Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume

Patentankenævnet omstødte Patentdirektoratets afgørelse. Direktoratet havde afvist den nedlagte indsigelse og besluttet at meddele patent. Indsigelsen var bl.a. begrundet med en foretagen prøveklørsel af marktromlen.

Den fulde tekst

Ansøgning om patent på en marktromle.


År 1996, den 29. februar afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Grønbæk, Herborg, Holm)

  

 følgende  

                                     KENDELSE  

 i sagen j.nr. P 4/93:               Klage fra  

                                     HE-VA Maskinfabrikken ApS,  

                                     Nykøbing M,  

                                     v/Patentbureau Lehmann & Ree A/S  

                                               over  

                                     Patentdirektoratets afgørelse  

                                     af 20. november 1992 af patent-  

                                     ansøgning nr. 3032/89 fra  

                                     Bjarne Mikkelsen,  

                                     Randbøl,  

                                     v/K. Skøtt-Jensen,  

                                     Patentingeniører A/S.  

Den 16. december 1991 fremlagdes under nr. 162801 B en den 20. juni 1989 indleveret ansøgning om patent på en marktromle.

De fremlagte krav lød således:

»1. Tromle, hvor tromlelegemet (1) er roterbart lejret ved sine ender i bærearme (3), som er stift fastgjort til en tromlebærebom, der i tromlens brugsstilling befinder sig over tromlelegemet og forløber parallelt med tromlens akse, kendetegnet ved, at der i brugsstillingen foran tromlen er en agerslæber (9) fastgjort til tromlebærebommen over bærearme (8), der strækker sig fra bommen foran tromlelegemet ned mod jorden, og agerslæberen er i længdeudstrækningen svingbart hængslet til armenes yderende (10), idet agerslæberen er beliggende mellem armene og tromlelegemet, og efter tromlen kan der evt. tillige være efterkoblet en harve (15) ligeledes til bærebommen.

2. Tromle ifølge krav 1, kendetegnet ved, at agerslæberens stilling i forhold til jorden kan reguleres ved drejning i hængslerne med en eller flere hydraulikcylindre (12) forbundet til agerslæberen og bærebommen evt. et stykke oppe på bærearmene.«

Der blev nedlagt to indsigelser i sagen.

Klageren i denne sag nedlagde ved skrivelse af 13. marts 1992 indsigelse mod udstedelse af patent under henvisning til, at opfindelsen, således som defineret i det fremlagte krav, savner den fornødne nyhed og opfindelseshøjde, når der henses til de marktromler, som var almindeligt kendte på tidspunktet for patentansøgningens indlevering.

Indsigelsen var endvidere baseret på det forhold, at

»....indsigeren i foråret 1989 foretog prøvekørsler med en marktromle af den type, som er omhandlet i ansøgningen, og at prøvekørslerne blev foretaget med en ubestemt kreds af iagttagere, således at den prøvekørte marktromle må siges at være blevet almindeligt kendt....«

I forlængelse af ovennævnte indsigelse anførte klageren i indsigelsesbegrundelse af 14. maj 1992 bl.a. følgende:

»....Vor indsigelse var tillige baseret på prøvekørsler i foråret 1989. Til dokumentation for de foretagne prøvekørsler vedlægges en original erklæring fra Christian Nørgård, som har medvirket ved prøvekørslen i foråret 1989. Udover originalerklæringen vedlægges to kopier. Der vedlægges endvidere to sæt med to originalbilleder af den tromle, som blev benyttet ved prøvekørslerne, samt en kopi af hvert af disse to billeder.

Den fremsendte erklæring indeholder desværre ikke en direkte sammenkædning af billederne og erklæringen, idet billederne endnu ikke var klar, da Christian Nørgård udformede sin erklæring. Vi vil snarest eftersende en supplerende erklæring fra Christian Nørgård, hvori han dokumenterer, at det er den tromle, der er vist i på de vedlagte fotos, som blev brugt ved prøvekørslerne i foråret 1989 .........

Indsigelsen begrundes med, at ansøgningen ikke indeholder noget patenterbart, når der henses til hvad der før ansøgningens indleveringsdag den 20. juni 1989 var kendt i kraft af indsigerens prøvekørsel, som er foretaget i foråret 1989, nærmere bestemt strækkende sig over 2 dage i marts måned, og det der var kendt i kraft af det såkaldte Maxi-Dan-redskab, der er vist i vedlagte brochure, som var almindelig tilgængelig fra september 1987 fra firmaet A/S Doublet-Record, samt hvad der var kendt i kraft af brochure fra det amerikanske firma Brillion, som tillige har oplyst, at den kombination, som er vist i brochuren, har været fremstillet gennem mere end 15 år. Brochuren er desværre ikke direkte dateret, men det synes ubestrideligt, at det jordbearbejdningsredskab, som er vist i brochuren, har været almindelig kendt siden midten af 1970'erne.

I erklæringen fra Christian Nørgård fremgår det, at de foretagne prøvekørsler foregik på jordarealer stødende op til en befærdet offentlig vej, hvilket betyder, at afprøvningerne foregik på en sådan måde, at samtlige trafikanter på den tilstødende vej havde mulighed for at overvære de foretagne prøvekørsler.

De vedlagte fotos viser den HE-VA-tromle, som blev benyttet ved prøvekørslen. Det bemærkes, at de viste fotos viser en frontmonteret tromle.

Den tromle, som er vist i vedlagte fotos, er roterbart lejret ved hver ende ved den nedre ende af lodrette bærearme, der forløber opefter, og som er stift forbundet med en tromlebærebom. Tromlebærebommen befinder sig over tromlelegemet og forløber, således som det fremgår af det foto, som er taget skråt bagfra, parallelt med tromlens akse.

Idet tromlen er monteret i et frontmonteret liftophæng, vil det ud af de to fotos fremgår, at der i brugstillingen foran marktromlen er placeret en agerslæber. Den viste agerslæber er, således som det tydeligst fremgår af det direkte sidebillede, stift fastgjort til tromlebærebommen ved hjælp af bærearme. Disse bærearme forløber fra den ovenover tromlen anbragte tromlebærebom og strækker sig ned mod jorden foran tromle- legemet.

Agerslæberen er svingbart hængslet ved sin forreste side. Selv om apparatet på de viste fotos er delvis dækket af jord, fremgår det, at agerslæberen er monteret på bolte ved den nederste yderste ende af bærearmene, der strækker sig ned foran tromlelegemet.

Den svingbare hængsling kan endvidere udledes af de øvrige elementer på agerslæberen, nemlig et hydraulisk stempel samt en fjeder, som benyttes ved indstilling af agerslæberen. Det hydrauliske stempel er således forbundet med agerslæberen og kan udskydes eller sammentrækkes ved hjælp af traktorens hydraulik-anlæg,hvorved agerslæberen svinges omkring hængslingen ved agerslæberens forside.

Det fremgår ligeledes særligt tydeligt af sidebilledet, at agerslæberen er placeret mellem bærearmene og tromlelegemet.

