Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume

Patentankenævnet omstødte Patentdirektoratets afgørelse efter indsigelse, hvorefter der kunne meddeles patent efter en ændring af patentbeskrivelse og -krav. Ankenævnet fandt, at det ansøgte patent manglede opfindelseshøjde.

Den fulde tekst

Ansøgning om patent på en jordbearbejdningsmaskine med flere rotorer afslået.


År 1996, 26. januar afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Grønbæk, Herborg, Holm)

følgende

  

                                       KENDELSE  

 i sagen j.nr. P 32/92:                Klage fra  

                                       Amazonen-Werke GH.  

                                       Dreyer GmbH. & Co. KG,  

                                       Tyskland,  

                                       v/Chas. Hude A/S  

                                           over  

                                       Patentdirektoratets afgørelse  

                                       af 19. oktober 1992 af patent-  

                                       ansøgning nr. 3692 1976 for  

                                       C. van der Lely N.V.,  

                                       Holland,  

                                       v/Dansk Patent Kontor A/S.  

Den 21. november 1988 fremlagdes under nr. 154461 B en den 16. august 1976 indleveret ansøgning om patent på en jordbearbejdningsmaskine med flere rotorer.

De fremlagte krav lød således:

»1. Jordbearbejdningsmaskine med flere værktøjsrotorer (12), der er beliggende i en på tværs af maskinens køreretning (A) forløbende række og har værktøjer (24), hvis omløbsbaner overlapper hinanden, idet der bag rotorrækken (12) er anbragt en slæberulle (51), kendetegnet ved, at der bag værktøjsrotorernes (12) overlapningsområder og foran slæberullen (519 er anbragt mindst en fordeler (61) til sideværts forskydning af jorden.

2. Jordbearbejdningsmaskine ifølge krav 1, kendetegnet ved, at fordeleren (61) er højdeindstillelig.

3. Jordbearbejdningsmaskine ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at fordeleren (61) har en arbejdsflade, der strækker sig på tværs af køreretningen (A).«

Klageren nedlagde ved skrivelse af 21. februar 1989 indsigelse mod udstedelse af patent med følgende begrundelse:

»....Den omhandlede patentansøgning angår ifølge fremlæggelsesskriftet en

jordbearbejdningsmaskine med flere værktøjsrotorer 12, der er beliggende i en på tværs af maskinens køreretning A forløbende række og har værktøjer 24, hvis omløbsbaner overlapper hinanden, idet der bag rotorrækken 12 er anbragt en slæberulle 51.

En sådan maskine indebærer ifølge fremlæggelsesskriftets side 1 et sådant samvirke mellem værktøjsrotorerne og slæberullen, at jorden sønderdeles tilstrækkeligt og fordeles jævnt. På meget tunge jorder kan der dog under fugtige forhold ske, at det nævnte samvirke mellem værktøjsrotorerne og slæberullen ikke er tilstrækkeligt til at frembringe den tilstræbte sønderdeling af jorden og dennes fordeling.

Ifølge fremlæggelsesskriftet er det derfor opfindelsens formål at anvise udformningen af en maskine af den nævnte art, hvis ønskede funktion også kan opretholdes under de beskrevne forhold.

Dette opnås ifølge fremlæggelsesskriftets krav 1, ved, at maskinen er ejendommelig ved:

At der bag værktøjsrotorernes 12 overlapningsområder og foran slæberullen 51 er anbragt mindst en fordeler 61 til sideværts forskydning af jorden.

Dette skulle indebære at den jord, som af rotorerne flyttes bagud, opfanges af fordelerne og under yderligere sønderdeling fordeles sideværts på en sådan måde, at når slæberullen når hen til denne jord, er den tilstrækkeligt bearbejdet til opnåelse af det ønskede resultat.

Fra tysk offentliggørelsesskrift nr. 19 27 422, hvoraf der er vedlagt kopi, kendes en jordbearbejdningsmaskine med en række ved siden af hinanden anbragte værktøjsrotorer 3, 4, (se fig. 3), som har indbyrdes overlappende omløbsbaner. Bag rotorrækken findes en slæberulle, der er omtalt som en trykrulle 15.

Tysk offentliggørelsesskrift nr. 19 27 422 angår således en maskine med samme træk som maskinen ifølge indledningen i fremlæggelsesskriftets krav 1.

