller eksplosionsfare.

   

Denne bestemmelse anses for opfyldt, hvis overspændingsaflederne er adskilt fra brændbart materiale som træ o.l. ved hjælp af ubrændbart materiale.

 

Der skal tages hensyn til faren for beskadigelse af omgivelserne som følge af lysbuer, der kan opstå ved fejl i overspændingsaflederne.

534.1.5

For at undgå afbrydelse af en eller flere faser i forsyningen til den beskyttede installation på grund af fejl i overspændingsafledere skal der anvendes udstyr til beskyttelse mod overstrømme og fejlstrømme til jord, medmindre overspændingsaflederne er således udført, at beskyttelsesudstyr er unødvendig. Eventuelt beskyttelsesudstyr skal enten være indbygget i eller anbragt i serie med overspændingsaflederne.

534.1.6

Overspændingsaflederne skal være forsynet med udstyr til beskyttelse mod for stor opvarmning af deres kapsling.

+++FIGUR+++

534.1.7

Beskyttelse mod indirekte berøring i den beskyttede installation skal forblive sikret selv i tilfælde af fejl i overspændingsaflederne.

Hvis der i installationen anvendes beskyttelse ved automatisk afbrydelse af forsyningen (se 413.1) gælder følgende:

534.1.7.1

I TN-systemer er kravet normalt opfyldt, idet overstrømsbeskyttelsen på forsyningssiden af overspændingsaflederne vil udkoble ved fejl.

534.1.7.2

I TT- og IT-systemer er kravet opfyldt, hvis overspændingsaflederne er installeret efter en fejlstrømsafbryder (på belastningssiden af denne).

I andre tilfælde skal kravet opfyldes ved at installere et automatisk frakoblingsudstyr, som enten skal være indbygget i eller anbragt i serie med overspændingsafbryderen. Den maksimale mærkeudløsestrøm for dette udstyr skal opfylde følgende betingelse:

   

IFN = UL

RA

 

hvor: RA er overgangsmodstanden til jord for installationens jordelektrode.

 

UL er konventionelle berøringsspænding (normalt 50 V ~ ).

 

IFN er frakoblingsudstyrets mærkeudløsestrøm.

 

Frakobling skal ske

 

-

ved UL inden 5 sekunder

 

-

ved 2 · UL inden 0,5 sekund og

 

-

ved 5 · UL inden 0,2 sekund.

 

Frakoblingsudstyret skal koordineres med overspændingsaflederne, så det kan føre den nominelle afledningsstrøm uden at frakoble.

Hvis overspændingsaflederne er installeret efter en fejlstrømsafbryder, skal denne være af type S og have en stødstrømssikkerhed på mindst 5 kA (8/20µs).

534.1.8

Overspændingsafledere skal være forsynet med udstyr, der indikerer fejl på aflederen.

534.1.9

For at opnå en optimal overspændingsbeskyttelse skal tilslutningslederne for overspændingsaflederne være så korte som muligt (helst ikke mere end 0,5 m i total længde).

   

Note 1

En forøgelse af tilslutningsledernes længde vil reducere effektiviteten af overspændingsbeskyttelsen.

Note 2

Tilslutningslederne er de ledere, som forbinder faselederne med overspændingsaflederne og overspændingsaflederne med hovedjordklemmen/skinnen eller beskyttelseslederklemmen/skinnen.

534.1.10

Jordlederen fra overspændingsaflederne skal have et mindste tværsnit på 4 mm2 kobber.

535

Udstyr til beskyttelse mod underspænding.

 

Beskyttelsesudstyr mod underspænding kan omfatte følgende:

 

-

Underspændingsrelæer eller -udløsere, der påvirker en afbryder eller en maksimalafbryder.

 

-

Kontaktorer uden blokering.

536

Koordinering af forskelligt beskyttelsesudstyr.

536.1

Selektivitet mellem overstrømsbeskyttelsesudstyr.

 

(Under overvejelse).

536.2

Koordinering mellem fejlstrømsafbrydere og overstrømsbeskyttelsesudstyr.

536.2.1

Når en fejlstrømsafbryder er indbygget i eller kombineret med udstyr til overstrømsbeskyttelse, skal sammenbygningens data (brydeevne, udløsekarakteristik i afhængighed af mærkestrøm) opfylde bestemmelserne i 433, 434, 533.2 og 533.3.

536.2.2

Når en fejlstrømsafbryder hverken er indbygget i eller kombineret med udstyr til overstrømsbeskyttelse, gælder følgende:

 

-

Overstrømsbeskyttelsen skal udføres med egnet beskyttelsesudstyr i overensstemmelse med bestemmelserne i 473.

 

-

Fejlstrømsafbryderen skal være i stand til uden at lide skade at modstå de termiske og mekaniske påvirkninger, som den kan forventes at blive udsat for ved en kortslutning umiddelbart efter det sted, hvor den er placeret.

 

-

Fejlstrømsafbryderen må ikke blive beskadiget under sådanne kortslutningsforhold, selv om afbryderen på grund af usymmetriske strømme eller jordfejlstrømme udløser.

     

De nævnte påvirkninger afhænger af den prospektive kortslutningsstrøm på det sted, hvor fejlstrømsafbryderen er installeret og af udløsekarakteristikken for kortslutningsbeskyttelsesudstyret.

536.3

Selektivitet mellem fejlstrømsafbrydere.

 

Selektivitet mellem fejlstrømsafbrydere anbragt i serie kan være nødvendig af brugsmæssige grunde, især når det gælder sikkerhed, for at opretholde forsyningen til dele af installationen, som ikke påvirkes af den eventuelle fejl.

Denne selektivitet kan opnås ved valg og installation af fejlstrømsafbrydere som, mens de sikrer den krævede beskyttelse for de forskellige dele af installationen, kun afbryder forsyningen til den del af installationen, der befinder sig efter den fejlstrømsafbryder, som er anbragt nærmest foran fejlstedet.

For at sikre selektivitet mellem to fejlstrømsafbrydere i serie skal følgende to betingelser være opfyldt:

 

a)

Tids-strøm-karakteristikken for ikke-udløsning for den fejlstrømsafbryder, der er anbragt forrest (nærmest strømkilden), skal ligge over tids-strøm-karakteristikken for total brydetid for den fejlstrømsafbryder, der er anbragt bagest (længst væk fra strømkilden), og

 

b)

mærkeudløsefejlstrømmen IΔn for den forreste fejlstrømsafbryder skal være højere end for den bageste.

 

Anvendes fejlstrømsafbrydere efter IEC 1008-1 eller IEC 1009-1 (fejlstrømsafbrydere til brug i boliger o.l.) skal den forreste være af type S, mens den bageste skal være en normal fejlstrømsafbryder. Mærkeudløsefejlstrømmen In for S typen skal mindst være tre gange mærkeudløsefejlstrømmen for den normale fejlstrømsafbryder.

537

Materiel til adskillelse og afbrydning.

537.1

Almindeligt.

 

Alt materiel, der i henhold til 462 - 465 anvendes til adskillelse og afbrydning, skal opfylde de følgende bestemmelser. Materiel, der anvendes til mere end en funktion, skal opfylde kravene til hver af disse funktioner.

   

I visse tilfælde kan supplerende foranstaltninger være nødvendige for kombinerede funktioner.

537.2

Materiel til adskillelse.

537.2.1

Materiel til adskillelse skal effektivt adskille alle spændingsførende forsyningsledere fra den pågældende strømkreds, under overholdelse af bestemmelserne i 461.2.

Materiel, der anvendes til adskillelse, skal opfylde bestemmelserne i 537.2.1.1 til 537.2.5.

537.2.1.1

Materiel til adskillelse skal opfylde følgende to betingelser:

 

a)

Når materiellet er nyt, rent og tørt, skal det, over klemmerne på hver pol i åben stilling, kunne modstå de stødspændinger, der er angivet i tabel 53 A i afhængighed af installationens nominelle spænding.

     

Større afstande end dem, der svarer til stødholdespændingen, kan være nødvendige af andre grunde end adskillelse.

TABEL 53 A

Installationens nominelle
spænding

(V)

Stødholdespænding (kV) for materiel
til adskillelse

 

Overspændings-
kategori III

Overspændings-
kategori IV

120 - 240 1)
230/400, 277/480
400/690, 577/1000

3
5
8

5
8
10

1) Enfaset, treledersystem.

   

Note 1

Materiel, der tilhører overspændingskategori III, anvendes i installationer i hovedledninger og gruppeledninger.

Materiel, der tilhører overspændingskategori IV, anvendes i installationer før hovedledninger og i forsyningsnettet.

Note 2

Med hensyn til transiente atmosfæriske overspændinger skelnes der ikke mellem jordede og ikke-jordede systemer.

 

b)

Materiellets lækstrøm over åbne poler må ikke overskride

   

-

0,5 mA i hver pol, når materiellet er nyt, rent og tørt, og

   

-

6 mA i hver pol ved slutningen af materiellets konventionelle levetid som fastlagt i de pågældende materielbestemmelser, når klemmerne på hver pol påtrykkes en prøvespænding på 110 % af den nominelle spænding mellem installationens fase og nul. Hvis prøvningen udføres med jævnspænding, skal jævnspændingen være lig med effektivværdien af prøve-vekselspændingen.

   

Bestemmelserne for stødholdespænding og lækstrøm i a) og b) vil efterhånden blive indført i konstruktionsbestemmelserne for de typer materiel, der kan anvendes til adskillelse. Indtil det er sket, kan der ses bort fra bestemmelserne i a) og b), såfremt det materiel, der anvendes til adskillelse, har en skilleafstand på mindst 3 mm og opfylder de nuværende konstruktionsbestemmelser for det pågældende materiel.

537.2.1.2

Materiel til adskillelse skal enten have synlig skillestrækning eller en tydelig og pålidelig stillingsindikering, der først viser "Ude" eller "Åben", når skillestrækningen er opnået i hver af adskillerens poler.

   

Den indikering, der kræves efter denne bestemmelse, kan opnås ved anvendelse af symbolerne "O" for åben og "I" for sluttet stilling, hvis sådanne symboler er tilladt efter de pågældende materielbestemmelser.

537.2.1.3

Halvledermateriel må ikke anvendes til adskillelse.

537.2.2

Materiel til adskillelse skal konstrueres og/eller installeres således, at utilsigtet indkobling forhindres.

   

En sådan indkobling kan f.eks. forårsages af stød og rystelser.

537.2.3

Materiel til adskillelse, uden brydeevne, skal sikres mod uagtsom eller uberettiget åbning.

   

Dette kan opnås ved at anbringe materiellet i aflåseligt rum eller kapsling eller ved anvendelse af hængelås. Alternativt kan materiellet uden brydeevne tvangskobles med materiel med brydeevne.

 

Undtagelse:

   

Bestemmelsen kræves ikke opfyldt, hvis adskillelsen opnås ved hjælp af skruesikringer o.l. med en mærkestrøm på højst 35 A.

537.2.4

Til adskillelse skal fortrinsvis anvendes flerpolet koblingsmateriel, som frakobler alle poler i den pågældende forsyning, men enpolet materiel anbragt i umiddelbar nærhed af hinanden kan også anvendes, se dog 531.2.

   

Note 1

Adskillelse kan f.eks. opnås ved hjælp af:

   

-

Flerpolede eller enpolede adskillere og lastadskillere.

   

-

Stikpropper og stikkontakter.

   

-

Smeltesikringer.

   

-

Skillestykker.

   

-

Særlige klemmer, der ikke kræver fjernelse af en ledning.

   

Note 2

Ved stikledningers tilslutning til forsyningsledninger (i kabelskab eller luftledning), hvor adskillelsen for faseledere opnås ved fjernelse af smeltesikringer, kræves ikke adskillelse for nullederen. Den kan forbindes til en skrueklemme e.l.

 

I installationer i boliger, butikker, kontorer, skoler, mindre værksteder o.l. skal der til adskillelse for 230/400 V grupper, der forsyner brugsgenstande eller stikkontakter og har en mærkestrøm på højst 16 A, dog altid anvendes afbrydere, som frakobler alle spændingsførende ledere samtidigt. I TN-S systemer kræves nullederen ikke frakoblet. Afbryderne skal være en af følgende typer:

 

-

Gruppeafbrydere med sikringer.

     

Hvor gruppeafbrydere med sikringer af tekniske grunde ikke kan anvendes, f.eks. ved visse motorinstallationer, er det tilladt at anvende særskilt afbryder og sikringsholder.

 

-

Maksimalafbrydere, herunder automatsikringer.

 

-

Motorværn eller kontaktorer, der opfylder kravene til adskillelse.

537.2.5

Alt materiel, der anvendes til adskillelse skal være tydeligt kendetegnet, f.eks. ved mærkning, for at angive, hvilken strømkreds det adskiller.

537.3

Materiel til afbrydning for mekanisk vedligeholdelse.

   

Opmærksomheden henledes på, at Arbejdstilsynet kan stille yderligere krav.

537.3.1

Materiel til afbrydning for mekanisk vedligeholdelse skal fortrinsvis anbringes i hovedforsyningsstrømkredsen.

   

Det er dog ikke udelukket at foretage afbrydning af en eller flere strømkredse, som f.eks. forsyner den del af en maskine, man vil arbejde på.

 

Hvor der anvendes afbrydere til dette formål, skal de kunne bryde fuldlaststrømmen for den pågældende del af installationen. De behøver ikke nødvendigvis at afbryde alle spændingsførende ledere.

Afbrydning af styrekredse er kun tilladt,

 

-

hvis supplerende beskyttelsesforanstaltninger, som f.eks. mekaniske spærringer,

 

-

eller hvis kravene i en IEC-specifikation til det anvendte styremateriel

 

sikrer, at forholdene svarer til direkte afbrydelse af hovedforsyningen.

   

Afbrydning for mekanisk vedligeholdelse kan f.eks. opnås ved hjælp af:

   

-

Flerpolede afbrydere.

   

-

Maksimalafbrydere.

   

-

Styreafbrydere, der påvirker kontaktorer.

   

-

Stikpropper og stikkontakter.

537.3.2

Materiel til afbrydning for mekanisk vedligeholdelse eller styreafbrydere for sådant materiel skal være for manuel betjening.

Enten skal afstanden mellem materiellets åbne kontakter være synlig, eller også skal materiellet have en tydelig og pålidelig stillingsindikering, der først viser "Ude" eller "Åben", når den åbne stilling er opnået i hver pol.

   

Den indikering der kræves efter denne bestemmelse, kan opnås ved anvendelse af symbolerne "O" for åben stilling og "I" for sluttet stilling, hvis sådanne symboler er tilladt efter de pågældende materielbestemmelser.

537.3.3

Materiel til afbrydning for mekanisk vedligeholdelse skal konstrueres og/eller installeres således, at utilsigtet indkobling forhindres.

   

En sådan indkobling kan f.eks. forårsages af stød og rystelser.

537.3.4

Materiel til afbrydning for mekanisk vedligeholdelse skal anbringes og mærkes således, at det er let genkendeligt og egnet til formålet.

537.4

Materiel til nødafbrydning (herunder nødstop).

   

Opmærksomheden henledes på, at Arbejdstilsynet kan stille yderligere krav.

537.4.1

Materiel til nødafbrydning skal kunne bryde fuldlaststrømmen for de pågældende dele af installationen, idet der eventuelt skal tages hensyn til strømme ved blokering af motorer.

537.4.2

Midler til nødafbrydning kan bestå af:

 

-

én afbryder, der er i stand til at afbryde den pågældende forsyning direkte,

 

-

eller en kombination af materiel, der aktiveret ved en enkelt påvirkning afbryder den pågældende forsyning.

 

Stikpropper og stikkontakter må ikke anvendes som middel til nødafbrydning.

Ved nødstop kan det være nødvendigt at opretholde forsyningen, f.eks. til bremsning af bevægelige dele.

   

Nødafbrydning kan f.eks. opnås ved hjælp af:

   

-

Afbrydere i hovedstrømkredsen.

   

-

Trykknapper o.l. i styrekredsen (hjælpekredsen).

537.4.3

Der skal fortrinsvis vælges håndbetjente afbrydere, som direkte afbryder hovedstrømkredsen.

Hvis der vælges fjernbetjente afbrydere, kontaktorer osv., skal de åbne, hvis forsyningen til spolerne bliver afbrudt, eller der skal anvendes andre tilsvarende fejlsikre metoder.

537.4.4

Betjeningsorganer (håndtag, trykknapper osv.) for materiel til nødafbrydning skal være røde med gul baggrund.

537.4.5

Betjeningsorganerne skal anbringes let tilgængeligt på steder, hvor der kan opstå fare og, hvis det er formålstjenligt, på ethvert andet sted, hvorfra den pågældende fare kan fjernes.

537.4.6

Betjeningsorganer for materiel til nødafbrydning skal kunne fastholdes eller spærres i stillingen "Afbrudt" eller "Stop", medmindre både betjeningsorganet for nødafbrydning og for genindkobling overvåges af den samme person.

Frigørelse af en nødafbryder må ikke bevirke genindkobling af den pågældende del af installationen.

537.4.7

Materiel til nødafbrydning, herunder nødstop, skal anbringes og mærkes således, at det er let genkendeligt og egnet til formålet.

537.5

Materiel til funktionsafbrydning.

537.5.1

Materiel til funktionsafbrydning skal være egnet for de hårdeste påvirkninger, det vil blive udsat for.

537.5.2

Til funktionsafbrydning kan anvendes materiel, der afbryder strømmen uden nødvendigvis at åbne de tilhørende poler.

   

Note 1

Halvledermateriel er eksempel på materiel, der er i stand til at afbryde strømmen i strømkredsen uden at åbne de tilhørende poler.

Note 2

Funktionsafbrydning kan f.eks. opnås ved hjælp af:

   

-

Afbrydere.

   

-

Halvledermateriel

   

-

Maksimalafbrydere.

   

-

Kontaktorer.

   

-

Relæer.

   

-

Stikpropper og stikkontakter med mærkestrøm på højst 16 A.

537.5.3

Adskillere, smeltesikringer og skillestykker må ikke anvendes til funktionsafbrydning.

 

KAPITEL 54

JORDINGSANLÆG OG BESKYTTELSESLEDERE

541

Almindeligt.

541.1

Jordingsanlæg skal udføres således, at de tilfredsstiller sikkerheds- og funktionskravene til installationen.

542

Jordforbindelser.

542.1

Jordingsanlæg.

542.1.1

Jordingsanlæg kan tjene enten beskyttelsesformål eller funktionsmæssige formål eller begge formål samtidigt afhængigt af de krav, der gælder for installationen.

542.1.2

Materiel i jordingsanlæg skal vælges og installeres således

 

-

at jordingsmodstandens størrelse tilfredsstiller de beskyttelsesmæssige og funktionsmæssige krav til installationen, og således at det kan påregnes, at den opretholder den foreskrevne værdi,

 

-

at jordfejlstrømme og lækstrømme kan føres uden fare, især som følge af termiske, termomekaniske eller elektromekaniske påvirkninger,

 

-

at det er tilstrækkelig robust eller har ekstra mekanisk beskyttelse svarende til de forventede ydre påvirkninger.

542.1.3

Der skal træffes forholdsregler mod risikoen for elektrolytisk beskadigelse af andre metaldele.

542.2

Jordelektroder.

542.2.1

Følgende typer jordelektroder kan anvendes:

 

-

Stang- eller rørelektroder.

 

-

Bånd- eller trådelektroder.

 

-

Jordplader.

 

-

Jordelektroder indstøbt i fundamenter.

 

-

Metalarmering i beton i jord.

     

Der skal udvises særlig forsigtighed, hvor konstruktionen omfatter forspændt beton.

 

-

Vandrør af metal i henhold til bestemmelserne i 542.2.5.

 

-

Andre egnede konstruktionsdele i jord (se også 542.2.6).

     

Effektiviteten af enhver jordelektrode afhænger af de lokale jordbundsforhold. Jordelektrodernes antal og type skal vælges ud fra jordbundsforholdene og den krævede overgangsmodstand.

Overgangsmodstanden for jordelektroden kan beregnes eller måles.

