Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov individuel boligstøtte

 

Hermed bekendtgøres lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 855 af 25. november 1999, med de ændringer, der følger af § 5 i lov nr. 424 af 31. maj 2000, § 3 i lov nr. 404 af 31. maj 2000, § 5 i lov nr. 406 af 31 maj 2000 og § 11 i lov nr. 1286 af 20. december 2000.

Kapitel 1

Almindelige betingelser

§ 1. Lejere, herunder medlemmer af almennyttige andelsboligforeninger, jf. kap. 2 i lov om boligbyggeri, har efter ansøgning ret til boligstøtte efter reglerne i denne lov.

§ 2. Ejere eller andelshavere i private andelsboligforeninger, der modtager eller får forskud på social pension, har efter ansøgning ret til boligstøtte efter reglerne i denne lov. Retten omfatter tillige personer, der har bopæl i Danmark, og som modtager en udenlandsk pension, som Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 finder anvendelse på.

Stk. 2. Personer, som modtager eller får forskud på de i stk. 1 omhandlede ydelser, og som har husstandsfællesskab med en lejer, en ejer eller en andelshaver i en privat andelsboligforening, har efter ansøgning ret til boligstøtte efter denne lov.

Stk. 3. Personer, som modtager eller får forskud på de i stk. 1 omhandlede ydelser, og som er berettigede til boligstøtte efter § 1 og § 2, stk. 1 og 2, betegnes i denne lov pensionister.

§ 2 a. Ejere eller andelshavere i private andelsboligforeninger, der er fyldt 55 år og bor i et kollektivt bofællesskab, jf. kapitel 4 a, har efter ansøgning ret til boligstøtte efter reglerne i denne lov.

§ 3. Boligstøtte til ansøgere, der ikke er pensionister, betegnes i loven boligsikring.

Stk. 2. Såfremt en pensionist kan opnå større beløb i boligsikring end i boligydelse, kan boligsikring dog ydes.

Stk. 3. Boligsikring kan ikke udbetales, når ansøgeren modtager boligydelse, jf. § 4.

§ 4. Boligstøtte til pensionister betegnes i loven boligydelse, jf. dog § 3, stk. 2.

Stk. 2. Boligydelse kan ikke udbetales, når ansøgeren modtager boligsikring, jf. § 3.

Stk. 3. Er der til en bolig optaget lån efter lov om lån til betaling af ejendomsskatter og om ændring af ligningsloven, kan der ikke samtidig ydes boligstøtte til beboere i boligen. Ret til boligstøtte kan tidligst opnås med virkning fra udgangen af det år, hvor lånet er optaget, medmindre lånet er indfriet.

§ 5. Retten til boligstøtte er betinget af,

1) at ansøgeren har fast bopæl her i landet, og

2) at ansøgeren benytter en bolig her i landet til helårsbeboelse.

Husstand og indkomst

§ 6. Beregningen af boligstøtte sker på grundlag af husstandsindkomsten.

§ 7. Som medlemmer af husstanden medregnes ansøgeren, dennes ægtefælle, hjemmeværende børn og andre, der har fast ophold i lejligheden uden at være logerende.

Stk. 2. For at et barn skal medregnes ved beregningen af boligstøtte, skal det være under 23 år og bo i lejligheden.

Stk. 3. Lever forældre, der har fælles forældremyndighed, ikke sammen, og opholder barnet sig lige meget hos begge forældre, medregnes barnet ved beregningen af boligstøtte til den husstand, på hvis adresse det er tilmeldt folkeregistret.

§ 8. Husstandsindkomsten opgøres således:

1) Husstandsindkomsten opgøres som summen af ansøgerens og dennes husstandsmedlemmers hver for sig opgjorte indkomster. Indkomsterne opgøres som personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før det deri nævnte bundfradrag. Endvidere tillægges aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat. Endelig tillægges vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3.

2) Godtgørelse og afkastet af godtgørelse til HIV-smittede blødere m.fl. og HIV-positive transfusionssmittede m.fl. samt erstatning og afkastet af erstatning, jf. lov om erstatning for skader ved LSD-behandling, indgår ikke i disse personers husstandsindkomst.

Stk. 2. By- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler for opgørelse af den forventede indkomst.

Stk. 3. By- og boligministeren fastsætter nærmere regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal indgå i indkomsten.

Stk. 4. Den efter stk. 1 og 2 opgjorte indkomst nedsættes i årene 1999-2003 med et beløb for reelt enlige pensionister, jf. § 49, stk. 2, i lov om social pension. Beløbet udgør i 1999 26.900 kr. Beløbet udgør i årene 2000-2003 henholdsvis 20.960 kr., 15.720 kr., 10.480 kr. og 5.240 kr. Nedsættelsen af indkomsten foretages ligeledes for enlige, der modtager invaliditetsydelse samt bistands- eller plejetillæg efter §§ 16, 18 og 49, stk. 2, 2. pkt., i lov om social pension. Beløbet i 2. pkt. for 1999 er fastsat i 1999-niveau og reguleres ikke. Beløbene i 3. pkt. for årene 2000-2003 er fastsat i 1998-niveau og reguleres efter § 72, stk. 1, nr. 1.

Stk. 5. Hvert barns indkomst, opgjort efter stk. 1 og 2 nedsættes med 13.400 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 2. Giver beregningen et negativt beløb, indgår dette ikke i den samlede husstandsindkomst.

Stk. 6. Til den indkomst, der er opgjort efter stk. 1-5, lægges et formuetillæg efter § 8 a. Den samlede indkomst afrundes nedad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 1.000. Den herved fremkomne indkomst betegnes husstandsindkomsten.

Stk. 7. Ved husstandsindkomst for personer omfattet af kapitel 4 a forstås den enkelte ansøgers (bofællesskabsdeltagers) indkomst opgjort efter stk. 1-6. Bor en person efter § 24 a, stk. 1, i et kollektivt bofællesskab sammen med et eller flere børn, jf. § 7, stk. 2, opgøres dog en samlet husstandsindkomst efter stk. 1-6 for ansøgeren og dennes børn. Bor begge forældre i bofællesskabet, medtages hvert barn ved opgørelsen af husstandsindkomsten hos en af forældrene, der opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1.

§ 8 a. Formuetillægget efter § 8, stk. 6, 1. pkt., opgøres som en andel af støttemodtagerens og dennes husstandsmedlemmers formuer. By- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler for opgørelse af formuen. Formuetillægget beregnes efter følgende skala (1998-niveau):

1) De første 500.000 kr. medregnes ikke.

2) Af formue mellem 500.000 kr. og 1.000.000 kr. medregnes 10 pct.

3) Af formue herudover medregnes 20 pct.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte beløbsgrænser reguleres efter § 72, stk. 1, nr. 3.

Boligen

§ 9. Boligstøtte kan kun ydes, når boligen er forsynet med køkken med indlagt vand og forsvarligt afløb for spildevand (lejlighed), jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Boligstøtte kan ydes til boliger uden selvstændigt køkken etableret i medfør af § 4 i den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, eller § 110, stk. 2, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. samt til deltagere i kollektive bofællesskaber, jf. kapitel 4 a.

Stk. 3. Støtte til betaling af beboerindskud m.v. kan ydes til boliger uden selvstændigt køkken i de i kapitel 10 og 11 nævnte tilfælde.

Stk. 4. Ved fremleje, fremlån eller udlejning eller anvendelse til erhverv af en del af lejligheden kan boligstøtte kun ydes, såfremt den del af lejligheden, som ansøgeren selv benytter, opfylder betingelserne i stk. 1.

Kapitel 2

Boligudgift for personer omfattet af lovens § 1

(lejere)

§ 10. Ved opgørelse af boligudgiften for lejere lægges den leje til grund, som efter lejeaftalen skal betales for lejlighedens areal, fælles boligareal, adgangsareal samt tilhørende sædvanlige udenomsrum.

Stk. 2. Omfatter lejen betaling for varme og varmt vand samt elforbrug, nedsættes lejen ved opgørelse af boligudgiften med henholdsvis 51,00 kr., 16,25 kr. og 38,50 kr. pr. m² bruttoetageareal, jf. § 72, stk. 1, nr. 4. Såfremt udgiften til varme, varmt vand eller elforbrug i den pågældende kommune afviger fra de i 1. pkt. anførte beløb, kan kommunalbestyrelsen fastsætte et andet beløb. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter 2. pkt. kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Betaler lejeren ud over lejen for vandforbrug, forhøjes lejen ved opgørelse af boligudgiften med 8,50 kr. pr. m² bruttoetageareal, såfremt vandafgift betales ud over lejen, og yderligere 12,25 kr. pr. m², såfremt vandafledningsafgift betales ud over lejen, jf. § 72, stk. 1, nr. 5. Såfremt udgiften til vandafgift eller vandafledningsafgift i den pågældende kommune afviger fra det i 1. pkt. anførte beløb herfor, kan kommunalbestyrelsen fastsætte et andet beløb. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter 2. pkt. kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 4. Har lejeren pligt til at vedligeholde det lejede med tapet, hvidtning og maling, forhøjes lejen ved beregningen med 38,50 kr. pr. m² bruttoetageareal. Påhviler pligten kun delvis lejeren, herunder i medfør af § 26 i lov om leje af almene boliger m.v., forhøjes lejen ved beregningen med 19,25 kr. pr. m² bruttoetageareal. Påhviler pligten til anden vedligeholdelse lejeren helt eller delvis, forhøjes lejen yderligere med henholdsvis 38,50 kr. pr. m² bruttoetageareal og 19,25 kr. pr. m² bruttoetageareal. De i 1.-3. pkt. nævnte beløb reguleres efter § 72, stk. 1, nr. 6.

Stk. 5. Opvarmes lejligheden udelukkende med el eller gas, eller opvarmes lejligheden fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, og betaler lejeren ud over lejen den fulde udgift hertil, forhøjes lejen ved opgørelse af boligudgiften med 19,50 kr. pr. m² bruttoetageareal, jf. § 72, stk. 1, nr. 7.

Stk. 6. Ved fremleje, fremlån, udlejning eller anvendelse til erhverv af en del af lejligheden fradrages der ved beregningen et beløb i lejen beregnet efter stk. 1-5, der mindst svarer til den forholdsmæssige del af lejen efter antallet af værelser.

§ 11. Overstiger lejen i væsentlig grad den normale leje for sædvanlige lejligheder af tilsvarende størrelse, eller må lejen anses for delvis betaling for luksuriøst udstyr eller beliggenhed, kan kommunalbestyrelsen nedsætte lejen med et beløb, der svarer til forskellen.

Stk. 2. For lejligheder omfattet af kapitel II i lov om midlertidig regulering af boligforholdene kan kommunalbestyrelsen indbringe spørgsmålet om lejens størrelse for huslejenævnet efter § 15 i samme lov. For lejligheder omfattet af kapitel IV A i lov om midlertidig regulering af boligforholdene kan kommunalbestyrelsen indbringe spørgsmålet om lejens størrelse for huslejenævnet efter § 29 f i samme lov. For lejligheder omfattet af kapitel VIII i lov om leje kan kommunalbestyrelsen indbringe spørgsmålet om lejens størrelse for huslejenævnet efter § 49 i den pågældende lov.

§ 12. For personer, der ansøger om boligstøtte efter den 31. december 1992, nedsættes den boligudgift, der er opgjort efter §§ 10 og 11, i henhold til reglerne i stk. 2.

Stk. 2. Ved opgørelsen medregnes for en person boligudgiften pr. m² bruttoetageareal for 65 m². For hver af de øvrige personer i husstanden medregnes m²-udgiften for 20 m².

Stk. 3. Såfremt nogen af husstandsmedlemmerne er stærkt bevægelseshæmmede og boligen er egnet herfor, medregnes ved opgørelsen for en person boligudgiften pr. m² bruttoetageareal for 75 m² . Stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Modtager et husstandsmedlem døgnhjælp efter § 77 i lov om social service, forøges det medregnede bruttoetageareal med 10 m². Stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Såfremt et eller flere værelser fremlejes, fremlånes, udlejes eller anvendes til erhverv, fradrages der ved opgørelsen af arealet et areal, der mindst skal svare til den forholdsmæssige del af arealet efter antallet af værelser.

§ 12 a. (Ophævet)

§ 13. Boligudgiften for pensionister ændres ikke efter § 12, hvis arealgrænserne overskrides som følge af,

1) at pensionistens ægtefælle dør,

2) at samlivet ophører ved ægtefællens optagelse i plejeboliger efter § 1, stk. 1, 2. pkt., i den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, eller § 5, stk. 2, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., ved ægtefællens optagelse på plejehjem, eller i boformer efter § 92 i lov om social service eller ved bestemmelse om ægtefællens optagelse i de nævnte plejeboliger, boformer eller på plejehjem under dennes indlæggelse på somatisk sygehus.

3) at en person, der havde fælles husstand med pensionisten, dør, eller

4) at husstandsfællesskabet ophører ved, at en person, der havde fælles husstand med pensionisten, optages i plejeboliger som nævnt i nr. 2, på plejehjem, eller i boformer efter § 92 i lov om social service eller ved bestemmelse om personens optagelse i de nævnte plejeboliger, boformer eller på plejehjem under dennes indlæggelse på somatisk sygehus.

Stk. 2. Det er en betingelse for at anvende bestemmelserne i stk. 1, nr. 3 og 4, at husstandsfællesskabet har bestået i de sidste fem år.

Stk. 3. Stk. 1, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse, hvor en efterlevende ægtefælle bliver berettiget til social pension inden 6 måneder efter ægtefællens død.

