Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Vejledning om matrikulære arbejder

 

1. Indledning.

Denne vejledning knytter sig til bekendtgørelse om matrikulære arbejder.

Vejledningens afsnit 2-5 indeholder en omtale af udstykningslovgivningen, matrikelvæsenet, herunder kontrollen med overholdelse af udstykningslovens § 20, noteringer i matriklen og samspillet mellem de offentlige ejendomsregistre. Afsnit 6 omtaler generelle forhold vedrørende bekendtgørelsen om matrikulære arbejder, medens afsnit 7-25 knytter sig til bekendtgørelsens enkelte bestemmelser.

2. Udstykningslovgivningen m.v.

2.1. Love.

Udstykningsloven:

- Lovbekendtgørelse nr. 265 af 10. april 2000 om udstykning og anden registrering i matriklen.

Udstykningsafgiftsloven:

- Lovbekendtgørelse nr. 42 af 22. januar 1998 om afgift ved udstykning m.m.

2.2. Bekendtgørelser m.v.

I medfør af udstykningsloven og udstykningsafgiftsloven er der udarbejdet følgende regler:

  1. Bekendtgørelse om matrikulære arbejder.
  2. Bekendtgørelse om matrikulære afgifter og gebyrer m.v.
  3. Bekendtgørelse om udstykningskravet.
  4. Bekendtgørelse om udstykningskontrollen.
  5. Bekendtgørelse om skelforretninger.

Til hver bekendtgørelse hører en vejledning.

2.3. Privatisering af de sønderjyske landinspektørkontorer.

De sønderjyske landinspektørkontorer blev privatiseret ved lov nr. 139 af 17. marts 1999, der trådte i kraft den 1. oktober 1999.

Det sønderjyske område omfatter:

  1. Sønderjyllands Amt, bortset fra Hejls, Taps og Vejstrup sogne i Christiansfeld Kommune, og
  2. den del af Ribe Kommune i Ribe Amt, som udgøres af Hviding, Roager og Spandet sogne samt ejerlavet Hjortvad, Kalvslund.

Udtrykket "Sønderjylland" anvendes i denne vejledning som angivelse for det ovennævnte område.

I perioden fra Genforeningen i 1920 til den 1. oktober 1999 havde Sønderjylland sit eget statslige matrikelvæsen, hvor matrikulære arbejder udførtes af Kort- og Matrikelstyrelsens afdeling i Sønderjylland. Denne særordning blev afskaffet ved lov nr. 139 af 17. marts 1999 om ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen samt lov om landinspektørvirksomhed m.m. (privatisering af de sønderjyske landinspektørkontorer). Praktiserende landinspektører med beskikkelse har herefter eneret til at udføre matrikulære arbejder i hele landet, bortset fra Københavns og Frederiksberg kommuner, hvor matrikelvæsenet er kommunalt.

For at sikre, at der på en hensigtsmæssig måde fortsat kan tages vare på de særlige opgaver, der knytter sig til det sønderjyske område, opretholder Kort- og Matrikelstyrelsen et kontor i Sønderjylland beliggende i Aabenraa. Dette kontor varetager registreringen af matrikulære forandringer og levering af kort og måloplysninger til praktiserende landinspektører samt styrelsens særlige myndighedsopgaver i Sønderjylland, såsom opgaverne efter lov om afvanding af Tøndermarsken og vedligeholdelsen af afmærkningen og opmålingen af grænsen mod Tyskland.

3. Matrikelvæsenet.

3.1. Matrikelmyndigheden.

Kort- og Matrikelstyrelsen er matrikelmyndighed for hele landet med undtagelse af Københavns og Frederiksberg kommuner, hvor matrikelvæsenet er kommunalt.

Det sønderjyske område administreres ved Kort- og Matrikelstyrelsens kontor i Aabenraa.

3.2. Praktiserende landinspektører.

Ifølge lov om landinspektørvirksomhed har praktiserende landinspektører og deres assistenter med landinspektørbeskikkelse eneret til at udføre matrikulære arbejder. Dette gælder dog ikke i Københavns og Frederiksberg kommuner. I disse områder udføres alt matrikulært arbejde af matrikelmyndigheden.

Matrikulært arbejde omfatter ifølge udstykningslovens § 13, stk. 1, 2. pkt., afsætning af skel samt udarbejdelse af de dokumenter, der er nødvendige for registrering af matrikulære forandringer, herunder fremskaffelse af den nødvendige dokumentation for, at udstykningslovens §§ 18-20 og 25-27 er overholdt.

Klage over en praktiserende landinspektørs udførelse af et matrikulært arbejde kan indbringes for Landinspektørnævnet, der er nedsat i henhold til landinspektørlovens § 9. Nævnet behandler også klager over udførelsen af andre arbejder, hvortil praktiserende landinspektører har eneret i henhold til lovgivningen.

3.3. Udstykningskontrollen.

Udstykningslovens § 20, stk. 1, foreskriver, at visse matrikulære forandringer ikke må registreres i matriklen, hvis forandringen eller den tilsigtede arealanvendelse vil medføre forhold i strid med anden lovgivning. Forbudet gælder udstykning, matrikulering (bortset fra matrikulering af en umatrikuleret ejendom), arealoverførsel og sammenlægning.

Udstykningslovens § 20, stk. 1, er i øvrigt generel og omfatter enhver forskrift i anden lovgivning (både love, bekendtgørelser, vedtægter og bindende planer som f.eks. lokalplaner), når forskriften vedrører udstykning, matrikulering, arealoverførsel, sammenlægning, ejendommes størrelse og afgrænsning, vejforhold, arealanvendelse m.v.

Hovedreglen er efter udstykningslovens § 24, at matrikelmyndigheden fører denne "udstykningskontrol". Matrikelmyndigheden er imidlertid kun i stand til at føre kontrollen, når den matrikulære sag indeholder de nødvendige oplysninger. Dette er baggrunden for, at lovens § 20, stk. 1, begrænser matrikelmyndighedens kontrolpligt ved ordene "efter det oplyste", og at der i bekendtgørelsen om udstykningskontrollen er fastsat regler om, hvilke tilladelser og oplysninger der skal foreligge for matrikelmyndigheden, før udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning registreres i matriklen. Bekendtgørelsen er udarbejdet i samarbejde med de ministerier, hvorunder de pågældende love hører.

Alle de omhandlede matrikulære sager skal med enkelte undtagelser, der fremgår af bekendtgørelsen om udstykningskontrollen, forelægges vedkommende kommunalbestyrelse. Forelæggelse for andre myndigheder skal ske i den udstrækning, det fremgår af bekendtgørelsen om udstykningskontrollen. Bekendtgørelsen om matrikulære arbejder indeholder også bestemmelser om erklæring fra eller underretning til andre myndigheder, men disse bestemmelser angår kun tilfælde, som ikke er omfattet af bekendtgørelsen om udstykningskontrollen, f.eks. bestemmelser i §§ 12 og 15 om erklæring fra Kystinspektoratet, fra 1. januar 2001 Kystdirektoratet.

I Københavns og Frederiksberg kommuner, hvor der ikke medvirker praktiserende landinspektører, må matrikelmyndigheden foranstalte de høringer, der omhandles i de nævnte bekendtgørelser.

Matrikelmyndigheden kan ikke nægte at foretage registrering i matriklen, blot fordi en myndighed udtaler sig imod den pågældende matrikulære forandring. Er forandringen eller den påtænkte arealanvendelse i strid med gældende retsforskrift, og har vedkommende myndighed ikke meddelt dispensation fra forskriften, skal matrikelmyndigheden nægte at foretage registrering i matriklen.

Efter udstykningslovens § 24, 2. pkt., skal matrikelmyndigheden ikke føre kontrol med overholdelsen af anden lovgivning, når den matrikulære forandring er en følge af ekspropriation eller jordfordelingskendelse. Baggrunden herfor er, at en ekspropriation eller en jordfordeling kun er lovligt foretaget, når der er sikkerhed for, at ekspropriationsformålets eller jordfordelingens virkeliggørelse ikke strider mod anden lovgivning.

4. Lovbestemte noteringer i matriklen.

4.1. Indledning.

Matrikelmyndigheden skal ifølge udstykningslovens § 11 føre og vedligeholde matriklen. Det fremgår endvidere af § 11, at matriklen skal indeholde oplysninger om matrikelbetegnelser, arealstørrelser, noteringer som nævnt i lovens § 2 samt andre lovbestemte noteringer i matriklen. En række love har i mange år indeholdt bestemmelser om notering i matriklen, f.eks. landbrugslovens og skovlovens bestemmelser om notering af henholdsvis landbrugspligt og fredskovspligt. I de senere år er der opstået ønsker om registrering af oplysninger om andre rådighedsindskrænkninger i sammenhæng med det matrikulære ejendomstema.

Disse lovbestemte rådighedsindskrænkninger noteres også i tingbogen. Kort- og Matrikelstyrelsen underretter tinglysningsdommeren og kommunalbestyrelsen om registreringen i matriklen af nedennævnte rådighedsindskrænkninger og om ændringer heraf med henblik på nødvendig ajourføring af henholdsvis tingbogen og Det fælleskommunale Ejendomsdatasystem (ESR), jf. § 32 i udstykningsloven.

4.2. Landbrugsejendomme.

4.2.1. Landbrugspligt.

Ifølge landbrugslovens § 2 er enhver ejendom, der i matriklen er noteret som en landbrugsejendom, undergivet landbrugspligt. Notering af landbrugspligt på arealer, der er vurderet under en landbrugsejendom, foretages af Kort- og Matrikelstyrelsen på grundlag af den seneste vurdering til ejendomsværdi og grundværdi.

Herudover registreres ændringer af landbrugspligtens omfang i forbindelse med registrering af udstykning, arealoverførsel, sammenlægning m.v. i matriklen, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 628 af 26. juli 1999 om udstykningssager m.v. vedrørende landbrugsejendomme.

En landbrugsejendom er en samlet fast ejendom efter udstykningslovens § 2, stk. 2. Landbrugspligten omfatter hele den samlede faste ejendom. Der var medio 2000 noteret ca. 140.000 landbrugspligtige ejendomme.

4.2.2. Landbrugsejendomme uden beboelsesbygning.

Det er noteret i matriklen, når der er meddelt tilladelse efter landbrugslovens § 8, stk. 6, til, at en landbrugsejendom er uden beboelsesbygning, eller når bygningerne på en landbrugsejendom er fraskilt efter landbrugslovens § 8, stk. 4. I matriklen var der medio 2000 noteret ca. 5.000 ejendomme som "landbrugsejendom uden beboelsesbygning".

4.2.3. Familieejendomme.

Landbrugsejendomme, der i henhold til landbrugslovens § 17b, stk. 2, er familieejendomme, er noteret i matriklen. Der var medio 2000 noteret 143 landbrugsejendomme som "familieejendom".

4.2.4. Jordrenteparceller.

Det er noteret i matriklen, når et areal eller en ejendom er pålagt jordrente efter en tidligere støttelovgivning til supplering eller oprettelse af husmandsbrug. Jordrenten er i langt de fleste tilfælde blevet afløst. Medio 2000 var der noteret "jordrente" på ca. 860 hele matr.nre. og "jordrente på en del af dette matr.nr." på 14 matr.nre.

4.3. Arbejderboliger.

Det er noteret i matriklen, når et areal efter den tidligere støttelovgivning er pålagt jordrente i forbindelse med opførelse af en arbejderbolig, eller når der efter den senere støttelovgivning er ydet statslån til oprettelse af en arbejderbolig, jf. lov om arbejderboliger på landet, lovbekendtgørelse nr. 344 af 16. maj 1997. Medio 2000 var ca. 5.000 ejendomme noteret som "arbejderbolig".

4.4. Fredskov.

4.4.1. Fredskovspligt.

I forbindelse med ændringen af skovloven i 1989 blev det besluttet at gennemføre en landsomfattende registrering i matriklen og tingbogen af fredskovspligtige arealer. Denne fredskovsnotering i matrikelregistret og på matrikelkortet sker i henhold til skovlovens § 7, stk. 3. Størrelsen af det fredskovspligtige areal noteres i matrikelregistret på det enkelte matr.nr., og på matrikelkortet angives fredskovens omfang. Hvor skovgrænsen ikke følger skel, er der angivet en signaturgrænse. Medio 2000 var der noteret "fredskov" på ca. 21.000 hele matr.nre. og "fredskov på en del af dette matr.nr." på ca. 19.000 matr.nre.

Ajourføringen af fredskovsnoteringen sker ved registreringen af matrikulære forandringer i matriklen og ved registreringer i matriklen på grundlag af indberetninger fra statsskovdistrikterne, jf. Skov- og Naturstyrelsens vejledning i distrikternes arbejde med løbende vedligeholdelse af fredskovsnoteringen, gældende fra 1. august 1997.

4.4.2. Samlede skovstrækninger.

Skovstrækninger, der har hørt under de tidligere majorater, skal holdes samlet, jf. lensafløsningsloven (majoratsloven), som senest er ændret ved lov nr. 389 af 14. juni 1995. Forpligtelsen er noteret i matriklen på de enkelte matr.nre., der samtidig helt eller delvist er undergivet fredskovspligt. I matriklen er der noteret 85 samlede skovstrækninger (majorater), som omfatter 1.472 matr.nre.

Kort- og Matrikelstyrelsen fører et særligt register over samlede skovstrækninger, hvor bestanden af matr.nre. hørende til den enkelte skovstrækning er anført.

4.4.3. Stormfald.

Ved lov om stormflod og stormfald, lov nr. 349 af 17. maj 2000, er det bestemt, at der skal ske registrering i matriklen af tilskud, der er ydet efter loven til gentilplantning med skov på private fredskovsarealer, der er ramt af stormfald, jf. lovens § 19, stk. 3. Ifølge lovens § 19, stk. 2, skal et ydet tilskud tilbagebetales efter Stormrådets nærmere bestemmelser, hvis basisforsikringen opsiges inden for 15 år efter udbetalingen af tilskuddet. Der er endnu ikke fastsat nærmere regler om registreringen i matriklen.

4.5. Strandbeskyttelses- og klitfredningslinier.

Ved ændringen af naturbeskyttelsesloven i 1994 blev strandbeskyttelseslinien udvidet fra 100 m til 300 m, dog først med virkning, når miljø- og energiministeren har udstedt en bekendtgørelse om liniens nærmere beliggenhed på matrikelkortet. Strandbeskyttelseslinien og klitfredningslinien fastlægges efter indstilling fra Strandbeskyttelseskommissionen og efter, at de berørte ejere er blevet orienteret herom. Når liniernes beliggenhed er endeligt fastlagt, registreres størrelsen af strandbeskyttelsesarealet på de berørte matr. nre. i matrikelregistret, og på matrikelkortet angives det strandbeskyttede areal med en særlig fladesignatur. Registreringen i matriklen sker amtsvis og inden bekendtgørelsen for det pågældende amt træder i kraft.

Strandbeskyttelses- og klitfredningslinierne tinglyses ikke, men Kort- og Matrikelstyrelsen underretter tinglysningsdommeren og kommunalbestyrelsen om registreringen i matriklen med henblik på notering i tingbogen, jf. § 32 i udstykningsloven. Ved udgangen af 2000 er strandbeskyttelseslinien registreret i matriklen og trådt i kraft i Bornholms, Roskilde og Københavns amter.

4.6. Forurenede jorder.

Arealer med kilder til jordforurening og arealer, hvor der faktisk er konstateret jordforurening, kortlægges af amtsrådet, jf. lov om forurenet jord, lov nr. 370 af 2. juni 1999. Arealer med konstateret jordforurening kortlægges på vidensniveau 2, jf. lovens § 3, jf. § 5.

Ved jordforureningslovens § 14, stk. 1, er det bestemt, at amtsrådet skal lade oplysninger om kortlagte arealer indføre i matrikelregisteret og løbende opdatere registret. Amternes opgave er nærmere reguleret i Miljø- og Energiministeriets cirkulære nr. 187 af 17. december 2000 om indberetning og registrering af oplysninger om forureningskortlagte arealer i matrikelregister og matrikelkort.

Registreringen af oplysninger om jordforurening ajourføres løbende. I tilfælde, hvor amtsrådet har afgivet erklæring efter jordforureningslovens § 11, § 21, stk. 3, eller § 30, stk. 6, om, at forureningen er uden betydning for den faktiske anvendelse af grunden til bolig, noteres dette også i matrikelregisteret.

Størrelsen af de forurenede arealer noteres ikke i matrikelregistret. For arealer på vidensniveau 1 er hele matrikelnummeret markeret på matrikelkortet. For arealer, der er kortlagt på vidensniveau 2, vises det forurenede areals beliggenhed på matrikelkortet på det pågældende matr.nr. For matr.nre., hvorpå der findes forurenede arealer, der er kortlagt på vidensniveau 1, er der således ikke i matriklen nærmere oplysninger om, hvor på det pågældende matr.nr. det forurenede areal er beliggende.

5. Samspillet med tinglysningsdommer og kommunalbestyrelse.

5.1. Udstykningskravet.

Udstykningslovens § 14 og § 16 fastsætter, at der skal ske udstykning, når en del af en samlet fast ejendom eller af et umatrikuleret areal overdrages, pantsættes eller gives i brug for et længere tidsrum. Det er tinglysningsdommeren, der påser overholdelsen af disse bestemmelser, jf. bekendtgørelsen om udstykningskravet.

En bygning, der tilhører ejeren af en samlet fast ejendom, kan ikke overdrages særskilt. Hvis en bygning ønskes afhændet, er det nødvendigt at foretage udstykning, hvorved i det mindste den del af grundarealet, som bygningen ligger på (sokkelgrunden), bliver en selvstændig samlet fast ejendom.

Der kan ikke ske særskilt ejerskifte eller pantsætning af en andel i en fælleslod, hvis andelen er en del af en samlet fast ejendom. Bestemmelsen findes i udstykningslovens § 15.

Kravet om udstykning som følge af, at der stiftes brugsret over et areal, jf. udstykningslovens § 16, stk. 1, blev lempet i 1991, således at der kan stiftes brugsret over et areal, der er en del af en samlet fast ejendom, for et tidsrum af ikke over 30 år. Er arealet en del af en umatrikuleret ejendom, kan brugsret dog kun stiftes for et tidsrum, der ikke er længere end 10 år.

Ifølge motiverne til udstykningsloven omfatter udtrykket "brugsret" i udstykningslovens § 16, stk. 1, enhver form for aftalt leje-, forpagtnings- eller brugsret, uanset om der ydes betaling for retten. Udtrykket omfatter også tilfælde, hvor en bestemt del af en ejendom, der tilhører flere personer, gives i udelukkende brug til en eller flere af disse, f.eks. når en ejerlejlighedsforening indrømmer ejeren af en af ejerlejlighederne en eksklusiv benyttelsesret til en del af det fælles grundareal.

Efter lovmotiverne er brugsaftaler, der omfatter hus eller husrum ikke omfattet af kravet i udstykningslovens § 16, stk. 1, når aftalen ikke omfatter nogen del af ejendommens grundareal.

30-års reglen hindrer ikke, at arealet genudlejes på en sådan måde, at det samlet er udlejet i mere end 30 år, men aftalen må ikke på noget tidspunkt binde udlejeren for mere end 30 år. Den omstændighed, at lejeren er ejer af en varig bygning på arealet, vil ikke udløse et krav om udstykning, så længe brugsretsaftalen vedrørende arealet ikke binder udlejeren for mere end 30 år. Tilsvarende gælder i forhold til 10-års reglen.

Når der kun gælder en 10-års regel for umatrikulerede arealer, skyldes det ønsket om at få de umatrikulerede ejendomme, der ikke er optaget i matriklen, registreret.

En umatrikuleret ejendom, der ikke er optaget i matriklen, kan ejeren lade matrikulere. Herefter kan brugsret over en del af ejendommen stiftes for indtil 30 år.

Undtagelser fra udstyknings- og matrikuleringskravet i udstykningslovens § 16, stk. 1, er fastsat i bekendtgørelsen om udstykningskravet.

Ifølge udstykningslovens § 21, skal parterne i et retsforhold (ejerskifte, pantsætning eller stiftelse af brugsret), der forudsætter udstykning, matrikulering eller fraskillelse af en andel i en fælleslod fra en samlet fast ejendom, anmode en praktiserende landinspektør om at begære den nødvendige registrering i matriklen. Tilsvarende pligt påhviler ejeren af et areal, der indvindes fra søterritoriet, jf. udstykningslovens § 17.

Anmodning til landinspektøren (i Københavns og Frederiksberg kommuner til matrikelmyndigheden) skal fremsættes inden 3 måneder fra det tidspunkt, der er anført i lovens § 21, stk. 2.

5.2. Underretning om matrikulære forandringer.

Matrikelmyndigheden skal ifølge udstykningslovens § 32, stk. 1, underrette tinglysningsdommeren og kommunalbestyrelsen om matrikulære forandringer med henblik på nødvendig ajourføring af tingbogen, henholdsvis Det fælleskommunale Ejendomsdatasystem (ESR). Der skal gives meddelelse om enhver forandring, slettelse eller supplering af de oplysninger, der er registreret i matriklen om matrikelbetegnelser, arealstørrelser, notering som samlet fast ejendom samt andre noteringer, herunder om landbrugspligt, fredskovspligt, strandbeskyttelses- og klitfredningslinier, forurenede jorder, tilskud efter stormfald og om andele, der er knyttet til et bestemt matr.nr. i en samlet fast ejendom m.v.

Meddelelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen sendes i to eksemplarer til kommunalbestyrelsen. Det ene eksemplar forudsættes videregivet til vurderingsformanden.

Fejl i ejendomsregistrene kan volde betydelige ulemper i forbindelse med ejendomsdispositioner, og det er derfor i udstykningslovens § 32, stk. 2, pålagt tinglysningsmyndighederne og de kommunale myndigheder at indberette uoverensstemmelser mellem tingbogen, ESR og matrikelregisteret til matrikelmyndigheden.

Hvis en matrikulær forandring ikke kan indføres i tingbogen, skal tinglysningsdommeren ifølge udstykningslovens § 33 underrette matrikelmyndigheden herom. Matrikelmyndigheden fastsætter da en kort frist, normalt ikke over 3 måneder, for ansøgeren til at fremskaffe dokumentation for, at der ikke længere er nogen hindring for indførelsen i tingbogen. Hvis hindringen ikke fjernes, må registreringen i matriklen tilbageføres. Meddelelse herom vil blive tilsendt ansøgeren og berørte myndigheder.

Tinglysningsmyndighederne fører i forbindelse med tinglysning af dokumenter om adkomst, pant og brugsret kontrol med overholdelse af udstykningskravet efter reglerne i bekendtgørelsen om udstykningskravet.

5.3. Lovkoordinering.

Ifølge byggelovens § 10 A skal flere enfamiliehuse anbringes således på en ejendom, at hver boligenhed med tilhørende grundareal senere - hvis det ønskes - kan udstykkes. Reglerne gælder også, når der ved til- eller ombygning eller andre forandringer sker en opdeling af et bestående enfamiliehus i flere enfamiliehuse.

Reglerne i byggelovens § 10 A er dog ved lov nr. 228 af 31. marts 2001 blevet lempet, således at kravet om udstykningsmulighed ikke finder anvendelse på private andelsboliger uden offentlig støtte, på boliger, der opføres med støtte efter lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og på landbrugsejendomme.

Hvis husene, bortset fra huse, der er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i § 10 A, stk. 2, ønskes anbragt anderledes end bestemt i § 10 A, stk. 1, forudsætter det, at der er sikkerhed for, at udstykning kan gennemføres, hvis det senere ønskes. Kommunalbestyrelsen kan således efter reglerne i byggelovens § 22, stk. 3, dispensere fra § 10 A. En dispensation fra § 10 A indbefatter samtidig, hvor kommunalbestyrelsen har kompetencen, dispensation fra de bebyggelsesregulerende bestemmelser, der ville være til hinder for en udstykning, og godkendelse af de kommende ejendommes vejadgang efter reglerne i vejlovgivningen.

Kommunalbestyrelsen skal således tage stilling til spørgsmålet om en eventuel efterfølgende udstykning i forbindelse med byggesagsbehandlingen.

Når kommunalbestyrelsen har godkendt bebyggelsesplanen, er den forpligtet til at godkende en eventuel efterfølgende ansøgning om udstykning i overensstemmelse med planen. Det gælder dog ikke, når bebyggelsesplanen vedrører private andelsboliger, boliger, der opføres med offentlig støtte eller enfamiliehuse, der opføres på en landbrugsejendom.

Bestemmelsen i udstykningslovens § 20, stk. 2, bevirker, at dispensationer, som muliggør en senere udstykning, ikke bortfalder som følge af lovbestemte forældelsesfrister.

Reglerne i byggelovens § 10 A vedrører enfamiliehuse til helårsbeboelse (fritliggende eller sammenbyggede som dobbelthuse, række-, kæde-, klyngehuse og lign.). Bortset fra de i loven nævnte undtagelser vil det således altid være muligt at foretage udstykning, når opførelse af mere end ét enfamiliehus på en ejendom er tilladt efter 1. april 1991.

Dette skal ses i videre sammenhæng med ejerlejlighedsloven og loven om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber. Der er således i de to love afgrænsningsregler i forhold til udstykningssystemet. Ifølge ejerlejlighedslovens § 3 kan der efter 1. april 1991 kun oprettes ejerlejligheder i en ejendom, hvis udstykning ikke er mulig. Tilsvarende regler er indført i forhold til anpartslejligheder, jf. § 13, stk. 1, 2. pkt., og § 17, stk. 1, litra a, i boligfællesskabsloven.

Dokumentationen for, at udstykning ikke er mulig, udgøres af en erklæring fra en landinspektør.

6. Generelt vedrørende bekendtgørelsen om matrikulære arbejder.

6.1. Definitioner.

6.1.1. "En samlet fast ejendom".

Definitionen af "en samlet fast ejendom" fremgår af udstykningslovens § 2. En samlet fast ejendom kan være ét matr.nr. eller flere matr.nre., der ifølge notering i matriklen skal holdes forenet. En ejendom, der er noteret i matriklen som en landbrugsejendom, er også en samlet fast ejendom.

Når et matr.nr. er vurderet sammen med en landbrugsejendom, udgør det først en del af den samlede faste ejendom, når samnoteringen i matriklen i medfør af landbrugslovens § 2 har fundet sted.

Hvis der til et matr.nr. hører andel i en fælleslod, udgør andelen en del af den samlede faste ejendom.

Som følge af udstykningslovens §§ 14 og 16 kan der som tidligere nævnt ikke ske ejerskifte eller pantsætning af et areal, henholdsvis stiftelse af brugsret for et længere tidsrum end 30 år over et areal, når arealet er en del af en samlet fast ejendom. Det er i denne sammenhæng uden betydning, om arealet har selvstændigt matr.nr. Det afgørende er, at det er en del af den samlede faste ejendom, ifølge bestemmelsen i udstykningslovens § 2.

I relation til bestemmelsen i udstykningslovens § 15, 1. pkt., om, at der ikke må ske særskilt ejerskifte eller pantsætning af en andel i en fælleslod, er det ligeledes afgørende, om andelen er en del af en samlet fast ejendom.

6.1.2. "Et umatrikuleret areal".

Ved "et umatrikuleret areal" forstås ifølge udstykningslovens § 4, stk. 1, et areal, der

  1. ikke er optaget i matriklen, eller
  2. er optaget i matriklen uden matrikelbetegnelse.

Et umatrikuleret areal kan udgøre en umatrikuleret ejendom, jf. udstykningslovens § 4, stk. 2.

Et umatrikuleret areal, der ikke er optaget i matriklen, kan f.eks. være et havneareal, et areal opstået på søterritoriet ved inddæmning eller opfyldning eller et areal opstået ved naturlig tilvækst eller opgrøde fra havet.

Ved matrikuleringen blev arealer, som på det tidspunkt ikke skulle skyldsættes eller vurderes, optaget i matriklen uden matr.nr. Som eksempler herpå kan nævnes offentlige veje, havnearealer, jernbanearealer, forsvarsanlæg og kirkegårde samt arealer, der i sin tid blev udlagt til fælles benyttelse for et ejerlav (gadejord, grus-, sand- og lergrave m.v.). Kort- og Matrikelstyrelsen har i 1994 afsluttet tildelingen af matr.nr. til alle umatrikulerede arealer, der er optaget i matriklen, bortset fra offentlige vejarealer. Ordningen er alene udtryk for en ændring af arealernes registerbetegnelser i matriklen. Der er således ikke taget stilling til adkomstforhold, men arealernes særlige karakter (f.eks. jernbane, gadejord, fælles grusgrav o.s.v.) er registreret i matrikel, tingbog og Det fælleskommunale Ejendomsdatasystem (ESR).

I Sønderjylland blev arealer, der ikke skulle beskattes, samlet under et fælles matr.nr. i hvert ejerlav.

De eneste umatrikulerede arealer, der i dag er optaget i matriklen, er offentlige vejarealer.

6.1.3. Sagsarter.

De matrikulære sagsarter er defineret i udstykningslovens kapitel 1.

Den omstændighed, at ordene "registreres i matriklen" indgår i definitionerne af sagsarterne i lovens §§ 5-9, er f.eks. baggrund for, at ordene ikke indgår i indledningen til §§ 11, 12, 13, 16 og 17 i bekendtgørelsen om matrikulære arbejder.

Et andet eksempel er, at udtrykket "en ejendom" kan omfatte såvel en samlet fast ejendom, jf. udstykningslovens § 2, som en umatrikuleret ejendom, jf. lovens § 4, stk. 2, medmindre andet klart fremgår af teksten. Når der kun er tale om en samlet fast ejendom eller kun om en umatrikuleret ejendom, bruges det relevante begreb. Udtrykket "en ejendom" bruges ikke om et udskilt offentligt vejareal.

6.2. Dispensation.

Ifølge § 1, stk. 3, i bekendtgørelse om matrikulære arbejder kan matrikelmyndigheden dispensere fra bestemmelserne i kap. 11-18 og i øvrigt i den udstrækning, de enkelte bestemmelser indeholder hjemmel til det. Sådanne dispensationshjemler er indeholdt i nogle af bestemmelserne i kap. 2-10 i bekendtgørelsen.

Landinspektøren må normalt søge at opnå den ønskede dispensation, inden sagen udarbejdes og indsendes til Kort- og Matrikelstyrelsen. Når det i vejledningen er angivet, at fravigelse af en regel kan forventes under bestemte forudsætninger, vil landinspektøren dog kunne gå ud fra, at dispensationen bliver meddelt, når forudsætningerne er til stede. I sådanne tilfælde er det derfor ikke nødvendigt at søge dispensationen forud for sagens færdiggørelse og indsendelse.

6.3. Nægtelse af registrering i matriklen.

Ifølge udstykningslovens § 30 kan matrikelmyndigheden kun nægte at registrere ejendomsberigtigelse, udstykning, matrikulering, arealoverførsel, sammenlægning samt fraskillelse af en andel i en fælleslod fra en samlet fast ejendom, hvis

  1. bestemmelserne i udstykningslovens §§ 18-20 ikke er overholdt,
  2. der ikke foreligger de oplysninger m.v., der efter bestemmelserne i loven, bekendtgørelsen om matrikulære arbejder og bekendtgørelsen om udstykningskontrollen er nødvendige for registreringen, eller
  3. afgifts- og gebyrbeløb, der er krævet forudbetalt, ikke er modtaget.

6.4. Bestemmelsernes gyldighedsområde.

Udstykningsloven og bekendtgørelsen om matrikulære arbejder gælder for hele landet med de konkrete undtagelser, der fremgår af loven og bekendtgørelsen.

For udstykningslovens vedkommende er det alene bestemmelserne i §§ 35-40 om skelforretninger, der ikke er landsdækkende. Skelforretninger kan således ikke afholdes i Københavns og Frederiksberg kommuner.

Enkelte af udstykningslovens paragraffer indeholder specialregler for et område, således f.eks. § 31, stk. 4, om særlige tekniske ændringer, der kan foretages i Sønderjylland, og § 47 om betaling for udførelse af matrikulære arbejder i Københavns og Frederiksberg kommuner, og om opkrævning af gebyr for ekspedition af matrikulære sager i de to kommuner.

Det fremgår af § 2 i bekendtgørelse om matrikulære arbejder, at nogle af bekendtgørelsens bestemmelser ikke gælder i Københavns og Frederiksberg kommuner. Særligt til bekendtgørelsens § 2, stk. 3, bemærkes, at bestemmelser, der foreskriver, at der i en matrikulær sag skal foreligge erklæring fra landinspektøren om et nærmere angivet forhold, sigter på dokumentation overfor matrikelmyndigheden. I Københavns og Frederiksberg kommuner, hvor der ikke medvirker praktiserende landinspektører, og hvor matrikelmyndigheden selv udarbejder matrikulære sager på grundlag af rekvisition, skal erklæringer af den omtalte art ikke foreligge, men matrikelmyndigheden foretager tilsvarende vurdering. Bestemmelser om, at landinspektøren skal give indberetning eller indsende oplysninger eller dokumenter til Kort- og Matrikelstyrelsen, - herunder bestemmelsen i § 40, stk. 2 - sigter kun på de praktiserende landinspektørers pligter over for styrelsen og gælder derfor heller ikke i Københavns og Frederiksberg kommuner.

6.5. Rekvirenten m.v.

Når en landinspektør anmodes om at udføre et matrikulært arbejde, falder det ind under reglerne for god landinspektørskik, at han sikrer sig, at rekvirenten er ejer af den ejendom, sagen vedrører, eller på anden måde er berettiget til at bestille arbejdet og begære en eventuel forandring registreret i matriklen.

I bekendtgørelsen om matrikulære arbejder er der derfor ikke krav om, at der for Kort- og Matrikelstyrelsen skal foreligge en erklæring, der bemyndiger landinspektøren til at ansøge om udstykning m.v.