542.2.2

Jordelektroders type og den dybde, de er anbragt i, skal sikre, at udtørring af jordbunden eller frost ikke medfører, at overgangsmodstanden til jord overstiger den foreskrevne værdi.

542.2.3

Jordelektrodernes materiale og udførelse skal vælges, så den nødvendige mekaniske styrke opretholdes selv ved eventuel korrosion.

   

Bestemmelser for dimensioner m.v. er under overvejelse.

542.2.4

Ved projekteringen af jordingsanlægget skal der tages hensyn til, at jordelektrodernes overgangsmodstand kan stige som følge af korrosion.

542.2.5

Metalliske vandrørsnet må kun anvendes som jordelektrode, såfremt administrationen for vandforsyningsanlægget har givet skriftlig tilladelse dertil. Der skal endvidere foreligge en skriftlig aftale som sikrer, at brugeren af installationen bliver informeret om enhver planlagt ændring af rørsystemet.

542.2.6

Rørsystemer af metal, der anvendes til andre formål end nævnt i 542.2.5, må ikke anvendes som jordelektrode til beskyttelsesformål.

   

Note 1

Dette gælder f.eks. for rørsystemer til brændbare væsker eller gas, fjernvarme osv.

Note 2

Denne bestemmelse forhindrer ikke, at udligningsforbindelser tilsluttes sådanne andre rørsystemer for at opfylde bestemmelserne i kapitel 41.

542.2.7

Blykapper og andre korrosionsbestandige dæklag på kabler kan anvendes som jordelektrode, forudsat der foreligger tilladelse fra kablets ejer, og forudsat der er truffet forholdsregler til at sikre, at brugeren af installationen får meddelelse om påtænkte ændringer, der kan få indflydelse på kablets egnethed som jordelektrode.

542.3

Jordledere.

542.3.1

Jordledere skal opfylde 543.1. Hvor de er nedlagt i jord, skal deres ledertværsnit dog mindst være som angivet i tabel 54 A, og nedlægningsdybden skal være mindst 0,35 m.

   

TABEL 54 A

Mindste tilladte ledertværsnit for jordledere i jord

 

Med mekanisk
beskyttelse *)

Uden mekanisk
beskyttelse

Beskyttet mod korro-
sion med en kappe

Som angivet i 543.1

16 mm2 kobber
16 mm2 varmforzinket
jern

Ikke beskyttet mod
korrosion

25 mm2 kobber
50 mm2 varmforzinket jern

*) som for kabler i jord, se 522.8.2.

 

542.3.2

Forbindelsen mellem en jordleder og en jordelektrode skal udføres omhyggeligt og på elektrisk forsvarlig måde. Anvendes en klemme, må den ikke beskadige elektroden (f.eks. et rør) eller jordlederen.

542.4

Hovedjordklemme eller -skinne.

542.4.1

I hver installation skal der findes mindst én fast anbragt hovedjordklemme eller -skinne, hvortil følgende ledere skal forbindes:

 

-

Jordledere.

 

-

Beskyttelsesledere.

 

-

Ledere til hovedudligningsforbindelse.

 

-

Ledere til funktionsmæssig jordforbindelse (om nødvendigt).

     

Visse jordledere og beskyttelsesledere kræves dog ikke forbundet til hovedjordklemmen eller -skinnen, se f.eks. 413.1.3.9, undtagelsen til 413.1.4.1 samt 413.1.5.3.

542.4.2

Der skal på et let tilgængeligt sted findes et skillestykke, en klemme e.l., hvormed det er muligt at adskille jordlederen fra den øvrige installation. Skillestedet kan være kombineret med hovedjordklemmen eller -skinnen, og skal muliggøre måling af overgangsmodstanden til jord for jordingsanlægget. Adskillelsen må kun kunne foretages ved brug af værktøj, og skillestykket eller klemmen skal være mekanisk solid og give en sikker elektrisk forbindelse.

   

I større installationer kan der anvendes flere jordledere med tilhørende skillestykker e.l. I meget store installationer med et udbredt jordingsanlæg tilsluttet adskillige jordledere kan det i praksis være umuligt at adskille alle disse fra den øvrige installation for at måle overgangsmodstanden til jord. I sådanne tilfælde kræves der ikke skillestykker i jordlederne.

542.5

Sammenkobling med jordingsanlæg for andre anlæg end lavspændingsinstallationer.

 

(Under overvejelse).

543

Beskyttelsesledere.

   

Angående beskyttelsesledere for udligningsforbindelser, se 547.

543.1

Mindste ledertværsnit.

 

Beskyttelseslederes tværsnit skal

 

-

enten beregnes i overensstemmelse med 543.1.1.

 

-

eller vælges som angivet i 543.1.2.

     

Hvis faseledernes tværsnit er bestemt af hensyn til den forventede kortslutningsstrøm, kan det være nødvendigt at beregne beskyttelseslederens tværsnit i overensstemmelse med 543.1.1.

 

I begge tilfælde skal 543.1.3 overholdes.

   

Installationen skal projekteres, så klemmerne på materiellet kan tilsluttes de således fastlagte beskyttelsesledertværsnit.

543.1.1

Tværsnittet må ikke være mindre end værdien bestemt af følgende formel (som kun kan anvendes, når udkoblingstiden ikke overstiger 5 s):

   

S = vI2 ? t

k

 

Her er

 

S = tværsnitsarealet i mm2.

 

I = effektivværdien i A af den fejlstrøm, som kan løbe gennem beskyttelsesudstyret ved en fejl med forsvindende lille impedans.

 

t = beskyttelsesudstyrets udkoblingstid i sekunder.

   

Der skal tages hensyn til den strømbegrænsende virkning af impedanserne i kredsen og til beskyttelsesudststyrets begrænsningsevne (Joule-integrale ellerI2 · t).

 

k = en faktor der afhænger af beskyttelseslederens materiale, isolationen og andre dele samt af begyndelses- og sluttemperaturerne (angående beregning af k se bilag A til kapitel 54).

 

Værdier af k for beskyttelsesledere under forskellige forhold er angivet i tabellerne 54 B til 54 E.

 

Hvis beregning efter formlen fører til unormerede tværsnit, skal der anvendes det nærmeste højere normerede tværsnit.

   

Note 1

Tværsnit beregnet på denne måde skal også være forenelige med andre betingelser, som afhænger af fejlsløjfens impedans.

Note 2

Angående begrænsning af temperaturer i installationer i eksplosionsfarlige områder, se kapitel 704.

Note 3

Der skal tages hensyn til de højst tilladte temperaturer for samlinger, klemmer o.l.

Note 4

Værdier for mineralisolerede ledere er under overvejelse.

Note 5

For kredse, der er beskyttet med fejlstrøms- eller fejlspændingsafbrydere, er det normalt tilladt at anvende beskyttelsesledere med et tværsnit på mindst 2,5 mm2 kobber, uafhængigt af faseledernes tværsnit og uden at der foretages beregning efter formlen.

Kun hvor der anvendes fejlstrømsafbrydere i TN-systemer, og beskyttelseslederen samtidigt

   

-

er tilsluttet PEN-lederen foran fejlstrømsafbryderen,

   

-

har mindre tværsnit end faselederne,

   

-

er kortere end 10 m,

   

er det nødvendigt at bestemme beskyttelseslederens tværsnit efter formlen.

TABEL 54 B

Faktor k for isolerede beskyttelsesledere som er fremført

separat (dvs. som ikke er fremført sammen med faselederne

i ledninger, kabler rør o.l.) og for uisolerede beskyttelses-

ledere i kontakt med kabelkapper.

 

Isolation af beskyttelsesledere eller kabelkappe

 

PVC

EPR

PEX

Butylgummi

Sluttemperatur

160 °C

250 °C

220 °C

Ledermateriale

k

Kobber

Aluminium

Stål

143

95

52

176

116

64

166

110

60

Begyndelsestemperaturen antages at være 30 °C

TABEL 54 C

Faktor k når beskyttelseslederen er en leder fremført

sammen med andre ledere i ledninger, kabler rør o.l.

 

Isolationsmateriale

 

PVC

EPR

PEX

Butylgumme

Begyndelses-
temperatur

70 °C

90 °C

85 °C

Sluttemperatur

160 °C

250 °C

220 °C

Ledermateriale

k

Kobber

Aluminium

115

76

143

94

134

89

TABEL 54 D

Faktor k når kabelkappe, - skærm eller armering er brugt

som beskyttelsesleder.

 

Isolationsmateriale

 

PVC

EPR

PEX

Butylgumme

Begyndelses-
temperatur

     

Sluttemperatur

160 °C

250 °C

220 °C

Ledermateriale

k

Stål

Stål/kobber

Aluminium

Bly

Værdier er under overvejelse

TABEL 54 E

Faktor k for separat fremført uisolerede ledere, når der

ikke er fare for beskadigelse af nærliggende materiale pga.

de angivne temperaturer

 

Forhold

Synlige i
elektriske
betjeningsrum *)

Normale
forhold

Brandfare

Leder-
materiale

       

Kobber

Max.temp.
k

500

228

°C

200

159

°C

150

138

°C

Aluminium

Max.temp.

k

300

125

°C

200

105

°C

150

91

°C

Stål

Max.temp.

k

500

82

°C

200

58

°C

150

50

°C

Begyndelsestemperaturen antages at være 30 °C

*) De angivne temperaturer er kun tilladt, hvis de ikke kan forringe kvaliteten i forbindelser og samlinger.

 

543.1.2 Hvis beskyttelseslederens tværsnit tilfredsstiller tabel 54 F, er det ikke nødvendigt at kontrollere, om 543.1.1 er opfyldt.

TABEL 54 F

Mindste tværsnit for beskyttelsesledere

Faseledertværsnit

 

 

mm2

Mindste beskyttelsesledertværsnit

 

Beskyttelsesleder
fremført sammen med
faselederne 1)

mm2

Beskyttelsesleder fremført separat

   

Med mekanisk
beskyttelse

mm2

Uden mekansik
beskyttelse

mm2

indtil

0,5

0,75

1

1,5

2,5

4

6

10

16

25

35

50

70

95

120

150

185

240

300

indtil

0,5

0,75

1

1,5

2,5

4

6

10

16

16

16

25

35

50

70

70

95

120

150

 

2,5

2,5

2,5

2,5

2,5

4

6

10

16

16

16

25

35

50

70

70

95

120

150

 

4

4

4

4

4

4

6

10

16

16

16

25

35

50

70

70

95

120

150

1) samme ledning, kabel, rør o.l.

 

Værdierne i tabel 54 F gælder kun, når beskyttelseslederen og faselederne er af samme materiale. Hvis det ikke er tilfældet, skal beskyttelseslederens tværsnit bestemmes således, at ledningsevnen mindst bliver lig med den ledningsevne, som anvendelse af tabelværdierne ville medføre.

543.1.3

Beskyttelsesledere, der er fremført separat - dvs. som ikke er fremført sammen med faselederne i ledninger, kabler, rør o.l. - skal i alle tilfælde uanset ledermateriale have et tværsnit, der mindst er

 

-

2,5 mm2, hvis beskyttelseslederen er mekanisk beskyttet,

 

-

4 mm2, hvis beskyttelseslederen er uden mekanisk beskyttelse.

     

Se også 522 angående valg og installation af ledere og kabler i forhold til ydre påvirkninger.

Beskyttelsesledere anses for mekanisk beskyttet, hvis de f.eks. fremføres som enleder kabler, eller hvis de beskyttes ved hjælp af stålrør, jernrør, kraftige plastrør e.l.

543.1.4

Hvis en beskyttelsesleder er fælles for flere strømkredse, skal dens tværsnit bestemmes ud fra den største faseleders tværsnit.

543.2

Forskellige typer beskyttelsesledere.

   

Ved valg og installation af forskellige typer beskyttelsesledere skal der tages hensyn til bestemmelserne i både kapitel 52 og 54.

543.2.1

Som beskyttelsesledere kan anvendes:

 

-

Ledere i flerlederkabler.

 

-

Isolerede eller uisolerede ledere inden for samme kapsling som de spændingsførende ledere.

 

-

Separat oplagte uisolerede eller isolerede ledninger.

 

-

Metalovertræk f.eks. kapper, skærme og armeringer for visse kabler (yderligere bestemmelser er under overvejelse).

 

-

Metalrør eller andre metalkapslinger for ledere (yderligere bestemmelser er under overvejelse).

 

-

Visse fremmede ledende dele (f.eks. på kraner og hejsespil).

     

Angående identifikation af beskyttelsesledere, se 514.3.

543.2.2

Kapslinger eller rammer af metal i tavler eller kanalskinnesystemer kan benyttes som beskyttelsesleder, hvis de samtidigt opfylder følgende tre krav:

 

a)

Deres gennemgående elektriske forbindelse er opnået på en sådan måde, at den er beskyttet mod forringelse som følge af mekaniske, kemiske eller elektrokemiske påvirkninger.

 

b)

Deres ledningsevne skal mindst være lig med den ledningsevne, som anvendelse af 543.1 ville medføre.

 

c)

De skal kunne tilsluttes andre beskyttelsesledere ved alle forudbestemte afgreningssteder.

     

Dette krav gælder kun for tilslutning af eksterne beskyttelsesledere.

543.2.3

Disponibel.

543.2.4

Fremmede ledende dele kan anvendes som beskyttelsesledere, hvis de samtidigt opfylder følgende fire krav:

 

a)

Deres gennemgående elektriske forbindelse skal være sikret - enten ved selve konstruktionen eller ved hjælp af passende forbindelser - på en sådan måde, at den er beskyttet mod forringelse som følge af mekaniske, kemiske eller elektrokemiske påvirkninger.

 

b)

Deres ledningsevne skal mindst være lig med den ledningsevne, som anvendelse af 543.1 ville medføre.

 

c)

De må ikke kunne fjernes, medmindre der benyttes andre metoder, som erstatter dem.

 

d)

Deres brug som beskyttelsesleder skal være gennemtænkt, og de skal om nødvendigt være tilpasset dette formål.

     

Metalliske vandrør opfylder normalt ikke disse betingelser.

 

Gasrør eller rør, som fører brændbare væsker må ikke anvendes som beskyttelsesledere.

543.2.5

Fremmede ledende dele må ikke anvendes som PEN-ledere.

543.3

Sikring af beskyttelseslederes gennemgående elektriske forbindelse.

543.3.1

Beskyttelsesledere skal på passende måde beskyttes mod mekanisk og kemisk beskadigelse og mod elektrodynamiske påvirkninger.

543.3.2

Beskyttelseslederes samlinger skal være tilgængelige for inspektion og prøvning. Dette gælder dog ikke tilstøbte samlinger, samlinger med krympemuffer e.l.

543.3.3

Der må ikke anbringes afbrydere o.l. i beskyttelsesledere, men samlinger, der for kontrolformål kan åbnes ved anvendelse af værktøj, er tilladt.

543.3.4

Hvis der anvendes elektrisk overvågning af jordforbindelsen, må spolerne ikke anbringes i beskyttelsesledere.

543.3.5

Udsatte dele på elektrisk materiel må ikke anvendes som en del af beskyttelseslederen for andet materiel, undtagen i de tilfælde som er tilladt ifølge 543.2.2.

544

Jordingsanlæg til beskyttelsesformål.

   

Angående beskyttelsesmetoder i TN-, TT- og IT-systemer, se kapitel 41.

544.1

Beskyttelsesledere anvendt sammen med udstyr til overstrømsbeskyttelse.

   

Når udstyr til overstrømsbeskyttelse anvendes til beskyttelse mod elektrisk chok, anbefales det at lade beskyttelseslederen indgå i det samme kabel, installationsrør e.l. som de spændingsførende ledere eller at fremføre den i umiddelbar nærhed af disse.

544.2

Jordelektroder og beskyttelsesledere til fejlspændingsafbrydere.

544.2.1

En hjælpeelektrode skal anbringes, så den er elektrisk uafhængig af andre metaldele, der har jordforbindelse, f.eks. bygningsdele af metal, rørledninger eller kabler med metalkappe. Denne bestemmelse anses for at være opfyldt, hvis elektroden er anbragt i fornøden afstand fra alle andre jordforbundne metaldele (afstandens størrelse er under overvejelse).

544.2.2

Jordledere, der fører til hjælpeelektroden, skal være isolerede for ikke at kunne komme i kontakt med beskyttelsesledere eller nogen del, som er forbundet dertil, eller med fremmede ledende dele, som er eller kan komme i kontakt med dem.

   

Denne bestemmelse er nødvendig for at forhindre, at fejlspændingsafbryderens spole utilsigtet bliver kortsluttet.

544.2.3

Beskyttelseslederen må kun tilsluttes udsatte dele på det materiel, som fejlspændingsafbryderen beskytter.

544.3

Store lækstrømme til jord.

 

(Bestemmelser under overvejelse).

545

Jordingsanlæg til funktionsmæssige formål.

545.1

Almindeligt.

 

Jordingsanlæg til funktionsmæssige formål skal udføres således, at materiellets korrekte virkemåde er sikret og således, at installationen kan fungere korrekt og driftssikkert.

(Yderligere bestemmelser er under overvejelse).

546

Jordingsanlæg til både beskyttelsesformål og funktionsmæssige formål.

546.1

Almindeligt.

 

Hvor jordforbindelsen anvendes til både beskyttelsesformål og funktionsmæssige formål, skal bestemmelserne vedrørende beskyttelsesformål altid være opfyldt.

546.2

PEN-ledere.

   

I 413.1.3, note 2 anbefales det, at PEN-leder kun anvendes frem til første tavle i en installation.

546.2.1

I TN-systemer kan en ledning i den faste installation med et tværsnit på mindst 10 mm2 kobber eller 16 mm2 aluminium anvendes som kombineret beskyttelses- og nulleder (PEN-leder), forudsat at den pågældende del af installationen ikke er beskyttet af en foransiddende fejlstrømsafbryder.

PEN-lederen kan dog have et tværsnit på mindst 4 mm2 kobber forudsat, at den består af en koncentrisk leder i et kabel, og at alle samlinger og afslutninger af den koncentriske leder er udført med dobbelte forbindelser.

546.2.2

Luftledninger på isolatorer må ikke anvendes som PEN-ledere i installationer.

546.2.3

PEN-lederen skal være isoleret for den højeste spænding, den bliver udsat for, således at vagabonderende strømme undgås.

   

PEN-lederen kræves ikke isoleret i tavler.

546.2.4

Såfremt nulleder og beskyttelsesleder er fremført som separate ledere fra et vist punkt af installationen, er det ikke tilladt at forbinde de to ledere med hinanden efter dette punkt.

På afgreningsstedet skal der være separate klemmer eller skinner for beskyttelseslederen og for nullederen. PEN-lederen skal forbindes til beskyttelseslederklemmen.

547

Ledere til udligningsforbindelser.

547.1

Mindste ledertværsnit.

547.1.1

Hovedudligningsforbindelser.

 

Ledere til hovedudligningsforbindelser skal have en ledningsevne, som mindst svarer til halvdelen af tværsnittet for den største beskyttelsesleder i installationen. Der kræves dog ikke større tværsnit end 25 mm2 for kobberledere eller et tværsnit, der giver tilsvarende ledningsevne, hvis der anvendes et andet ledermateriale. Af mekaniske grunde skal ledertværsnittet mindst være 6 mm2 uanset ledermateriale.

547.1.2

Supplerende udligningsforbindelser.

 

En leder til supplerende udligningsforbindelse mellem to udsatte dele skal have et tværsnit, der ikke er mindre end tværsnittet af den mindste af de beskyttelsesledere, der er forbundet til de udsatte dele.

En leder til supplerende udligningsforbindelse mellem udsatte dele og fremmede ledende dele skal have et tværsnit, der ikke er mindre end halvdelen af tværsnittet for den beskyttelsesleder, der er forbundet til de udsatte dele.

Denne leder skal om nødvendigt opfylde 543.1.3.

En leder til supplerende udligningsforbindelse udelukkende mellem fremmede ledende dele skal have et tværsnit, der mindst er som angivet i 543.1.3.

Supplerende udligningsforbindelser kan etableres enten via fremmede ledende dele af permanent art, som f.eks. bygningsdele, eller med supplerende ledere, eller ved en kombination af disse.

547.1.3

Forbindelse over vandmålere.