§ 14. Den årlige boligudgift, hvoraf boligstøtten beregnes, kan ikke overstige 53.300 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 8. Er der børn i husstanden, forhøjes beløbet således:

1 barn

5 pct.

2 børn

10 pct.

3 børn

15 pct.

4 eller flere børn

20 pct.

Stk. 2. Er nogen af husstandsmedlemmerne stærkt bevægelseshæmmede, og er boligen egnet herfor, forhøjes det i stk. 1, 1. pkt., nævnte maksimumsbeløb med 50 pct. De forhøjede beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.

Stk. 3. Er nogen af husstandsmedlemmerne modtagere af døgnhjælp efter § 77 i lov om social service uden at være omfattet af stk. 2, forhøjes det i stk. 1, 1. pkt., nævnte maksimumsbeløb med 50 pct. Stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Den i stk. 1 nævnte grænse finder ikke anvendelse, hvor kommunalbestyrelsen anviser en ældrebolig, jf. den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, eller en almen bolig, jf. lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., til en person, der er berettiget til boligydelse.

§ 15. Overstiger lejen halvdelen af husstandsindkomsten, skal kommunalbestyrelsen efter en samlet vurdering af husstandsmedlemmernes økonomiske og personlige forhold bestemme, om boligstøtte kan ydes. Det samme gælder, hvis særlige forhold, f.eks. i forbindelse med ansøgerens afståelse af sin hidtidige bolig og leje af den lejlighed, hvortil boligstøtte søges, sandsynliggør, at lejeaftalen er tilrettelagt med særligt henblik på opnåelse af boligstøtte. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at boligstøtte ydes med et nedsat beløb.

Kapitel 3

Boligudgift for andelshavere og ejere

§ 16. Ved opgørelsen af boligudgiften for andelshavere i private andelsboligforeninger finder reglerne i §§ 10-15 anvendelse.

§ 17. Ved opgørelse af boligudgiften for ejere medregnes følgende beløb:

1) Renter og afdrag på lån i ejendommen, jf. stk. 2,

2) vej- og kloakbidrag og lignende, der hviler på ejendommen,

3) pålignede ejendomsskatter, herunder ejendomsværdiskat. Ejendomsværdiskatten medregnes med den endeligt opgjorte ejendomsværdiskat for året forud for det år, boligydelsen vedrører. Ejendomsskat i øvrigt medregnes med det beløb, der er pålignet for det år, boligydelsen vedrører.

4) udgifter til ejendommens drift og vedligeholdelse i form af et standardbeløb, 7.700 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 9, og

5) beregnet skat af overskud på ejendommen.

Stk. 2. Opgørelse efter stk. 1, nr. 1, foretages således:

1) Der medregnes 80 pct. af renter og afdrag på de lån, der er tinglyst med pant i ejendommen på ansøgningstidspunktet.

2) Hvis kontantværdien af restgælden af de i nr. 1 nævnte lån på ansøgningstidspunktet overstiger 80 pct. af den kontante ejendomsvurdering for året forud for ansøgningstidspunktet, nedsættes de i nr. 1 nævnte 80 pct. af renter og afdrag med forholdet mellem 80 pct. af den kontante ejendomsværdi og kontantværdien af restgælden.

3) Hvis der efterfølgende optages nye lån eller allerede eksisterende lån ombyttes med nye lån i ejendommen, foretages der efter ansøgning en fornyet beregning efter nr. 1 og 2 på grundlag af de aktuelle kontantværdier for restgælden og ejendomsværdien.

4) Hvis ejendommen er nyopført eller nyudstykket, anvendes dog den kontante ejendomsvurdering for det år, boligydelsen vedrører.

Stk. 3. I boligudgiften beregnet efter stk. 1 og 2 fratrækkes følgende beløb:

1) Beregnet skat af underskud på ejendommen,

2) indtægt ved udlejning af en del af ejendommen.

§ 18. By- og boligministeren kan fastsætte regler om opgørelse af boligudgift for

1) en pensionist, der bor i et enfamilieshus eller en ejerlejlighed, hvori pensionisten har anpart,

2) en pensionist, der bor i en af boligerne i et tofamilieshus, som pensionisten ejer, eller hvori pensionisten har anpart,

3) en pensionist, der bor i en af boligerne i et hus med mere end 2 lejligheder, som pensionisten ejer, eller hvori pensionisten har anpart,

4) en pensionist, der bor i et stuehus til en landbrugsejendom, som pensionisten ejer, og for en pensionist, hvis bolig i øvrigt anvendes til erhvervsformål, og

5) en pensionist, der bor i enfamilieshus eller to- eller flerfamilieshus, som ejes af et aktieselskab, anpartsselskab eller lignende, hvori pensionisten ejer aktier, anparter eller lignende.

§ 19. Renter på lån i henhold til denne lov og lov om lån til betaling af ejendomsskatter og om ændring af ligningsloven kan ikke medregnes ved opgørelse af boligudgiften.

§ 20. Reglerne i §§ 12-15 gælder også for ejere.

Kapitel 4

Beregning af boligstøtte

§ 21. Boligydelse beregnes som forskellen mellem på den ene side 75 pct. af den årlige boligudgift, jf. kapitel 2 og 3, med et tillæg på 4.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 10, og på den anden side 22,5 pct. af husstandsindkomsten efter § 8 over en indkomstgrænse på 95.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 11. Er der mere end ét barn i husstanden, forøges indkomstgrænsen efter 1. pkt. med 25.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 12, for hvert barn ud over ét barn op til og med fire børn.

Stk. 2. Uanset stk. 1 skal boligydelsesmodtageren dog af sin boligudgift, jf. kapitel 2 og 3, mindst selv betale et beløb svarende til 11 pct. af sin husstandsindkomst, jf. § 8, dog mindst 10.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 13.

Stk. 3. For årene 2000-2003 beregnes boligydelse dog efter § 21 a.

§ 21 a. Boligydelse beregnes i årene 2000- 2003 som en procentdel af forskellen mellem den årlige boligudgift, jf. stk. 4, og et grænsebeløb opgjort efter stk. 2 og 3, jf. dog stk. 5.

Stk. 2. Grænsebeløbet udgør i årene 2000- 2003:

1) 2000: 10,1 pct. af husstandsindkomsten efter § 8 op til en indkomstgrænse på 115.000 kr. og 23,6 pct. af husstandsindkomsten over denne grænse. Grænsebeløbet kan dog ikke være mindre end 4.080 kr.

2) 2001: 7,9 pct. af husstandsindkomsten efter § 8 op til en indkomstgrænse på 110.000 kr. og 25 pct. af husstandsindkomsten over denne grænse. Grænsebeløbet kan dog ikke være mindre end 3.060 kr.

3) 2002: 5,5 pct. af husstandsindkomsten efter § 8 op til en indkomstgrænse på 105.000 kr. og 26,5 pct. af husstandsindkomsten over denne grænse. Grænsebeløbet kan dog ikke være mindre end 2.040 kr.

4) 2003: 2,9 pct. af husstandsindkomsten efter § 8 op til en indkomstgrænse på 100.000 kr. og 28,2 pct. af husstandsindkomsten over denne grænse. Grænsebeløbet kan dog ikke være mindre end 1.020 kr.

Stk. 3. Er der mere end ét barn i husstanden, forøges indkomstgrænserne for forhøjelse af grænsebeløbet efter stk. 2, nr. 1-4, med 25.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 12, for hvert barn ud over ét barn op til og med fire børn. Indkomstgrænserne efter stk. 2 for forhøjelse af grænsebeløbet reguleres efter § 72, stk. 1, nr. 11. Grænsebeløbets mindstebeløb efter stk. 2 reguleres efter § 72, stk. 1, nr. 13.

Stk. 4. Den årlige boligydelse udgør:

1) 2000: 87 pct. af forskellen mellem på den ene side den årlige boligudgift, jf. kapitel 2 og 3, med tillæg af 1.000 kr. og på den anden side grænsebeløbet efter stk. 2 og 3.

2) 2001: 84 pct. af forskellen mellem på den ene side den årlige boligudgift, jf. kapitel 2 og 3, med tillæg af 1.500 kr. og på den anden side grænsebeløbet efter stk. 2 og 3.

3) 2002: 81 pct. af forskellen mellem på den ene side den årlige boligudgift, jf. kapitel 2 og 3, med tillæg af 2.000 kr. og på den anden side grænsebeløbet efter stk. 2 og 3.

4) 2003: 78 pct. af forskellen mellem på den ene side den årlige boligudgift, jf. kapitel 2 og 3, med tillæg af 2.500 kr. og på den anden side grænsebeløbet efter stk. 2 og 3.

Stk. 5. Uanset stk. 4 skal boligydelsesmodtageren af sin boligudgift, jf. kapitel 2 og 3, mindst selv betale et beløb svarende til 11 pct. af sin husstandsindkomst, jf. § 8, dog uden fradrag efter § 8, stk. 4, og mindst 10.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 13.

§ 22. Boligsikring beregnes som forskellen mellem på den ene side 60 pct. af den årlige boligudgift, jf. kapitel 2, og på den anden side 18 pct. af husstandsindkomsten efter § 8 over en indkomstgrænse på 95.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 11. Er der mere end ét barn i husstanden, forøges indkomstgrænsen efter 1. pkt. med 25.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 12, for hvert barn ud over ét barn op til og med fire børn.

Stk. 2. Uanset stk. 1 skal boligsikringsmodtageren dog af sin boligudgift, jf. kapitel 2, mindst selv betale 16.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 13.

Stk. 3. For husstande uden børn kan boligsikringen ikke overstige 15 pct. af boligudgiften, jf. kapitel 2.

Stk. 4. For årene 2000-2003 beregnes boligsikring dog efter § 22 a.

§ 22 a. Boligsikring beregnes i årene 2000- 2003 efter stk. 4 som en procentdel af forskellen mellem den årlige boligudgift, jf. kapitel 2, og et grænsebeløb opgjort efter stk. 2 og 3, jf. dog stk. 5 og 6.

Stk. 2. Ved boligsikring beregnes i årene 2000- 2003 et grænsebeløb, der udgør:

1) 2000: 9 pct. af husstandsindkomsten efter § 8 op til en indkomstgrænse på 108.000 kr. og 25 pct. af husstandsindkomsten over denne grænse. Grænsebeløbet kan dog ikke være mindre end 6.480 kr.

2) 2001: 7 pct. af husstandsindkomsten efter § 8 op til en indkomstgrænse på 103.000 kr. og 26,1 pct. af husstandsindkomsten over denne grænse. Grænsebeløbet kan dog ikke være mindre end 4.860 kr.

3) 2002: 5 pct. af husstandsindkomsten efter § 8 op til en indkomstgrænse på 100.000 kr. og 27,3 pct. af husstandsindkomsten over denne grænse. Grænsebeløbet kan dog ikke være mindre end 3.240 kr.

4) 2003: 2 pct. af husstandsindkomsten efter § 8 op til en indkomstgrænse på 95.200 kr. og 28,6 pct. af husstandsindkomsten over denne grænse. Grænsebeløbet kan dog ikke være mindre end 1.620 kr.

Stk. 3. Er der mere end ét barn i husstanden, forøges indkomstgrænserne for forhøjelse af grænsebeløbet efter stk. 2, nr. 1-4, med 25.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 12, for hvert barn ud over ét barn op til og med fire børn. Indkomstgrænserne efter stk. 2 for forhøjelse af grænsebeløbet reguleres efter § 72, stk. 1, nr. 11. Grænsebeløbets mindstebeløb efter stk. 2 reguleres efter § 72, stk. 1, nr. 13.

Stk. 4. Den årlige boligsikring udgør:

1) 2000: 72 pct. af forskellen mellem den årlige boligudgift, jf. kapitel 2, og grænsebeløbet efter stk. 2 og 3.

2) 2001: 69 pct. af forskellen mellem den årlige boligudgift, jf. kapitel 2, og grænsebeløbet efter stk. 2 og 3.

3) 2002: 66 pct. af forskellen mellem den årlige boligudgift, jf. kapitel 2, og grænsebeløbet efter stk. 2 og 3.

4) 2003: 63 pct. af forskellen mellem den årlige boligudgift, jf. kapitel 2, og grænsebeløbet efter stk. 2 og 3.

Stk. 5. Uanset stk. 4 skal boligsikringsmodtageren dog af sin boligudgift, jf. kapitel 2, mindst selv betale 16.000 kr., jf. § 72 stk. 1, nr. 13.

Stk. 6. For husstande uden børn kan boligsikringen ikke overstige 15 pct. af boligudgiften, jf. kapitel 2.

§ 23. Den årlige boligstøtte kan ikke være større end 28.116 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 14. Hvis der i husstanden er 4 eller flere børn, forhøjes maksimumsbeløbet dog med 25 pct. Hvis boligen er egnet for og bebos af stærkt bevægelseshæmmede, forhøjes det i 1. pkt. nævnte maksimumsbeløb med 50 pct. Tilsvarende forøges det i 1 pkt. nævnte maksimumsbeløb med 50 pct., såfremt nogen af husstandsmedlemmerne er modtagere af døgnhjælp efter § 77 i lov om social service uden at være omfattet af 3. pkt.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte grænse finder ikke anvendelse, hvor kommunalbestyrelsen anviser en ældrebolig, jf. den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, eller en almen bolig, jf. lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., til en person, der er berettiget til boligydelse.

Stk. 3. Den i stk. 1 nævnte grænse kan fraviges, når der i enkeltstående konkrete tilfælde efter kommunalbestyrelsens skøn foreligger helt særlige omstændigheder, vedrørende støttemodtagerens økonomiske og personlige forhold, der kan begrunde en højere boligstøtte. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter 1. pkt. kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 24. Boligstøtten beregnes til et årligt kronebeløb, der er deleligt med 12.

