Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Vejledning om registrering af bygningers tilstand (førregistrering) forud for gennemførelse af ombygningsarbejder m.v.

 

Indledning

Ved bekendtgørelse nr. 1024 af 17. december 1997 om registrering af bygningers tilstand (førregistrering) før gennemførelse af ombygningsarbejder, er der fastsat nærmere regler om førregistrering.

Denne vejledning indeholder en gennemgang af de regler, som er fastsat ved ovennævnte bekendtgørelse. Vejledningen er opdelt i følgende afsnit :

1. Bekendtgørelsens formål og område

2. Førregistreringens form og indhold

3. Afrapporteringens form og indhold

4. Den sagkyndige

5. Fortegnelse over ombygningsarbejder kommunen har meddelt støtte til

6. Den administrative procedure

7. Ikrafttræden

Afsnit I

Bekendtgørelsens formål og område

Formålet med førregistrering er at få foretaget en objektiv dokumentation af bygningens tilstand, inden arbejderne påbegyndes bl.a. med henblik på at konstatere forhold ved ejendommen, som senere skønnes at kunne forårsage skader.

Registreringen vil endvidere i forbindelse med senere afholdelse af eftersyn kunne gøre det muligt at afgøre, om eventuelle skader kan henregnes til forhold ved den eksisterende bygnings tilstand.

Bekendtgørelsen finder anvendelse ved ombygninger, som er omfattet af bestemmelsen om skadedækning i § 174 i lov om byfornyelse, og omfatter ikke mindre arbejder. Afgrænsningen i forhold til mindre arbejder foretages på samme måde som i By- og Boligministeriets bekendtgørelse nr. 202 af 23. marts 2000 om kvalitetssikring af byggearbejder (herefter kvalitetssikringsbekendtgørelsen). For ombygninger gælder, jf. kvalitetssikringsbekendtgørelsen, at disse er omfattet, når de gennemføres efter et projektmateriale og har et sådan omfang, at de i det væsentlige organiseres og afvikles som en byggesag. Det vil normalt være tilfældet, når arbejdernes samlede byggeudgift er højere end tærskelgrænsen i cirkulæret om udbud af bygge- og anlægsarbejder, der for tiden andrager 400.000 kr. ekskl. moms.

Bekendtgørelsens bestemmelser fastsætter ikke yderligere krav til den ydelse, der almindeligvis forventes i forbindelse med udarbejdelse af projektmateriale for ombygningsarbejder, idet en forudgående registrering af bygningens tilstand forudsættes at være en indarbejdet og uundværlig bestanddel.

Bekendtgørelsen udgør alene en formel fastsættelse af de krav vedrørende forudgående tilstandsregistrering, som hidtil har været gældende for projekteringsarbejde i forbindelse med ombygninger, som gennemføres med støtte efter byfornyelsesloven.

Afsnit II

Førregistreringens form og indhold

2.1. Opsamling af information

For at tilvejebringe det bedst mulige grundlag for at gennemføre førregistreringen er det af stor betydning, at der forud for besigtigelsen opsamles alle tilgængelige oplysninger om den pågældende bygning. Der skal i denne forbindelse navnlig peges på følgende informationskilder:

Byfornyelsesbeslutningen.

BBR-oplysninger om ejendommen.

Ejendommens forsikringer.

Aftaler om tilslutning til offentlige forsyningsselskaber (gas, vand, afløb, varme, telefon, antenneforeninger m.v.)

Pålæg, deklarationer og servitutter vedrørende f.eks. kondemnering, fredning, lokalplanforhold m.v.

Svampe undersøgelsesrapporter.

Geotekniske undersøgelsesrapporter.

Brandsikringsrapporter.

Bygningsmyndighedens arkiv.

Ejerens driftsmanual m.v.

Fugtundersøgelser.

Herudover bør det undersøges, om der findes andet informationsmateriale med relevans for ombygningen, som bør indhentes.

2.2. Besigtigelse

Når der er skabt grundlag for at udføre førregistreringen, foretages besigtigelse på stedet. Besigtigelsen gennemføres med undersøgelser på de niveauer, som er sædvanlige for en bygningsgennemgang. Undersøgelser, som indebærer, at skjulte konstruktioner afdækkes, bør kun gennemføres, hvor der erfaringsmæssigt eller efter konkret bedømmelse er risiko for svigt eller skade.