Formålet med den fra det tyske offentliggørelsesskrift kendte maskine er ifølge skriftets side 1, første afsnit at forbedre regelmæssigheden ved overfladen af det bearbejdede område ved hjælp af den pågældende maskine.

Til løsning af dette problem foreslås der i det tyske offentliggørelsesskrift en jordfordelende udjævningsindretning, som består af tænder 18, 18A, 18B, som også kan erstattes af flere pladeformede stykker (se side 4, andet sidste afsnit), og som fordeler jorden (se side 4, linie 12-14).

Det tyske offentliggørelsesskrift nr. 19 27 422 ligger således nærmere den jordbearbejdningsmaskine, der er defineret i fremlæggelsesskriftets krav 1, end den ved formuleringen af krav 1 antydede grundlæggende kendte teknik. Ved en korrekt afgrænsning over for det nævnte tyske offentliggørelsesskrift vil det eneste nye træk ved jordbearbejdningsmaskinen ifølge fremlæggelsesskriftet være, at den eller de jordforskydende fordelere er anbragt imellem rækken af værktøjsrotorer og slæberullen.

Dette træk kan imidlertid ikke ses at udgøre nogen opfinderisk foranstaltning.

Både i fremlæggelsesskriftet og i det tyske offentliggørelsesskrift nr. 19 27 422 drejer det sig om en forbedring af udjævningen af såbedsoverfladen.

Ifølge det tyske offentliggørelsesskrift løses dette problem ved, at den jord, der rives fremad i kørselsretningen, fordeles ved hjælp af den af tænder eller plader dannede udjævningsindretning.

Hvis fagmanden nu konstaterer, at såbedsoverfladens jævnhed trods de foran bearbejdningsværktøjerne værende fordelere også påvirkes af den i store mængder bagudflyttede jord (jævnfør side 1, linie 21-26), er det ikke nødvendigt med nogen opfinderisk intuition for at anbringe en række jordudjævnende fordelere bagved værktøjsrotorerne, dvs. mellem rotorrækken og slæberullen, ud over de foran værktøjsrotorerne værende fordelere. En sådan foranstaltning resulterer ikke i nogen overraskende virkning.

Jordbearbejdningsmaskinen ifølge fremlæggelsesskriftets krav 1 udviser således ikke nogen opfindelseshøjde i forhold til det tyske offentliggørelsesskrift. I øvrigt er der heller ingen principielle vanskeligheder ved at anbringe sådanne jordudjævningsfordelere imellem roterende værktøjer og slæbe- rullen på en jordbearbejdningsmaskine, som er forsynet med sådanne. Dette fremgår af tysk offentliggørelsesskrift nr. 21 32 626, som vedlægges i kopi. Her er der imellem den som udglatningsrulle betegnede rulle 20 og en pulveriseringsrulle 6 anbragt en planerende udglatningsskinne 21 (se side 7, linie 5 i dette offentliggørelsesskrift), som uden tvivl virker som fordeler. Fra dette tyske offentliggørelsesskrift kendes det i den kendetegnende del af fremlæggelsesskriftets krav 1 angivne, medens der kun i forhold til krav 1's indledning foreligger den forskel, at pulveriseringsværktøjerne i det tyske offentliggørelsesskrift nr. 21 32 676 roterer om vandrette akser, medens værktøjsrotorerne ifølge fremlæggelsesskriftet skal være anbragt i en række ved siden af hinanden.

Ved en overføring af læren fra tysk offentliggørelsesskrift nr. 21 32 676 til en kendt jordbearbejdningsmaskine af den i fremlæggelsesskriftet omhandlede type, når fagmanden derfor også her uden nogen opfinderisk indsats frem til en jordbearbejdningsmaskine med samtlige de i krav 1 angivne træk. Set i forhold til det tyske offentliggørelsesskrift nr. 21 32 676 udviser krav 1 derfor heller ikke nogen opfindelseshøjde.

Også tysk offentliggørelsesskrift nr. 17 57 038, som er vedlagt i kopi, viser, at det længe har været kendt at forsyne en jordbearbejdningsmaskine, som har en række ved siden af hinanden anbragte værktøjsrotorer, med udjævningsværktøjer eller fordelingsværktøjer, som anbringes bag ved værktøjsrotorerne set i køreretningen (jævnfør slæden 31A).