Kapitel 4 a

Boligstøtte til deltagere i kollektive bofællesskaber

§ 24 a. Der kan uanset § 9, stk. 1, ydes boligstøtte til:

1) Personer, der har et socialt betinget behov for at bo i kollektivt bofællesskab og som anvises bolig i et kollektivt bofællesskab af en kommunalbestyrelse, et amtsråd, en almen boligorganisation, jf. § 1 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., eller en privat organisation som udlejer.

2) Nærtstående til personer med særlige sociale behov, jf. nr. 1, der samtidig som lejere anvises bolig i bofællesskabet.

3) Personer, der er fyldt 55 år og bor i et kollektivt bofællesskab.

4) Nærtstående til personer omfattet af nr. 3, der sammen med sådanne bor i et kollektivt bofællesskab.

5) Personer, der bor i kollektivt bofællesskab etableret i medfør af § 3, stk. 2-4, § 5, stk. 3-5, eller § 160 b, stk. 6, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

Stk. 2. Uanset stk. 1, nr. 2 og 4, ydes boligstøtte ikke til børn, jf. § 7, stk. 2, af personer omfattet af stk. 1, der sammen med en eller begge forældre bor i et kollektivt bofællesskab.

Stk. 3. Der kan ikke udbetales boligstøtte efter kapitlerne 4 eller 5 til en husstand, hvor et eller flere husstandsmedlemmer modtager boligstøtte efter stk. 1.

§ 24 b. Det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte efter § 24 a, stk. 1,

1) at det kollektive bofællesskab består af mindst 5 personer, der alle opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 1, eller alle opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 3, eller

2) at det kollektive bofællesskab består af mindst 5 personer og er etableret i medfør af § 3, stk. 2-4, § 5, stk. 3-5, eller § 160 b, stk. 6, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., jf. § 24 a, stk. 1, nr. 5.

Kommunalbestyrelsen kan uanset nr. 1 og 2 i ganske særlige tilfælde godkende, at det kollektive bofællesskab består af mindst 3 personer.

Stk. 2. Det er tillige en betingelse, at samtlige beboere i bofællesskabet opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 1 eller 2, eller i § 24 a, stk. 1, nr. 3 eller 4. Dette gælder dog ikke for de personer, der er nævnet i § 24 a, stk. 1, nr. 5.

Stk. 3. Boligstøtte kan uanset stk. 1 fortsat ydes i indtil 3 måneder, såfremt antallet af beboere, der opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 1 eller 3, midlertidigt er mindre end 5 som følge af en eller flere beboeres fraflytning eller død. Tilsvarende gælder for beboere omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 5.

Stk. 4. Såfremt kommunalbestyrelsen har godkendt, at det kollektive bofællesskab består af mindst 3 personer, finder stk. 3 tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte efter stk. 1-3, at den fælles bolig har mindst et beboelsesrum mere end antallet af beboere.

Stk. 6. Der kan ikke efter stk. 1 ydes boligstøtte til lejere i bofællesskaber, der etableres i tidligere boformer omfattet af lov om social service, medmindre der er foretaget en gennemgribende ombygning, der har medført, at boligerne er blevet væsentlig bedre egnede til bofællesskaber for personer med særlige sociale behov.

§ 24 c. Den boligudgift, der lægges til grund ved boligstøtteberegningen for personer omfattet af § 24 a, er:

1) Til personer omfattet af § 24 a i kollektive bofællesskaber, hvor samtlige beboere er lejere, den enkelte beboers faktiske andel af den samlede boligudgift for boligen opgjort efter §§ 10 og 11.

2) Til personer omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 3 og 4 eller 5, i kollektive bofællesskaber, hvor en eller flere beboere er andelshavere i en privat andelsboligforening, den enkelte boboers faktiske andel af den samlede boligudgift for boligen opgjort efter § 16, jf. §§ 10 og 11.

3) Til personer omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 3 og 4, i kollektive bofællesskaber, hvor en eller flere beboere er ejere, den enkelte beboers faktiske andel af den samlede boligudgift for boligen opgjort efter § 17.

4) Til personer omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 3 og 4, i kollektive bofællesskaber, hvor en eller flere beboere er ejer, medejer eller på anden måde omfattet af personkredsen i § 18, den enkelte beboers faktiske andel af den samlede boligudgift til boligen opgjort efter § 18.

Stk. 2. §§ 11 og 15 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til den enkelte bofællesskabsdeltagers faktiske andel af den samlede boligudgift.

§ 24 d. Ved opgørelsen af boligudgiften kan uanset § 24 c for hver person omfattet af § 24 a, stk. 1, højst medregnes den forholdsmæssige andel af den samlede boligudgift pr. m² bruttoetageareal for 65 m². Er ansøgeren stærkt bevægelseshæmmet, og er den fælles bolig egnet herfor, medregnes i stedet den forholdsmæssige andel af boligudgiften for 75 m². Bebor en person efter § 24 a, stk. 1, et kollektivt bofællesskab sammen med et eller flere børn, jf. § 7, stk. 2, forøges det i 1. pkt. anførte areal med 20 m². Bebor begge forældre bofællesskabet, forøges arealet efter 3. pkt. hos den af forældrene, hos hvem barnet er medtaget ved opgørelse af husstandsindkomsten, jf. § 8, stk. 7.

Stk. 2. Den årlige boligudgift efter § 24 c og stk. 1, hvoraf boligstøtte beregnes, kan ikke overstige 17.700 kr. pr. person, jf. § 72, stk. 1, nr. 15. Er ansøgeren stærkt bevægelseshæmmet, og er den fælles bolig egnet herfor, forhøjes det i 1. pkt. nævnte beløb med 100 pct. Bebor en person efter § 24 a, stk. 1, et kollektivt bofællesskab sammen med et eller flere børn, jf. § 7, stk. 2, forhøjes det i 1. pkt. nævnte beløb med 100 pct. Bebor begge forældre bofællesskabet, forhøjes den maksimale boligudgift efter 3. pkt. hos den af forældrene, hos hvem barnet er medtaget ved opgørelse af husstandsindkomsten, jf. § 8, stk. 7.

Stk. 3. De i stk. 2 nævnte grænser finder ikke anvendelse ved beregning af boligstøtte til:

1) Personer, der får anvist en bolig i et kollektivt bofællesskab.

2) Personer med varig og betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der er berettiget til støtte efter § 73 i lov om social service.

3) Personer med særlige sociale problemer, der er berettiget til støtte efter § 73 i lov om social service, og demente med behov for et døgntilbud.

§ 24 e. Boligydelse til personer omfattet af § 24 a beregnes efter §§ 21 og 21 a. Dog udgør tillægget til lejen ved beregningen efter § 21 1/3 af det tillæg, der er fastsat i § 21, stk. 1, 1. pkt., og ved beregningen efter § 21 a 1/3 af det tillæg for det pågældende år, der er fastsat i § 21 a, stk. 4.

Stk. 2. Boligsikring til personer omfattet af § 24 a beregnes efter § 22, stk. 1 og 2, og § 22 a, stk. 1-5.

Stk. 3. Den årlige boligstøtte for en person omfattet af § 24 a kan ikke være større end 9.372 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 16. Er ansøgeren stærkt bevægelseshæmmet, og er den fælles bolig egnet herfor, forhøjes det i 1. pkt. nævnte beløb med 100 pct. Bebor en person efter § 24 a, stk. 1, et kollektivt bofællesskab sammen med et eller flere børn, jf. § 7, stk. 2, forhøjes det i 1. pkt. nævnte beløb med 100 pct. Bebor begge forældre bofællesskabet, forhøjes den maksimale boligstøtte efter 3. pkt. hos den af forældrene, hos hvem barnet er medtaget ved opgørelse af husstandsindkomsten, jf. § 8 stk. 91) .

Stk. 4. De i stk. 3 nævnte grænser finder ikke anvendelse ved beregning af boligstøtte til:

1) Personer, der får anvist en bolig i et kollektivt bofællesskab.

2) Personer med varig og betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der er berettiget til støtte efter § 73 i lov om social service.

3) Personer med særlige sociale problemer, der er berettiget til støtte efter § 73 i lov om social service, og demente med behov for et døgntilbud.

Stk. 5. § 24 finder tilsvarende anvendelse.

§ 24 f. Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet kan tilvejebringe boliger til etablering af bofællesskaber for personer med særlige sociale behov, jf. § 24 a, stk. 1 nr. 1.

Stk. 2. Såfremt en beboelseslejlighed stilles til rådighed for kommunalbestyrelsen eller amtsrådet for de i § 24 a, stk. 1, nr. 1, nævnte personer, betaler kommunalbestyrelsen eller amtsrådet lejen fra det tidspunkt, fra hvilket en lejlighed er til rådighed, og indtil videreudlejning sker.

Stk. 3. Hvis en af de i § 24 a, stk. 1, nr. 1 eller 2, nævnte personer fraflytter bofællesskabet, betaler kommunalbestyrelsen eller amtsrådet lejen fra fraflytningstidspunktet, og indtil der anvises en ny beboer til bofællesskabet.

§ 24 g. Boligstøtte til personer i kollektive bofællesskaber efter § 24 a, hvor samtlige beboere er lejere, udbetales som tilskud.

Stk. 2. Boligstøtte til personer i andre kollektive bofællesskaber efter § 24 a udbetales med 40 pct. som tilskud og 60 pct. som lån.

Stk. 3. § 33 finder tilsvarende anvendelse på tilskud efter dette kapitel. §§ 19, 34-37 og 39 finder tilsvarende anvendelse på lån efter dette kapitel.

Kapitel 5

Sanerings-, byfornyelses- og forbedringsboligsikring samt huslejetilskud

§ 25. En lejer af en beboelseslejlighed, som på grundlag af en godkendt saneringsplan, en beslutning efter lov om byfornyelse og boligforbedring eller efter lov om boligtilsyn har ret til og får anvist en erstatningsbolig, kan kræve boligsikring svarende til forskellen mellem hidtidig leje og den til enhver tid gældende leje i den overtagne lejlighed.

Stk. 2. Såfremt den anviste erstatningsbolig er en lejlighed med flere værelser end den hidtidige, og såfremt lejlighedens værelsesantal samtidig overstiger antallet af personer i husstanden med mere end et, nedsættes lejen med et fradrag for de overskydende værelser efter antallet af værelser.

Stk. 3. Antallet af værelser opgøres på følgende måde:

1) Boliger på til og med 60 m² bruttoetageareal anses for højst at have 2 værelser,

2) boliger på 61 til og med 75 m² bruttoetageareal anses for højst at have 3 værelser, og

3) boliger på 76 til og med 90 m² bruttoetageareal anses for højst at have 4 værelser.

Stk. 4. De i stk. 3 nævnte arealgrænser forøges med 15 m², såfremt nogen af husstandsmedlemmerne er stærkt bevægelseshæmmede og boligen er egnet herfor.

Stk. 5. Stk. 3 og 4 finder ikke anvendelse, hvis et eller flere af boligens værelser fremlejes eller anvendes til erhvervsformål.

Stk. 6. Har en lejer, der har krav på at få anvist en erstatningsbolig på grund af omstændigheder som anført i stk. 1, selv skaffet sig anden bolig, skal kommunalbestyrelsen yde boligsikring efter stk. 1, såfremt lejligheden skønnes passende efter boligtagerens økonomi og familieforhold og kommunalbestyrelsen finder det rimeligt.

Stk. 7. En lejer, hvis lejlighed forbedres i henhold til en godkendt saneringsplan eller efter en beslutning i medfør af lov om byfornyelse og boligforbedring, har ret til boligsikring efter reglerne i stk. 1.

Stk. 8. Boligsikring efter stk. 1 nedsættes hvert år med 10 pct. af forskellen mellem lejen i den lejlighed, lejeren beboede, indtil der blev anvist erstatningsbolig eller forbedringsforhøjelsen trådte i kraft, og den til enhver tid gældende leje, såfremt den faktiske leje på genhusningstidspunktet overstiger 1/4 af lejerens husstandsindkomst, jf. § 8. I andre tilfælde nedsættes boligsikringen med 20 pct. pr. år. Lejeren kan ikke længere kræve boligsikring efter stk. 1, når tilsvarende eller større boligstøtte kan opnås efter kapitel 4, eller hvis lejeren eller et eller flere medlemmer af dennes husstand modtager boligstøtte efter kapitel 4 a.

Stk. 9. Udgiften til leje kan ikke ved boligsikring efter stk. 1 nedbringes til mindre end den hidtidige leje efter fradrag af boligstøtte og ikke til mindre end 8.100 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 17.

Stk. 10. §§ 10, 11, 14, 15, 23 og 24 finder tilsvarende anvendelse.

§ 25 a. En lejer af en beboelseslejlighed, som på grundlag af en beslutning efter kapitel 3 i lov om byfornyelse har ret til og får anvist en erstatningsbolig, kan, såfremt den faktiske leje på genhusningstidspunktet overstiger 1/4 af lejerens husstandsindkomst, jf. § 8, opnå boligsikring svarende til 90 pct. af forskellen mellem hidtidig leje, jf. § 10, efter fradrag af boligstøtte og den til enhver tid gældende leje, jf. § 10, i den anviste erstatningsbolig. Det sammen gælder en lejer, som på grundlag af en beslutning i medfør af den tidligere gældende lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af 15. september 1994 med senere ændringer, hvortil der efter udgangen af 1994 er meddelt bindende tilsagn, jf. samme lovs § 67, stk. 2, har ret til og får anvist en erstatningsbolig. Overstiger den faktiske leje på genhusningstidspunktet ikke 1/4 af lejerens husstandsindkomst, ydes boligsikring til 80 pct. af forskellen mellem hidtidig leje efter fradrag af boligstøtte og den til enhver tid gældende leje i den anviste erstatningsbolig.