I den viste konstruktion er den eventualitet, der er anført i sidste særpræg i krav 1 i den fremlagte patentansøgnings, ikke vist, nemlig en eventuel efterkoblet harve, som ligeledes kan være monteret til bærebommen. En konstruktion med en harve, som er efterkoblet en tromle via bærearme, som er monteret på en tromles bærebom, er imidlertid vist i Brilllion-brochuren. Denne mulighed med en harve, der er efterkoblet et tromlelegeme, fremgår endvidere af brochuren fra A/S Doublet-Record.

Fra Brillion-brochuren ses en tromle, hvor en forreste tromle er monteret i lodrette bærearme, som er forbundet med tromlens bærebom. Det fremgår, at tromlebærebommen forløber parallelt med tromlens akse, og at der efter tromlen via bærebommen og en bagudrettet bærearm er monteret en farve.

Det synes nærliggende at kombinere dette kendte træk med den konstruktion, som er vist i vedlagte fotos, såfremt man valgte at montere HE-VA-tromlen som et bugseret redskab. I den forbindelse skal det erindres, at der ved frontmonterede redskaber skal tages hensyn til vægten, og at den viste frontmonterede tromle vil være beregnet til at virke foran traktoren og vil være beregnet til at anvendes sammen med en bugseret harve eller en bugseret harve-såkombination. Såfremt den viste HE-VA-tromle blev bugseret, ville det være nærliggende at påbygge harven på tromlebærebommen, således som det er vist i Brillion-brochuren.

Til illustration af at denne sammenstillede kombination ikke er så fjern for en fagmand fremgår af brochuren fra A/S Doublet-Record. Dette redskab er et bugseret redskab, som ved sin forreste ende er forsynet med en tromlevalse, der i den viste udformning er en rørpakkervalse. Det vil imidlertid forstås, at en sådan tromlevalse let kan udskiftes med andre tromlelegemer, for eksempel med et tromlelegeme svarende til det, der er vist ved den bagerste ende af bearbejdningsredskabet eller det, der er anvendt i den viste HE-VA-tromle.

Foran den forreste tromlevalse er der anbragt en agerslæber. Denne er monteret på en bom, der strækker sig ovenover tromlevalsen, og som forløber parallelt med tromlevalsens akse. Tromlens ender er lejret til bærearme, der er stift fastgjort til tromlebærebommen, og som forløber nedefter mod tromle- legemet.

Agerslæberen, der er monteret foran tromlen, er monteret på andre bærearme, der strækker sig fra tromlebærebommen fremefter over tromlevalsen ned mod jorden. Agerslæberen er, således som det meget tydeligt fremgår, svingbart lejret. I brugsstillingen er der efter tromlevalsen vist en harve, som ligeledes er monteret på en bærerammen, der forløber bagud fra tromlebærebommen.

Når der henses til ovenstående, synes krav 1 ikke at angive en opfindelsen, som opfylder de i Patentlovens § 2 angivne krav til patenterbare opfindelser.

Når der endvidere henses til, at agerslæberen i den ovenfor omtalte HE-VA-tromle er regulerbar ved hjælp af en eller flere hydraulikcylindre, og når der tillige henses til, at samme særpræg med flere hydraulikcylindre til indstilling af agerslæberens stilling i det redskab, som er vist i A/S Doublet-Record's brochure, synes krav 2 heller ikke at beskrive noget, der kan betragtes som patenterbart, når der henses til betingelserne i Patentlovens § 2. Det bemærkes, at nævnte hydraulikcylinder i HE-VA's konstruktion er fastgjort til bærerarmene og i A/S Doublet-Record's konstruktion er fastgjort til selve tromlebærebommen. Dette er de valgmuligheder, som er anført i krav 2.

Sammenfattende skal vi derfor henstille til Patentdirektoratet, at ansøgningen i sin helhed afslås.«

Ansøgeren imødegik ved skrivelse af 3. juli 1992 indsigelsen og udtalte:

»Med henvisning til Patentdirektoratets to skrivelser af 19. maj 1992 hvormed fulgte indsigelsesbegrundelserne for indsigerne HE-VA Maskinfabrikken ApS henholdsvis Vaderstad-Verken AB, har vi følgende kommentarer til sagen:

Under ansøgningens behandling har Patentdirektoratet fremdraget:

US-patent nr. 4 479 549, der omhandler et markredskab i form af kombinationen af forrest en harvesektion efterfulgt af en tromlesektion.

US-patent nr. 4 702 323, der omhandler et markredskab i form af en rækkeafgrøde-planter med en plantesektion, fureåbnere, pakkehjul og en »opmulder«.

I beskrivelsesindledningen har ansøgeren selv henvist til:

Dansk mønsteranmeldelse MA 581/87, der omhandler en kompakt tromlekonstruktion, hvor tromlelegemet er roterbart lejret ved sine ender i bærearme fastgjort til en vandret bærebjælke over tromlelegemet. Det er en tromle af den type, som opfindelsen tager sit udgangspunkt i, jfr. indledningen til krav 1.

EP 0 266 276 A1, der omhandler et større og mere kompliceret markredskab, der ud over udstyr til tromling omfatter et forudløbende nivelleringsapparat.

Disse to publikationer er nævnt i beskrivelsesindledningen, men under ansøgningens behandling har ansøgeren tillige henvist til, hvad der er kendt fra.

US-patent nr. 4 446 925, der omhandler et markredskab i form af en hjulbåret harve, foran hvilken, der er placeret et planeringsjern, og efter harven er der en »rolling harrow 13«: samt US-patenterne nr. 946 978, nr. 1 348 119 og nr. 957 732, der alle tre viser redskaber med tromlelegemer kombineret med en form for »dozerblad«.

I indsigelsen fra HE-VA henvises til en brochure fra det amerikanske firma Brillion, men da denne ikke har kunnet tidsfæstes, må den udgå af indsigelsen.

Brochuren fra Doublet Record viser et større og mere kompliceret markredskab, hvor det centrale element er en harve. Foran harven er der placeret en rørpakkevalse og foran igen en agerslæber. Efter harven er der en tromlesektion efterfulgt af en rive. Man kan ikke umiddelbart heraf udlede opfindelsen, hvilket bl.a. bestyrkes af, at Vaderstad og HE-VA først længe efter at ansøgeren har bragt sit produkt på markedet er kommet med tilsvarende produkter, som ansøgeren har protesteret imod.

HE-VA fremkommer desuden med en erklæring fra Christian Nørgaard om, at firmaet i foråret 1989 har afprøvet en tromle med Crosskillringe og hydraulisk regulerbar agerslæber. Crosskillringe er en fransk opfindelse, og kom første gang til Danmark i efteråret 1989, hvor ansøgeren fik et sæt, der blev monteret på en tromle i forbindelse med en maskindemonstration i oktober 1989. Så sent som i efteråret 1991 var HE-VA ikke leveringsdygtig i Crosskillringe, og først på landbrugsudstillingen AGROMEK i januar 1992 har HE-VA den pågældende tromlekonstruktion med. Der er således al mulig grund til at antage at erklæringen ikke stemmer overens med virkeligheden, men er et forsøg på at afværge en patentsag mod firmaet.

I indsigelsen fra Vaderstad henvises først til indsigerenes eget svenske fremlæggelsesskrift 454 935, der omhandler et markredskab i form af en harve med en planerreplanke forrest, ganske tilsvarende konstruktionen i US-patent 4 446 925 anført under ansøgningens behandling. Det svenske skrift bringer således intet nyt ind i sagen.

