Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume

Patentankenævnet stadfæstede Direktoratets afgørelse, hvorefter indsigelsen nedlagt på baggrund af indsigers registrerede varemærke VR 2689 1987 ELANCYL og VR 7148 1990 ELANCYL MP 24 ikke blev taget til følge.

Ankenævnet henviste til direktoratets begrundelse.

Den fulde tekst

Varemærket ELANIQ forvekseligt med mærkerne ELANCYL og ELANCYL MP 24.


År 1996, den 25. april afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Warnich-Hansen)

følgende

  

                                     KENDELSE  

 i sagen j.nr. V 30/94:              Klage fra  

                                     Pierre Fabre Cosmetique,  

                                     Societe Anonyme  

                                     Frankrig  

                                     v/Chas. Hude A/S  

                                           over  

                                     Patentdirektoratets afgørelse  

                                     af 4. maj 1993 vedrørende gyl-  

                                     digheden af varemærkeregistre-  

                                     ring nr. VR 4113 1993 for  

                                     MIGROS-GENOSSENSCHAFTS-BUND  

                                     Schweiz  

                                     v/Th. Ostenfeld  

                                     Patentbureau A/S.  

Den 25. juni 1991 indleverede Internationalt Patent-Bureau, Taastrup, på vegne MIGROS-GENOSSENSCHAFTS-BUND, Schweiz, en ansøgning om registrering af varemærket ELANIQ for Klasse 3: Toiletmidler til legems- og skønhedspleje, parfumerivarer, æteriske olier, sæbe, hårvand.

Varemærket blev registreret den 11. juni 1993.

Den 14. juli 1993 blev registreringen offentliggjort i Dansk Varemærketidende.

Ved skrivelse af 13. september 1993 nedlagde klageren, Pierre Fabre Cosmetique, Frankrig, v/Chas. Hude, indsigelse mod registreringens gyldighed.

Indsigelsen blev nedlagt

»under henvisning til varemærkelovens § 15, idet VR 4113/1993 ELANIQ findes at være forveksleligt med varemærket ELANCYL, der er registreret under VR 2689/1987 og som figurmærke under VR 7148/1990 ELANCYL MP 24 for indsigeren.«

Den 6. december 1993 meddelte Th. Ostenfeld Patentbureau A/S, at bureauet havde overtaget repræsentationen af mærkeindehaver i indsigelsesfasen.

I skrivelse af 2. februar 1994 bestred mærkeindehaveren den påståede mærkelighed og fremkom med følgende bemærkninger til den nedlagte indsigelse:

»Angående spørgsmålet om mærke-lighed skal vi først henvise til, at Direktoratets praksis er at finde to trestavelsesmærker forvekslelige, hvis de har mindst to stavelser til fælles. Denne betingelse er imidlertid ikke opfyldt i det foreliggende tilfælde, hvor de stridende mærker består af følgende stavelser: E - LA - NIQ E - LAN - CYL

Den nødvendige visuelle adskillelse mellem mærkerne følger af

- de vidtforskellige slutstavelser: -NIQ over for -CYL:

- slutbogstavet Q, som ikke indgår i danske ord: samt

- at indsigermærket har et bogstav mere end det ansøgte mærke

Den nødvendige auditive adskillelse følger af, at begge mærker udtales med tryk på den fra det andet mærke forskellige sidste stavelse, som derved fremhæves. Hertil kommer, at mærkernes fonetiske vokaler ikke er ens: A i ELANIQ udtales som i tonenavnet LA, mens samme mærkes I udtales som i mekan ik. Heroverfor står indsigermærkets A som i l angsom og Y som i s yl. Samlet udtales mærkerne (ela'nik) mod (elang'syl). Den auditive forskel på de to mærker er således meget betydelig.

Den nødvendige begrebsmæssige adskillelse er en følge af, at det ansøgte mærkes slutstavelse -NIQ giver associationer til franske ord og begreber, ikke mindst i udtalen, som er identisk med de franske slutstavelser -nique (jvf f.eks. botanique og mecanique). I modsætning hertil giver indsigermærket, takket være sin slutstavelse -CYL, klare associationer til lægemidler: som det fremgår af vedlagte computerudskrift, findes der 11 varemærker i klasse 5 med slutstavelsen -CYL. Endvidere indgår stoffet sali cyl i den smertestillende acetylsalicylsyre.