Stk. 2. En lejer, hvis lejlighed forbedres i henhold til en beslutning som nævnt i stk. 1, har ret til boligsikring efter stk. 1.

Stk. 3. Har en lejer, der har krav på at få anvist en erstatningsbolig på grund af omstændigheder som anført i stk. 1, selv skaffet sig anden bolig, skal kommunlabestyrelsen yde boligsikring efter stk. 1, såfremt lejligheden skønnes passende efter boligtagerens økonomi og familieforhold.

Stk. 4. Boligsikring efter stk. 1, 1. og 2. pkt., nedsættes hvert år med 10 pct. af forskellen mellem lejen, jf. § 10, efter fradrag af boligstøtte i den lejlighed, lejeren beboede, indtil der blev anvist en erstatningsbolig, indtil lejeren skaffede sig anden bolig, eller indtil forbedringsforhøjelsen trådte i kraft, og den til enhver tid gældende leje, jf. § 10. Boligsikring efter stk. 1, 3. pkt., nedsættes med 20 pct. af forskellen hvert år.

Stk. 5. § 25, stk. 2-5, stk. 8, 3. pkt., og stk. 9 og 10, finder tilsvarende anvendelse.

§ 26. Såfremt en lejer den 1. januar 1987 eller senere bliver berettiget til boligsikring efter § 25 og senere på ny bliver berettiget til boligsikring efter § 25, stk. 1, 6 eller 7, § 25 a, stk. 1-3 eller § 27, nedsættes boligsikringen efter stk. 2. Såfremt en lejer bliver berettiget til boligsikring efter § 25 a og senere på ny bliver berettiget til boligsikring efter 25 a2) , stk. 1-3, eller § 27, nedsættes boligsikringen efter stk. 3.

Stk. 2. Den hidtidige boligsikring nedsættes efter § 25, stk. 8, idet nedsættelsen dog sker på grundlag af forskellen mellem lejen i måneden før det tidspunkt, hvor lejeren bliver berettiget til en ny boligsikring efter § 25, § 25 a eller § 27, og lejen i den lejlighed, lejeren beboede, indtil der blev anvist erstatningsbolig, indtil lejeren selv skaffede sig anden bolig, eller indtil forbedringsforhøjelsen trådte i kraft. Den seneste boligsikring nedsættes efter § 25, stk. 8, hvis den er ydet efter § 25, efter § 25 a, stk. 4, hvis den er ydes efter § 25 a, og efter § 27, stk. 3 og 4, hvis den er ydet efter henholdsvis § 27, stk. 1 og 2.

Stk. 3. Den hidtidige boligsikring nedsættes efter § 25 a, stk. 4, idet nedsættelsen dog sker på grundlag af forskellen mellem lejen i måneden før det tidspunkt, hvor lejeren bliver berettiget til en ny boligsikring efter § 25 a eller § 27, og lejen efter fradrag af boligstøtte i den lejlighed, lejeren beboede, indtil der blev anvist erstatningsbolig, indtil lejeren selv skaffede sig anden bolig, eller indtil forbedringsforhøjelsen trådte i kraft. Den seneste boligsikring nedsættes efter § 25 a, stk. 4, hvis den er ydet efter § 25 a, idet nedsættelsen dog sker på grundlag af forskellen mellem lejen uden fradrag af boligstøtte i måneden forud for det tidspunkt, hvor lejeren på ny bliver berettiget til boligsikring efter § 25 a, og den til enhver tid gældende leje, jf. § 10. Den seneste boligsikring nedsættes efter § 27, stk. 3 og 4, hvis den er ydet efter § 27, stk. 1 og 2.

§ 27. En andelshaver i en privat andelsboligforening, hvis lejlighed forbedres efter en beslutning i medfør af lov om byfornyelse eller den tidligere gældende lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af 15. september 1994 med senere ændringer, eller i henhold til en godkendt saneringsplan, har ret til boligstøtte svarende til 75 pct. af den stigning i boligudgiften, der skyldes andelshaverens udgifter til finansiering af forbedringsarbejderne. Boligstøtten kan tidligst ydes fra det tidspunkt hvor samtlige forbedringsarbejder er fuldført.

Stk. 2. Boligstøtte til dækning af 75 pct. af forskellen mellem den hidtidige og den nuværende boligudgift ydes endvidere til

1) lejere af beboelseslejligheder, ejere og andelshavere, som efter § 144 i lov om byfornyelse eller efter § 38 i lov om byfornyelse og boligforbedring anvises en lejlighed i en udlejningsejendom eller en andelslejlighed i en privat andelsboligforening, hvortil der ikke kan ydes støtte efter § 25 eller § 25 a i denne lov,

2) lejere af beboelseslejligheder, ejere og andelshavere, der i medfør af § 16 i lov om byfornyelse, § 14, stk. 2 og 3, i lov om byfornyelse og boligforbedring eller § 20 a, stk. 1 og 2, i lov om sanering, udnytter fortrinsretten til medlemskab af en andelsboligforening, og

3) lejere, der hidtil har været berettiget til boligstøtte til lejligheden efter § 25 eller § 25 a, og som bliver andelshavere ved andelsboligforeningens overtagelse af ejendommen, eller som senere bliver andelshavere.

Stk. 3. Boligstøtte efter stk. 1 nedsættes fra 2. til 5. år til henholdsvis 60 pct., 45 pct., 30 pct. og 15 pct. af den stigning i boligafgiften, der skyldes andelshavernes udgifter til finansiering af de i stk. 1 nævnte arbejder, og bortfalder derefter.

Stk. 4. Boligstøtte efter stk. 2 nedsættes fra 2. til 5. år til henholdsvis 60 pct., 45 pct., 30 pct. og 15 pct. af forskellen mellem den hidtidige boligudgift på tidspunktet for overtagelsen af erstatningsboligen og den til enhver tid gældende boligudgift og bortfalder derefter. Såfremt husstande, der er omfattet af stk. 2, nr. 2 og 3, har ret til støtte efter § 25 eller § 25 a i denne lov eller tilskud efter stk. 2 til anden lejlighed, før fortrinsretten udnyttes eller ejendommen overtages på andelsbasis, beregnes tilskuddet efter 1. pkt., som om husstanden i denne periode havde modtaget tilskud til den lejlighed, som overtages på andelsbasis.

Stk. 5. §§ 10, 11, 14, 15, 23, 24 og § 25, stk. 8, 3. pkt., og stk. 9, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Såfremt en boligtager, som er berettiget til boligstøtte efter stk. 2, senere på ny bliver berettiget til boligstøtte efter § 25, § 25 a eller § 27, nedsættes boligstøtten efter stk. 7.

Stk. 7. Den hidtidige boligstøtte nedsættes efter stk. 4, idet nedsættelsen dog sker på grundlag af forskellen mellem boligudgiften i måneden før det tidspunkt, hvor lejeren bliver berettiget til en ny boligstøtte efter § 25, § 25 a eller § 27, og boligudgiften i den lejlighed, lejeren beboede, indtil der blev anvist erstatningsbolig, indtil fortrinsretten til medlemskab af en andelsboligforening blev udnyttet, eller indtil ejendommen blev overtaget på andelsbasis.

Stk. 8. By- og boligministeren kan fastsætte bestemmelser om beregning af boligstøtte efter denne bestemmelse, herunder regler om beregning af boligudgiften.

§ 28. Byfornyelsesboligsikring beregnes på grundlag af den leje, som lejeren er pligtig at betale fra lejeforhøjelsens ikrafttræden efter § 50, stk. 2, i lov om byfornyelse eller efter § 60 a i lov om byfornyelse og boligforbedring til kommunalbestyrelsens eller byfornyelsesnævnets endelige godkendelse af lejen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan, når den endelige godkendelse af lejen foreligger, kræve for meget udbetalt boligstøtte tilbagebetalt.

§ 29. (Ophævet).

§ 29 a. Såfremt en husstand, der genhuses midlertidigt efter § 145 i lov om byfornyelse eller § 44 eller § 44 a i den tidligere gældende lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af 15. september 1994 med senere ændringer, på genhusningstidspunktet modtager boligstøtte efter kapitel 4, 4 a eller 5 til den hidtidige bolig, kan boligstøtte efter kapitel 4, 4 a eller 5 uanset § 5 fortsat ydes til denne bolig i genhusningsperioden.

§ 29 b. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at yde huslejetilskud til nedbringelse af lejen for visse lejere i en ejendom opført af almene boligorganisationer eller af private bygherrer efter § 9, stk. 1, nr. 9, i lov om byfornyelse.

Stk. 2. Tilskud udbetales til lejere, som på grundlag af en beslutning efter lov om byfornyelse har ret til at få anvist en erstatningsbolig efter § 144 i lov om byfornyelse, eller som er fortrinsberettiget efter § 144, stk. 3, 2. pkt., i lov om byfornyelse, og som efter § 146, stk. 6, i lov om byfornyelse anvises en sådan bolig i en udlejningsejendom som nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Tilskud fastsættes af kommunalbestyrelsen på ejendommens ibrugtagningstidspunkt og ydes med samme beløb, så længe lejeren bebor lejligheden. Tilskuddet kan kun ydes ved den første udlejning af nybyggeriet. Tilskuddet kan højst nedbringe lejen på ubrugtagningstidspunktet til, før eventuel boligstøtte efter dette kapitel eller efter kapitel 4, at udgøre 83 pct. af lejen i nye almene familieboliger i området.

Stk. 4. Ved beregning af boligsikring og boligydelse efter kapitel 4 og ved beregning af boligsikring efter §§ 25-29 a opgøres boligudgiften efter § 10, stk. 1, som boligudgiften efter fradrag af huslejetilskud efter stk. 1-3.

Stk. 5. By- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om beregning af tilskud efter stk. 2.

Kapitel 6

Tilskud eller lån

§ 30. Den beregnede boligsikring udbetales som tilskud.

§ 31. Den beregnede boligydelse for lejere udbetales som tilskud.

Stk. 2. Den beregnede boligydelse for ejere, herunder en pensionist, der bor i enfamilieshus eller ejerlejlighed, hvori pensionisten har anpart, og hvor alle ejerne bor i ejendommen, og en pensionist, der bor i en af boligerne i et tofamilieshus, som pensionisten ejer, udbetales som lån.

§ 32. Den beregnede boligydelse udbetales som 40 pct. tilskud og 60 pct. lån til

1) en pensionist, der er andelshaver i en privat andelsboligforening,

2) en pensionist, der bor i enfamilieshus eller ejerlejlighed, hvori pensionisten har en anpart, og hvor alle ejerne ikke bor i boligen,

3) en pensionist, der bor i en af boligerne i et tofamilieshus, hvori pensionisten har anpart,

4) en pensionist, der bor i en af boligerne i et hus med mere end to lejligheder, som pensionisten ejer, eller hvori pensionisten har en anpart,

5) en pensionist, der bor i et stuehus til en landbrugsejendom, som pensionisten ejer, og til

6) en pensionist, der bor i enfamilieshus eller to- eller flerfamilieshus, som ejes af et aktieselskab, anpartsselskab eller lignende hvori pensionisten ejer aktier, anparter eller lignende.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 4, omfatter ikke pensionister, der bor til leje i ejendomme, som ejes af almene boligorganisationer, jf. § 1 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

§ 33. Der kan ikke udbetales boligsikring og boligydelse i form af tilskud, hvis det beregnede tilskudsbeløb er mindre end 2.064 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 18.

§ 34. Der kan ikke udbetales boligydelse i form af lån, hvis det beregnede lånebeløb er mindre end 2.064 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 19.

Kapitel 7

Særregler om boligydelse i form af lån

§ 35. Boligydelse i form af lån forrentes med en årlig rente, der svarer til halvdelen af Nationalbankens diskonto den 1. oktober det foregående år. Renten tilskrives hver måned, og det samlede lånebeløbs størrelse og den tilskrevne rente meddeles pensionisten hvert år i løbet af januar måned.

§ 36. Det er en betingelse for udbetaling af lån, at ansøgeren har underskrevet en gældserklæring vedrørende lånet. Ejes boligen ikke af ansøgeren, jf. § 2, stk. 2, er det tillige en betingelse, at ejeren af boligen har underskrevet en gældserklæring.

Stk. 2. Som betingelse for lån efter § 31, stk. 2, og § 32, stk. 1, nr. 2-6, tinglyses på ejendommen et skadesløsbrev eller et ejerpantebrev med oprykkende prioritet til sikkerhed for tilbagebetaling af lånet med påløbne renter.

§ 37. Såfremt pensionisten ikke har afviklet forfalden gæld vedrørende et tidligere modtaget boligydelseslån, kan kommunalbestyrelsen afslå at udbetale den del af den beregnede boligydelse, der kan ydes som lån.

§ 38. Kommunalbestyrelsen skal tillade, at et skadesløsbrev eller et ejerpantebrev, der er tinglyst på ejendommen i medfør af § 36, rykker tilbage for lån, som senere ydes efter reglerne i realkreditloven i følgende tilfælde:

1) Når skadesløsbrevet eller ejerpantebrevet efter rykning har sikkerhed inden for den senest ansatte ejendomsværdi med et tillæg på 30 pct.