Ved besigtigelsen registreres de eksisterende forhold og tilstande. Denne registrering skal bl.a. omfatte de enkelte bygningsdeles vedligeholdelsestilstand samt de øvrige forhold og tilstande, som vil kunne have skadelig virkning på ombygningen.

Undersøgelsen omfatter sædvanligvis konstruktioner, bygningsdele, indretninger, materialer og installationer. Konstaterede ulovlige forhold registreres. Besigtigelsen tager udgangspunkt i den bygningsopdeling, som er opstillet i bekendtgørelsen. Opdelingen svarer i det væsentlige til den, som anvendes i ansøgningsskemaer om støtte til ombygning m.v., og er i øvrigt almindelig kendt som anvendt bl.a. af kommunerne. Der skal dog gøres opmærksom på, at opdelingen ikke bør anses for at være udtømmende. Hvis der findes særlige bygningsdele, som ikke umiddelbart kan placeres i opdelingen, må disse henføres under "andet". Det kan eksempelvis være tilfældet for dele, som ikke i almindelig forstand udgør en del af bygningen, men som efter en konkret vurdering bør betragtes som en accessorisk del af denne.

Der er metodefrihed til at gennemføre undersøgelsen. Det er op til den enkelte sagkyndige at tilrettelægge, hvorledes undersøgelser i forbindelse med besigtigelsen udføres mest hensigtsmæssigt.

Det vil ofte være formålstjenligt at fotografere samt i visse tilfælde at foretage nødvendige opmålinger.

Som en del af undersøgelsen vil det være hensigtsmæssigt at sammenholde de konkrete oplysninger, som forudgående er opsamlet, med de faktiske forhold. Herved undgås, at urigtige oplysninger lægges til grund for førregistreringen.

Der kan i nogle tilfælde være behov for at gennemføre særlige undersøgelser, hvor det bl.a. vil være nødvendigt at adskille konstruktioner f.eks. ved svampeundersøgelser. Af andre særlige undersøgelser kan nævnes fugtundersøgelser, geotekniske undersøgelser og afløbsundersøgelser med TV-inspektion.

Det er af stor betydning for førregistreringens anvendelighed, at tidsrummet mellem besigtigelsen og påbegyndelse af selve ombygningen er så kort som muligt. Herved undgås, at yderligere ændringer i bygningens tilstand indtræder, da dette kan bevirke, at førregistreringens indhold forældes og dermed mister værdi som dokumentationsmateriale, hvis der senere bliver behov for at påvise årsagssammenhænge.

2.3. Fugtundersøgelse i forbindelse med førregistrering

Hvis der er fugtproblemer i forbindelse med kældre/fundamenter, er det af væsentlig betydning for projektbeslutning samt fremtidig anvendelse og vedligeholdelse, at der som led i førregistreringen foretages en grundig undersøgelse af omfanget af fugtbelastet mur- og træværk. Fugtkilder skal endvidere lokaliseres og risikovurderes.

Fugtundersøgelser kan opdeles således :

Simpel undersøgelse som udføres af rådgiveren med henblik på at registrere fugtproblemets udbredelse, herunder risikoen for påvirkning af tilstødende træværk (såvel eksisterende træværk som evt. nyt træværk, der vil indgå i ombygningsprojektet).

Udvidet undersøgelse gennemføres, hvis der er risiko for fugtbelastet træværk. Undersøgelsen foretages af et firma med specialviden og udstyr. Destruktive undersøgelser kan være hensigtsmæssige for at afklare fugtkilder. Supplerende svampeundersøgelse kan være nødvendig.

Det kan være meget bekosteligt, hvis der ønskes en absolut tør kælder. Ofte må indsatsen i stedet koncentreres om at reducere eller fjerne fugtindholdet i træværk omkring kælderen. Fugtundersøgelser vil i den forbindelse være et væsentligt dokument og danne baggrund for, at den tekniske rådgiver informerer bygherre korrekt og skriftligt om konditionerne for de fremtidige forhold, inden der træffes endelig beslutning om projektet.

Der er i bilag 1 angivet, hvilke punkter, der bør indgå i undersøgelserne af hensyn til dokumentationen i forbindelse med de eftersyn, der efterfølgende skal foretages af Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse (BvB). Omfanget af undersøgelserne bør naturligvis afhænge af det aktuelle problem.