Brochuren fra The Mulchers viser ligeledes et større markredskab med først en tromle, derefter en harvesektion, efterfulgt af kørehjul og sluttelig en harvesektion og en tromle, altså en ganske anden konstruktion end omhandlet i ansøgningen. Som standardudstyr kan redskabet monteres med en planerreplanke. Placeringen fremgår ikke, ligesom det heller ikke er klart, hvad der forstås med »Fully adjustable«.

Sluttelig påberåber Vaderstad brochuren »BearCat«, men eftersom den er udateret, kan den ikke indgå i sagen som indsigelsesmateriale. Indsigeren skriver ganske vist, at brochuren er fra 1970'erne, men ulejliger sig ikke med at dokumentere det nærmere.

Det kan oplyses, at Vaderstad er storproducenter af tromler og er særdeles aktive i udviklingen og har adskillige patenter og mønsteransøgninger, der næsten alle står noteret i navnet Christer Stark. Mønsteransøgningen MA 0581/87, der refereres til i beskrivelsesindledningen, indehaves således af Christer Stark. Selv med en sådan markant udvikling indenfor området er Vaderstad først kommet på markedet med en tromlekonstruktion som omhandlet i ansøgningen i 1991, jfr. vedlagte kopi af uddrag af Redskabsprisliste 1991 fra Kverneland. Vaderstad har ikke kun haft et indgående kendskab til den pågældende tromletype og diverse agerslæbere, men har også vist, i hvilke retninger den almindelige udvikling er gået uden at have præsteret noget, der blot minder om opfindelsen. Det må dog være en målestok, der er til at tage og føle på, når opfindelseshøjden vurderes.

Ved efterrationalisering af opfindelsen kan man let fristes til at opfatte den som en simpel kombination af en bestemt tromletype og en agerslæber, men så enkelt har det ikke været, hvilket virkeligheden også viser, ved at konkurrenterne nu eftergør ansøgerens konstruktion og andre konkurrenter står på spring. At ansøgeren i tide har sørget for at få beskyttet sin udvikling gennem indlevering af en patentansøgning, som Direktoratet efter en grundig behandling har godkendt, må vil retfærdigvis komme ansøgeren til gode.

Vi skal således anmode Patentdirektoratet om at afvise begge indsigelser, dels fordi erklæringen indsendt af HE-VA ikke er troværdig, dels fordi noget af indsigelsematerialet er udateret, og sidst fordi det resterende materiale ikke foregriber opfindelsens nyhed eller opfindelseshøjde.'

Patentdirektoratet besluttede ved skrivelse af 20. november 1992 at meddele patent, idet begge indsigelser blev afvist.

Til klageren i denne sag gav direktoratet følgende begrundelse for afvisningen:

»1. Brochuren fra Doublet-Record omhandler en harve med to bærevalser, hvor den forreste bærevalse altid er udformet som en rørpakkevalse.

Planerplanken er monteret på harvens hovedramme. Denne harvekonstruktion er en tungere og mere kompliceret konstruktion end den tromle, der er beskrevet i DK-B 162801. Samtidigt må nævnes, at harven har et helt andet jordbehandlingsforløb.

2. Med hensyn til erklæringen med tilhørende billeder fra Christian Nørgaard kan vi meddele, at ifølge principperne, der er beskrevet i Betænkning angående nordisk patentlovgivning s. 125, betragter vi ikke den pågældende tromle som offentliggjort. Derfor kan den ikke anses som kendt teknik på ansøgningens indgivelsesdag.

3. Vi ser bort fra samtlige udaterede brochurer.

4. Vi har derfor vedtaget at meddele patent på grundlag af fremlæggelsesskrift nr. 162801 uden ændringer.«

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 20. januar 1993 indbragt for Patentankenævnet med påstand om, at direktoratets afgørelse omstødes. I foreløbigt klageskrift af samme dato anfører klageren som følger:

»Patentdirektoratet har i skrivelse af 20. november 1992 meddelt beslutning om patentvedtagelse i ovennævnte danske patentansøgning på trods af den nedlagte indsigelse.

Patentet vedrører en tromle, der er sammenbygget med en planerplanke.

Patentdirektoratet har anført, at en brochure vedlagt fra Doublet-Record omhandler en harve med to bærevalser. Foran den forreste bærevalse er der monteret en planerplanke. Direktoratet anfører, at det jordbearbejdningsredskab, som er vist i brochuren, har et helt andet jordbehandlingsforløb end apparatet ifølge den fremlagte ansøgning. Vi vil tilbagevise denne påstand og underbygge vor nedlagte påstand om, at jordbearbejdningsapparatet ifølge den fremlagte ansøgning er kendt fra brochurematerialet, og at jordbehandlingsforløbet er sammenligneligt. I forbindele med vor argumentation vil vi inddrage artikler fra landbrugsmagasiner.

Direktoratet anfører endvidere, at de prøvekørsler, som blev foretaget af Christian Nørgaard, ikke kan anses som kendt teknik på ansøgningens indleveringsdag. Vi vil tilbagevise denne påstand og argumentere for, at Direktoratet har fejlfortolket Betænkningen angående Nordisk Patentlovgivning s. 125. Vi vil endvidere indlevere supplerende erklæring til understøtning af de allerede afgivne erklæringer.

Direktoratet har endvidere afvist en del af brochurematerialet på grund af utilstrækkelig eller manglende datering. Det har nu været muligt af fremskaffe supplerende oplysninger om det tidligere fremsendte materiale, som muliggør en datering, således at dette materiale kan realitetsbehandles ved vurdering af opfindelsens patenterbarhed.

Det er således vor påstand, at opfindelsen ifølge en fremlagte ansøgning, efter vor mening ikke er patenterbar,og vi henstiller til Patentankenævnet, at Patentdirektoratets afgørelse omstødes. Samtidig anmoder vi om en frist til at fremsende en nærmere klagebegrundelse til imødegåelse af Direktoratets patentvedtagelse under henvisning til det, som er anført i Direktoratets afslag af 20. november 1992. Vi vil tillige imødegå de påstande, som er fremkommet med ansøgerens brev af 3. juli 1992, og som vor klient ikke har fået mulighed for at kommentere under indsigelsen.«

Klageren har derefter i klagebegrundelse af 17. marts 1993 anført følgende:

»I sin skrivelse af 20. november 1992 har Direktoratet orienteret om patentvedtagelsen. Meddelelsen om patentvedtagele indeholder tre hovedpunkter, der kan gives følgende overskrifter:

- 1) Doublet-Record brochure,

- 2) Erklæring vedrørende prøvekørsel,

- 3) Udateret brochure.

Nærværelse klagebegrundelse vil blive struktureret efter disse tre hovedpunkter, idet vi samtidig skal komme frem til vor påstand, at opfindelsen ifølge den fremlagte ansøgning ikke er patenterbar, og at vi derfor henstiller til Patentankenævnet, at Patentdirektoratets afgørelse omstødes.

Doublet-Record brochure.