Fra praksis skal vi henvise til følgende afgørelser:

  

     CORONA ej= CORDANA   (Rigmor Carlsen, Varemærker -  

                          Registreringspraksis, side 188)  

     CRAYONYX ej= CRAYOLA (samme sted)  

     CUTYCOL ej= CUTICURA (samme værk, side 189)  

     LEGACY ej= LEGATION  (samme værk, side 194)  

     RODEO ej= RODIER     (Patentankenævnets afgørelse i sagen  

                          V 7/88: indsigelse mod RODEO på grundlag  

                          af RODIER afvist af Direktoratet: selv om  

                          der er en vis visuel lighed mellem de to  

                          mærker, er de ikke forvekslelige, idet  

                          udtalen og associationerne (på grund af  

                          RODEOs kendte betydning) er meget  

                          forskellige. Stadfæstet af Ankenævnet i  

                          henhold til Direktoratets grunde).  

Hvad ovenfor er anført om forholdet mellem ordmærkerne ELANIQ og ELANCYL gælder så meget desto mere i forholdet mellem ordmærket ELANIQ og figurmærket ELANCYL MP 24: omend mærkedelen MP 24 ikke i sig selv har tilstrækkelig særpræg til registrering, må den dog influere på forvekslelighedsbedømmelsen, jvf. afgørelsen ISODERM TTS ej= ISORDIL (tillægget til Rigmor Carlsens ovennævnte værk, side 79, hvor det i bemærkningen til afgørelsen siges: »uanset bogstaverne TTS ikke i sig selv har tilstrækkelig særpræg, kan der ikke ved en helhedsbedømmelse af mærkernes forvekslelighed ganske bortses fra disse«).

Hertil kommer, at ordet ELANCYL kun er en blandt flere af de distinktive bestanddele i dette indsigermærke: de øvrige bestanddele er mærkets farve og diagonalt inddelte paknings-ornament.

Endelig skal vi henvise til, at den svenske patentmyndighed har tilsidesat indsigers svenske indsigelse mod ELANIQ-mærket, jvf. vedlagte kopi.

På baggrund af ovenstående anmoder vi Direktoratet om at tilsidesætte den nedlagte indsigelse.'

Klageren udtalte i skrivelse af 24. februar 1994:

»Jeg henviser til indlæg dateret 2. februar 1994 og 17. februar 1994 indleveret på vegne Migros-Genossenschafts-Bund og kan oplyse, at jeg først nu har fået meddelelse om, at forhandlingerne mellem parterne er indstillet, da de ikke kunne opnå enighed.

Jeg skal derfor på vegne mine klienter Pierre Fabre Cosmetique tillade mig at begrunde den nedlagte indsigelse mod VR 4113/1993. Indsigelsen fastholdes, idet det gøres gældende, at ELANIQ er forveksleligt med mine klienters mærker VR 2689/1987 ELANCYL og VR 7148/1990 ELANCYL MP 24 (fig.).

Modparten har i sit indlæg af 2. februar 1994 gjort gældende, at direktoratet kun finder to trestavelsesmærker forvekslelige, hvis de har mindst to stavelser tilfælles. Dette er ikke helt korrekt, idet jeg kan henvise til følgende afgørelser fra praksis: VA 2122/1977 BORTA VAC = VR 2963/1969 BATRE VAC Antallet af bogstaver og stavelser var afgørende, VR 2189/1974 CHEMVIRON = VR 1692/1965 CHEMETRON Ingen kommentarer, VA 0400/1972 DESURIN = VR 2055/1960 DESERTIL Ingen kommentarer, VA 4143/1972 KICHER RY = VR 1732/1970 KIRSEBER RY Ingen kommentarer, VR 2478/1975 NETAGEN = VR 0704/1949 NESTARGEL Den visuelle lighed afgørende uagtet forskellig udtale af både E og A, VA 2135/1971 QUIADON = VR 0491/1963 QUIESCON Vokalen efter fælles forstavelse samt samme slutbogstaver afgørende, VR 0171/1973 VIREL LA = VR 1187/1970 VIBEL LA Ingen kommentarer.

Disse eksempler dokumenterer, at direktoratets praksis følger de retningslinier i Rigmor Carlsens Varemærker - Registreringspraksis s. 54, hvor det fremhæves, at mærkernes visuelle billede har overvægt, og at der ikke er nogen faste kriterier med hensyn til, hvor mange identiske stavelser, der kræves.