2.4. Mindre ombygninger

Hvis der er tale om mindre ombygninger, som er omfattet af bekendtgørelsen, jf. afsnit 1, vil det være naturligt at lade førregistreringen begrænse sig til de dele af bygningen, som vil blive berørt af ombygningen.

Er der f.eks. tale om arbejder vedrørende facaderenovering, vil registreringen normalt kunne begrænses til denne del af bygningen.

Det bør dog altid vurderes, om forhold ved det påtænkte arbejde indirekte vil kunne have konsekvenser for andre dele af bygningen. Er der tale om ændringer af konstruktioner, herunder ændring i vægt, tryk, styrke, eller lignende, kan dette påvirke andre bygningsdele, som ikke ombygges, uanset der ikke er nogen umiddelbar fysisk sammenhæng imellem bygningsdelene. Eksempelvis kan ændringer i tagkonstruktioner påvirke en lang række bygningsdele, som derfor samtidig bør bringes i overensstemmelse med ændringerne i tagkonstruktionen.

Ligeledes vil forhold ved den del af bygningen, der ikke berøres af ombygningen, kunne have konsekvenser for ombygningen, eksempel opstigende grundfugt.

I de tilfælde, hvor ombygningen indebærer væsentlige konstruktive ændringer, bør førregistreringen som hovedregel omfatte hele bygningen.

Afsnit III

Afrapporteringens form og indhold

Hvis førregistreringen foretages som en del af det samlede projekteringsarbejde, kan den projekterende selv tilrettelægge, hvorledes resultatet af førregistreringen indarbejdes i projektmaterialet.

Foretages førregistreringen uafhængigt af projekteringen, vil afrapporteringen i sagens natur ligeledes fremstå som et af projektet uafhængigt materiale.

For begge tilfælde gælder, at der ikke i bekendtgørelsen stilles krav til afrapporteringens form.

Afrapporteringen skal omfatte en behandling af de indsamlede oplysninger over konstaterede skader og tegn på skader, som efter den sagkyndiges vurdering vil kunne påvirke den ombyggede bygning.

I det omfang, der er foretaget eller bør foretages særlige undersøgelser, som nævnt under pkt. 2.2., skal dette fremgå. Er der udarbejdet rapport for sådanne undersøgelser, skal disse vedlægges.

Det vil være hensigtsmæssigt, hvis bygherren sørger for, at førregistreringen indgår i det udbudsmateriale, som udarbejdes.

Afsnit IV

Den sagkyndige

4.1. Uddannelse og ansvar

I bekendtgørelsen stilles ikke krav om, at den sagkyndige skal have en nærmere angivet uddannelse, f.eks. som ingeniør eller arkitekt. Der stilles alene krav om, at vedkommende har byggeteknisk sagkundskab og erfaring fra byggepraksis. Der er heller ikke krav om, at den sagkyndige skal være omfattet af en rådgiverforsikring.

Bygherren bør dog almindeligvis sikre sig, at den sagkyndige, som antages til at udføre førregistreringen, uanset om det er som en del af projekteringen eller som et selvstændigt eftersynsarbejde, er omfattet af en forsikringsordning, der vil kunne dække et evt. ansvar, som den sagkyndige måtte pådrage sig.

Den sagkyndige er ansvarlig efter dansk rets almindelige erstatningsregler for fejl og forsømmelser og er således underlagt culpaansvar. Ansvarsperiodens længde er begrænset til 5 år efter afleveringen af det udførte ombygningsarbejde.

Begrænsningen af ansvarsperiodens længde omfatter dog ikke ansvar som følge af svig og formentlig heller ikke ansvar som følge af grov uagtsomhed. For nærmere at fastlægge denne afgrænsning må praksis på området afventes.

Der stilles ikke krav om, at den sagkyndige skal være uafhængig i forhold til den påtænkte ombygning. Det vil især ved større ombygninger være nærliggende, at det er den projekterende, der udfører førregistreringen.

4.2. Ansvarsbegrænsning

Hvis førregistreringen udføres som en integreret del af projekteringen, og dermed af den samme sagkyndige, som projekterer ombygningen, er arbejdet ikke omfattet af bestemmelsen om beløbsmæssig ansvarsbegrænsning ved eftersynsarbejder, jf. ABR 89.