Ifølge Direktoratets skrivelse vedrører Doublet-Record's jordbearbejdningsredskab en harve med to bærevalser, hvilken harve er forsynet med en planerplanke. Direktoratet har afvist denne konstruktions nyhedsskadelige virkning baseret på en argumentation om, at konstruktionen er tungere og mere kompliceret, ligesom det også nævnes, at redskabet har et andet jordbehandlingsforløb.

Indledningsvis skal vi fastslå , at det redskab, som er genstand for patentansøgning nr. 3032/89 har som primært formål at foretage en jordbearbejdning, som ofte sker direkte efter en plov, det vil sige på en meget ujævn jordoverflade. Jordbearbejdningen har flere formål, som vil blive beskrevet i det følgende, hvor lighedspunkterne mellem det patentansøgte markredskab og Doublet-Record's markredskab sammenholdes.

Efter denne sammenligning af jordbearbejdningen skulle det være klart, at der er tale om det samme jordbehandlingsforløb i de to konstruktioner, ligesom det også burde være klart, at en skelnen mellem en harvekonstruktion og en tromlekonstruktion synes at være af ren akademisk karakter.

Først foretages en planering, således at efterfølgende jordbearbejdende værktøjer kan arbejde i en ensartet, forudindstillet dybde. Denne planering er beskrevet i ansøgningen side 1, linie 16-9 og sker ved hjælp af en såkaldt agerslæber. Der vedlægges som bilag 1 en brochure fra Doublet-Record. Denne brochure viser det tidligere omtalte markredskab Maxi-Dan. I denne brochure er der indføjet henvisningsbetegnelser, som vi henviser til i det efterfølgende. Den såkaldte agerslæber 50 er en stiv bjælke, som typisk er forsynet med korte tænder, der er anbragt med stort mellemrum, og som slæbes hen over jorden for at jævne overfladen. Fra bilag 1, fig. 10 og 15 ses, at agerslæberen 50 er identisk med den agerslæber, som ansøgeren har beskrevet og vist i fig. 1 og 3.

I patentansøgningen side 2, linie 10-16 anføres det, at det er en fordel, at agerslæberens fastgørelsesorganer er fastgjort til tromlebærebommen for at udnytte vægten af tromlelegemet og derved direkte kunne overføre vægten af denne til agerslæberen uden om eventuelle ledforbindelser. En sådan konstruktion fremgår tydeligt af bilag 1. Det fremgår således, at et fastgørelsesorgan 51 (fig. 10 og 15 i bilag 1) er i direkte forbindelse med tromle/bærevalsebommen 52. I begge tilfælde er der tale om firkantrør. Fastgørelseselementerne 54 er flanger og bolte, som svarer nøjagtigt til de elementer, som er beskrevet i ansøgningen. Med den konstruktion, som er vist i bilag 1, opnås den effekt, som ansøger har anført som den nye effekt, der tilstræbes opnået med det patentansøgte redskab. Der henvises især til teksten under fig. 15.

At agerslæberen 9 kan drejes hydraulisk og ændre sin stilling i forhold til jorden ved anvendelse af en hydraulikcylinder 12, der er fastgjort til tromlebærebommen, er kendt fra redskabet i bilag 1. Heri vises en cylinder 53 i fig. 10 og 15. Denne cylinder 53 har nøjagtig samme funktion.

Den specielle udførelsesform, som er omtalt i ansøgningen side 3, linie 2-4, genfindes også i redskabet ifølge bilag 1. Denne udførelsesform med flere sammenfoldelige sektioner findes i bilagets fig. 25.

Selve den agerslæberbjælke 9, som benyttes i ansøgerens konstruktion, og som er vist i figuren, ses at have en stor lighed med den agerslæberbjælke, som er vist i bilag 1. I den sammenhæng kan det nævnes, at det firma, Dalbo, hvor ansøgeren er ansat, har indkøbt en agerslæberbjælke fra Doublet-Record til fremstilling af deres redskab ifølge patentansøgningen. I det redskab, som er opbygget ifølge patentansøgningen, anvendes der således en agerslæberbjælke, som er identisk med den agerslæbebjælke, som er vist i bilag 1.

Det landbrugsredskab, som er genstand for patentansøgningen, og som efter planerplanken omfatter en marktromle, er beskrevet i bilag 2, som er en brochure fra firmaet Dalbo, hvor ansøgeren er ansat.

I bilag 1 beskrives redskabet bestående af en planerplanke og en marktromle, som knuser knolde, det vil sige jævner markoverfladen og trykker jorden sammen efter pløjning. Tromlen, der også er vist i fig. 1 i patentansøgningen, kan i landbrugsfaglig tale være et hvilket som helst roterende element, der oftest trækkes af en traktor hen over markoverfladen. Tromlen kan udgøres af store cementtromler fra op til 2 m i diameter til små tætsiddende gummihjul på en aksel. En tromle, som omtalt i patentansøgningen, kan være sammensat af ringe i forskellige udførelser, ligeledes med store variationer i diametre og vægt pr. løbende meter. En tromle kan være en bærevalse, en rørpakkevalse, en tandpakkervalse, en spiralvalse, som alle er kendte elementer inden for landbruget. Disse vil have en mere eller mindre effektiv egenskab til knusning af knolde, planering og trykning af markoverfladen.

Den bærevalse, der er betegnet med 55 i fig. 10 i Doublet-Record brochuren kunne ligeså vel være benævnt som et tromlelegeme i stedet for anvendelsen af ordet bærevalse. Ordet bærevalse er anvendt, fordi valsen sammen med tromlefunktionen har en bærende egenskab for det viste landbrugsredskab. Dette er præcis den samme funktion som tromlelegemet har ifølge patentansøgningen. I den patentansøgte konstruktion bærer tromlen redskabet, og tromleelementet vil fungere som bærevalse for de elementer, planerplanke samt eventuel harve, der er fastgjort til tromlens bærebom.

For en fagmand på området vil der næppe være tvivl om, at bærevalserne på Doublet-Record's konstruktion i sin brugsstilling trykker med cirka samme vægt pr. meter arbejdsbredde som benyttes ved almindelige kendte tromler inden for landbruget. Som følge heraf vil bærevalsen/tromlelegemet i Doublet-Record's konstruktion have samme jordbearbejdende egenskaber som det tromlelegeme, der er beskrevet i patentansøgningen.

I patentansøgningen er der ikke givet nogen nærmere specifikation af, hvad der skal forstås med tromlelegemet. I figuren er der blot angivet en stiplet cirkel for at præcisere omkredsen på et tromlelegeme.

Vi er derfor ganske uforstående overfor og finder det ukorrekt, når Direktoratet i sin skrivelse af 20. november 1992 uden nærmere begrundelse på står, at bærevalsen (55 i fig. 10) altid er en rørpakkervalse Denne tolkning viser en ringe forståelse for landbrugsredskabet ifølge Doublet-Record's brochure. Selv om brochurematerialet omtaler, at der anvendes en rørpakkervalse, begrunder dette vel næppe, at den samme type bærevalse/rørpakkervalse kan anvendes som tromlelegeme i den patentansøgte konstruktion.

