Senere ændringer til afgørelsen
Resume

LÅN TIL KØB AF MØBLER VAR OMFATTET AF KREDITKØBSLOVENS § 1, STK. 2, NR. 2 (»OPRINDELIGT TREPARTSFORHOLD«). OPLYSNINGSPLIGTEN EFTER KREDITKØBSLOVENS § 8, STK. 1, NR. 3 VAR IKKE OPFYLDT, MEN FORBRUGEREN HAVDE PÅ GRUND AF SIN PASSIVITET AFSKÅRET SIG FRA AT KRÆVE KREDITOMKOSTNINGERNE NEDSAT EFTER BESTEMMELSERNE I KREDITKØBSLOVENS § 28, STK.1.*)

Den fulde tekst

LÅN TIL KØB AF MØBLER. KREDITKØB.PASSIVITET.*)


I OKTOBER 1988 OPTOG EN FORBRUGER ET LÅN PÅ 14.000 KR. TIL KØB AF MØBLER. IFØLGE LÅNEDOKUMENTET SKULLE LÅNET AFVIKLES MED MÅNEDLIGE YDELSER 53 435 KR. I CA. 60 MÅNEDER. I JUNI 1991 INDFRIEDE FORBRUGEREN LÅNET MED 12.120 KR. PÅ DETTE TIDSPUNKT VAR DER FORINDEN VIA PBS BETALT 29 RATER, I ALT 12.615 KR.

FORBRUGEREN KUNNE IKKE FORSTÅ OPGØRELSEN. EFTER AT HAVE FORETAGET FORSKELLIGE UDREGNINGER OG GENNEMGÅET BETALINGERNE MED DEN FORRETNING, DER SOLGTE MØBLERNE, RETTEDE HAN I MARTS MÅNED 1992 HENVENDELSE TIL FINANSIERINGSSELSKABET, DER SVAREDE, AT OPGØRELSEN VAR KORREKT.

PÅ FORBRUGERSTYRELSENS FORESPØRGSEL OPLYSTE KLAGEREN, AT SÆLGEREN AF MØBLERNE I SIN TID HAVDE SØRGET FOR, AT KØBET BLEV FINANCIERET GENNEM DET PÅGÆLDENDE FINASIERINGSSELSKAB. UNDER SAGENS BEHANDLING BLEV DET OPLYST, AT ET NUMMER, DER VAR ANFØRT I LÅNEANSØGNINGEN, VAR DEN PÅGÆLDENDE FORRETNINGS MEDLEMSNUMMER HOS FINANSIERINGSSELSKABET. ET SÅDANT NUMMER HAVDE SELSKABET GIVET TIL ALLE DE FORRETNINGER, DER HAVDE UNDERSKREVET EN SAMARBEJDSAFTALE MED SELSKABET.

PÅ DENNE BAGGRUND FANDT NÆVNET, AT DER HAVDE FORELIGGET ET KØB PÅ KREDIT OMFATTET AF DEN DAGÆLDENDE KREDITKØBSLOVS § 1, STK. 2, NR. 2. KLAGEREN HAVDE IKKE VED KØBET MODTAGET OPLYSNINGER OM KREDITOMKOSTNINGERNE ANGIVET SOM ET SAMLET BELØB, SOM FORESKREVET I DEN DAGÆLDENDE § 8, STK. 1, NR. 3 OG STK. 2. EFTER LOVENS § 38, STK. 1, HAVDE KLAGEREN DERFOR ALENE HAFT PLIGT TIL AT BETALE KONTANTPRISEN FOR MØBLERNE SAMT EN ÅRLIG RENTE SVARENDE TIL NATIONALBANKENS DISKONTO MED TILLÆG PÅ 6 (NU 5) PROCENT.

TRE NÆVNSMEDLEMMER FANDT IMIDLERTID, AT KLAGEREN, DER FØRST REAGEREDE 31/2 ÅR EFTER LÅNEAFTALENS INDGÅELSE OG KNAPT 10 MÅNEDER EFTER RESTGÆLDENS INDFRIELSE, VED DEN UDVISTE PASSIVITET HAVDE AFSKÅRET SIG FRA AT KRÆVE DE FOR MEGET BETALTE KREDITOMKOSTNINGER TILBAGE. NÆVNSMEDLEMMERNE LAGDE I DENNE FORBINDELSE VÆGT PÅ, AT LÅNET, SOM LÅNGIVEREN HAVDE OPFATTET SOM ET FRITSTÅENDE LÅN, LØBENDE VAR BLEVET AFDRAGET MOD FREMSENDELSEN AF KONTOUDTOG INDTIL KLAGEREN, DER UDEN FORBEHOLD HAVDE INDFRIET RESTGÆLDEN I HENHOLD TIL OPGØRELSEN. LÅNGIVEREN MÅTTE HEREFTER ANSES FOR MED FØJE AT HAVE INDRETTET SIG PÅ, AT PARTERNES MELLEMVÆRENDE VAR ENDELIGT AFVIKLET.

TO NÆVNSMEDLEMMER FANDT IKKE, AT KLAGEREN BURDE VÆRE AFSKÅRET FRA TILBAGEBETALINGSKRAVET. LÅNEAFTALEN INDEHOLDT HVERKEN OPLYSNINGER OM DE SAMLEDE KREDITKOMKOSTNINGER ELLER STØRRELSEN AF DEN MÅNEDLIGE RENTE, IDET DET ALENE VAR OPLYST, AT RENTER OG GEBYR BLEV BEREGNET EFTER FINANSIERINGSSELSKABETS TIL ENHVER TID GÆLDENDE SATSER. DISSE NÆVNSMEDLEMMER FANDT DERFOR, AT KLAGERENS MULIGHEDER FOR AT BEDØMME KREDITAFTALEN HAVDE VÆRET SÅ DÅRLIGE, AT DET VAR FORSTÅELIGT, AT HAN FØRST EFTER INDFRIELSEN OG EN EFTERFØLGENDE BISTAND FRA SÆLGEREN OG DENNES REVISOR HAVDE FUNDET GRUNDLAG FOR AT PROTESTERE MOD TILSKRIVNINGEN AF KREDITOMKOSTNINGERNE.

Officielle noter

*) AFGØRELSEN ER GENGIVET I FORBRUGERSTYRELSENS JURIDISKE ÅRBOG 1993, SIDE ...