Visuelt ligger de her omhandlede mærker meget tæt ELANCYL ELANIQ

Dette skyldes ikke mindst, at de første fire bogstaver er identiske, og der er derfor for forbrugeren grund til at antage, at der er en forbindelse mellem de to mærker, jfr. varemærkelovens § 15, stk. 1, nr. 2.

Modpartens påstand om udtalen af A'et i ELANCYL overfor ELANIQ bestrides. På dansk er det ikke naturligt at lave en ng-lyd, når der ikke er et g, og A'et udtales derfor på dansk ens i begge mærker, nemlig som i man. Dette betyder, at mærkerne auditivt begynder på samme måde, og det må derfor antages, at den flygtige forbruger let vil kunne forveksle de to mærker.

Med hensyn til mærkernes begrebsindhold, er der intet belæg for, at -CYL giver klare associationer til lægemidler som påstået af modparten. Endelsen -YL bruges derimod til at navngive kemiske forbindelser, nemlig alkyler, jfr. vedlagte s. 105 fra Organisk kemi. CYL vil udenfor lægemiddelbranchen give associationer til cylinder, jfr. vedlagte s. 161 fra Klinisk Ordbog.

Iøvrigt vedrører varekollisionen »kosmetik etc.« i klasse 3 og ikke »lægemidler« i klasse 5, hvorfor modpartens henvisning til, hvilke associationer fagfolk indenfor medicinalbranchen får, forekommer irrelevant under hensyn til den gruppe forbrugere, der køber kosmetik, sæbe etc.

Begrebsmæssigt ligner de to mærker hinanden derimod ved ordet ELAN, der er et udbrud til at beskrive begejstring, fart, jfr. vedlagte s. 222 fra Nudansk Ordbog.

Slutteligt gøres det gældende, at de svenske myndigheders afgørelse i samme sag ikke kan være afgørende for sagen i Danmark, og jeg kan desuden oplyse, at afgørelsen i Sverige er blevet anket. Jeg henstiller på grundlag af det ovenfor anførte, at VR 4113/1993 ELANIQ afvises fra endelig registrering.'

I skrivelse af 7. april 1994 fremførte mærkeindehaveren følgende:

»I sidste afsnit på side 1 samt på hele side 2 argumenterer indsiger imod vor påstand om, at Direktoratet kun finder to trestavelsesmærker forvekslelige, hvis de har mindst to stavelser til fælles. I denne forbindelse henviser indsiger til Direktoratspraksis, som fraviger denne regel. Hertil skal vi anføre, at den nævnte regel (at to trestavelsesmærker er forvekslelige, hvis de har mindst to stavelser til fælles) må betragtes som hovedreglen, der er udarbejdet i den praksis, som har udviklet sig siden Rigmor Carlsens bog, Varemærker - Registreringspraksis, udkom i 1980: reglen er bl.a. blevet nævnt i Direktoratets materiale fra et kursus angående forvekslelighed 3. november 1992 (kopi vedlagt). At denne hovedregel i særlige tilfælde kan fraviges, skal vi naturligvis ikke bestride. Nederst på side 2 henviser indsiger til Rigmor Carlsens nævnte værk, side 54, som tages til indtægt for, at mærkernes visuelle billede har overvægt. Vi gør imidlertid gældende, at praksis, takket være Ankenævnets praksis, har ændret sig siden Rigmor Carlsens bog, hvilket f.eks. fremgår af følgende nyere afgørelser: VR 00.874 1991 BALANCE 53 VR 00.797 1979 og VR 00.559 1986 NEW BALANCE V6/90 PRIX ej= GRAND PRIX V3/93 IDEA ej= IKEA: sidstnævnte ankenævnsafgørelse ændrer den direktoratspraksis, som er refereret side 193 i Rigmor Carlsens nævnte værk IDEA = IKEA.

V53/92 FREEPORT ej= FREEMONT: i sin begrundelse udtalte Ankenævnet: »Varemærkerne FREEPORT og FREEMONT findes efter en helhedsvurdering hverken auditivt, visuelt eller associationsmæssigt forvekslelige.(...)»