 

Hvis en bygnings vandrør er anvendt som jordforbindelse eller som beskyttelsesledere, skal der udføres en forbindelse over vandmåleren, og den dertil anvendte leder skal have et tværsnit, der svarer til dens anvendelse som beskyttelsesleder, leder for udligningsforbindelse eller for funktionsmæssig jordforbindelse. Ved forbindelsen over vandmåleren skal der anbringes et skilt, som gør opmærksom på, at forbindelsen ikke må fjernes.

547.2

Ikke-jordforbundet udligningsforbindelse.

 

(Under overvejelse).

 

BILAG A TIL KAPITEL 54

 

Metode til beregning af faktoren k i 543.1.1.

 

Faktoren k kan beregnes af følgende formel:

 

+++FORMEL+++

 

BILAG B TIL KAPITEL 54

 

Beskyttelsesledere

 

+++FIGUR+++

KAPITEL 55

ANDET UDSTYR

551

Lavspændingsgeneratoranlæg.

551.1

Gyldighedsområde.

551.1.1

Bestemmelserne i 551 gælder for generatoranlæg og for installationer, hvori der indgår generatoranlæg beregnet til at forsyne - enten konstant eller lejlighedsvis - hele installationen eller dele af den.

   

I den udstrækning de kan finde anvendelse, gælder bestemmelserne desuden for lavspændingsgeneratoranlæg (f.eks. visse vindmøller) der udelukkende producerer energi til det offentlige forsyningsnet.

 

Bestemmelserne omfatter følgende forsyningsforhold:

 

-

forsyning til en installation, der ikke er sluttet til den offentlige forsyning,

 

-

forsyning til en installation som alternativ til den offentlige forsyning,

 

-

forsyning til en installation i parallel med den offentlige forsyning,

 

-

passende kombinationer af ovenstående.

 

Bestemmelserne gælder ikke for selvstændigt udstyr for ekstra lav spænding, hvori både energikilden og den energiforbrugende belastning indgår, og for hvilket der findes særlige materielbestemmelser.

   

Note 1

Særlige bestemmelser for nødforsyning findes i kapitel 56.

Note 2

Transportable, forbrændingsmotordrevne generatoranlæg med en effekt på 5 til 50 kW skal enten opfylde bestemmelserne i 551 eller de særlige bestemmelser i kapitel 728.

Note 3

Før et generatoranlæg installeres i en installation, der er sluttet til den offentlige forsyning, skal der fremskaffes oplysninger om den offentlige elleverandørs krav.

Note 4

Generatoranlæg, som har en mærkeeffekt på 500 kW og derover, eller som kan fungere i parallel med den offentlige forsyning, skal drives efter bestemmelserne om drift af elforsyningsanlæg i afsnit 5 og 5-1 til 5-3 under ansvar af en af Elektricitetsrådet godkendt driftsleder.

Der ses her bort fra den paralleldrift, der forekommer under omkobling mellem et UPS-anlæg (Uninterruptible Power Supply) og den offentlige forsyning, forudsat at paralleldriften højst kan vare i 1 sekund.

551.1.2

Bestemmelserne omfatter generatoranlæg, der drives af følgende kraftkilder:

 

-

forbrændingsmotorer,

 

-

turbiner (herunder vindmøller og vandturbiner),

 

-

elektromotorer,

 

-

fotoceller,

 

-

elektrokemiske akkumulatorer,

 

-

andre egnede kilder.

551.1.3

Bestemmelserne omfatter generatoranlæg med følgende elektriske egenskaber:

 

-

Synkrongeneratorer med magnetisering fra nettet eller med separat magnetisering.

 

-

Asynkrongeneratorer med magnetisering fra nettet eller selvmagnetisering.

 

-

Statiske invertere med netkommutering eller selvkommutering og med eller uden by-pass udrustning.

551.1.4

Bestemmelserne omfatter generatoranlæg til følgende formål:

 

-

forsyning til permanente installationer,

 

-

forsyning til midlertidige installationer,

 

-

forsyning til transportabelt materiel, som ikke er forbundet til en permanent fast installation.

551.2

Almindelige bestemmelser.

551.2.1

Midlerne til magnetisering og kommutering skal være egnet for den påtænkte anvendelse af generatoranlægget. Generatoranlægget må ikke forringe sikkerheden og den korrekte funktion af andre forsyningskilder.

   

Se 551.6 angående særlige bestemmelser i tilfælde, hvor generatoranlægget kan fungere i parallel med en offentlig forsyning.

551.2.2

Den prospektive kortslutningsstrøm og den prospektive jordfejlstrøm skal fastlægges for hver forsyningskilde eller kombination af forsyningskilder, som kan fungere uafhængigt af andre forsyningskilder eller kombinationer heraf. Kortslutningsholdbarheden for beskyttelsesudstyr må ikke overskrides. Dette gælder såvel for udstyr i installationen som for udstyr tilsluttet det offentlige forsyningsnet, og for enhver af de påtænkte driftsformer for forsyningskilderne.

551.2.3

Hvor generatoranlægget er beregnet til at forsyne en installation, som ikke er tilsluttet den offentlige forsyning, eller til at udgøre en omkobbelbar alternativ forsyning til den offentlige forsyning, skal generatoranlæggets ydeevne og funktionsegenskaber være således, at der ikke opstår fare eller sker ødelæggelse af udstyr ved til- eller frakobling af enhver forekommende belastning, som følge af afvigelse i spænding og/eller frekvens fra det tilsigtede funktionsområde. Hvis generatoranlæggets ydeevne overskrides, skal der findes midler, der automatisk frakobler så meget af installationen, som det er nødvendigt.

   

Note 1

Der skal tages hensyn til størrelsen af de enkelte belastninger i relation til generatoranlæggets ydeevne og til motorstartstrømme.

Note 2

Der skal tages hensyn til den effektfaktor, der er angivet for beskyttelsesudstyr i installationen.

Note 3

Installation af et generatoranlæg i en eksisterende bygning eller installation kan medføre ændring i de ydre forhold for installationen (se kapitel 32), for eksempel på grund af bevægelige dele, dele med høj temperatur eller forekomst af skadelige gasser osv.

551.3

Beskyttelse mod indirekte berøring.

 

Der skal udføres beskyttelse mod indirekte berøring for installationen i relation til hver forsyningskilde eller kombination af forsyningskilder, som kan fungere uafhængigt af andre kilder eller kombinationer af andre kilder.

551.3.1

Beskyttelse ved automatisk afbrydelse af forsyningen.

 

Beskyttelse ved automatisk afbrydelse af forsyningen skal udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i 413.1, bortset fra det særlige tilfælde, der er angivet i 551.3.2.

551.3.2

Tillægsbestemmelser for installationer, der omfatter statiske invertere.

551.3.2.1

Hvor beskyttelse mod indirekte berøring for dele af installationen, der forsynes fra den statiske inverter, afhænger af automatisk indkobling af by-pass afbryderen og af, at beskyttelsesudstyr på forsyningssiden af by-pass afbryderen udløser inden for de tider, der kræves i 413.1, skal der udføres supplerende udligningsforbindelser mellem samtidigt tilgængelige udsatte dele og fremmede ledende dele på belastningssiden af den statiske inverter i overensstemmelse med 413.1.6. Modstanden i supplerende udligningsforbindelser mellem samtidigt tilgængelige ledende dele skal opfylde følgende betingelse:

   

R # 50

Ia

 

hvor Ia

er den største jordfejlstrøm, som den statiske inverter alene kan give i op til 5 sekunder.

   

Hvor sådant udstyr er beregnet til at fungere i parallel med en offentlig forsyning, gælder også bestemmelserne i 551.6.

551.3.2.2

Der skal træffes forholdsregler eller udstyr skal vælges således, at den korrekte funktion af beskyttelsesudstyr ikke forringes på grund af jævnstrømme fra en statisk inverter eller på grund af tilstedeværelsen af filtre.

551.4

Overstrømsbeskyttelse.

551.4.1

Der skal udføres overstrømsbeskyttelse efter bestemmelserne i kapitel 43. Hvis der udføres overstrømsdetektion for generatoranlægget, skal denne anbringes så tæt ved generatorklemmerne som praktisk muligt.

   

Bidraget til den prospektive kortslutningsstrøm fra et generatoranlæg kan være tidsafhængigt og kan, afhængigt af forholdet mellem generatoranlæggets og den offentlige forsynings ydeevne, være meget mindre end bidraget til den prospektive kortslutningsstrøm fra en offentlig forsyning.

551.4.2

Hvor et generatoranlæg er beregnet til at fungere i parallel med en offentlig forsyning, eller hvor to eller flere generatoranlæg kan fungere i parallel, skal cirkulerende harmoniske strømme begrænses, så temperaturgrænsen for lederne ikke overskrides.

 

Virkningerne af cirkulerende harmoniske strømme kan begrænses på følgende måder:

 

-

ved valg af generatoranlæg med kompenserede viklinger

 

-

ved indsættelse af en passende impedans i forbindelsen til generatorernes stjernepunkter.

 

-

ved anbringelse af tvangskoblede afbrydere, der afbryder den strømvej, som fører den cirkulerende strøm. Tvangskoblingen skal være således, at beskyttelsen mod indirekte berøring på intet tidspunkt forringes,

 

-

ved anvendelse af filtre,

 

-

ved andre egnede midler.

     

Der skal tages hensyn til den største spænding, som kan opstå over en impedans, der tilsluttes for at begrænse cirkulerende harmoniske strømme.

551.5

Tillægsbestemmelser for installationer, hvor generatoranlægget udgør en omkobbelbar alternativ forsyning til den offentlige forsyning (reserveforsyningssystemer).

551.5.1

Der skal træffes forholdsregler, som opfylder bestemmelserne for adskillelse i 461, for at sikre, at generatoranlægget ikke kan fungere i parallel med den offentlige forsyning. Passende forholdsregler kan være en af følgende:

 

-

en elektrisk, mekanisk eller elektromekanisk tvangskobling mellem betjeningsorganerne eller styrekredsene for omskifterne,

 

-

et system af låse med en enkelt flytbar nøgle,

 

-

en tre-stillings omskifter med bryde før slutte funktion,

 

-

en automatisk omskifter med en passende tvangskobling.

 

-

andre midler, der giver tilsvarende betjeningssikkerhed.

 

Undtagelse:

   

For UPS-anlæg (Uninterruptible Power Supply) gælder følgende særregler:

   

1.

Under omkobling tillades paralleldrift mellem det offentlige net og UPS-anlægget i max. 1 s.

   

2.

Ved netudfald accepteres UPS-anlæggets statiske switch som adskillelse mellem netforsyning og UPS-anlæg.

551.5.2

I TN- og TT-systemer skal der etableres en lokal jordelektrode for driftsmæssig jordforbindelse af generatoranlægget. Jordelektrodens overgangsmodstand må ikke overstige 100 Ω.

   

I TN-systemer kan det i særlige tilfælde accepteres, at den separate jordelektrode udelades, og der i stedet fremføres en separat jordleder til forsyningstransformerens jordingsanlæg.

 

Forbindelsesledningen til jordelektroden (jordledningen) skal være dimensioneret til at kunne føre den strøm, der kan forekomme, såvel under normal drift som i tilfælde af en fejl. Dette krav vil normalt være opfyldt, hvis forbindelsesledningens tværsnit vælges efter følgende retningslinier, idet der dimensioneres på grundlag af ledningsevnen for faselederen i forsyningsledningen til den installation eller del af en installation, som generatoranlægget skal kunne forsyne (ved mere end én forsyningsledning, efter den største):

 

A.

For faseledertværsnit på 4 mm2 og derunder benyttes samme tværsnit som for faseleder.

 

B.

For faseledertværsnit på 6 mm2 og derover anvendes ledertværsnit svarende til halvdelen af faselederens ledningsevne. Tværsnittet behøver dog ikke at være større end svarende til 25 mm2 kobber.

551.5.3

I TN-S systemer, hvor der ikke foretages adskillelse i nullederen, skal eventuelle fejlstrømsafbrydere anbringes, så fejlfunktion på grund af eksistensen af parallelle nul-jord forbindelser undgås.

   

I TN-systemer kan det være ønskeligt at adskille installationens nulleder fra nullederen i den offentlige forsyning for at undgå forstyrrelser, som f.eks. inducerede lynoverspændinger.

551.6

Tillægsbestemmelser for installationer, hvor generatoranlægget kan fungere i parallel med den offentlige forsyning.

551.6.1

Ved valg og brug af et generatoranlæg, der kan fungere i parallel med en offentlig forsyning, skal der udvises omhu for at undgå skadelige virkninger på det offentlige net og på andre installationer for så vidt angår effektfaktor, spændingsændringer, harmonisk forvrængning, ubalance, opstart, synkronisering eller spændingsfluktuationer. Eventuelle særlige krav skal aftales med elleverandøren. Hvor synkronisering er nødvendig, bør der foretrækkes automatiske synkroniseringssystemer, som tager hensyn til frekvens, fase og spænding.

551.6.2

Der skal være udført beskyttelse, som frakobler generatoranlægget fra den offentlige forsyning i tilfælde af udfald af denne forsyning eller ved afvigelser i spænding eller frekvens, som er større end de værdier, der er fastlagt for normal forsyning.

Typen, følsomheden og funktionstiden for beskyttelsen afhænger af beskyttelsen i den offentlige forsyning og skal aftales med elleverandøren.

551.6.3

Der skal findes midler til at forhindre, at generatoranlægget kan tilsluttes det offentlige net, hvis spændingen og frekvensen i det offentlige net ligger uden for funktionsgrænserne for den beskyttelse, der er krævet i 551.6.2.

551.6.4

Der skal findes midler, som kan adskille generatoranlægget fra den offentlige forsyning. Midlerne til adskillelse skal altid være tilgængelige for elleverandøren.

551.6.5

Hvor et generatoranlæg også kan fungere som et omkobbelbart alternativ til den offentlige forsyning, skal installationen også opfylde 551.5.

 

KAPITEL 56

NØDFORSYNING

561

Almindeligt.

561.1.1

Til nødforsyning skal der vælges en strømkilde, der kan opretholde forsyningen i tilstrækkelig lang tid.

561.1.2

Hvis nødforsyningen skal fungere i tilfælde af brand, skal alt materiel være beskyttet, så det kan modstå brand i tilstrækkelig lang tid. For materiel, der ikke i sig selv er tilstrækkelig brandsikkert, skal beskyttelsen udføres, når det installeres.

561.2

Beskyttelse mod indirekte berøring må så vidt muligt ikke ske ved automatisk afbrydelse af forsyningen ved en første fejl. I IT-systemer skal der findes udstyr for kontinuerlig isolationsovervågning, som giver akustisk og optisk signal ved en første fejl.

561.3

Alt udstyr skal installeres således, at periodisk eftersyn, afprøvning og vedligeholdelse kan foregå let.

562

Strømkilder.

   

Bilakkumulatorer o.l. opfylder normalt ikke kravene til strømkilder for nødforsyning.

562.1

Strømkilder til nødforsyning skal være fast installeret og på en sådan måde, at de ikke påvirkes skadeligt ved svigt af den normale strømforsyning.

562.2

Strømkilder til nødforsyning skal have en hensigtsmæssig placering og skal være anbragt således, at kun sagkyndige eller instruerede personer har adgang til disse.

562.3

Det sted, hvor strømkilden er anbragt, skal have god og tilstrækkelig ventilation, således at udstødningsgas, røg eller dampe ikke kan forplante sig til rum eller områder, hvor mennesker opholder sig.

562.4

Strømforsyning via en separat forsyningsledning tilsluttet et offentlig forsyningsnet er ikke tilladt.

562.5

Hvor der kun er én strømkilde til nødforsyning, må denne strømkilde ikke anvendes til andre formål. Er der derimod mere end én strømkilde til rådighed, kan disse strømkilder anvendes som reserveforsyning, hvis der efter svigt af én strømkilde er tilstrækkelig energi til rådighed for start og drift af nødforsyningen. I almindelighed nødvendiggør dette automatisk frakobling af udstyr, som ikke hører til nødforsyningen.

562.6

Bestemmelserne i 562.2 til 562.5 gælder ikke for udstyr, der forsynes individuelt fra egne indbyggede batterier.

563

Strømkredse.

563.1

Strømkredse til nødforsyning skal være uafhængige af andre strømkredse.

   

Dette betyder, at en elektrisk fejl i en strømkreds eller et indgreb eller ændring i denne ikke må påvirke de andres korrekte funktion. Dette kan nødvendiggøre adskillelse med brandsikre materialer eller forskellige fremføringsveje eller kapslinger.

563.2

Strømkredse til nødforsyning må ikke føres gennem brandfarlige områder, medmindre strømkredsene er brandsikkert udført. Sådanne strømkredse må under ingen omstændigheder føres igennem eksplosionsfarlige områder.

   

Hvor det er praktisk muligt, bør strømkredse for nødforsyning ikke føres igennem brandfarlige områder.

563.3

Overbelastningsbeskyttelse foreskrevet i 473.1 kan udelades.

563.4

Udstyr til beskyttelse mod overstrøm skal vælges og installeres sådan, at en overstrøm i en strømkreds ikke forstyrrer den korrekte funktion af de øvrige nødstrømkredse.

563.5

Beskyttelses- og betjeningsudstyr skal være tydeligt mærket og samlet i områder, hvortil kun instruerede eller sagkyndige personer har adgang.

563.6

Alarmudstyr skal være tydeligt mærket.

564

Brugsgenstande.

564.1

I belysningsinstallationer skal den anvendte lampetype være tilpasset omkoblingstiden, således at den krævede belysning bliver overholdt.

564.2

I brugsgenstande, som forsynes fra to forskellige strømkredse, må en fejl i den ene strømkreds hverken forringe beskyttelsen mod elektrisk chok eller den korrekte funktion af den anden strømkreds. Sådanne brugsgenstande skal om nødvendigt forbindes til beskyttelseslederne i begge strømkredse.

565

Særlige krav til nødforsyninger med strømkilder, der ikke kan fungere i parallelkobling.

565.1

Der skal træffes alle nødvendige forholdsregler for at undgå parallelkobling af strømkilderne, f.eks. ved mekanisk tvangskobling.

565.2

Kortslutningsbeskyttelse og beskyttelse mod indirekte berøring skal være sikret for hver strømkilde.

566

Særlige krav til nødforsyninger med strømkilder, der kan fungere i parallelkobling.

   

Paralleldrift af uafhængige strømkilder og offentlige forsyningsnet vil normalt kræve tilladelse fra elleverandører. Dette kan nødvendiggøre særligt udstyr f.eks. for at undgå returenergi.

566.1

Kortslutningsbeskyttelse og beskyttelse mod indirekte berøring skal være sikret, både når installationen forsynes separat fra en af de to strømkilder, og når den forsynes fra dem begge parallelt.

566.2

Hvor det er nødvendigt, skal der træffes forholdsregler for at begrænse en eventuel strøm i forbindelsen mellem strømkildernes nulpunkter, især hvad angår tredieharmoniske.

DEL 6

IDRIFTSÆTNING, DRIFT OG VEDLIGEHOLDELSE AF INSTALLATIONER

 

KAPITEL 61

EFTERSYN OG AFPRØVNING FØR IDRIFTSÆTNING

610

Almindeligt.

610.1

Alle installationer skal i forbindelse med udførelsen og/eller efter færdiggørelsen, før de sættes i drift, efterses og afprøves for at sikre, i den udstrækning det er muligt, at de overholder nærværende installationsbestemmelser.

610.2

Eventuel dokumentation i henhold til 514.5, skal være til rådighed for den eller de personer, som udfører eftersynet og afprøvningen.

610.3

Under eftersyn og afprøvning skal der træffes forholdsregler for at undgå fare for personer og husdyr samt skade på ejendom og på det installerede materiel.

610.4

Hvor installationen er en udvidelse eller ændring af en eksisterende installation, skal det kontrolleres, at udvidelsen eller ændringen opfylder installationsbestemmelserne og ikke forringer sikkerheden i den eksisterende installation.

611

Eftersyn.

611.1

Eftersyn skal foretages inden afprøvning og normalt med installationen i spændingsløs tilstand.