2) Når lånet optages til indfrielse af lån, der hidtil har haft sikkerhed i ejendommen forud for skadesløsbrevet eller ejerpantebrevet. Det nye lån må dog ikke overstige restgælden på hidtidige lån med tillæg af omkostninger ved låneomlægningen. Det nye låns løbetid og afdragsprofil skal endvidere være uændret i forhold til hidtidige låns. Dog kan den faktiske løbetid på det nye lån forlænges til den nærmeste standardløbetid for obligationsserier.

§ 39. Lånebeløbet med påløbne renter forfalder ved ejerskifte, ved overdragelse af andelsbeviset, eller såfremt låntageren udtræder af husstanden.

Stk. 2. Lånebeløbet med påløbne renter forfalder dog først ved ejerskifte eller overdragelse af andelsbeviset, såfremt låntageren dør og ejendommen eller andelsbeviset ejes af en ægtefælle eller et husstandsmedlem. Det samme gælder, såfremt låntageren optages i plejebolig, jf. § 1, stk. 1, 2. pkt., i den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, eller § 5, stk. 2, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. , på et plejehjem, eller i boformer efter § 92 i lov om social service og ejendommen eller andelsbeviset ejes af en ægtefælle eller et husstandsmedlem.

Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse,

1) såfremt låntageren er andelshaver, og lånebeløbet umiddelbart overføres til en ny andelsbolig eller ejerbolig,

2) såfremt låntageren er ejer og lånebeløbet umiddelbart overføres til en ny andelsbolig eller ejerbolig og låntageren samtidig indbetaler 15 pct. af lånebeløbet med påløbne renter til kommunen,

3) såfremt ejendommen eller andelsbeviset overtages af en efterlevende ægtefælle, herunder til hensidden i uskiftet bo, eller af et efterlevende husstandsmedlem,

4) såfremt ejendommen eller andelsbeviset i forbindelse med låntagerens optagelse i plejebolig, jf. § 1, stk. 1, 2. pkt., i den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, eller § 5, stk. 2, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., på plejehjem, eller i boformer efter § 92 i lov om social service overtages af låntagerens ægtefælle eller af et husstandsmedlem, eller

5) såfremt lån er ydet efter § 24 g, stk. 2, og låntageren ikke udtræder af bofællesskabet.

Stk. 4. Det er en betingelse for anvendelse af bestemmelsen om et husstandsmedlem i stk. 2 og 3, at husstandsfællesskabet har bestået i de sidste fem år.

Stk. 5. Det er en betingelse for overtagelse af lån, jf. stk. 2 og stk. 3, nr. 3 og 4, at ægtefællen eller husstandsmedlemmet underskriver en gældsovertagelseserklæring.

§ 39 a. Bliver kommunalbestyrelsen vedrørende lån ydet efter § 31, stk. 2, eller § 32, stk. 1, nr. 2-6, anmodet om, at frafalde panteretten uden fuld dækning for det ydede lån, eller begæres ejendommen solgt på tvangsauktion, giver kommunalbestyrelsen straks meddelelse herom til Finansstyrelsen. Finansstyrelsen varetager herefter såvel kommunalbestyrelsens som statskassens interesser for lånet.

Kapitel 8

Ansøgning og udbetaling

§ 40. Ansøgning om boligstøtte indgives til kommunalbestyrelsen. Boligstøtte ydes med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ansøgningens indgivelse.

Stk. 2. Når boligstøtte søges i forbindelse med indflytning i en bolig, kan kommunalbestyrelsen, uanset om ansøgeren hidtil har modtaget støtte til en anden bolig, lade boligstøtten udbetale med virkning fra indflytningsdagen, når denne ikke ligger mere end 1 måned fra ansøgningens indgivelse.

Stk. 3. En boligstøttemodtager, som er berettiget til lån efter § 24 g, § 31, stk. 2, og § 32, kan søge om hel eller delvis udbetaling af det beregnede lån. Ansøgning kan ud over de i stk. 1 nævnte tilfælde kun ske med virkning fra den 1. januar i det følgende år.

§ 41. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at en ansøgning om boligstøtte skal indgives på en særlig blanket.

Stk. 2. Det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte, at samtlige husstandsmedlemmer, der bebor den bolig, hvortil boligstøtte søges, har underskrevet en erklæring om, at de hæfter solidarisk for tilbagebetalingskrav, jf. § 48 b. Dette gælder dog ikke børn, jf. § 7, stk. 2 og 3. Husstandsmedlemmer, der ikke beboede boligen på ansøgningstidspunktet, skal underskrive en sådan erklæring om solidarisk hæftelse senest 3 måneder efter indflytningen. Børn i husstanden skal underskrive en erklæring om solidarisk hæftelse senest 3 måneder efter, at de er fyldt 23 år.

Stk. 3. Ansøgeren er forpligtet til efter anmodning at fremkomme med enhver oplysning, herunder fremlægge dokumenter, der har betydning for beregningen af boligstøtte.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan afkræve ejere af ejendomme med lejligheder, hvortil der ydes boligstøtte, alle nødvendige oplysninger til brug ved behandling af spørgsmål om ydelse af boligstøtte og lade sådanne ejendomme besigtige efter aftale med ansøgeren.

§ 42. Boligstøtte beregnes og udbetales af kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Boligstøtte udbetales månedsvis forud. By- og boligministeren kan fastsætte regler om udbetaling af boligstøtte. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter regler, som er fastsat af by- og boligministeren i medfør af 2. pkt., kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Ved flytning bortfalder boligstøtte fra fraflytningsdagen. Ved en enlig boligtagers død bortfalder boligstøtten ved udgangen af den måned, hvori dødsfaldet er sket. Ved fremleje, fremlån eller benyttelse til erhverv af en del af lejligheden bortfalder eller nedsættes boligstøtten med virkning fra den 1. i måneden efter det tidspunkt, hvor fremlejeforholdet, fremlånet eller benyttelsen til erhverv tager sin begyndelse, idet § 46, stk. 7, finder tilsvarende anvendelse. Ved midlertidigt botilbud i boformer som nævnt i kapitel 18 i lov om social service bevares retten til boligydelse til den hidtidige bolig.

Stk. 4. En boligtager kan ikke med henvisning til manglende eller forsinket udbetaling af boligstøtte unddrage sig følgerne af for sen betaling af husleje, ejendomsskat eller gæld sikret ved pant i faste ejendomme.

Kapitel 9

Omberegning og efterregulering

Omberegning i løbet af året

§ 43. Boligstøtten reguleres hver 1. januar på grundlag af de ændringer i beregningsgrundlaget, der er sket siden den sidst foretagne beregning. Giver ansøgeren inden udgangen af januar måned meddelelse om yderligere ændringer, der er indtrådt med virkning fra 1. januar, beregnes boligstøtten uanset § 44, stk. 1, 2. pkt., på grundlag heraf med virkning fra 1. januar.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan kræve, at ansøgerne hvert år giver indberetning om deres husleje, husstand og husstandsindkomst. Såfremt støttemodtageren ikke efter anmodning indgiver en sådan indberetning, kan kommunen lade boligstøtten bortfalde med virkning fra den 1. januar.

Stk. 3. Ansøgerne skal oplyse kommunalbestyrelsen om alle forhold, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af boligstøtten.

§ 44. Såfremt der i løbet af året sker en nedgang i den husstandsindkomst, der er lagt til grund ved boligstøtteberegningen, og denne indebærer, at husstandsindkomsten vil falde med mindst 10.000 kr. på årsbasis for den resterende del af året, vil boligstøtten kunne omberegnes, når ændringen er indtrådt. Omberegningen kan dog tidligst ske med virkningen fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ansøgerens meddelelse om ændringen til kommunalbestyrelsen. Det samme gælder, såfremt der i løbet af året sker en forøgelse af antallet af børn i husstanden, såfremt fremleje, fremlån, udlejning eller benyttelse til erhverv af en del af lejligheden ophører, eller såfremt der sker en forhøjelse af lejen.

Stk. 2. Reduktion i husstandens formue medfører kun omberegning af formuetillægget efter § 8, stk. 6, jf. § 8 a, og omberegning af boligstøtten, såfremt formuen er formindsket med mindst 100.000 kr. og støttemodtageren anmoder herom. Stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Vedrører ændringen en lejeforhøjelse, kan omberegning ske på grundlag af oplysning herom fra udlejer. Kommunalbestyrelsen skal samtidig oplyse ansøgeren eller boligstøttemodtageren om baggrunden for omberegningen.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal oplyse ansøgeren om adgangen til at få boligstøtten omberegnet i løbet af året.

§ 45. Boligstøtten skal ændres med virkning fra det tidspunkt, hvor en lejeforhøjelse efter lejelovens §§ 50 og 51 får virkning, når lejeforhøjelsen skal erlægges som et engangsbeløb og lejeren giver meddelelse om ændringen, inden lejeforhøjelsen skal betales.

§ 46. Ansøgeren skal til brug for omberegning i løbet af året oplyse kommunalbestyrelsen om alle forhold, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af boligstøtten, jf. stk. 2. Såfremt ansøgeren ikke efter anmodning inden en af kommunen fastsat frist giver kommunen nærmere angivne oplysninger om boligudgift, husstand og husstandsindkomst, kan kommunen lade boligstøtten bortfalde med virkning fra fristens udløb. Det samme gælder, hvis et husstandsmedlem ikke efter anmodning underskriver en erklæring om solidarisk hæftelse inden udløbet af den i § 41, stk. 2, fastsatte frist.

Stk. 2. Såfremt der i løbet af året sker en forhøjelse af den samlede forventede husstandsindkomst for året på mindst 16.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 20, i forhold til den hidtil forventede indkomst for året, skal boligstøtten omberegnes med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ændringens indtræden. Husstandsindkomsten skal ved omberegningen fastsættes på grundlag af de aktuelle indkomstforhold på omberegningstidspunktet opreguleret til årsbasis. Det samme gælder, såfremt der i løbet af året sker en mindskelse af antallet af børn i husstanden, fremleje, fremlån, udlejning eller benyttelse til erhverv af en del af lejligheden påbegyndes, eller der sker en nedsættelse af lejen.

Stk. 3. Vedrører ændringen en nedsættelse af lejen, kan omberegning ske på grundlag af oplysning herom fra udlejeren. Kommunalbestyrelsen skal samtidig oplyse ansøgeren eller boligstøttemodtageren om baggrunden for omberegningen.

Stk. 4. Forøgelse af husstandens formue kan ikke medføre ændringer i formuetillægget efter § 8, stk. 6, jf. § 8 a, og omberegning af boligstøtten.

Stk. 5. Vedrører ændringen udbetaling af engangsbeløb såsom legater, fratrædelsesgodtgørelser el.lign., der ikke vedrører en bestemt periode, medregnes beløbet i husstandsindkomsten med virkning fra den 1. i den måned, der følger nærmest efter udbetalingstidspunktet, og betragtes som vedrørende den resterende del af året. Beløb som nævnt i 1. pkt. skal dog altid medregnes for mindst en måned.

Stk. 6. I tilfælde, hvor ansøgeren som følge af afslutning af et ansættelsesforhold med løn under ferie får feriepenge, der beskattes i boligstøtteåret, men først udbetales i det efterfølgende år, medregnes disse feriepenge ikke i husstandsindkomsten.

Stk. 7. Indtræder en ændring med virkning fra den 1. i en måned, anses ændringen for at være sket i den foregående måned.

Stk. 8. For meget udbetalt boligstøtte efter stk. 1-7 kan kræves tilbagebetalt, jf. § 49.

Efterregulering

§ 47. Overstiger den faktiske husstandsindkomst den efter § 8 beregnede husstandsindkomst med mindst 16.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 20, skal den for meget modtagne boligstøtte tilbagebetales.

Stk. 2. En indkomstforøgelse medregnes ikke, i det omfang ansøgeren kan dokumentere, at forøgelsen skyldes feriepenge som nævnt i § 46, stk. 6.

Stk. 3. Ændringer i husstandens formue medfører ikke ændringer i formuetillægget efter § 8, stk. 6, jf. § 8 a, eller tilbagebetaling efter stk. 1 og 2.

Stk. 4. Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt ansøgeren godtgør at have givet kommunalbestyrelsen meddelelse om indkomstændringer ud over den i stk. 1 nævnte grænse.

Stk. 5. Såfremt støttemodtageren ikke i løbet af året har givet meddelelse om indkomstændringer, anses disse som vedrørende hele året. For støttemodtagere, der kun har modtaget boligstøtte i en del af året, skal der foretages en periodemæssig opdeling, såfremt støttemodtageren kan dokumentere, at indkomsten alene vedrører den del af året, hvor støttemodtageren ikke har modtaget boligstøtte. Periodemæssig opdeling foretages endvidere, hvis boligstøttemodtageren inden for et år har modtaget boligstøtte til flere boliger.

Stk. 6. Såfremt støttemodtageren i løbet af året har givet meddelelse om en indkomstnedgang, der i henhold til § 44 har givet anledning til omberegning, eller givet meddelelse om en indkomststigning i henhold til § 46, foretages der ved opgørelsen af tilbagebetalingens størrelse en periodemæssig opdeling af året. Meddelte indkomststigninger indgår alene i husstandsindkomsten med virkning fra den 1. i måneden efter ændringens indtræden, mens ikke meddelte indkomststigninger anses som vedrørende hele året. Stk. 5, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 7. Har ansøgeren om andre forhold end nævnt i stk. 1 undladt at give meddelelse som omhandlet i §§ 43, stk. 3, og 46, stk. 1, eller har ansøgeren mod bedre vidende uberettiget oppebåret boligstøtte, skal det beløb, der er oppebåret med urette, tilbagebetales.