6.6. Ejererklæringer.

Når en ejer skal afgive erklæring i forbindelse med en matrikulær sag, skal der ved ejer forstås den person, der har tinglyst adkomst til det omhandlede areal. I tilfælde, hvor en ejendom er overdraget, men adkomsten for erhververen endnu ikke er tinglyst, bør landinspektøren lade begge parter underskrive erklæringen. Det gælder også, når overdragelsen fremgår af tingbogen ved, at erhververens skøde er foreløbig tinglyst, eller landinspektøren på anden måde bliver opmærksom på overdragelsen. Det vil modvirke, at der senere opstår uklarhed om, hvad der er aftalt.

Hvis der er tale om erklæringer i forbindelse med optagelse, indsnævring, omlægning eller slettelse af privat fællesvej på matrikelkortet, skal der foreligge en af dommeren udstedt rådighedsattest eller en skærmudskrift af tingbogen attesteret af landinspektøren, jf. § 43 i bekendtgørelse om matrikulære arbejder.

Hvis den matrikulære sag vedrører en ejendom, der ejes af et aktieselskab eller et anpartsselskab, og der skal afgives erklæring af ejeren, skal sagen vedlægges udskrift fra selskabsregisteret (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen), der viser, hvem der er tegningsberettiget. Det samme gælder for erhvervsdrivende fonde og foreninger, der er registreret i selskabsregisteret.

Hvis den matrikulære sag vedrører en ejendom, der ejes af en forening, der ikke er registreret i selskabsregisteret, og der skal afgives erklæring af ejeren, skal sagen vedlægges udskrift af foreningens vedtægter og generalforsamlingsprotokol, der viser, hvem der kan tegne foreningen.

Bekendtgørelsen indeholder ikke bestemmelser om underskrift ifølge fuldmagt. Den der underskriver ifølge fuldmagt bør foruden navnet på den, han eller hun underskriver for, oplyse navn, stilling og adresse.

Hvis en ejer lader en anden underskrive på grundlag af fuldmagt, bør en kopi af fuldmagten vedlægges sagen. Dette gælder dog ikke i tilfælde, hvor en advokat underskriver for sin klient.

6.7. Underretning af ejere og naboer.

Når udstykning, matrikulering, arealoverførsel, sammenlægning eller ejendomsberigtigelse er registreret i matriklen, skal ejerne af de berørte ejendomme (ikke kun rekvirenten) have meddelelse om forandringen. Er registreringen i matriklen sket efter begæring fra en praktiserende landinspektør, forventes det, at landinspektøren underretter de berørte ejere. I Københavns og Frederiksberg kommuner sørger matrikelmyndigheden for, at ejerne får meddelelse om forandringen. Tilsvarende gælder, når matrikelbetegnelsen for en ejendom eller arealstørrelsen for et matr.nr. forandres ved en ansøgt teknisk ændring. Med hensyn til underretning af naboejere i forbindelse med afsætning af skel henvises til bekendtgørelsens § 4, stk. 2 og 3, og vejledningens afsnit 7.3.4.

7. Om afsætning af skel.

7.1. Indledning.

Reglerne i dette afsnit vedrører afsætning af

  1. nye ejendomsgrænser, der ønskes registreret i matriklen ved udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, og
  2. bestående ejendomsgrænser, hvad enten afsætningen sker i forbindelse med en matrikulær forandring eller uden forbindelse med en sådan.

Udtrykket "afsætning" anvendes som overbegreb for fastlæggelse af ejendomsgrænser på stedet ved afmærkning og/eller ved mål samt for konstatering af, at beliggenheden af en ejendomsgrænse er i overensstemmelse med oplysningerne i matriklen om skellets beliggenhed.

Udtrykket "bestående" ejendomsgrænser anvendes her i modsætning til nye ejendomsgrænser, som fremkommer ved udstykning, matrikulering eller arealoverførsel. En "bestående ejendomsgrænse" er således den retligt gældende grænse mellem to ejendomme og er normalt identisk med det skel, der er registreret i matriklen.

7.2. Nye skel.

7.2.1. Lovbestemte forhold.

Ifølge udstykningslovens § 20, stk. 1, 1. pkt., må der ikke ske udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning, hvis den matrikulære forandring eller den tilsigtede arealanvendelse efter det oplyste vil medføre forhold i strid med anden lovgivning. Bestemmelsen gælder ikke, når en umatrikuleret ejendom matrikuleres med de bestående grænser, jf. udstykningslovens § 20, stk. 1, 2. pkt., idet der i en sådan situation ikke opstår en ny ejendomsgrænse.

De nærmere regler om de myndighedserklæringer m.v., der skal foreligge i sagerne af hensyn til matrikelmyndighedens kontrol, er fastsat i bekendtgørelsen om udstykningskontrollen. Det fremgår heraf og af den tilhørende vejledning, at der ikke må fastlægges nye skel i strid med bestemmelser i lovgivningen herom. Bestemmelser i lovgivningen, der vedrører placeringen af bygninger, tekniske anlæg m.v. i forhold til skel, betyder endvidere, at nye skel skal afsættes i overensstemmelse med disse bestemmelser. Der kan være tale om såvel offentligretlige bestemmelser (f.eks. byggeloven og miljøbeskyttelsesloven) som privatretlige bestemmelser (servitutter).

Udstykningslovens § 19, 1. pkt., indeholder bestemmelse om, at nye skel ikke må fastlægges således, at en samlet fast ejendom adskilles fra kysten, fra en sø, der tilhører bredejerne, eller fra et åbent vandløb ved en smal jordstrimmel. Matrikelmyndigheden kan dog i særlige tilfælde gøre undtagelse fra dette krav, jf. lovens § 19, 2. pkt., f.eks. i tilfælde, hvor det pågældende bredareal skal forblive i eller overgå til offentlig eje.

Nye skel bør ikke lægges på langs i private fællesveje, medmindre særlige forhold taler for det.

7.2.2. Skelerklæring.

Ifølge § 3, stk. 1, i bekendtgørelsen om matrikulære arbejder skal der ved udstykning og matrikulering og ved arealoverførsel til en samlet fast ejendom foreligge erklæring fra ejerne af de berørte ejendomme om, at de godkender de nye skel, som skellene er eller vil blive afmærket på stedet.

Udtrykket "ejerne af de berørte ejendomme" skal forstås som ejerne af de ejendomme, der forandres ved udstykningen, matrikuleringen eller arealoverførslen, jf. i øvrigt afsnit 6.6.

Når der fastlægges skel i forbindelse med udskillelse af offentlig vej, gælder reglerne om skelerklæring i bekendtgørelsens § 3, stk. 2.

Reglerne vedrører således kun de vejgrænser, der ønskes registreret som skel i matriklen, d.v.s. nye skel, der opstår, når areal overføres til offentlig vej ved arealoverførsel, samt eksisterende vejgrænser, der registreres som skel i forbindelse med udskillelse af ældre offentlig vej ved ejendomsberigtigelse.

Hovedreglen findes i § 3, stk. 2, 1. pkt., hvorefter der skal indhentes erklæring om, at ejerne af de ejendomme, hvorfra der udskilles vej- eller stiareal, godkender det afsatte skel.

Landinspektøren kan fravige hovedreglen og kan i stedet vælge at give ejerne skriftlig meddelelse om skelafsætningen efter reglen i bekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 1. Hvis en grundejer, der har fået meddelelse om afsætningen af skellet mod en ældre offentlig vej, ikke vil godkende beliggenheden af det afsatte skel, kan vejen ikke udskilles på den pågældende strækning. Skellets rette beliggenhed må da fastlægges ved en skelforretning, før ejendomsberigtigelsen (vejudskillelsen) kan ske.

Hvis der i forbindelse med udskillelsen skal foretages afsætning af tidligere registrerede skel mellem vejen eller stien og tilgrænsende ejendomme, gælder reglerne i bekendtgørelsens § 4.

Afmærkningen af nye skel kan i visse tilfælde tillades udskudt, jf. afsnit 17.2.1. I et sådant tilfælde er det en forudsætning for tilladelsen, at det fremgår af målebladet, hvordan skelafmærkningen vil ske, og ejerne bør have målebladet forevist i forbindelse med afgivelse af skelerklæringen. Sker afmærkningen på anden måde end oplyst på målebladet, må landinspektøren sende en kopi af målebladet, hvorpå den ændrede afmærkning er vist, til Kort- og Matrikelstyrelsen og til ejerne.

7.2.3. Undersøgelse af bestående skel i forbindelse med udstykning m.v.

I forbindelse med udstykning, matrikulering og arealoverførsel kan det være nødvendigt, at landinspektøren foretager undersøgelse af skelforholdene på stedet.

Undersøgelsen bør omfatte bestående skel for de berørte matr.nre. inden for en rimelig afstand fra de nye skel og må foretages i det omfang, landinspektøren skønner nødvendigt i det enkelte tilfælde i overensstemmelse med god landinspektørskik.

I nogle tilfælde er det åbenbart, at et bestående skels beliggenhed må undersøges. Det gælder f.eks., når et matr.nr. eller en særskilt beliggende del af et matr.nr. skal fraskilles ved udstykning eller arealoverførsel, og arealet grænser til restejendommen. Det gælder også ved udstykning eller arealoverførsel, hvor en ny ejendom får ejendomsgrænse mod havet eller i vandløb eller søer. I øvrigt vil krav om indmåling af bestående skel ofte være en følge af bestemmelserne om arealberegning i bekendtgørelsens § 32.

Med hensyn til uoverensstemmelse mellem forholdene på stedet og matriklens oplysninger henvises til afsnit 7.3.

7.3. Bestående ejendomsgrænser.

7.3.1. Hovedregler for afsætning.

Udstykningslovens § 34, stk. 1, indeholder den hovedregel, at en ejendomsgrænse kun må afmærkes eller fastlægges ved mål, når afsætningen sker i overensstemmelse med matriklens oplysninger om skellets beliggenhed.

Når en landinspektør skal afsætte skellet mellem to ejendomme, er det imidlertid den retligt gældende ejendomsgrænse, der skal afsættes. Hvis beliggenheden af denne grænse ikke stemmer med oplysningerne i matriklen, gælder den omtalte hovedregel da heller ikke, jf. udstykningslovens § 34, stk. 2 og 3. Ejerne af de berørte ejendomme må da inddrages (se dog afsnit 7.3.4. om teknisk ændring af matriklens oplysninger).

Ønsker ingen af de berørte ejere at få forholdet ordnet i matriklen, må der ikke sættes skelmærker i grænsen. I den situation kan landinspektøren derfor ikke som resultat af sit arbejde levere rekvirenten et kort, der viser, at en nærmere angivet grænse på stedet (brugsgrænse, hegn el. lign.) er det rette skel. Landinspektøren kan derimod levere rekvirenten samt eventuelt de berørte naboejere et kort eller måleblad, der angiver grænsens beliggenhed på stedet samt beliggenheden af skellet ifølge matriklens oplysninger.

7.3.2. Grundlaget for afsætning.

Som udgangspunkt for sit arbejde må landinspektøren skaffe sig kendskab til matriklens oplysninger om skellets beliggenhed.

Til skel, der er opstået efter 1950, findes som oftest tilstrækkelige mål til en fuldstændig fastlæggelse af skellets beliggenhed og dermed også til en genafsætning af skellet. I det meste af Sønderjylland findes sådanne mål siden matrikuleringen i 1870´erne.

Før 1950 var kravene til indmåling af skel lempeligere, og for mange ældre skel er der derfor utilstrækkelige eller slet ingen mål. Når der ikke findes mål, indeholder matriklen ikke andre oplysninger til afsætning af skellet end dets beliggenhed på matrikelkortet i forhold til andre skel. Dette er ikke et nøjagtigt grundlag for en afsætning af skellet. Matrikelkortet har været omtegnet mange gange og er senere blevet digitaliseret, men der kan stadig være lokale unøjagtigheder i kortet. I tilfælde, hvor et skel må afsættes alene på grundlag af matrikelkortets udvisende, vil det nøjagtigste grundlag derfor normalt være en kopi af det originalkort, hvorpå skellet første gang optræder.

Selvom skelpunkter i det digitale matrikelkort tilsyneladende har nøjagtige koordinater i det landsdækkende referencenet, må disse koordinater ikke anvendes ved afsætning af skel.

For at kunne tage stilling til den ejendomsretligt rigtige beliggenhed af grænsen mellem to naboejendomme eller af en ejendoms grænse mod offentlig vej må landinspektøren imidlertid sammenholde oplysningerne fra matriklen med forholdene på stedet og undersøge, om der i øvrigt er forhold, der har betydning for ejendomsgrænsens beliggenhed.

For jernbanearalerne forholder det sig således, at DSB og Banestyrelsen har de oprindelige måloplysninger til de fleste jernbanegrænser, også for de store jernbaneanlæg i slutningen af 1800-tallet, hvor det endnu ikke var almindelig praksis i Kort- og Matrikelstyrelsen at opbevare sådanne måloplysninger. Disse oprindelige matrikulære jernbanemålinger opbevares og administreres af "Den Ledende Landinspektør ved de i drift værende Statsbaner", hvortil henvendelse kan rettes angående matrikulære måloplysninger til jernbanegrænserne, såfremt sådanne måloplysninger ikke findes i Kort- og Matrikelstyrelsen. For andre jernbanearealer skal henvendelse ske til den pågældende infrastrukturforvaltning.

Når der ikke er overensstemmelse mellem matriklens oplysninger og forholdene på stedet, må ejerne af de berørte ejendomme inddrages (jf. dog afsnit 7.3.4. om teknisk ændring af matriklens oplysninger), og landinspektøren må tage stilling til, hvad der er årsag til uoverensstemmelsen, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 1 og 2.

Beliggenheden af et bestående skel kan således være blevet ændret ved hævdserhvervelse eller ændring af labile grænser, og i så fald kan skellet ikke afsættes i overensstemmelse med matriklens oplysninger. Skellet kan da kun afsættes i forbindelse med en ejendomsberigtigelse eller - uden for Københavns og Frederiksberg kommuner - ved en skelforretning.

Viser der sig at være fejl i matriklens oplysninger, f.eks. i form af en forkert angivelse af et mål eller en forkert indlægning af et skel på matrikelkortet, kan skellet heller ikke afsættes i overensstemmelse med matriklens oplysninger. Det fremgår af udstykningslovens § 34, stk. 2, nr. 2, sidste pkt., at landinspektøren har pligt til at indberette fejlen til matrikelmyndigheden. Skellet kan derfor kun afsættes, når der samtidig gennemføres en teknisk ændring af matriklens oplysninger.

Nogle ejendomsgrænser er ikke registreret som skel i matriklen. Det gælder navnlig grænser mod ældre offentlige vejarealer, når vejarealet hidtil har været registreret under den pågældende ejendom, og det kan gælde grænser for en umatrikuleret ejendom, der ikke er optaget i matriklen. Afsætning af ejendomsgrænsen kan i sådanne tilfælde ikke ske efter hovedreglen om, at afsætningen skal være i overensstemmelse med matriklens oplysninger. Skellet kan kun afsættes, når der samtidig foretages udskillelse af vejarealet ved ejendomsberigtigelse, henholdsvis matrikulering af den umatrikulerede ejendom.

Hvis en uoverensstemmelse mellem forholdene på stedet og oplysningerne i matriklen skyldes, at der er sket en arealoverdragelse, som ikke er blevet registreret i matriklen, er der ikke tale om en bestående ejendomsgrænse. Medmindre forholdet ordnes ved arealoverførsel eller eventuelt ved udstykning, er det den i matriklen registrerede ejendomsgrænse, der må afsættes.

7.3.3. Formodningsregler og regler, der udelukker hævdserhvervelse.

I forbindelse med afsætning af bestående ejendomsgrænser må landinspektøren være opmærksom på følgende særlige regler om ejendomsgrænser:

Almindelige formodningsregler om beliggenheden af ejendomsgrænser mod havet eller i søer og vandløb går ud på,

  1. at en ejendoms afgrænsning mod søterritoriet er den linie, hvortil højeste daglige vandstand når,
  2. at søer og naturlige vandløb hører til de tilgrænsende ejendomme, således at der til hver af bredejendommene hører den del, der ligger ejendommen nærmere end nogen anden (nærhedsprincippet), og
  3. at landdannelser, der fremkommer ved naturlig tilvækst fra søterritoriet eller ved naturlig forskydning af grænsen mod vandløb eller søer, tilhører ejerne af de tilgrænsende ejendomme efter nærhedsprincippet.

Dannes der øer på søterritoriet, tilfalder arealet dog ikke ejeren efter nærhedsprincippet. Medmindre nogen kan godtgøre særlig adkomst til den pågældende ø, tilfalder arealet staten. Skov- og Naturstyrelsen varetager statens opgaver vedrørende nyopstående øer på søterritoriet.

Formodningsreglerne kan ikke anvendes, når der er tale om vandarealer i særskilt eje, og særlige forhold kan foreligge, f.eks. ved kunstige vandløb (kanaler eller rørlagte vandløb), eller når der foreligger hævdserhvervelse eller særlig aftale.

Ud mod det åbne hav vil højeste daglige vandstand ofte være kendelig ved en bræmme af opskyllet tang og småsten m.v. På steder, hvor strandenges vegetation går jævnt over i en sumpvegetation af siv og tagrør, regnes højvandslinien at falde sammen med den yderste grænse for enggræsser og strandplanter, medens områder, der alene er bevokset med siv og tagrør, betragtes som en del af søterritoriet (forstranden).

I forbindelse med afsætning af skel mod udskilt offentlig vej og mod areal, der er registreret i matriklen som jernbane, henledes opmærksomheden på de særlige hævdsbestemmelser, der gælder i disse tilfælde. Der kan således efter bestemmelserne i § 88, stk. 2, i lov om offentlige veje ikke vindes hævd mod en udskilt offentlig vej. Bestemmelsen er trådt i kraft den 1. august 1957, og betingelsen for en hævdserhvervelse over en del af den offentlige vej er således, at hævden er vundet inden denne dato.

For jernbanearealer gælder bestemmelsen i lov nr. 289 af 18. maj 1998 som ændret ved lov nr. 124 af 27. februar 2001, § 21 f, stk. 2: "Hævd kan ikke vindes over arealer, der i matriklen er registreret som jernbanearealer". Bestemmelsen stod oprindelig i § 52a, stk. 2, i den nu ophævede lov om DSB, der trådte i kraft den 1. juni 1988, hvorfor hævd mod jernbanearealer, der ejes af DSB og Banestyrelsen, skal være vundet inden den 1. juni 1988.

Lov om jernbanevirksomhed omfatter alle jernbanevirksomheder, også privatbanerne. Efter oplysning fra Trafikministeriet gælder hævdsbestemmelsen også for private jernbaner.

Der er intet til hinder for, at en udskilt offentlig vej eller en jernbane kan vinde hævd over en del af en tilgrænsende ejendom.

7.3.4. Inddragelse og underretning af naboejere.

§ 4, stk. 2 og 3, i bekendtgørelsen om matrikulære arbejder indeholder bestemmelse om inddragelse af naboejere i forbindelse med afsætning af bestående skel. Ved naboejere forstås her ejere af naboejendomme på den strækning, hvor skellet skal afsættes.

Når den retligt gældende ejendomsgrænse ikke svarer til oplysningerne i matriklen, kan afsætningen som omtalt i afsnit 7.3.2. kun ske, hvis forholdet ordnes ved ejendomsberigtigelse, teknisk ændring af matriklens oplysninger eller skelforretning, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 2. Når forholdet ordnes ved ejendomsberigtigelse eller skelforretning, følger det af de pågældende regler, at naboejere (berørte ejere) inddrages. Skyldes uoverensstemmelsen fejl i matriklens oplysninger, skal fejlen som følge af udstykningslovens § 34, stk. 2, indberettes til Kort- og Matrikelstyrelsen, og landinspektøren må da vurdere, om naboen bør underrettes om rettelsen af fejlen i matriklen.

Hvis et skel ikke bliver afsat, fordi rekvirenten ikke ønsker forholdet ordnet i matriklen, beror det på landinspektørens skøn, om naboejeren bør orienteres om uoverensstemmelsen.

Reglerne i § 4, stk. 2, vedrører også de tilfælde, hvor der er tvivl om beliggenheden af den retligt gældende ejendomsgrænse.

Selvom der ikke er uoverensstemmelse, kan der alligevel være tvivl om skellets præcise beliggenhed. En sådan tvivl kan navnlig opstå, når der ikke er tilstrækkelige mål til afsætning af skellet, og skellet heller ikke er tydeligt på stedet.

I sådanne situationer, der kan være meget forskellige, skal landinspektøren i overensstemmelse med god landinspektørskik, inddrage naboejerne forud for skelafmærkningen, således at naboejernes interesser varetages på betryggende måde.

Hvis der ikke kan opnås tilslutning fra en naboejer, må landinspektøren ligeledes i overensstemmelse med god landinspektørskik tage stilling til, om afsætning af skellet alligevel kan foretages, eller om en skelforretning er påkrævet for at afklare tvivl om skellets rette beliggenhed.

Landinspektøren skal ifølge bekendtgørelsens § 4, stk. 3, underrette naboejerne om anbringelse af skelmærker, når bestående skel afmærkes, eventuelt ved levering af en kopi af målebladet, som tillige fremsendes til Kort- og Matrikelstyrelsen, jf. § 28 i bekendtgørelsen om matrikulære arbejder. Denne underretningspligt gælder således i alle tilfælde, hvor der anbringes skelmærker i et bestående skel, herunder også når der etableres et nyt treskelspunkt i et bestående skel, og når et bestående skel afmærkes i forbindelse med bygningsafsætning, anlægsarbejder o.lign.

Naboejerne har krav på at blive orienteret, når skel omkring deres ejendomme afmærkes, således at naboejerne ikke selv skal undersøge, hvornår og hvorfor der er anbragt et skelmærke. Orienteringspligten omfatter også afmærkning af et skelpunkt med udflyttet afmærkning. Bortset fra det nævnte tilfælde ved udflyttet afmærkning, gælder orienteringspligten dog kun naboejere, når der er anbragt et skelmærke i skellet mod de pågældende naboejeres ejendomme.

Det er f.eks. ikke nødvendigt at orientere samtlige naboejere, når et retliniet skel kun afmærkes i endepunkterne. Kun de naboejere, som er direkte berørt af de anbragte skelmærker, skal underrettes om afmærkningen.

Når der foretages afmærkning af en ejendomsgrænse mod en kommunevej, vil kommunen som vejbestyrelse normalt blive orienteret herom i forbindelse med, at den matrikulære sag passerer kommunen. Det er ikke nødvendigt at præcisere, at der samtidig orienteres om den foretagne afmærkning. Det er i øvrigt heller ikke nødvendigt at orientere vejbestyrelsen for landeveje eller hovedlandeveje, når bestående skel mod de nævnte veje afmærkes i overensstemmelse med matriklens oplysninger. Det er heller ikke nødvendigt at underrette naboejeren, hvis der er tale om et herreløst areal eller en fælleslod.

Når der foretages afmærkning af en ejendomsgrænse mod et jernbaneareal, der ejes af DSB eller Banestyrelsen, skal "Den Ledende Landinspektør ved de i drift værende Statsbaner" altid orienteres. For øvrige jernbanearealer orienteres den pågældende infrastrukturforvalter.

8. Private fællesveje m.v. på matrikelkortet.

8.1. Indledning.

Reglerne i kap. 3 i bekendtgørelsen om matrikulære arbejder vedrører private fællesvejes registrering på matrikelkortet og adgangsforholdene ved udstykning, matrikulering og arealoverførsel. Reglerne sigter i første række på privatretlige forhold med hensyn til adgangsret og har sammenhæng med bestemmelserne i lov nr. 143 af 13. april 1938 om private vejrettigheder, som er ændret ved lov nr. 1101 af 21. december 1994. Efter ændringslovens ikrafttræden d. 1. januar 1995 gælder loven om private vejrettigheder også i Københavns og Frederiksberg kommuner. Reglerne er desuden koordineret med bestemmelserne i lov om private fællesveje, men forbindelsen til vejlovgivningen tilgodeses i øvrigt først og fremmest gennem bekendtgørelsen om udstykningskontrollen.

Reglerne i bekendtgørelsens kap. 3 angår såvel private fællesveje som udlagte private fællesveje og private fællesstier. I privatvejslovens §§ 2, 3 og 5 er defineret, hvad der forstås ved en "privat fællesvej", en "udlagt privat fællesvej" og en "privat fællessti". Med hensyn til almene veje henvises til privatvejslovens § 4.

En "privat fællesvej" er en vej, der tjener som færdselsareal for anden ejendom end den, vejen fører over, når ejendommene er i særskilt eje. En privat fællesvej er anlagt i marken i modsætning til en "udlagt privat fællesvej", der er et areal, som er bestemt til fremtidig anvendelse som privat fællesvej efter bestemmelser i privatvejsloven eller ved forskellige planer m.v., jf. privatvejslovens § 3 og kap. 1 i Trafikministeriets cirkulære om lov om private fællesveje.

Når et areal således er udlagt til privat fællesvej, har det status som privat fællesvej, selvom arealet ikke aktuelt er omfattet af definitionen i privatvejslovens § 2, f.eks. fordi ejendommene med vejret stadig ejes af samme ejer. Dette vil særlig være tilfældet i tidsrummet mellem en udstyknings godkendelse og frasalg af de nye ejendomme. Det kan også blive tilfældet, hvis ejendommene tilbagekøbes eller købes af den samme person, selskab m.v. og dermed får samme ejer. Arealet vil herefter ikke længere være en privat fællesvej efter privatvejslovens § 2, men dog stadig udlagt som privat fællesvej efter lovens § 3, idet der, så længe ejendommene ikke sammenlægges, ikke er sket en ophævelse af vejudlægget.

8.2. Registreringen i matriklen.

Private fællesveje er almindeligvis indtegnet på matrikelkortet som en del af de matr.nre., vejene fører over.

En del private fællesveje udgør et helt matr.nr., og vejarealet er således helt afgrænset af skel.

I forbindelse med matrikulerings- og nymålingsarbejder i ældre tid er nogle private fællesveje (i købstæder og landsbyer) matrikulært registreret ved en litrabetegnelse på samme måde som udskilte offentlige veje. Dette gælder ikke i Sønderjylland.

Almene veje svarer registreringsmæssigt til private fællesveje.

Arealerne for vejene er ikke altid angivet i matrikelregisteret, men der sker løbende en supplering af matrikelregisterets oplysninger om vejarealer.

Veje, der ved matriklens ikrafttræden i 1844 var blevet optaget på matrikelkortet (matrikuleringsvejene), er efter reglerne for matrikuleringsarbejdet betegnet som markvej, byvej, landevej eller hovedlandevej. Vejenes arealer er, uanset den faktiske bredde i marken, i almindelighed beregnet med følgende bredder: Markvej 6 alen (3,77 m), byvej 12 alen (7,53 m), landevej 22 alen (13,81 m) og hovedlandevej 30 alen (18,83 m). En stor del af de veje, som blev indtegnet på matrikelkortet ved matrikuleringen, findes stadig på matrikelkortet. De er kendetegnet ved, at deres betegnelse (markvej, byvej o.s.v.) er anført på kortet, hvorimod der ikke er anført nogen bredde, da matriklen ved matrikuleringen som nævnt ikke indeholdt oplysning om vejenes faktiske bredde.

Veje, der siden matrikuleringen er optaget på matrikelkortet i forbindelse med udstykning m.v. (udstykningsvejene), er vist på kortet med deres udlægsbredde.

I Sønderjylland har offentlige veje, stier, grønne områder, branddamme m.m. samt en del private fællesveje og vandløb af historiske årsager været opført sammen under ét matr.nr. for hvert ejerlav, hvor kommunen er blevet registreret som ejer af de pågældende arealer. Tilsvarende har henholdsvis offentlige veje og vandløb i amtets eje og offentlige veje i Vejdirektoratets eje (motorveje) været registreret hver med ét matr.nr. i ejerlavet.

I forbindelse med tilpasning af den sønderjyske matrikel til forholdene i det øvrige land blev disse matr.nre. opdelt, således at offentlige kommuneveje, private fællesveje og vandløb samt resten af de kommunalt ejede arealer blev opført under hver sit matr.nr. i ejerlavet. Det samme skete med amtets veje og vandløb.

De øvrige private veje er i Sønderjylland som i det øvrige land indtegnet på matrikelkortet som en del af de matr.nre., vejene fører over.

I Københavns Kommune er en del private fællesveje registreret på tilsvarende måde, men desuden er der det særlige forhold, at mange private fællesveje er afskrevet fra matriklen.

Ved loven om private vejrettigheder blev i 1938 indført særlige bestemmelser til sikring af private vejrettigheder. Disse bestemmelser gælder fra 1. januar 1995 også i Københavns og Frederiksberg kommuner. I henhold til lovens § 1 har private adgangsveje, der er vist på matrikelkortet, en særlig gunstig retsstilling i forhold til andre vejrettigheder, der ikke er tinglyst.

8.3. Adkomstforhold.

Ejendomsretten til vejarealer er kun sjældent omtalt i vejlovgivningen, og uklarheder om adkomstspørgsmål giver i praksis anledning til forskellige problemer.

For private veje, der er en del af de matr.nre., vejene fører over, tilkommer ejendomsretten til vejarealerne ejerne af disse matr.nre. Ejeren har normalt ret til selv at benytte vejen og til at give andre ejendomme vejret ad vejen.

For private veje med litrabetegnelse gælder, at der i almindelighed ikke er nogen oplysninger om nuværende adkomstforhold i matrikel og tingbog.

Private fællesvejsarealer, der udgør et selvstændigt matr.nr., er ofte restarealer fra udstykningsejendomme. Formelt vil den oprindelige udstykker af ejendommen som regel stå som adkomsthaver af arealet, selvom han nu er uden tilknytning til området. Dette kan give problemer, når der skal ske henvendelse til vejejeren i forbindelse med skelændringer, vejretsspørgsmål m.v. og i forbindelse med udsendelse af ejendomsskatteskemaer. Hvis adkomsten er overdraget til en grundejerforening, der ikke fungerer i praksis, kan der opstå tilsvarende problemer.

Hvis kommunerne i forbindelse med udstykninger træffer aftale med udstykkerne om, at kommunen overtager de private fællesvejsarealer, der helt er afgrænset af skel og registreret ved eget matr.nr., kan det give administrative fordele. Private fællesveje, der efter en sådan aftale skal tilhøre en kommune, bør derfor ikke matrikulært høre sammen med f.eks. fællesarealer, men bør udstykkes med eget matr.nr.

Det bemærkes, at vejarealernes ejerforhold er uden betydning for istandsættelses- og vedligeholdelsespligten til vejene, og ejendomsretten til de private fællesveje medfører ikke i sig selv andre forpligtelser.

Der er ikke hjemmel i lovgivningen til, at kommunerne kan kræve overtagelse af ejendomsretten til private fællesvejsarealer. En sådan overtagelse må derfor ske efter almindelig privatretlig aftale og effektueres ved skøde.

Ved nedklassificering af en udskilt offentlig vej til privat fællesvej vil det af de foran anførte grunde være hensigtsmæssigt, at kommunen beholder ejendomsretten til vejarealet. Der henvises herom til vejledningens afsnit 10.3.

I Sønderjylland er det i afsnit 8.2. omtalte fælles vej-matr.nr. optaget i tingbogen med kommunen eller amtskommunen som formel ejer. De øvrige private vejes adkomstmæssige registrering er i Sønderjylland overensstemmende med forholdene i det øvrige land.

Når et privat vejareal er afskrevet fra den københavnske matrikel, findes der normalt ingen oplysninger om ejerforholdet til vejarealet i tingbogen eller matriklen. De ejendomme, der oprindelig omfattede en del af de nu afskrevne veje, vil i adskillige tilfælde være ændret både ved udstykninger, sammenlægninger og arealoverførsler (henlæggelser), således at det i dag er vanskeligt at se, hvilke ejendomme der har del i de afskrevne vejarealer.

8.4. Forandringer på matrikelkortet.

8.4.1. Optagelse af vej.

Fra gammel tid har der været bestemmelser om, at der skal være sørget for adgang til offentlig vej for alle ejendomme. Dette hovedkrav fremgår af udstykningslovens § 18, stk. 1. Bestemmelsen gælder ved udstykning, matrikulering og arealoverførsel. Med hensyn til matrikulering bemærkes, at vejadgangskravet også gælder, når en hel umatrikuleret ejendom ønskes optaget i matriklen.

Det skal fremgå af den matrikulære sag, hvordan adgangsforholdene for arealerne er eller vil blive etableret. Dette gælder såvel for arealer, der fraskilles, som for restarealer. Dokumentation for, at der er sørget for de nødvendige tilladelser i relation til lov om offentlige veje og lov om private fællesveje, skal foreligge efter reglerne i bekendtgørelsen om udstykningskontrollen.

Bestemmelsen i udstykningslovens § 18, stk. 1, om, at adgangsretten ikke må være tidsbegrænset eller betinget, sigter på, at der ikke må foreligge sådanne retlige begrænsninger af færdselsretten, at arealet kan blive helt eller delvis uden adgang til offentlig vej.

Når adgangen til en ejendom eller et areal skal ske ad en privat fællesvej eller en udlagt privat fællesvej, skal vejen optages på matrikelkortet. Herved opnås den særlige sikring af vejretten, der følger af reglerne i lov om private vejrettigheder.

Den betydning, det på grundlag af loven om private vejrettigheder har, at en privat vej er optaget på matrikelkortet, er også baggrund for reglerne om slettelse og forandring af private fællesveje på matrikelkortet.

Kravet om adgangsvejens optagelse på matrikelkortet er lovfæstet i udstykningslovens § 18, stk. 2.