Det i krav 2 angivne træk er også kendt fra tysk offentliggørelsesskrift nr. 19 27 422, idet tænderne 18 er højdeindstillelige på et stativ 1 ved hjælp af klemskruer 21 (se fig. 3). Idet tænderne 18 kan erstattes af pladeformede stykker eller af et bøjeligt materiale bestående af klapper, er det i krav 3 angivne træk også kendt fra det tyske offentliggørelsesskrift. Det sidstnævnte træk er i øvrigt også kendt fra de tilsvarende dele i de to øvrige oven for omtalte tyske offentliggørelsesskrifter nr. 21 32 676 og 17 57 038.

Jeg anmoder derfor Patentdirektoratet om at ansøgningen må blive afslået i sit fulde omfang.«

Ansøgeren imødegik ved skrivelse af 17. august 1989 indsigelsen og udtalte:

»1. Allerede ved en første gennemgang af de modholdte skrifter fremgår det, at indsigeren ignorerer opfindelsens væsentligste ideindhold, der som forudsætning har en jordbearbejdningsmaskine af en ganske bestemt udformning. Ingen af de fremdragne skrifter viser nemlig en jordbearbejdningsmaskine med en værktøjsrotorrække og en bag denne anbragt slæberulle, hvor der mellem værktøjsrotor-rækken og slæberullen er anbragt en indretning med en eller anden funktion, uanset hvilken.

2. En jordbearbejdningsmaskine med værktøjsrotorer anbragt i en række - hvad der i mellemtiden har fået betegnelsen »rotorharve« - således som nærmere defineret i krav 1's indledning, løsner og opsmuldrer jorden ved hjælp af de vandret omløbende værktøjer på værktøjsrotorerne, der er drejelige om lodrette akser. Slæberullen tjener til dybdeføring og desuden til efter-opsmuldring og en fornyet sammenpakning af den løsnede jord.

3. For det problem, der ligger til grund for opfindelsen, er det således ikke - som indsigeren tilsyneladende mener - af principiel betydning, hvorvidt arbejdsresultatet kan forbedres ved hjælp af en foran rotorerne anbragt indretning, eftersom sådanne indretninger alene på grund af sin relative beliggenhed i maskinen kun er i stand til at udføre en forud-udjævning af den ikke bearbejde jord og en fordeling af større klumper, og som først skal opsmuldres af rotorværktøjerne. Den teknik, der kendes fra det af indsigeren fremdragne DE-offentliggørelsesskrift nr. 1.927.422, hvorfra der kendes fordelertænder, der er anbragt foran rotorerne, har med hensyn til formål og midler derfor ikke mere til fælles med teknikken ifølge nærværende ansøgning end det stade af teknikken, der fremgår af krav 1's indledning. Desuden beskæftiger opfindelsen ifølge nærværende ansøgning sig med strukturen og bevægelsesforløbene i jorden i det område, der ligger bag rotorernes fælles aksialplan.

4. Opfindelsen er baseret på den erkendelse, at jorden efter den slag-sønderdeling, der sker i rotorernes forreste område, først lægger sig som opsmuldret jord mellem rotorerne og her holdes i bevægelse, og forlader arbejdsområdet for de parvis bagud omløbende rotorer i en næsten horisontal bevægelse tangentielt på omløbsbanerne, dvs. med en nærmest vifteformet udbredning bagud. Denne jord bliver tildels grebet af slæberullen, og bliver i sin helhed overrullet af denne, hvorved jorden sammenpakkes på ny. Det således klargjorte såbed er i reglen jævnt, men dersom større mængder opsmuldret jord aflægges bagud, hvad der afhænger af arbejdsdybden og jordens beskaffenhed, så kan den vifteformede udbredning føre til en uregelmæssig fordeling over maskinens samlede bredde, hvad der kan resultere i ujævnheder i såbedet, foruden eventueller uensartetheder i jordstrukturens tæthed. Den indretning, der ifølge krav 1's kendetegnende deler anbragt mellem rotor-rækken og slæberullen tjener til fordeling af jorden, og fungerer her som en udjævningsindretning. Dette har lige så lidt at gøre med en planering af jorden ved hjælp af pressetryk, som det har med sønderdeling af klumper ved prel- eller slagvirkning. Derfor omfatter maskinen ifølge nærværende ansøgning da heller ikke de prelplader, som i almindelighed findes på jordfræsere.