611.2

Formålet med eftersynet er at kontrollere, at det fast installerede elektriske materiel:

 

-

opfylder sikkerhedskravene i de pågældende konstruktionsbestemmelser.

     

Dette kan konstateres ved hjælp af mærkning eller certifikater.

 

-

er korrekt valgt og installeret i overensstemmelse med installationsbestemmelserne og eventuelle fabrikantanvisninger.

 

-

ikke har synlige beskadigelser, der kan forringe sikkerheden.

611.3

Eftersyn bør mindst omfatte kontrol af følgende forhold (i det omfang de kan finde anvendelse):

 

-

Beskyttelsesmetode mod elektrisk chok, herunder måling af afstande, f.eks. hvor der er anvendt beskyttelse ved barrierer eller kapslinger, ved spærringer eller ved placering uden for rækkevidde (se 412.2, 412.3, 412.4, og 471).

 

-

Tilstedeværelse af brandsikre lukninger og andre forholdsregler mod brandspredning samt beskyttelse mod termiske påvirkninger (se kapitel 42 og 527).

 

-

Valg af ledere efter strømværdi og spændingsfald (se 523 og 525).

 

-

Valg og indstilling af beskyttelses- og overvågningsudstyr (se kapitel 53).

 

-

Tilstedeværelse og korrekt placering af egnet materiel til adskillelse og afbrydning (se kapitel 46 samt 537).

 

-

Valg af materiel og beskyttelsesmetoder svarende til de ydre forhold (se 512.2 og 522).

 

-

Identifikation af beskyttelses- og nulledere (se 514.3).

 

-

Tilstedeværelse af kredsskemaer, advarselsskilte og lignende informationer (se 514.5).

 

-

Identifikation af strømkredse, sikringer, afbrydere, klemmer osv. (se 514).

 

-

Udførelse af ledernes forbindelser (se 526).

 

-

Tilgængelighed af hensyn til drift og vedligeholdelse.

612

Afprøvning.

612.1

Almindeligt.

 

Følgende prøver bør udføres i det omfang, de kan finde anvendelse, og fortrinsvis i nedenstående rækkefølge:

 

-

Beskyttelseslederes samt hovedudligningsforbindelsers og supplerende udligningsforbindelsers gennemgående elektriske forbindelse (se 612.2).

 

-

Installationens isolationsmodstand (se 612.3).

 

-

Beskyttelse ved adskillelse af strømkredse, hvor der er anvendt SELV eller PELV eller beskyttelse ved separat strømkreds (se 612.4).

 

-

Gulves og vægges modstand (kun aktuel i særlige tilfælde, se 612.5).

 

-

Automatisk afbrydelse af forsyningen (se 612.6).

 

-

Polaritetsprøve (se 612.7).

 

-

Spændingsprøve (se 612.8).

 

-

Funktionsprøver (se 612.9).

 

-

Termiske påvirkninger (se 612.10) (under overvejelse).

 

-

Spændingsfald (se 612.11) (under overvejelse).

 

I tilfælde af, at en prøve giver negativt resultat, skal den pågældende prøve og alle foregående prøver, som kan have været påvirket af den pågældende fejl, gentages, efter at fejlen er rettet.

De i dette kapitel angivne prøvemetoder er referencemetoder. Andre metoder er ikke udelukket, forudsat de giver lige så sikre resultater.

Der må ikke udføres prøver i et område på tidspunkter, hvor området er klassificeret som eksplosionsfarligt, medmindre der anvendes prøveapparater i egensikker udførelse.

612.2

Gennemgående elektrisk forbindelse i beskyttelsesledere (se 543.3) samt i hovedudligningsforbindelser (se 413.1.2.1) og supplerende udligningsforbindelser (se 413.1.6).

 

Det skal kontrolleres, at der er gennemgående elektrisk forbindelse i beskyttelsesledere, hovedudligningsforbindelser og supplerende udligningsforbindelser.

612.3

Installationens isolationsmodstand.

 

Isolationsmodstanden skal måles mellem hver spændingsførende leder og jord.

   

Note 1

I TN-C systemer betragtes PEN-lederen som jord.

Note 2

Ved denne måling kan fase- og nulledere være forbundet sammen.

Note 3

I dele af installationer, hvor der ikke er fremført beskyttelsesleder, kan isolationsmålingen foretages mellem forsyningsnettets nulleder og installationens spændingsførende ledere.

 

Målingen skal udføres ved de prøvespændinger, som er angivet i tabel 61 A. Brugsgenstande bør være frakoblet under målingen. Isolationsmodstanden for hver strømkreds skal mindst være som angivet i tabel 61 A.

Målingerne skal udføres med jævnstrøm. Prøveapparatet skal være i stand til at afgive den i tabel 61 A angivne spænding ved en belastning på 1 mA.

Når strømkredsen indeholder elektronisk materiel, skal fase- og nulledere være forbundet sammen under målingen.

TABEL 61 A

MINDSTEVÆRDIER FOR ISOLATIONSMODSTAND.


Række

Strømkredsens
nominelle spænding

(V)

Prøvespænding
jævnstrøm

(V)

Isolations-
modstand

(M Ω)

1

SELV og PELV

250

0,25

2

Til og med 500 V med
undtagelse af
ovennævnte tilfælde



500



0,5

3

Over 500 V

1000

1,0

612.4

Beskyttelse ved adskillelse af strømkredse.

 

Hvor der er anvendt beskyttelse ved SELV, ved PELV eller ved separat strømkreds, skal adskillelsen kontrolleres som angivet i det følgende. I disse tilfælde skal brugsgenstandene så vidt muligt være tilsluttet under målingerne.

612.4.1

Beskyttelse ved SELV.

 

Adskillelsen af de spændingsførende dele fra andre strømkredse og fra jord, som angivet i 411, skal kontrolleres ved måling af isolationsmodstanden.

Prøvespænding og isolationsmodstand skal være som angivet i tabel 61 A, række 1.

612.4.2

Beskyttelse ved PELV.

 

Adskillelsen af de spændingsførende dele fra andre strømkredse, som angivet i 411, skal kontrolleres ved måling af isolationsmodstanden.

Prøvespænding og isolationsmodstand skal være som angivet i tabel 61 A, række 1.

612.4.3

Beskyttelse ved separat strømkreds.

 

Adskillelsen af de spændingsførende dele fra andre strømkredse og fra jord, som angivet i 413.5, skal kontrolleres ved måling af isolationsmodstanden.

Prøvespænding og isolationsmodstand skal være som angivet i tabel 61 A, række 2.

612.5

Gulv- og vægmodstand.

   

Det følgende gælder kun, hvor der anvendes beskyttelse ved ikke-ledende områder (413.3), og denne beskyttelsesmetode må ifølge 471.2.5 kun anvendes efter særlig tilladelse fra Elektricitetsrådet.

 

Når det er nødvendigt at opfylde bestemmelserne i 413.3, skal der foretages mindst tre målinger i samme område. En af disse målinger skal udføres ca. 1 m fra en tilgængelig fremmed ledende del i området. De to andre målinger skal foretages i større afstande.

Ovennævnte serie af målinger skal foretages for alle relevante overflader i området.

612.6

Automatisk afbrydelse af forsyningen.

612.6.1

Almindeligt.

612.6.1.1

Når der som beskyttelse mod indirekte berøring anvendes beskyttelse ved automatisk afbrydelse af forsyningen (413.1) skal effektiviteten kontrolleres ved eftersyn eller prøvning som angivet i 612.6.2 til 612.6.4 for TN-, TT- og IT-Systemer. (Yderligere bestemmelser er under overvejelse).

612.6.1.2

Under prøvning må spændingen på udsatte dele ikke overstige 50 V. Det er dog tilladt at anvende særlige prøveapparater, som påtrykker installationen en kort strømimpuls, der bevirker, at spændingen på udsatte dele kortvarigt overstiger 50 V. Strømimpulsens varighed må ikke overstige 0,2 s og ved eventuel gentagelse skal der være mindst 2 s mellem impulserne.

612.6.2

TN-Systemer.

612.6.2.1

Hvis der anvendes overstrømsbeskyttelsesudstyr, skal der kun foretages eftersyn af ledningsforbindelserne.

612.6.2.2

Hvis der som beskyttelsesudstyr anvendes fejlstrømsafbryder, skal det ved måling kontrolleres, at fejlstrømsafbryderen udkobler ved en spænding på højst 50 V i forhold til neutral jord.

   

I stedet for at måle spændingen i forhold til neutral jord kan spændingen, når forsyningsnettet er i normal driftstilstand, måles i forhold til nullederen eller PEN-lederen eller med fasespændingen som reference.

 

Hvor det efter bestemmelserne er tilladt at udelade beskyttelsesleder, skal det i stedet kontrolleres, at fejlstrømsafbryderen udkobler ved en strøm, der ikke overstiger mærkeudløsestrømmen.

612.6.3

TT-Systemer.

612.6.3.1

Hvis der anvendes overstrømsbeskyttelsesudstyr, skal det ved måling kontrolleres, at summen af jordelektrodens overgangsmodstand til jord og modstanden i beskyttelseslederen til de udsatte dele ikke er større end

   

50 Ω

Ia

 

hvor: Ia er beskyttelsesudstyrets udløsestrøm, se 413.1.4.2.

612.6.3.2

Hvis der som beskyttelsesudstyr anvendes fejlstrømsafbryder, skal der foretages måling som anført i 612.6.2.2.

612.6.3.3

Hvis der som beskyttelsesudstyr anvendes fejlspændingsafbryder, skal det ved måling kontrolleres, at fejlspændingsafbryderen udkobler ved en spænding på højst 50 V i forhold til neutral jord. Prøvestrømmen må herunder ikke overstige 5 A.

   

I stedet for at måle spændingen i forhold til neutral jord kan spændingen, når forsyningsnettet er i normal driftstilstand, måles i forhold til nullederen eller med fasespændingen som reference.

 

Undtagelse:

   

Hvis kontrollen ikke kan udføres på grund af materiellets naturlige jordforbindelse, skal det ved måling og beregning eftervises, at fejlspændingsafbryderen udkobler ved en spænding på højst 50 V. Målingen kan udføres ved, at der sendes en strøm på højst 5 A gennem de udsatte dele til jord samtidig med, at spændingen Us på de udsatte dele i forhold til neutral jord og strømmen Ib i beskyttelseslederen måles.

 

Strømmen If i beskyttelseslederen ved en spænding på 50 V på udsatte dele kan beregnes af formlen

   

If = 50 Ib mA

Us

 

hvor: Ib er den målte strøm i milliampere i beskyttelseslederen.

   

Us er den målte spænding i volt på de udsatte dele.

 

Den således beregnede strøm If i beskyttelseslederen skal være større end eller lig med fejlspændingsafbryderens udløsestrøm.

612.6.4

IT-Systemer.

(Bestemmelser er under overvejelse).

612.7

Polaritetsprøve.

 

Der skal udføres en polaritetsprøve for at eftervise, at enpolet koblingsudstyr udelukkende er installeret i faseledere (se 531.2).

612.8

Spændingsprøve.

 

Spændingsprøve skal kun udføres på materiel, der fremstilles på stedet og som ikke er typeprøvet.

(Bestemmelser er under overvejelse).

612.9

Funktionsprøver.

 

Sammenbygninger såsom tavler samt motorer, styringer og tvangskoblinger skal underkastes en funktionsprøve for at vise, at de er rigtigt monteret, indstillet og installeret i overensstemmelse med installationsbestemmelserne.

Beskyttelsesudstyr skal dog kun underkastes funktionsprøver, hvis det er nødvendigt for at kontrollere, om det er korrekt installeret og indstillet.

612.10

Kontrol af beskyttelse mod termiske påvirkninger.

(Under overvejelse).

612.11

Kontrol af spændingsfald.

(Under overvejelse).

613

Reparation af materiel.

613.1

Almindeligt.

 

Reparation af materiel skal såvel i elektroteknisk som i håndværksmæssig henseende udføres forsvarligt og godt. Materiel må ved reparationen ikke bringes i en tilstand, der strider imod bestemmelserne for materiel af den pågældende art.

613.2

Kontrol af isolation.

613.2.1

Isolationsmodstanden skal efter reparationen måles med et prøveapparat, som angivet i 612.3.

   

For strømkredse, der indeholder elektronisk materiel, skal fase- og nulledere være forbundet sammen under målingen.

 

Isolationsmodstanden i forhold til udsatte dele skal for repareret materiel mindst være som angivet i tabel 61 A.

   

For strømkredse med varmelegemer kan isolationsmodstande på 1/10 af de angivne værdier accepteres. Alternativt kan isolationsmodstanden kontrolleres ved måling af lækstrømme, som angivet i materielbestemmelserne for det pågældende materiel, se f.eks. afsnit 134-1, §16 for elektriske apparater til husholdningsbrug o.l.

613.2.2

Er der foretaget reparation af materiel eller fornyelse af en vikling eller et varmelegeme i en brugsgenstand, skal der foretages en spændingsprøve, som angivet i det følgende.

Undtagelse:

   

Spændingsprøven kræves ikke foretaget på brugsgenstande, hvori der anbringes fabriksnye komponenter, der er således konstrueret, at der ikke kan fremkomme utilstrækkelig isolation på grund af forhold ved anbringelsen.

 

Ved spændingsprøven skal spændingen reguleres jævnt op fra højst 500 V til den i tabel 61 B angivne værdi og holdes på denne værdi i 1 minut. Anvendelse af højere prøvespænding end foreskrevet eller påvirkning med prøvespændingen i for lang tid må ikke finde sted, da isolationen derved kan ødelægges.

   

Tabel 61 B gælder kun for driftsspændinger på 250 V til jord. Prøvespændingen ved andre driftsspændinger er under overvejelse.

 

For separate motorer kan anvendes de prøvespændinger, som er angivet i DS/IEC 34-1.

Udskiftes alle elektriske komponenter i et stykke materiel, skal isolationen kunne modstå de prøvespændinger, der er foreskrevet for tilsvarende nyt materiel.

Ved prøven må der ikke ske gennemslag.

TABEL 61 B

PRØVESPÆNDINGER

Materiel

Prøvespænding

 

Fra spændings-
førende dele til
indre steldele 1)
V

Fra indre 1)
steldele til yderdele
2)
V

Fra spændings-
førende dele til
yderdele 2)
V

Uden dobbelt eller
forstærket isola-
tion

   



1125

Helt med dobbelt
isolation


1125


1125


2250

Dels med dobbelt
dels med forstær-
ket isola-
tion

 

 

1125

 

 

1125




2250

Helt med forstær-

ket isolation (mær-

ket: Forstærket iso-

lation)

   

 

 

2250

 

 

  1. Indre steldele er ikke-berøringstilgængelige ledende dele, som ikke er spændingsførende, men som i tilfælde af fejl kan blive sat under spænding.
  2. Betegnelsen yderdele indbefatter alle tilgængelige metaldele, aksler for håndtag, betjeningsknapper, greb o.l. samt metalfolie, der under prøven er anbragt på alle tilgængelige overflader af isolermateriale. Ikke tilgængelige metaldele er ikke indbefattet.

613.3

Forholdsregler ved konstatering af fejl.

 

Hvis reparatøren har konstateret, at materiellet ikke har foreskreven isolationsmodstand, eller at det på anden måde ikke er i overensstemmelse med Stærkstrømsbekendtgørelsens bestemmelser, skal han gøre ejeren (brugeren) opmærksom på de konstaterede mangler og på den fare og det ansvar, som er forbundet med ikke at lade disse afhjælpe.

613.4

Eksplosionsbeskyttet materiel.

 

Reparation af eksplosionsbeskyttet materiel må kun foretages under ansvar af et firma, der fremstiller eksplosionsbeskyttet materiel af den pågældende art.

   

Se også afsnit 50, § 25.2.

 

Undtagelse:

   

Reparationsarbejder, som ikke vedrører den eksplosionssikre kapsling, kan udføres af kvalificerede firmaer under ansvar af sagkyndige personer.

Elinstallatører er berettiget til at påtage sig ansvaret for udskiftning af sådanne enkeltdele i eksplosionsbeskyttet materiel, som ifølge materiellets konstruktion er beregnet til udskiftning på stedet med dele af tilsvarende udførelse.

 

KAPITEL 62

DRIFT OG VEDLIGEHOLDELSE AF INSTALLATIONER

620

Almindeligt.

620.1

Installationer i drift skal være i overensstemmelse med de på tidspunktet for udførelsen eller de ved senere omlægninger gældende bestemmelser for installationers udførelse.

620.2

Hvis et område skifter anvendelse eller beskaffenhed, skal forhåndenværende installation bringes i overensstemmelse med bestemmelserne svarende til den nye anvendelse eller beskaffenhed.

Skifter et område anvendelse eller beskaffenhed i forbindelse med tilslutning af en brugsgenstand, må tilslutning ikke foretages, før installationen i hele området er bragt i overensstemmelse med bestemmelserne svarende til den nye anvendelse eller beskaffenhed.

620.3

Elektricitetsrådet kan kræve, at driften af en installation ledes af en driftsleder med de kvalifikationer, som Rådet måtte fastsætte i det enkelte tilfælde.

621

Forhold over for installationer.

621.1

Ejeren (brugeren) af enhver installation (herunder også brugsgenstande med tilhørende ledninger) skal udvise påpasselighed med hensyn til at afværge, at installationen udsættes for overlast.

Ejeren (brugeren) er ansvarlig for installationens tilstand og vedligeholdelse og skal lade fejl og mangler afhjælpe snarest muligt samt foranledige, at der hurtigst muligt træffes foranstaltninger for at hindre, at fejl eller mangler kan foranledige fare for personer, husdyr eller ejendom.

621.2

Brugsgenstande skal holdes i god stand og renses med passende mellemrum.

   

For transportable motordrevne og elektromagnetisk drevne håndværktøjer, der benyttes jævnligt, anses ovenstående bestemmelse i almindelighed kun for opfyldt, dersom værktøjet med højst 2 måneders mellemrum (for dobbeltisolerede værktøjers vedkommende dog 6 måneder), og i øvrigt når det viser tegn på en fejl, underkastes eftersyn af en sagkyndig eller instrueret person, hvorved fejl, som kan forårsage fare, afhjælpes på betryggende måde. Under ugunstige omstændigheder kan hyppigere eftersyn være påkrævet.

621.3

Hvor brugsgenstande hyppigt afvaskes, eller hvor spuling foretages (f.eks. i levnedsmiddelbranchen), skal der udvises påpasselighed således, at elektriske dele (såsom afbrydere o.l.) på brugsgenstande eller i rummet i øvrigt ikke udsættes for skadelig påvirkning fra rengøringsmidlerne.

621.4

Termiske apparater samt belysningsarmaturer må ikke anvendes på en sådan måde, at de kan bevirke skadelig opvarmning af omgivelserne.

621.5

Letantændelige genstande eller stoffer må ikke forefindes i farlig nærhed af belysningsarmaturer eller andre brugsgenstande.

621.6

Tilledninger må ikke anvendes på en sådan måde, at de udsættes for mekanisk, kemisk eller termisk beskadigelse. Ledninger, som er i en sådan tilstand, at fortsat benyttelse af dem kan medføre fare, må ikke anvendes.

622

Udskiftning af sikringer og genindkobling af maksimalafbrydere.

622.1

Sikringer, automatsikringer eller maksimalafbrydere til overstrømsbeskyttelse af ledninger eller brugsgenstande må kun udskiftes eller genindkobles én gang efter overbrænding eller automatisk udkobling.

Sker der straks igen en sikringsoverbrænding eller automatisk udkobling, skal den eventuelle fejl fjernes, og ny sikringsudskiftning eller genindkobling må ikke foretages, før isolationsmodstanden er målt til en forskriftsmæssig værdi.

Undtagelse:

   

Bestemmelsen gælder ikke, hvor en sikringsoverbrænding eller automatisk udkobling skyldes en kortvarig overbelastning, f.eks. ved start eller drift af en motor.

Isolationsmåling kan udelades for den faste installation, hvis fejlen er i en brugsgenstand eller dens tilledning, som straks adskilles fra installationen, og tilslutning ikke foretages, før fejlen er fjernet.