Kravet kan i særlige tilfælde fraviges. Efter hidtidig praksis vil dispensation kunne komme på tale i tilfælde, hvor der kun lejlighedsvis er behov for at kunne komme til arealet, og hvor vejen ikke er stedfæstet. I sådanne tilfælde sikres adgangsretten over anden ejendom ved tinglysning. Som eksempler kan nævnes adgangsveje til vandværksboringer, regnvandsbassiner og lign.

Et færdselsareal, der ikke er til brug for anden ejendom, kan normalt ikke forventes optaget på matrikelkortet.

Da optagelsen af en privat fællesvej på matrikelkortet er udtryk for, at der eksisterer en vejret, er det en naturlig hovedregel i bekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr. 1, at ejeren af den ejendom, vejen ønskes optaget på, skal give sit samtykke til, at vejen optages på kortet. Hvis vejen ønskes optaget i forbindelse med udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning, skal ejeren ifølge bekendtgørelsens § 5, stk. 3, i sin erklæring også oplyse, hvilke arealer vejen skal være adgangsvej for. Dette er præciseret for at undgå, at der senere skal opstå problemer som følge af manglende oplysning om, hvilken vejadgang der var forudsat ved optagelsen af vejen på matrikelkortet. Ved "arealer" i § 5, stk. 3, forstås både nye ejendomme, restejendomme og matr.nre., der kommer til at udgøre en særskilt beliggende del af en ejendom.

Kravet om ejererklæring gælder ikke, hvis der foreligger anden dokumentation for, at vejen er adgangsvej for anden ejendom og derfor kan optages på matrikelkortet, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr. 2.

Sådan dokumentation kan være erklæring fra kommunalbestyrelsen om, at vejen er bestemt til fremtidig anvendelse som privat fællesvej for arealet efter privatvejslovens § 23, stk. 2 og 3, ved retningsplan eller udredningsplan efter byggeloven eller er endelig fastlagt ved byplan eller lokalplan, og at vejen er anlagt. Hvis vejen ikke er anlagt, kan kommunalbestyrelsen for veje, der er omfattet af privatvejslovens afsnit III, jf. lovens § 13, stk. 1 og 2, afgive erklæring om, at kommunalbestyrelsen om nødvendigt vil kræve vejen anlagt med hjemmel i privatvejslovens § 39.

Anden form for dokumentation kan f.eks. være godtgørelse af, at der ved dom, ekspropriation, tinglyst aftale el.lign. er truffet bestemmelse om vejret for anden ejendom ad vejen.

Hvis vejadgangen til en tidligere udstykket ejendom er angivet på kort fra udstykningen af parcellen, men ikke overført på matrikelkortet, betragtes oplysning herom også som en dokumentation for, at vejretten består. Det er dog en betingelse, at vejen har været en forudsætning for parcellens frastykning, at udstykningskortenes angivelse af vejen stemmer med forholdene i marken, og at vejen er eneste eller væsentligste vejadgang til ejendommen.

Udlæg af private fællesveje skal i byer og byområder godkendes af vejmyndigheden (kommunalbestyrelsen) efter reglerne i privatvejslovens kap. 7. På landet kræver et vejudlæg ligeledes tilladelse fra kommunalbestyrelsen. Der er dog undtagelser for visse private fællesveje, jf. privatvejslovens § 14, stk. 2. En privat fællesvej kan ikke optages på matrikelkortet, medmindre der foreligger erklæring fra kommunalbestyrelsen om, at privatvejsloven ikke er til hinder for vejudlægget. Sager om udstykning, matrikulering, arealoverførsel og sammenlægning skal forelægges kommunalbestyrelsen med henblik på kontrol med overholdelse af bestemmelserne i privatvejsloven, jf. bekendtgørelsen om udstykningskontrollen. Erklæringen er derfor kun nødvendig som speciel erklæring, hvis vejen udlægges, uden at det sker i forbindelse med udstykning m.v., jf. § 5, stk. 2, i bekendtgørelsen om matrikulære arbejder.

Ved udvidelse af privat fællesvej anvendes bestemmelserne i bekendtgørelsens § 5, stk. 1 og 2, på udvidelsesarealet.

8.4.2. Vejadgang ad en vej, der er optaget på matrikelkortet.

Bestemmelserne i bekendtgørelsens § 6 vedrører de tilfælde, hvor et areal (d.v.s. en ejendom eller en særskilt beliggende del af en ejendom) i forbindelse med udstykning m.v. skal have adgang ad en privat fællesvej, som allerede er optaget på matrikelkortet. Ejeren af den ejendom, vejen fører over, kan anerkende, at vejretten består, jf. § 6, stk. 1, nr. 1. Dokumentation for vejretten kan ifølge § 6, stk. 1, nr. 3, i stedet bestå i anden dokumentation, herunder at der vedlægges udskrift af dom, ekspropriation, tinglyst aftale, beslutning efter § 23, stk. 2 og 3, i privatvejsloven el.lign., hvorved der er truffet bestemmelse om, at der er vejret ad vejen. Det bemærkes, at når der i den nævnte bestemmelse og andre steder i bekendtgørelsens kap. 3 står "ejeren af den ejendom", skal det forstås sådan, at bestemmelsen også gælder for øvrige ejendomme, som vejen måtte føre over.

Erklæring efter bekendtgørelsens § 6, stk. 1, nr. 2, bør kun anvendes i de tilfælde, hvor landinspektøren ikke er i tvivl om, at arealet under hensyn til færdslens omfang og art har vejret. Ved anvendelse af bestemmelsen tages der ikke stilling til vejrettens eksistens, men det sandsynliggøres, at vejretten eksisterer. Den endelige afgørelse af spørgsmålet henhører under domstolene.

En del private fællesveje fører som private niveauoverkørsler, niveauovergange eller broer med færdselsret for nærmere angivne ejendomme eller personer tværs over jernbaneareal. Af færdselssikkerhedsmæssige grunde kan infrastrukturforvalteren ønske at fjerne sådanne overkørsler, overgange og visse broanlæg på de jernbanestrækninger, hvor forholdene taler for det. Hvis adgangen til et areal i forbindelse med udstykning, matrikulering eller arealoverførsel skal ske ad privat fællesvej over jernbaneareal, skal der altid foreligge erklæring fra den pågældende infrastrukturforvalter om anerkendelse af vejretten, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 2.

Der findes ingen regler i bekendtgørelsen om dokumentation for, at en eksisterende vejret også gælder for et tilgrænsende areal, der tillægges en ejendom ved arealoverførsel eller sammenlægning. Det skyldes, at vejretten normalt er upåvirket af ejendommens størrelse. Der er imidlertid modifikationer. Dels kan den eksisterende vejret være til hinder for, at vejretten benyttes for det overførte areal, dels kan der være tale om, at der i forbindelse med arealoverførslen vil fremkomme så væsentlige ændringer i færdslens art eller omfang, at landinspektøren bør indhente godkendelse fra ejeren af den ejendom, vejen fører over. Drejer det sig om vejret over jernbanearealer, bør der altid indhentes erklæring fra den pågældende infrastrukturforvalter om anerkendelse af vejretten, jf. foran.

8.4.3. Slettelse af vej.

Bestemmelserne i bekendtgørelsens § 7 skal sikre, at en vej ikke slettes på matrikelkortet, medmindre der er sikkerhed for, at slettelsen ikke tilsidesætter den særlige retsbeskyttelse efter loven om private vejrettigheder. Som hovedregel kan derfor ingen privat fællesvej, der på matrikelkortet er eneste adgang til en ejendom eller til en særskilt beliggende del af ejendommen, slettes på kortet, medmindre der samtidig søges optaget en anden adgangsvej, jf. også privatvejslovens § 53, stk. 2.

For at en privat fællesvej kan slettes på matrikelkortet, skal vejret ad vejen være bragt til ophør. Dette kan dokumenteres ved en erklæring fra vejejeren om, at vejen ikke tjener som adgangsvej for anden ejendom, jf. § 7, stk. 1, nr. 1, samt erklæring fra landinspektøren som angivet i § 7, stk. 1, nr. 2.

Hvis der findes vejberettigede, og de ikke vil tiltræde, at vejen nedlægges, kan vejen ikke slettes på matrikelkortet, før spørgsmålet om nedlæggelsen af vejen er afgjort.

Hvis en vej har været nedlagt i marken i hævdstid, vil vejen kunne slettes på matrikelkortet på grundlag af erklæring fra landinspektøren herom, samt om at der ikke er tinglyst noget dokument om vejret ad vejen, og om at vejen ikke er eneste vejadgang til en ejendom eller en del af en ejendom, jf. § 7, stk. 2.

Foruden erklæringerne efter § 7, stk. 1, nr. 1 og 2, eller § 7, stk. 2, skal der foreligge erklæring fra kommunalbestyrelsen efter reglen i § 7, stk. 3. Reglen svarer til bekendtgørelsens § 5, stk. 2, der er omtalt i afsnit 8.4.1.

Hvis vejen er nedlagt efter reglerne i privatvejslovens kap. 9, gælder § 7, stk. 1 - 3, ikke. Landinspektøren kan da, jf. § 7, stk. 4, dokumentere forholdet i form af udskrift af vejmyndighedernes beslutning om vejens nedlæggelse eller af en kendelse fra taksationsmyndigheden. Det bemærkes, at privatvejslovens kap. 9 gælder anlagte veje, men bestemmelserne kan tillige anvendes til at nedlægge udlagte, men ikke anlagte private fællesveje. Ansøgning om slettelse af vejen må ikke indsendes til Kort- og Matrikelstyrelsen, før indsigelsesfristerne i privatvejsloven er udløbet. Når en vej er nedlagt i medfør af privatvejslovens kap. 9, er det ifølge privatvejslovens § 56, stk. 2, vejmyndigheden, der skal sørge for, at vejen slettes på matrikelkortet.

Vejrettens ophør kan i øvrigt dokumenteres på anden måde, jf. § 7, stk. 4, f.eks. i form af udskrift af dom eller ekspropriationsbeslutning, aflyst deklaration el.lign., hvoraf det fremgår, at vejretten ikke længere eksisterer.

I forbindelse med matrikulære ændringer bør landinspektøren søge private fællesveje slettet på matrikelkortet, hvis de ikke længere anvendes som færdselsareal, eller hvis de kommer til at ende blindt i et matr.nr. eller en særskilt beliggende del af et matr.nr.

8.4.4. Indsnævring eller omlægning af vej.

Når en privat vej ønskes indsnævret eller omlagt på matrikelkortet, kan det ske efter reglerne i bekendtgørelsens § 8. Der skal således efter reglerne i § 8, stk. 1, foreligge godkendelse fra ejeren af den ejendom, vejen fører over, og fra de vejberettigede samt landinspektørerklæring om de i § 8, stk. 1, nr. 3, angivne forhold.

Hvis vejen i hævdstid har henligget på stedet med den nuværende beliggenhed og bredde, kan vejen ændres på matrikelkortet, når landinspektøren afgiver erklæring herom, samt om at der ikke er tinglyst noget dokument, der er til hinder for ændringen, og om at ændringen ikke kan antages at krænke nogen vejberettigets interesse, jf. § 8, stk. 2.

Reglen i § 8, stk. 3, svarer til bekendtgørelsens § 5, stk. 2, der er omtalt i afsnit 8.4.1.

Hvis vejen er indsnævret eller omlagt efter reglerne i privatvejslovens kap. 9, gælder stk. 1 - 3 ikke. Landinspektøren kan da, jf. § 8, stk. 4, dokumentere forholdet i form af udskrift af vejmyndighedens beslutning om vejens nedlæggelse eller en kendelse fra taksationsmyndigheden. Ansøgning om indsnævring eller omlægning af vejen må ikke indsendes til Kort- og Matrikelstyrelsen, før indsigelsesfristerne i privatvejsloven er udløbet.

Det kan også på anden måde dokumenteres, at en privat fællesvej er indsnævret eller omlagt, jf. § 8, stk. 4, f.eks. ved udskrift af dom el.lign., jf. afsnit 8.4.3.

Matrikelmyndigheden kan efter § 8, stk. 5, fravige kravet i § 8, stk. 1, nr. 2. Hvis en vejberettiget ikke vil tiltræde en indsnævring eller omlægning af en privat vej, må landinspektøren oplyse, hvad der er grunden til, at erklæring ikke har kunnet opnås. Kort- og Matrikelstyrelsen tager derefter stilling til, om ændringen af vejen kan ske på det foreliggende grundlag.

Hvis angivelsen på matrikelkortet af en ændret beliggenhed af en vej medfører, at vejen kommer til at føre over en ejendom, som den ikke før førte over, er der tale om et vejudlæg, der skal behandles efter bestemmelserne i bekendtgørelsens § 5, stk. 1 og 2. Hvis vejen har haft den angivne beliggenhed i hævdstid, skal der dog kun foreligge godkendelse fra den pågældende ejer til, at vejen angives på hans ejendom på matrikelkortet.

8.5. Almene veje.

En almen vej kan slettes, indsnævres eller omlægges på matrikelkortet, når der foreligger en udskrift af kommunalbestyrelsens beslutning om vejens nedlæggelse eller omlægning efter § 93 i lov om offentlige veje, eventuelt en udskrift af taksationsmyndighedens kendelse, jf. lovens § 93, stk. 4, eller udskrift af beslutning i henhold til lovens § 94, stk. 2. Ansøgning må ikke indsendes til Kort- og Matrikelstyrelsen, før indsigelsesfristerne i lovens § 93, stk. 3 og 4, er udløbet.

8.6. Ejererklæringer.

Når ejeren af en ejendom har afgivet erklæring om privat fællesvej, skal der foreligge rådighedsattest vedrørende ejendommen, jf. § 43 i bekendtgørelsen om matrikulære arbejder. I øvrigt bør henstillingerne i afsnit 6.6. følges.

9. Udstykning.

9.1. Generelle forhold.

Ved udstykning forstås ifølge udstykningslovens § 6, at det registreres i matriklen, at areal fraskilles en eller flere samlede faste ejendomme og fremtidig udgør en ny samlet fast ejendom.

Fraskillelse af en andel i en fælleslod fra en samlet fast ejendom, som andelen udgør en del af, er ikke omfattet af begrebet udstykning. Fraskillelse af en sådan andel sker efter de særlige regler, der er beskrevet i afsnit 15.2.

Heller ikke opdeling af en fælleslod, hvorved et eller flere afgrænsede arealer udlægges som vederlag for ideelle andele i fælleslodden, er omfattet af begrebet udstykning. Matrikelmyndigheden kan imidlertid forlange, at der foruden en særlig ejererklæring skal foreligge den samme dokumentation som ved udstykning. Der henvises til den nærmere omtale i afsnit 15.3.

Oprettelse af en ny samlet fast ejendom som følge af ekspropriation eller jordfordelingskendelse er derimod omfattet af begrebet udstykning, men behandles efter de særlige regler i § 21, stk. 1, i bekendtgørelsen om matrikulære arbejder.

Ved udstykning svares afgift efter de regler, der er fastsat i lov om afgift ved udstykning m.m. Der betales endvidere et ekspeditionsgebyr efter reglerne i bekendtgørelsen om matrikulære afgifter og gebyrer m.v. I Københavns og Frederiksberg kommuner betales gebyr efter regler fastsat af kommunen.

9.2. Almindelige udstykninger.

Den almindelige form for udstykning er, at der fraskilles areal fra én samlet fast ejendom til oprettelse af en eller flere nye ejendomme.

Bekendtgørelsens kap. 4 indeholder ingen regler om dokumentation vedrørende adkomst, servitut- og panteforhold ved en sådan udstykning. Servitut- og panteforhold ordnes nemlig først ved en eventuel afhændelse af en ny ejendom eller som følge af særskilt belåning. Derimod skal bestemmelserne i bekendtgørelsens kap. 2 og 3 om afsætning af skel og om adgangsforhold m.v. iagttages, og det samme gælder bestemmelserne i kap. 11-18 om afmærkning og indmåling af skel m.v. og om udarbejdelse af de dokumenter, der er nødvendige for registreringen i matriklen.

Når det første skøde på en ny ejendom anmeldes til tinglysning, skal der forevises et kort over den nye ejendom. Dette fremgår af bekendtgørelsen om udstykningskravet. Kortet skal være forsynet med erklæring fra en beskikket landinspektør eller fra matrikelmyndigheden om, at det er i overensstemmelse med registreringen i matriklen af den nye ejendom. Der henvises i øvrigt til § 40 i bekendtgørelsen om matrikulære arbejder og til vejledningens afsnit 24.4.

9.3. Udstykning i særlige tilfælde.

I de særlige tilfælde, hvor en ny samlet fast ejendom oprettes ved fraskillelse af areal fra flere samlede faste ejendomme, gælder reglerne i bekendtgørelsens § 11.

Ved en sådan udstykning registreres fraskillelsen af arealerne fra de pågældende ejendomme og oprettelsen af den nye ejendom samtidig i matriklen. For at dette kan ske, er det nødvendigt, at der for matrikelmyndigheden foreligger dokumentation for, at de fraskilte arealer er overdraget til den samme erhverver, jf. § 11, stk. 1, nr. 1. Overdragelsesdokumenterne til denne erhverver må derfor være tinglyst på de ejendomme, arealerne afgives fra. Når sagen indsendes til matrikelmyndigheden til registrering af den matrikulære forandring, skal de originale overdragelsesdokumenter forsynet med tinglysningspåtegning medsendes. Overdragelsen af det enkelte areal må ikke være betinget af andet end registreringen i matriklen.

Reglerne i § 11, stk. 1, nr. 2 og 3, der gælder for hver enkelt overdragelse, har stor lighed med reglerne i bekendtgørelsens § 14, stk. 1, om arealoverførsel, jf. vejledningens afsnit 11.3.1.

Når overdragelsesdokumentet sendes til matrikelmyndigheden, skal dokumentet være påført begæring om endelig tinglysning. Når begæringen om tinglysning er påtegnet skødet ved fremsendelsen til matrikelmyndigheden, er særskilt bemyndigelse for matrikelmyndigheden til at fremsende skødet til endelig tinglysning, ikke nødvendig. Når registreringen er foretaget, underretter matrikelmyndigheden tinglysningsdommeren herom, jf. udstykningslovens § 32, stk. 1, og sender samtidig overdragelsesdokumentet til dommeren med anmodning om dets endelige indførsel i tingbogen. Det påhviler imidlertid anmelderen om nødvendigt at anmode tinglysningsdommeren om forlængelse af den fastsatte frist for overdragelsesdokumentets endelige tinglysning.

Det følger af bekendtgørelsens § 11, stk. 1, nr. 4, at der også skal foreligge dokumentation for, at pante- og servitutforholdene er afklaret før udstykningen, jf. tinglysningslovens § 23. Se nærmere i vejledningens afsnit 11.2.1.

Hvis de fraskilte arealer ikke er sammengrænsende, vil hvert særskilt beliggende areal af den nye ejendom få tildelt et matr.nr., og samtlige matr.nre. vil blive noteret som en samlet fast ejendom.

Reglerne i bekendtgørelsens § 11, stk. 1, er udformet med det sigte, at arealer, der fraskilles til oprettelse af en ny ejendom, samtidig overdrages. Hvis et af arealerne ikke overdrages, fordi ejeren af den ejendom, arealet afgives fra, også skal være ejer af den nye samlede faste ejendom, kan hverken kravet i § 11, stk. 1, nr. 1, om, at der skal foreligge tinglyst overdragelsesdokument vedrørende arealet, eller de dermed sammenhængende krav i nr. 2 og 3, opfyldes. Det fremgår af bekendtgørelsens § 11, stk. 2, at der i et sådant tilfælde i stedet skal foreligge rådighedsattest vedrørende den ejendom, arealet afgives fra. Matrikelmyndigheden kan på grundlag af rådighedsattesten og overdragelsesdokumenterne for de øvrige arealer kontrollere, at arealerne vil få samme ejer.

Hvis ingen af arealerne overdrages, skal der alene foreligge rådighedsattest vedrørende ejendommene og den i § 11, stk. 1, nr. 4, foreskrevne dokumentation.

Ifølge bekendtgørelsen om udstykningskravet skal der også i de her omhandlede tilfælde af udstykning forevises et kort ved tinglysning af det første skøde på den nye ejendom. Det fremgår af § 40, stk. 2, i bekendtgørelsen om matrikulære arbejder, at udstykningskortet i så fald skal indsendes med udstykningssagen til Kort- og Matrikelstyrelsen. Styrelsen påfører kortet oplysning om den nye ejendoms matr.nr. eller matr.nre. og erklæring om, at det er i overensstemmelse med ejendommens registrering i matriklen, og fremsender kortet til tinglysning sammen med overdragelsesdokumenterne. Betaling for attestation af kortet sker efter bekendtgørelse om betaling for Kort- og Matrikelstyrelsens produkter og ydelser m.m. og den tilhørende prisliste.

Der skal dog ikke indsendes udstykningskort til Kort- og Matrikelstyrelsen i de tilfælde, hvor en ny ejendom udstykkes ved fraskillelse af arealer fra ejendomme tilhørende samme ejer, og den nye ejendom ikke agtes afhændet, jf. afsnit 24.4.

10. Matrikulering.

10.1. Generelle forhold.

Ved matrikulering forstås, at et umatrikuleret areal registreres i matriklen som en samlet fast ejendom, jf. udstykningslovens § 5.

Ved matrikulering svares afgift efter de regler, der er fastsat i lov om afgift ved udstykning m.m. Der betales endvidere ekspeditionsgebyr for den matrikulære registrering efter reglerne i bekendtgørelse om matrikulære afgifter og gebyrer m.v. Der svares ikke afgift og gebyr for tildeling af matr.nr. til et umatrikuleret areal, der er optaget i matriklen, selvom dette sker efter anmodning. I Københavns og Frederiksberg kommuner betales gebyr efter regler fastsat af kommunen.

10.2. Arealer, der ikke er optaget i matriklen.

Ved matrikulering af en del af en umatrikuleret ejendom eller af en hel umatrikuleret ejendom, der ikke er optaget i matriklen, gælder reglerne i bekendtgørelsens kap. 11-18 om skelfastsættelse, adgangsforhold, afmærkning, indmåling, arealberegning, opmålingsdokumenter o.s.v.

Der tages ikke ved matrikuleringen stilling til adkomsten til den nye samlede faste ejendom, og eventuelle servitut- og panteforhold skal ikke afklares før matrikuleringen. Bekendtgørelsen indeholder derfor ingen regler om dokumentation vedrørende disse forhold. Der skal som ved udstykning medfølge et kort (der også i forbindelse med matrikulering kaldes "udstykningskort"), når det første skøde på den nye ejendom anmeldes til tinglysning.

Kystinspektoratet, fra 1. januar 2001 Kystdirektoratet, administrerer statens højhedsret over søterritoriet for så vidt angår afgørelser om foranstaltninger, der vedrører inddæmning, opfyldning, etablering af faste anlæg m.v., medmindre foranstaltningerne er omfattet af særskilt lovgivning, jf. § 4 i bekendtgørelse nr. 1051 af 16. december 1999 om henlæggelse af opgaver til Kystinspektoratet og om kundgørelse af ordensreglementer for havne. Det skal i den forbindelse bemærkes, at f.eks. tilladelse til anlæg af en ny havn i henhold til havnelovens § 2, stk. 1, lov nr. 326 af 28. maj 1999, kræver tilladelse fra Trafikministeriet. Denne kompetence er ikke delegeret til Kystdirektoratet.

Før et areal, der er fremkommet ved inddæmning, tørlægning eller opfyldning på søterritoriet, kan matrikuleres, skal der således efter bekendtgørelsens § 12 foreligge dokumentation for, at Kystdirektoratet har givet eventuel nødvendig tilladelse til anlægsarbejdet. Hvis arealet er fremkommet ved foranstaltninger inden for de dækkende værker i en havn omfattet af § 1 i havneloven, kan der i stedet for en tilladelse foreligge dokumentation for, at Kystdirektoratet har truffet afgørelse om, at opfyldning m.v., kan udføres uden tilladelse, hvis foranstaltningen ikke kræver en vurdering af de miljømæssige konsekvenser, jf. § 2, stk. 2, i havneloven.

For så vidt angår opfyldning m.v. i Københavns Havn, skal der dog altid foreligge en tilladelse fra Kystdirektoratet. Det følger af, at Trafikministeriet har delegeret beføjelsen vedrørende godkendelser af opfyldninger m.v. i § 7, stk. 2, i lov nr. 474 af 31. maj 2000 om Københavns Havn A/S til Kystdirektoratet. Denne lov har afløst den lov om Københavns Havn, der er nævnt i bekendtgørelsens § 12, stk. 3. Inden Kystdirektoratet godkender opfyldninger m.v., vil Miljø- og Energiministeriet blive hørt. I forbindelse med en eventuel godkendelse vurderes bl.a., om der skal foretages en miljøkonsekvensanalyse (VVM-vurdering).

Det bemærkes, at udstykningslovens § 17 indeholder en pligt til, at areal, der indvindes fra søterritoriet, skal registreres i matriklen ved matrikulering eller arealoverførsel. Kravet gælder kun for arealer, der indvindes efter 1. april 1991, men tilladelser til indvinding gives altid på vilkår om efterfølgende matrikulering.

10.3. Matrikulering af nedlagt offentlig vej m.v.

Nedlægges en offentlig vej, påhviler det ifølge § 89, stk. 2, i lov om offentlige veje vejbestyrelsen at sørge for den nødvendige ændring i matriklen. Vejbestyrelsen bestemmer, hvem der fremtidig skal være ejer af vejarealet og sørger for, at adkomsten tinglyses, jf. lovens § 90. Hvis vejen skal opretholdes som privat fællesvej, der ønskes registreret med et matr.nr., er der tale om en matrikulering.

Når et offentligt vejareal er udskilt i matriklen, har vejmyndigheden herved sikret sin ejendomsret til arealet, jf. § 88, stk. 1, i lov om offentlige veje. Matrikulering af et udskilt vejareal og registrering i tingbogen af adkomsten til det tildelte matr.nr. vil i en sådan situation kunne ske på en særdeles enkel måde. Efter aftale mellem Kort- og Matrikelstyrelsen, Trafikministeriet og Justitsministeriet m.fl. kan adkomsten således indføres i tingbogen på grundlag af matrikelmyndighedens meddelelse om matrikuleringen, når meddelelsen er udformet på en nærmere aftalt måde.

Det skal således fremgå, at den pågældende vej, der hidtil i matriklen har været udskilt som et offentligt vejareal, i henhold til § 23, stk. 1, i lov om offentlige veje er nedklassificeret til privat fællesvej. Meddelelsen skal endvidere indeholde oplysning om matr.nr. og areal for vejen samt anmodning om, at kommunens ejendomsret indføres i tingbogen.

Hvis denne fremgangsmåde ønskes benyttet, skal det oplyses af landinspektøren i matrikuleringssagen. Som grundlag for matrikuleringen skal i øvrigt alene foreligge oplysning om, at vejen er nedlagt som offentlig vej i henhold til § 23, stk. 1, i lov om offentlige veje samt en skematisk redegørelse. Det er ikke nødvendigt at vedlægge måleblad eller ændringskort, medmindre der fremkommer nye skel. Dette kan være tilfældet, hvis det kun er en del af en udskilt offentlig vejstrækning, der nedklassificeres. Der skal hverken betales ekspeditionsgebyr for matrikuleringen, jf. § 1, stk. 3, i bekendtgørelsen om matrikulære afgifter og gebyrer m.v., eller afgift, jf. § 1, stk. 2, nr. 3, i lov om afgift ved udstykning m.m.

11. Arealoverførsel.

11.1. Anvendelsesområde.

Det fremgår af udstykningslovens § 7, at areal kan overføres fra en ejendom til en samlet fast ejendom eller til offentlig vej enten ved arealoverførsel eller ved ejendomsberigtigelse.

Der er tale om arealoverførsel, når forandringerne sker som følge af en privatretlig aftale eller en offentligretlig beslutning, medens ejendomsberigtigelse omfatter forandringer, der er en følge af hævd eller naturens kræfter.

Reglerne om arealoverførsel omfatter tilfælde, hvor der ønskes overført areal fra en samlet fast ejendom til en anden samlet fast ejendom eller til offentlig vej, og tilfælde, hvor der ønskes overført umatrikuleret areal til en samlet fast ejendom eller til offentlig vej. Arealet behøver ikke at grænse til den ejendom, det overføres til.

Reglerne om arealoverførsel kan også anvendes, når en samlet fast ejendom overdrages og samtidig ønskes overført til en anden samlet fast ejendom. Når adkomst for erhververen er blevet tinglyst, kan sagen dog kun ordnes ved sammenlægning. Det følger af definitionen på en umatrikuleret ejendom i udstykningslovens § 4, stk. 2, at også en sådan ejendom kan overføres til en samlet fast ejendom ved arealoverførsel.

Umatrikuleret areal, der er opstået ved inddæmning, tørlægning eller opfyldning på søterritoriet, og som ønskes indlagt under en samlet fast ejendom, overføres efter reglerne om arealoverførsel. Hvis derimod areal, der er opstået fra havet ved naturlig forandring, ønskes indlagt under den ejendom, som det hører til, må det ske ved ejendomsberigtigelse.

Overførsel af areal til offentlig vej forudsætter, at arealet udskilles som offentlig vej. Forandringen falder ind under reglerne for arealoverførsel, uanset om arealet indlægges under et allerede udskilt offentligt vejareal eller registreres som et selvstændigt offentligt vejareal. Hvis et areal, der har været offentlig vej i mindst 20 år, ønskes udskilt, anvendes reglerne om ejendomsberigtigelse.

Der kan ikke ske arealoverførsel til anden art af umatrikuleret areal end udskilt offentligt vejareal. Hvis areal ønskes overført til en umatrikuleret ejendom, der ikke er optaget i matriklen, må denne ejendom eller eventuelt en del af den samtidig søges matrikuleret.

Overførsel af areal som følge af ekspropriation eller jordfordelingskendelse omfattes af begrebet "arealoverførsel" i udstykningslovens § 7, men reglerne i udstykningslovens § 25 og i §§ 13 og 14 i bekendtgørelsen om matrikulære arbejder gælder ikke, idet den pågældende myndighed selv sørger for fornøden ordning af pante- og servitutforhold m.v. og for berigtigelse af adkomst. Der henvises til § 21, stk. 1, i bekendtgørelsen.

Reglerne om arealoverførsel giver ikke mulighed for at overføre areal fra et matr.nr. til et andet matr.nr. inden for den samme samlede faste ejendom. En sådan forandring må gennemføres som en teknisk ændring, jf. bekendtgørelsens § 24, stk. 2.

Ved arealoverførsel kan der ske ændring af sogne- og/eller kommunegrænser.

Ved ændring af en kommunegrænse, hvorved der overføres et areal, der er større end 3000 m² eller arealet er beboet eller agtes bebygget, skal landinspektøren forelægge sagen for Indenrigsministeriet. Herefter vil Indenrigsministeriet høre de involverede kommuner og amtsråd og eventuelt Kirkeministeriet, hvis kommunegrænsen også er en sognegrænse.

Ved ændring af en kommunegrænse, hvorved der overføres et areal, der er mindre en 3000 m² og ubeboet og ikke agtes bebygget, skal Indenrigsministeriet ikke høres. Det skal fremgå af arealoverførselssagen, at de pågældende kommunalbestyrelser har tiltrådt grænseændringen. Er kommunegrænsen tillige en amtsgrænse, skal amtsrådene også tiltræde ændringen.

Ved ændring af en sognegrænse, der ikke udgør en kommunegrænse, skal landinspektøren forelægge sagen for Kirkeministeriet, hvis det overførte areal er beboet eller agtes bebygget.

11.2. Pantehæftelser og servitutter.

11.2.1. Hovedregel.

Det fremgår af § 25, stk. 1, i udstykningsloven og af § 13 i bekendtgørelsen om matrikulære arbejder, at der ved arealoverførsel skal foreligge dokumentation for, at bestemmelserne i tinglysningslovens § 23 om pantehæftelser og servitutter er iagttaget. Dokumentationen skal foreligge i form af en dommerattest.

Hvis den ejendom, arealet overføres fra, ikke er optaget i tingbogen, kan der ifølge sagens natur ikke være tinglyst pantehæftelser eller servitutter, og der kan ikke udstedes en dommerattest efter reglerne i tinglysningslovens § 23. Landinspektøren må da oplyse, at dette er årsagen til, at attesten ikke medfølger.

11.2.2. Undtagelser fra hovedregel.

En landinspektørerklæring kan i særlige tilfælde erstatte dommerattest vedrørende pantehæftelser. Bestemmelsen herom findes i bekendtgørelsens § 13, stk. 2, 1. pkt., og har betydning, når areal ønskes overført til offentlig vej eller til jernbaneareal, som tilhører DSB eller Banestyrelsen. Udgør arealet et helt matrikelnummer, er der dog behov for at afklare, om der af hensyn til påhvilende pantehæftelser er noget til hinder for, at nummeret udgår af matriklen. Kravet om dommerattest kan derfor ikke frafaldes i sådanne tilfælde.

Når areal fragår en ejendom og udskilles som offentlig vej, kræves der som hidtil ikke attest fra dommeren om servitutforholdene, jf. § 13, stk. 3, i bekendtgørelsen. Dette skyldes, at offentlige vejarealer normalt ikke er optaget i tingbogen, og at servitutter, der vedrører det udskilte vejareal, derfor heller ikke kan registreres i tingbogen. Undtagelsesreglen gælder ikke, hvis den offentlige vej er optaget i tingbogen. I Sønderjylland er alle offentlige veje optaget i tingbogen, og der kan være tinglyst servitutter på vejarealerne. Der vil derfor kræves attest fra dommeren om servitutforholdene, både når der overføres areal til offentlig vej og fra offentlig vej.