5. Til de enkelte fremdragne skrifter skal vi bemærke følgende:

5a. DE-Offentliggørelsesskrift nr. 1.757.938 omhandler en jordbearbejdningsmaskine med tandrotorer, der er anbragt i en række, idet der bag rotor-rækken er anbragt en afstryger eller slæbebjælke 31A, der glider på jorden og fungerer som planeringsbjælke. Der er ikke anbragt nogen indretning - altså heller ikke nogen slæberulle - bag denne slæbebjælke 31A. Den fordelingseffekt, som med den ifølge opfindelsen udformede jordbearbejdningsmaskine kun opnås ved samvirket med slæberullen, foreligger derfor ikke, og dette skrift indeholder da heller ikke noget, der kan lede tanken henimod en sådan anvendelse af planeringsbjælken.

5.b1. Ved den rotorharve, der er omtalt i DE-offentliggørelsesskrift

nr. 1.927.422, er der foran de fremadrettede omløbsbaner for hver to tandrotorer anbragt fordelingstænder 18 eller plader eller bøjelige klapper, dvs. i det område, hvor jorden endnu ikke er blevet opsmuldret. Fordelingstænderne, pladerne eller de bøjelige klapper skal ved en slag- eller prelvirkning opsmuldre og fordele den jord, som af rotorerne er blevet medbragt i fremadgående retning, jf. side 4, 3. afsnit i skriftet. Den jord, der på denne måde kastes eller slynges mod de nævnte organer, indeholder således klumper, som sønderdeles ved at ramme organerne. Den i skriftets beskrivelsesindledning omtalte »regelmæssighed i den bearbejdede marks overflade« forbedres således her, ved at der i maskinens forreste arbejdsområde sker et samvirke mellem rotorerne og prel- eller slag-organer, for derved at muliggøre en grundigere opsmuldring og holde det færdige såbed fri for klumper, som alene ved samvirket mellem værksrotorerne ikke kunne sønderdeles i tilstrækkelig udstrækning. Den fordelingseffekt, der opnås ved hjælp af tænderne, pladerne eller klapperne, fremkommer som følge af, at klumperne ved at ramme disse organer opløses i mindre bestanddele, hvorpå disse brudstykker medbringes i sideretningerne af de roterende værktøjer.

5b2. At anbringe sådanne fordelingstænder, plader eller klapper bag rotor-rækken ville betyde, at de blev frataget deres åbenlyse funktion og tildelt en anden, ukendt opgave. Sådant kan imidlertid ikke bedømmes som en nærliggende foranstaltning. Forudsætningen for anbringelsen af en udjævningsindretning, der fordeler jorden, mellem rotor-rækken og slæberullen er nemlig den i afsnit 4 ovenfor forklarede erkendelse vedrørende jordens struktur og bevægelse umiddelbart bag rotorerne, og tanken om at påvirke denne »jordstrømning« kan ikke udledes af overvejelser, der beskæftiger sig med opbrydningen af jorden og sønderdelingen af klumper i rotorharvens forreste arbejdsområde. Der kan således ikke på nogen måde være tale om en overført foranstaltning, hvad der også gælder med hensyn til opnåelsen af et jævnt såbed, eftersom dette er et overordnet formål for alle jordbearbejdningsmaskiner, som anvendes til klargøring af såbed.

5c1. Fra DE-offentliggørelsesskrift nr. 2.132.676 kendes en jordbearbejdningsmaskine med vandret arbejdstromle, hvor et antal knivstjerner er frit drejeligt lejret om vandrette akser. Disse jordbearbejdningsværktøjer i maskinen - som i øvrigt ikke har fået nogen betydning i praksis - skal ved tromlens rotation foretage en afrulning i eller på jorden, jf. side 1, 1. afsnit i skriftets beskrivelse. Derved skal der, alt efter knivenes anordning, opnås en stikkende eller gravende virkning af knivstjernerne, der bearbejder overfladen ved træk eller fortætning eller løsner dybere jordlag, jf. side 11, 1. afsnit. I ingen af de to tilfælde sker der nogen udpræget bevægelse af jorden, idet jordbearbejdningen derimod i stor udtrækning svarer til hvad der sker, når en stiv harve trækkes hen ad marken. Derfor har de bagved anbragte indretninger heller ikke nogen betydning ved påvirkning af en - ikke foreliggende - bagudgående bevægelse af opsmuldret jord. Udglatningsrullen 20 tjener til at sammenpresse eller fortætte jorden og til at indstille værktøjernes indgrebsdybde, op i stedet for eller i tillæg til udglatningsrullen er maskinen forsynet med den nivellerende glideskinne 21, der i øvrigt har det samme formål som udglatningsrullen, dvs., at den skal sammenpresse eller fortætte jorden, jf. side 7, 1. og 2. afsnit.