De nævnte afgørelser viser klart, at den begrebsmæssige og auditive lighed efter nuværende praksis har mindst lige så stor vægt som den visuelle lighed mellem mærkerne.

Øverst på side 3 i sit indlæg hævder indsiger, at de her omhandlede mærker ligger meget tæt på hinanden, og at der derfor er grund for forbrugeren til at antage, at der er forbindelse mellem de to mærker, jvf. Varemærkelovens § 15, stk. 1, nr. 2. Vi gør fortsat gældende, at de to mærker ikke ligger visuelt tæt på hinanden, samt at dette ikke mindst skyldes de visuelt, auditivt og associationsmæssigt vidt forskellige endelser. Indsigers påstand om, at forbrugeren vil antage, at der er en forbindelse mellem de to mærker, må forudsætte, at forbrugeren skulle tro, at den, der markedsfører de pågældende produkter, går ud fra grundstammen ELAN, hvortil føjes forskellige endelser såsom CYL og IQ. Det er imidlertid ganske virkelighedsfjernt at forestille sig, at forbrugeren skulle ræsonnere således: mens indsigermærket, som tidligere nævnt, naturligt deles op i E LAN CYL, opdeles det angrebne mærke naturligt i E LA NIQ. At det forholder sig således, skyldes dels at gennemsnitsdanskeren næppe kender ordet ELAN (selvom det findes i Nudansk Ordbog!), dels at de to her omhandlede mærker, som tidligere nævnt, naturligt vil blive udtalt henholdsvis (ela'nik) og (elang'syl). Udtalen af sidstnævnte ord er ganske naturlig på baggrund af udtalen af ord som BALANCERE, KORRESPONDENCE, KOMPETENCE, KONKURRENCE, AVANCE og TRANCE .

Auditivt begynder de to mærker altså på vidt forskellig måde, hvorfor selv »den flygtige forbruger« vil have meget svært ved at forveksle de to mærker. I øvrigt er der ingen grund til at tro, at købere til de her omhandlede varer skulle være »flygtige«: de omhandlede varer er kosmetik og lignende, som efter almindelig erfaring udvælges og omgås med megen omhu og alvor.

Indsiger hævder under henvisning til Klinisk Ordbog, at stavelsen CYL uden for lægemiddelbranchen vil give associationer til cylinder. Henvisningen til Klinisk Ordbog er imidlertid helt irrelevant, idet talen i den foreliggende sag er som -CYL som endelse , ikke som selvstændigt ord eller forkortelse. Endvidere anfører indsiger, at -YL bruges til at navngive alkyler, hvilket vi ikke vil bestride. Vi gør derimod gældende, at kunderne til de her omhandlede varer, kosmetik, sæbe osv., dvs. almindelige forbrugere, vil opfatte ord, der ender på -CYL, som navn på et lægemiddel eller et kemikalium. At indsigermærket ender på -YL skyldes formentlig, at det rent faktisk er varemærket for et lægemiddel, jvf. at registreringen omfatter farmaceutiske præparater i klasse 5. Vor påstand om, at endelsen -YL vil associere til lægemidler, kan vi (ud over de mærker, som var nævnt på den computerudskrift, som ledsagede vor skrivelse til Direktoratet af 2. februar 1994) underbygge ved at henvise til følgende lægemiddelbetegnelser (varemærker eller generiske navne) fra Lægemiddelkataloget:

  

     ALBYL            KOFFEOTYL  

     BRICANYL         KRESYL  

     CENTYL           LACTOBYL  

     CODYL            LAMORYL  

     CYCLOGYL         MAGNYL  

     DEXTOKOFERYL     MYDRIACYL  

     FENTANYL         PARADRYL  

     FLAGYL           PECTYL  

     GLOBENTYL        PENTREXYL  

     GLYOKTYL         PEFARYL  

     IDOTYL           PIPORTYL  

     KALCATYL         PIREXYL  

     KAPACETYL        PODOSALICYL  

     KLIANYL          PREGNYL  

     KLORÆTYL         PRONESTYL  

     KODIKALCATYL     REUMYL  

     KODIMAGNYL       RONTYL  

     KOFFAZYL         SALICYL  

                      SKOPYL  

(Om ønsket kan vi indsende kopi af de relevante sider i Lægemiddelkataloget). Mens indsigermærket således associerer til kemi og/eller lægemidler, leder det angrebne mærke tanken i retning af noget elegant og fransk.