11.3. Adkomst.

11.3.1. Hovedregel, når arealet er overdraget (afhændet m.v.).

Hovedreglen findes i udstykningslovens § 25, stk. 2, og i bekendtgørelsens § 14, stk. 1, og går i sin kerne ud på, at overdragelsesdokumentet - skødet - skal være tinglyst på begge ejendomme, før den matrikulære forandring kan registreres i matriklen.

Skødet, som sendes til matrikelmyndigheden med sagen om arealoverførsel, kan ved fremsendelsen være betinget eller endeligt.

Når skødet er endeligt, skal begæring om endelig tinglysning være påtegnet skødet, jf. § 18 i bekendtgørelsen om tinglysning i tingbogen. Påtegningen skal opfylde tinglysningsbekendtgørelsens almindelige krav til påtegninger, og anmelderen af påtegningen skal således angives ved påtegningens begyndelse, selvom anmelderen er anført andetsteds på skødet, jf. tinglysningsbekendtgørelsens § 5, stk. 2. Når begæringen om tinglysning er påtegnet skødet ved fremsendelsen til matrikelmydigheden, er særskilt bemyndigelse for matrikelmyndigheden til at fremsende skødet til endelig tinglysning ikke nødvendig. Når arealoverførslen er registreret i matriklen, underretter matrikelmyndigheden tinglysningsdommeren herom, jf. udstykningslovens § 32, stk. 1, og sender skødet til tinglysning. Det påhviler imidlertid anmelderen om nødvendigt at anmode tinglysningsdommeren om forlængelse af den fastsatte frist.

Er skødet betinget, må det ikke være betinget af andet end registreringen af arealoverførslen i matriklen. Skødet kan dog tillige være betinget af, at en anden arealoverførsel samtidig registreres i matriklen. Begæringen om skødets tinglysning som endeligt bør være påført skødet ved indsendelse til matrikelmyndigheden.

11.3.2. Undtagelser fra hovedregel.

11.3.2.1. Værdien under den fastsatte beløbsgrænse.

Reglerne i bekendtgørelsens § 14, stk. 2-5, indeholder undtagelser fra kravet om tinglysning af et overdragelsesdokument. Den vigtigste undtagelse findes i stk. 2. Den gælder for arealer, hvis værdi ikke overstiger det beløb, der er fastsat i § 4, stk. 1, i bekendtgørelsen om matrikulære afgifter og gebyrer m.v. Der skal i sådanne tilfælde foreligge erklæring fra ejerne om værdien. Der skal endvidere foreligge rådighedsattest for ejendommene.

Ved værdien forstås købesummen, dog mindst det beløb, hvormed arealet inklusive bygninger, træer m.v., som overdrages sammen med arealet, indgår i den ansatte ejendomsværdi ved seneste offentlige vurdering.

11.3.2.2. Arealoverførsel til eller fra offentlig vej.

Undtagelsesreglen i bekendtgørelsens § 14, stk. 3, vedrører dokumentation for overdragelsen ved arealoverførsel til eller fra offentlig vej. Når et offentligt vejareal nedlægges og overføres til en samlet fast ejendom, eller når der overføres areal fra en ejendom til offentlig vej, er det - uanset værdien af det overførte areal - tilstrækkelig dokumentation for overdragelsen, at der foreligger enten erklæring fra vejbestyrelsen og ejeren af den berørte ejendom om, at de godkender arealoverførslen, eller kopi af aftalen om arealoverførslen.

Det kræves ikke i bekendtgørelsens § 14, stk. 3, at der skal foreligge rådighedsattest vedrørende den berørte samlede faste ejendom. Det er landinspektørens ansvar at sikre sig, at det er ejeren, der underskriver erklæringen.

Hvis en almen vej eller en privat fællesvej er optaget som landevej eller kommunevej i henhold til § 21, henholdsvis § 23 i lov om offentlige veje, er kommunalbestyrelsens (for landevejes vedkommende amtsrådets) erklæring herom tilstrækkelig dokumentation for overdragelsen. Der skal således ikke foreligge erklæring eller kopi af aftale som nævnt i § 14, stk. 3, 1. pkt., i bekendtgørelsen.

11.3.2.3. Arealoverførsel af nedlagt privat fællesvej.

Når en nedlagt privat fællesvej søges overført til en samlet fast ejendom efter reglerne i kap. 9 i lov om private fællesveje, er der taget stilling til adkomstforholdene. Som det fremgår af § 14, stk. 4, i bekendtgørelsen, er det således tilstrækkeligt, at der foreligger erklæring fra vejmyndigheden om, at overdragelsen er sket efter de nævnte regler.

11.3.2.4. Arealoverførsel fra baneareal, der tilhører staten.

Reglen i bekendtgørelsens § 14, stk. 5, vedrører kun overførsel af areal fra jernbaneareal, der tilhører DSB eller Banestyrelsen, til en samlet fast ejendom. Den svarer i øvrigt til reglerne i bekendtgørelsens § 14, stk. 3, for overførsel af areal fra udskilt offentlig vej til en samlet fast ejendom.

11.3.2.5. Arealoverførsel fra ejendom, hvortil ingen har tinglyst adkomst.

Bortset fra tilfælde, der omfattes af bekendtgørelsens § 14, stk. 3, 4 eller 5, kan der således ikke ske arealoverførsel til eller fra en ejendom, hvortil ingen har tinglyst adkomst, før der er taget stilling til adkomstspørgsmålet, eventuelt ved ejendomsdom.

11.3.3. Arealoverførsel mellem ejendomme med samme ejer.

Reglerne i bekendtgørelsens § 15 vedrører tilfælde, hvor areal overføres mellem ejendomme, der har samme ejer. Da der ikke sker overdragelse af arealet, skal der ikke tinglyses noget skøde, og arealet kan uanset dets værdi overføres på grundlag af erklæring fra ejeren. Desuden skal der foreligge rådighedsattest vedrørende ejendommene.

Et umatrikuleret areal, der er fremkommet ved inddæmning, tørlægning eller opfyldning på søterritoriet, kan overføres til en samlet fast ejendom ved arealoverførsel, når arealet og den ejendom, det ønskes overført til, har samme ejer. Reglen i bekendtgørelsens § 15, stk. 2, sigter på de tilfælde, hvor det fremkomne areal er umatrikuleret og ikke er optaget i tingbogen. Dokumentation for, at adkomstforhold ikke er til hinder for arealoverførslen, kan f.eks. være godtgørelse af, at ejeren af den ejendom, arealet ønskes overført til, er den, der har fået tilladelse fra Kystinspektoratet, fra 1. januar 2001 Kystdirektoratet, eller Trafikministeriet til at etablere arealet. Hvis der foreligger et skøde eller andet overdragelsesdokument vedrørende arealet til ejendommens ejer, vil dette også være tilstrækkelig dokumentation.

Som beskrevet i afsnit 10.2. kræves der ikke tilladelse fra Kystdirektoratet, hvis et areal fremkommer ved opfyldning m.v. inden for de dækkende værker i en havn omfattet af § 1 i havneloven, hvis det dokumenteres, at Kystdirektoratet har truffet afgørelse om, at opfyldning m.v. kan ske uden tilladelse.

Bekendtgørelsens § 15, stk. 3, giver mulighed for, at såvel et opfyldt areal som et areal, der er fremkommet ved etablering af et fast anlæg, f.eks. et bolværk uden på et eksisterende bolværk, kan overføres til en samlet fast ejendom, når der foreligger erklæring fra havneejeren om indforståelse med, at arealet overføres, jf. bekendtgørelsens § 15, stk. 1, nr. 1, og om, at arealet er omfattet af havnelovens § 1. Er der tale om opfyldning m.v. i Københavns Havn gælder der tilsvarende regler, jf. bekendtgørelsens § 15, stk. 4.

Med hensyn til indhentning af tilladelse fra Kystdirektoratet henvises til vejledningens afsnit 10.2.

12. Sammenlægning.

Ved sammenlægning forstås ifølge udstykningslovens § 8, at to eller flere samlede faste ejendomme registreres i matriklen som én samlet fast ejendom. Udtrykket sammenlægning omfatter således ikke de tilfælde, hvor en bestående ejendoms matrikelbetegnelse forenkles ved, at ét eller flere af ejendommens matr.nre. inddrages under et andet.

Sammenlægning vil ofte være kombineret med inddragelse af matr.nre. Hvis f.eks. to samlede faste ejendomme, der består af henholdsvis ét matr.nr. og to matr.nre., ønskes registreret i matriklen som ét matr.nr., er der dels tale om sammenlægning, dels om samtidig inddragelse af to af den sammmenlagte ejendoms matr.nre. Den terminologiske forskel har imidlertid ingen praktisk betydning for den dokumentation, der skal foreligge, og der skal kun betales gebyr for sammenlægningen. Reglerne om inddragelse af matr.nre. behandles i vejledningens afsnit 16.2.5.

Før en sammenlægning kan registreres i matriklen, skal der ifølge udstykningslovens § 26 og bekendtgørelsens § 16 foreligge dommerattest om, at adkomst- og panteforhold ikke er til hinder for sammenlægningen. De pågældende ejendomme skal således have samme ejer ifølge tingbogen, og kravet om dommerens attest om panteforhold følger af reglerne i tinglysningslovens § 21.

Inden en ikke pantsat ejendom begæres sammenlagt med en pantsat ejendom, bør landinspektøren oplyse ejeren om, at sammenlægningen medfører, at de tinglyste pantehæftelser vil komme til at omfatte den sammenlagte ejendom i sin helhed, jf. tinglysningslovens § 24.

Sammenlægning er omfattet af reglerne om kontrol med overholdelse af anden lovgivning i forbindelse med matrikulære sager, jf. udstykningslovens § 20, stk. 1. Sager om sammenlægning skal derfor forelægges kommunalbestyrelsen til erklæring og i visse tilfælde andre myndigheder.

13. Ejendomsberigtigelse.

13.1. Begreb.

Begrebet "ejendomsberigtigelse" er fastlagt i udstykningslovens § 9. Det omfatter tilfælde, hvor det registreres i matriklen, at en ejendomsgrænse er undergået en ændring, der er en følge af hævdserhvervelse (grænsehævd) eller naturens ændring af kysten, et vandløb eller en sø. Endvidere omfatter ejendomsberigtigelse tilfælde, hvor et areal, der i mindst 20 år har været offentlig vej eller sti, udskilles fra en ejendom. Registreringen af ejendomsberigtigelse i matriklen er gebyrfri.

Ændring af skel mellem matr.nre. inden for samme ejendom (interne skel) kan ikke ske ved ejendomsberigtigelse.

Ved ejendomsberigtigelse kan der ske ændringer af sogne- og/eller kommunegrænser. Sager om grænseændringer som følge af ejendomsberigtigelse skal ikke forelægges Kirkeministeriet eller Indenrigsministeriet.

13.2. Grænsehævd.

13.2.1. Anvendelsesområde.

Det er en forudsætning for ejendomsberigtigelse som følge af grænsehævd, at naboejeren selv eller gennem andre uberettiget gennem 20 år eller mere har udøvet en faktisk råden over det pågældende areal, uden at denne råden er blevet afbrudt på behørig vis. En behørig afbrydelse kan ske ved aktiv modråden eller ved at indlede en skelforretning.

Udstykningslovens § 9 indeholder ordene "en ejendoms afgrænsning er ændret som følge af hævdserhvervelse". Der sigtes herved først og fremmest til en ændring af den registrerede grænse mellem bestående ejendomme. Det er dog også muligt at anvende reglerne om ejendomsberigtigelse, når der er vundet hævd på en tilgrænsende ejendom i dens helhed. Er ejendommen ikke tilgrænsende, kan der ikke ske ejendomsberigtigelse.

Reglerne om ejendomsberigtigelse kan således kun anvendes, når det areal, hævden er vundet over, grænser til den hævdendes ejendom.

Det er også en forudsætning for ejendomsberigtigelse som følge af grænsehævd, at der er enighed mellem de pågældende ejere om, at ændringen skyldes hævdserhvervelse, og om beliggenheden af grænsen mellem deres ejendomme, eller om, at hævden er vundet over den tilgrænsende samlede faste ejendom i dens helhed. Ejerne skal erklære, at ændringen skyldes hævd, hvorved menes, at forholdet har bestået uforandret i mindst 20 år.

Hvis der ikke er enighed om ejendomsgrænsens beliggenhed, kan forholdet kun afklares ved en skelforretning. Specielle regler gælder dog for de arealer, der er omfattet af udstykningslovens § 46.

Reglerne om skelforretninger gælder ikke i Københavns og Frederiksberg kommuner, jf. udstykningslovens § 41, og afgørelse af uenigheden om skels beliggenhed må derfor i de to kommuner ske ved anlæggelse af retssag.

Reglerne om ejendomsberigtigelse som følge af hævdserhvervelse kan ikke anvendes på en ejendomsgrænse mellem to ejendomme, der har samme ejer.

13.2.2. Ejerforhold.

Ejererklæringerne efter bekendtgørelsens § 17, stk. 1, skal underskrives af dem, der har ret til at råde over de pågældende ejendomme, og deres ejendomsret skal være dokumenteret ved rådighedsattester, jf. bekendtgørelsens § 43. Er de berørte ejendomme under overdragelse, bør henstillingerne i afsnit 6.6 følges.

Kravet om rådighedsattest kan kun fraviges ved ejendomsberigtigelse mod arealer som nævnt i udstykningslovens § 46. Se nærmere i det følgende afsnit.

13.2.3. Særligt om gadejord og lign.

13.2.3.1. Ejendomsberigtigelse mod gadejord og lign.

Gadejordsarealer, grusgrave, sandgrave og lignende arealer, der i sin tid blev udlagt til fælles benyttelse for samtlige bymænd eller hartkornsejere i ejerlavet, er i dag som oftest herreløse. Det er kun få steder (f.eks. på de sydlige småøer i Danmark), at der endnu findes bylav, som udøver råden over sådanne arealer. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at det oprindelige bylav el.lign. på et vist tidspunkt har overdraget jorden.

Er der vished for, at gadejord m.v. ejes af et bylav, eller at bylavet har overdraget arealet, kan der kun ske ejendomsberigtigelse som følge af hævdserhvervelse mod arealet, såfremt der for matrikelmyndigheden foreligger en positiv erklæring efter bekendtgørelsens § 17, stk. 1, nr. 1. Det normale krav, jf. bestemmelsens nr. 2, om rådighedsattest fra dommeren kan derimod i et sådant tilfælde fraviges, jf. bekendtgørelsens § 17, stk. 5.

Er der derimod ikke vished for en sådan ejendomsret til arealet, og har arealet til stadighed været registreret i matriklen som gadejord m.v., kan erklæring fra ejeren af arealet erstattes af en af de erklæringer, der er nævnt i bekendtgørelsens § 18, stk. 2. Landinspektøren skal da ifølge bekendtgørelsens § 18, stk. 1, underrette kommunalbestyrelsen om sagen, idet udstykningslovens § 46 angiver en formodning for, at arealet tilhører kommunen.

Hvis kommunalbestyrelsen erklærer ikke at have indvendinger mod ejendomsberigtigelsen, erstatter denne erklæring såvel den normale ejererklæring som rådighedsattesten, jf. bekendtgørelsens § 18, stk. 2, nr. 1.

I praksis vil der næsten altid være uoverensstemmelser mellem de matrikulære grænser for gadejord m.v. og grænserne i marken. Det kan således forekomme, at en anden bruger af en del af gadejorden m.v. kan have vundet hævd på et areal, som grænser til det areal, ejendomsberigtigelsen vedrører. Dette er begrundelsen for den særlige regel i bekendtgørelsens § 17, stk. 6, som finder anvendelse ved enhver ejendomsberigtigelse mod gadejord m.v. - altså uanset om § 18 bringes i anvendelse. Efter § 17, stk. 6, skal en sådan bruger godkende skellets beliggenhed på den fælles strækning. Se figuren.

AC399_1.GIF Size: (539 X 304)

Ejeren af matr.nr. 2a har vundet hævd på delareal nr. 2 og ønsker at få det registreret under sin ejendom ved ejendomsberigtigelse. Ejeren af matr.nr. 5b bruger delareal nr. 3, og P. Hansen, der ikke ejer nogen af de omkringliggende ejendomme, bruger delareal nr. 4. Delareal nr. 1 benyttes ikke af nogen bestemt.

Skellet, der fastlægges i brugsgrænsen mellem delareal nr. 2 og 3, skal godkendes af ejeren af matr.nr. 5b, og skellet, der fastlægges i brugsgrænsen mellem delareal nr. 2 og 4, skal godkendes af P. Hansen.

Hvis det ikke er muligt at få en erklæring fra brugeren om godkendelse af det afsatte skel på den pågældende strækning, men skellet fremtræder på en sådan måde, at landinspektøren ikke finder grund til at tvivle på, at det har haft denne beliggenhed i de sidste 20 år, må landinspektøren redegøre herfor. Landinspektøren må da beskrive, hvordan skellet fremtræder, og oplyse, hvorfor brugeren ikke har afgivet erklæring. Kort- og Matrikelstyrelsen afgør på grundlag heraf, om kravet om brugererklæring kan fraviges, jf. § 17, stk. 6, 2. pkt.

Registreringen i matriklen af det afsatte skel uden brugerens tiltrædelse udelukker ikke, at den pågældende kan rejse en skelforretning på et senere tidspunkt, hvor han har fået godtgjort sin adkomst til den tilgrænsende del af arealet.

Hvis kommunalbestyrelsen har indvendinger eller reagerer på landinspektørens underretning om sagen, kan ejendomsberigtigelsen måske alligevel gennemføres. Det kan ske, hvis kommunalbestyrelsen ikke inden 4 måneder efter at have modtaget landinspektørens underretning om sagen har begæret adkomst for kommunen til det tidligere gadejord m.v., jf. bekendtgørelsens § 18, stk. 2, nr. 2. Dokumentation for, at denne betingelse er opfyldt, skal ske ved en erklæring fra tinglysningsdommeren. Når landinspektøren anmoder dommeren om sådan erklæring, skal der medsendes kopi af underretningen til kommunalbestyrelsen.

Hvis dommerens erklæring går ud på, at kommunalbestyrelsen inden den nævnte frist har begæret adkomst for kommunen tinglyst, må ejendomsberigtigelsen afvente afgørelse af, hvem der har ejendomsret til arealet. Uenighed om skel mellem arealet og tilgrænsende ejendomme kan herefter afgøres ved skelforretning.

Det følger af udstykningslovens § 46, stk. 2, at en begæring fra kommunalbestyrelsen om tinglysning af adkomst for kommunen til arealet skal være vedhæftet et af en beskikket landinspektør udarbejdet rids med angivelse af arealets grænser og de tilstødende ejendommes matrikelbetegnelser.

Bestemmelsen anvender udtrykket "et rids". Det er hermed tilsigtet, at der normalt ikke skal foretages skelafmærkning, og ridset bør blot angive arealets afgrænsning på stedet uden hensyn til matrikelkortets udvisende. I de tilfælde, hvor arealets afgrænsning i marken nogenlunde svarer til matrikelkortets udvisende, bør ridset blot angive arealets afgrænsning på grundlag af matrikelkortet. Det centrale er, at adkomstforholdet vedrørende arealet bliver løst, medens arealets præcise afgrænsning ikke nødvendigvis skal fastlægges. Dette spørgsmål kan om nødvendigt finde sin løsning under en efterfølgende skelforretning.

I andre tilfælde, hvor der er vundet hævd på en væsentlig del af gadejorden m.v., kan kommunalbestyrelsen få sin adkomst til arealet tinglyst efter to forskellige fremgangsmåder, der begge forudsætter registrering i matriklen af eventuelle hævdvundne grænser mod arealet.

1) Der gennemføres ejendomsberigtigelse, hvor grænser mod naboejendomme registreres i matriklen, jf. § 17 og § 18, stk. 2, nr. 1. Herefter kan kommunen begære adkomst til arealet lyst efter udstykningslovens § 46, stk. 2, på den resterende del af gadejorden m.v.

2) I stedet for at følge bestemmelserne i §§ 17 og 18 kan det være hensigtsmæssigt for ejerne at søge ejendomsdom og følge den i afsnit 13.2.3.2 beskrevne fremgangsmåde. I disse tilfælde gennemføres en registrering i matriklen af de hævdvundne grænser i fællesarealet, hvorved delarealerne ved teknisk ændring tildeles selvstændige matr.nre., der noteres i matriklen som en samlet fast ejendom (gadejord eller lignende). Herefter søges der ejendomsdom på de enkelte matr.nre. Registrering i matriklen af ejendomsberigtigelse eller udstykning sker på grundlag af ejendomsdommen.

I begge tilfælde skal grænserne mod de hævdvundne arealer være afmærket og fastlagt ved mål. Det følger af bekendtgørelsens § 27, stk. 1 og § 28, stk. 1.

13.2.3.2. Berigtigelse af adkomst til gadejord og lign.

Spørgsmål om adkomst til tidligere gadejord, fælles grus- eller sandgrav og lignende kan ifølge bestemmelsen i udstykningslovens § 46, stk. 2, afgøres efter den noget enklere fremgangsmåde i tinglysningslovens § 52 a. Bestemmelsen finder kun anvendelse, når adkomst til sådanne arealer søges tinglyst for kommuner. Efter disse bestemmelser indgives begæring om tinglysning af adkomst til tinglysningsdommeren, som - hvis det er sandsynligt, at kommunen ejer ejendommen - med mindst 14 dages varsel indkalder alle, der ham bekendt berøres af sagen, til et retsmøde. Hvis det skønnes nødvendigt, kan indkaldelse endvidere foretages med 6 ugers varsel i Statstidende og lokale dagblade.

Fremsættes der under retsmødet ikke indsigelser mod, at der tinglyses adkomst for kommunen, afsiges kendelse om tinglysning af adkomst, og kendelsen tinglyses derefter. Fremkommer der indsigelser, og er det ikke muligt at opnå forlig, henvises sagen til behandling efter retsplejelovens almindelige regler.

Såfremt andre end kommuner søger adkomst på gadejord eller lign. berigtiget, følges reglerne i retsplejelovens § 476 om ejendomsdom. I tilfælde, hvor flere søger ejendomsdom på hver sin del af gadejorden, kan det af hensyn til indkaldelsen til ejendomsdom og sagens videre behandling være hensigtsmæssigt, at hvert areal forinden tildeles sit eget matrikelnummer ved teknisk ændring. Tildeling af matrikelnumre kan i disse tilfælde foretages uden erklæring fra ejerne efter § 23 i bekendtgørelse om matrikulære arbejder, men alene på grundlag af landinspektørens oplysninger om formålet med tildelingen. På grundlag af ejendomsdommen kan hvert matrikelnummer udstykkes fra den samlede faste ejendom eller ved arealoverførsel overføres til den pågældende ejers anden ejendom. Der svares ikke afgift og gebyr for registreringer, der sker på grundlag af ejendomsdom.

13.2.4. Landinspektørerklæring.

Kravet om landinspektørerklæring efter § 17, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelsen om matrikulære arbejder skyldes et ønske om at holde forandringer ved ejendomsberigtigelse adskilt fra forandringer, der skal ordnes ved arealoverførsel, og hvor der skal tages hensyn til pantehæftelser og servitutrettigheder.

Ejendomsberigtigelse forudsætter som nævnt, at der gennem mindst 20 år er udøvet en stadig og effektiv råden over arealet. Landinspektøren må undersøge, om der er forhold, der modsiger hævden, og om nødvendigt foretage supplerende undersøgelser, f.eks. på grundlag af oplysninger fra tidligere ejere, brugere og naboer, ældre kortmateriale eller flyfotos.

I Københavns og Frederiksberg kommuner udføres alle matrikulære arbejder af matrikelmyndigheden, og der skal derfor ikke foreligge landinspektørerklæring. Matrikelmyndigheden foretager i disse områder en tilsvarende vurdering af, om der er tale om hævdserhvervelse.

13.2.5. Pantehæftelser og servitutter.

Ejendomsberigtigelse kan finde sted, uden at der foreligger uskadelighedsattest eller panthaversamtykke. Der er heller ikke krav om servitutattest.

Hvis landinspektøren finder det hensigtsmæssigt, kan han efter aftale med rekvirenten udfærdige en servituterklæring til brug for tinglysningsdommeren.

Efter bekendtgørelsens § 17, stk. 2, skal der dog foreligge dommerattest i tilfælde, hvor hævden angår et helt matr.nr., der er en del af en samlet fast ejendom. Attesten skal gå ud på, at der ikke af hensyn til påhvilende pantehæftelser er noget til hinder for, at matrikelnummeret udgår af matriklen. Efter § 17, stk. 3, skal der også foreligge dommerattest, hvis hævden angår en hel ejendom, men i så fald skal dommerattesten gå ud på, at ejendommen er ubehæftet. Baggrunden for disse særlige bestemmelser er, at dommeren ikke kan registrere i tingbogen, at arealet eller ejendommen er udgået af matriklen, hvis det er selvstændigt behæftet.

Efter § 17, stk. 4, kan dommerattesten dog i de tilfælde, hvor hævden angår et ubehæftet matr.nr. eller en ubehæftet ejendom, erstattes af en af landinspektøren attesteret skærmudskrift af den elektroniske tingbog.

13.2.6. Udskilte offentlige veje og jernbaner.

Som det fremgår af afsnit 7.3.3., kan der ikke vindes hævd over offentligt vejareal, der er udskilt i matriklen og heller ikke over arealer, der i matriklen er registreret som jernbanearealer. Der henvises til den nærmere omtale i afsnit 7.3.3.

13.3. Udskillelse af ældre offentlig vej eller sti.

13.3.1. Anvendelsesområde.

Vejbestyrelserne skal sørge for, at samtlige hovedlandeveje, landeveje, kommuneveje og offentlige stier udskilles i matriklen, medmindre særlige forhold gør sig gældende, jf. § 89, stk. 1, og § 100 i lov om offentlige veje. Når en offentlig vej eller sti har været optaget på vej- eller stifortegnelsen i de sidste 20 år, sker udskillelsen som ejendomsberigtigelse, jf. udstykningslovens § 9, nr. 2, og § 19 i bekendtgørelsen om matrikulære arbejder.

13.3.2. Dokumentation.

Som dokumentation for, at de nævnte forudsætninger for ejendomsberigtigelse er til stede, skal der foreligge erklæring herom fra vejbestyrelsen. Der skal yderligere foreligge skelerklæring efter reglerne i bekendtgørelsens § 3, stk. 2, jf. afsnit 7.2.2.

Udskillelse af offentlig vej fra et jernbaneareal, der tilhører DSB eller Banestyrelsen, må kun ske, hvis der foreligger nødvendig tilladelse fra DSB eller Banestyrelsen, jf. bekendtgørelsens § 19, stk. 1, 2. pkt. Der skal yderligere foreligge skelerklæring efter reglerne i bekendtgørelsens § 3, stk. 2, jf. pkt. 7.2.2.

Hvis et areal, der grænser til en udskilt offentlig vej eller sti, i mindst 20 år faktisk har udgjort en del af vejen eller stien, skal ejendomsberigtigelsen ske efter reglerne i § 17 i bekendtgørelsen om matrikulære arbejder.

Med hensyn til baggrunden for bestemmelsen i § 19, stk. 2 - 4, henvises til afsnit 13.2.5.

13.4. Kyster, vandløb og søer.

13.4.1. Anvendelsesområde.

Reglerne i § 20 i bekendtgørelsen om matrikulære arbejder kan benyttes, uanset om en samlet fast ejendom grænser til havet, en sø eller et vandløb. Det er en betingelse, at det er naturen, der har ændret ejendommens afgrænsning ved tilvækst eller fraskylning, f.eks. ved opgrøde, afsætning af slik eller forskydning af vandløb.

Såfremt en sø er i særskilt eje, kan reglerne derimod ikke anvendes. Søens registrerede grænser danner da skel mod naboejendommene, og ændring af disse skel som følge af opgrøde m.v. i søen må afhængigt af forholdene ske ved arealoverførsel eller ved ejendomsberigtigelse som følge af grænsehævd.

13.4.2. Ejerforhold.

Efter reglerne i bekendtgørelsens § 20, stk. 2, skal der foreligge skelerklæring, når der fastlægges skel mod en naboejendom i et tilvækstareal. Hvis erklæring fra ejeren af en naboejendom ikke kan opnås, må landinspektøren redegøre for, hvordan skellet fremtræder, og for årsagen til, at naboejeren ikke har afgivet erklæring. Kort- og Matrikelstyrelsen afgør på grundlag heraf, om kravet om erklæring kan fraviges. Det vil være en forudsætning for fravigelsen, at skellet er fastlagt efter nærhedsprincippet, jf. afsnit 7.3.3.

Bestemmelsen i bekendtgørelsens § 20, stk. 3, skal forstås sådan, at rådighedsattest skal foreligge, når der foreligger erklæring fra ejeren af en ejendom, herunder altså også for naboejendomme, jf. § 20, stk. 2.

14. Ekspropriation og jordfordeling.

14.1. Dokumentation.

Definitionerne på udstykning, matrikulering, arealoverførsel og sammenlægning i udstykningslovens kap. 1 omfatter også forandringer, der sker som følge af ekspropriation (herunder også ved en fredning efter naturbeskyttelsesloven og en kendelse fra en landvæsenskommission) eller jordfordelingskendelse. Udstykningslovens §§ 21, 24 og 27 indeholder imidlertid særbestemmelser for sådanne matrikulære forandringer.

Lovens § 21, stk. 3, fastslår den pågældende myndigheds pligt til snarest muligt at begære registrering i matriklen af forandringerne. Der er ikke som i lovens § 21, stk. 1, fastsat en bestemt frist til at anmode en praktiserende landinspektør om at udarbejde den matrikulære sag. Dette skyldes sagernes ofte meget betydelige omfang.

Ifølge udstykningslovens § 24 skal vedkommende ekspropriations- eller jordfordelingsmyndighed i forbindelse med matrikulære forandringer som følge af ekspropriation eller jordfordelingskendelse påse overholdelse af bestemmelserne i lovens

  1. § 18 om, at der skal være sørget for adgang til offentlig vej,
  2. § 19 om, at en ejendom ikke må adskilles fra kysten, en sø, eller et vandløb ved en smal jordstrimmel, og
  3. § 20 om forholdet til anden lovgivning.

Ved andre matrikulære forandringer påses overholdelse af de nævnte bestemmelser af matrikelmyndigheden.

Når en forandring sker som følge af ekspropriation eller jordfordelingskendelse, påhviler det ekspropriations- eller jordfordelingsmyndigheden at sørge for, at de privatretlige forhold med hensyn til adkomst, pant og servitutter ordnes. Der skal derfor ikke i den matrikulære sag foreligge dokumentation efter § 3, stk. 1 og 2, eller kap. 3-6 i bekendtgørelsen om matrikulære arbejder. Derimod skal der for matrikelmyndigheden foreligge erklæring fra ekspropriations- eller jordfordelingsmyndigheden om, at forandringen er i overensstemmelse med den beslutning, der er truffet ved ekspropriationen eller jordfordelingskendelsen. Dette fremgår af udstykningslovens § 27 og af bekendtgørelsens § 21, stk. 1.

Tilsvarende regler er fastsat for vandløbsreguleringer, der ikke er blevet berigtiget i matriklen. Reguleringen af et kommunevandløb eller et amtsvandløb kan registreres i matriklen, når der foreligger erklæring fra henholdsvis kommunalbestyrelsen og amtsrådet om, at de forhold, der blev etableret ved vandløbsreguleringen, har bestået i de sidste 20 år. Når der således er tale om, at registreringen i matriklen sker mange år efter reguleringen fandt sted, skal der endvidere foreligge erklæring fra landinspektøren om, at han har givet ejerne af de berørte ejendomme skriftlig meddelelse herom, jf. bekendtgørelsens § 21, stk. 2.

Bekendtgørelsens regler i § 4 om afsætning af bestående skel og de tekniske regler i kap. 11-18 om afmærkning og indmåling af skel m.v. og om udarbejdelse af de nødvendige dokumenter til brug ved registreringen i matriklen gælder derimod i samme udstrækning som for andre matrikulære sager. Reglerne i bekendtgørelsens § 40 om udarbejdelse af udstykningskort gælder dog ikke ved statslige ekspropriationer, jf. § 33 i bekendtgørelse nr. 1024 af 15. december 1993 om tinglysning i tingbogen og § 1, stk. 4, i bekendtgørelsen om udstykningskravet.

Der må så vidt muligt ikke i ekspropriations- eller jordfordelingssager medtages forandringer, der ikke er bestemt ved ekspropriationsbeslutningen eller jordfordelingskendelsen. Hvis andre forandringer medtages, f.eks. ændring af veje, der ikke er omtalt i en jordfordelingskendelse, skal det klart fremgå af sagen, og der skal foreligge dokumentation efter de almindelige regler i bekendtgørelsen.

14.2. Tinglysningsfortegnelse.

Hvis der i forbindelse med den tinglysningsmæssige berigtigelse af forandringerne skal tinglyses adkomst på arealer, der har selvstændigt matr.nr. eller får tildelt nyt matr.nr., kan dette hensigtsmæssigt ske på grundlag af en tinglysningsfortegnelse, der udarbejdes af matrikelmyndigheden i forbindelse med behandlingen af den pågældende ekspropriations- eller jordfordelingssag.

Hvis sådan fortegnelse ønskes udarbejdet, må det oplyses, når sagen indsendes til registrering i matriklen. Det må endvidere oplyses, hvilke arealer (typer af arealer) der ønskes medtaget i fortegnelsen og hvem der er hidtidig og fremtidig ejer. Tinglysningsfortegnelsen leveres til rekvirenten samtidig med meddelelsen om registrering af forandringerne i matriklen. Betaling for fortegnelsen opkræves samtidig. Betalingen sker efter reglerne i Kort- og Matrikelstyrelsens Pris- og Produktkatalog.