Stk. 8. Kommunalbestyrelsen kan ikke kræve tilbagebetaling efter stk. 1, hvis tilbagebetalingskravet for et kalenderår udgør mindre end 696 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 21. Kommunalbestyrelsen kan endvidere undlade at kræve tilbagebetaling efter stk. 7, hvis et tilbagebetalingskrav udgør mindre end 696 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 21.

Stk. 9. Kommunalbestyrelsen skal skriftligt gøre ansøgeren bekendt med disse regler og med, at tilsidesættelse heraf kan medføre strafansvar.

§ 48. I tilfælde, hvor boligudgiften nedsættes med tilbagevirkende kraft, skal ansøgeren eller hans dødsbo tilbagebetale den for meget modtagne boligstøtte med virkning fra nedsættelsens ikrafttræden, uanset om ansøgeren ikke har tilsidesat sin oplysningspligt eller oppebåret boligstøtte mod bedre vidende.

Stk. 2. Tilbagebetalingskravet kan ikke overstige det beløb, som ansøgeren har krav på at modtage som for meget betalt boligudgift.

§ 48 a. I tilfælde, hvor husstandsindkomsten forøges med tilbagevirkende kraft efter § 39, stk. 3, i lov om social pension, skal indkomstforøgelsen indgå ved omberegning og efterregulering efter §§ 46 og 47, uanset om ansøgeren har tilsidesat sin oplysningspligt.

§ 48 b. For tilbagebetaling af boligstøtte efter §§ 46 og 47 hæfter ansøgeren og alle husstandsmedlemmer, der har underskrevet erklæring herom, solidarisk for den periode, de har beboet boligen.

Stk. 2. For tilbagebetalingskrav efter § 47, stk. 7, hæfter andre end ansøgeren dog kun efter stk. 1 i det omfang, de har været vidende om, at boligstøtte er oppebåret uberettiget.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal skriftligt gøre alle underskrivere af ansøgningerne bekendt med reglerne i denne bestemmelse.

§ 49. Krav på tilbagebetaling af boligstøtte kan modregnes i fremtidig boligsikring eller boligydelse. Der kan ligeledes ske modregning i retten til udbetaling af overskydende skat med godtgørelse og renter, samt i tilbagebetaling efter kildeskattelovens § 55.

Stk. 2. Krav på tilbagebetaling af boligstøtte kan inddrives efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter.

Stk. 3. Krav på boligstøtte kan ikke gøres til genstand for arrest, eksekution eller anden retsforfølgning. Aftaler om sådanne krav er ugyldige.

§ 50. For pensionister gælder, at krav på for meget udbetalt pension kan modregnes i boligstøtten.

Stk. 2. Krav på tilbagebetaling af kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik kan modregnes i den boligstøtte, som vedrører perioden mellem det tidspunkt, hvor ansøgning indgives, og det tidspunkt, hvor pensionisten tilkendes pension.

Stk. 3. Krav på betaling af ejendomsskatter vedrørende den ejendom, som pensionisten bebor, kan modregnes i boligstøtten.

§ 51. Kommunalbestyrelsen kan afskrive tilbagebetalingskravet, når kommunalbestyrelsen skønner, at der inden for en rimelig årrække efter kravets fremsættelse ikke er økonomisk mulighed for et gennemføre kravet. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter 1. pkt. kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 52. En pensionist, der under ophold på institution eller under strafafsoning får inddraget sin pension efter pensionslovens regler herom, mister retten til boligydelse fra det tidspunkt, hvor pensionen inddrages.

Stk. 2. Udbetales der, efter at pensionen er inddraget, efter pensionsloven et beløb til dækning af husleje, bevarer pensionisten retten til boligydelse.

§ 53. (Ophævet).

Kapitel 10

Støtte til betaling af beboerindskud

§ 54. Efter bestemmelserne i §§ 55 og 56 ydes efter ansøgning lån til betaling af beboerindskud i byggeri omfattet af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. bortset fra almene ungdomsboliger uden selvstændigt køkken og i ejendomme, der tilhører almennyttige institutioner, såfremt der til disse sidste ejendommes opførelse er bevilget statsstøtte i medfør af lov om boligbyggeri kapitel 12 eller tidligere boligbyggerilove, jf. senest lovbekendtgørelse nr. 483 af 16. august 1973 kapitel 6. Det er en betingelse, at lejligheden eller enkeltværelset første gang er ibrugtaget den 1. april 1964 eller senere, eller at boligtageren har måttet fraflytte hidtidig lejlighed som følge af en sanering eller en beslutning i henhold til lov om byfornyelse eller lov om byfornyelse og boligforbedring.

Stk. 2. Stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse på

1) ældreboliger, der er indrettet i henhold til den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, og på almene ældreboliger omfattet af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

2) boliger, der er opført med støtte efter kapitel 12 a i lov om boligbyggeri.

Stk. 3. Stk. 1, 1. pkt., finder endvidere tilsvarende anvendelse, når en lejer i en udlejningsejendom, der ombygges til ældrebolig eller almen ældrebolig, i forvejen bebor den ombyggede lejlighed.

§ 55. Det påhviler kommunalbestyrelsen at yde lån efter §§ 56 og 57. Lån ydes af den kommune, hvori boligen ligger. Har lejeren måttet fraflytte sin hidtidige lejlighed på grund af sanering eller byfornyelse, jf. § 54, stk. 1, 2. pkt., ydes lån dog af den hidtidige opholdskommune.

Stk. 2. Lån kan dog ikke ydes, hvis ansøgeren efter kommunalbestyrelsens samlede vurdering af ansøgerens økonomiske og personlige forhold ikke har behov for lånet. Lån kan endvidere afslås, hvis der foreligger sådanne omstændigheder, at kommunalbestyrelsen kan afslå at yde boligstøtte, jf. § 15, eller hvis ansøgeren ikke har afviklet gæld på tidligere beboerindskudslån.

§ 56. Lån til betaling af beboerindskud i lejligheder ydes til boligtagere, hvis husstandsindkomst, jf. § 8, ved indflytning ikke overstiger et beløb svarende til den samlede pension, som tilkommer et folkepensionistægtepar som grundbeløb og tillæg til pensionen i medfør af § 49, stk. 1, nr. 1 og 3, i lov om social pension med tillæg af 5 pct. Er der børn i husstanden, forhøjes beløbet med 25.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 12, for hvert barn til og med fire børn.

Stk. 2. Lån til betaling af beboerindskud i enkeltværelser ydes til boligtagere, hvis husstandsindkomst, jf. § 8, ved indflytningen ikke overstiger et beløb svarende til den pension, som tilkommer en enlig pensionist i medfør af § 49, stk. 1, nr. 1 og 3, i lov om social pension med tillæg af 5 pct. Stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Lån til betaling af beboerindskud i de i § 54, stk. 3, nævnte tilfælde ydes uanset boligtagerens husstandsindkomst. § 55, stk. 2, gælder ikke for sådanne lån.

§ 56 a. Lån efter reglerne i § 56, stk. 2, ydes til tre eller flere personer i kollektive bofællesskaber, der bebor en bolig som nævnt i § 54, stk. 1, eller § 54, stk. 2, nr. 2.

Stk. 2. Har kommunalbestyrelsen eller amtsrådet efter § 51, stk. 2, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. lejet en lejlighed som nævnt i § 54, stk.1, kan kommunalbestyrelsen yde lån til personer i bofællesskabet til den del af depositum, der af kommunalbestyrelsen eller amtsrådet er indbetalt som beboerindskud.

Stk. 3. Lån ydes til en ligelig andel af det samlede beboerindskud til de personer i bofællesskabet, der opfylder betingelserne i § 24 a.

Stk. 4. Det er en betingelse for udbetaling af lån til betaling af beboerindskud, at det kollektive bofællesskab opfylder betingelserne i § 24 b.

§ 57. Lån efter reglerne i § 56, stk. 2, ydes til 3 eller flere unge som nævnt i lov om boligbyggeri, § 68, stk. 1, og lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. § 52, stk. 1, der i fællesskab lejer en lejlighed med 3 eller flere beboelsesrum. Lån ydes til betaling af den enkelte lejers forholdsmæssige del af beboerindskuddet.

§ 58. Lån i medfør af § 56, stk. 1, er rente- og afdragsfri i 5 år. Herefter tilbagebetales lånet i løbet af 10 år og forrentes med 4,5 pct. af den til enhver tid værende restgæld.

Stk. 2. Lån i medfør af §§ 56, stk. 2, 56 a og 57 er rente- og afdragsfri i 5 år. Herefter tilbagebetales lånet i løbet af højst 5 år og forrentes med 4,5 pct. af den til enhver tid værende restgæld.

Stk. 3. Når låntagerens husstandsindkomst og økonomiske forhold i særlig grad taler derfor, kan kommunalbestyrelsen bevilge rente- og afdragsfrihed ud over det i stk. 1 og stk. 2 fastsatte tidsrum.

Stk. 4. Såfremt husstandsindkomstens størrelse eller væsentligt ændrede forhold i øvrigt måtte tale derfor, kan kommunalbestyrelsen forlange, at rente- og afdragsfriheden for lån ydet i henhold til dette kapitel ophører, eller at lånet afdrages over et af kommunalbestyrelsen fastsat kortere åremål eller eventuelt indfries med 12 måneders varsel.

Stk. 5. Når låntagerens husstandsindkomst og økonomiske forhold i særlig grad taler derfor, kan kommunalbestyrelsen lade rente- og afdragsfriheden genindtræde, uanset om tilbagebetaling er påbegyndt.

Stk. 6. Lån i medfør af § 56, stk. 3, er rente- og afdragsfri.

§ 59. Til boligtagere, der ikke er omfattet af bestemmelserne i §§ 55-57, kan kommunalbestyrelsen yde lån eller garantere for lån til betaling af beboerindskud i byggeri omfattet af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. bortset fra almene ungdomsboliger uden selvstændigt køkken. Det samme gælder i ejendomme, der tilhører almennyttige institutioner, såfremt der til ejendommens opførelse er bevilget statsstøtte i medfør af kapitel 12 i lov om boligbyggeri eller tidligere boligbyggerilove, jf. senest lovbekendtgørelse nr. 483 af 16. august 1973, kapitel 6.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på ældreboliger, der er indrettet i henhold til den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, og på almene ældreboliger omfattet af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

Stk. 3. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på boliger, der er opført med støtte efter kapitel 12 a i lov om boligbyggeri.

Stk. 4. Har kommunalbestyrelsen eller amtsrådet efter § 51, stk. 2, i lov om almene boliger samt støtede private andelsboliger m.v. lejet en lejlighed som nævnt i stk. 1, kan kommunalbestyrelsen tilsvarende yde støtte efter stk. 1 til personer i bofællesskabet til den del af depositum, der af kommunalbestyrelsen eller amtsrådet er indbetalt som beboerindskud.

Stk. 5. Lån kan kun ydes af den kommune, hvori boligen ligger. Er lejerens hidtidige bolig beliggende i en anden kommune, kan det dog aftales, at lån ydes af fraflytningskommunen. Har lejeren måttet fraflytte sin hidtidige lejlighed på grund af sanering eller byfornyelse, jf § 54, stk. 1, 2. pkt., kan lån dog også ydes af den hidtidige opholdskommune.

§ 60. For husstande, der skal rømme beboelseslejligheden efter § 142 i lov om byfornyelse eller efter § 36 i lov om byfornyelse og boligforbedring, kan kommunalbestyrelsen i den hidtidige opholdskommune yde lån eller garantere for lån til betaling af forudbetalt leje, depositum eller boligandel i private andelsboligforeninger, såfremt husstanden skønnes at have behov derfor for at kunne opnå en efter sine forhold passende bolig.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk.1 finder tilsvarende anvendelse på husstande, der efter § 144, stk. 6, i lov om byfornyelse eller efter § 38, stk. 4, i lov om byfornyelse og boligforbedring får anvist en erstatningsbolig.

Stk. 3. Lånet efter stk. 1 og 2 kan ikke ydes til

1) husstande, der får godtgørelse efter § 150 i lov om byfornyelse eller efter § 40 i lov om byfornyelse og boligforbedring,

2) ejere eller

3) lejere, der har indgået en tidsbestemt lejeaftale, og som ikke efter § 142 i lov om byfornyelse eller efter § 36 i lov om byfornyelse og boligforbedring opsiges til fraflytning inden udløbet af den aftalte lejetid.

Stk. 4. § 61, stk. 2 og 4 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Ved lejeaftalens ophør eller ved overdragelse af andelsbeviset forfalder lånet med påløbne renter. Udlejeren indbetaler låntagerens tilgodehavende til långiveren, som herefter afregner med låntageren.

§ 60 a. Til husstande, der har ret til flyttegodtgørelse efter § 85 b i lov om leje, yder kommunalbestyrelsen i den hidtidige opholdskommune lån til betaling af beboerindskud, forudbetalt leje, depositum eller boligandel i private andelsboligforeninger.

Stk. 2. Lånet er rente- og afdragsfrit. Lånet forfalder ved lejeaftalens ophør eller ved overdragelse af andelsbeviset. Udlejeren indbetaler låntagerens tilgodehavende til långiveren, som herefter afregner med låntageren.

§ 61. Lån i medfør af dette kapitel udbetales til boligorganisationen.

Stk. 2. Når kommunalbestyrelsen har ydet lån eller garanteret for lån til betaling af beboerindskud, kan indskuddet kun overdrages, pantsættes eller gøres til genstand for retsforfølgning med respekt af långivers tilgodehavender ifølge lånedokumentet.