622.2

Udskiftning af knivsikringer i spændingsførende tilstand må kun foretages af en sagkyndig eller instrueret person og under anvendelse af et dertil konstrueret isolerende håndtag.

622.3

Ejeren (brugeren) af en installation skal sørge for, at der i sikringsholderne ikke er anbragt andre genstande end dertil bestemte sikringer.

   

Denne bestemmelse anses i almindelighed kun for opfyldt, dersom han foretager eller lader foretage eftersyn af sikringer og sikringsholdere

   

1.

med højst ½ års mellemrum i bedrifter eller større husholdninger, hvor ansatte gør brug af installationen og har adgang til sikringerne,

   

2.

når han som ejer eller bruger overtager en forhåndenværende installation,

   

3.

når fremmede håndværkere e.l. (dog ikke elinstallatører) har gjort brug af installationen og haft adgang til sikringerne.

623

Konstatering af fejl.

623.1

Forholdsregler ved konstatering af fejl.

 

Hvis en elinstallatør eller hans personale under sit arbejde konstaterer fejl eller mangler (herunder isolationsfejl) ved en installation og ikke afhjælper disse, skal han gøre ejeren (brugeren) bekendt med disse og med den fare og det ansvar, som er forbundet med ikke at lade fejl eller mangler afhjælpe.

623.2

Afbrydelse af forsyningen.

 

Bliver elleverandøren bekendt med en fejl ved en installation og skønner, at fejlen medfører væsentlig fare, er han berettiget til at afbryde forsyningen til installationen eller til den fejlbehæftede del af installationen, såfremt fejlen ikke er afhjulpet inden for en af elleverandøren fastsat rimelig frist.

KAPITEL 63

ARBEJDE PÅ ELLER I NÆRHEDEN AF INSTALLATIONER

630

Almindeligt.

630.1

Under udførelsen af arbejde i nærheden af elektriske installationer skal der udvises påpasselighed for at afværge, at disse udsættes for overlast.

630.2

Når en installation eller en del af denne gøres spændingsløs før arbejde på eller i nærheden af installationen, skal der udvises agtpågivenhed og omtanke for at sikre, at afbrydningen foretages således, at installationen ikke kommer under spænding ved arbejdets udførelse.

630.3

Arbejde på eller nær ved elektriske installationer under spænding må kun udføres af personer, der er fyldt 18 år.

Betjening af prøvetavler i forbindelse med afprøvning af brugsgenstande under spænding kan udføres af personer, der er under uddannelse og fyldt 16 år, når de er instrueret og under opsyn af en sagkyndig person.

631

Reparations- og vedligeholdelsesarbejder.

 

Hvis en installation ved reparations- og vedligeholdelsesarbejder ikke straks kan blive bragt fuldstændig i orden, skal elinstallatøren drage omsorg for, at konstaterede mangler inden for den del af installationen, som berøres af hans arbejde, ikke medfører nærliggende fare for personer, husdyr eller ejendom.

   

Se også 527.4 vedrørende brandsikre lukninger.

632

Tavleanlæg.

 

Under arbejde på tavleanlæg skal alle dele i arbejdsområdet være spændingsløse.

   

Ved arbejdsområde forstås

   

-

et tavleområde, hvorpå der arbejdes.

   

-

andre dele, der ikke ved isolation eller passende afskærmning eller på anden måde er beskyttet imod en under arbejdet opstående mulighed for farlig berøring (direkte eller gennem værktøj m.m.) eller for kortslutning eller jordslutning, f.eks. gennem nedfaldende metalgenstande.

   

Udskiftning af sikringer, betjening af afbrydere o.l., hvor der ikke gribes ind i anlæggets udførelse, betragtes ikke som arbejde på tavleanlæg. Heller ikke de sikkerhedsforanstaltninger, der skal udføres, før arbejdet påbegyndes, indgår i begrebet arbejde på tavleanlæg, for så vidt foranstaltningerne kan udføres uden risiko.

 

Undtagelser:

   

Bestemmelsen kan fraviges i nedennævnte tilfælde under forudsætning af overholdelse af bestemmelserne i 635.

   

1.

Ved fejlsøgning, justering og måling, hvortil spænding er nødvendig.

   

2.

Ved opsætning og udskiftning af målere.

   

3.

Ved arbejde i arbejdsområder, hvori alle spændingsførende dele er beskyttet af overstrømsbeskyttelsesudstyr med en mærkestrøm på højst 63A.

   

4.

I sådanne undtagelsestilfælde, hvor det ikke er muligt på noget tidspunkt at afbryde uden alvorlige følger for en virksomhed.

   

Note 1

Ved "alvorlige følger" forstås i denne forbindelse afbrydning af livsvigtige funktioner (f.eks. på hospitaler o.l.) eller driftsstandsninger, der medfører kostbar ødelæggelse, f.eks. af en igangværende produktion.

Note 2

Om udskiftning af knivsikringer i spændingsførende tilstand, se 622.2.

633

Installationer i våde og eksplosionsfarlige områder samt sprængstofrum.

633.1

I våde og eksplosionsfarlige områder samt sprængstofrum må der ikke foretages arbejde på elektriske installationer under spænding.

Undtagelser:

   

I eksplosionsfarlige områder må der arbejdes på egensikre strømkredse, såfremt egensikkerheden ikke påvirkes.

I våde områder må der arbejdes på installationer, der er tilsluttet ekstra lav spænding, SELV eller PELV.

633.2

Ved åbning af kapslinger for eksplosionsbeskyttet materiel skal materiellet være adskilt fra forsyningen.

   

Kapslinger, der kan åbnes hurtigere end den tid, der er nødvendig for afladning af indbyggede kondensatorer eller afkøling af indkapslede komponenter, er mærket med den nødvendige forsinkelsestid for åbning af kapslingen.

 

Undtagelse:

   

Bestemmelsen gælder ikke for materiel i egensikre strømkredse.

634

Sikkerhedsforanstaltninger ved arbejde på eller nær ved spændingsløse tavleanlæg.

634.1

Gyldighedsområde.

 

Bestemmelserne omfatter de sikkerhedsforanstaltninger, der skal foretages, dels for at gøre den del af en tavle, hvorpå der skal arbejdes (arbejdsområde), spændingsløs, dels for at indkoble denne efter arbejdets afslutning.

634.2

Personale.

 

Den, som skal udføre arbejdet, skal have nødvendig instruktion om anlægget og arbejdets art, således at vedkommende kan vurdere den risiko, der er til stede og medvirke til, at de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger iværksættes.

634.3

Adskillelse.

 

Der skal foretages adskillelse alle steder, hvorfra tavler eller dele heraf kan sættes under spænding.

   

Adskillelse skal således også ske imod andre installationsdele, som automatisk eller manuelt kan komme under spænding fra f.eks. nødgeneratoranlæg, vindmøller samt eventuel styrespænding og installationsdele, der automatisk kan indkobles.

634.4

Sikring mod indkobling.

 

Sikring mod indkobling skal foretages på en sådan måde, at utilsigtet indkobling kan anses for udelukket.

   

Sikring mod indkobling kan f.eks. foretages

   

-

ved anbringelse af hængelås i afbryderhåndtag eller tavlelåger,

   

-

ved fjernelse af sikringer,

   

-

ved demontering af ledninger, når dette kræver brug af værktøj, eller

   

-

ved adskillelse af lasker.

 

Alle steder, hvor der foretages adskillelse, skal være tydeligt markeret med skilt om, at der arbejdes på tavlen. Skiltet må kun fjernes af den for arbejdet ansvarlige person.

634.5

Kontrol af spændingsløs tilstand.

 

Det skal på forsvarlig måde konstateres, at alle delene i arbejdsområdet er spændingsløse.

634.6

Før arbejdets begyndelse.

 

Ingen må påbegynde arbejde på eller nær ved spændingsløse tavleanlæg, før

 

-

adskillelse,

 

-

sikring mod indkobling,

 

-

kontrol af spændingsløs tilstand

 

er gennemført.

634.7

Ophævelse af sikkerhedsforanstaltninger.

634.7.1

Ingen sikkerhedsforanstaltning må ophæves, før alle ved arbejdet beskæftigede er blevet gjort bekendt med, at sikkerhedsforanstaltningerne vil blive ophævet, og at arbejdsområdet herefter skal betragtes som spændingsførende.

634.7.2

Indkobling må først finde sted, når alle de for arbejdet trufne sikkerhedsforanstaltninger er ophævet.

635

Sikkerhedsforanstaltninger ved arbejde på eller nær ved tavleanlæg under spænding (L-AUS).

635.1

Personale.

 

Arbejde på tavleanlæg under spænding skal udføres af personer, der har kendskab til og erfaring i de arbejdsoperationer, der skal udføres.

   

De pågældende personer skal instrueres i L-AUS bestemmelserne mindst én gang om året.

 

Undtagelse:

   

Personer under oplæring kan udføre L-AUS under tilsyn af en erfaren person.

635.2

Nødvendigt mandskab.

 

Ved L-AUS, der udføres af én person, skal der altid findes en anden person så nær ved arbejdspladsen, at den pågældende efter behov hurtigt kan gribe ind. Denne person skal instrueres om, hvordan han bedst muligt kan gribe ind.

Undtagelser:

   

Følgende arbejder tillades udført af én person, uden at der er en anden person til stede:

   

-

Fejlsøgning, justering og måling, hvortil spænding er nødvendig.

   

-

Opsætning og udskiftning af målere, hvor klemmerne er beskyttet af overstrømsbeskyttelsesudstyr med en mærkestrøm på højst 63 A.

   

-

Arbejde i arbejdsområder, hvor alle spændingsførende dele er beskyttet af overstrømsbeskyttelsesudstyr med en mærkestrøm på højst 63 A.

635.3

Værktøj og udrustning.

 

Værktøj og udrustning skal være egnet til anvendelse ved det foreliggende arbejde og periodisk kontrolleres i betryggende omfang for eventuelle fejl og mangler.

   

I bilag A er angivet retningslinier for opfyldelse af bestemmelsen.

635.4

Sikkerhedsforanstaltninger.

635.4.1

Der skal gennemføres sikkerhedsforanstaltninger for under arbejdet at sikre,

 

-

at kortslutning eller jordslutning ikke forårsages af værktøj eller materiel, og

 

-

at ingen kommer i direkte berøring med spændingsførende dele.

635.4.2

Afhængig af anlæggets og arbejdets art skal der anvendes et eller flere af følgende beskyttelsesmidler:

 

-

Personlig beskyttelsesudrustning, herunder bl.a. isolerende handsker, eventuelt suppleret med beskyttelseshandsker.

 

-

Isolerende afskærmning.

 

-

Isolerende værktøj.

635.5

Før arbejdets begyndelse.

 

L-AUS-montøren skal

 

-

orientere sig om arbejdets omfang,

 

-

orientere sig om arbejdspladsens afgrænsning,

 

-

kontrollere, at værktøj og beskyttelsesudrustning er i overensstemmelse med bilag A og andre gældende bestemmelser,

 

-

orientere eventuelle hjælpere eller medarbejdere og andre personer, der berøres af L-AUS, om arbejdets omfang og varighed,

 

-

orientere sig om, hvad der skal foretages, såfremt uheld indtræffer,

 

-

orientere sig om nærliggende spændingsførende eller jordede dele.

635.6

Under arbejdet.

 

Arbejdet skal afbrydes, såfremt der under arbejdet indtræffer omstændigheder, der gør afbrydelse påkrævet.

   

Eksempler:

Vejrforholdene gør det uforsvarligt at fortsætte arbejdet.

Der opstår fejl på isolerende værktøj og udrustning.

635.7

Efter arbejdet.

 

Det skal påses, at værktøj og udrustning fjernes ved arbejdets afslutning.

 

BILAG A TIL KAPITEL 63

Værktøj og udrustning for L-AUS

 

Almindeligt.

I henhold til 635.3 skal værktøj og udrustning være egnet til anvendelse ved det foreliggende arbejde og periodisk kontrolleres i betryggende omfang.

Til vejledning for opfyldelse af bestemmelsen angives nedenstående retningslinier.

Isolerende håndværktøj.

Der kan anvendes isolerende håndværktøj, der er i overensstemmelse med publikation IEC 900, den svenske standard SEN 21 50 02 (1977-07-01) eller den tyske standard VDE 0680. Teil 2/3.78.

Isolerende handsker.

Der kan anvendes isolerende handsker, der er i overensstemmelse med publikation IEC 903. På anlæg med spænding på maksimalt 1000 V ~ kan desuden anvendes isolerende handsker, der er afprøvet i overensstemmelse med den svenske standard SEN 21 50 01 (1976-11-15) eller den tyske standard VDE 0680. Teil 1/01.83, eller den engelske standard BS 697: 1977.

Beskyttelseshandsker.

Anvendes supplerende handsker til beskyttelse af de isolerende handsker, skal disse beskyttelseshandsker være udformet på en sådan måde, at de ikke under brugen kan beskadige de isolerende handsker. Manchetten på beskyttelseshandskerne skal være kortere end manchetten på de isolerende handsker.

Sikkerhedshjelm.

Sikkerhedshjelme skal være isolerende.

Ansigtsskærm.

Der kan anvendes ansigtsskærme, der er i overensstemmelse med den tyske standard VDE 0680. Teil 1/01.83.

 

Afskærmninger.

Følgende typer isolerende afskærmninger kan anvendes:

 

-

Isolerende skærmduge med en isolertykkelse på mindst 0,5 mm.

 

-

Isolerende rørformede afdækninger eller formstøbte afdækninger med en isolertykkelse på mindst 1,0 mm.

 

-

Isolerende beskyttelsesmåtter med en isolertykkelse på mindst 2,5 mm. Måtterne bør ikke være mindre end 1 x 1 m og bør være skridsikre på begge sider.

 

Periodisk kontrol.

Den periodiske kontrol skal afpasses efter omfanget af brugen af værktøj og udrustning, dog skal kontrollen foretages mindst én gang om året.

Kontrollen skal udføres af sagkyndigt personale.

Kontrollen skal omfatte en særlig omhyggelig undersøgelse af værktøj og udrustning med henblik på i rimeligt omfang at konstatere, hvorvidt værktøj og udrustning er i god stand og fremdeles opfylder gældende normer og øvrige anvisninger.

   

Eksempelvis bør kontrollen af isolerende handsker omfatte

   

-

en grundig besigtigelse af handskerne,

   

-

en strækning af handskerne,

   

-

en afprøvning af handskerne med luftpumpe,

   

til konstatering af, hvorvidt handskernes isolerende evne og mekaniske styrke er til stede.

 

Konstaterede fejl og mangler, som kan forårsage fare, skal afhjælpes på betryggende måde, eller det skal sikres, at det pågældende værktøj eller den pågældende udrustning ikke anvendes til L-AUS.

For så vidt angår kontrol af transportable elektrisk drevne håndværktøjer henvises til bestemmelserne i 621.2 med tilhørende note.

DEL 7

BESTEMMELSER FOR SÆRLIGE
INSTALLATIONER ELLER OMRÅDER

 

KAPITEL 700

INTRODUKTION

700.1

Almindeligt.

 

De særlige bestemmelser i del 7 supplerer, ændrer eller erstatter de tilsvarende bestemmelser i del 1 til 6.

Numrene i del 7 er normalt opbygget således, at de første 3 cifre angiver kapitelnummeret for de særlige bestemmelser, mens de efterfølgende cifre henviser til netop de kapitler, numre eller undernumre i del 1 til 6, der suppleres, ændres eller erstattes af de særlige bestemmelser.

Alle øvrige bestemmelser i del 1 til 6 gælder uændret.

Visse installationer kan være omfattet af bestemmelserne i flere kapitler i del 7. I så fald skal de opfylde samtlige de kapitler, de er omfattet af.

   

F.eks. skal installationer i badeværelser i boliger både opfylde bestemmelserne for boliger i kapitel 701 og bestemmelserne for badeområder i kapitel 705.

 

KAPITEL 701

BOLIGER

 

Ved boliger forstås lejligheder, helårshuse, fritidshuse, hotellejligheder, hotelværelser, værelser på plejehjem, kollegieværelser o.l.

701.11

Gyldighedsområde.

 

De særlige bestemmelser i dette kapitel - bortset fra bestemmelserne i 701.433B gælder

 

-

dels for installationer inde i den enkelte bolig, og

 

-

dels for installationer uden for selve boligen, når disse forsynes fra boligen.

 

Bestemmelserne i 701.433A gælder desuden for hovedstrømkredse (stikledninger), der kun forsyner en enkelt bolig.

Bestemmelserne i 701.433B gælder for hovedstrømkredse (hovedledninger), der forsyner flere boliger eller en bolig og andre installationer.

Fælles installationer f.eks. i eller ved etageejendomme, hoteller, plejehjem, kollegier o.l. er derimod ikke omfattet af de særlige bestemmelser.

701.433A

Overbelastningsbeskyttelse af ledningssystemer.

 

For PVC-isolerede kabler og ledninger med ledertværsnit på 1,5 til 16 mm2 kobber og 16 til 25 mm2 aluminium er det tilladt at udføre overbelastningsbeskyttelse som angivet i tabel 701 A.

Bestemmelserne om overbelastningsbeskyttelse i 433.2 og om temperaturgrænse og strømværdier i 523 anses herved umiddelbart for opfyldt. Blot må den forventede belastningsstrøm (dimensioneringsstrømmen) ikke overstige mærkestrømmen for den anvendte overbelastningsbeskyttelse.

   

Hvis overbelastningsbeskyttelsen er udført med smeltesikringer anbragt ved udgangspunktet for kablet eller ledningerne, vil bestemmelserne om kortslutningsbeskyttelse i 434 automatisk være opfyldt.

I alle andre tilfælde er det nødvendigt at kontrollere, at bestemmelserne i 434 er overholdt.

 

Undtagelser:

   

Tabel 701 A må ikke anvendes i følgende tilfælde:

   

1.

For kabler og ledninger, som kan forventes at blive belastet med en strøm, der overstiger halvdelen af den højst tilladte mærkestrøm for den tilhørende overbelastningsbeskyttelse, i længere tid end 3 timer ad gangen.

       

Det kan f.eks. forekomme ved anlæg til elektrisk rumopvarmning.

   

2.

For kabler og ledninger, som er fremført tæt på ydre varmekilder på en strækning, der overstiger 0,5 m.

       

Det kan f.eks. forekomme, hvor varmerør og kabler er fremført i samme panel eller bygningshulrum.

   

I sådanne tilfælde gælder bestemmelserne i 433 og 523.

TABEL 701 A

OVERBELASTNINGSBESKYTTELSE AF PVC-ISOLEREDE

KABLER OG LEDNINGER

Ledertværsnit
mm2

Størst tilladte mærkestrøm A for




kobber




aluminium


sikringer og
automtsikringer typer
B,C og D



automatsikringer type
L og U

1,5
2,5
4

6
10
16






16
25

13 *
20
25

32
50
63

10
16
20

35
50
63

* For sikringer dog 10 A.

 

Tabelværdierne må anvendes uanset fremføringsmåde, også hvis ledningssystemet er helt omgivet af termisk isolering, og der skal ikke korrigeres for omgivelsestemperatur (523.2) og for eventuel samlet fremføring af flere strømkredse (523.4).

Som angivet i gyldighedsområdet 701.11 gælder bestemmelserne også for hovedstrømkredse (stikledninger), der kun forsyner en enkelt bolig.

   

Indtil videre kan såvel overbelastningsbeskyttelse som kortslutningsbeskyttelse af hovedstrømkredse (stikledninger), der kun forsyner en enkelt bolig, udføres med åbne luftledningssikringer med mærkestrøm som angivet i tabel 701 A.

701.433B

Overbelastningsbeskyttelse af hovedstrømkredse (hovedledninger).

 

I beboelsesejendomme skal overbelastningsbeskyttelsen for hovedstrømkredse (hovedledninger), der forsyner flere boliger, anbringes i (eller foran) ledningens udgangspunkt. Overbelastningsbeskyttelsen skal opfylde de almindelige bestemmelser i 433.

Ovenstående gælder også for hovedstrømkredse, der forsyner flere forskellige installationer, når blot en af disse er en bolig.