5c2. Der kræves i nærværende ansøgning ingen beskyttelse for en glideskinne, som udjævner jorden ved sit anlægstryk. En sådan planeringsskinne ville heller ikke være egnet til at fordele opsmuldret jord, som værktøjsrotorerne har lagt bag sig i vifteform, på en sådan måde, at den efterfølgende slæberulle møder denne jord ensartet fordelt over sin fulde bredde. En sådan glideskinne ville desuden kun foretage en uensartet fortætning af den jord, som rotorværktøjerne har lagt bag sig i en uensartet fordelt tilstand: dette er en virkning, som også ved de til krav 1's indledning svarende jordbearbejdningsmaskiner med rotorværk-tøjer ville optræde, når større mængder jord overrulles af slæberullen, dersom den indretning til fordeling og udjævning af jorden, der er angivet i krav 1's kendetegnende del, ikke forelå. At yderligere forstærke denne uensartede fortætning ved hjælp af en glideskinne eller planeringsskinne kan ikke føre til den i ansøgningen omhandlede opfindelse.

6. Det skulle af ovenstående afsnit 3-5c2 fremgå, at den ansøgningen omhandlede opfindelse på ansøgningens effektive indleveringsdag adskilte sig væsentligt fra, hvad der var kendt, jf. patentlovens paragraf 2, og vi må derfor henstille til Patentdirektoratet at meddele patent på den opfindelse, der er genstand for patentansøgning nr. 3692/76, således som forklaret og karakteriseret i fremlæggelsesskrift nr. 154461.'

Patentdirektoratet udtalte i skrivelse af 13. marts 1991 til ansøger følgende:

»1. Vi mener ikke, at indsigelsen mod Deres fremlæggelsesskrift 154 461 giver grund til at drage patenterbarheden af Deres opfindelse i tvivl.

Men vi mener, at DE offentliggørelsesskrift nr. 1 927 422, som indsiger har henvist til, angiver den nærmeste kendte teknik og at opfindelsen må præciseres over for dette skrift ved at krav og beskrivelse rettes som vist.

2. Ovenstående begrundes ved, at tappene 18 i DE skriftet angives at have en lignende funktion som jordfordelere 61 i Deres opfindelse, jfr. 3. afsnit, side 4 i DE skriftet.

Vi mener dog, at placeringen af fordelerne 61 må give en anden virkning end den, som opnås ved tappene 18....«

Ansøger fremsendte herefter med skrivelse af 5. september 1991 en ændret beskrivelse med krav, der lød som følger:

»1. Jordbearbejdningsmaskine med flere værktøjsrotorer (12), der er beliggende i en på tværs af maskinens køreretning (A) forløbende række og har værktøjer (24), hvis omløbsbaner overlapper hinanden, og fordelere til sideværts forskydning af jorden, idet der bag rotorrækken (12) er anbragt en slæberulle (51), kendetegnet ved, at der bag værktøjsrotorernes (12) overlapningsområder og foran slæberullen (51) er anbragt mindst en fordeler (61).

2. Jordbearbejdningsmaskine ifølge krav 1, kendetegnet ved, at fordeleren (61) er højdeindstillelig.

3. Jordbearbejdningsmaskine ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at fordeleren (61) har en arbejdsflade, der strækker sig på tværs af køreretningen (A).«

Patentdirektoratet besluttede ved skrivelse af 19. oktober 1992 at udstede patent, idet indsigelsen blev afvist med følgende begrundelse:

»Ansøger har rettet ansøgningen som angivet i vor betænkning af 13 marts 1991, så den er præciseret over for teknikken, som er kendt ifølge DE offentliggørelsesskrift nr. 1927422.

Vi har derfor vedtaget at meddele patent på grundlag af den ændrede beskrivelse med krav af 25 september 1991.«

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 18. december 1992 indbragt for Patentankenævnet.

Klageren har i ankebegrundelse af 8. marts 1993 bl.a. anført:

»....Idet jeg fortsat ikke kan anerkende, at opfindelsen er patenterbar, kan jeg ikke tiltræde begrundelsen for patentets vedtagelse.