Stk. 3. Ved lejemålets ophør forfalder lånet med påløbne renter, og efter at boligorganisationen har modtaget boligindskud fra en ny boligtager, indbetaler boligorganisationen låntagerens tilgodehavende hos organisationen til långiveren, som herefter afregner lånet med låntageren.

Stk. 4. Såfremt en ægtefælle eller et husstandsmedlem fortsætter lejeforholdet efter reglerne herom, indtræder denne i den hidtidige boligtagers forpligtelser i henhold til låneforholdet. Den hidtidige boligtagers forpligtelser bortfalder ikke.

Stk. 5. Når lån til beboerindskud ydes, kan sådan vedligeholdelse af lejligheden, som ikke påhviler ejeren, overtages af denne mod en af kommunen godkendt forhøjelse af boligafgiften.

§ 62. Såfremt lejemålet ophører, forinden et lån er tilbagebetalt, fordeles det beløb, hvormed det ved indflytningen erlagte indskud måtte være forhøjet som følge af indeksregulering i medfør af § 71, stk. 3, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., mellem långiver og låntager i forhold til størrelsen af det oprindelige lån og størrelsen af de på ophørstidspunktet forfaldne erlagte afdrag.

§ 63. Kommunalbestyrelsen kan til enhver tid kræve, at låntageren giver oplysning om sin husleje, husstand og husstandsindkomst.

§ 64. Betaling af afdrag og renter af lån ydet i henhold til dette kapitel betragtes som pligtig ydelse i lejeforholdet efter lov om leje.

Kapitel 10 a

Støtte til betaling af depositum el.lign.

§ 64 a. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse på personer, der af kommunalbestyrelsen er anvist en bolig i privat udlejningsbyggeri, jf. lov om kommunal anvisningsret eller i en privat andelsboligforening, jf. lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., eller lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber.

§ 64 b. Efter bestemmelserne i §§ 55 og 56, stk. 1, ydes efter ansøgning lån til forudbetaling af leje, indskud, depositum eller lignende vedrørende en beboelseslejlighed, hvortil der er sket anvisning i medfør af bestemmelserne i lov om kommunal anvisningsret, lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., eller lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber. Lån kan ikke ydes til et beløb, der overstiger et halvt års leje.

§ 64 c. Til personer, der ikke opfylder betingelserne efter § 64 b, kan kommunalbestyrelsen yde lån eller garantere for lån til betaling af indskud eller forudbetaling som nævnt i § 64 b.

§ 64 d. For lån ydet i medfør af § 64 b finder § 58, stk. 1, 3, 4 og 5, tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. For lån ydet i medfør af dette kapitel finder §§ 61, 63 og 64 tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Af de udlånsmidler, der er fornødne til lån efter § 64 b, der ydes til flygtninge, jf. § 65, stilles 100 pct. til kommunens rådighed af staten. Udlånsmidler til lån efter § 64 c, der ydes til flygtninge, jf. § 65, stilles til kommunens rådighed af staten med halvdelen.

Kapitel 11

Lån til betaling af indskud m.v. til flygtninge

§ 65. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse på personer, der søger om boligstøtte inden for de første 3 år efter, at de har fået opholdstilladelse efter en af følgende bestemmelser:

1) Udlændingelovens §§ 7 eller 8,

2) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2,

3) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 2,

4) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2-4, eller § 9, stk. 2, nr. 7, som følge af tilknytning til en i Danmark fastboende person, når denne person selv har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-3, eller når tilknytningen kan tilbageføres til en sådan person, eller

5) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet til personer over 18 år, hvis fader eller moder har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1,

6) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en ægtefælle til eller et barn af en person med opholdstilladelse som nævnt i nr. 2 og 3,

7) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en asylsøgende udlænding,

8) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet som følge af tilknytning til en mindreårig asylsøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, eller

9) udlændingelovens § 9, stk. 2, efter at være meddelt afslag på ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.

§ 66. Efter bestemmelserne i §§ 55 og 56 ydes efter ansøgning lån til betaling af beboerindskud i byggeri omfattet af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., og i ejendomme, der tilhører almennyttige institutioner, såfremt der til disse sidste ejendommes opførelse er bevilget statsstøtte i medfør af lov om boligbyggeri, kapitel 12 eller tidligere boligbyggerilove, jf. senest lovbekendtgørelse nr. 483 af 16. august 1973, kapitel 6.

Stk. 2. Lån efter reglerne i § 57 ydes til 3 eller flere, der i fællesskab lejer en bolig med 3 eller flere beboelsesrum, når mindst halvdelen af beboerne er omfattet af dette kapitel. Lån ydes til den enkelte lejers forholdsmæssige del af beboerindskuddet.

§ 67. Efter bestemmelserne i §§ 55, 56 og 66 ydes efter ansøgning lån til forudbetaling af leje, indskud, depositum eller lignende vedrørende en beboelseslejlighed i andet byggeri end det i § 66, stk. 1, nævnte. Lån kan ikke ydes til beløb, der overstiger et halvt års leje.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse vedrørende enkeltværelser, der ikke er en del af udlejerens lejlighed eller af det en- eller tofamilieshus, hvor udlejeren bor.

§ 68. Til personer, der ikke opfylder betingelserne efter §§ 66 og 67, kan kommunalbestyrelsen yde lån eller garantere for lån til betaling af indskud eller forudbetaling som nævnt i §§ 66 og 67.

Stk. 2. Lån eller garanterede lån i henhold til stk. 1 skal tilbagebetales i løbet af højst 10 år. Hvor forholdene taler derfor, kan lån dog ydes rente- og afdragsfrit.

§ 69. For lån ydet i medfør af §§ 66 og 67 finder § 58 tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. For lån ydet i medfør af dette kapitel finder §§ 61, 63 og 64 tilsvarende anvendelse.

§ 70. Når en person opnår lån eller garanti for lån efter § 67 eller opnår lån eller garanti for lån efter § 68 i andet byggeri end det i § 66, stk. 1, nævnte, yder kommunalbestyrelsen efter ansøgning garanti for opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for udlejeren til at istandsætte boligen ved fraflytning. Garantibeløbet vedrørende de enkeltværelser, der er nævnt i § 67, stk. 2, kan ikke overstige et halvt års leje. Garantien ydes kun til den del af de kontraktmæssige forpligtelser, der overstiger forudbetaling af leje, indskud, depositum eller lignende.

Stk. 2. Skyldige beløb tilbagebetales til kommunalbestyrelsen i løbet af højst 5 år, idet tilbagebetalingen afpasses efter skyldnerens økonomiske forhold.

§ 71. Såfremt en beboelseslejlighed af ejeren stilles til rådighed for kommunalbestyrelsen til brug for de i § 65 nævnte personer, og accepteres tilbudet, betaler kommunalbestyrelsen lejen fra det tidspunkt, fra hvilket lejligheden er til rådighed, og indtil udlejning sker.

Kapitel 12

Beløb og regulering ved beregning af boligstøtte

§ 72. Følgende beløb reguleres en gang årligt med 2 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent:

1) Fradragsbeløbene for reelt enlige pensionister, jf. § 8, stk. 4, 2. pkt.

2) Fradragsbeløbet i et barns indkomst på 13.400 kr., jf. § 8, stk. 5.

3) Formuegrænserne for formuetillæg på 500.000 kr. og 1.000.000 kr., jf. § 8 a, stk. 1.

4) Fradragsbeløbene for udgifter til varme og varmt vand samt elforbrug på henholdsvis 51,00 kr., 16,25 kr. og 38,50 kr., jf. § 10, stk. 2.

5) Standardbeløbene for vandtillæg på 8,50 kr. og 12,25 kr., jf. § 10, stk. 3.

6) Standardbeløbene for vedligeholdelsestillæg på henholdsvis 38,50 kr. og 19,25 kr., jf. § 10, stk. 4.

7) Standardbeløbet for varmetillæg på 19,50 kr., jf. § 10, stk. 5.

8) Maksimumsbeløbet for den årlige leje på 53.300 kr., jf. § 14.

9) Standardbeløbet for udgifter til drift og vedligeholdelse på 7.700 kr., jf. § 17, stk. 1, nr. 4.

10) Tillægget til boligudgiften på 4.000 kr., jf. § 21, stk. 1, 1. pkt., og tillæggene til boligudgiften efter § 21 a, stk. 3.

11) Progressionsgrænsen efter § 21, stk. 1, og § 22, stk. 1, på 95.000 kr. og indkomstgrænserne for forhøjelse af grænsebeløb efter § 21 a, stk. 2, jf. stk. 3, 2. pkt., og § 22 a, stk. 2, jf. stk. 3, 2. pkt.

12) Forøgelsen af indkomstgrænsen på 25.000 kr., jf. § 21, stk. 1, 2. pkt., § 21 a, stk. 3, § 22, stk. 1, 2. pkt., § 22 a, stk. 3, og § 56, stk. 1, 2. pkt.

13) Mindstebeløbet for den årlige egenbetaling, jf. § 21, stk. 2, § 21 a, stk. 5, § 22, stk. 2, og § 22 a, stk. 5, på 10.000 kr. og 16.000 kr. og grænsebeløbets mindstebeløb efter § 21 a, stk. 2, jf. stk. 3, 3. pkt., og § 22 a, stk. 2, jf. stk. 3, 3. pkt.

14) Maksimumsbeløbet for den årlige boligstøtte på 28.116 kr., jf. § 23, stk. 1.

15) Maksimumsbeløbet for den årlige boligudgift på 17.700 kr., jf. § 24 d, stk. 2.

16) Maksimumsbeløbet for den årlige boligstøtte på 9.372 kr., jf. § 24 e, stk. 3.

17) Mindstebeløbet for den årlige egenbetaling på 8.100 kr., jf. § 25, stk. 9.

18) Minimumsbeløbet for boligsikring og for boligydelse i form af tilskud på 2.064 kr., jf. § 33.

19) Minimumsbeløbet for boligydelse i form af lån på 2.064 kr., jf. § 34.

20) Grænsen for indkomststigning på 16.000 kr., der fører til omberegning eller efterregulering, jf. § 46, stk. 2, og § 47, stk. 1.

21) Minimumsbeløbet for tilbagebetaling af boligstøtte på 696 kr., jf. § 47, stk. 8.

22) Indkomstgrænsen på 110.000 kr., jf. § 83, stk. 2, 3 og 4.

Stk. 2. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-3, 8-13, 15, 17, 20 og 22, afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 14, 16, 18, 19 og 21, afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 12. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 4-7, afrundes til nærmeste ørebeløb, der er deleligt med 25.

Stk. 3. De regulerede beløb er opgjort i 1998-niveau.

Kapitel 13

Klageadgang

§ 73. Kommunalbestyrelsens afgørelser om boligsikring, boligydelse og lån til betaling af beboerindskud, forudbetalt leje, depositum eller boligandel i private andelsboligforeninger efter §§ 55-57, 60 a, 64 b, 66 og 67 kan påklages til det sociale nævn, jf. dog §§ 10, stk. 2 og 3, 23, stk. 3, 42, stk. 2, og 51.

Stk. 2. Ved uenighed mellem kommuner og mellem amtskommuner om deres forpligtelser til mellemkommunal refusion efter § 76, stk. 1 og 2, finder § 63, stk. 2, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. tilsvarende anvendelse. Uenighed mellem kommuner om deres forpligtelser efter § 76, stk. 3, afgøres af det sociale nævn, som tilflytningskommunen hører under.

Stk. 3. Det sociale nævns afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 4. Klage til det sociale nævn skal indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Det sociale nævn kan se bort fra overskridelse af fristen, når der er særlig grund hertil. Afgørelse herom træffes af formanden for det sociale nævn.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsens afgørelse skal indeholde oplysning om klageadgang og om frist for indbringelse af klagen.

Stk. 6. By- og boligministeren kan fastsætte regler om behandlingen af klagesager.

§ 74. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om indkomsten for det enkelte husstandsmedlem efter § 8, stk. 1, nr. 1.

Kapitel 14

Finansiering og administration m.v.

§ 75. Kommunen afholder de udgifter, der er forbundet med administration af reglerne om boligstøtte. Staten refunderer kommunens udgifter med følgende satser:

1) boligsikring, 50 pct.,

2) boligydelse, 75 pct.,

3) sanerings- og byfornyelsesboligsikring ydet i medfør af § 27, 50 pct.,

4) udgifter til istandsættelsesgaranti og leje efter §§ 70 og 71, 100 pct., og

5) udgifter til huslejetilskud efter § 29 b, 50 pct.

Stk. 2. Af de udlånsmidler, der er fornødne til boligydelseslån, stilles 75 pct. til kommunernes rådighed af staten. Kommunerne indbetaler til staten de afdrag og renter, der er modtaget som tilbagebetaling af sådanne lån. Af de udlånsmidler, der er fornødne til boligsikringslån, jf. § 24 g, stk. 2, stilles 50 pct. til kommunernes rådighed af staten. Kommunerne indbetaler til staten 50 pct. af de renter og afdrag, der er modtaget som tilbagebetaling af boligsikringslånene.

Stk. 3. Af de udlånsmidler, der er fornødne til lån efter §§ 60 a, 66 og 67, stilles 100 pct. til kommunens rådighed af staten. Udgifter til lån og garanti efter § 68 stilles dog til rådighed med halvdelen og efter §§ 56, 56 a, 57 og 64 b med 2/3.

Stk. 4. By- og boligministeren træffer nærmere bestemmelse om udbetaling af statsrefusion, regnskabsaflæggelse og revision og tilsyn. Refusion af kommunens udgifter efter §§ 70 og 71 udbetales kvartalsvis bagud på grundlag af en opgørelse over kommunens afholdte udgifter. Opgørelsen fremsendes til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning3) .