Dette vil imidlertid være tilfældet, hvis førregistreringen udføres som et selvstændigt eftersynsarbejde og uafhængigt af den øvrige projektering. I sådanne tilfælde vil ansvaret, med mindre andet er aftalt, være begrænset til et beløb på 2,5 mill. kr., jf. ABR 89 pkt. 6.2.6.2.

4.3. Honorar

Bestemmelsen om førregistrering medfører ikke et krav om yderligere projekteringsarbejde, jf. det under pkt. 4.2. anførte, idet førregistrering anses for at være en nødvendig bestanddel af det samlede projekteringsmateriale.

Gennemførelse af førregistrering udløser som konsekvens heraf ikke en forhøjelse af tilskudsberettigede/refusionsberettigede udgifter. Dette gælder uanset, at registreringen foretages som et selvstændigt eftersynsarbejde og honoreres særskilt, jf. ABR 89.

Afsnit V

Fortegnelse over ombygningsarbejder kommunen har meddelt støtte til

I forbindelse med BvB´s gennemførelse af 5-års eftersyn har det ofte været vanskeligt at fastslå hvilke arbejder, der er udført med støtte efter byfornyelsesloven. I en række sager har ejer selv finansieret arbejder, eller der er efterfølgende udført yderligere arbejder, og da projektmaterialet ofte ikke er ajourført, er det meget vanskeligt at afgøre, hvilke arbejder projektet omfatter. Det er derfor nødvendigt, at der som en del af projektdokumentationen foreligger en fortegnelse, som klart angiver hvilke arbejder, kommunen har støttet efter byfornyelsesloven. Bilag 2 angiver et eksempel på en sådan fortegnelse. Fortegnelsen består af et resume af førregistreringen, sammenholdt med de aktiviteter, der indgår i det støttede projekt. Der er således alene tale om genbrug fra førregistrering og projekt.

Afsnit VI

Den administrative procedure

Resultatet af førregistreringen indsendes til kommunalbestyrelsen senest samtidig med, at ansøgning om offentlig støtte til ombygningsprojekt (tilsagnsansøgning) indsendes.

Det er en betingelse for at opnå tilsagn om støtte, at førregistrering er udført, og at resultatet er indsendt til kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen sørger for, at materialet opbevares i mindst 5 år efter, at ombygningsarbejderne er afleveret.

Endvidere påser kommunalbestyrelsen, at resultatet af førregistreringen, ansøgningen om offentlig støtte, kopi af tilsagnsskrivelsen og den reviderede fortegnelse over ombygningsarbejder sendes til BvB.

Det skal fremgå af skema 2 eller af tilsagnsskrivelsen, hvornår byggeriets forventede afleveringsdato er.

Materialet skal sendes til BvB senest 2 måneder efter, at kommunalbestyrelsen har meddelt tilsagn om offentlig støtte til ombygningsarbejderne.

Det er af afgørende betydning, at materialet er tilgængeligt ved 5 års eftersynet, og bygherren/ejeren bør derfor i egen interesse sikre, at materialet bevares.

Afsnit VII

Ikrafttræden

Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. januar 1998.

By- og Boligministeriet, den 27. juli 2000

Susanne Brask


Bilag 1

Fugtundersøgelse i forbindelse med førregistrering

Følgende punkter bør indgå i skematisk form i fugtundersøgelserne:

Basisoplysninger

- ejendommens adresse

- data om byggesagen

Oplysning om fundaments-/kældertype (normalsnit, målsat)

- fuld kælder

- krybekælder

- terrændæk

- pælefundering af træ

Oplysning om fundaments- /kældermaterialer (under terræn)

- grundmuret

- beton

- kampesten/andet

Oplysning om ledninger

- kælderplan med alle ledninger i terræn og under kældergulv indtegnet

Fastlæggelse (målsat) af fugtprocent/-profil samt større saltkoncentrationer i

kælderydervægge

- skillevægge

- trækonstruktioner: etagedæk, trapper m.v.

- facader

Fastlæggelse af fugtkilde

- overfladevand

- utætte ledninger i jord

- tagnedløb

- opstigende grundfugt (det primære vandspejl).


Bilag 2

Resume af førregistrering samt fortegnelse over ombygningsarbejder kommunen har meddelt støtte til

BASISOPLYSNINGER

BELIGGENHED:

kommune:

adresse:

MATR.NR.:

OPFØRELSESÅR: 19XX

ANVENDELSE:

BOLIGER: 14 stk.

ERHVERV: 1 stk.