Det bemærkes, at terminologien inden for faget er inkonsekvent, idet samme element både omtales som agerslæber, slæbeplanke eller planerplanke. Dette ændrer imidlertid ikke ved det forhold, at der er tale om et og samme element med samme primære arbejdsfunktion. Arbejdsfunktionen for slæbeplanken 50 i Doublet-Record's landbrugsredskab vil være fuldstændig samme arbejdsfunktion, som den der udføres med agerslæberen 9 ifølge patentansøgningen.

Endelig er den valgfrit anvendte harve, som ifølge patentansøgningens selvstændige krav er efterkoblet tromlelegemet, også til at genfinde i Doublet-Record's brochure. Således er der anvendt en harvesektion, som ved sin forreste ende tydeligvis er fastgjort til samme bærebom ovenover den forreste bærevalse, hvortil også agerslæberen 50 er fastgjort.

Som bilag 3 er der medsendt en kopi af en avisartikel fra effektivt landbrug, der omtaler Doublet-Record's redskab, som også er vist i brochuren i bilag 1. Det fremgår af avisartiklen, at Doublet-Record's konstruktion var med på Agro-mek i foråret 1988, og således var velkendt i faget lang tid før prioritetsdatoen for patentansøgningen.

Det er således muligt punkt for punkt at eftervise, at Doublet-Record's konstruktion opfylder samtlige særpræg i krav 1's kendetegnende del:

»at der i brugsstillingen foran tromlen (1) er en agerslæber (9)». Det fremgår af brochurens fig. 10, at redskabet i sin brugsstilling foran tromlelegemet 55 omfatter en agerslæber 50, »fastgjort til tromlebærebommen (4) over bærearme (8)». Af brochurens fig. 10 og 15 ses, at bærearme 51 er fastgjort til en tromlebærebom 52 med fastgørelseselementer bestående af bolte,

»der strækker sig fra bommen foran tromlelegemet ned mod jorden,». Dette er præcis beskrivelsen af bærearmene 51 i fig. 10 og 15 i brochuren.

»Og agerslæberen er i længdeudstrækningen svingbart hængslet til armenes yderende (10),». Af brochurens fig. 10 ses, at agerslæberen 50 er svingbart hængslet til bærearmens 51 yderende i drejepunktet 57, som svarer til henvisningsbetegnelsen 10 i patentansøgningen.

»Idet agerslæberen er beliggende mellem armene og tromlelegemet,». Det fremgår af fig. 15 og avisartiklen, at den jordbearbejdende kant af agerslæberen 50 og de påmonterede stive tænder er beliggende mellem armene 51 og tromlelegemet 55.

»Og efter tromlen kan der evt. tillige være efterkoblet en harve (15) ligeledes til bærebommen«.

Dette særpræg genfindes ligeledes i Doublet-Record's redskab. I fig. 10 i brochuren ses, at harven 59 er monteret efter tromlelegemet 55, og at harven er fast forbundet med bærebommen 52 via et forreste led på harven.

I sammenhæng med den svingbare hængsling af agerslæberen bemærkes det, at hydraulikcylinderen 53 ville være nytteløs, hvis ikke der var mulighed for en svingning af agerslæberen 50. Det bemærkes samtidig, at patentansøgningens definition af opfindelsen på dette punkt er mangelfuld. Således vil det ikke være muligt at opnå den tekniske effekt, nemlig overføringen af vægt fra tromlelegemet til agerslæberen, hvis ikke der defineres et element, for eksempel en hydraulikcylinder, som er anbragt mellem tromlebærebommen og agerslæberen for at fastholde agerslæberen i en fast stilling i forhold til tromlebærebommen. Hvis agerslæberen blot er svingbart hængslet, vil den populært sagt løbe over jorden.

Som det fremgår af ovenstående gennemgang, er samtlige særpræg i det uselvstændige krav genfundet i Doublet-Record's konstruktion, som med sikkerhed var kendt i foråret »88 mere end et år før ansøgningens prioritetsdato. Det er endvidere dokumenteret, at jordbehandlingsforløbet med Doublet-Record's konstruktion er den samme, som det jordbehandlingsforløb, der kan foretages med et redskab ifølge patentansøgningen.

På baggrund heraf synes nyheden af krav 1 at være foregrebet.

Selv om der kan stilles spørgsmålstegn ved 100% identitet mellem et tromlelegeme og en bærevalse, vil de ovenfor givne betragtninger omkring arbejdstrykket pr. løbende meter arbejdsbredde, der vil være sammenfaldende for en tromle i egentlig forstand og bærevalsen i Doublet-Record's konstruktion, bevirke, at det definerede redskab ikke opfylder Patentlovens krav om opfindelseshøjde.

Det uselvstændige krav omhandler blot anvendelsen af et element, som er nødvendig for opnåelse af den tekniske effekt, nemlig den ovenfor omtalte hydraulikcylinder.

Idet en sådan hydraulikcylinder er kendt fra hydraulikcylinderen 53 i fig. 15 i Doublet-Record's brochure, indebærer krav 2 heller ingen nyhed.

Under dette hovedpunkt skal vi afslutningsvis kommentere det første punkt i Direktoratets skrivelse af 20. november 1992. Direktoratet anfører, at planerplanken er monteret på harvens hovedramme. Dette synes at være ukorrekt. Af Doublet-Record brochurens (bilag 1) fig. 10 fremgår det således med al tydelighed, at agerslæberens bærearme 51 er monteret på den langsgående bærebom 52, der indgår i en større konstruktion. En sådan større konstruktion er også omtalt i patentansøgningen, hvor det anføres, at tromlebærebommen 4 udgør en del af landbrugsredskabets bærende konstruktion i form af et stativ med koblingsorganer til traktoren og eventuelt med kørehjul til brug, når landbrugsredskabet transporteres af offentlig vej (jvf. side 3, linie 22-27). En sådan større konstruktion, som bærebommen indgår i, ses også at være en nødvendighed, når man vil benytte sig af muligheden for at tilkoble den valgfrie harve 15. På baggrund heraf synes der ikke at eksistere den forskel på konstruktionerne, som Direktoratet søger at påpege under punkt 1 i skrivelsen af 20. november 1992.

Idet der samtidig henses til Doblet-Record's redskab, der ligesom det patentansøgte redskab har en primær opgave at forberede jorden efter en plov for at etablere et jævnt såbed, så synes Doublet-Record's konstruktion at være særdeles relevant ved vurderingen af patenterbarheden af det patentansøgte redskab.

På baggrund af ovenstående finder vi, at ansøgningen bør afslås i sin helhed.

Vi skal herefter gå over til behandlingsskrivelsens andet punkt.

Erklæring .

Indledningsvis skal vi bemærke, at Direktoratet ikke har stillet spørgsmålstegn ved erklæringernes rigtighed, selv om ansøgeren i sit indlæg af 3. juli 1992 side 2, 3. afsnit har rejst usikkerhed om erklæringernes gyldighed ved at diskutere, hvorvidt Crosskill-ringe var tilgængelig for indsigeren ved de prøvekørsler, som blev foretaget i foråret 1989.

Selv om Direktoratet ikke har stillet spørgsmålstegn ved gyldigheden af erklæringerne, har vi indhentet en supplerende erklæring af 14. januar 1992 fra Agridis International A/S. Denne erklæring vedlægges som bilag 4.