Til sidste afsnit, side 3, i indsigers indlæg skal vi endnu en gang fremføre den påstand, at gennemsnitsdanskeren ikke kender ordet ELAN, hvorfor de to mærker ikke ligner hinanden begrebsmæssigt.

Hvad angår betydningen af den tilsvarende svenske afgørelse: den svenske varemærkemyndighed finder oftere to mærker forvekslelige, end Direktoratet gør. På baggrund af det svenske Patentverks afgørelse gående ud på, at ELANIQ ikke er forveksleligt med ELANCYL, bør Direktoratet så meget desto mere statuere manglende forvekslelighed mellem de to mærker.

Vi anmoder endnu en gang Direktoratet om at tilsidesætte indsigelsen.'

Patentdirektoratet traf afgørelse i sagen den 4. maj 1994 og afviste indsigelsen med følgende begrundelse:

»To varemærker er forvekslelige i henhold til varemærkelovens § 15, stk. 1, jvf. § 4, stk. 1, når der foreligger mærkelighed og varesammenfald.

Der foreligger sammenfald af varer omfattet af indsigers mærker og det netop registrerede mærke. Det er derimod direktoratets opfattelse, at mærkelighed ikke er til stede.

Indsigers mærker og det nu registrerede mærke indledes med de samme 4 bogstaver, og mærkerne består alle af eller indeholder tre-stavelsesord. Imidlertid har mærkerne alene første stavelse bestående af bogstavet E fælles, og mærkernes sidste stavelse -CYL henholdsvis -NIQ adskiller sig væsentligt fra hinanden. Det tillægges i den forbindelse betydning, at det nu registrerede mærke afsluttes med det for dansk sprogbrug noget specielle bogstav Q. Hertil kan føjes, at der efter direktoratets opfattelse ikke foreligger begrebsmæssig lighed mellem mærkerne, idet betydningen af ordet ELAN ikke anses for almindelig kendt.

Direktoratet finder på denne baggrund ikke, at mærkerne i deres helhed ligner hinanden i et sådant omfang, at risiko for forveksling er til stede, herunder at der kan antages at være en forbindelse mellem mærkerne.«

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 30. juni 1994 indbragt for Patentankenævnet med påstand om, at registreringen VR 4113 ELANIQ erklæres ugyldig.

I ankebegrundelsen skriver klageren:

»Det påstås, at VR 4113/1983 ELANIQ er forveksleligt med mine klienters mærker VR 2689/1987 ELANCYL og VR 7148/1990 ELANCYL MP24. Som det fremgår af registerudskrifterne af de tre mærker (bilag 2) er der tale om mærker, der omfatter de samme varer i klasse 3, for VR 2689/1987 ELANCYL's vedkommende endog en noget større gruppe varer, nemlig visse varer i klasserne 5 og 10. Jeg kan oplyse, at mærkerne ELANCYL og ELANIQ desuden bruges for stort set samme type varer. Som det fremgår af bilag 3 anvendes ELANCYL bl.a. for en creme og en sæbe, der hjælper mod cellulitis (appelsinhud), dvs. hud- og kropsplejepræparater. Det samme bruges ELANIQ allerede for i Danmark, jf. bilag 4, der er en kopi af s. 109 fra månedsmagasinet Damernes Verden januar eller februar 1994. ELANCYL har været brugt i Danmark siden midten af 1980.

Efter mine klienters og min opfattelse er den visuelle lighed mellem ELANCYL og ELANIQ så stor, at der er en meget alvorlig risiko for forveksling, både fordi de ligger meget tæt på hinanden ELANCYL ELANIQ

og fordi de konkret anvendes for samme vareområde, nemlig hud- og kropspleje til kvinder. Der henvises iøvrigt til Varemærkelovens § 15.

Desuden gøres det gældende, at det må kunne konkluderes, at praksis vedrørende forvekslelighed mellem 2 mærker, der består af 3 stavelser er uklar, og henvisninger til tidligere afgørelser har derfor ikke meget formål. Ej heller ansøgers henvisning til kursusmateriale fra Patentdirektoratet kan bruges, idet sådant materiale primært må anses for at være rettesnor eller et hjælpemiddel. Praksis viser imidlertid, at hver enkelt sag vurderes hver for sig, hvorfor den af ansøger skitserede hovedregel da også fraviges.