   

Bestemmelsen medfører, at sådanne hovedstrømkredse, der forsyner flere installationer ikke må bagsikres som angivet i 473.1.1.3.

Hovedstrømkredse, der kun forsyner en enkelt installation, f.eks. en afgrening fra en af de foran nævnte hovedstrømkredse, må derimod godt bagsikres, og overbelastningsbeskyttelsen kan udføres efter 701.433A.

701.471.2

Beskyttelse mod indirekte berøring.

 

1. Tilslutningssteder.

Som hovedregel skal stikkontakter og andre tilslutningssteder i den faste installation være omfattet af beskyttelse ved automatisk afbrydelse af forsyningen, og som beskyttelsesudstyr skal der anvendes HPFI-afbryder. Normalt skal der fremføres beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder, også selv om der tilsluttes materiel af klasse II.

   

Den sidste sætning, som indeholder en skærpelse i forhold til de generelle bestemmelser i 471.2.3, har til formål at sikre beskyttelse, uanset om der tilsluttes materiel af klasse I eller II.

 

Hovedreglen udelukker dog ikke, at enkelte stikkontakter eller andre tilslutningssteder er omfattet af beskyttelse ved separat strømkreds eller ved ekstra lav spænding, SELV eller PELV.

Desuden kan stikkontakter eller andre tilslutningssteder for enkelte brugsgenstande (f.eks. frysere og varmeanlæg), som af driftstekniske grunde ikke ønskes omfattet af HPFI-beskyttelsen, beskyttes ved automatisk afbrydelse af forsyningen ved hjælp af andet beskyttelsesudstyr end HPFI-afbrydere ( PFI-afbrydere, sikringer, automatsikringer eller maksimalafbrydere).

   

Note 1

I sidstnævnte tilfælde bør stikkontakter anbringes på en sådan måde, at de normalt ikke vil blive anvendt til tilslutning af andre brugsgenstande.

Note 2

Angående særlige bestemmelser om HPFI-beskyttelse af ledningssystemer i eller ved badeområder og svømmebassiner, se 705.52 og 706.52.

 

2. Udeladelse af beskyttelsesleder til tilslutningssteder.

Ved HPFI-beskyttelse i boliger opført før 1. april 1975 tillades beskyttelseslederen udeladt i den del af installationen, der anbringes inde i selve boligen (men ikke i f.eks. garager, carporte, udhuse og i det fri).

Visse elektromedicinske apparater må kun anvendes, hvis de tilsluttes en beskyttelsesleder. Hvis et sådant apparat skal anvendes i en bolig, skal der fremføres beskyttelsesleder til tilslutningsstedet.

3. Tilslutning af transportable brugsgenstande.

Udsatte dele på transportable brugsgenstande behøver ikke at blive forbundet til beskyttelseslederen i den faste installation, forudsat at tilslutningsstedet er omfattet af HPFI-beskyttelse.

701.473.1.2

Udeladelse af overbelastningsbeskyttelse.

 

Tilladelsen til at udelade udstyr til overbelastningsbeskyttelse som angivet i 473.1.2 a) gælder ikke i boliger.

701.513

Placering af gruppeafbrydere m.v.

 

Gruppeafbrydere, HPFI-afbrydere eller andet beskyttelsesudstyr skal anbringes i den bolig, hvortil det hører.

   

Ovenstående gælder kun for selvstændige boliger og ikke for hotelværelser, værelser på plejehjem, kollegieværelser o.l.

 

De må ikke være anbragt højere end 2,2 m over gulv, og de skal være anbragt mindst 1 m over gulv eller i aflåseligt skab.

701.537.2.4

Gruppeantal.

 

Antallet af lysgrupper - dvs. grupper som forsyner 250 V stikkontakter og andre tilslutningssteder for belysningsarmaturer og mindre enfasede brugsgenstande - skal mindst være lig med boligens nettoareal i m2 divideret med 50.

   

Note 1

Ovenstående gælder kun for selvstændige boliger og ikke for hotelværelser, værelser på plejehjem, kollegieværelser o.l.

Note 2

En to- eller trefaset gruppe regnes kun som en gruppe.

701.526

Elektriske forbindelser.

 

Ved tilslutningssteder for ikke fast monterede belysningsarmaturer skal der findes fast anbragte klemmer, så tilslutning kan foretages uden indgreb i den faste installation.

701.53

Antal stikkontakter.

 

Antallet af 250 V stikkontakter i den faste installation skal mindst være som følger:

Lokalitet

Antal stikkontakter

Beboelsesrum samt entreer, gange,
grovkøkkener, bryggerser og hobby-
rum

1 for hver påbegyndt 4 m2 gulvareal.
Der kræves dog ikke mere end 8 pr.
rum

Køkkener

3

Kogenicher

1

Badeværelser

1 ud over eventuelle shaver-
stikkontakter (medmindre
badeværelset er så lille, at
bestemmelserne i kapitel 705
udelukker anbringelse af
stikkontakter)

   

Til beboelsesrum henregnes opholdsrum, soverum, spiserum og lignende rum, herunder gildestuer.

Vedrørende beregning af antal stikkontakter i boliger, hvor køkkenet er en del af et større rum, se bilag A.

 

Stikkontakter, der er placeret højere end 2 m over gulv, samt stikkkontakter, der er beregnet for tilslutning af stationære brugsgenstande, er ikke inkluderet i kravene i ovennævnte tabel.

En dobbelt stikkontakt regnes kun for én stikkontakt.

Stikkontakter skal anbringes med så stor indbyrdes afstand, som det er praktisk muligt.

701.532.2

Fejlstrømsafbrydere.

 

Fejlstrømsafbrydere, som anvendes i boliger, skal være af type PFI eller HPFI.

   

Den type fejlstrømsafbryder, der kun udløser for vekselstrøm, må således ikke installeres i boliger fremover.

701.55

Kogenicher.

 

Hvis kogenicher indbygges i skabe, skal strømmen til kogenichen automatisk afbrydes, når skabsdøren lukkes.

 

BILAG A TIL KAPITEL 701
Antal stikkontakter i boliger

 

I boliger, hvor køkkenet er en del af et større rum, f.eks. i forbindelse med grovkøkken, alrum eller stue, er det ved beregning af antal 250 V stikkontakter nødvendigt at fastlægge, hvilket gulvareal der hører til køkkenet, og hvilket der hører til resten af rummet.

De forskellige rum med køkkener kan inddeles i 3 kategorier.

En kategori, der omhandler alle de "normale" køkkener, dvs. de rum, hvor der ikke er tvivl om, at hele rummet er et køkken.

En anden kategori, hvor køkkenskabe, køkkenborde e.l. danner en naturlig afgrænsning af den del af rummet, der hører til køkkenregionen.

En tredie kategori er de tilfælde, hvor der ikke er nogen naturlig afgrænsning af køkkenregionen. Her defineres køkkenregionen til at være 7 m2 (incl. køkkenborde og køkkenskabe) ved beregningen af antallet af stikkontakter.

Til belysning af forholdet er der i det følgende vist en række eksempler.

Det skraverede på figurerne er det, som skal medregnes til køkkenet, og her skal der være mindst 3 disponible 250 V stikkontakter. I den ikke skraverede del af rummet skal der være mindst en disponibel stikkontakt for hver påbegyndt 4 m2 gulvareal, dog kræves ikke over 8.

I fig. 1 er vist et eksempel, hvor der ikke er tvivl om, at hele rummet er et køkken.

Fig. 2, 3 og 4 er eksempler, hvor køkkenborde eller køkkenskabe danner en naturlig afgrænsning af køkkenregionen.

Fig. 5 er et tilfælde, hvor køkkenregionen ikke så let lader sig afgrænse på naturlig måde. Mellem køkken og spisestue er der en naturlig grænse ved køkkenskabet, men mellem køkken og grovkøkken findes der ingen adskillelse. Arealet, der skal anvendes ved bestemmelse af antallet af stikkontakter i grovkøkkenet, bestemmes ved at trække 7 m2 fra det samlede areal af køkken og grovkøkken.

+++FIGUR+++

+++FIGUR+++

+++FIGUR+++

+++FIGUR+++

+++FIGUR+++

 

KAPITEL 702

OMRÅDER HVOR INSTALLATIONEN NORMALT ER

UDSAT FOR FUGT ELLER VAND

702.11

Gyldighedsområde.

 

De særlige bestemmelser i dette kapitel gælder for installationer

 

-

I det fri (A).

 

-

I fugtige områder (B).

 

-

I våde områder (C).

 

A.

I det fri omfatter områder, hvor installationen normalt er udsat for fugt eller vand på grund af vejrliget, herunder også områder, som kun er overdækkede, men ikke har lukkede vægge, f.eks. carporte.

 

B.

Fugtige områder er rum eller dele af rum, hvor luften normalt eller ofte er så fugtig, at em afsættes på vægge, loft eller elektrisk materiel, men hvor der kun undtagelsesvis dannes vanddråber.

     

Til denne gruppe rum hører f.eks. fugtige kældre, køle- og fryserum, samt en del rum i industrivirksomheder, kemiske fabrikker, levnedsmiddelvirksomheder, gartnerier m.m.

 

Desuden skal installationer i

 

-

restaurationskøkkener,

 

-

institutionskøkkener, og

 

-

tilberedningsrum til viktualieforretninger,

 

i indtil 1,7 m højde over gulv udføres efter bestemmelserne for fugtige områder. Dog kan brugsgenstande være i kapslingsklasse IP20 (normaltæt udførelse), når de er således placeret eller afskærmet, at de ikke udsættes for skadelig påvirkning fra rengøringsmidler.

   

Ved institutionskøkkener forstås køkkener, der anvendes til madlavning for institutionen. Køkkener, som i henseende til brug, udstyr og indretning svarer til et privat køkken, henregnes ikke til institutionskøkkener.

 

C.

Våde områder er rum eller dele af rum, hvor luften normalt eller ofte er så fugtig, at vanddråber afsættes på vægge, loft eller elektrisk materiel, eller hvor elektrisk materiel udsættes for, at vand sprøjter mod kapslingen.

Hvis de nævnte påvirkninger kun kan optræde i en del af rummet, er det kun installationen i denne del, der skal udføres efter bestemmelserne for våde områder. Installationen i den øvrige del af rummet skal enten udføres efter bestemmelserne for fugtige områder eller efter de almindelige bestemmelser, afhængigt af, om den pågældende del af rummet skal henregnes til fugtige områder eller til tørre områder.

     

Til denne gruppe rum hører en del rum f.eks. i badeanstalter, i levnedsmiddelindustrien og i farverier. Desuden vaskehaller for biler samt vaskerum, hvor vaskeprocessen udføres i åbne kar.

702.411.1

Beskyttelse mod direkte berøring.

 

Hvis der anvendes beskyttelse ved ekstra lav spænding, SELV eller PELV, skal der uanset spændingens størrelse udføres beskyttelse mod direkte berøring

 

-

enten ved barrierer eller kapslinger, der giver en grad af beskyttelse mindst svarende til IPXXB (eller IP2X),

 

-

eller ved en isolation, der er i stand til at modstå en prøvespænding på 500 V ~ i 1 minut.

 

Undtagelse:

   

Beskyttelse mod direkte berøring er ikke nødvendig i fugtige eller våde områder, hvis den nominelle spænding ikke overstiger 6 V ~ eller 15 V=, se i øvrigt 411.1.5.2.

702.471.2

Beskyttelse mod indirekte berøring.

 

I våde områder i slagterier og mejerier skal transportable brugsgenstande og de dertil hørende tilslutningssteder være omfattet af

 

-

enten beskyttelse ved automatisk afbrydelse af forsyningen, idet der som beskyttelsesudstyr skal anvendes HFI- eller HPFI-afbryder,

 

-

eller beskyttelse ved separat strømkreds.

 

Hvis stikkontakter i det fri med en mærkestrøm på højst 16 A er omfattet af beskyttelse ved automatisk afbrydelse af forsyningen, skal der som beskyttelsesudstyr anvendes HFI- eller HPFI-afbryder.

702.512.2

Valg og installation af materiel.

 

Materiellet skal mindst have kapslingsklasse, som angivet i tabel 702.

Undtagelse:

   

Transportable brugsgenstande, herunder håndværktøj, samt transportable stikkontakter (forlængerled o.l.) må benyttes uanset kapslingsklasse, når ejeren/brugeren sørger for, at de ikke udsættes for skadelig fugtighed.

 

Bestemmelserne om beskyttelse mod indirekte berøring skal dog altid være opfyldt (471.2).

702.521

Ledningssystemer.

 

For luftledninger i det fri (ledninger på isolatorer og luftkabler) gælder bestemmelserne i afsnit 3.

702.53

Koblingsudstyr.

 

Gulvstikkontakter må ikke anvendes.

TABEL 702

Område

Kapslingsklasse

Bemærkninger




I det fri 2)


IPX3

Material, der kan rammes af regn, men som
er anbragt mere end 0,5 m fra vandrette eller
skrå overflader. 1)

 


IPX4

Materiel, der er anbragt i mindre afstand end
0,5 m fra vandrette eller skrå overflader, der
kan rammes af regn. 1)

 


IPX1

Materiel, der er anbragt, så det er beskyttet
mod regn

Fugtige om-
råder


IPX1

 

Våde områder
2)


IPX4

 

1)


2)

Det forudsættes, at regn kan falde i en vinkel på op til 60º fra lodret, og at
vendsprøjt fra nedslaget kan nå en højde på 0,5 m.

Materiel, der udsættes for spuling (vand fra strålerør eller slange) skal mindst have
kapslingsklasse IPX5. Materiel må ikke udsættes for højtryksspuling. Hvis der fore-
kommer højtryksspuling, skal materiellet være beskyttet gennem sin anbringelse,
afskærmning e.l.

 

+++FIGUR+++

 

KAPITEL 703

BRANDFARLIGE OMRÅDER

703.11

Gyldighedsområde.

 

De særlige bestemmelser i dette kapitel gælder for installationer i brandfarlige områder.

Brandfarlige områder er rum eller områder, hvor der normalt forekommer maskinel bearbejdning af træ eller bearbejdning eller oplagring af letantændelige tekstilråvarer, eller hvor letantændelige stoffer som brændbart støv, farvepulver, mel, fibre og spåner samles i større mængder, men hvor der ikke foreligger eksplosionsfare.

Brandfarlige rum eller områder forekommer endvidere, hvor brandfarlig væske med et flammepunkt mellem 30 og 55 ºC anvendes eller opbevares

 

-

ved en temperatur, der mindst ligger 10 ºC under flammepunktet, og

 

-

i en sådan mængde og under sådanne forhold, at der derved foreligger brandfare (men ikke eksplosionsfare).

     

Note 1

Til denne gruppe rum hører f.eks. en del rum i

     

-

træ-, tekstil-, papir- og plastindustri,

     

-

fabrikker for farver og andre kemiske produkter,

     

-

møllerier, korn- og halmlagre.

     

Rum, der kun anvendes til opbevaring af garn, stof eller andre tekstilvarer, eller som kun rummer konfektionsfabrik, systue e.l., anses normalt ikke for brandfarligt område.

Om et område, hvor der forekommer brændbart tekstilstøv, skal anses for at være brandfarligt, kan afhænge af områdets renholdelse, støvsugning osv. Tilsvarende gælder for skolers sløjdlokaler, hvis der forekommer maskinel træbearbejdning. Derimod betragtes rum, hvor der foregår erhvervsmæssig træbearbejdning, altid som brandfarligt område.

Note 2

I tvivlstilfælde er det brandmyndigheden, der afgør, om et rum eller område skal anses for at være brandfarligt.

 

Installationer i ventilationskanaler for udsugning fra brandfarlige områder samt installationer i ventilationskanaler, hvor der kan samles større mængder brændbart støv, skal opfylde bestemmelserne i dette kapitel.

Ventilationskanaler i boligbyggeri anses ikke for brandfarligt område.

703.411.1

Beskyttelse mod direkte berøring.

 

Hvis der anvendes beskyttelse ved ekstra lav spænding, SELV eller PELV, skal der uanset spændingens størrelse udføres beskyttelse mod direkte berøring

 

-

enten ved barrierer eller kapslinger, der giver en grad af beskyttelse mindst svarende til IP4X, se 703.512.2.

 

-

eller ved en isolation, der er i stand til at modstå en prøvespænding på 500 V ~ i 1 minut.

703.422

Beskyttelse mod brand.

 

A.

Der må kun installeres materiel, der skal anvendes i disse områder, med undtagelse af ledningssystemer, der opfylder 703.52.

 

B.

Hvis støv i større mængde kan aflejres på kapslingerne på det elektriske materiel, kan varmeafledningen blive nedsat, så der opstår brandfare. I sådanne tilfælde skal der træffes forholdsregler til at forhindre, at kapslingen antager for høj temperatur.

 

C.

Elektrisk materiel skal vælges og installeres således, at det hverken under normal drift eller i tilfælde af en fejl kan antage temperaturer, som kan forårsage brand. Dette kan opnås enten ved materiellets konstruktive udformning eller ved dets installation.

Det er ikke nødvendigt at tage særlige forholdsregler, hvis overfladetemperaturen kan antages ikke at kunne forårsage antændelse af andet materiale.

 

D.

Hvis fejlstrømme i et ledningssystem kan medføre brandfare (f.eks. ved at beskyttelseslederen kan antage for høj temperatur) skal strømkredsen være beskyttet af en fejlstrømsafbryder med mærkeudløsestrøm på højst 0,5 A.

I særlige tilfælde, hvor en sådan fejlstrømsafbryder ikke kan anvendes, skal der installeres isolationsovervågningsudstyr, som giver alarm, hvis der opstår en isolationsfejl.

703.473

Overstrømsbeskyttelse af ledningssystemer.

 

Tilladelsen i 473.1.2 til at udelade overbelastningsbeskyttelse og i 473.2.2.1 til alternativ placering af kortslutningsbeskyttelse gælder ikke.

703.474

Overbelastningsbeskyttelse af motorer.

 

Motorer for automatisk drift eller fjernbetjening, eller som ikke er konstant overvåget, skal være beskyttet mod for høj temperatur med beskyttelsesudstyr, som kun kan genindkobles manuelt.

703.512.2

Valg og installation af materiel.

 

Materiellet skal mindst have kapslingsklasse

 

-

IP4X, hvor der ikke forekommer støv i større mængde,

 

-

IP5X, hvor der forekommer støv i større mængde.

     

Tvivlsspørgsmål afgøres af brandmyndigheden.

 

Håndværktøj kan dog have kapslingsklasse mindst IP20.

   

Lempelsen gælder for egentlige håndværktøjer, der holdes i hånden, når de benyttes. I træbearbejdningsvirksomheder gælder lempelsen også for håndværktøjer for træbearbejdning, der benyttes på et stativ, såfremt de er under stadig observation og inden for rækkevidde af en betjenende person.

 

På steder, hvor belysningsarmaturer kan forventes at blive udsat for mekanisk beskadigelse, skal lyskilder være beskyttet f.eks. med tilstrækkeligt solide plast- eller glasskærme, gitre e.l. Sådanne beskyttelsesmidler må ikke fastgøres på fatninger, medmindre disse er konstrueret til det.

703.52

Ledningssystemer.

 

Ledningssystemer, som føres gennem brandfarlige områder, men som ikke er nødvendige for anvendelsen af disse områder, må ikke have samlinger eller afgreninger i de brandfarlige områder, medmindre forbindelserne er anbragt i kapslinger, som mindst opfylder glødetrådsprøven ved 750 ºC ifølge IEC 695-2-1.

703.53

Koblingsudstyr.

 

Stikkontakter med mærkestrøm større end 63 A skal være således indrettet, at stikpropper kun kan indsættes eller udtages i spændingsløs tilstand.

Forlængerledninger må kun anvendes, hvis forlængerled og stikprop har holdeindretning, som forhindrer utilsigtet afbrydelse under normal drift.

   

Forlængerled og stikpropper til industribrug efter afsnit 117 opfylder dette.

703.54

PEN-ledere.

 

PEN-ledere er ikke tilladt i brandfarlige områder, undtagen i strømkredse, der går ubrudt gennem disse områder.

703.55

Termiske apparater.

 

Termiske apparaters udførelse eller anbringelse skal være således, at de ikke giver anledning til aflejring af støv i større mængde.