ANTAL ETAGER: 4 (excl. tagetage og kælderetage)

AREALER (ca.) i.h.t. opmåling af faktiske forhold:

GRUNDAREAL: 400 m2

BEBYGGET AREAL: 263 m2

BEBYGGELSE AF ETAGEAREAL: 1175 m2

KÆLDERAREAL (under 1,25M): 263 m2

TAGETAGE (udnyttet areal for beboerlokale) ca. 31 m2

BOLIGAREAL: 1144 m2

ERHVERVSAREAL: 46 m2

GARAGEAREALER: 0 m2

SKURAREALER: ca. 30 m2

BOLIGANTAL OG -STØRRELSER:

Der er i ejendommen et erhvervslokale på 46 m2. Ejendommen er i øvrigt indrettet med forskellige typer lejligheder, spændende fra 2 værelses lejl. på 57 m2 til 5 værelses lejl. på 117 m2. Alle lejligheder er i varierende stand og udformning.

Der er fælles toiletter på bagtrapper. I opgang nr. 3 forefindes indeliggende toilet/baderum i stue, 1. og 3. sal.

Tagetagen anvendes delvist til beboerlokale, delvist til pulterrum. Hanebåndsloft henstår som tørreloft. Kælderen er indrettet med værksteder, mødelokale, vaskekælder og pulterrum.

GENEREL BESKRIVELSE AF EJENDOMMEN

7 fags beboelsesejendom i fire etager ekskl. tagetage og kælder. Der er saddeltag belagt med naturskifer til gårdside og teglsten til gadeside. Gadefacaden står i blankt murværk med røde sten og pudset sokkel. Gårdfacaden er opført i gule sten i blankt murværk, dog med kvaderpudset underfacade adskilt af pudset profileret kordonbånd. Mod gadeside er der en profileret kordongesims som adskiller over- og underfacade, samt yderligere en kordongesims mellem 2. og 3. etage, alt i blankt murværk. Gadefacaden er yderligere bestykket med 12 udkragede altaner i beton med smedejernsrækværk. Hovedgesimser er såvel til gade som gård udført i blankt murværk. Sålbænke til gade er udført med et udkraget murskifte, der er pudset på oversiden. Sålbænke til gård er støbte i beton. Alle vinduer ekskl. kælder er nye trævinduer med termoruder. Der er på taget tre tofagskviste mod gade og en mod gård. Hovedtrapper er indeliggende, og bitrapper er placeret i trappetårne.

KONDEMNABLE FORHOLD

Boligkomissionen har afgivet påbud om, at der indrettes indeliggende toiletforhold i boliger, hvor dette ikke forefindes.

BRANDSIKRINGSFORHOLD

Erhvervslokale synes ikke at være sikret brandmæssigt korrekt, idet rumadskillelse til hobbyværksted ikke er udført korrekt, og flugtvej udelukkende består i adgangsdør til gade. Forholdet er ikke yderligere undersøgt.

Brandsikring er iflg. BBR afsluttet/færdigmeldt 05.03.xx.

FUGTUNDERSØGELSER

Der er udført fugtundersøgelser af grundmuret kælder af konsulentfirma xx.

SVAMPEUNDERSØGELSER

Der er udført svampeundersøgelse af ejendommen af svampekonsulentfirma xx.

TEGNINGSMATERIALE

Der foreligger kun ældre, ufuldstændige tegninger med begrænsede og ikke ajourførte oplysninger.

 

SK

Nr.

Registrering af de eksisterende forhold før ombygning samt bemærkninger til projekt

Lb.

nr.

Fortegnelse (aktivitetsliste) for godkendt projekt, opdelt i bygningsdele med enheder & mængder

Enhed

Antal

01

TAGVÆRK

Saddeltag er beklædt med tegl mod gade og naturskifer mod gård. Naturskifre er nedslidte og løstsiddende. Tegl er i noget bedre stand. Der er ikke udført undertag. Inddækninger i skotrender, på grater og rygninger er tærede og nedslidte. Tagvinduer i støbejern er nedslidte og tærede. Kviste mod gade har lunker i zink med blyinddækninger mod tegl og ved underkarm som synes i rimelig stand. Tagrender og nedløb er udført som plastrender. Faldrørs- og aftrækshætte udført i zink er nedslidte. Tag- og kvistkonstruktioner er genanvendelige ved opretningsarbejder.