Ifølge krav 1 i det vedtagne patent angår opfindelsen en:

Jordbearbejdningsmaskine med flere værktøjsrotorer (12), der er beliggende i en på tværs af maskinens køreretning A forløbende række og har værktøjer (24), hvis omløbsbaner overlapper hinanden, og fordelere til sideværts forskydning af jorden, idet der bag rotorrækken (12) er anbragt en slæberuller (51).

Ved en sådan jordbearbejdningsmaskine opnås der ifølge side 1 i det vedtagne patent et sådant samvirke imellem værktøjsrotorerne, fordelerne og slæberullen, at jorden sønderdeles tilstrækkeligt og fordeles jævnt. På tunge jorder kan det dog under fugtige forhold ske, at det nævnte samvirke mellem værktøjsrotorerne, fordelerne og slæberullen ikke er tilstrækkelig til at frembringe den tilstræbte sønderdeling af jorden og dennes fordeling.

På denne baggrund foreslås der ifølge det vedtagne patent, at jordbearbejdningsmaskinen er ejendommelig ved

at der bag værktøjsrotorernes (12) overlapningsområder og foran slæberullen er anbragt mindst en fordeler (61).

Ved denne udformning opnås der, ifølge det vedtagne patents side 1, at den jord, som af rotorerne er flyttet bagud, opfanges af fordelerne og under yderligere sønderdeling fordeles sideværts på en sådan måde, at når slæberullen når hen til denne jord, er den tilstrækkeligt bearbejdet til opnåelse af det ønskede resultat.

Som beskrevet i min indsigelse af 21. februar 1989, hvoraf der vedlægges en kopi tillige med en kopi af de heri omtalte patentskrifter, angår DE-offentliggørelsesskrift nr. 19 27 422 en jordbearbejdningsmaskine med en række ved siden af hinanden anbragte værktøjsrotorer 3, 4 (se fig. 3), som har indbyrdes overlappende omløbsbaner. Bag rotorrækken findes en slæberulle, der omtales som en trykrulle 15. Foran værktøjsrotorerne 3, 4, set i jordbearbejdningsmaskinens bevægelsesretning under brug, er der anbragt højdeindstillelige fordeler 18, 18A, 18B i form af tænder eller pladeformede stykker.

Det nye ved jordbearbejdningsmaskinen ifølge det vedtagne patentskrift er som det fremgår af det godkendte krav 1 ganske rigtigt, at fordelerne er anbragt mellem rækken af værktøjsrotorer og slæberullen.

Dette træk kan imidlertid ikke ses at udgøre nogen opfinderisk foranstaltning.

Hvis fagmanden - en landbrugsmaskinetekniker med ingeniøruddannelse og fortrolighed med såbedstilberedning - over for det problem, at der bag værktøjsrotorernes overlapningsområder forekommer ophobning af jord, der påvirker såbedsoverfladens jævnhed og ensartethed, vil man uden videre forvente, at han anbringer de jordfordelende fordelere på det sted, hvor de uønskede jordophobninger opstår, nemlig bag overlapningsområderne imellem værktøjsrotorerne og slæberullen.

Ved jordbearbejdningsmaskinen ifølge DE-offentliggørelsesskrift nr. 19 27 422 medfører fordelerne såsom tænderne 18 også en fordeling og sideværts afvisning af den jord, der rammer herimod. Denne virkning adskiller sig således ikke principielt fra den virkning, der udøves af fordelerne ifølge det vedtagne patent.

Det må derfor være yderst nærliggende for fagmanden at anbringe sådanne kendte fordelere efter værktøjsrotorerne for at sikre en udjævning af de jordophobninger, som opstår som følge af nærliggende værktøjsrotorers samarbejde i modsatte omdrejningsretninger.

Det vedtagne patents krav 1 er derfor ikke patenterbart.

Det i krav 2 angivne træk er også kendt fra DE-offentliggørelseskrift nr. 19 27 422, idet tænderne 18 er højdeindstillelige på et stativ 1 ved hjælp af klemskruer 21 (se fig. 3). Tænderne 18 ifølge dette skrift kan også erstattes af pladeformede stykker eller af et bøjeligt materiale bestående af klapper. På baggrund heraf er det i krav 3 angivne træk også kendt fra dette skrift.

Jeg anmoder derfor Patentankenævnet om at afslå det vedtagne patent i sit fulde omfang.