Overfladetemperaturen må ikke kunne overstige 150 ºC.

Undtagelse:

   

For limkar o.l. må overfladetemperaturen ikke kunne overstige 300 ºC.

 

Varmeovne til rumopvarmning skal være fast tilsluttet og anbringes stationært i mindst 20 cm højde over gulv.

KAPITEL 704

EKSPLOSIONSFARLIGE OMRÅDER

704.0

Indledning.

 

I modsætning til andre kapitler i del 7 er der i dette kapitel anvendt en fortløbende nummerering. Der er dog i enkelte punkter henvist til andre dele af bestemmelserne ved kapitel eller nummer angivet i parentes efter punktets overskrift. Alle øvrige bestemmelser i del 1 til 6 gælder uændret.

 

A: Almindelige bestemmelser

704.1

Gyldighedsområde.

 

De særlige bestemmelser i dette kapitel gælder for installationer i områder, der er klassificeret som eksplosionsfarlige.

   

Klassificering af eksplosionsfarlige områder henhører under brandmyndigheden.

 

Dansk Brandteknisk Institut har udsendt Brandteknisk vejledning nr. 19 om klassificering af brand- og eksplosionsfarlige områder.

704.2

Definitioner og ordforklaringer.

704.2.1

Eksplosionsfarligt område.

 

Område, hvor eksplosiv atmosfære forekommer eller kan forventes at forekomme i sådant omfang, at det kræver særlige forholdsregler ved konstruktion, installation og brug af elektrisk materiel.

704.2.2

Eksplosiv atmosfære.

 

Blanding af luft under atmosfæriske forhold med brændbare stoffer i form af luftarter, dampe, tåger eller støv i et sådant forhold, at blandingen kan bringes til at eksplodere ved høj temperatur, lysbuer eller gnister.

704.2.3

Flammepunkt.

 

Den laveste temperatur, ved hvilken en væske ved en barometerstand på 101,3 kPa (1013 millibar) afgiver antændelige dampe.

   

Flammepunktet for forskellige luftarter og væsker er angivet i bilag A.

704.2.4

Tændtemperatur.

   

Tændtemperaturen for forskellige luftarter, væsker og stoffer er angivet i bilag A.

704.2.4.1

Tændtemperatur for en luftart eller damp:

 

Den temperatur, som en luftart eller damp skal opvarmes til for i blanding med atmosfærisk luft at antændes uden ydre tændkilder.

   

Vedrørende bestemmelse af tændtemperatur, se IEC 79-4, Method of test for ignition temperature.

704.2.4.2

Tændtemperatur for ophvirvlet støv i kontakt med varm flade:

Den laveste overfladetemperatur, der kan antænde en støvsky.

704.2.4.3

Tændtemperatur for aflejret støv (selvantændelsestemperatur):

Den laveste overfladetemperatur, der kan antænde et 5 mm tykt støvlag.

704.2.5

Maksimal overfladetemperatur.

 

Højeste temperatur, som forekommer i drift under de mest ugunstige forhold, på en hvilken som helst del eller overflade af elektrisk materiel, og som vil kunne antænde den omgivende atmosfære.

   

De mest ugunstige forhold omfatter overbelastninger og fejlforhold, som er angivet i bestemmelserne for den pågældende beskyttelsesmåde.

704.2.6

Beskyttelsesmåder.

 

Konstruktionsmæssige forholdsregler ved elektrisk materiel, som skal forhindre, at materiellet antænder den omgivende eksplosive atmosfære.

704.2.7

Oliekapsling "o".

 

Beskyttelsesmåde, ved hvilken det elektriske materiel eller dele af dette er nedsænket i olie på en sådan måde, at en eksplosiv atmosfære, som kan forekomme over olien eller uden for kapslingen, ikke kan antændes.

704.2.8

Overtrykskapsling "p".

 

Beskyttelsesmåde, ved hvilken den omgivende atmosfære er forhindret i at trænge ind i kapslingen for det elektriske materiel ved, at der inde i kapslingen opretholdes en beskyttelsesluft med et højere tryk end den omgivende atmosfære. Overtrykket opretholdes enten med eller uden en konstant strøm af beskyttelsesluft.

704.2.9

Sandkapsling "q".

 

Beskyttelsesmåde, ved hvilken kapslingen for det elektriske materiel er fyldt med et fint granuleret materiale således, at enhver lysbue inde i kapslingen under alle forudsete driftsforhold ikke kan antænde den omgivende atmosfære. Der må heller ikke kunne ske antændelse ved, at flammer trænger ud gennem kapslingen eller ved overophedning af kapslingen.

704.2.10

Tryksikker kapsling "d".

 

Beskyttelsesmåde, ved hvilken dele, som kan antænde en eksplosiv atmosfære, er anbragt i en kapsling, som kan modstå det tryk, der udvikles ved en indre eksplosion. Desuden skal kapslingen forhindre, at en indre eksplosion forplanter sig til den omgivende eksplosive atmosfære.

704.2.11

Forhøjet sikkerhed "e".

 

Beskyttelsesmåde, ved hvilken der er truffet foranstaltninger til at opnå en øget sikkerhed mod muligheden for overophedning, og for fremkomsten af lysbuer eller gnister i det indre eller på ydre dele af det elektriske materiel, som under normal drift ikke selv frembringer lysbuer eller gnister.

704.2.12

Egensikkerhed "i".

704.2.12.1

Egensikker strømkreds.

Strømkreds, som under foreskrevne prøvebetingelser både under normal drift og under fejlforhold, ikke kan frembringe gnister eller opvarmning af en sådan art, at en given eksplosiv atmosfære kan antændes.

704.2.12.2

Egensikkert materiel "i".

Materiel, hvori alle strømkredse er egensikre.

704.2.12.3

Tilhørende materiel.

Materiel, hvor ikke alle strømkredse er egensikre, men som indeholder strømkredse, der kan påvirke sikkerheden af de tilkoblede egensikre strømkredse.

   

Tilhørende materiel kan være

   

-

enten elektrisk materiel, som har en anden beskyttelsesmåde til brug i den pågældende eksplosionsfarlige atmosfære,

   

-

eller elektrisk materiel, som ikke er tilstrækkeligt beskyttet, og derfor ikke må anvendes i en eksplosionsfarlig atmosfære.

   

Eksempel:

Et registrerende instrument, som ikke befinder sig i en eksplosionsfarlig atmosfære, men som er tilsluttet et termoelement i en eksplosionsfarlig atmosfære, og hvor kun termoelementets strømkreds er egensikker.

704.2.12.4

Egensikkert materiel og egensikre dele af tilhørende materiel inddeles i to kategorier:

Kategori ia.

Elektrisk materiel i kategori ia må ikke kunne forårsage antændelse under normal drift eller ved en enkelt fejl eller ved enhver kombination af to fejl.

Kategori ib.

Elektrisk materiel i kategori ib må ikke kunne forårsage antændelse under normal drift eller ved en enkelt fejl.

704.2.13

Indstøbning "m":

 

Beskyttelsesmåde, ved hvilken de dele, som kan antænde en eksplosiv atmosfære enten ved gnister eller opvarmning, er indkapslet i en støbemasse på en sådan måde, at den eksplosive atmosfære ikke kan blive antændt.

704.2.14

Særlig beskyttelsesmåde "s".

 

Anden beskyttelsesmåde end anført i 2.7 til 2.13, hvormed der er taget særlige konstruktive forholdsregler for at give materiellet en tilsvarende sikkerhed.

704.3

Klassifikation af eksplosionsfarlige områder.

704.3.1

Inddeling i zoner.

704.3.1.1

Eksplosionsfarlige områder med brændbare luftarter, dampe eller tåger.

 

Zone 0:

Områder, hvor der uafbrudt eller i lange perioder forekommer eksplosiv atmosfære.

 

Zone 1:

Områder, hvor der lejlighedsvis under normale driftsforhold forekommer eksplosiv atmosfære.

 

Zone 2:

Områder, hvor der kun undtagelsesvis og da kun i korte perioder forekommer eksplosiv atmosfære.

704.3.1.2

Eksplosionsfarlige områder med brændbart støv.

 

Zone 10:

Områder, hvor der ofte eller i lange perioder forekommer eksplosiv atmosfære i form af brændbart støv.

 

Zone 11:

Områder, hvor der kortvarigt forekommer eksplosiv atmosfære, især ved ophvirvling af brændbart støv.

704.3.2

Almindeligt.

704.3.2.1

Skal et område henregnes under mere end én kategori, skal installationen tilfredsstille bestemmelserne for alle de kategorier, der kommer i betragtning.

   

Et område kan f.eks. være både eksplosionsfarligt og fugtigt. I dette tilfælde skal installationen udføres sådan, at den opfylder bestemmelserne både for eksplosionsfarlige og fugtige områder.

704.3.2.2

Hvis et område skifter anvendelse eller beskaffenhed, skal forhåndenværende installationer bringes i overensstemmelse med bestemmelserne svarende til den nye klassificering.

Skifter et område anvendelse eller beskaffenhed i forbindelse med tilslutning af en brugsgenstand, må tilslutning ikke foretages, før alle installationer i området er bragt i overensstemmelse med bestemmelserne svarende til den nye klassificering.

704.4

Materiel.

704.4.1

Gruppeinddeling af materiel.

704.4.1.1

Materiel til anvendelse i eksplosionsfarlige områder inddeles i følgende grupper:

 

Gruppe I:

Materiel til anvendelse i miner, hvor der kan forekomme grubegas.

 

Gruppe II:

Materiel til anvendelse alle andre steder end i miner, hvor der kan forekomme grubegas.

 

For beskyttelsesmåderne tryksikker kapsling og egensikkerhed er gruppe II underopdelt i A, B og C. Inddelingen er for tryksikker kapsling baseret på den maksimale eksperimentelle sikkerhedsspalte (MESG)1) og for egensikkert materiel baseret på den minimale tændstrøm (MIC)2).

   

Vedrørende sammenhængen mellem MESG eller MIC og underopdelingen af gruppe II i A, B eller C, se afsnit 50.

704.4.2

Temperaturklasse.

 

Materiel i gruppe II inddeles i seks temperaturklasser, T1 til T6 afhængig af den maksimale overfladetemperatur, som er angivet i følgende tabel:

 

______________________

1) Maximum experimental safe gap.

2) Minimum igniting current.

 

Temperaturklasse

Maksimal
overfladetemperatur
ºC

T1
T2
T3

T4
T5
T6

450
300
200

135
100
85

704.4.3

Mærkning af materiel.

704.4.3.1

Eksplosionsbeskyttet materiel skal være mærket i overensstemmelse med konstruktionsbestemmelserne.

   

Mærkningen kan f.eks. indeholde følgende:

   

1)

Fabrikantens navn eller varemærke.

   

2)

Fabrikantens typebetegnelse.

   

3)

Symbolet EEx.

   

4)

Symbolet for den anvendte beskyttelsesmåde:

     

o:

Oliekapsling.

     

p:

Overtrykskapsling.

     

q:

Sandkapsling.

     

d:

Tryksikker kapsling.

     

e:

Forhøjet sikkerhed.

     

ia:

Egensikkerhed, kategori ia.

     

ib:

Egensikkerhed, kategori ib.

     

m:

Indstøbning.

   

5)

Symbolet for den gruppe, som materiellet tilhører:

     

I

for materiel til anvendelse i miner, hvor der kan forekomme grubegas.

     

II

IIA, IIB eller IIC for materiel til anvendelse på alle andre steder end i miner med grubegas.

     

Bogstaverne A, B og C anvendes, når beskyttelsesmåden kræver det.

   

6)

For materiel i gruppe II, et symbol, der angiver temperaturklasse eller maksimal overfladetemperatur i ºC eller begge dele. Hvis begge mærkninger anvendes, er temperaturklassen angivet sidst i en parentes.

Materiel i gruppe II, som har en maksimal overfladetemperatur, der er højere end 450 ºC, er kun mærket med temperaturen.

Materiel i gruppe II, der er certificeret og mærket for en særlig luftart, behøver ikke at have temperaturmærkning.

   

7)

Almindeligvis et serienummer.

   

8)

Prøveanstaltens identitetsmærke og certifikatreference.

   

9)

Hvis der er knyttet særlige betingelser til brugen af materiellet, er der efter certifikatreferencen angivet symbolet X.

   

10)

Tillægsmærkning, hvor dette er foreskrevet for den pågældende beskyttelsesmåde.

   

11)

Enhver mærkning, der er krævet for elektrisk materiel under normale betingelser.

   

Hvor mere end en beskyttelsesmåde er anvendt, angives hovedbeskyttelsesmåden først, efterfulgt af symbolet for de andre beskyttelsesmåder.

Mærkningen 3) til 6) udføres i den angivne rækkefølge.

Eksempler:

   

-

Materiel i tryksikker kapsling i gruppe I:

       

EEx d I

   

-

Materiel i tryksikker kapsling i gruppe I og II B, temperaturklasse T3:

       

EEx d I/IIB T3

   

-

Materiel med forhøjet sikkerhed og overtrykskapsling i gruppe II med maksimal overfladetemperatur på 125 ºC:

       

EEx ep II 125 ºC (T4)

     

eller

       

EEx ep II 125ºC

   

-

Tryksikker kapsling for ammoniak:

       

EEx d II (NH3)

704.5

Fælles bestemmelser for alle eksplosionsfarlige områder.

704.5.1

Almindeligt.

 

Det elektriske materiel skal fortrinsvis installeres i et ikke-eksplosionsfarligt område. Hvor dette ikke er praktisk, skal det installeres i det område, hvor der er mindst eksplosionsfare.

   

Udstrækningen af et eksplosionsfarligt område kan begrænses ved konstruktionsmæssige metoder, som f.eks. vægge.

Sandsynligheden for at der forekommer eksplosiv atmosfære kan formindskes ved ventilation eller anvendelse af beskyttelsesluft. Herved kan et område med høj eksplosionsfare ændres til et område med mindre eksplosionsfare eller til et ikke-eksplosionsfarligt område.

704.5.2

Valg af materiel.

704.5.2.1

I eksplosionsfarlige områder i miner, hvor der kan forekomme grubegas, skal der anvendes elektrisk materiel i gruppe I.

704.5.2.2

I andre eksplosionsfarlige områder end miner, hvor der kan forekomme grubegas, skal der anvendes elektrisk materiel i gruppe II.

Undtagelse:

   

Materiel i gruppe I kan anvendes, når eksplosionsfaren skyldes kulstøv og/eller grubegas.

704.5.2.3

Materiel med egensikkerhed "i" eller tryksikker kapsling "d" i gruppe II skal anvendes i overensstemmelse med følgende tabel:

Materiel i
undergruppe

Gruppe af eksplosionsfarlige
luftarter og dampe

II A
II B
II C

II A
II A, II B
II A, II B, II C

   

Angående gruppeinddeling af eksplosionsfarlige luftarter og dampe, se bilag A.

704.5.2.4

Materiellet skal kunne modstå de mekaniske, kemiske og termiske påvirkninger, som det kan blive udsat for.

   

F.eks er bly, men ikke PVC, modstandsdygtigt over for benzin, fortynder o.l.

704.5.2.5

Eksplosionsbeskyttet materiel må ikke anvendes på steder, hvor omgivelsestemperaturen kan blive højere end 40 ºC.

Undtagelse:

   

Hvis materiellet er specielt mærket med en anden maksimal omgivelsestemperatur, er det denne, der ikke må overskrides.

704.5.2.6

Eksplosionsbeskyttet materiel skal vælges i den temperaturklasse, hvor den maksimale overfladetemperatur er mindre end tændtemperaturen for de omgivende luftarter.

   

Tændtemperaturen for forskellige luftarter er angivet i bilag A.

704.5.3

Beskyttelse mod farlige gnister.

 

Bestemmelserne i 704.5.3.1 og 704.5.3.2 gælder ikke for egensikre strømkredse eller egensikkert materiel.

704.5.3.1

Fare fra spændingsførende dele.

For at undgå, at der kan dannes gnister, som kan antænde den eksplosive atmosfære, skal enhver kontakt med uisolerede spændingsførende dele være forhindret.

704.5.3.2

Fare fra udsatte dele og fremmede ledende dele.

   

Det er ikke muligt her at dække alle kombinationer af forsyningssystemer og fejlmuligheder, men de grundlæggende principper, som sikkerheden afhænger af, er

   

-

begrænsning af jordfejlstrømme (størrelse og/eller varighed) i bygningskonstruktioner, rørsystemer, kapslinger o.l., og

   

-

forhindring af forhøjet potential på ledere til potentialudligning.

 

For de forskellige typer af systemjordinger (se 312 og 413) gælder følgende:

704.5.3.2.1

Hvis der anvendes et system med jordforbundet nulleder (TT eller TN system), skal der så vidt muligt benyttes et TN-S system, dvs. et system, hvor beskyttelsesleder (PE) og nulleder (N) er fremført som to separate ledere i hele forsyningssystemet.

Beskyttelseslederen og nullederen må ikke forbindes sammen eller være kombineret i en leder (PEN-leder) i et eksplosionsfarligt område. PEN-ledere må dog anvendes i strømkredse, der går ubrudt igennem et eksplosionsfarligt område.

TN-C systemer må ikke anvendes i eksplosionsfarlige områder.

704.5.3.2.2

TT-system må ikke anvendes i zone 0.

Hvis der anvendes TT-system i zone 1 og zone 10, skal det være beskyttet med fejlstrømsafbryder. Dette gælder også for strømkredse med ekstra lav spænding (under 50 V ~ eller 120 V Å ).

704.5.3.2.3

Hvis der anvendes IT-system, skal der installeres isolationsovervågningsudstyr, som indikerer første jordfejl.

I zone 0 skal installationen udkobles øjeblikkeligt ved første jordfejl, enten af isolationsovervågningsudstyret eller af en fejlstrømsafbryder.

704.5.3.2.4

Ved installationer i zone 0 er det særligt vigtigt at begrænse jordfejlstrømmes størrelse og varighed. Det gælder uanset, hvilke systemjordinger og spændingsniveauer, der anvendes. Der skal altid installeres øjeblikkeligt virkende jordfejlbeskyttelse.

Det kan også være nødvendigt at anvende øjeblikkeligt virkende jordfejlbeskyttelse til visse installationer i zone 1 og zone 10.

704.5.4

Ledningssystemer (kapitel 47 og 52).

704.5.4.1

Ledninger og kabler skal kunne modstå de mekaniske, kemiske og termiske påvirkninger, som de kan blive udsat for.

704.5.4.2

Kabelgennemføringer fra en zone til en anden zone eller fra et eksplosionsfarligt område til et ikke-eksplosionsfarligt område skal være lukket tæt, f.eks. ved forsegling eller sandfyldning.

704.5.4.3

Ubenyttede indføringer i elektrisk materiel skal være lukket med blindpropper, der er beregnet til den pågældende beskyttelsesmåde.

704.5.4.4

Til fast installation skal der anvendes installationskabler, der har en ydre kappe af isolerende materiale.

704.5.4.5

I strømkredse, hvor den maksimale spænding ikke overstiger 50 V ~ eller 120 V= (f.eks. signalkredse eller elektroniske logikudrustninger), skal der anvendes kabler med et mindste ledertværsnit på

 

0,5 mm2

ledertværsnit (diameter 0,8 mm) i toleder ledninger eller kabler, og

 

0,25mm2

ledertværsnit (diameter 0,6 mm) i toleder ledninger eller kabler med skærm og i tre- og flerleder kabler.

704.5.4.6

Tilledninger til transportabelt materiel skal være svær polychloroprenekappeledning type H07RN-F eller af tilsvarende robust konstruktion.

Undtagelse:

   

Tillledninger til transportabelt materiel med en mærkestrøm på højst 6 A kan være type H05RN-F, H05RR-F eller H05VV-F. Disse ledninger er ikke tilladt til transportabelt materiel, der udsættes for kraftige mekaniske påvirkninger, f.eks. håndlamper, fodkontakter eller dykpumper.

704.5.4.7

Tilledninger til stationært materiel skal være almindelig kappeledning type H05RN-F, H05RR-F eller H05VV-F eller af tilsvarende robust konstruktion.