14.3. Servituterklæring.

Ved almindelig arealoverførsel kan den endelige berigtigelse i tingbogen ske, når tinglysningsdommeren har modtaget meddelelse fra matrikelmyndigheden om arealoverførslen, idet den nødvendige dokumentation vedrørende adkomst-, pante- og servitutforhold foreligger inden eller samtidig med meddelelsen.

Ved arealoverførsel som følge af ekspropriation eller jordfordelingskendelse er forholdene anderledes. Den pågældende myndighed kan normalt først udarbejde nødvendige adkomstdokumenter og servituterklæringer efter, at der er sket registrering (herunder tildeling af nye matr.nre.) i matriklen.

Det er af betydning, at tidsrummet mellem den pågældende sags registrering i matriklen og den endelige berigtigelse i tingbogen bliver så kort som muligt. Den medvirkende landinspektør kan bidrage hertil ved at sørge for, at servituterklæring ajourføres umiddelbart efter registreringen i matriklen og snarest sendes til vedkommende myndighed eller eventuelt efter aftale med denne direkte til tinglysningsdommeren. Servituterklæring skal ikke sendes til Kort- og Matrikelstyrelsen med den matrikulære sag.

14.4. Planbogskort.

14.4.1. Indledning.

I forbindelse med ekspropriation af areal til vej- og jernbaneanlæg m.v. anbefaler Kort- og Matrikelstyrelsen efter aftale med Trafikministeriet, at der udarbejdes planbogskort (et projektgrundlag, der viser forholdene i marken og den matrikulære situation).

Når der før udførelsen af det pågældende anlæg udarbejdes et sådant projektgrundlag i samarbejde med en praktiserende landinspektør, kan dette materiale danne grundlag for anlæggets senere matrikulære berigtigelse.

14.4.2. Generelle regler om planbogskort.

Ved udfærdigelsen af planbogskort anbefales det, at følgende regler iagttages:

  1. Planbogskort udfærdiges normalt i målforholdet 1:1000, jf. afsnit 23.1. om måleblad.
  2. Målingen knyttes normalt til System34.
  3. Planbogskortet udarbejdes på materiale og i form og formater som angivet i bekendtgørelsens § 35, stk. 1-4.
  4. Målingen angives på en tydelig og systematisk måde, jf. bekendtgørelsens § 36, stk. 2.
  5. Målbestemte skelpunkter kredses, og målbestemte eller på anden måde sikkert bestemte skel angives med tykke fuldstreglinier. Skelpunkter, der er indlagt efter ældre konstruktion, kredses ikke, men markeres eventuelt med prik. Blinde skel vises med stregpriklinier og indkonstrueres efter eventuelle udstykningsmål eller indlægges omhyggeligt på grundlag af matrikelkortet. Nye skel, der endnu ikke er registreret i matriklen, og som ønskes medtaget på planbogskortet, vises med tykke kortstreglinier. Al anden afgrænsning, herunder labile skel, hegn og brugsgrænser, tegnes med tynde, fuldstreg-, kortstreg- eller priklinier. Såfremt en sådan afgrænsning må antages at danne skel, og dette afviger væsentligt fra skellet efter matrikelkortet, vises tillige sidstnævnte skel med tyk stregpriklinie, og der skrives henholdsvis: "Skel på stedet" og "Skel efter matrikelkortet".
  6. Bygninger af enhver art, kyst-, skov-, fredskovs-, eng-, klit-, brugs- og havegrænser, samt diger, veje, vandløb, grusgrave eller andre særlige terrængenstande medtages.
  7. Vejes kategori (motorvej, hovedlandevej, landevej, kommunevej, privat fællesvej eller intern adgangs- eller markvej) samt deres eventuelle vejnummer angives, og for offentlige veje medtages overkørsler. For vandløb gælder tilsvarende bestemmelser. Ved offentlige vandløb indtegnes tillige eventuelle regulativmæssige rådighedsarealer.
  8. Amts-, kommune-, sogne- og ejerlavsskel angives med påskrift langs de pågældende grænser.
  9. Udstukne eller fastlagte stationeringslinier indlægges med angivelse af stationeringsintervallerne.

14.4.3. Særligt om planbogskort vedrørende vejanlæg.

Ved udfærdigelse af planbogskort i anledning af vejanlæg anbefales yderligere følgende:

  1. Kortene udfærdiges normalt i planer svarende til 1 km vejlængde, og bredden af opmålingsområdet udstrækkes i almindelighed til ca. 150 m på hver side af vejmidten. Der tegnes ikke kombinationslinier, men kortplanen bør have en sådan længde, at der kan blive en overlapning i hver af planens ender.
  2. Ved grøfter og vandløb vises løbsretningen med pil.
  3. For offentlige veje og stier angives kørebane-, cykelsti-, fortovs- og kronekanter. Midte af grøftebund angives ved overkørsler og knækpunkter. Ved skråninger, der er højere end 2 m, anvendes skråningssignatur. Endvidere vises alle master, gennemløb, brønddæksler, kilometersten og grænser for tinglyste oversigtsarealer.
  4. Veje, der findes på matrikelkortet, men ikke i marken, angives på kortet med påtegning: "Vej efter matrikelkortet".

Ved udfærdigelse af planbogskort i anledning af jernbaneanlæg må det forventes, at anlægsmyndigheden stiller særlige krav for så vidt angår planbogskortenes indhold m.m.

14.5. Cirkulærer og vejledning i øvrigt.

Der henvises i øvrigt til ministeriet for offentlige arbejders (nu Trafikministeriets) cirkulære nr. 46 af 28. april 1986 om fremme af ekspropriationssager og samme ministeriums "vejledning vedrørende matrikulær og tinglysningsmæssig berigtigelse af linieanlæg" fra 1986.

Med hensyn til bl.a. den matrikulære behandling af jordfordelingssager henvises til Landbrugs- og Fiskeriministeriets vejledning fra 1996 om jordfordeling og matrikulær berigtigelse. Vejledningen fås ved henvendelse til Direktoratet for FødevareErhverv, Jordfordelingskontoret, Kampmannsgade 3, 1780 København V.

15. Fælleslodder.

15.1. Generelle forhold.

Ved en fælleslod forstås et matr.nr. i fælleseje, når mindst én ideel andel i matrikelnummeret er registreret i matriklen som hørende til en samlet fast ejendom, jf. udstykningslovens § 3.

Fælleslodderne er arealer, der i sin tid ikke blev udskiftet, men blev udlagt til fælles brug for flere lodsejere i et ejerlav. Ved udarbejdelsen af matriklen af 1844 blev de ideelle andele i fællesarealerne noteret som hørende til de pågældende lodsejeres ejendomme, som dengang var betegnet med kun ét matr.nr. hver. I dag kan en andel enten være en del af en samlet fast ejendom, jf. udstykningslovens § 2, stk. 3, eller være en fri andel, d.v.s., at andelen ikke længere er noteret som hørende til et bestemt matr.nr. Når alle andele er blevet frie andele, er der ikke længere tale om en fælleslod, men om en almindelig samlet fast ejendom i sameje mellem flere ejere.

Udstykningslovens § 15 indeholder regler om andele i fælleslodder. En andel, der udgør en del af en samlet fast ejendom, kan således ikke afhændes eller pantsættes særskilt, medmindre andelen fraskilles ejendommen som en fri andel. Der henvises herom til afsnit 15.2. Andelen må ikke efter fraskillelsen på ny registreres som hørende til en samlet fast ejendom. Det fremgår også af udstykningslovens § 15, at der ikke kan registreres nye fælleslodder i matriklen.

Regler om opdeling af en fælleslod i afgrænsede arealer, der udlægges som vederlag for ideelle andele i fælleslodden, er omtalt i afsnit 15.3.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. og 4.3. i vejledningen om udstykningskravet.

15.2. Fraskillelse af andel i en fælleslod fra en samlet fast ejendom.

Når en andel i en fælleslod udgør en del af en samlet fast ejendom, er andelen omfattet af ejendommens samlede pantehæftelser. Fraskillelse af andelen forudsætter imidlertid ikke, at andelen er relakseret. Dette sker først ved et eventuelt efterfølgende salg af andelen. Bekendtgørelsen indeholder derfor ingen særlige regler om fraskillelse af andele i fælleslodder. Fraskillelse af en andel i en fælleslod fra en samlet fast ejendom er heller ikke omfattet af udstykningslovens § 20, og der er således ingen krav om oplysninger og erklæringer i henhold til anden lovgivning.

Ved begæring om fraskillelse af en andel i en fælleslod fra en samlet fast ejendom skal der kun foreligge en skematisk redegørelse, og der skal ikke betales ekspeditionsgebyr. Andelen eksisterer efter fraskillelsen som en fri andel i fælleslodden.

I tingbogen kan en fri andel registreres som en selvstændig ejendom (en bestemt fast ejendom, jf. tinglysningslovens § 10). I tingbogen benævnes en fri andel normalt som "den forhen til matr.nr. ..... hørende andel i matr.nr. .....".

Ved udstykning af en samlet fast ejendom, hvortil der hører andel i en fælleslod, er det nødvendigt, at landinspektøren oplyser, om andelen skal forblive under restejendommen, følge jorderne eller fraskilles som en fri andel efter udstykningslovens § 15.

15.3. Opdeling af en fælleslod i afgrænsede arealer.

Opdeling af en fælleslod, hvorved der som vederlag for ideelle andele i fælleslodden udlægges afgrænsede arealer med eget matr.nr., er sjældent forekommende. Der er derfor ikke i udstykningslovens kap. 1 defineret et begreb, der dækker sagsarten, men det er ved lovens tilblivelse forudsat, at der til brug ved registrering af opdelingen i matriklen skal foreligge den samme dokumentation som ved en almindelig udstykning. Matrikelmyndigheden kan derfor ifølge § 22 i bekendtgørelsen om matrikulære arbejder forlange, at der skal foreligge sådan dokumentation. Foruden den særlige ejererklæring, der altid skal foreligge ifølge bestemmelsen i § 22, vil der altid blive forlangt skelerklæring og dokumentation for, at der er vejadgang fra de udlagte arealer til offentlig vej, jf. reglerne i bekendtgørelsens kap. 2 og 3. Desuden vil der blive krævet opmålingsdokumenter, ændringskort, indlægningskort og skematisk redegørelse efter reglerne i bekendtgørelsens kap. 15-18. Det vil også blive forlangt, at offentlige myndigheder skal have sagen forelagt til udtalelse efter reglerne i bekendtgørelsen om udstykningskontrollen. Opdeling af en fælleslod i afgrænsede arealer som vederlag for ideelle andele er ikke pålagt afgift eller gebyr, og der er ikke krav om forevisning af et kort ved tinglysning af det første skøde på et areal, der er udlagt som vederlag for andel i en fælleslod.

Selvom det kun er en del af fælleslodden, der ønskes opdelt, kan det være hensigtsmæssigt, hvis landinspektøren efter aftale med rekvirenten udarbejder en samlet "udstykningsplan", som viser, hvordan hele fælleslodden kan opdeles. Herved får alle ejere af andele i fælleslodden mulighed for at bedømme forslaget, inden de godkender, at enkelte arealer udlægges som vederlag for ideelle andele, jf. bekendtgørelsens § 22.

Et areal, der er vederlag for en fri andel i en fælleslod, vil efter opdelingen komme til at udgøre en ny samlet fast ejendom. Er arealet derimod vederlag for en andel, der er en del af en samlet fast ejendom, vil det ved opdelingen tildelte matr.nr. blive noteret under denne ejendom, medmindre andelen samtidig begæres fraskilt, jf. vejledningens afsnit 15.2.

I tidens løb er der opstået en betydelig uorden med hensyn til registrering af ejendomsforholdene vedrørende andele i fælleslodder. Det betyder, at registreringen i matriklen ikke nødvendigvis er korrekt. Der kan desuden være uoverensstemmelser mellem registreringerne i matrikel, tingbog og ESR. Endelig kan der være sket overdragelse af eller vundet hævd på en del af en fælleslod, uden at disse forhold er blevet berigtiget.

Det er landinspektørens ansvar at indhente erklæring fra alle ejere, der har andel i fælleslodden. Da det som ovenfor nævnt kan være vanskeligt at afgrænse ejerkredsen, bør landinspektøren, før en ideel andel i en fælleslod udlægges som et afgrænset areal, indhente oplysning om noterings- og ejerforhold fra matriklen og tingbogen. Hvis der er tvivl om ejerforholdet til fælleslodden (antallet af andele, ejerforholdet til andele), kan landinspektøren indkalde alle, der gør krav på at have andel i fælleslodden til et møde. Indkaldelsen kan eksempelvis ske på tilsvarende måde som den procedure, der er beskrevet i tinglysningslovens § 52 a.

Kan der ikke opnås enighed om ejerforholdet til fælleslodden, kan den ikke opdeles, før ejerforholdet er afklaret - eventuelt ved ejendomsdom. Der er ikke i udstykningsloven - som i de tidligere udskiftningsbestemmelser - regler for opløsning af fællesskabet i tilfælde, hvor en af ejerne ikke vil godkende, at et areal udlægges som vederlag for en ideel andel.

Hvis en del af en fælleslod ønskes fraskilt, for at arealet kan sælges til anden side, og alle ejerne af andele i fælleslodden fortsat skal have andel i den resterende del af fælleslodden, må det ske ved udstykning eller arealoverførsel. Overdragelsesdokumentet må udstedes af samtlige ejere af andele i fælleslodden.

16. Tekniske ændringer i matriklen.

16.1. Indledning.

Bestemmelserne i udstykningslovens § 31 vedrører tekniske ændringer i matriklen. Det er kendetegnende for en teknisk ændring, at den ikke indebærer nogen ændring af den eller de berørte ejendommes retsforhold. Det er kun oplysningerne i matriklen om ejendommen, der ændres, f.eks. oplysning om arealernes matr.nre., om mål til skel, om arealstørrelser o.s.v.

Udarbejdelse af ansøgning eller indberetning om en teknisk ændring i matriklen betragtes som matrikulært arbejde, jf. udstykningslovens § 13, stk. 1.

Tekniske ændringer kan normalt ske uden ejernes samtykke, men ansøger en landinspektør om tildeling eller inddragelse af et matr.nr. eller om ændring af et skel mellem matr.nre. inden for en samlet fast ejendom (et internt skel), vil dette forudsætte ejerens indforståelse.

Der må gives underretning til ejerne om ændring af matrikelbetegnelser og om ændring af den i matriklen registrerede arealstørrelse for deres ejendomme. Når ændringen sker efter ansøgning fra en landinspektør, forventes det, at landinspektøren underretter ejerne. Sker ændringen på matrikelmyndighedens foranledning, sørger matrikelmyndigheden for underretningen.

Sager om tekniske ændringer i matriklen skal ikke forelægges kommunalbestyrelsen.

16.2. Matrikelbetegnelsen.

16.2.1. Matrikelinddelingen uden for Sønderjylland.

Matrikelbetegnelsen for et areal består af matr.nr. og ejerlav.

Ved matrikuleringen i forrige århundrede blev matriklen for landområderne opbygget på grundlag af den kirkelige sogneinddeling på landet. Sognet var underinddelt i ejerlav, der svarede til en landsby med dens jorder, en hovedgård eller andre stedlige områder. Ejerlavets og sognets navn indgik i matrikelbetegnelsen. Ændringer i den kirkelige sogneinddeling nødvendiggjorde derfor ændringer i matrikelbetegnelserne.

I købstæderne var matriklen inddelt i købstadens grunde og købstadens jorder, der kunne være underinddelt i ejerlav. Sognet indgik ikke i matrikelbetegnelsen, men sognegrænserne var indtegnet på matrikelkortet.

I 1979 gennemførtes en reform, hvorved matrikelbetegnelserne for hele landet blev forenklet, og matrikelinddelingen blev løsrevet fra den kirkelige inddeling.

Ejerlavsbetegnelserne for landområderne består fra dette tidspunkt af den daværende ejerlavsbetegnelse, ofte i forkortet form, og det daværende sognenavn. Eksempelvis kom Andebølle By, Vissenbjerg Sogn til at hedde Andebølle By, Vissenbjerg.

En landsdækkende fortegnelse over ejerlavsbetegnelserne med tilhørende koder kan købes i Kort- og Matrikelstyrelsen i bogform eller på edb-medie.

Ejerlavsbetegnelserne forudsættes benyttet af offentlige myndigheder indbyrdes og i meddelelser m.v. til grundejere og andre vedrørende faste ejendomme.

Sognegrænserne er fortsat registreret på matrikelkortet, og de ajourføres i takt med ændringer i den kirkelige inddeling. Derimod ændres ejerlavsbetegnelsen ikke, når der sker ændringer i den kirkelige inddeling.

Det er af administrative grunde en fordel, at sogne- og kommunegrænser følger matrikelskel. I Københavns Kommune er sognegrænser dog ikke fastlagt i forhold til matrikelskel.

Når der ønskes foretaget ændringer i den kirkelige eller kommunale inddeling, bliver Kort- og Matrikelstyrelsen af Kirkeministeriet, henholdsvis Indenrigsministeriet, bedt om en udtalelse, herunder om en beskrivelse af den foreslåede grænse i forhold til matrikelskel. Københavns og Frederiksberg kommuner bliver tilsvarende bedt om at udtale sig.

Kort- og Matrikelstyrelsen fastholder af administrative hensyn, at grænsen skal følge matrikelskel. I tilfælde, hvor den foreslåede grænse er vist nær ved skel, henstiller styrelsen derfor, at grænsen flyttes, så den kommer til at følge skellene. Hvis den nye grænse undtagelsesvis må fastlægges, så den ikke følger et skel, må der ansøges om tildeling af et nyt matr.nr., så grænsen kommer til at følge det nye skel. Skellet skal afmærkes og indmåles efter reglerne i kap. 11 i bekendtgørelsen om matrikulære arbejder, og der skal foretages arealberegning efter reglerne i kap. 14. Der opkræves gebyr for ansøgt tildeling af nyt matr.nr. og for ændring af skel inden for en samlet fast ejendom, når skellets beliggenhed på stedet ændres, jf. § 1 i bekendtgørelse om matrikulære afgifter og gebyrer m.v.

16.2.2. Matrikelinddelingen i Sønderjylland.

I den sønderjyske matrikel har parcellen været en fundamental registreringsenhed for en ejendoms arealer. Parcelbegrebet har sin oprindelse i den preussiske matrikulering, hvor de enkelte parceller dannede grundlag for taksation af ejendommen til beskatning. Parcellen omfatter et areal af samme kulturart (ager, eng, have m.v.).

Ved matrikuleringen blev parcellerne nummereret fra nr. 1 og i stigende orden for hvert kortblad i ejerlavet. Nummereringen begyndte normalt i øverste venstre hjørne af kortet og løb med uret rundt.

Parcellerne blev registreret i parcelbogen, der er inddelt efter kortdistrikter. Når en parcelgrænse blev ændret i forbindelse med en matrikulær forandring, blev de berørte parceller tildelt et nyt nummer (det næste ledige, hele parcelnummer på kortbladet), der anførtes som tælleren i en brøk, hvor nævneren var parcellens oprindelige nummer. Hvis en parcel med nr. 37 blev delt i to stykker ved et nyt skel, og det første ledige nummer var 240, fik stykkerne parcelnr. 240/37 og 241/37. Ved en videreopdeling blev det oprindelige parcelnummer i nævneren fastholdt. Ajourføring og tildeling af parcelnumre ophørte med indførelsen af det digitale matrikelkort.

Ved matrikuleringen blev parcellerne samlet i artikelnumre (art.nr.), der var en betegnelse for hele ejendommen. De enkelte ejendomme eller de arealer (parceller), der tilhørte samme ejer, blev således registreret i artikelbogen, der senere blev kaldt matrikelbogen. Artikelnummeret blev anvendt som sønderjysk matrikelbetegnelse frem til 1. juli 1971, hvor det blev afløst af matrikelnummer (matr.nr.), som anvendes i det øvrige land.

Ved ejerlavsreformen i 1979 blev ejerlavsbetegnelserne i Sønderjylland fastsat således, at ejerlavet svarer til et kortdistrikt. Der anvendes ikke litra i de sønderjyske matrikelnumre. Ved udstykning m.v. tildeles nye ejendomme næste ledige matr.nr. i ejerlavet.

Parcelbogen og matrikelbogen blev i 1984-86 afløst af den landsdækkende edb-matrikel.

16.2.3. Hovedprincipper.

Det fremgår af udstykningslovens § 31, stk. 1, at det er matrikelmyndigheden, der bestemmer, hvordan en ejendom skal være betegnet i matriklen.

Matrikelmyndigheden tildeler matr.nr. til nye ejendomme m.v. og kan ændre matrikelbetegnelsen for bestående ejendomme.

Det sker efter følgende hovedprincipper:

1) Hvert særskilt beliggende areal af en samlet fast ejendom bør have selvstændigt matr.nr.

2) Et samlet areal af en ejendom bør ikke have flere matr.nre. end nødvendigt. Det er således ønskeligt at inddrage et matr.nr., hvis dets skel ikke har praktisk betydning.

Ændring af matrikelbetegnelsen (matr.nre.) for bestående ejendomme kan foretages

a) systematisk på foranledning af Kort- og Matrikelstyrelsen, f.eks. i forbindelse med den igangværende tildeling af matr.nr. til særskilt beliggende arealer af et matr.nr., jf. nedenfor,

b) i forbindelse med udstykning og arealoverførsel m.m. eller

c) efter ansøgning om tildeling eller inddragelse af et matr.nr., herunder i forbindelse med ændring af den kirkelige eller kommunale inddeling.

I perioden 1984 til 1994 ændrede Kort- og Matrikelstyrelsen systematisk og kommunevis matrikelbetegnelsen for umatrikulerede arealer, der er optaget i matriklen. Disse umatrikulerede arealer (bortset fra offentlige veje) blev tildelt matr.nr. Oplysningerne om de enkelte arealers oprindelige anvendelse som gadejord, grusgrav, sandgrav, kirkegård og lignende fremgår fortsat af matriklen.

I 1999 påbegyndte Kort- og Matrikelstyrelsen en systematisk tildeling af matr.nr. til særskilt beliggende arealer (lodder) af et matr.nr. Tildelingen af matr.nr. til lodder (TML-projektet) gennemføres kommunevis, og projektet forventes at være afsluttet ved udgangen af 2004. Fremdriften i projektet fremgår af Kort- og Matrikelstyrelsens hjemmeside på adressen www.kms.dk.

16.2.4. Tildeling af matr.nr.

16.2.4.1. Ved udstykning m.v.

I sager om udstykning, matrikulering og arealoverførsel tildeler matrikelmyndigheden fortsat matr.nr. efter følgende retningslinier:

1) Når en ny ejendom opstår ved udstykning eller matrikulering, tildeles den matr.nr., medmindre den allerede har selvstændigt matr.nr.

AC399_2.GIF Size: (275 X 219)

Delareal nr. 2 udstykkes fra matr.nr. 3a og tildeles nyt matr.nr.

2) Når en samlet fast ejendom, der oprettes ved udstykning eller matrikulering, består af flere adskilte arealer (lodder), vil hvert areal få selvstændigt matr.nr.

AC399_3.GIF Size: (275 X 266)

Ny ejendom oprettes ved udstykning af delarealerne nr. 2, 3 og 4 af matr.nr. 5a. Hvert delareal tildeles et matr.nr. De 3 matr.nre. noteres som en samlet fast ejendom.

3) Når afgivelse af areal fra en samlet fast ejendom bevirker, at der under restejendommen opstår en særskilt beliggende del (lod) af et matr.nr., vil denne del normalt få selvstændigt matr.nr.

AC399_4.GIF Size: (273 X 201)

Delareal nr. 2 af matr.nr. 1a overføres til matr.nr. 2b. Delareal nr. 3 af matr.nr. 1a får tildelt selvstændigt matr.nr., der noteres som en samlet fast ejendom med matr.nr. 1a.

4) Når en særskilt beliggende lod af et matr.nr. - bortset fra hovedlodden - ændres ved udstykning, arealoverførsel eller ejendomsberigtigelse, vil lodden normalt få selvstændigt matr.nr.

AC399_5.GIF Size: (275 X 172)

Delareal nr. 3 af matr.nr. 8f overføres til matr.nr. 12k. Delareal nr. 2 af matr.nr. 8f får tildelt selvstændigt matr.nr., der noteres som en samlet fast ejendom med matr.nr. 8f.

5) Når et areal overføres til en samlet fast ejendom, som det ikke grænser til, vil arealet få selvstændigt matr.nr.

AC399_6.GIF Size: (274 X 251)

Delareal nr. 2 og 3 af matr.nr. 1a overføres til matr.nr. 2b. Delarealerne får tildelt hver sit nye matr.nr. og noteres som en samlet fast ejendom med matr.nr. 2b.

6) Når et areal overføres til en tilgrænsende ejendom i et andet sogn (uden for Københavns Kommune) eller en anden kommune, og sogne- eller kommunegrænsen skal bestå uændret, vil det overførte areal få selvstændigt matr.nr.

AC399_7.GIF Size: (273 X 231)

Ejendommene matr.nr. 1b og 4a ligger i hver sit sogn. Sognegrænsen skal bestå uændret. Delareal nr. 1 af matr.nr. 1b overføres til ejendommen matr.nr. 4a. Delarealet får tildelt nyt matr.nr. og noteres som en samlet fast ejendom med matr.nr. 4a.

Ved udarbejdelsen af sager om matrikulære forandringer skal landinspektøren være opmærksom på de anførte retningslinier for tildeling af matr.nr., således at der ved arealberegning og udformning af sagens dokumenter tages hensyn hertil. Det kan være tilfældet ved vejudskillelse, hvor der ofte opstår nye lodder.

Ved arealoverførsel, hvor der overføres areal til en tilgrænsende ejendom i et andet sogn eller en anden kommune, vil det overførte areal som nævnt (uden for Københavns Kommune) få selvstændigt matr.nr. Dette gælder dog ikke, hvis sogne- eller kommunegrænsen skal ændres i overensstemmelse med den matrikulære forandring. En kommunegrænse kan efter aftale med Indenrigsministeriet, ændres uden tilladelse, hvis det overførte areal er mindre end 3000 m², er ubeboet og ikke agtes bebygget. En sognegrænse, der ikke er en kommunegrænse, kan ændres uden tilladelse fra Kirkeministeriet, hvis det overførte areal er ubeboet og ikke agtes bebygget. Er disse betingelser ikke opfyldt, skal tilladelse til ændringen af sognegrænsen og/eller kommunegrænsen foreligge før arealoverførslen.

16.2.4.2. Ved teknisk ændring.

Bestemmelsen i § 23 i bekendtgørelsen om matrikulære arbejder giver mulighed for en administrativ deling af et matr.nr. i to eller flere matr.nre. Parterne i et brugsforhold, der kun vedrører en del af et matr.nr., kan således få registreret brugsretsarealet i matriklen ved et selvstændigt matr.nr. Når særlige forhold taler for det, kan matrikelmyndigheden imødekomme ansøgning om tildeling af matr.nr. i andre tilfælde end ved brugsforhold, f.eks. med henblik på registrering af en zonegrænse, der gennemskærer en ejendom, eller med henblik på registrering af et forurenet areal, der ønskes afgrænset i forhold til ejendommens øvrige jorder. Det omhandlede areal registreres i matriklen ved et selvstændigt matr.nr. Det pågældende areal vil fortsat udgøre en del af den samlede faste ejendom, det hidtil har været en del af. Notering i matriklen herom foretages samtidig med registreringen af det nye matr.nr. Forandringerne meddeles til tinglysningsdommeren og kommunalbestyrelsen med henblik på registrering i tingbogen og Det fælleskommunale Ejendomsdatasystem (ESR).

Ved ordningen opnås, at arealet identificeres entydigt ved det tildelte matr.nr., og at arealets grænser bliver afmærket, indmålt og registreret i matriklen, jf. bekendtgørelsens kap. 11. Det nye matr.nr. kan ikke afhændes eller pantsættes særskilt i forhold til de øvrige matr.nre. i ejendommen, jf. udstykningslovens § 14, og der kan heller ikke afholdes skelforretning vedrørende et sådant skel inden for en samlet fast ejendom. Det vil blive registreret i matriklen, at det pågældende matr.nr. er oprettet ved en administrativ deling af matrikelnummeret.

I tilfælde, hvor der ønskes registreret nyt skel i overensstemmelse med en ny beliggenhed af en sogne- eller kommunegrænse, jf. afsnit 16.2.1., kan det også være nødvendigt at foretage en administrativ deling af et berørt matr.nr.

Ansøgning om tildeling af selvstændigt matr.nr. til servitutarealer kan ikke forventes imødekommet.

Når der ansøges om tildeling af matr.nr. til et areal efter bekendtgørelsens § 23 eller med henblik på registrering af en administrativ grænse, skal reglerne i bekendtgørelsens kap. 11-18 følges.

For tildeling af et matr.nr. efter ansøgning skal der betales et ekspeditionsgebyr, jf. § 1 i bekendtgørelsen om matrikulære afgifter og gebyrer. Dette gælder dog kun, såfremt der ved tildelingen af matrikelnummeret registreres nye skel i matriklen.

16.2.5. Inddragelse af matr.nr. og ændring af interne skel.

Ved inddragelse af et matr.nr. under et andet matr.nr. udgår det førstnævnte matr.nr. af matriklen, medens det andet matr.nr. fremtidig er betegnelse for det samlede areal af de to numre.

For at opnå en forenkling af ejendommenes matrikelbetegnelser er det ønskeligt, at overflødige matr.nre. bliver inddraget. Der vil i forbindelse med udarbejdelse af matrikulære sager, navnlig arealoverførsel og sammenlægning, normalt være indhentet den dokumentation, som også er nødvendig for inddragelse af matr.nre., og landinspektøren bør derfor sørge for inddragelse af matr.nre. i sagen.

Der kan naturligvis også ansøges om inddragelse af matr.nre. uden forbindelse med andre matrikulære forandringer.

Inddragelse af et matr.nr. under et andet forudsætter, at arealerne er sammengrænsende. Inddrages f.eks. to matr.nre. under et tredje nummer, vil det tilsvarende være en forudsætning, at der er tale om sammengrænsende arealer. Et matr.nr., hvorunder der inddrages andre matr.nre., må således ikke som følge heraf komme til at bestå af adskilte arealer (lodder).

Ved inddragelse af matr.nre. bør ubehæftede matr.nre. inddrages frem for behæftede, ligesom ubebyggede matr.nre. bør inddrages frem for bebyggede. Før ubehæftede matr.nre. inddrages under et behæftet matr.nr., bør landinspektøren oplyse ejeren om, at de tinglyste pantehæftelser vil komme til at omfatte arealet af de hidtil ubehæftede matr.nre., jf. tinglysningslovens § 24.

Inddragelse af matr.nre. er gebyrfri.

Et matr.nr., der i sin helhed er fredskov, bør dog ikke søges inddraget under et matr.nr. uden fredskov eller omvendt.

Ved inddragelse af et matr.nr. skal der ifølge bekendtgørelsens § 24, stk. 1, foreligge attest fra dommeren om, at adkomst- og panteforhold ikke er til hinder for ændringen.

Når den nævnte dommerattest er nødvendig, har det sammenhæng med reglerne i landbrugslovens §§ 2 og 3. Ifølge landbrugslovens § 2 udgør arealer, der er vurderet under en landbrugsejendom, en del af ejendommen, når landbrugsnoteringen i matriklen er foretaget. Udvidelsen af landbrugsnoteringen til at omfatte sådanne medvurderede arealer, sker uden hensyn til panteforholdene. Det samme gælder, når der efter lovens § 3, bl.a. på grundlag af vurderingsoplysninger om, at ejendommen udgør en driftsenhed, foretages notering af en ejendom som landbrugsejendom.

Der er derfor ikke sikkerhed for, at matr.nre., der hører til en samlet fast ejendom, som er eller har været undergivet landbrugspligt, er ens behæftede.

Når der sker udvidelse af landbrugsnoteringen i matriklen eller notering af en ejendom som landbrugsejendom på grundlag af bestemmelserne i landbrugslovens §§ 2 og 3, forudsættes det, at de pågældende matr.nre. har samme ejer. Hvis adkomstforholdene ifølge tingbogen gør udvidelsen af landbrugsnoteringen umulig, frafaldes noteringsudvidelsen, og de ikke-noterede matr.nre. er ikke omfattet af ejendommens landbrugspligt, selvom de er vurderet under ejendommen. Landbrugsnoteringen i matriklen blev ajourført systematisk fra 1993-1995. Efter den 1. august 1995 foretages der på grundlag af de seneste vurderingsoplysninger noteringsudvidelser i matriklen en gang om året eller ved lejlighed, jf. § 1, stk. 4, i landbrugslovscirkulæret.

Der er ingen usikkerhed med hensyn til panteforholdene, når det matr.nr., som ønskes inddraget, tidligere ved en teknisk ændring er tildelt som betegnelse for et areal under ejendommen, f.eks. en selvstændigt beliggende del af et matr.nr. eller et areal, der var givet særskilt i brug, jf. bekendtgørelsens § 23. Det pågældende matr.nr. blev nemlig betegnelse for et areal, der udgjorde en del af et eksisterende matr.nr. De to matr.nre. var derfor ens behæftede (eventuelt ubehæftede), de havde samme ejer, og de har været noteret som en samlet fast ejendom, eventuelt sammen med andre matr.nre. Som følge af udstykningslovens § 14, jf. tinglysningslovens § 10, stk. 1, kan der ikke ske særskilt ejerskifte eller pantsætning af en del af en samlet fast ejendom, og det er derfor ikke nødvendigt, at der skal foreligge dommerattest om adkomst- og panteforhold i en sådan situation.