For en ordens skyld skal jeg oplyse, at det til det vedtagne patent svarende DE-patent nr. 26 37 830, blev afslået efter indsigelse fra samme indsiger som i den foreliggende sag. Dette afslag blev appelleret til det Tyske Patentankenævn, som stadfæstede afslaget, selv om ansøgeren forelagde et krav 1, som var mere begrænset end krav 1 i det foreliggende vedtagne patent.«

Ansøgeren har som svar på klagebegrundelsen fremført følgende:

»....2. I de krav af 5. september 1991, som efter indsigelsen blev godkendt af Patentdirektoratet i skrivelse af 19. oktober 1992, lyder krav 1's indledning som følger:

»1. Jordbearbejdningsmaskine med flere værktøjsrotorer (12), der er beliggende i en på tværs af maskinens køreretning (A) forløbende række og har værktøjer (24), hvis omløbsbaner overlapper hinanden, og fordelere til sideværts forskydning af jorden, idet der bag rotorrækken (12) er anbragt en slæberulle (51).«

Ifølge kravets kendetegnende del er maskinen ejendommelig ved,

»at der bag værktøjsrotorernes (12) overlapningsområder og foran slæberullen (51) er anbragt mindst en fordeler (61).«

3. Eftersom den kendetegnende del omtaler »mindst en fordeler«, der er anbragt bag værktøjsrotorernes overlapningsområder, vil det være mere logisk, dersom angivelsen i kravets indledning' »fordelere til ...« hvorved det samlede krav 1 kommer til at fremtræde således:

»1. Jordbearbejdningsmaskine med flere værktøjsrotorer (12), der er liggende i en på tværs af maskinens køreretning (A) forløbende række og har værktøjer (24), hvis omløbsbaner overlapper hinanden, og mindst en fordeler til sideværts forskydning af jorden, idet der bag rotorrækken (12) er anbragt en slæberulle (51), kendetegnet ved, at der bag værktøjsrotorernes (12) overlapningsområder og foran slæberullen (51) er anbragt mindst en fordeler (61).«

Samtidigt skal teksten i beskrivelsens almindelige del, side 1, linie 5, selvsagt ændres i overensstemmelse hermed. Vi mener ikke, at disse ændringer vil medføre indførelse af nyt stof i ansøgningen eller udvidelse af kravenes omfang i forhold til de fremlagte krav.

4. Hvad angår klagerens argumenter om, at det skulle være nærliggende at anbringe mindst en fordeler bag værktøjsrotorernes overlapningsområde, kan vi blot henvise til afsnittende 3, 4, 5b1 og 5b2 i vore Bemærkninger af 17. august 1989,hvilke afsnit vi nedenfor gengiver uændret in extenso, dog med de oprindelige afsnitsnumre i parentes.

5. (3.) For det problem, der ligger til grund for opfindelsen, er det således ikke - som indsigeren tilsyneladende mener - af principiel betydning, hvorvidt arbejdsresultatet kan forbedres ved hjælp af en foran rotorerne anbragt indretning, eftersom sådanne indretninger alene på grund af sin relative beliggenhed i maskinen kun er i stand til at udføre en forud-udjævning af den ikke bearbejdede jord og en fordeling af større klumper, og som først skal opsmuldres af rotorværktøjerne. Den teknik, der kendes fra det af indsigeren fremdragne DE-offentliggørelsesskrift nr. 1.927.422, hvorfra der kendes fordeler-tænder, der er anbragt foran rotorerne, har med hensyn til formål og midler derfor ikke mere til fælles med teknikken ifølge nærværende ansøgning end det stade af teknikken, der fremgår af krav 1's indledning. Desuden beskæftiger opfindelsen ifølge nærværende ansøgning sig med strukturen og bevægelsesforløbene i jorden i det område, der ligger bag rotorernes fælles aksialplan.

6. (4.) Opfindelsen er baseret på den erkendelse, at jorden efter den slag-sønderdeling, der sker i rotorernes forreste område, først lægger sig som opsmuldret jord mellem rotorerne og her holdes i bevægelse, og forlader arbejdsområdet for de parvis bagud omløbende rotorer i en næsten horisontal bevægelse tangentialt på omløbsbanerne, dvs. med en nærmeste vifteformet udbredning bagud. Denne jord bliver tildels grebet af slæberullen, og bliver i sin helhed overrullet af denne, hvorved jorden sammenpakkes på ny. Det således klargjorte såbed er i reglen jævnt, men dersom større mængder opsmuldret jord aflægges bagud, hvad der afhænger af arbejdsdybden og jordens beskaffenhed, så kan den vifteformede udbredning føre til en uregelmæssig fordeling over maskinens samlede bredde, hvad der kan resultere i ujævnheder i såbedet, foruden eventuelle uensartetheder i jordstrukturens tæthed. Den indretning, der ifølge krav 1's kendetegnende del er anbragt mellem rotor-rækken og slæberullen, tjener til fordeling af jorden, og fungerer her som en udjævningsindretning. Dette har lige så lidt at gøre med planering af jorden ved hjælp af pressetryk, som det har med sønderdeling af klumper ved prel- eller slagvirkning. Derfor omfatter maskinen ifølge nærværende ansøgning da heller ikke de prelplader, som i almindelighed findes på jordfræsere.