704.5.4.8

Der må ikke anvendes forlængerledning.

704.5.4.9

Ledninger i egensikre strømkredse behøver ikke at opfylde bestemmelserne i 704.5.4.4 til 704.5.4.8.

704.5.4.10

Overstrømsbeskyttelse af ledningssystemer skal anbringes som angivet i 473 med følgende begrænsninger:

 

-

Tilladelsen til at anbringe overbelastningsbeskyttelsen et vilkårligt sted i en ledning (473.1.1.2), eller i flere strømkredse (473.1.1.3), eller til at udelade overbelastningsbeskyttelsen (473.1.2) gælder ikke.

 

-

Tilladelsen til alternativ placering af kortslutningsbeskyttelse (473.2.2.1) gælder ikke.

704.5.5

Åbning af kapslinger.

 

Ved åbning af kapslinger for eksplosionsbeskyttet materiel skal strømforsyningen til materiellet være afbrudt.

   

Bestemmelsen kræves ikke overholdt ved åbning af kapslinger, der kun indeholder egensikkert materiel.

 

Kapslinger, der kan åbnes hurtigere end den tid, der er nødvendig for afladning af indbyggede kondensatorer eller afkøling af indkapslede komponenter, er mærket med den nødvendige forsinkelsestid for åbning af kapslingen.

704.6

Udførelse af egensikre strømkredse.

704.6.1

Strømforsyningen til den egensikre strømkreds skal være anbragt i et ikke-eksplosionsfarligt område eller have samme beskyttelsesmåde, som kræves for det pågældende område.

704.6.2

Egensikre strømkredse skal

 

-

enten være isoleret fra jord,

 

-

eller i ét punkt være tilsluttet et potentialudlignings system, der omfatter hele det område, hvor de egensikre kredse er installeret,

 

-

eller i ét punkt være tilsluttet jord, hvis jordforbindelse er krævet af driftsmæssige årsager.

704.6.3

Ved anvendelse af sikkerhedsbarriere uden galvanisk adskillelse må en eventuel fejlspænding på sikkerhedsbarrierens ikke-egensikre side ikke kunne overstige mærkespændingen for den sikring, der er indbygget i sikkerhedsbarrieren.

Ledningen, der forbinder jordklemmen på sikkerhedsbarrieren med potentialudligningssystemet, skal være så kort som mulig og skal være således dimensioneret, at den mindst kan føre forekommende fejlstrømme, indtil afbrydelse finder sted. Ledningen skal være af kobber og have et ledertværsnit på mindst 1,5 mm2.

704.6.4

Ledere for egensikre strømkredse og ledere for ikke-egensikre installationer må ikke føres i samme kabel, ledningsbundt eller rør osv. i eller uden for det eksplosionsfarlige område.

704.6.5

I installationer med både egensikre og ikke-egensikre strømkredse skal tilslutningsklemmer for egensikkert materiel på betryggende måde være adskilt fra klemmerne for ikke-egensikkert materiel enten ved skilleplader af isolermateriale eller ved en afstand på mindst 50 mm mellem klemmerne.

704.6.6

Ledere i egensikre strømkredse skal være isolerede. Prøvespændingen mellem lederne indbyrdes og mellem en leder og jord skal mindst være 500 V ~ .

704.6.7

Egensikre strømkredse, der er udsat for magnetiske eller elektriske felter, skal beskyttes således, at egensikkerheden ikke forringes.

   

Beskyttelsen kan f.eks. foretages ved anvendelse af sammensnoede enkeltledninger eller kabler med flere sammensnoede ledere eller skærmede ledninger, hvor skærmen forbindes til jord eller til potentialudligningssystemet.

704.6.8

Flere egensikre strømkredse må kun føres i samme bøjelige ledning, når der anvendes en ledning, som mindst svarer til almindelig kappeledning type H05VV-F eller type H05RR-F.

704.6.9

Ledninger i egensikre strømkredse skal være særskilt mærket med en tydelig og holdbar mærkning, så de kan skelnes fra ikke-egensikre strømkredse.

   

Anvendes farvemærkning bør den være lyseblå.

704.6.10

I egensikre strømkredse må de højst tilladte værdier for kapacitans, induktans eller temperaturer ikke overskrides ved tilslutning af materiel eller ledninger.

   

De højst tilladte værdier for kapacitans, induktans m.v. er angivet på strømforsyningen eller i godkendelsescertifikatet.

704.6.11

Sammenkobling af flere egensikre strømkredse eller tilslutning til mere end én strømforsyning er kun tilladt, hvis det er i overensstemmelse med en medfølgende vejledning. Det skal ved beregning eller måling af den resulterende kombination af de elektriske parametre (f.eks. spænding, kortslutningsstrøm, kapacitanser, induktanser) kontrolleres, at egensikkerheden bibeholdes.

   

Beregningerne eller måleresultaterne skal på forlangende fremlægges for Elektricitetsrådet.

704.6.12

Materiel i egensikre strømkredse må ikke antage for høje temperaturer. Grænsetemperaturen for den pågældende temperaturklasse må ikke overskrides.

704.6.13

Ukomplicerede komponenter (f.eks. termoelementer, fotoceller, dåser, afbrydere, modstande og halvledere), som under normal drift ikke selv genererer eller lagrer mere end 1,2 V, 0,1 A, 25 mW eller 20 µJ, kræves ikke certificeret og behøver ikke at opfylde mærkningskravet, men skal opfylde de andre bestemmelser, som egensikkerheden afhænger af.

 

B: Bestemmelser for de enkelte områder.

704.7

Zone 0.

704.7.1

Almindeligt.

 

Zone 0 er områder, hvor der uafbrudt eller i lange perioder forekommer eksplosiv atmosfære.

704.7.2

Valg af materiel.

 

I zone 0 skal der anvendes materiel i egensikker udførelse i kategori ia eller materiel, der specielt er tilladt til anvendelse i zone 0, og materiellet skal installeres i overensstemmelse med dets certifikat.

704.8

Zone 1.

704.8.1

Almindeligt.

 

Zone 1 er områder, hvor der lejlighedsvis under normale driftsforhold forekommer eksplosiv atmosfære.

704.8.2

Valg af materiel.

 

I zone 1 skal der enten anvendes materiel, der er for zone 0, eller materiel i en af følgende beskyttelsesmåder:

 

Oliekapsling

o

 

Overtrykskapsling

p

 

Sandkapsling

q

 

Tryksikker kapsling

d

 

Forhøjet sikkerhed

e

 

Egensikkerhed

i

 

Indstøbning

m

 

Særlig beskyttelsesmåde

s

704.8.3

Særlige bestemmelser for visse beskyttelsesmåder.

 

704.8.3.1

Oliekapslet materiel skal være fast monteret i den stilling, det er beregnet til, og må ikke anvendes, hvor det kan bevæges under drift.

704.8.3.2

Overtrykskapslet materiel skal være forsynet med en automatisk afbryder, der udkobler materiellet eller giver alarm, hvis trykket falder under den foreskrevne minimumsgrænse.

704.8.3.3

Udblæsningskanaler fra overtrykskapslet materiel skal føres ud til ikke-eksplosionsfarlige områder.

704.8.4

Motorer.

704.8.4.1

Motorer skal overbelastningsbeskyttes. Automatiske overstrømsafbrydere til overbelastningsbeskyttelse må højst indstilles på motorens fuldlaststrøm.

704.8.4.2

Brydeevnen for afbrydere i en motors hovedstrømkreds skal mindst være lig med motorens startstrøm.

704.8.5

Motorer med forhøjet sikkerhed.

704.8.5.1

Overbelastningsbeskyttelse af motorer med indbyggede temperaturfølere må kun ske med det tilhørende certificerede udstyr.

704.8.5.2

Udløsekurverne for automatiske overstrømsafbrydere skal være tilgængelige på stedet. Udløsekurven skal angive værdierne for tidsforsinkelsen fra kold tilstand, ved en omgivelsestemperatur på 20 °C, for en række startstrømforhold IA/IN fra mindst 3 til 8. Beskyttelsesindretningen skal overholde de fastlagte værdier af tidsforsinkelsen inden for grænserne ! 20%.

704.8.5.3

Automatiske overstrømsafbrydere for motorer skal ud fra udløsekurven indstilles således, at afbryderen udløser ved startstrømmen IA, inden opvarmningstiden tE for motoren.

   

Motorer med forhøjet sikkerhed er mærket med IA og tE, se afsnit 50-5.

 

Ved overbelastningsbeskyttelse med termiske relæer af motorer med trekantkoblede viklinger gælder følgende:

 

-

Anbringes relæerne i serie med motorens faseviklinger, skal de indstilles på maksimalt 0,58 gange motorens fuldlaststrøm.

 

-

Anbringes relæerne i netledningen, skal der træffes særlige forholdsregler for at yde beskyttelse ved fasebrud, f.eks. et fasebrudsrelæ.

704.8.6

Potentialudligning.

704.8.6.1

For at undgå gnistdannelse mellem metalliske dele skal der foretages potentialudligning mellem alle udsatte dele og alle fremmede ledende dele, herunder metalliske konstruktions- eller bygningsdele. Ledningsevnen mellem metalliske konstruktions- eller bygningsdele skal mindst svare til 10 mm2 kobber.

Kapslinger behøver ingen særskilt forbindelse til potentialudligningen, hvis de er solidt fastgjort til og er i metallisk forbindelse med konstruktions- eller bygningsdele eller rør, som er forbundet til potentialudligningen.

   

Angående mindste ledertværsnit for ledere til potentialudligning, se 547.1.2.

704.8.7

Overbelastningsbeskyttelse.

704.8.7.1

Automatiske overstrømsafbrydere, der anvendes til beskyttelse af ledninger eller brugsgenstande placeret i zone 1, må ikke have automatisk genindkobling.

704.8.8

Nødafbrydere (464).

704.8.8.1

Elektriske apparater i zone 1 skal kunne afbrydes med nødafbrydere anbragt uden for området, hvis fortsat drift efter et uheld kan medføre fare. Nødafbryderne kan erstatte de afbrydere, der normalt kræves for brugsgenstande.

704.8.8.2

Elektriske apparater, som i tilfælde af uheld skal være i drift for at undgå forøget fare, skal forsynes fra en selvstændig gruppe, som ikke er omfattet af nødafbryderen.

704.9

Zone 2.

704.9.1

Almindeligt.

704.9.1.2

Zone 2 er områder, hvor der kun undtagelsesvis, og da kun i korte perioder, forekommer eksplosiv atmosfære.

704.9.2

Ledninger i fast installation.

704.9.2.1

Ud over installationskabler (se 704.5.4.4) kan der anvendes kanalskinnesystemer i kapslingsklasse IP 44.

704.9.3

Valg af materiel.

704.9.3.1

I zone 2 skal anvendes

 

-

materiel, for zone 0 eller zone 1,

 

-

materiel, der er specielt tilladt til anvendelse i zone 2, f.eks. materiel mærket n, eller

 

-

materiel, som mindst er i kapslingsklasse IP 44, og hvor bestemmelserne i 704.9.4 og 704.9.5 er opfyldt.

704.9.4

Monteringsmateriel.

704.9.4.1

Stikkontakter med mærkestrøm 6 og 10 A skal være med låg.

Stikkontakter med mærkestrøm større end 10 A skal være med blokering og have låg.

704.9.5

Brugsgenstande.

704.9.5.1

Belysningsarmaturer skal omslutte lyskilden helt eller være forsynet med beskyttelsesgitter.

704.9.5.2

Kapslingen for kontaktringene i kontaktringsmotorer og kommutatoren i kommutatormotorer skal være i kapslingsklasse IP 54.

704.9.5.3

Motorer skal overbelastningsbeskyttes. Automatiske overstrømsafbrydere må højst indstilles på motorens fuldlaststrøm.

   

Ved en fasekompenseret motor kan fuldlaststrømmen være mindre end den påstemplede værdi.

704.9.5.4

Termiske apparaters udførelse eller anbringelse skal være således, at de ikke giver anledning til større støvaflejring.

Overfladetemperaturen må ved normal drift ikke kunne overstige 100 °C.

Undtagelse:

   

Ved tørreaggregater tillades dog termiske apparater med en overfladetemperatur på indtil 300 °C.

 

Varmeovne til rumopvarmning skal være fast tilsluttet og anbringes stationært i mindst 20 cm højde over gulv.

704.10

Zone 10.

704.10.1

Almindeligt.

704.10.1.1

Zone 10 er områder, hvor der ofte eller i lange perioder forekommer eksplosiv atmosfære i form af brændbart støv.

704.10.2

Valg af materiel.

704.10.2.1

I zone 10 skal anvendes

 

-

enten materiel, som mindst er i kapslingsklasse IP 64,

 

-

eller eksplosionsbeskyttet materiel med overtrykskapsling.

704.10.2.2

Materiellets overfladetemperatur skal, for at undgå antændelse af ophvirvlet støv eller af støv, som aflejres på materiellet, være

 

-

både lavere end 2/3 af tændtemperaturen for støv/luftblandingen,

 

-

og 75°C lavere end tændtemperaturen for støvlaget.

 

For overflader, hvor der kan aflejres støvlag, som er tykkere end 5 mm, skal den tilladelige overfladetemperatur formindskes yderligere.

704.10.3

Potentialudligning.

704.10.3.1

For at undgå gnistdannelse mellem metalliske dele skal der foretages potentialudligning mellem alle udsatte dele og alle fremmede ledende dele, herunder metalliske konstruktions- eller bygningsdele. Ledningsevnen mellem metalliske konstruktions- eller bygningsdele skal mindst svare til 10 mm2 kobber. Kapslinger behøver ingen særskilt forbindelse til potentialudligningen, hvis de er solidt fastgjort til og er i metallisk forbindelse med konstruktions- eller bygningsdele eller rør, som er forbundet til potentialudligningen.

   

Angående mindste ledertværsnit for ledere til potentialudligning, se 547.1.2.

704.10.4

Overbelastningsbeskyttelse.

704.10.4.1

Automatiske overstrømsafbrydere, der anvendes til beskyttelse af ledninger eller brugsgenstande placeret i zone 10, må ikke have automatisk genindkobling.

704.10.4.2

Motorer skal overbelastningsbeskyttes efter bestemmelserne i 704.8.4 og 704.8.5.

704.10.5

Nødafbrydere (464).

704.10.5.1

Elektriske apparater i zone 10 skal kunne afbrydes med nødafbrydere anbragt uden for området, hvis fortsat drift efter et uheld kan medføre fare. Nødafbryderne kan erstatte de afbrydere, der normalt kræves for brugsgenstande.

704.10.5.2

Elektriske apparater, som i tilfælde af uheld skal være i drift for at undgå forøget fare, skal forsynes fra en selvstændig gruppe, som ikke er omfattet af nødafbryderen.

704.11

Zone 11.

704.11.1

Almindeligt.

704.11.1.1

Zone 11 er områder, hvor der kortvarigt forekommer eksplosiv atmosfære, især ved ophvirvling af brændbart støv.

704.11.2

Ledninger i fast installation.

704.11.2.1

Ud over installationskabler (se 704.5.4.4) kan der anvendes kanalskinnesystemer i kapslingsklasse IP 54.

704.11.3

Valg af materiel.

704.11.3.1

I zone 11 skal anvendes

 

-

enten materiel, som mindst er i kapslingsklasse IP 54, dog kan kortslutningsmotorer, bortset fra tilslutningsklemmerne, være i kapslingsklasse IP 44,

 

-

eller eksplosionsbeskyttet materiel med egensikkerhed eller med overtrykskapsling.

704.11.3.2

Materiellets overfladetemperatur skal, for at undgå antændelse af ophvirvlet støv eller af støv, som aflejres på materiellet være

 

-

både lavere end 2/3 af tændtemperaturen for støv/luftblandingen,

 

-

og 75 °C lavere end tændtemperaturen for støvlaget.

 

For overflader, hvor der kan aflejres støvlag, som er tykkere end 5 mm, skal den tilladelige overfladetemperatur formindskes yderligere.

704.11.4

Motorer.

704.11.4.1

Motorer skal overbelastningsbeskyttes efter bestemmelserne i 704.8.4 og 704.8.5.

704.11.5

Belysningsarmaturer.

704.11.5.1

Belysningsarmaturer skal beskyttes eller anbringes på en sådan måde, at de ikke er udsat for mekanisk overlast.

 

Endvidere skal der omkring lyskilden være en tætsluttende beskyttelse af glas eller et tilsvarende materiale.

704.11.6

Stikkontakter.

704.11.6.1

Stikkontakter skal være med blokering og have låg samt være i kapslingsklasse IP 54.

BILAG A TIL KAPITEL 704
Brandtekniske data for
luftarter, væsker og brændbart støv
(i relation til normal atmosfærisk luft)

Luftarter, væsker

 

Gruppe

Stof

(gas, væske)

Tænd-

tempe-

ratur

°C

Flamme-

punkt

 

°C

Relativ

masse-

fylde

Nedre

eksplo-

sions-

grænse

vol. %

Øvre

eksplo-

sions-

grænse

vol. %

I

Methan

650

gas

0,5

5,0

15,0

 

Acetaldehyd

140

-20

1,5

3,9

57,0

 

Acetone

535

-19

2,0

2,5

12,8

 

Ammoniak

630

gas

0,6

15,5

27,0

             
 

Amylacetat

375

37

4,5

1,1

-

 

Iso-amylacetat

380

25

4,5

-

-

 

Amylalkohol

300

49

3,0

1,1

-

             
 

Benzen

560

-11

2,7

1,4

7,1

 

Butan

365

gas

2,1

1,8

8,4

 

Butanol

340

29

2,6

1,4

11,3

             
 

Butylacetat

370

22

4,0

1,3

7,6

 

Iso-butyalkohol

408

27

2,6

1,6

-

 

Carbonmonooxid

(kulilte)

605

gas

1,0

12,5

74,2

II A

           
 

Chlorbenzen

637

28

3,9

-

-

 

Cyclohexan

259

-18

2,9

1,2

7,8

 

Cyclohexanon

419

43

3,4

-

-

             
 

Dekan

205

46

4,9

0,7

5,4

 

Eddikesyre

485

40

2,0

5,4

-

 

Eddikesyre anhydrid

330

49

3,5

-

-

             
 

Ethan

515

gas

1,0

3,0

12,5

 

Ethanol

425

12

1,6

3,2

19,0

 

Ethylacetat

460

-4

3,0

2,1

11,4

             
 

Ethylbenzen

431

15

3,7

-

-

 

Ethylchlorid

510

gas

2,2

4,0

14,8

 

Ethylenchlorid

440

13

3,4

6,2

15,9

 

Ethylnitrit

1)

-35

2,6

3,0

50,0

 

Heptan

215

-4

3,5

1,1

6,7

 

Hexan

233

-20

2,8

1,1

7,4

             
 

Hydsrogensulfid

270

gas

1,2

4,3

45,5

 

Methan

650

gas

0,5

5,0

15,0

 

Methanol

455

11

1,1

6,7

36,5

             
 

Methylacetat

475

-10

2,6

3,1

15,6

 

Methylchlorid

625

gas

1,8

8,2

18,7

 

Methylethylketon

505

-1

2,5

1,8

9,5

             
 

Motorbenzin

400

ca. 20

ca. 3,0

ca. 1,0

ca. 7,0

 

Naftalen

528

80

4,4

-

-

 

Naturgas

540

gas

0,6

ca. 4,5

ca. 14,0

II A

           
 

Nonan

205

31

4,4

0,8

-

 

Iso-oktan

411

-12

3,9

-

-

 

Pentan

285

-20

2,5

1,4

7,8

             
 

Propan

470

gas

1,6

2,1

9,4

 

Propanol

405

15

2,1

2,1

13,5

 

Propylacetat

430

10

3,5

1,7

8,0

             
 

Toluen

535

6

3,2

1,2

6,8

 

Vinylacetat

385

-8

3,0

-

-

 

Vinylchlorid
(chlorethylen)

-

gas

2,2

4,0

21,7

             
 

p-Xylen

528

25

3,7

1,0

6,0

 

1, 3-butadien

430

gas

1,9

-

-

 

1, 4-dioxan

379

12

3,0

1,9