Skorstene og brandkamme har vedligeholdelsesmæssige mangeler. Der er ved svampeundersøgelse konstateret råd og svampeangreb som angivet i vedlagte rapport af xx.

Projekt: Angrebne trækonstruktioner svampesikres og repareres. Der etableres ny tagdækning inkl. Opforing af spærhoveder, undertag, efterisolering og dampspærre. Inddækninger og tagrender med nedløb udføres i zink og blyplade.

01

02

03

04

05

06

07

08

09

10

11

12

Tag nedrivning

Råd- og svampeskader - udbedring

Skorstene - reparation/nedtagning

Brandkamme - reparation

Spær og remme - reparation

Tagbrædder og lægter - udskiftning

Kviste - reparation

Tagvinduer - nye

Tagdækning i tegl og skifer inkl. Undertag og efterisolering - nyt

Skotrender og inddækninger - nye

Udluftninger/taghætter - nye

Tagrender og nedløb - nye

m2

i alt

stk.

lbm

m2

m2

stk.

stk.

m2

i alt

stk.

lbm

384

Afsæt

6

30

384

384

4

20

384

Afsæt

10

145

02

FUNDAMENT OG KÆLDRE

Fundamenter og kældervægge er sandsynligvis grundmurede sylsten. Der er ikke registreret sætningsrevner ud over en enkelt ved skorsten nr. 5. Det er konstateret opstigende og indsivende grundfugt med fugtophobning i vægge jf. vedlagte rapport af xx. Udvendige kældertrapper, lyskasser, kældergulv samt indvendige væg og loftsoverflader har behov for gennemgribende reparation.

Projekt: Fundamenter forstærkes i mindre omfang. Der etableres omfangsdræn til kloak og udv. Tætning af kælderydervægge samt horisontal fugtspærre over terrænhøjde. Øvrige bygningsdeles overflader repareres.

01

02

03

04

05

06

07

08

Fundamenter - mindre forstærkninger

Fugtisolering etablering

Udvendige kældertrapper - reparation

Lyskasser reparation

Kældergulve nye

Kælderydervægge istandsættes

Kælderindervægge istandsættes

Kælderlofter - istandsættes

lbm

lbm

stk.

stk.

m2

m2

m2

m2

27

54

4

2

211

2

504

211

03

FACADER

Gadefacade

Gadefacade opført i røde sten med 7 fag i fire etager har i mindre omfang udvaskede fuger og frostsprængte sten. Sokkel har kun mindre revner. Murkronens øverste skifter skønnes løstsiddende. Murede gesimsbånd og sålbænke har mindre skader på pudsede overflader. Udkragede betonaltaner fremstår forvitrede og afskallede. Altanrækværker i stål har partielle tæringsskader. Betonbaldakiner over indgangsdøre har nedbrudte overflader.

Projekt: Fuger i murværk repareres sammen med udskiftning af frostsprængte sten. Murkrone og gesimsbånd repareres. Betondele i altaner og baldakiner repareres så armering sikres fuld beskyttelse. Rækværker malerbehandles fra rengjort bund.

Gårdfacade

Gårdfacaden i gule sten med gennemgående plane bånd i skifter af røde sten er i god stand med enkelte defekte fuger, især på trappetårne. Den pudsede underflade har mindre regner og løs puds. Murkrone her løse skifter. Gesimsbånd og betonstøbte sålbænke er i rimelig god stand.

Projekt: Gesimser, murværksfuger og pudsede overflader samt sålbænke repareres.

Gavl

Projekt: Murværk i fri gavlvæg inkl. brandkam med mindre fugeskader repareres. Gavlvæggen isoleres udvendigt med pudset overflade, der malerbehandles.

01

02

03

04

05

06

07

08

09

10

11

12

13

14

15

Facader i blank mur reparation

Sokkel reparation

Hovedgesims reparation

Murkrone - reparation/ommuring

Gesimsbånd reparation

Sålbænke reparation

Altaner - undersøgelser - reparation

Altanrækværk reparation

Overfacade i blank mur - reparation

Pudset underfacade reparation

Taggesims og gesimsbånd - reparation

Murkrone ommures

Sålbænk

Gavlmur reparation

Gavlisolering - ny

m2

m2

lbm

lbm

lbm

stk.

stk.

stk.

m2

m2

lbm

lbm

stk.

m2

m2

350

15

25

25

25

37

12

12

285

178

44

30

41

55

55