§ 75 a. Amtskommunen refunderer kommunens nettoudgifter til boligstøtte til beboere i ældreboliger og almene ældreboliger opført i medfør af § 5 a i den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, henholdsvis § 115, stk. 4, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

Stk. 2. Tilsvarende refunderes beliggenhedskommunens nettoudgifter til boligstøtte til beboere i ældreboliger og almene ældreboliger af den kommune, der har givet tilsagn om ombygning af et plejehjem til de pågældende boliger efter § 5 b i den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap eller § 115, stk. 3, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

§ 76. Såfremt en person i medfør af § 63 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. har ret til og får anvist en bolig med kommunal anvisningsret i en anden kommune, kan opholdskommunen kræve sin nettoudgift til boligstøtte refunderet af den tidligere opholdskommune.

Stk. 2. Såfremt en person i medfør af § 63 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. har ret til og får anvist en bolig med amtskommunal anvisningsret i en anden amtskommune, kan den amtskommune, hvor boligen er beliggende, kræve sin nettoudgift til boligstøtte, jf. § 75 a, refunderet af den tidligere opholdsamtskommune.

Stk. 3. Ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 1 og 2, kan det ved aftale mellem kommunalbestyrelserne i henholdsvis opholdskommunen og en tidligere opholdskommune aftales, at opholdskommunen får sin nettoudgift til boligstøtte refunderet af en tidligere opholdskommune, såfremt der i medfør af den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, eller lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. anvises en ældrebolig henholdsvis en almen ældrebolig til en ældre eller person med handicap. Det samme gælder i alle tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen anviser til en ældre- eller handicapegnet bolig, eller hvor en person omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 1 eller 2, anvises bolig i et kollektivt bofællesskab af kommunalbestyrelsen, amtsrådet, et almennyttigt boligselskab eller en privat organisation som udlejer.

Stk. 4. Refusion efter stk. 1 ydes, så længe den pågældende bor i tilflytningskommunen. Refusion efter stk. 2 ydes, så længe den pågældende bor i en bolig med amtskommunal anvisningsret. I aftalen om mellemkommunal refusion, jf. stk. 3, fastsættes, om denne kun skal gælde, så længe den pågældende bor i den anviste bolig.

Stk. 5. Kommunen afholder de udgifter, der er forbundet med administration af en aftale om mellemkommunal refusion.

§ 77. By- og boligministeren fastsætter regler om beregning af boligens bruttoetageareal, herunder i hvilket omfang fællesareal kan medregnes i henhold til denne lov.

§ 78. Kommunalbestyrelsen kan afkræve andre offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser oplysninger, herunder i elektronisk form, som anses for nødvendige for sagens afgørelse. Oplysninger om en person kan indhentes, selv om de pågældende ikke bor i den kommune, som indhenter oplysningerne. Oplysninger om økonomiske forhold kan endvidere indhentes som led i en generel søgning til brug for kontrol.

§ 79. By- og boligministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet styrelse til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. By- og boligministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelsen ikke skal kunne indbringes for ministeren.

§ 80. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for beregning af indkomsten for det enkelte husstandsmedlem efter § 8, stk. 1, nr. 1.

Stk. 2. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal opgøre indkomsten for det enkelte husstandsmedlem efter § 8, stk. 1, nr. 1.

Kapitel 15

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 81. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

Stk. 2. Lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 1. august 1988, ophæves.

Stk. 3. I lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 362 af 6. juni 1990, ophæves § 19.

§ 82. En pensionist, der før den 1. januar 1979 har modtaget boligsikring som andelshaver i en privat andelsboligforening, skal ved andelsforholdets ophør, jf. § 39, betale den modtagne boligsikring tilbage. Der kan dog ikke kræves større beløb tilbage end boligandelens værdistigning i den periode, hvor der er ydet boligsikring. Det tilbagebetalingspligtige beløb skal ikke forrentes.

Stk. 2. Boligandelens værdistigning beregnes den 31. december 1978 på grundlag af stigningen i byggeomkostningsindekset fra det kvartal, hvor udbetaling af boligsikring til pensionisten blev påbegyndt, indtil oktober kvartal 1978.

§ 82 a. For støtte til betaling af beboerindskud ydet i medfør af kapitlerne 11 og 11 a i den indtil 1. januar 1993 gældende lov om individuel boligstøtte gælder fortsat de heri fastsatte bestemmelser.

§ 83. Til husstande, hvis boligstøtte reduceres som følge af ændringer i lov om individuel boligstøtte, udbetales et kompensationsbeløb, der beregnes efter reglerne i stk. 2-8.

Stk. 2. Kompensationsbeløbet for 1999 beregnes på grundlag af forskellen mellem boligstøtten på årsbasis efter de gældende regler i februar 1999 med tillæg af eventuel kompensationsbeløb opgjort i december 1998 efter de da gældende regler og boligstøtten på årsbasis opgjort efter de gældende regler pr. 1. marts 1999. I begge tilfælde udregnes støtten på basis af de oplysninger om faktisk indkomst, faktisk boligudgift, husstandssammensætning m.v., der ligger til grund for den faktiske beregning af støtte i februar 1999. Kompensationsbeløbet udgør det beregnede beløb efter 1. pkt. med fradrag af 1.000 kr. på årsbasis. Dog fradrages kun 500 kr. på årsbasis for boligydelsesmodtagere, hvis indkomst ikke overstiger 110.000 kr. Indkomsten er opgjort i 1998-niveau og reguleres efter § 72, stk. 1, nr. 11, og § 72, stk. 2. Indkomsten opgøres som husstandsindkomsten efter § 8 ved udgangen af februar 1999, dog uden fradrag efter § 8, stk. 4.

Stk. 3. For støttemodtagere, hvis boligstøtte ændres som følge af ændringer i denne lov pr. 1. januar 2000 eller senere år, beregnes kompensationsbeløbet i det pågældende år (udbetalingsåret) som forskellen mellem boligstøtten efter de gældende regler i december i det foregående år inklusive eventuelt kompensationsbeløb og støtten opgjort efter de gældende regler pr. 1. januar i udbetalingsåret. I begge tilfælde udregnes boligstøtten på basis af de oplysninger om indkomst, faktisk boligudgift, husstandssammensætning m.v., der har ligget til grund for den faktiske beregning af støtte i december i året forud for udbetalingsåret. Kompensationsbeløbet udgør det beregnede beløb efter 1. pkt. med fradrag af 1.000 kr. Dog fradrages kun 500 kr. på årsbasis for boligydelsesmodtagere, hvis indkomst ikke overstiger 110.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 22. Indkomsten opgøres som husstandsindkomsten efter § 8 ved udgangen af året forud for udbetalingsåret, dog uden fradrag efter § 8, stk. 4.

Stk. 4. For alle modtagere af kompensationsbeløb ændres kompensationsbeløbet herefter hvert år 1. januar. Ændringen af kompensationsbeløbet beregnes på samme måde som efter stk. 3, 1. og 2. pkt. Det nye kompensationsbeløb udgør det således beregnede beløb med fradrag af 1.000 kr. Dog fradrages kun 500 kr. på årsbasis for boligydelsesmodtagere, hvis indkomst ikke overstiger 110.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 22. Indkomsten opgøres som husstandsindkomsten efter § 8 ved udgangen af året forud for udbetalingsåret, dog uden fradrag efter § 8, stk. 4.

Stk. 5. Hvis grænsebeløbet efter §§ 21, 21 a, 22 og 22 a til brug for beregning af boligstøtten fra 1. marts 1999 er højere end den beregnede boligudgift, reduceres kompensationsbeløbet med forskellen mellem disse to beløb. Det samme gælder fra 1. januar 2004 for boligydelsesmodtagere, hvis den beregnede indkomstandel efter § 21, stk. 1, overstiger 75 pct. af boligudgiften, og for boligsikringsmodtagere, hvis den beregnede indkomstandel efter § 22, stk. 1, overstiger 60 pct. af den årlige boligudgift.

Stk. 6. Kompensationsbeløbet kan ikke være negativt. Summen af den almindelige støtte og det beregnede kompensationsbeløb kan ikke overstige den maksimale støtte efter § 23. Hvis den almindelige støtte bliver nul, udbetales kompensationsbeløbet, såfremt det overstiger 120 kr. årligt.

Stk. 7. I de tilfælde, hvor en del af støtten udbetales som lån, beregnes kompensationsbeløbet på samme måde som i stk. 2 og 3, idet det er ændringen i den samlede berettigede støtte i form af lån og tilskud, der lægges til grund. En ændret fordeling mellem tilskud og lån berettiger ikke til udbetaling af kompensation.

Stk. 8. Kompensationsbeløb til en bolig bortfalder, når

1) støttemodtageren fraflytter boligen,

2) støttemodtageren opnår boligstøtte efter §§ 25, stk. 7, 25 a, stk. 2, 27, stk. 1, og 27, stk. 2, nr. 3,

3) støttemodtageren overtager den hidtidige lejebolig som andelsbolig, ejerbolig eller andet eller

4) støttemodtageren overgår fra boligsikring til boligydelse.

§ 84. For 1999 reduceres indkomstgrænsen på 135.300 kr. efter § 21, stk. 1, og § 22, stk. 1, til 120.000 kr. Beløbet på 120.000 kr. er opgjort i 1998-niveau og reguleres efter § 72, stk. 1, nr. 11, og § 72, stk. 2.

§ 85. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

 

Lov nr. 449 af 30. juni 1993 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 14

Stk. 1. Loven træder i kraft 1. januar 1994.

Stk. 5. Nedsættelse af indkomsten efter § 8, stk. 4, 2. pkt., i lov om individuel boligstøtte med 24.500 kr., jf. lovens § 72, foretages ligeledes for personer, der den 26. april 1990 var ugifte eller separerede og havde ret til pension eller var fyldt 67 år, medmindre et nyt samlivsforhold er indledt på det nævnte tidspunkt eller senere.

 

Lov nr. 419 af 1. juni 1994 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1994.

Stk. 4. For ejendomme, hvor leverancen af varme og varmt vand sker fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, og hvor kun brændselsudgiften medtages på varmeregnskabet, gælder § 1, nr. 12, først fra næste varmeregnskabsårs begyndelse. Udlejeren skal samtidig foretage en forholdsmæssig nedsættelse af lejen for hver enkelt lejer svarende til de hidtil over lejen betalte varmeudgifter. Udlejer skal senest 6 uger før varmeregnskabsårets begyndelse give lejeren specificeret oplysning om størrelsen af lejenedsættelsen og skal samtidig give kommunen meddelelse om størrelsen af lejenedsættelsen.

Stk. 12. For lejemål, hvor lejen nedsættes efter stk. 4, 2. pkt., og hvor lejeren ved udgangen af den måned, der ligger umiddelbart forud for lejenedsættelsen, modtog boligsikring eller boligydelse efter lov om individuel boligstøtte uden tillæg efter den pågældende lovs § 10, stk. 5, forhøjes lejen ved boligstøtteberegningen efter stk. 13. Forhøjelsen sker fra tidspunktet for lejenedsættelsens gennemførelse.

Stk. 13. Lejen efter § 10, stk. 1-4, i lov om individuel boligstøtte forhøjes i de i stk. 12 angivne tilfælde, uanset bestemmelsen i § 10, stk. 5, i lov om individuel boligstøtte, med det beløb, hvormed lejen nedsættes efter stk. 4, 2. pkt.

Stk. 14. § 83 i lov om individuel boligstøtte gælder ikke ændringer, der følger af stk. 12 og 13.

 

Lov nr. 380 af 10. juni 1997 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1998.

Stk. 2. For kollektive bofællesskaber, hvor boligen er taget i brug til kollektivt bofællesskab før den 1. januar 1998, er det uanset § 24 b, stk. 1, i lov om individuel boligstøtte som affattes ved denne lovs § 3, nr. 2, alene en betingelse for udbetaling af boligstøtte efter § 24 a, stk. 1, i lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 96 af 22. februar 1996 med senere ændringer, at det kollektive bofællesskab består af mindst 3 personer, der alle opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 1, eller alle opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 3.

Stk. 3. Boligstøtte kan uanset stk. 1 ydes i indtil 3 måneder, såfremt antallet af beboere, der opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 1 eller 3, i lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 96 af 22. februar 1996 med senere ændringer, midlertidigt er mindre end 3 som følge af en eller flere beboeres fraflytning eller død.

 

Lov nr. 404 af 31. maj 2000 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6

Stk. 1. Loven4)  træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende5) .

 

Lov nr. 406 af 31. maj 2000 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 11

Stk. 1. Loven6)  træder i kraft den 1. januar 2001.

 

Lov nr. 424 af 31. maj 2000 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6

Stk. 1. Loven7)  træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende8) .

 

Lov nr. 1286 af 20. december 2000 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 15

Stk. 2. Loven9)  træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende10) .

By- og Boligministeriet, den 31. januar 2001

Lotte Bundsgaard

/Anne Wallberg

Officielle noter

1) Henvisningen skal efter ændringen af § 8 ved lov nr. 1002 af 23. december 1998 rettelig være til stk. 7.

2) §-tegnet for "25 a" er fejlagtigt gledet ud i lov nr. 418 af 1. juni 1994 (§2, nr. 3).

3) Rettelig Finansstyrelsen.

4) Lovændringen vedrører § 64 a og § 64 b.

5) Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 2. juni 2000.

6) Lovændringen vedrører § 11, stk. 2, 3. pkt.

7) Lovændringen vedrører § 65, nr. 4.

8) Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 2. juni 2000.

9) Lovændringen vedrører § 8, stk. 1, nr. 1.

10) Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 21. december 2000.