Indsigeren har igennem en lang årrække haft en stor eksport af tromler og andre jordbearbejdningsredskaber til Frankrig. Indsigeren har derfor gennem en årrække fulgt udviklingen og har haft et meget indgående kendskab til franske jordbearbejdningssystemer. Indsigeren har ligeledes i en lang årrække haft kendskab til Crosskill-ringene og deres benyttelse i Frankrig. Selv om ringene ikke har været kommercielt til salg fra indsige- ren, hvilket i sig selv er irrelevant argumentation fra ansøgerens side, så har ansøgeren benyttet Crosskill-ringene i en prototype, nemlig i en prototype af det redskab, som er vist i de billeder, som er sammenhæftet med Christian Nørgaard's erklæringer. Indsigeren fik de Crosskill-ringe hjem i foråret 1989, og leveringen skete gennem Agridis. Erklæringen fra Agridis International A/S understøtter denne påstand.

Til yderligere at dokumentere at prototypen var udarbejdet i foråret 1989, og at der som følge af denne første prototype blev igangsat en egentlig produktudvikling af produktet i foråret hos indsigeren, vedlægges en kopi af ansøgning om statstilskud til produktudvikling af kombinationsredskab. Denne ansøgning er dateret den 6. april 1989. Selve kombinationsredskabet er ikke beskrevet nærmere, men indsigeren har side 4, 1. afsnit beskrevet, at kombinationsredskabet omfatter en ramme, som kan forsynes med en slæbeplanke, en forharve og en tromle, som et supplement til indsigerens eksisterende tromleprogram. Selv om der er tale om en meget kort forklaring af redskabet, skulle denne ansøgning fjerne enhver tvivl om Christian Nørgaard's erklæringer.

Vi skal herefter gå over til at kommentere den begrundelse, som Direktoratet har givet i punkt 2 i sin skrivelse af 20. november 1992.

Til trods for at Direktoratet accepterer, at der er foretaget prøvekørsler, og at disse er foretaget meget tæt op til trafikeret offentlig vej med en trafiktæthed, der antages at være ca. 1400 - 2500 biler i døgnet, har man ikke fundet, at Christian Nørgaard's anvendelse har været nyhedsskadelig i Patentlovens forstand.

Det synes ganske ukorrekt, når Direktoratet som begrundelse for, at de foretagne prøvekørsler ikke er nyhedsskadelige, henviser til Betænkning angående Nordisk Patentlovgivning side 125. Betænkningen omtaler det pågældende sted en opfinders egen forudgående prøvekørsel, som foretages på en diskret måde, men dog således, at tredjemand får en vis mulighed for at gøre sig bekendt med opfindelsen. Denne prøvekørsel med en vis afsløring kan der ifølge Betænkningen gives en slags nyhedsskånefrist for, når det er opfinderens konstruktion, som er anvendt forud for indlevering af en patentansøgning.

Imidlertid ligger der i Betænkningens ånd ingen skånefrist for nyhedskriteriet, når der er tale om, at en tredje person har foretaget prøvekørsler eller afprøvninger, og når der efterfølgende uafhængigt indleveres en patentansøgning af en anden person. Det er netop denne situation, som optræder hr. Christian Nørgaard, som har foretaget prøvekørsler af indsigerens konstruktion, har således prøvekørt en konstruktion, som er udviklet helt uafhængigt af opfinderen og på et tidspunkt, som ligger flere måneder forud for patentansøgningens indlevering.

Idet Patentlovens nyhedskriterie er absolut, og der ikke er tale om, at de som har kørt forbi på den tilstødende offentlige vej skulle have nogen form for tilskyndelse til efterfølgende at udøve opfindelsen, kan vi ikke se rettere end, at He-Va's konstruktion, som er vist i billederne, må anses som kendt teknik fra det tidspunkt, hvor prøvekørslerne foregik, hvilket vil sige før ansøgningens indleveringsdag.

På baggrund heraf og idet der henvises til den forklaring, der i indsigelsesbegrundelsen er givet af He-Va's konstruktion, kan den patentansøgte opfindelse ikke anses som værende ny på tidspunktet for ansøgningens indlevering, og ansøgningen bør derfor afslås i sin helhed.

For fuldstændighedens skyld skal det afslutningsvis under dette hovedpunkt anføres, at vi med et brev af 18. december 1992 rettede en forespørgsel vedrørende tolkning af Patentlovens nyhedskriterier. En kopi af vor forespørgsel er vedlagt som bilag 6. Som bilag 7 vedlægges en kopi af svar af 7. januar 1993, som vi har modtaget fra Direktoratets juridiske afdeling.

Som det fremgår af svaret fra Direktoratets juridiske afdeling vil man ikke udtale sig om den generelle fortolkning af Patentloven. Imidlertid er Patentdirektoratets juridiske afdeling så venlige, at de besvarer den konkrete situation vedrørende patentansøgning nr. 3032/89. I svarets sidste afsnit fremgår det således, at man fra Direktoratets side har været opmærksomme på, at prøvekørslen, som vi har fremført i indsigelsen, udføres af tredjemand og ikke af opfinderen selv. Direktoratet erkender ligeledes i sit svar, at Betænkningen alene omtaler prøvekørsler, der er foretaget af opfinderen.

Herefter kommer der en ganske interessant vurdering, som ikke synes at finde nogen rimelig begrundelse. Det anføres nemlig, at Direktoratet i forlængelse af disse betragtninger har fundet, at opfinders og tredjemands prøvekørsler skulle vurderes ens i forhold til Patentlovens § 2. Der gives ingen direkte begrundelse for, hvorfor dette skulle være tilfældet, og vi ikke se rettere end, at det må være sket en fejlvurdering. Således anføres det i sidste punktum, at der efter en samlet vurdering, så kunne man »i denne konkrete sag« ikke betragte tredjemands prøvekørsel som nyhedsskadelig.

Idet Direktoratets juridiske afdeling har gjort gældende, at der » i denne konkrete sag« har optrådt specielle forhold, som bevirker, at man har fundet det muligt at behandle opfinders og tredjemands prøvekørsel ens i forhold til Patentlovens § 2, synes det at være berettiget at give en begrundelse eller forklaring af disse specielle forhold, som gør sig gældende i den konkrete sag.

Idet vi ikke hverken i svaret fra Patentdirektoratets juridiske afdeling af 7. januar 1993 eller i Direktoratets skrivelse af 20. november 1992 har fået en begrundelse for eller en forklaring af disse forhold, kan vi ikke se rettere end, at der må være foretaget en forkert vurdering i Direktoratet.

Således bør den konkrete sag følge de generelle retningslinier, og tredjemands prøvekørsel skal derfor behandles forskelligt i forhold til Patentlovens § 2 og vil derfor være nyhedsskadelig.

På baggrund heraf skal vi henstille til, at ansøgningen afslås i sin helhed. Såfremt patentansøgningen ikke afslås, kan vi ikke se rettere end, at der med Direktoratets stilling i nærværende sag ville være blevet indført en ny praksis, som giver en hvilken som helst opfinder en nyhedsskånefrist til indlevering af en patentansøgning, efter en tredjemand har foretaget afprøvning af en sådan måde, at den er blevet almindelig kendt for en bredere kreds. Imidlertid synes Direktoratet ikke at have et formelt grundlag til at kunne etablere en sådan nyhedsskånefrist.