Et matr.nr., der er oprettet ifølge ansøgning efter bekendtgørelsens § 23, kan som det fremgår af § 24, stk. 1, sidste pkt., kun inddrages under et andet matr.nr., hvis der foreligger erklæring fra ejeren om, at brugsretten er ophørt, eller at grundlaget for registreringen er ændret. Hvis et matr.nr., der er tildelt med henblik på registrering af en administrativ grænse, ønskes inddraget, må det således forventes, at der vil blive stillet krav om dokumentation for, at formålet med nummerets oprettelse ikke længere er tilstede.

Der kan ske ændring af skel mellem matr.nre. inden for en samlet fast ejendom, jf. § 24, stk. 2, i bekendtgørelsen om matrikulære arbejder. En sådan ændring er en teknisk ændring i matriklen.

Det følger af reglerne i bekendtgørelsens kap. 11-18, at der skal foretages afmærkning og indmåling af det ændrede skel samt beregning af arealforandringer for de berørte matr.nre., og at der skal foreligge de nødvendige dokumenter til brug ved registreringen i matriklen.

Der skal betales gebyr for ændring af et internt skel, når skellets beliggenhed på stedet ændres, jf. § 1 i bekendtgørelsen om matrikulære afgifter og gebyrer m.v.

Når beliggenheden af et skel mellem to matr.nre. under en samlet fast ejendom ønskes ændret, skal der foreligge attest fra dommeren om adkomst- og panteforhold. Dette gælder dog ikke, når skellet er fremkommet ved tildeling af matr.nr. til et areal under ejendommen. Om baggrunden for reglerne herom i bekendtgørelsens § 24, stk. 2, henvises til, hvad der er anført foran i sammenhæng med § 24, stk. 1. Hvis der er tale om inddragelse af et matr.nr. under et matr.nr., der er tildelt efter bekendtgørelsens § 23, eller om ændring af brugsretsarealets skel mod et andet af ejendommens matr.nre., skal det være godtgjort for matrikelmyndigheden, at brugsretsarealet er ændret tilsvarende. Ønskes skellet ændret for et matr.nr., der er tildelt med henblik på registrering af en administrativ grænse, må det forventes, at der vil blive stillet krav om dokumentation for, at grænsen er ændret tilsvarende.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 24, stk. 3, at der ved ændring af et skel mellem to matr.nre. under en samlet fast ejendom skal foreligge dommerattest om servitutforholdene på samme måde som ved arealoverførsel, jf. bekendtgørelsens § 13, stk. 1, og tinglysningslovens § 23, stk. 2. Denne regel gælder ikke ved inddragelse af et matrikelnummer.

Et skel, der udgør en fredskovsgrænse, bør ikke søges ændret, medmindre fredskovsgrænsen er ændret tilsvarende.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 24, stk. 4, at et matr.nr. ikke kan inddrages, og at skel mellem to matr.nre. ikke kan ændres, hvis der derved ville bortfalde skel, som udgør en sogne- eller kommunegrænse. Bestemmelsen gælder ikke, hvis sogne- eller kommunegrænsen samtidig ændres, så den fortsat følger et skel, jf. vejledningens afsnit 16.2.4.1. Den omtalte bestemmelse i § 24, stk. 4, gælder ikke i Københavns og Frederiksberg kommuner.

16.3. Fejl i matriklen.

Hvis en landinspektør i forbindelse med en matrikulær forandring eller en skelafsætning konstaterer, at der er fejl i de i matriklen registrerede mål vedrørende et skels beliggenhed, eller at skellet er indlagt forkert på matrikelkortet, skal fejlen indberettes til Kort- og Matrikelstyrelsen, jf. udstykningslovens § 34, stk. 2, nr. 2, og § 25 i bekendtgørelsen om matrikulære arbejder. Der skal medfølge den nødvendige dokumentation til ændring af fejlen.

Indberetningspligten omfatter ikke kun fejl i direkte mål til et skel, men også fejl i mål, der må anses for nødvendige til genafsætning af et skel.

Indberetningspligten omfatter i øvrigt ikke enhver afvigelse fra matriklens oplysninger. Det må som hidtil bero på landinspektørens skøn, hvorvidt en afvigelse overstiger den nøjagtighed, hvormed skelpunktet kan defineres, indmåles og indlægges på matrikelkortet. Kun når dette er tilfældet, er der tale om en fejl, der skal indberettes.

16.4. Indberetning af supplerende oplysninger.

Udstykningslovens § 31, stk. 2, sidste pkt., giver hjemmel til at pålægge de praktiserende landinspektører at give indberetning til Kort- og Matrikelstyrelsen om forbedrede målinger og arealstørrelser m.v., som fremkommer i forbindelse med arbejder, der ikke af anden grund nødvendiggør registrering i matriklen.

En pligt til at indberette afmærkning og supplerende måling er fastsat i § 28, stk. 2, sidste pkt., i bekendtgørelsen om matrikulære arbejder. Bestemmelsen vedrører situationer, hvor et skel, der ikke tidligere er fastlagt ved mål, afmærkes på stedet. I den situation skal landinspektøren indmåle de afmærkede skelpunkter og indberette målingen og afmærkningen til Kort- og Matrikelstyrelsen, jf. afsnit 17.1. om hovedregler ved afmærkning og indmåling af skel.

Landinspektøren kan også i andre tilfælde, f.eks. med henblik på forbedring af matriklens oplysninger, foretage indberetning af supplerende målinger, som fremkommer i forbindelse med anlægsarbejder, bygningsafsætning m.v. Det er ikke en forudsætning for registrering af en supplerende måling i matriklen, at der foreligger ejererklæringer om indmålte skel. En supplerende måling, der er en ny sammenhængende måling af bestående skel, skal naturligvis være i god overensstemmelse med eventuelle tidligere registrerede mål til skellet (eventuelt kun matrikelkortets udvisende) under hensyntagen til skelpunkternes definition og nøjagtighed ved indmålingen. Indberetningen af en supplerende måling skal ske ved indsendelse af et måleblad og en koordinatliste i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelsens § 36, eventuelt et indlægningskort, jf. bekendtgørelsens § 39, samt en følgeskrivelse, hvoraf det fremgår, at der er tale om indberetning af en supplerende måling.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 34, at der som hidtil skal ske indberetning til Kort- og Matrikelstyrelsen, når en landinspektør udsteder arealattest el.lign. for et matr.nr., og det beregnede areal ikke stemmer med matriklens arealangivelse. Der skal dog kun gives indberetning i de tilfælde, hvor matriklens areal efter reglerne om arealberegning skal rettes, jf. afsnit 21.3. om indberetning af arealforbedringer.

16.5. Særlige regler i Sønderjylland.

Reglerne i § 26 i bekendtgørelsen om matrikulære arbejder vedrører særlige matrikulære forhold i Sønderjylland.

Efter reglerne, der er fastsat med hjemmel i udstykningslovens § 31, stk. 4, skal matrikelmyndigheden kunne rette matriklens oplysninger, hvis de matrikulære forhold er registreret efter regler, der var gældende ved den tyske matrikulering efter 1864 og ikke svarer til de danske regler. Det er en forudsætning, at rettelsen ikke medfører indgreb i bestående rettigheder.

Det har i århundreder været gældende ret i Danmark, at strandbredden hører under kystejendommene, og at tilvækstarealer fra havet tilhører disse ejendomme. Den matrikulære registrering foretages i overensstemmelse hermed. I Sønderjylland er en del af strandbredderne ved den tyske matrikulering henført under det samme matr.nr. ("fælles matrikelnummer") som de offentlige veje, vandløb og andre offentlige og private arealer, som ikke skulle skyldsættes. Disse strandbredder fremtræder derfor på matrikelkortene som strimler (med matr.nr.) mellem kystejendommene og havet.

På grundlag af bekendtgørelsens § 26, stk. 1, kan Kort- og Matrikelstyrelsen ændre registreringen af en strandbred i Sønderjylland i overensstemmelse med registreringsreglerne for det øvrige land, når der ikke foreligger særligt grundlag for ejendomsret til strandbredden. Hvis der foreligger et særligt grundlag for ejendomsret, f.eks. i forbindelse med opførte bygninger eller anlæg på strandbredden, må den matrikulære registrering foretages i overensstemmelse hermed. Andre lovligt stiftede rettigheder bevarer ligeledes deres gyldighed, og kystejendommenes ejere vil ikke som følge af den ændrede registrering kunne kræve betaling for sådanne rettigheder.

I Sønderjylland er en del af de private fællesveje og private stier registreret med matr.nr., medens de i den øvrige del af landet normalt udgør en del af de ejendomme, de fører over. Det samme gjaldt tidligere for vandløb. Desuden er hele eller halve diger og volde langs veje og vandløb ved den tyske matrikulering ofte blevet registreret under ejendommene på den modsatte side af vejen eller vandløbet. De faktiske ejendomsforhold svarer normalt ikke til denne registrering.

Reglerne i bekendtgørelsens § 26, stk. 2, giver mulighed for at ændre registreringen af de nævnte vandløb, private fællesveje og stier samt diger og volde i overensstemmelse med de faktiske ejendomsforhold og registreringsreglerne for den øvrige del af landet. Dette er i et vist omfang sket i forbindelse med renoveringsarbejder i det sønderjyske matrikelkort ("fordanskningen" af den sønderjyske matrikel).

Ved kortrenoveringsarbejdet er der i forbindelse med opdeling af det fælles matrikelnummer foretaget en opdeling af vejene i kategorier. Herved er der i hvert ejerlav tildelt matrikelnummer til hver af kategorierne kommuneveje og -stier, landeveje, hovedlandeveje samt private veje og stier. Der er imidlertid ikke sikkerhed for, at vejmyndighederne efterfølgende har sørget for registreringsændringer i matriklen ved op- eller nedklassificeringer af vejene.

Alle de særskilt matrikulerede vandløb er udgået af det fælles matrikelnummer og er som i det øvrige land registreret efter vandløbets midtlinie under de tilgrænsende matrikelnumre.

Endvidere er halve diger og volde langs veje og vandløb i mange tilfælde fjernet.

Det overvejes for tiden at give litra til udskilte offentlige veje.

Kort- og Matrikelstyrelsen underretter ejerne af de berørte ejendomme om foretagne rettelser af registreringen, jf. § 26, stk. 4, i bekendtgørelsen.

17. Afmærkning og indmåling af skel.

17.1. Hovedregler.

Hovedreglen i kap. 11 i bekendtgørelsen om matrikulære arbejder er, at et skel, der registreres i matriklen, skal være afmærket med godkendte skelmærker og fastlagt ved mål på en sådan måde, at skellets forløb er tydeligt på stedet. Det følger heraf, at også skellets endepunkter skal afmærkes og fastlægges ved mål.

Udtrykket "skel, der registreres i matriklen" omfatter

  1. skel, der fremkommer ved udstykning, matrikulering eller arealoverførsel og
  2. skel, der registreres i forbindelse med ejendomsberigtigelse, skelforretning eller teknisk ændring.

Udtrykket "fastlagt ved mål" omtales nedenfor.

En anden vigtig regel omfatter punkter i "andre skel", d.v.s. skel, der allerede er registreret i matriklen, og hvor den registrerede beliggenhed ikke søges ændret. Når et knækpunkt eller et treskelspunkt i et sådant skel bliver fastlagt ved mål, skal punktet afmærkes, hvis det ikke allerede er afmærket. Det fremgår udtrykkeligt af bekendtgørelsens § 27, stk. 2, at bestemmelsen kun gælder, når fastlæggelsen ved mål sker i forbindelse med en matrikulær sag. Det følger af bekendtgørelsens § 36, stk. 1-3, at målebladet i et sådant tilfælde skal angive såvel målingen til punktet som den foretagne afmærkning af dette.

Samtidig gælder ifølge bekendtgørelsens § 28, stk. 2, den omvendte regel, at hvis et skelpunkt afmærkes, skal det fastlægges ved mål, når dette ikke tidligere er sket. Denne regel gælder uanset, i hvilken forbindelse afmærkningen foretages. Det fremgår af § 28, stk. 2, at afmærkningen og målingen i et sådant tilfælde skal indberettes til Kort- og Matrikelstyrelsen. Indberetningen kan ske ved at indsende et måleblad med tilhørende koordinatliste og -fil samt en følgeskrivelse, hvoraf det fremgår, at der er tale om en indberetning af afmærkning og måling. Der kræves således ikke en udtrykkelig skelerklæring fra ejer og naboejer ved en registrering af en sådan supplerende måling i matriklen.

De nævnte bestemmelser sigter på en løbende forbedring af matriklen med hensyn til sammenhængen mellem afmærkning og indmåling af skel. Der er ikke krav om indberetning af målingen, når et skelpunkt uden forbindelse med en matrikulær sag fastlægges ved mål, og punktet ikke afmærkes.

Når et punkt i et skel, der stemmer med matriklens oplysninger, afmærkes og fastlægges ved mål, skal landinspektøren i tilfælde, hvor skellet ikke er tydeligt på stedet, give naboejerne lejlighed til at udtale sig, før skellet afmærkes, jf. § 4, stk. 2.

Udtrykket "fastlagt ved mål" skal angive, at der er tale om mål, som ikke findes i matriklen. Ved mål forstås i denne forbindelse

  1. ortogonale eller polære mål, som de er målt på stedet eller omregnet på grundlag af disse mål, eller
  2. retvinklede koordinater i System34 eller i et lokalsystem beregnet på grundlag af de nævnte mål eller ved indmåling på stedet. (Om andre koordinatsystemer i det danske matrikulære referencenet, se afsnit 19).

Hvis et skelpunkt på målebladet forsynes med mål (eventuelt omregnede mål), der stammer fra en sag, som tidligere er registreret i matriklen, kræves det således ikke, at punktet skal afmærkes, jf. vejledningens afsnit 23.1. Den omstændighed, at der tages indlægningsmål til et eksisterende skelpunkt, medfører heller ikke, at punktet skal afmærkes.

Derimod gælder der ifølge bekendtgørelsens § 27, stk. 3, et ubetinget krav om, at alle skel skal være afmærket, når en ny ejendom skal anvendes til byggeri eller på anden intensiv måde. Baggrunden for bestemmelsen er, at afmærkning af skellene især er vigtig for arealer med høj grundværdi.

Der gælder også et krav om arealberegning efter opmåling for sådanne ejendomme og arealer, jf. bekendtgørelsens § 32, stk. 6. Et krav om fuldstændig opmåling følger af disse bestemmelser.

Hvis et skel, der bortfalder i en matrikulær sag, fastlægges ved mål, f.eks. af hensyn til en nøjagtig arealberegning, skal skellet ikke afmærkes.

AC399_8.GIF Size: (274 X 247)

Arealerne af matr.nr. 2a, 2b og 2c er beregnet efter kortet. Delareal nr. 1 af matr.nr. 2c, der overføres til matr.nr. 2b, beregnes efter opmåling. Punkt 1, der ikke tidligere er afmærket, skal afmærkes, da punktet markerer et nu indmålt knækpunkt i et skel, der bevares. Punkterne 2 og 3 skal afmærkes, da de markerer det nye skel. Punkterne 4 og 5 skal ikke afmærkes.

17.2. Afmærkning.

17.2.1. Anbringelse af skelmærker.

Ved afmærkningen af et skel, der skal registreres i matriklen, skal der ifølge bekendtgørelsens § 27, stk. 1, anbringes så mange skelmærker, at skellets forløb er tydeligt på stedet, d.v.s. at forløbet skal kunne følges entydigt på grundlag af skelmærkerne. Det følger heraf, at alle knækpunkter og tangentpunkter for kurver i skellet skal afmærkes. Opfyldelsen af kravet i § 27, stk. 1, om, at skellets forløb skal være tydeligt på stedet, kan også nødvendiggøre, at der anbringes skelmærker i mellempunkter i rette linier og kurver. Hvor mange mellempunkter det er nødvendigt at anbringe, afgør landinspektøren på grundlag af forholdene på stedet.

Følgende regler for anbringelse af skelmærker i rette skellinier og i kurver er vejledende:

1) Afstanden mellem skelmærkerne i en ret skellinie bør ikke overstige 100 m.

2) I bakket terræn skal man kunne se fra et skelmærke til det næste.

3) I kurver bør pilhøjden mellem 2 skelmærker normalt ikke overstige 0.10 m. Er kurvens radius mindre end 15 m, er det dog ofte tilstrækkeligt at afmærke et mellempunkt.

4) Forløber skellet i en kurve parallelt med anlagt kantsten i en afstand fra denne af ikke over 3 m, er det ofte tilstrækkeligt at afmærke et mellempunkt.

Kravet om afmærkning gælder ikke, når der er tale om skel, der er skarpt defineret på stedet ved murværk, støbt fundament, trådhegn med støbt fundament, plankeværk el.lign., jf. bekendtgørelsens § 27, stk. 5, nr. 1 og 2. Afmærkningskravet gælder heller ikke skel, der danner grænse mod havet eller ligger i søer, vandløb eller kanaler, jf. § 27, stk. 5, nr. 3 og 4.

Hvis anbringelse af et skelmærke i selve skelpunktet er vanskelig eller måske uhensigtsmæssig, fordi mærket vil være udsat for at lide overlast, kan skelmærket eventuelt i stedet anbringes i skellinien i passende afstand fra skelpunktet. Der er imidlertid grund til at være opmærksom på, at en sådan "indrykket afmærkning" kan give anledning til fejltagelser med hensyn til skelpunktets beliggenhed. Afstanden fra skelpunktet skal derfor altid være større end 1 m. Afstanden skal angives på målebladet.

På steder, hvor skelmærker kan virke generende for færdsel og dyrkning af jorden, kan de anbringes under terræn. Dybden under terræn skal angives på målebladet.

I sager om udskillelse af offentlig vej kan kravet om afmærkning forventes fraveget for så vidt angår skellet mellem den offentlige vej og tilgrænsende dyrkningsarealer under en landbrugsejendom eller tilgrænsende skovbevoksede arealer under en landbrugs- eller skovbrugsejendom. Det er en forudsætning for fravigelse af afmærkningskravet, at landinspektøren oplyser, at de angivne forudsætninger er til stede. Det bemærkes i øvrigt, at det kan være nødvendigt at markere vejgrænsen midlertidigt af hensyn til reglerne i bekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2.

Bekendtgørelsens § 27, stk. 1, kræver, at den nødvendige afmærkning finder sted, inden skellet registreres i matriklen, d.v.s. før den matrikulære sag indsendes til Kort- og Matrikelstyrelsen. Der kan imidlertid være praktiske grunde til at udskyde anbringelsen af skelmærker på stedet, f.eks. fordi der udføres anlægs- eller byggemodningsarbejde på arealet. Tilladelse til at udsætte afmærkningen kan i et sådant tilfælde forventes, når der foreligger oplysning om forholdet og erklæring fra landinspektøren om, at afmærkningen vil blive foretaget snarest og inden 1 år. Det er yderligere en forudsætning, at det fremgår af målebladet i sagen, hvordan skelafmærkningen vil ske, jf. vejledningens afsnit 23.1. Ejerne bør have målebladet forevist i forbindelse med afgivelse af skelerklæringen. Sker afmærkningen på anden måde end vist på målebladet, må landinspektøren indsende en kopi af målebladet, hvorpå den ændrede afmærkning er vist, til Kort- og Matrikelstyrelsen. Ejerne bør have tilsvarende meddelelse.

Hvis ejerne ønsker skellets beliggenhed påvist på stedet, kan dette ske ved anbringelse af midlertidig afmærkning.

Det bemærkes, at hvis et skelpunkt samtidig er fikspunkt, skal afmærkning af punktet ske, inden sagen indsendes til registrering i matriklen.

17.2.2. Skelmærkers art.

Skelmærker skal have en varig, stabil udformning og skal være genkendelige som skelmærker. Der er derfor i bekendtgørelsens § 27, stk. 4, krav om, at der uden for Københavns og Frederiksberg kommuner skal anvendes skelmærker, der er godkendt af Kort- og Matrikelstyrelsen.

Følgende skelmærker er godkendt af Kort- og Matrikelstyrelsen til afmærkning af skel, når mærket er forsynet med ordet "Skel" og en krone:

1) Armerede betonpæle. Mindste dimension: 6 x 6 x 60 cm.

2) Betonblokke. Mindste dimension: 12 x 12 x 50 cm. Blokken skal være forsynet med et cirkulært hul til markering af skelpunktet.

3) Jernrør. Mindste længde: 80 cm, mindste lysning: 2 cm, mindste godstykkelse: 2,5 mm.

4) Træpæle af eg, lærk eller trykimprægneret fyr. Mindste dimension: 8 x 8 x 80 cm. Sådanne pæle må kun anvendes i klit- og mosearealer.

5) Bolt eller plade med skeltegn. Disse mærker anvendes, når et skel går over større jordfaste sten, gennem mur el.lign.

Angivelse af ordet "Skel" og en krone kan enten ske på selve skelmærket eller på en metalbolt eller metalplade, der fastgøres på mærket.

Andre former for skelafmærkning kan anvendes, hvis de forinden er godkendt af Kort- og Matrikelstyrelsen. DSB og Banestyrelsen har f.eks. tilladelse til at anvende skinnestykker til afmærkning af skel. Det er en betingelse for tilladelsen, at skinnestykkerne er 70 cm lange og anbringes på banearealet, så midten af skinnefodens bund betegner skelpunktet.

17.3. Indmåling.

Bekendtgørelsens § 28, stk. 1, indeholder det foran omtalte krav om, at skel, der registreres i matriklen, skal være fastlagt ved mål. § 28, stk. 1, indeholder imidlertid også et krav, der vedrører skel, som allerede er registreret i matriklen. Det drejer sig om skel, der danner grænse mod et offentligt vejareal, som udskilles. Hvis et sådant skel ikke tidligere er fastlagt ved mål, skal det ske i forbindelse med vejudskillelsen. Kravet er begrundet i de særlige bestemmelser om, at der ikke kan vindes hævd mod en udskilt offentlig vej, jf. vejledningens afsnit 7.3.3.

Ved indmåling af skel, der skal registreres i matriklen, skal følgende betingelser opfyldes, jf. § 28 i bekendtgørelsen om matrikulære arbejder:

1) skellet skal kunne indlægges på matrikelkortet,

2) skellet skal kunne genafsættes ud fra målene, og

3) målingen skal som regel knyttes til fikspunktnettet, jf. nedenfor.

Skelmålingen skal således omfatte en passende mængde faste terrængenstande, f.eks. veldefinerede skelpunkter, fikspunkter, hegn, bygninger m.v. Der bør til brug ved indlægning af skel på matrikelkortet så vidt muligt tages mål til skelpunkter, der er indlagt i kortet efter mål. Disse punkter er i det digitale matrikelkort markeret med kredse, jf. afsnit 20.3. Til støtte for indlægningen kan også anvendes et ortofoto, teknisk kort eller TOP10DK.

Skelmålinger, der omfatter nye skel, skal ifølge bekendtgørelsens § 29, stk. 1, knyttes til fikspunktnettet, hvis der findes fikspunkter inden for 300 m fra de skelpunkter, der indmåles, jf. afsnit 18.2. Herved opnås, at skelpunkterne kan bestemmes i fikspunkternes koordinatsystem.

Reglerne i § 28, stk. 2, er omtalt i afsnit 17.1.

Kravene om afmærkning og indmåling af skel og bestemmelserne i bekendtgørelsens § 28, stk. 3, om, at målingen skal knyttes til fikspunkter og andre faste terrængenstande nær det skel, som indmåles, muliggør tilsammen, at skellet kan genafsættes.

En ejendoms afgrænsning mod søterritoriet er den linie, hvortil højeste daglige vandstand når, og det er denne linie, der skal indmåles.

Ejendomsgrænsen i ferske vande er ofte vanskelig at fastslå, og dens indmåling normalt uden praktisk betydning. I stedet kan ved søer grænsen mellem land og vand (ved almindelig sommervandstand) fastlægges, jf. bekendtgørelsens § 28, stk. 4, nr. 1. Ved vandløb med en bredde af 3 m og derover, fastlægges i stedet for ejendomsgrænsen den øverste kant af skråningen mod vandløbet, jf. § 28, stk. 4, nr. 2. Er vandløbet under 3 m bredt, indmåles ejendomsgrænsen (midtlinien).

Måling til grænser mod søer og vandløb kan eventuelt erstattes af en konstruktion eller et ortofoto. Dette er baggrunden for anvendelsen af udtrykket "er fastlagt" i bekendtgørelsens § 28, stk. 4, nr. 1 og 2.

18. Fikspunkttilknytning og fikspunktetablering.

18.1. Indledning.

Ved de seneste ændringer af bekendtgørelse om matrikulære arbejder er kravet om etablering af nye fikspunkter lempet væsentligt som følge af, at der er gennemført renovering af referencenettet (i perioden 1970 - 1997) og som følge af nye opmålingsmetoder (totalstationer og GPS). Endvidere var matrikelkortet ved udgangen af 1997 etableret som et sammenhængende og i visse områder nykonstrueret digitalt matrikelkort, der er baseret på det nyrenoverede net af fikspunkter. Behovet for at etablere nye fikspunkter er derfor mindsket.

18.2. Tilknytning til fikspunktnettet.

Bekendtgørelsens § 29, stk. 1, indeholder krav om, at nye skel, der fastlægges i områder, hvor der allerede er etableret et fikspunktnet, og nye skel, der fastlægges i forbindelse med en større skelmåling, skal indmåles i forhold til fikspunkter, der ligger inden for en afstand af 1500 m.

Ved områder, hvor der allerede er etableret et fikspunktnet, forstås områder, hvor der inden for en afstand af 300 m fra det nye skel er et eksisterende fikspunkt, jf. § 29, stk.1, nr. 1. Når det er tilfældet, skal skelmålingen knyttes til fikspunktnettet - enten til de nærmeste fikspunkter eller til fikspunkter, der ligger inden for en afstand af 1500 m fra de nye skel.

Ved en større skelmåling forstås en måling, der omfatter mere end fire nye parceller til bebyggelse, jf. § 29, stk. 1, nr. 2, eller et strækningsanlæg på mere end 300 m, jf. § 29, stk. 1, nr. 3. Hvis der i de nævnte tilfælde ikke findes fikspunkter inden for 1500 m, som målingen kan knyttes til, skal nye fikspunkter etableres i området, jf. afsnit 18.3.

Kravet om skelmålingens tilknytning til fikspunktnettet skal sikre, at skelpunkter kan retableres, og at der løbende kan ske forbedring af matrikelkortet i forbindelse med den matrikulære sagsbehandling.

Skelpunkter, der er indlagt i det digitale matrikelkort på grundlag af en måling, der er knyttet til fikspunktnettet, vises i kortet med en kreds ("kvalitetskreds"). Det er et mål, at de dele af matrikelkortet, der er indlagt i kortet ved en digitalisering af det analoge matrikelkort, efterhånden bliver indlagt efter mål, således at nøjagtigheden i kortet forbedres løbende.

Det er ønsket om en fortsat forbedring af matrikelkortet, der er baggrunden for kravet i § 29, stk. 2, om etablering af nye fikspunkter for hver 1000 m ved skelmåling, der omfatter en vejstrækning på mere end 2000 m. Hvis der allerede findes fikspunkter i eller i nærheden af vejarealet, som skelmålingen knyttes til, er det dog ikke nødvendigt at etablere nye fikspunkter. I nærheden af vejarealet skal forstås således, at der findes fikspunkter inden for en afstand, der normalt ikke må overstige 100 m.

18.3. Etablering af nye fikspunkter.

Bekendtgørelsens § 29, stk. 1, fastlægger, hvornår nye fikspunkter skal etableres i forbindelse med almindelige matrikulære målinger, og bekendtgørelsens § 29, stk. 2, fastlægger, hvornår nye fikspunkter skal etableres i forbindelse med matrikulære målinger, der omfatter en vejstrækning på flere kilometer. Det anbefales, at de nye fikspunkter, der skal etableres, etableres i nærheden af de nye skel.

Når fikspunkttilknytning eller fikspunktetablering i tilfælde af manglende fikspunktdækning i måleområdet ikke kræves i alle sager, er det først og fremmest for at undgå at forøge sagens omkostninger.

Fritagelse for kravet om at knytte skelmålingen til eksisterende fikspunkter eller kravet om etablering af nye fikspunkter, kan i almindelighed ikke forventes. Men kravet vil efter ansøgning kunne frafaldes, hvis der kan påvises et alvorligt misforhold mellem nytteværdi og omkostninger ved tilknytning eller etablering.

Bestemmelser om afmærkning og indmåling af fikspunkter er fastsat i bekendtgørelsens §§ 30 og 31 og i vejledningens afsnit 19.4.

19. Fikspunktnettet.

19.1. Indledning.

Betegnelserne fikspunktnet og referencenet anvendes i flæng. Referencenettet og referencesystemet (koordinatsystemet) danner tilsammen grundlaget for opmåling, samt for opbygning af kort og geodata.

Referencenettet består af to elementer. Dels af et system af afmærkede punkter i marken (fikspunkter), dels af et informationssystem i Kort- og Matrikelstyrelsen (Valdemar), der indeholder en række oplysninger som punktnumre, koordinater, kvalitetsangivelser, skitser m.v. Der er adgang over Internettet for registrerede brugere til Valdemar.

Referencesystemet for det danske matrikulære referencenet er System34. Referencesystemet er opdelt i tre zoner, System34-Jylland (s34j) vest for Storebælt, System34-Sjælland (s34s) øst for Storebælt og System45-Bornholm (s45b) for Bornholm.

Kort- og Matrikelstyrelsen vil i løbet af få år omlægge såvel referencenettet som matrikelkortet til EUREF89, jf. afsnit 19.2.4.

Fikspunkter anvendes som grundlag for indmåling af skel, bygninger, hegn og andre terrængenstande. Når skelmålingen er knyttet til fikspunkter i System34, kan skelmålingen normalt indlægges direkte i matrikelkortet på grundlag af skelpunktskoordinaterne. Hvis skelpunkters afmærkning flyttes eller går tabt, vil fikspunkterne kunne anvendes som grundlag for retablering.

19.2. Fikspunktnettets opbygning.

Fikspunktnettet består af det grundlæggende GI-fikspunktnet, der er etableret af staten, og som vedligeholdes af Kort- og Matrikelstyrelsen, samt MV-fikspunktnettet, der igennem tiden er etableret i forbindelse med matrikulære målinger.

Der er i alt ca. 22.000 GI-fikspunkter. GI-fikspunktnettet blev renoveret ved nyberegning og delvis nymåling i årene 1970 - 1992.

Der er i alt ca. 330.000 MV-fikspunkter. Som grundlag for omlægningen af matrikelkortet fra et analogt kortværk til et digitalt kortværk, blev MV-fikspunktnettet renoveret ved nyberegning af stort set alle foreliggende målinger og supplerende nymåling i årene 1986 - 1997.

Punkternes numre er sammensat af tre led, hvoraf de to første betegner opmålingsdistriktet og det sidste løbenummeret. I landområderne består de to første led af det daværende herreds- og sognenummer, mens de i daværende købstadområder består af bogstavet K og et nummer for hver købstad.

Grænserne for opmålingsdistrikterne blev fastlagt i 1933 sammenfaldende med de da gældende grænser for købstæder, herreder og sogne og er principielt ikke ændret siden. Igennem årene er en del af de definerede grænser ændret ved matrikulære ændringer, og det har medført, at grænserne for opmålingsdistrikterne mange steder har en uhensigtsmæssig placering. Det er derfor i 2000 besluttet at foretage en revision af opmålingsdistriktgrænserne og at ændre nummereringen af berørte fikspunkter i overensstemmelse hermed. Ved revisionen registreres opmålingsdistriktgrænserne således, at der er sammenfald mellem grænse og skelforløb, samt - hvor det er hensigtsmæssigt - sammenfald med de eksisterende ejerlavs- og sognegrænser. Ved fremtidige ændringer i matrikelkortet påses, at grænserne for opmålingsdistrikter fortsat er registreret efter de beskrevne retningslinier.

19.2.1. GI-planfikspunkterne.

GI-planfikspunkter har normalt løbenumre i intervallerne 1 - 10 eller 801 - 1000. Punkterne er i fikspunktregistret markeret med oplysningen "v" (deskriptor), som betyder, at punkterne vedligeholdes af Kort- og Matrikelstyrelsen.

Til punktetablering anvendes særlige, stabile afmærkninger, f.eks. postamenter, universalkalotter og skruepløkke. Nye GI-fikspunkter kan kun etableres af Kort- og Matrikelstyrelsen.

19.2.2. MV-fikspunkterne.

MV-fikspunkter har normalt løbenumre i intervallet 11 - 800 og 1001 - 5000. Punkterne er i fikspunktregistret markeret med deskriptoren "g", som betyder, at punkterne er "godkendt til matrikulære formål". I forbindelse med målinger i MV-nettet kan der være behov for etablering af hjælpepunkter, disse punkter vil blive tildelt numre i intervallet 7001 - 8800 og markeres i fikspunktregistret med deskriptoren "ø".

Nye fikspunkter og nye hjælpepunkter skal nummereres jf. § 31, stk. 1. Numrene rekvireres i Kort- og Matrikelstyrelsen, Referencenetkontoret. Rekvisitionen skal indeholde oplysning om antallet af nye fikspunkter, nye hjælpepunkter og opmålingsdistrikt.

19.2.3. Fikspunktnettet i Sønderjylland.

I løbet af de sidste 10 år er der sket en modernisering og en fordanskning af det sønderjyske matrikelvæsen, således at det i hovedtræk fungerer som i det øvrige land. Der vil dog fortsat være historisk betingede forskelle, som praktiserende landinspektører må være opmærksomme på ved udførelsen af matrikulære arbejder i Sønderjylland, herunder arbejder vedrørende afsætning og indmåling af skel i forhold til fikspunktnettet.