7. (5b1.) Ved den rotorharve, der er omtalt i DE-offentliggørelsesskrift nr. 1.927.422, er der foran de fremadrettede omløbsbaner for hver to tandrotorer anbragt fordelingstænder 18 eller plader eller bøjelige klapper, dvs. i det område, hvor jorden endnu ikke er blevet opsmuldret. Fordelingstænderne, pladerne eller de bøjelige klapper skal ved en slag- eller prelvirkning opsmuldre og fordele den jord, som af rotorerne er blevet medbragt i fremadgående retning, jf. side 4, 3. afsnit i skriftet. Den jord, der på denne måde kastes eller slynges mod de nævnte organer, indeholder således klumper, som sønderdeles ved at ramme organerne. Den i skriftets beskrivelsesindledning omtalte »regelmæssighed i den bearbejdede marks overflade« forbedres således her, ved at der i maskinens forreste arbejdsområde sker et samvirke mellem rotorerne og prel- eller slag-organer, for derved at muliggøre en grundigere opsmuldring og holde det færdige såbed fri for klumper, som alene ved samvirket mellem værktøjsrotorerne ikke kunne sønderdeles i tilstrækkelig udstrækning. Den fordelingseffekt, der opnås ved hjælp af tænderne, pladerne eller klapperne, fremkommer som følge af, at klumperne ved at ramme disse organer opløses mindre bestanddele, hvorpå disse brudstykker medbringes i sideretningerne af de roterende værktøjer.

8. (5c2.) At anbringe sådanne fordelingstænder, plader eller klapper bag rotor-rækken ville betyde, at de blev frataget deres åbenlyse funktion og tildelt en anden, ukendt opgave. Sådant kan imidlertid ikke bedømmes som en nærliggende foranstaltning. Forudsætningen for anbringelsen af en udjævningsindretning, der fordeler jorden, mellem rotor-rækken og slæberullen er nemlig den i afsnit 4 (her afsnit 6. B,S & Co.) ovenfor forklarede erkendelse vedrørende jordens struktur og bevægelse umiddelbart bag rotorerne, og tanken om at påvirke denne »jordstrømning« kan ikke udledes af overvejelser, der beskæftiger sig med opbrydningen af jorden og sønderdelingen af klumper i rotorharvens forreste arbejdsområde. Der kan således ikke på nogen måde være tale om en overført foranstaltning, hvad der også gælder med hensyn til opnåelsen af et jævnt såbed, eftersom dette er et overordnet formål for alle jordbearbejdningsmaskiner, som anvendes til klargøring af såbed.

Det skulle ikke være nødvendigt at tilføje noget til de således allerede tidligere fremførte argumenter, og vi må derfor anmode Nævnet om at afvise klagen, således at der kan meddeles patent på den opfindelse, der er genstand for patentansøgning nr. 3692/76, således som forklaret og karakteriseret i fremlæggelsesskrift nr. 154.461, om muligt med de små ændringer, der er foreslået i afsnit 2 og 3 ovenfor.'

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 7. november 1995.

For klageren mødte civilingeniør Ole Thierry-Carstensen, der havde lejlighed til at udtale sig.

Ansøgeren gav ikke møde.

Ankenævnet skal udtale:

Det findes nærliggende for en fagmand at anbringe en jordfordelende foranstaltning mellem rotorværket og slæberullen, hvis en uensartet jordfordeling efter bearbejdning af rotorværktøjet ikke kan afhjælpes af slæberullen.

  

 Herefter  

           bestemmes:  

 Patentansøgning nr. 3692/76 afslås.  

 Grønning-Nielsen       Hans Chr. Thomsen       Finn Grønbæk  

              Lars Herborg          Arne Holm  

Officielle noter

Ingen