Udateret brochure

I vor indsigelsesbegrundelse af 14. maj 1992 medtog vi i vor argumentation en brochure fra firmaet Brillion. Desværre var denne brochure ikke dateret.

Vi har nu fremskaffet supplerende materiale vedrørende Brillions kombinationsredskab bestående af en tromle samt agerslæber (levelling bar). Dette supplerende materiale er vedlagt som bilag 8. Materialet er en »setting-up and operation manual« samt en »repair-parts catalogue« samt en enkel side af et priskatalog. Materialet er meget omfattende, og vi har derfor blot vedlagt relevante sider af katalogerne. Priskataloget er dateret september 1981 og omtaler de M-serie Brillion-arbejdsredskaber, som blev indleveret sammen med vor indsigelsesbegrundelse, og som er vist i driftsmanualen samt reservedelskataloget.

Fra brochurerne fremgår det, at Brillion's konstruktioner omfatter en tromle, der er monteret i lodrette bærearme, der er forbundet med en bærebom, som forløber parallelt med tromlens akse. På tromlens bærebom er der monteret en bagudrettet bærearm for en harve. I materialet ses endvidere en beskrivelse af en levelling bar/planerplanke, som er monteret foran tromlelegemet i bærearme, der strækker sig fremefter fra bærebommen ned mod jorden.

På baggrund af den konstruktion, som er kendt fra Brillion's brochure, og som var kendte før ansøgningens prioritetsdag, synes opfindelsen hverken af indebære nyhed eller opfindelseshøjde i Patentlovens forstand, og vi finder derfor, at ansøgningen bør afslås i sin helhed.'

Ansøgeren har i skrivelse af 9. august 1993 nedlagt påstand om stadfæstelse og har anført følgende:

»Vi kan kun bekræfte Patentdirektoratet i, at redskabet vist og beskrevet i brochuren fra Doublet-Record er et større og mere kompliceret jordbearbejdningsredskab baseret på en harve ophængt i en bæreramme understøttet på bærevalser. Den forreste bærevalse foran harven er altid en rørpakkervalse, medens den bageste valse efter harven enten kan være en rørpakkervalse eller en tandpakkervalse afhængig af jordens beskaffenhed. Foran den forreste bærevalse er der en planerplanke og efter den bageste bærevalse er der en rive. Redskabet er »hjulbåret« qua de to bærevalser, hvilket er naturligt ud fra den betragtning, at redskabet primært er en harve, hvor man skal have mulighed for at indstille harvedybden. Planerplanken og den efterfølgende rive er ligeledes fastgjort til bærerammen. Det fremgår ingen steder, at planerplankens jordbearbejdende dybde kan justeres. I brochuren hedder det blot: »der betjenes hydraulisk, således at traktorføreren hele tiden kan optimere plankens arbejde.«

I brochuren skinner det hele vejen igennem, at redskabet er en harve eksempelvis er det anført: » Under harvningen udnyttes hele vægten på MAXI-DAN til praktisk arbejde, idet harven bæres af valser både for og bag i hele arbejdsbredden. Vægten og valsernes store bæreflade er de afgørende faktorer, der gør MAXI-DAN til en suveræn præcisionsharve, hvor harvedybden holdes konstant med milimeters nøjagtighed selv under vekslende jordtyper i samme mark.«

Klageren har naturligvis ret i, at det primære formål med redskabet ifølge opfindelsen er at foretage en jordbearbejdning, der som oftest sker direkte efter en plov, men denne jordbearbejdning er i sagens natur en helt anden end den, der foretages med Doublet-Records jordbearbejdningsredskab i og med, at dette fundamentalt er en harve, hvorimod redskabet ifølge opfindelsen er en tromle.

Det er således direkte forkert, når klageren anfører, at der er tale om det samme jordbehandlingsforløb i de to konstruktioner. Det er også forkert, når klageren anfører, at det burde være klart, at en skelnen mellem en harvekonstruktion og en tromlekonstruktion synes at være af ren akademisk karakter, det er det naturligvis ikke, det kan man blot spørge en hvilken som helst landmand om.

I tredie afsnit side 2 forsøger klageren at godtgøre, at Doublet-Records konstruktion svarer til den i ansøgningen omhandlede. Sammenligningen er imidlertid ikke retfærdig, og det kan den i sagens natur ikke blive, fordi det drejer sig om to fundamentalt forskellige redskaber. Klageren sammenligner således tromlebærebommen (4) i ansøgningen med den forreste del af bærerammen i Doublet-Record redskabet. Denne del benævner klageren (52).

I næste afsnit anfører klageren, at cylinderen (53) i fig. 10 og 15 i brochuren har nøjagtig samme funktion som hydraulikcylinderen (12) i ansøgningen, nemlig at regulere ager-slæberens jordbearbejdende dybde. Som tidligere anført fremgår det ikke direkte, at agerslæberen på Doublet-Record redskabet kan dybdeindstilles.

I trediesidste afsnit side 2 anfører klageren, at firmaet Dal-Bo har indkøbet en agerslæberbjælke fra Doublet-Record til fremstilling af et redskab ifølge patentansøgningen, hvilket må stå for klagerens egen regning, og hvor, ansøgeren er ansat, har i det hele taget ikke noget med sagen at gøre.

I det efterfølgende afsnit gør klageren en stor anstrengelse for at påvise, at en bærevalse kan sidestilles med en tromle, hvilket den naturligvis ikke kan. For fagmand er det naturligvis helt indlysende, hvad der kan forstås ved et tromlelegeme som angivet i patentansøgningen.

I fjerde fulde afsnit på side 3 besværer klageren sig over, at man er ganske uforstående over for og finder det ukorrekt, når Direktoratet i sin skrivelse af 20. november 1992 uden nærmere begrundelse påstår, at bærevalsen (55 i fig. 10) altid er en rørpakkervalse. Dette er imidlertid hentet direkte ud fra brochuren, jf. billedet til højre for fig. 25.

Herefter går klageren over til et forsøg på at dokumentere, at tromlen ifølge ansøgningen skulle kunne genfindes i Doublet-Records redskab, hvilket naturligvis ikke kan blive en reel sammenligning i og med, at redskaberne er vidt forskellige. Det bemærkes blot her, at klagerens tvivl om, hvorvidt agerslæberen på Doublet-Records redskab også er svingbar, kommer til udtryk, idet det anføres, »..., at hydraulikcylinderen (53) vil være nytteløs, hvis der ikke var mulighed for en svingning af agerslæberen (50).«

At ansøgeren i sin sammenligning er ude på tynd is ses blandt andet af et argument som det følgende: »»og efter tromlen kan der evt. tillige være efterkoblet en harve (15) ligeledes til bæretromlen«. Dette særpræg genfindes ligeledes i Doublet-Records redskab. I fig. 10 i brochuren ses, at harven (59) er monteret efter tromlelegemet (55), og at haven er fast forbundet med bærebommen (52) via et forreste led på harven.' Argumentet er grundlæggende forkert i og med, at Doublet-Records redskab er opbygget omkring harven (59), og hvor rammen, der bærer haren kører på bærevalser. Klageren omskriver uden videre den forreste bærevalse til et tromlelegeme, ligesom han omskriver bærerammestrukturen til en bærebom.