Det grundlæggende GI-fikspunktnet er opbygget som i det øvrige land. Men grundlaget for de matrikulære målinger i Sønderjylland er herudover dels "Ostenfeldpunkter" indmålt i det preussiske Ostenfeldsystem og dels MV-fikspunkter indmålt i System34 og etableret som i det øvrige land.

De ca. 110.000 "Ostenfeldpunkter" er afmærket i marken med underjordisk, lodretstående drænrør. Der findes skitser til en mindre del af disse punkter. De fremgår ikke af det digitale matrikelkort, men af de analoge matrikelkort og af de særlige "markrids". Forud for etableringen af det digitale matrikelkort blev ca. 900 af disse punkter fremfundet og etableret som MV-fikspunkter (med skitse) og koordineret i System34, og disse punkter findes i matrikelkortet.

I nyere tid er matrikulære målinger i Sønderjylland udført med GPS fra såkaldte "basispunkter", som er GI-fikspunkter og et mindre antal GPS-bestemte MV-fikspunkter.

Kun mindre dele af det egentlige MV-fikspunktnet blev nyrenoveret i forbindelse med kortopbygningen i Sønderjylland. For at ensarte vilkårene for landinspektørernes arbejde er der i 2000 udført en nyberegning af hele MV-fikspunktnettet, herunder også af "basispunkterne", hvorefter der er registreret ca. 4.500 "g" mærkede MV-fikspunkter i Sønderjylland.

19.2.4. EUREF89 og System 2000.

Kort - og Matrikelstyrelsen har i 2000 gennemført en høring om System 2000 med henblik på at introducere et nyt højdesystem og et nyt fælles europæisk referencesystem (EUREF89) med tilhørende kortprojektion til opmåling, stedbestemmelse og produktion af kort.

Det er herefter besluttet at indføre EUREF89. Kort- og Matrikelstyrelsens beslutning om at omlægge det digitale matrikelkort til EUREF89 vil dog tidligst ske ved omlægning af matrikelkortsystemet i en ny version.

Udtrykket "System 2000" anvendes som betegnelse for udviklingen af følgende dele af referencenettet:

1) introduktion af ny kortprojektion i EUREF89,

2) introduktion af et nyt højdesystem - DVR90,

3) opbygning af et nyt referencenet - 3D net og

4) ny transformationsovergang S34/EUREF89.

I 3D-referencenettet indgår en række tidligere etablerede GI-fikspunkter, fortrinsvis postamenter.

19.3. Koordinering af fikspunkter.

Bekendtgørelsens § 30, stk. 1, indeholder krav om, at nye fikspunkter skal koordineres i et landsdækkende koordinatsystem, der er godkendt af Kort- og Matrikelstyrelsen til matrikulær måling. Det digitale matrikelkort er baseret på et net af fikspunkter, der er koordineret i System34.

Efter bekendtgørelsens § 30, stk. 2, skal nye fikspunkter indmåles ved kvalificeret netmåling eller med GPS ved overbestemmelse. Om GPS-målinger bemærkes specielt:

1) Overbestemmelse opnås, når der til hvert nybestemt punkt er vektorer fra mindst to forskellige fikspunkter. Overbestemmelse kan evt. etableres ved kombination med terrestrisk måling.

2) GPS-vektorerne skal være relateret til punkternes koteværdi, selvom koten i det enkelte tilfælde er uinteressant. Dette er en forudsætning for, at de målte vektorer kan benyttes sammen med vektorer målt på andre tidspunkter med andre instrument-højder.

3) Mindst et af referencepunkterne skal ligge indenfor en afstand af 1,5 km for at opnå tilknytning til det lokale net.

4) Ingen vektor må være længere end 8 km for at undgå, at spændinger, som er indeholdt i System34, får betydende indflydelse på den lokale nøjagtighed.

Udtrykkene "kvalificeret netmåling" og "GPS med overbestemmelse" sigter begge på, at målingen skal sikre, at der kan beregnes koordinater med en tilstrækkelig nøjagtighed og pålidelighed. Nøjagtigheden skal være tilstrækkelig til at sikre, at koordinaterne kan udgøre et forsvarligt grundlag for skelmåling og skelfastlæggelse samt arealberegning. Pålidelighed betyder, at målingen sikrer mod grove fejl i alle netpunkter.

Efter § 30, stk. 2, 2. punktum, skal netmålingerne yderligere knyttes til eksisterende fikspunkter indenfor 500 m. Formålet er at sikre, at nye stærke netmålinger og tidligere målinger i området kan sammenregnes, således at MV-fikspunktnettet og matrikelkortet derved løbende kvalitetsforbedres.

Hvis landinspektørens målinger efter § 30, stk. 2, viser spændinger imod de eksisterende MV-fikspunkter, som vil medføre ændringer i fikspunktkoordinater i størrelsesordenen 10 cm, vil der ved sagsbehandlingen i Kort- og Matrikelstyrelsen blive gennemført en mininetrenovering og en efterfølgende oprettelse af matrikelkortet i området.

For at få sådanne problemer afklaret før udarbejdelse af sagens opmålingsdokumenter anbefales det, at netmålingen indsendes til beregning i Kort- og Matrikelstyrelsen som såkaldt serviceberegning, jf. også afsnit 23.3.

19.4. Afmærkning og indmåling af fikspunkter.

Det grundlæggende net af GI-fikspunkter etableres og vedligeholdes af Kort- og Matrikelstyrelsen, der anvender særlige, stabile afmærkningstyper.

Til afmærkning af MV-fikspunkter skal ifølge bekendtgørelsens § 31, stk. 2, anvendes fikspunktmærker, der er godkendt af Kort- og Matrikelstyrelsen. Afmærkning kræves dog ikke, hvis et punkt markeres af et skarpt defineret punkt på murværk, støbt fundament el.lign. Fikspunkter skal desuden sikres med støttepunkter, jf. § 31, stk. 4.

De godkendte afmærkninger for MV-fikspunkter, der alle er påført krone og mærket "MV", fremgår af bilag 1. En fikspunktafmærkning bør bestå af to indbyrdes uafhængige dele placeret henholdsvis i jordoverfladen og underjordisk. Kun på arealer, der er befæstet med vejbelægning el.lign., er det tilstrækkeligt med den synlige del - et spiger eller søm. Hvor der anvendes elektromagnetisk sonde, er det tilstrækkeligt med den underjordiske afmærkning.

Hvis et fikspunkt undtagelsesvis hverken markeres af et skarpt defineret punkt på murværk, støbt fundament el. lign eller på hensigtsmæssig måde lader sig afmærke, kan Kort- og Matrikelstyrelsen efter ansøgning dispensere fra afmærkningskravet. Ved en sådan dispensation stilles der skærpede krav til støttepunkternes kvalitet, antal og fordeling. Fikspunktskitsen skal således opfylde kravene til skitsegruppe 1, jf. vejledningens afsnit 23.2.

Det er vigtigt at anvende stabile, markante og varige genstande som støttepunkter, jf. bekendtgørelsens § 31, stk. 4. Hvis der er et valg mellem at etablere kunstige støttepunkter tæt på fikspunktet eller anvende naturlige støttepunkter i større afstand, bør man vælge naturlige støttepunkter.

Som kunstige støttepunkter anbefales f.eks. jernrør alene, eller jernrør placeret i betonfliser, med overkant i jordoverfladen. Det er vigtigt, at støttepunkter kan søges med metaldetektor, og at de er beskyttet mod at blive fjernet, flyttet eller ødelagt. Støttepunkter skal anbringes på en forsvarlig måde.

Hvis indmålingen af fikspunktet ikke giver en bekvem mulighed for at opsøge dets beliggenhed, må denne yderligere bestemmes i forhold til master, kilometersten, fjerntliggende bygninger eller lignende iøjnefaldende terrængenstande ved flugt- og ca.-mål, eventuelt suppleret med eller erstattet af en kortfattet beskrivelse. Oplysningerne skal angives på fikspunktskitsen, jf. bekendtgørelsens § 37.

Når et fikspunkt eller støttepunkt markeres af et skarpt defineret punkt på murværk, støbt fundament el. lign., skal der anføres dimensionsmål på bygningsværk mv. for at sikre en senere identifikation af bygningen.

Der er efter § 31, stk. 5, mulighed for at anvende skorstene, radiomaster o. lign. varige og stabile terrængenstande som MV - fikspunkter. Både hvis der anvendes sådanne "naturlige fikspunkter", og hvis et fikspunkt er afmærket med en elektromagnetisk sonde, jf. § 31, stk. 6, kan indmåling i forhold til støttepunkter undlades.

Ifølge bekendtgørelsens § 31, stk. 6, kan en elektromagnetisk sonde, der reflekterer frekvensen 83 KHz, anvendes som fikspunktafmærkning. Det er kun denne type, der er godkendt af Kort- og Matrikelstyrelsen.

Ifølge bekendtgørelsens § 31, stk. 7, har landinspektøren pligt til at underrette Kort- og Matrikelstyrelsen, når det konstateres, at en fikspunktafmærkning er gået tabt. Tabsmeldingen vil i fikspunktregistret blive markeret med deskriptor "t".

Hvis fikspunktafmærkningen er forsvundet eller flyttet, men punktets beliggenhed kan fastlægges med fornøden sikkerhed, kan fikspunktet afmærkes på ny. Afmærkningen er dog ikke nødvendig for at anvende et fikspunkt ved netmåling eller indmåling af skel, blot fikspunktet kan fastlægges på stedet med den fornødne sikkerhed.

Oplysninger fra landinspektøren om tabtgået afmærkning, retablering af afmærkning mv. kan anføres på skematisk redegørelse eller på sagsomslaget.

20. Matrikelkortet.

20.1. Indledning.

Ved matriklens ikrafttræden i 1844 bestod matrikelkortværket af ca. 10.000 kortplaner i målforhold 1:4000 eller større målforhold. Matrikelkortet er siden 1844 løbende blevet ajourført med hensyn til matrikulære forandringer, og de enkelte kortplaner er omtegnet flere gange på grund af slitage. I perioden 1987 - 1997 blev matrikelkortværket omlagt til et digitalt kortværk, der er opbygget over det fælles referencenet i System34.

Den sønderjyske matrikel, der blev etableret i 1860´erne, bestod af ca. 5000 kortplaner, overvejende i målforhold 1:2000. Dette matrikelkortværk blev fordansket og omlagt i samme periode 1987-1997.

Matrikelkortet blev ved digitaliseringen lettere tilgængeligt for landinspektører og andre brugere af kortet. Matrikelbetegnelsen danner indgang til tingbogen og andre store ejendomsregistre. Det digitale matrikelkort anvendes således i dag i vidt omfang i geografiske informationssystemer og som grundlag for andre myndigheders registreringer.

Der er derfor en bred interesse for en løbende forbedring af matrikelkortet med hensyn til nøjagtighed og entydig identifikation af de enkelte arealer. Disse hensyn tilgodeses bl.a. ved ajourføring af matrikelkortet i forbindelse med den matrikulære sagsbehandling og ved det igangværende TML-projekt (Tildeling af Matrikelnumre til særskilt beliggende Lodder).

20.2. Matrikelkortets opbygning.

Det digitale matrikelkort er et sammenhængende kortværk, der er opbygget på grundlag af referencenettet - System34. Forud for matrikelkortets omlægning til digital form blev der gennemført en renovering af fikspunktnettet og en omregning af fikspunkternes koordinater. Herefter er sammenhængende vejmålinger og større udstykningsmålinger indlagt i matrikelkortdatabasen på grundlag af målinger i de matrikulære sager. De resterende skelpunkter og øvrige elementer er indlagt i kortdatabasen bl.a. ved digitalisering af det analoge matrikelkort og en efterfølgende transformation over udvalgte paspunkter.

I områder, hvor matrikelkortet tidligere var analoge rammekort, er det digitale matrikelkort etableret ved digitalisering af disse rammekort.

I Sønderjylland blev der foretaget en kortrenovering og en "fordanskning" af den sønderjyske matrikel i forbindelse med fremstillingen af det digitale matrikelkort. Det digitale matrikelkort er herefter stort set produceret efter de samme retningslinier som for det øvrige land.

20.3. Matrikelkortets nøjagtighed.

Ved omlægningen af matrikelkortet til et digitalt kortværk er der sket en forbedring af den geometriske nøjagtighed i kortet, og den indkrympning, som analoge matrikelkort havde i større eller mindre grad, er principielt fjernet. Der findes dog fortsat lokale unøjagtigheder og vridninger, fordi dele af kortet er tilvejebragt ved digitalisering af det analoge matrikelkort. Det er derfor vigtigt at fremhæve, at koordinater til et skelpunkt i matrikelkortdatabasen ikke kan tages som udtryk for et skelpunkts nøjagtige beliggenhed på stedet. Kun når et skelpunkt er indlagt i kortet på grundlag af en eksisterende måling, der er knyttet til referencenettet, eventuelt ved digitalisering af en konstruktion af målingen, er koordinaterne udtryk for en nøjagtighed, der svarer til henholdsvis målingens og konstruktionens nøjagtighed. Sådanne skelpunkter og kun disse er på det analoge udtræk af databasen markeret med en kreds omkring punktet. Koordinater til skelpunkter, der er indlagt i databasen ved en digitalisering fra det analoge matrikelkort, har derimod ikke en større nøjagtighed, end hvad der svarer til punktets beliggenhed på det analoge kort. Nøjagtigheden i disse dele af kortet afhænger således af digitaliseringsgrundlaget og dermed af, om det analoge matrikelkort var et økort, et nymålt rammekort eller et rammekort uden nymåling. Ved indlægning af forandringer på matrikelkortet skal der derfor i visse områder tages hensyn til kortets oprindelse og kvalitet i det pågældende område, jf. afsnit 20.4.

Nøjagtigheden i det digitale matrikelkort for Sønderjylland vurderes at være på samme kvalitetsniveau som de digitaliserede rammekort i det øvrige land.

20.4. Oplysninger i matrikelkortdatabasen.

Til skel, grænser og skelkredse m.m. er der i matrikelkortdatabasen knyttet oplysninger, som dokumenterer kortelementernes oprindelse og kvalitet. Bl.a. er der til alle elementer knyttet en kode med oplysning om grundmateriale, d.v.s. oplysning om elementernes oprindelse i matrikelkortet og dermed en retningspil for deres nøjagtighed. Der anvendes følgende koder for grundmateriale:

MI et måleblad, hvor målingen er indtastet

MD et måleblad, der er digitaliseret

RS digitalisering af et rammekort i målforhold 1:500 til 1:2000

RL digitalisering af et rammekort i målforhold >1:2000

SK digitalisering af et skelkort eller en konstruktion

MK digitalisering af et økort.

En nærmere beskrivelse af oprindelsesoplysninger i matrikelkortdatabasen findes i Ajourføringsvejledningen til Det digitale Matrikelkort.

20.5. Historiske analoge matrikelkort.

Uden for Sønderjylland forelå følgende hovedtyper af analoge matrikelkort:

1) Økort. Hvert kort omfatter et ejerlav eller en del af et ejerlav. Ejerlavet blev opmålt som en selvstændig enhed uden opmålingsmæssig forbindelse med tilgrænsende ejerlav. Kortene blev udarbejdet i første fjerdedel af 1800-tallet i målforhold 1:4000. Økort over købstædernes bygrunde blev opmålt i årene 1863-75 og fremstillet i målforhold 1:800. Økortene blev således fremstillet på grundlag af ældre og ikke særlig nøjagtige målinger, der ikke var knyttet til et referencenet. I 1930´erne begyndte man at indlægge fikspunkter koordineret i System34 på kortene. Dette skete i forbindelse med indlægning af skel, der var indmålt i forhold til fikspunkterne.

2) Nymålte rammekort. Målforholdet er som regel 1:2000. Kortene blev bygget op på det fælles referencenet (System34), og fikspunkter og skelpunkter med koordinater i System34 eller med tilknytning til System34 blev brugt som udgangspunkt for opbygningen. Kortene blev fra 1930´erne fremstillet i samarbejde med kommuner og praktiserende landinspektører, først ud fra terrestriske nymålinger og senere ud fra fotogrammetriske nymålinger. Den matrikulære situation blev berigtiget i forbindelse med kortets fremstilling. Resultatet blev således et meget nøjagtigt kortværk, hvor referencenettet er vist i form af et kvadratnet.

3) Rammekort uden nymåling. Målforholdet er normalt 1:4000, men kan i byområder være 1:2000, eventuelt 1:1000. Frem til omlægningen af matrikelkortet til digital form fremstillede Kort- og Matrikelstyrelsen rammekort uden nymålingssamarbejde. Kortene blev opbygget ved hjælp af matrikelarkivets oplysninger, d.v.s. fikspunkter, vejmålinger, udstykningsmålinger og originale matrikelkort m.v., eventuelt suppleret med støtte i kort, der viser forholdene på stedet. De sidstnævnte kort blev brugt i kortopbygningen til orientering af skel m.v., der ikke er direkte eller indirekte knyttet til System34. Kortenes nøjagtighed er således en mellemting mellem rammekort og økort.

I Sønderjylland forelå de analoge matrikelkort som økort med parcelnumre, men uden matr.nre.

4) Det sønderjyske matrikelkort har haft flere navne. Det originale kortværk, der blev fremstillet ved den preussiske matrikulering i slutningen af 1800-tallet, kaldes urkortet. Det indeholder informationer om alle parcelgrænser og de tilhørende parcelnumre, veje og stier, bygninger med gård og have, arten af parcelgrænser, angivet med signaturer for hegn, diger, jordvolde, grøfter o.lign. Endvidere indeholder det kvadratnetkryds i Ostenfeld-systemet med tilhørende fikspunkter og linienetspunkter samt oplysninger om skelpunkter, der er afmærket, ofte i form af udflyttet afmærkning. Det sønderjyske matrikelkort, som også kaldes parcelkortet, blev konstrueret på grundlag af en systematisk opmåling af ca. 90 % af Sønderjylland. For de sidste 10 % blev ældre kortmateriale fra de såkaldte kongeriske enklaver og fra udskiftningsområder anvendt.

20.6. Forbedringer af matrikelkortet.

Matriklens oplysninger forbedres løbende, både med hensyn til matrikelregistrets oplysninger om arealstørrelser, jf. afsnit 21.3., og matrikelkortets oplysninger om skellenes geografiske beliggenhed. Arealberegningen og indlægning på matrikelkortet af nye skel sker i stigende omfang på grundlag af målinger, der er knyttet til fikspunktnettet.

Med det digitale matrikelkort er det blevet muligt at udnytte dynamikken i kortet til løbende forbedringer, f.eks. i forbindelse med den matrikulære sagsbehandling. På grundlag af skelmålingen i de enkelte sager, foretages der lokale forbedringer af kortet ved korttilpasning eller kortopretning.

Ved korttilpasning foretages en udokumenteret grafisk tilretning af skelbilledet i matrikelkortet, således at det eksisterende skelbillede forbindes med de nye skel. Korttilpasning bør kun foretages for punkter i umiddelbar nærhed af den nye skelmåling.

Ved kortopretning oprettes skelbilledet i matrikelkortet i et område omkring landinspektørens skelmåling. Kortopretning kan foretages på grundlag af dokumentation i form af måling i sagen eller ved henvisning til måling i tidligere sager. Endelig kan kortopretning finde sted ved affin transformation med restfejlfordeling. Ved kortopretning kan ortofoto, tekniske kort eller TOP10DK også benyttes.

I begge tilfælde er der tale om tekniske ændringer, som matrikelmyndigheden kan foretage uden ejernes samtykke, fordi ændringerne ikke indebærer nogen ændring af de berørte ejendommes retlige forhold. Der er udelukkende tale om, at matrikelmyndigheden anvender de foreliggende oplysninger til hensigtsmæssige forbedringer af matrikelkortet til gavn for den bredere anvendelse af matrikelkortet, som teknologien har givet mulighed for.

21. Arealberegninger.

21.1. Generelle regler.

Matriklen indeholder oplysning om arealstørrelsen for alle matr.nre., og for udskilte offentlige vejarealer. Desuden er arealet af privat fællesvej på et matr.nr. ofte registreret. Hvis et matr.nr. er fredskovsbelagt, er størrelsen af fredskovsarealet registreret i matriklen i forbindelse med Skov- og Naturstyrelsens fredskovsnotering. Noteringen blev gennemført i perioden 1990 - 1999.

Hvis et matr.nr. er delvis belagt med strandbeskyttelse eller klitfredning, registreres størrelsen af det beskyttede eller det fredede areal i matriklen i forbindelse med liniernes ikrafttræden i de enkelte amter. Miljø- og Energiministeriet udsteder bekendtgørelse herom. Ved udgangen af 2000 var strandbeskyttelseslinien i henhold til naturbeskyttelseslovens § 15 trådt i kraft i Bornholms, Roskilde og Københavns amter.

Arealangivelserne i matriklen er af meget forskellig kvalitet. Tidligere blev de fleste arealstørrelser beregnet på grundlag af matrikelkortet, men efterhånden som kravene til indmåling af nye skel blev skærpet, blev det muligt at beregne arealer på grundlag af konstruktion eller efter mål. Nøjagtigheden af matriklens arealangivelser er således løbende blevet forbedret. I byområder vil arealstørrelsen af matr.nre., der er fremkommet i nyere tid ved udstykning m.v., som regel være beregnet efter mål, medens arealstørrelsen af matr.nre. i landbrugsområder m.v. oftest er beregnet efter kortet.

Reglerne i kap. 14 i bekendtgørelsen om matrikulære arbejder har det formål at sikre, at matriklens arealangivelser til stadighed ajourføres i forbindelse med matrikulære forandringer, og at nøjagtigheden af arealangivelsen for et matr.nr. ikke forringes ved en ændring.

Det er desuden en hovedregel, at arealberegningen altid skal ske sådan, at det foreliggende materiale udnyttes bedst muligt. Beregningsmåden (k=kort, s=konstruktion, o=opmåling) angives i skematisk redegørelse, jf. bekendtgørelsens § 42.

Reglen i bekendtgørelsens § 32, stk. 1, er ikke udtryk for, at restarealer altid skal nyberegnes. Det vil i de fleste tilfælde være tilstrækkeligt, at restarealet af et matr.nr. beregnes ved at fratrække størrelsen af det eller de arealer, der fraskilles. Hvis et matr.nr. i tidens løb er forandret mange gange, kan der være opsummeret fejl på restarealet. Bekendtgørelsen indeholder derfor i § 32, stk. 3, bestemmelse om, at en ny beregning af restarealet skal foretages, når mere end halvdelen af et matr.nr. fraskilles.

I det digitale matrikelkort findes der i kortdatabasen koordinater til alle skelpunkter. Koordinater til skelpunkter, der er indlagt i databasen ved digitalisering fra det analoge matrikelkort, er i princippet ikke udtryk for en større punktnøjagtighed end den, hvormed punktet fremtræder på det analoge matrikelkort. Dog skete der ved fremstillingen af det digitale kort en udjævning af indkrympning samt en opretning af vridninger i kortet, som i de fleste tilfælde bevirker, at de digitaliserede skel får en rigtigere beliggenhed i kortet end hidtil. Sker arealberegningen på grundlag af koordinater i den digitale kortdatabase angives, at arealet er beregnet efter kortet (k).

Bekendtgørelsens § 32, stk. 4, vedrører beregning af arealet for et matr.nr., der har skel i en sø eller et vandløb. Der henvises til bekendtgørelsens § 28, stk. 4, og afsnit 17.3. i vejledningen.

Bekendtgørelsens § 32, stk. 5, vedrører tilfælde, hvor der ved en matrikulær forandring opstår et særskilt beliggende areal af et matr.nr. (en lod), eller hvor et allerede eksisterende særskilt beliggende areal af et matr.nr. ændres. I disse tilfælde skal arealet beregnes. Det fremgår af vejledningens afsnit 16.2.4.1., at det pågældende areal normalt vil få tildelt selvstændigt matr.nr. i forbindelse med registreringen af den matrikulære forandring i matriklen.

En nøjagtig arealberegning er af størst betydning for ejendomme, der har en høj grundværdi. Dette er baggrunden for kravet i bekendtgørelsens § 32, stk. 6, om, at arealberegningen for visse ejendomme og arealer skal ske på grundlag af opmåling. Kravet medfører, at der skal ske fuldstændig opmåling i den udstrækning, skellene ikke tidligere er fastlagt ved mål.

Kort- og Matrikelstyrelsen kan fravige reglerne om arealberegning. Det er vanskeligt at udtrykke generelt, i hvilke situationer en fravigelse kan forventes, og landinspektøren bør derfor i givet fald rette henvendelse til Kort- og Matrikelstyrelsen. Spørgsmålet vil ofte bero på, om det pågældende krav giver anledning til en klart uforholdsmæssig arbejdsindsats i forhold til sagens øvrige omfang. Dette kan f.eks. være tilfældet i relation til kravet i bekendtgørelsens § 32, stk. 5, om beregning af et særskilt beliggende areal af et matr.nr. under restejendommen.

Bekendtgørelsens § 32, stk. 7, vedrører tilfælde, hvor et fredskovspligtigt areal af et matr.nr. eller et areal, der er pålagt strandbeskyttelse eller klitfredning, ændres ved en matrikulær forandring. I disse tilfælde skal det pågældende areal korrigeres eller nyberegnes afhængigt af nøjagtigheden af arealangivelsen i matriklen, jf. afsnit 21.2.

21.2. Specielle regler.

Arealet af matr.nre., der har skel i et vandløb eller i en sø, skal beregnes til den fastlagte grænse, jf. bekendtgørelsens § 32, stk. 4. Når den fastlagte grænse er en vandløbskant, og vandløbsareal derfor ikke indgår i det beregnede areal, anføres der ved matrikelnummerets areal: "ekskl. vandløb". Hvis vandløbets areal indgår i matrikelnummerets areal, anføres der: "inkl. vandløb". Hvis det halve vandløbsareal er beregnet, kan det anføres. Det skal i så fald fremgå, at det er medregnet i matrikelnummerets areal (... m², heraf vandløb ... m²). Tilsvarende gælder for søarealer.

Flytning af skel eller grænser for veje og vandløb på matrikelkortet (uden for Sønderjylland) behøver ikke altid at medføre en tilsvarende arealforandring for de tilgrænsende matr.nre., idet disse arealer allerede kan være beregnet til den grænse, som nu søges optaget på matrikelkortet. De berørte matrikelnumre må i sådanne tilfælde anføres med arealændring "0" i den skematiske redegørelse, og der må i redegørelsen gives forklaring om forholdet. Nærmere forklaring må også gives i andre tilfælde, hvor den anførte arealforandring ikke svarer til flytning af skel eller grænser på matrikelkortet.

Det er en følge af bekendtgørelsens § 32, stk. 1, at størrelsen af de arealer, der i matriklen skal fragå eller tilgå de enkelte matr.nre. i forbindelse med udskillelse af offentlig vej, skal beregnes. For hvert matr.nr. beregnes størrelsen af arealer, der afgives til vej, modtages fra udskilt offentlig vej, afgives til andet matr.nr. og modtages fra andet matr.nr. Tilsvarende gælder i sager om arealoverførsel i forbindelse med andre strækningsanlæg, regulering af vandløb og lign. Der henvises til vejledningens afsnit 25.7.

Der skal foretages arealberegning, når et fredskovspligtigt areal, der udgør en del af et matr.nr., ændres ved en matrikulær forandring, herunder ved pålæg eller ophævelse af fredskovspligt i forbindelse med sagen. De fleste arealangivelser for fredskovspligtigt areal vil stamme fra Skov- og Naturstyrelsens fredskovsnotering. Arealerne er beregnet ud fra digitale kort af en nøjagtighed svarende til 4 cm-kort. Medmindre et bedre beregningsgrundlag er tilvejebragt i den matrikulære sag, kan ændring af fredskovsarealer beregnes på tilsvarende måde.

Der skal også foretages arealberegning, når et areal, der er pålagt strandbeskyttelse eller klitfredning, ændres ved en matrikulær forandring. Disse arealer er beregnet på grundlag af det digitale matrikelkort. Det ændrede areal skal derfor også beregnes på dette grundlag, medmindre der er tilvejebragt et bedre beregningsgrundlag.

Arealet af privat fællesvej på et matr.nr. skal ændres i overensstemmelse med ændringer af vejen på matrikelkortet. Arealet af nyudlagt vej skal ligeledes beregnes. Dette fremgår af bekendtgørelsens § 33, stk. 1. Reglerne gælder også for private fællesstier.

Når arealet af en vej, der er optaget på matrikelkortet, ikke beregnes på grundlag af vejens faktiske grænser på stedet, jf. § 33, stk. 2, skal arealet beregnes med den bredde, hvormed vejen er optaget på matrikelkortet og beregnet ved matrikuleringen.

Veje, der ved matrikuleringen i 1844 blev optaget på matrikelkortet, er efter reglerne for matrikuleringsarbejdet (der bl.a. ikke vedrørte Sønderjylland) betegnet som markvej, byvej, landevej eller hovedlandevej. Vejenes arealer er, uanset den faktiske bredde i marken, i almindelighed beregnet med følgende bredder: markvej 6 alen (3,77 m), byvej 12 alen (7,53 m), landevej 22 alen (13,81 m) og hovedlandevej 30 alen (18,83 m). Der henvises til matrikelinstruktionen af 14. juni 1806 med tillæg af 31. marts 1807. Hvis en sådan ældre vej beregnes med en bredde, der afviger fra den tidligere benyttede, må der gives nærmere oplysning om forholdet.

Med henblik på at få alle private fællesvejes arealer registreret i matriklen, bør landinspektøren i matrikulære sager beregne vejarealer på de matr.nre., der indgår i sagen.

21.3. Indberetning af arealforbedringer.

Ifølge bekendtgørelsens § 34, stk. 1 og 2, skal landinspektøren give indberetning til Kort- og Matrikelstyrelsen, når der er foretaget en arealberegning, der er nøjagtigere end matriklens arealangivelse. Indberetningspligten gælder for hele matr.nre. og for særskilt beliggende dele af matr.nre. Desuden gælder pligten såvel arealberegning, der sker i forbindelse med en matrikulær sag, som arealberegning, der ligger til grund for landinspektørerklæring om arealets størrelse (arealattest). Når der er tale om arealer, der er beregnet på grundlag af matrikelkortet, skal arealet kun indberettes, hvis afvigelsen mellem matriklens areal og det nyberegnede areal overstiger 2 % af matriklens areal. Årsagen hertil er, at det ikke er hensigtsmæssigt at foretage rettelser i matrikel, tingbog og ESR, når der er tale om mindre ændringer, og beregningen fortsat er foretaget på grundlag af matrikelkortet.

Af samme årsag vil der ikke altid blive foretaget rettelser af matriklens arealer på grundlag af en beregning ud fra koordinater i den digitale matrikelkortdatabase. Sådanne ændringer vil normalt kun ske i forbindelse med matrikulære forandringer.

Ved indberetning af arealforbedringer til Kort- og Matrikelstyrelsen skal der foreligge kopi af det materiale, der har dannet grundlag for beregningen, f.eks. kort, konstruktion eller måleblad. Når indberetningen sker i forbindelse med en matrikulær sag, følger dette normalt af bekendtgørelsens regler om ændringskort og måleblad. Kun i de tilfælde, hvor arealberegningen er sket efter en konstruktion, der ikke fremgår af målebladet, eller hvor indberetning sker uden forbindelse med en matrikulær sag, har reglen i bekendtgørelsens § 34, stk. 3, selvstændig betydning.

22. Dokumenters materiale og format m.v.

22.1. Indledning.

Internettet, det digitale matrikelkort og edb-matrikelregisteret m.v. giver mulighed for at kommunikere elektronisk i forbindelse med den matrikulære sagsbehandling, samt mulighed for at etablere nye samarbejdsformer mellem landinspektører, Kort- og Matrikelstyrelsen og andre offentlige myndigheder.

Kort- og Matrikelstyrelsen har i de senere år arbejdet med indførelse af elektronisk dokumenthåndtering, elektronisk kommunikation og elektronisk arkivering. På baggrund af denne udvikling blev der i 1997 fastsat bestemmelser i bekendtgørelsen om, at visse matrikulære sagsdokumenter skulle indsendes på elektronisk form. Styrelsen har endvidere i et samarbejde med Praktiserende Landinspektørers Forening og kommunale medarbejdere udviklet et Matrikulært Informations og Ajourføringssystem, der kaldes MIA. I første fase er formålet med MIA at gøre ajourførte matrikulære data i form af register- og kortoplysninger tilgængelige for landinspektørerne over internettet samt at bringe registreringsdokumenterne på elektronisk form, således at disse dokumenter kan kommunikeres, dannes og udskrives efter behov. Ved udtrykket "registreringsdokumenter" forstås her sagsomslag, opmålingsdokumenter, kort og skematisk redegørelse. Det er disse dokumenter, der angiver, hvad der sker i sagen, hvorledes skel m.v. er fastlagt, og hvad der ønskes registreret i matriklen. MIA er i begyndelsen af 2001 ved at blive testet hos enkelte landinspektører, kommuner og Kort- og Matrikelstyrelsen.

Elektroniske dokumenter kan ikke erstatte den analoge dokumentation, før der er indført bestemmelser om anvendelse af digital signatur. Der vil i de nærmeste år fortsat være analoge registreringsdokumenter og andre analoge dokumenter i de matrikulære sager. For så vidt angår form og formater for elektroniske dokumenter i MIA vil bestemmelser herom blive fastsat i en særskilt vejledning.

Med hensyn til materialer og formater af dokumenter gælder fælles regler for forskellige arter af dokumenter. Desuden gælder særlige regler med hensyn til de registreringsdokumenter, som landinspektøren skal udarbejde i en matrikulær sag. Det er derfor vigtigt, at dokumenterne udarbejdes på holdbart materiale og i en ensartet form. Bekendtgørelsens § 35 indeholder bl.a. regler af denne art.