På grund af mærkernes visuelle lighed og på grund af at mærkerne bruges for samme varer, skal jeg således påstå VR 4113/1993 ELANIQ afvist fra registrering.«

Mærkeindehaveren har ved skrivelse af 4. oktober 1994 nedlagt påstand om stadfæstelse af direktoratets afgørelse og anført:

»Klageren gør gældende (klageskrivelsens side 1, 2. afsnit, 3. og 4. sætning), at det angrebne mærke og klagers mærker anvendes for »stort set samme type varer«. Dette er urigtigt. Som det fremgår af bilag 3 til klageskrivelsen, bruges ELANCYL for et slankende middel. Som det fremgår af vedlagte kopier af emballager til ELANIQ, har sidstnævnte produkt intet med slankemidler at gøre.

Om mærke-ligheden skal vi anfører følgende: Klager har over for Direktoratet gjort gældende, at såvel det angrebne mærke som indsigermærkerne indeholder ordet ELAN. Som nævnt af Direktoratet i sin afgørelse er dette uden betydning, da betydningen af ordet ELAN ikke anses for almindeligt kendt. Hertil skal vi føje, at ordet ELAN næppe kan have særpræg for (i hvert fald flere af) de her omhandlede varearter, hvis virkning netop er at fremkalde »elan« hos brugeren.

I sidste linie, side 1, af klageskrivelsen hævder klageren, at mærket ELANCYL har været brugt i Danmark siden midten af 1980. Da sådan brug ikke ses at være dokumenteret, kan påstanden om brug ikke tillægges vægt.'

Klageren har i skrivelse af 13. december 1994 anført følgende:

»Det er ikke helt korrekt, at ELANCYL bruges for et »slankende middel«, som fremført i dette brev. Jeg henviser i den forbindelse til bilag 3, indleveret med klagen, dateret den 30. juni 1994 og vedlægger som supplement hertil en nærmere beskrivelse af de varer, der sælges under mærket ELANCYL. Som det fremgår er der tale om »creme og sæbe«, samt en »massagehandske«. Disse produkter, især »cremen og sæben« har på ingen måde en slankende virkning, men en opstrammende virkning og varerne falder imidlertid ind under kosmetiske produkter, hvorfor varesammenfald mellem disse varer og de varer ELANIQ bruges for er utvivlsom.'

Mærkeindehaveren har med skrivelse af 8. februar 1995 fremsendt en kopi af afgørelse af 9. december 1994 ved den svenske ankeinstans, hvori Patentbesvarsretten stadfæster Patentverkets afgørelse, at registrering af varemærket ELANIQ ikke skal afslås.

Hertil har klageren i skrivelse af 22. februar 1995 bemærket følgende:

»Jeg henviser til modpartens indlæg af 8. februar 1995 og skal i den anledning anmode om, at den fremsendte svenske afgørelse ikke tillægges afgørende vægt ved bedømmelsen af nærværende sag, idet det må være dansk praksis, der lægges til grund.

Samtidig bemærkes det, at svensk praksis traditionelt er strengere ved bedømmelsen af forvekslelighed end dansk.«

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 29. februar 1996.

For indsiger (klager) mødte varemærkeagent Claus Hyllinge.

For mærkeindehaver mødte cand.jur. Jens Dam.

Klageren anførte navnlig, at der er vareidentitet, således at spørgsmålet alene er forvekslelighed, og at der er en betydelig visuel, men også auditiv og suggestiv overlapning mellem mærkerne. Forbrugerens udviskede erindringsbillede øger risikoen for forveksling.

Mærkeindehaver har henvist til de skriftlige indlæg og Direktoratets begrundelse. Udtalen af de to mærker er meget forskellig, og der er betydelige synsmæssige forskelle, herunder anvendelsen af det sjældne bogstav Q. Den aktuelle kundekreds vil endvidere have en betydelig varemærkebevidsthed.

Ankenævnet skal udtale:

Nævnet kan tiltræde Direktoratets begrundelse for ikke at tage indsigelsen til følge, og det for Ankenævnet anførte findes ikke at kunne føre til andet resulat. Herefter bestemmes: Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Grønning-Nielsen Hans Chr. Thomsen J.C. Warnich-Hansen

Officielle noter

Indsigelsessag