Vi skal således afvise brochuren fra Doublet-Record.

Dernæst henviser klageren til, at man før patentansøgningens indlevering har lavet og afprøvet en tromle i lighed med den i ansøgningen omhandlede. I den forbindelse er der blevet afgivet en erklæring fra en Christian Nørgård, ligesom der er blevet indleveret en supplerende erklæring fra AgriDis International A/S, ligesom der henvises til en ansøgning om statstilskud til produktudvikling af kombinationsredskab af 6. april 1989. På trods heraf er vi fortsat af den opfattelse, at He-Va tromlen først er blevet fremstillet og afprøvet efter patentansøgningens indlevering den 20. juni 1989. Så vidt orienteret er det en forudsætning for at opnå produktudviklingsstøtte, at udviklingsarbejdet ikke er påbegyndt, før ansøgningen er imødekommet. Klagerens ansøgning om produktudviklingsstøtte er dateret den 6. april 1989, altså ca. 2 1/2 måned før indleveringen af patentansøgningen, og de går immervæk et stykke tid, før en sådan ansøgning imødekommes. Af baggrundsnaturen på klagerens fotos fremgår det tydeligt, at disse er efterårsbilleder, og altså ligger efter patentansøgningens indlevering. Erklæringen fra AgriDis International A/S er heller ikke specifik med hensyn til det nøjagtige leveringstidspunkt for crosskill-ringene til He-Va. I erklæringen hedder det blot, at firmaet via en grossistkunde i Frankrig i foråret 1989 formidlede leveringen af ca. 15 sæt crosskill-ringe til He-Va. Endvidere anføres det, at leveringen af ringene blev gennemført som led i en større forsendelse af returgods fra Frankrig. Vedrørende erklæringen afgivet af Christian Nørgård sætter vi som tidligere spørgsmålstegn ved rigtigheden af denne! Ud over at Christian Nørgård er indehavere af en grusgrav, sælger han forskellige artikler til kvæghold. Vi er vidende om, at klageren He-Va Maskinfabrik afprøver alle sine nykonstruktioner hos Christian Nørgård, ligesom denne virksomhed virker som underleverandør på Nørgårds landbrugsartikler. Der er således et afhængighedsforhold mellem klageren og Christian Nørgård, der gør, at erklæringen alene af denne grund ikke kan tillægges nogen vægt.

Det er vor fast overbevisning, at påstanden om, at klageren skulle have lavet og afprøvet sit redskab før patentansøgningens indlevering, ikke er korrekt. Der er således ingen grund til at gå nærmere ind på, hvorvidt prøvekørselsen har været en offentliggørelse i patentlovens forstand eller ej. Kun skal det bemærkes, at en sådan afprøvning af et markredskab efter vor opfattelse på ingen måde kan betragtes som en offentliggørelse. I øvrigt er den anslåede trafiktæthed så stor, at bilisternes fulde koncentration vil være rettet mod trafikken, og man vil ikke have lejlighed til at koncentrere sig som detaljerne ved de markredskaber, der kører rundt omkring i terrænet.

Vedrørende brochuren fra Brillion, der viser et markredskab tilsvarende det fra Doublet-Record, har vi ingen specielle bemærkninger til denne ud over, at vi heller ikke mener, at brochuren er relevant. I sammenligningen begiver klageren sig også her af med tilsnigelser, såsom at bruge ordet bærebom for hele den bærende ramme.

Det bemærkes, at klageren He-Va Maskinfabrik ApS først efter, at ansøgerens licenstager Dal-Bo Maskinfabrik med stor succes har markedsført en tromle ifølge opfindelsen, har bragt en tilsvarende tromle i handelen. At udviklingen af redskabet ikke har været så ligetil endda, selv om man har haft Dal-Bo's tromle som forbillede, vil ses af, at klageren har ansøgt om statstilskud til produktudviklingen.

I historiens bakspejl kan det jo se meget nemt ud, men der er i virkeligheden lagt en meget stor indsats i udviklingen af ansøgerens tromle. At der virkelig foreligger en opfinderisk indsats, vil ses af, at Vaderstad, der er storprodu-center af tromler og er særdeles aktive i udviklingen og har adskillige patenter og mønsteransøgninger (står i navnet Crister Stark) har indgået en licensaftale med ansøgeren. Selv med den markante udvikling indenfor området er Vaderstad først kommet på markedet med en tromlekonstruktion som omhandlet i ansøgningen i 1991. Vaderstad har ikke kun haft et indgående kendskab til den pågældende tromletype og diverse agerslæbere, men har også vidst i hvilken retning den almindelige udvikling er gået uden at have præsteret noget, der blot minder om opfindelsen. Det må dog være en målestok, der er til at tage og føle på, når opfindelseshøjden vurderes.

Vi skal således anmode om, at klagen afvises og sagen tilbagevises til Patentdirektoratet for udstedelse af patent.'

Ansøger har i skrivelse af 11. maj 1994 endvidere udtalt:

»I relation til indsigerens påståede egen udvikling og offentliggørelse heraf henviser indsigeren til en erklæring af 14. januar 1992 afgivet af AgriDis International A/S. Det er netop blevet bragt til vort kendskab, at dette selskab AgriDis er delvist ejet af indsigeren, hvorfor erklæringen ikke kan betragtes som uvildig.

Erklæringen mangler også enhver form for dokumentation f.eks. i form af fragtbreve, ordrebekræftelser etc.

Vi står således fast på, at der bør ses bort fra erklæringen og indsigerens påstand om egen udvikling og offentliggørelse heraf.

Den nye oplysning, synes vi, var så vigtig, at vi ikke vil undlade at bringe den til nævnets kendskab, selvom skriftvekslingen i princippet anses for afsluttet.«

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 7. november 1995.

For klageren mødte patentagent Hans Jørgen Rindorf og direktør Willy Christensen, Heva.

For ansøgeren mødte patentagent Christoffer Skovgaard Petersen og Bjarne Mikkelsen.

Klageren fremførte blandt andet, at den af fremlæggelsesskriftet omhandlede marktromle havde været i åbenlys anvendelse ved nogle prøvekørsler før ansøgningens indleveringsdag, og at man ikke har taget tilstrækkeligt hensyn til hvad der er kendt fra Europa patent nr. 0 266 276 i citatet i beskrivelsen.

Ansøgeren fremførte blandt andet, at man ikke finder, at den foretagne prøvekørsel er åbenlys anvendelse, og at man med hensyn til forholdet til den kendte teknik hidtil fra Patentdirektoratets side har anlagt en lempelig praksis.

Ankenævnet skal udtale:

Man finder ikke den omtalte prøvekørsel patentskadelig.

Derimod finder man, at princippet i marktromlen i henhold til fremlæggelsesskrift nr. 162 801 er foregrebet så nært af Europa patentet nr. 0 266 276, at man ikke kan meddele patent i den foreliggende sag. Herefter bestemmes: Patentansøgning nr. 3032/89 afslås.

Grønning-Nielsen Hans Chr. Thomsen Finn Grønbæk Lars Herborg Arne Holm

Officielle noter

Indsigelsessag.