22.2. Analoge dokumenter.

22.2.1. Materialer og formater.

Til erklæringer, attester og skematisk redegørelse benyttes papir á 80g/m² i standardformat A4, til skematisk redegørelse eventuelt i dobbelt A4.

Til sagsomslag skal benyttes det til statstjenesten autoriserede papir med betegnelsen "Arkiv II" i standardformat dobbelt A4.

Til ændringskort skal benyttes papir á 80 g/m² eller transparent målfast, dobbelt mat, arkivbestandigt tegneplast med en tykkelse mellem 0,07 mm og 0,10 mm.

Kort skal være i standardformat A4 (21,0 cm x 29,7 cm) eller mangefold deraf, dog ikke større end A1 (59,4 cm x 84,1 cm). Kort af tegneplast i større format end A3 (29,7 cm x 42,0 cm) må ikke foldes, men skal indsendes i rulle.

Til måleblade skal anvendes transparent målfast dobbelt mat, arkivbestandigt tegneplast med en tykkelse mellem 0,07 mm og 0,10 mm. Målebladet skal være i de standardformater, der gælder for kort, eller i formaterne 29,7 cm i højden og 39, 57, 75, 93, 111 eller 129 cm i bredden. Bredden 129 cm må dog kun benyttes i sager om udskillelse af offentlig vej, og da kun hvis en fløj på 18 cm hovedsagelig anvendes til angivelse af den koordinatliste, der hører til målebladet. Måleblade i format A3 og i format 29,7 cm x 39 cm, skal være foldet ved sagens indsendelse. Måleblade i større formater må ikke foldes, men skal indsendes i rulle.

Der gælder ingen særlige krav til fikspunktskitsers materiale, jf. afsnit 23.2.

22.2.2. Streg og skrift.

På kort, måleblade og fikspunktskitser skal streg og skrift være holdbar og egnet til reproduktion. Dansk Standard bør anvendes. På ændringskort bør anvendes standardskrift DS 23.3.

Nordretning skal angives, og tegningen bør så vidt muligt være orienteret mod nord.

På kort og måleblade skal målforholdet fremgå. Tegninger i forskellige målforhold på samme kort eller måleblad bør være adskilt ved en stiplet, kraftig linie (stregpriklinie).

22.2.3. Titel m.v.

På kort og måleblade skal der være en titel, som angiver ejerlavsbetegnelsen for det område, der er vist. Navn på kommune og amt kan ligeledes anføres. På ændringskort anbringes titlen i kortets nederste venstre hjørne, og det angives, hvilket eller hvilke matr.nre. kortet omfatter. Omfatter kortet kun en del af et matr.nr., angives dette. Det angives endvidere, hvornår og i hvilken anledning kortet er udfærdiget (f.eks. i anledning af udstykning). På måleblade angives, hvornår opmålingen har fundet sted.

22.2.4. Underskrift og dato.

Alle erklæringer, attester, redegørelser, beregninger, koordinatlister o.s.v. må være underskrevet og dateret.

Kravet i bekendtgørelsens § 35, stk. 4, om underskrift fra en landinspektør med beskikkelse gælder de i afsnit 22.1. nævnte registreringsdokumenter. Kravet er en følge af, at praktiserende landinspektører og deres assistenter med landinspektørbeskikkelse har eneret til at udføre matrikulære arbejder og dermed naturligvis også ansvaret for arbejdernes rette udførelse.

I tilfælde, hvor bekendtgørelsen indeholder regler om erklæring fra landinspektøren, kræves også, at det er en landinspektør med beskikkelse, der underskriver.

22.3. Elektroniske dokumenter.

Bekendtgørelsen indeholder krav om, at enkelte dokumenter skal indsendes på digital form samtidig med indsendelsen af den analoge sag. Det gælder for sager, hvor der skal foreligge

1) et måleblad og en koordinatliste, jf. § 36, stk. 2,

2) en koordinatberegning, som omfatter nye fikspunkter, jf. § 38, stk. 1, eller

3) et ændringskort og et indlægningskort, jf. § 39, stk. 1.

For så vidt angår form og formater, der er godkendt af Kort- og Matrikelstyrelsen, henvises til Ajourføringsvejledningen til Det digitale Matrikelkort af 6. september 1999, afsnit 4.2., 6.2.11. og 6.3.12.

22.4. Supplerende oplysninger.

Landinspektøren kan anføre supplerende oplysninger på sagsomslaget eller på skematisk redegørelse. Der kan f.eks. være tale om oplysning om særlige forhold til forklaring af sagens sammenhæng eller om begrundelse for, at en ny samlet fast ejendom skal være fritaget for afgift efter reglerne i udstykningsafgiftslovens § 1, stk. 2, jf. vejledningen om matrikulære afgifter og gebyrer m.v.

Oplysning om antallet af bilag i en sag anføres på sagsomslaget. Hvis et eller flere bilag indsendes i rulle, angives dette.

23. Opmålingsdokumenter.

23.1. Måleblad.

Kravene vedrørende indmåling af skel i matrikulære sager findes i bekendtgørelsens §§ 28 og 29. Når der gælder krav om indmåling, skal der ifølge bekendtgørelsens § 36, stk. 1, altid foreligge et måleblad i sagen. Regler om målebladets materiale og format m.v. findes i bekendtgørelsens § 35 og i vejledningens afsnit 22.

Det er kun ganske få matrikulære sager, der kan gennemføres uden måling og dermed uden udarbejdelse af måleblad. Som eksempler kan nævnes udstykning eller arealoverførsel, hvor et helt matr.nr. eller en særskilt beliggende del af et matr.nr. frakilles en ejendom. Det er her yderligere en forudsætning, at matrikelkortet stemmer med forholdene på stedet, således at der ikke skal foretages ejendomsberigtigelse eller tekniske ændringer i matriklen, som nødvendiggør, at ændringerne vises på et måleblad. Der henvises i denne forbindelse til vejledningens afsnit 7.2.3. om undersøgelse af bestående skel i forbindelse med udstykning m.v. Ved fraskillelse af en ideel andel i en fælleslod fra en samlet fast ejendom er der heller ikke tale om indmåling.

Målebladet skal vise et billede af de skel, der ønskes registreret, andre skel, hvortil målingen er knyttet, samt faste terrængenstande, der skal indmåles, jf. nedenfor.

Det er de mål, der er taget på stedet, der skal omregnes til systemkoordinater og anføres dels i en analog koordinatliste på målebladet eller i et særskilt bilag, dels i en digital koordinatfil, jf. § 36, stk. 2. Derimod bør der ikke anføres mål eller koordinater, der er ændret med det formål at indpasse målingen i et allerede etableret system, hvori der er spændinger eller unøjagtigheder fra ældre målinger.

Kravet i bekendtgørelsens § 36, stk. 3, er knyttet sammen med reglerne i §§ 27 og 28 om afmærkning og indmåling af skel. Dette medfører, at ikke alene mål til skelpunkter, herunder mellempunkter, men også mål til fikspunkter, bygninger, hegn og andre terrængenstande af varig karakter nær det skel, som indmåles, skal angives på målebladet, og at den foretagne afmærkning ligeledes skal angives.

Det fremgår videre af bekendtgørelsens § 36, stk. 3, at koordinatlisten og evt. målene samt den foretagne afmærkning, skal angives på en tydelig og systematisk måde. For at dette krav kan anses for opfyldt, vil det i almindelighed være nødvendigt, at yderligere følgende oplysninger er angivet:

1) indlægningsmål (angives i en klamme),

2) overførte mål fra en sag, der tidligere er registreret i matriklen (markeres som "gl. mål"),

3) anvendte numre til målsatte punkter (herunder fikspunktnumre og hjælpepunktnumre),

4) skelmærkers art, herunder om der er tale om ældre skelafmærkning (markeres f.eks. med "gl. B"),

5) numre på delarealer, jf. bekendtgørelsens § 39, stk. 5,

6) kvadratnet,

7) vejbredder og

8) krumningsradier.

Den særlige angivelse af indlægningsmål i klamme og af overførte mål som "gl. mål" tjener til oplysning for Kort- og Matrikelstyrelsen, så styrelsen ikke stiller krav om afmærkning efter bekendtgørelsens § 27, stk. 2.

Hvis anbringelsen af skelmærker er tilladt udskudt, er det en forudsætning, at det er angivet på målebladet, hvordan skelafmærkningen vil ske, jf. vejledningens afsnit 17.2.1.

Reglen i bekendtgørelsens § 36, stk. 5, sigter især på private fællesveje og -stier, men omfatter også offentlige vejarealer, der ikke er udskilt i matriklen. For offentlige veje anføres vejkategori (kommunevej, landevej, hovedlandevej). Er en offentlig vej udskilt, skal skellene vises på målebladet. I øvrigt kan der på målebladet anføres topografiske oplysninger, f.eks. veje, der ikke medtages på matrikelkortet, vandløb, vandhuller, skrænter, bevoksning m.v.

På målebladet angives koordinater i en nummersorteret liste. Koordinater til punkter, der kun danner udgangssigte, markeres med særlig signatur (f.eks. udgs). Er antallet af koordinater stort, kan de i stedet anføres i en særskilt, sorteret liste. Der må i så fald være en gensidig, entydig henvisning mellem måleblad og koordinatliste. Koordinatlisten bør kun omfatte punkter, der vedrører det tilhørende måleblad. Er der flere måleblade i en sag, kan der leveres en samlet koordinatliste til disse.

Koordinatfiler skal indsendes i form og formater som angivet i afsnit 4.2. i Ajourføringsvejledningen til Det digitale Matrikelkort.

Bekendtgørelsen fastsætter ikke krav om, at målebladskonstruktionen skal være udført i et bestemt målforhold. Det er landinspektørens opgave at vælge et egnet målforhold til den konkrete opgave, så kravet i bekendtgørelsens § 36, stk. 4, om tydelighed og læsbarhed opfyldes.

Det vil normalt være hensigtsmæssigt at vælge målforholdet 1:1000 eller derover, når

  1. arealet af en ejendom skal beregnes efter mål, jf. bekendtgørelsens § 32, stk. 6, eller
  2. en samlet vejstrækning udskilles som offentlig vej.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 35, stk. 2, at det valgte målforhold skal fremgå af målebladet. Desuden angives det, hvornår opmålingen har fundet sted, jf. afsnit 22.2.3., sidste pkt.

Opmærksomheden henledes på, at kravet om, at måleblade skal leveres i bestemte formater, jf. bekendtgørelsens § 35, stk. 1, og afsnit 22.2.1., skal overholdes.

23.2. Fikspunktskitse.

Når et nyt fikspunkt er etableret, skal der foreligge en fikspunktskitse.

I bekendtgørelsens § 37, 2. pkt., stilles krav om, at skitsen skal være udarbejdet på en blanket, hvis udformning er godkendt af Kort- og Matrikelstyrelsen. Blanketten findes som bilag 2. Der fremgår af blanketten, hvilke oplysninger der skal gives.

Skitseblanketten er i øvrigt udformet, så den giver plads til flere ønskede oplysninger, bl.a. for at muliggøre anvendelse også uden for den matrikulære sektor. Der er ingen særlige krav til blanketmateriale.

Blanketten har tre rubrikker. I rubrikken øverst til venstre skal anføres alle de foreskrevne oplysninger. Grovkoordinater skal dog kun anføres, når fikspunktet ikke er koordineret i System34. Rubrikken øverst til højre kan udfyldes helt eller delvis. Skitsetegningen med tilhørende mål, tekst m.v. er obligatorisk.

Skitsegruppe og afmærkningsgruppe skal udfyldes med talkoder som beskrevet i Rådet for Danmarks geografiske Referencenets "Brugervejledning".

Et MV-fikspunkt skal opfylde kravene for skitsegruppe 1, 2 eller 3 og for afmærkningsgruppe 1 eller 2.

Skitsegruppe 1:

  1. skitsen indeholder de originale observationer fra en polær måling i fikspunktet til mindst fire nærliggende bygningsdele eller anden tilsvarende måling,
  2. højden over terræn af støttepunkterne er anført, og
  3. målene i nr. 1 og 2 muliggør en genafsætning af punktet med den oprindelige placering.

Skitsegruppe 2:

Skitsen opfylder kravene i bekendtgørelsen.

Skitsegruppe 3(kun for elektromagnetiske sonder):

Skitsen indeholder mål til opsøgning af punktet indenfor 1 m. Målene kan evt. undværes, hvis skitsen er udformet i et fast større målforhold og omfatter tilstrækkeligt med oplysninger til, at punktet kan lokaliseres inden for 1 m. Hvis skitsemateriale/reproduktion ikke gør det muligt at gengive målforholdet godt nok til at overholde nævnte krav, skal der på skitsen være angivet mål, der gør det muligt at fastlægge målforholdet med fornøden nøjagtighed.

Der må ved denne skitsegruppe lægges speciel vægt på oplysning om nordretning, matrikelnummer, husnummer, vejnavn, kilometrering og lignende, jf. bekendtgørelsens § 37, sidste punktum.

Afmærkningsgruppe 1:

Fikspunktet er markeret med størst mulig stabilitet og defineret med størst mulig sikkerhed, således at den samlede usikkerhed skønnes at være mindre end 2 mm.

Afmærkningsgruppe 2:

Punktets afmærkning opfylder bekendtgørelsens krav.

Fikspunkters koordinater skal ikke påføres skitsen. De vil kun fremgå af fikspunktregisteret. Når der rekvireres en fikspunktskitse, vil der tillige blive leveret et koordinatudtræk fra fikspunktregisteret.

23.3. Koordinatberegning.

Når nye fikspunkter er etableret, skal der foreligge en koordinatberegning, jf. bekendtgørelsens § 38. I koordinatberegningen skal der som minimum beregnes koordinater til nye fikspunkter og hjælpepunkter. Koordinatberegningen skal indsendes på digital form. Fastlæggelse af de endelige koordinater foretages ved beregning i Kort- og Matrikelstyrelsen. Kort- og Matrikelstyrelsen kan vederlagsfrit udføre forlods koordinatberegning for landinspektøren til brug i matrikulære sager, som en såkaldt serviceberegning.

Koordinatberegningen bør udføres ved udjævning på grundlag af alle nye netobservationer, jf. bekendtgørelsens § 30, stk. 2. Koordinater til eksisterende GI- og MV-fikspunkter, der indgår i netmålingen, skal som hovedregel fastholdes. Hvis beregningen viser spændinger imod de eksisterende MV-fikspunkter anbefales det, at netmålingen indsendes til forlods beregning i Kort- og Matrikelstyrelsen som serviceberegning, se i øvrigt nedenfor om minirenovering.

Netobservationer (herunder GPS-vektorer), der fremgår af koordinatberegningen, registreres i Kort- og Matrikelstyrelsens observationsregister. Hvis en koordinatberegning indeholder målinger, der er indsendt i forbindelse med en tidligere sag, skal dette oplyses, så det undgås, at den samme observation registreres i observationsregisteret flere gange.

Observationsregisteret gør det muligt umiddelbart at foretage ny beregning af nettet i et større eller mindre område, når der foreligger et tilstrækkeligt antal nye observationer. Generelt vil påviste ændringer i koordinater til eksisterende MV-fikspunkter i størrelsesordenen 10 cm medføre, at der i Kort- og Matrikelstyrelsen vil blive gennemført en ny beregning af det aktuelle område, suppleret med observationer fra de tilgrænsende områder, en såkaldt minirenovering.

Hvis netberegningen sammenholdt med undersøgelser på lokaliteten sandsynliggør, at et fikspunkt er forskubbet (dvs. at beliggenheden ikke svarer til den oprindelige), skal dette forhold oplyses til Kort- og Matrikelstyrelsen, som ved kontrolberegningen vil knytte et hjælpepunktnummer til den aktuelle beliggenhed. Information om dette vil blive påført fikspunktskitsen i Kort- og Matrikelstyrelsens analoge arkiv.

Ved udtrykket "fejludtryk" i bekendtgørelsens § 38, stk. 3, nr. 3, forstås størrelser som

  1. punktmiddelfejl eller koordinatmiddelfejl, og
  2. middelfejlen på vægtenheden.

Koordinatberegning og udfærdigelse af koordinatliste bør udføres med anvendelse af officielle punktnumre. Officielle fikspunktnumre og hjælpepunktnumre rekvireres i Referencenetkontoret.

Vektorer fra GPS-processeringen, jf. § 38, stk. 4, må ikke være korrigeret for koordinatsystemets eventuelle deformation, hvorfor vektorerne skal være udtrykt i cartetiske koordinater (geocentriske koordinater) i EUREF89 (WGS84).

For såvel terrestriske beregninger som for GPS-beregninger, bør det anvendte udjævningsprogram specificeres, f.eks. ved navn, version, revisionsdato el.lign.

24. Kort.

24.1. Indledning.

Når der ønskes foretaget ændringer i matrikelkortet, skal der ifølge § 39, stk.1, i bekendtgørelsen om matrikulære arbejder foreligge et analogt ændringskort og et digitalt indlægningskort, der viser de ønskede forandringer. Det er dog ikke nødvendigt at udarbejde et indlægningskort, hvis den ønskede ændring udelukkende omfatter skel, der skal slettes i matrikelkortet som følge af inddragelse eller sammenlægning af matrikelnumre.

Matrikelkortet føres ajour i takt med de matrikulære forandringer, så kortet er ajourført, når meddelelse om en matrikulær forandring sendes fra Kort- og Matrikelstyrelsen til landinspektøren, tinglysningsdommeren og kommunalbestyrelsen m.fl.

Tidligere, da matrikelkortet var et analogt kortværk, skete ajourføringen af kortet ved en gennemprikning af de nye skelpunkter m.v., og ændringskortet skulle derfor være fremstillet på et transparent materiale på grundlag af en nøjagtig kopi af matrikelkortet. Efter omlægningen af matrikelkortet til et digitalt kortværk, sker ajourføringen af matrikelkortet på grundlag af et digitalt indlægningskort, der er udarbejdet på grundlag af dels skelmålingen på målebladet, dels et digitalt udtræk fra matrikelkortdatabasen. Indlægningskortet angiver således beliggenheden af skel m.v. på matrikelkortet, som det vil fremtræde, efter at kortet er ajourført med hensyn til de matrikulære forandringer og den korttilpasning eller kortopretning, som skelmålingen giver grundlag for at foretage i forbindelse med ajourføringen af matrikelkortet.

Formålet med ændringskortet er, at det skal give et tydeligt overblik over de matrikulære forandringer, der søges gennemført. Ændringskortet er endvidere til brug for de involverede parter og myndigheder ved vurderingen af de ejendomsretlige forandringer, som sagen vil medføre.

Med hensyn til materiale, format og udformning m.v. henvises til bekendtgørelsens § 35, vejledningens afsnit 22 og Ajourføringsvejledningen til Det digitale Matrikelkort.

24.2. Ændringskort.

Ændringskortet skal som omtalt i afsnit 22.2.1. fremstilles på papir eller på transparent materiale på grundlag af et udtræk af databasen for det gældende matrikelkort, eventuelt efter at der er foretaget korttilpasning eller kortopretning på grundlag af målingen i sagen. Ændringskortet skal normalt foreligge i 1:4000 eller større målforhold.

Ændringskortet skal omfatte de arealer, som forandringerne vedrører, samt tilgrænsende arealer i det omfang, det er nødvendigt for at angive de faste skelpunkter, som målingen omfatter. Hvis det samlede areal, der fraskilles et matr.nr., udgør over halvdelen af det hidtidige areal, skal hele matrikelnummeret medtages på kortet.

Nye skel og skel, der søges ændret ved ejendomsberigtigelse, skal indlægges på ændringskortet på grundlag af skelmålingen, jf. bekendtgørelsens § 39, stk. 2. Indlægningen skal ske under hensyntagen til såvel skelmålingens beliggenhed i forhold til referencenettet som skelmålingens beliggenhed i forhold til registrerede skelpunkter i området. Tidligere, da matrikelkortet var analogt, blev nye skel og ændrede skel også indlagt på ændringskortet på grundlag af skelmålingen, men det var i mange tilfælde nødvendigt på grund af indkrympning og andre unøjagtigheder i matrikelkortet at tilpasse de nye skelpunkters beliggenhed på kortet i forhold til eksisterende skelpunkter. Kun i de tilfælde, hvor det analoge matrikelkort var et rammekort, jf. afsnit 20.5, blev nye og ændrede skel indlagt i forhold til referencenettet.

Efter at matrikelkortet er blevet digitalt, er der mulighed for at ændre beliggenheden i kortet af eksisterende skelpunkter, således at både nye og eksisterende skelpunkter kan indlægges i overensstemmelse med skelmålingen. Derfor er der i bekendtgørelsens § 39, stk. 3, fastsat bestemmelser om, at en skelmåling, der er knyttet til referencenettet, skal indlægges på ændringskortet og på indlægningskortet i forhold til referencenettet. Bestemmelserne tager sigte på en løbende forbedring af matrikelkortet, således at beliggenheden på matrikelkortet af de skel, der er omfattet af skelmålingen, forbedres i forhold til referencenettet eller i forhold til eventuelle indmålte bygninger, og således at matrikelkortet bliver bedre egnet til sammenstilling med andre digitale kortværker.

Det kan dog forekomme, at der i matrikelkortet fortsat er lokale unøjagtigheder, som gør det vanskeligt eller meget ressourcekrævende i forhold til omfanget af den matrikulære sag at indlægge skelmålingen direkte i forhold til referencenettet, jf. § 39, stk. 4. I sådanne tilfælde kan nye og ændrede skel indlægges i ændringskortet og indlægningskortet i forhold til nærliggende indmålte skelpunkter.

De ændringer, der ønskes registreret på matrikelkortet, skal fremgå tydeligt af ændringskortet, jf. § 39, stk. 5.

Det er af stor betydning, at et areal, der er en del af et matr.nr., er entydigt identificeret under hele sagens forløb. Dette gælder navnlig ved udstykning og arealoverførsel. Når sådan identifikation af et delareal ønskes, betegnes arealet med et arabertal, jf. bekendtgørelsens § 39, stk. 5. Alle delarealer i en sag skal have forskellige numre. Der bør så vidt muligt anvendes en ubrudt nummerering fra nr. 1. Numre på delarealer i forbindelse med udstykning, matrikulering og arealoverførsel vil fremgå af Kort- og Matrikelstyrelsens meddelelse om den matrikulære forandring.

Delarealernes numre må ikke kunne forveksles med matr.nre. (stamnumre) eller andre tal på kortet og skal derfor placeres i en kreds. Kredsene placeres, så der bliver plads til, at Kort- og Matrikelstyrelsen i givet fald kan anføre nyt matr.nr. i arealet.

Hvis der sker nummerering af delarealer i andre tilfælde, f.eks. ved ejendomsberigtigelse eller tildeling af matr.nr. efter reglerne i bekendtgørelsens § 23, bør det ske efter de foran omtalte retningslinier.

Ændringskortet og dermed alle eksisterende oplysninger, eventuelt efter foretaget korttilpasning eller kortopretning, skal være fremstillet med sort streg eller skrift. Ændringer, der vedrører korttilpasning eller kortopretning, skal således ikke fremhæves specielt, men fremstår ved at sammenholde ændringskortet med det gældende matrikelkort. Alle de matrikulære forandringer skal, som det fremgår af bekendtgørelsens § 39, stk. 6, angives på ændringskortet med rød streg eller skrift. Det gælder f.eks. nye skel og skelpunkter, nye fikspunkter, nye veje, nye grænser for fredskov, strandbeskyttelse, klitfredning og forurenede grunde, overstregninger af skel m.v., der bortfalder, samt numre på delarealer og kredse om sådanne numre.

Nye knækpunkter i skel, herunder treskelspunkter, vises med kreds. Dette gælder dog ikke skelpunkter i vandløb. Mellempunkter i skellinier skal ikke vises på ændringskort.

Nye veje farvelægges som angivet i § 39, stk. 6. Veje, der bortfalder, slettes ved overstregning. Ved ændring af veje på matrikelkortet må ændringen så vidt muligt ske i et sådant omfang, at vejforbindelse på kortet ikke afbrydes.

Ved veje anføres oplysning om vejens art (hovedlandevej, landevej, kommunevej, privat fællesvej). Hvis vejen har et navn, anføres det. Bredden af nye private fællesveje angives i meter med to decimaler, medmindre vejen har varierende bredde.

Når et areal skal have adgang til en offentlig vej, der endnu ikke er optaget på matrikelkortet, tegnes vejen med tynde, punkterede linier. Det gælder dog ikke, hvor vejgrænsen falder sammen med skel. Der anføres oplysning om vejens art og om, at den endnu ikke er udskilt i matriklen. Vejarealet skal ikke farvelægges.

Skellinien for vandløb, der er indmålt ved midten af vandløbet, vises med normal skellinie. Hvis der er målt til den øverste skråning, jf. vejledningens afsnit 17.3., tegnes skellet i midten af vandløbet med enkelt svær stiplet linie.

Efter afslutningen af den landsdækkende fredskovsnotering omfatter matrikelkortets skovsignatur kun fredskov. Hvor det fredskovspligtige areal ikke følger skel, vil grænsen være vist med en signaturgrænse, der typisk er registreret med en kvalitet svarende til Kort- og Matrikelstyrelsens kort i målforhold 1:25.000 (4 cm kort). Nye eller ændrede fredskovsgrænser, jf. bekendtgørelsens § 39, stk. 7, indtegnes som minimum med denne nøjagtighed. Er der grundlag for en mere nøjagtig indlægning, bør dette dog udnyttes.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 39, stk. 8, at hovedpunkter i et fikspunktnet, som skelmålingen er knyttet til, skal angives på kortet med deres betegnelser. Reglen forudsætter, at punkterne falder inden for kortets område. Nye fikspunkter skal dog altid indlægges på ændringskortet. Som hovedpunkter forstås i denne forbindelse anvendte fikspunkter, herunder GI-punkter, samt hjælpepunkter, der anvendes ved indlægning af skel på ændringskortet.

Fikspunkter vises med dobbelte kredse. Dobbelte kredse anvendes ikke ved andre punkttyper.

24.3. Indlægningskort.

Forandringer, der skal foretages på matrikelkortet i forbindelse med en matrikulær sag, skal angives på et digitalt indlægningskort, jf. bekendtgørelsens § 39, stk. 1.

Ved udfærdigelsen af indlægningskortet tager landinspektøren stilling til, hvilke ændringer der skal ske i matrikelkortet som følge af den matrikulære sag. Indlægningskortet skal indeholde de nye skel og øvrige ændringer i matrikelkortet samt den korttilpasning eller kortopretning, som sagen giver anledning til. Indlægningskortet viser således matrikelkortets udvisende efter den aktuelle matrikulære sag.

Indlægningskortet skal fremstilles på grundlag af et udtræk fra det gældende matrikelkort, og det skal indsendes til Kort- og Matrikelstyrelsen i DSFL-format.

Der skal indsendes et indlægningskort, når der sker ændringer i matrikelkortet, medmindre der alene er tale om sletning af skel, veje m.v. Indlægningskortet skal omfatte alle koordinerede skelpunkter og skel. Skel eller skelkredse, der bortfalder, skal ikke vises på indlægningskortet, ligesom slettemarkeringer heller ikke skal medtages. Sletninger fremgår alene af ændringskortet.

Ved sammenlægning eller inddragelse kan der indsendes et indlægningskort, som omfatter de nye skellinier, som opstår, hvor et eller flere skelpunkter (mellempunkter) bortfalder. Desuden kan eventuelt medtages ændret matrikelnummerplacering.

Hvis et areal skal beregnes efter opmåling, jf. bekendtgørelsens § 32, skal alle skel og skelpunkter, der afgrænser arealet, medtages i indlægningskortet.

Indlægningskortet skal indeholde de skel og skelpunkter, der fremgår af målebladet, uanset om de stammer fra den aktuelle eller fra en tidligere skelmåling. Indlægningskortet skal endvidere indeholde de skellinier, skelkredse, veje m.v., der ændres som følge af korttilpasning eller kortopretning, herunder skellinier, hvor der sker koordinatændring til ét af liniens endepunkter.

Indlægningskortet kan enten være udformet som et simpelt indlægningskort eller som et fuldstændigt indlægningskort.

Simpelt indlægningskort.

Det simple indlægningskort er en simpel grafisk fil, som indeholder de skel, veje m.m., der dannes i den matrikulære sag, samt de forandringer i matrikelkortet, som sker i forbindelse med tilpasningen af matrikelkortet til målingen.

Elementerne i det simple indlægningskort skal ikke være tilknyttet de tilstandsdata, som findes i matrikelkortdatabasen, idet de tilknyttes ved ajourføringen i Kort- og Matrikelstyrelsen.

Med hensyn til indhold og format m.v. henvises til Ajourføringsvejledningen til Det digitale Matrikelkort.

Fuldstændigt indlægningskort.

Det fuldstændige indlægningskort erstatter matrikelkortets indhold inden for det område, som indlægningskortet omfatter. Der skal derfor til de enkelte elementer i indlægningskortet være tilknyttet tilstandsdata.

Det fuldstændige indlægningskort indeholder overordnet set en ændringspolygon (tidligere slettepolygon) og det ændrede skelbillede.

Ændringspolygonen er en omfangspolygon, der omslutter alle de elementer, der ændres i matrikelkortet som følge af de matrikulære ændringer eller ved korttilpasning eller kortopretning.

Det fuldstændige indlægningskort med det ændrede skelbillede skal udfærdiges således, at det kan erstatte data i matrikelkortet. Det skal derfor udfærdiges i overensstemmelse med kravene til matrikelkortet for så vidt angår objektkoder og tilstandsdata.

Med hensyn til indhold og format m.v. henvises til Ajourføringsvejledningen til Det digitale Matrikelkort.

24.4. Udstykningskort.

Udtrykket "udstykningskort" anvendes her som benævnelse for det kort, der skal forevises ved tinglysning af det første skøde på en ny ejendom, jf. bekendtgørelsen om udstykningskravet. Det fremgår således ikke af betegnelsen "udstykningskort", om ejendommen er fremkommet ved udstykning eller matrikulering.

Ifølge reglerne i den nævnte bekendtgørelse skal udstykningskortet være forsynet med erklæring fra en landinspektør med beskikkelse eller fra matrikelmyndigheden om, at det er i overensstemmelse med registreringen i matriklen.

Det fremgår af § 40, stk. 1, i bekendtgørelsen om matrikulære arbejder, at udstykningskortet skal udarbejdes i forbindelse med den pågældende udstyknings- eller matrikuleringssag.

Reglerne i bekendtgørelsens § 40, stk. 1, gælder dog kun, når et udstykningskort er nødvendigt ifølge bekendtgørelsen om udstykningskravet. Det er det ikke ved statslige ekspropriationer, jf. 37 i bekendtgørelse om tinglysning.

Udarbejdelsen af kortet m.v. er matrikulært arbejde, jf. udstykningslovens § 13, stk. 1, og § 29, stk. 2, nr. 2. Det vil således - med den nedenfor omtalte undtagelse - rent praktisk være en beskikket landinspektør i den pågældende landinspektørvirksomhed, der sørger for, at kortet påføres oplysning om den nye ejendoms matrikelbetegnelse, forsyner kortet med den omtalte erklæring og sørger for, at det sendes til rekvirenten eller dennes advokat sammen med meddelelsen fra Kort- og Matrikelstyrelsen om, at den nye ejendom er registreret i matriklen.

I Københavns og Frederiksberg kommuner fremstilles et udstykningskort (i København et målebrev) af matrikelmyndigheden, der også udfører de øvrige nævnte opgaver.

I tilfælde, hvor en ny ejendom opstår ved udstykning af areal fra flere samlede faste ejendomme (uden for København og Frederiksberg), gælder dog særlige regler. Som det fremgår af reglerne i § 11 i bekendtgørelsen om matrikulære arbejder, skal overdragelsesdokumenterne vedrørende de fraskilte arealer fremsendes af matrikelmyndigheden til tinglysningsdommeren sammen med meddelelsen om, at den nye ejendom er registreret i matriklen. Det er derfor en praktisk nødvendighed, at udstykningskortet i sådanne sager indsendes til Kort- og Matrikelstyrelsen sammen med sagens øvrige dokumenter. Der er i bekendtgørelsens § 40, stk. 2, fastsat regler om forholdet. Kort- og Matrikelstyrelsen påfører udstykningskortet oplysning om den nye ejendoms matr.nr. eller matr.nre. og erklæring om overensstemmelse med matrikelkortet.

I de tilfælde, hvor en ny ejendom opstår ved udstykning af areal fra flere samlede faste ejendomme, der alle tilhører samme ejer, og den nye ejendom ikke agtes overdraget, er det ikke nødvendigt at indsende udstykningskortet til Kort- og Matrikelstyrelsen. Hvis ejendommen efterfølgende skal overdrages, kan en landinspektør med beskikkelse udfærdige et udstykningskort til brug ved tinglysning af første skøde.

For at modvirke fejl med hensyn til identifikation af arealer indeholder Kort- og Matrikelstyrelsens meddelelse om registreringen af nye ejendomme foruden oplysning om de nye matr.nre. også oplysning om de numre, landinspektøren har anvendt til identifikation af delarealerne i den matrikulære sag.

Landinspektøren kan yderligere kontrollere, hvilket matr.nr. der er tildelt en ny ejendom ved mod betaling at rekvirere en kopi af matrikelkortet til levering sammen med meddelelsen om udstykningen eller matrikuleringen. På sagsomslaget er der en rubrik til afkrydsning, når sådant kort ønskes leveret. Landinspektøren kan eventuelt selv foretage opslag i WEB-Matriklen.

Reglerne i bekendtgørelsens § 35 gælder også udstykningskort.

24.5. Oversigtskort.

I sager om arealoverførsler mellem landbrugsejendomme (jordomlægning) skal der foreligge et oversigtskort, jf. § 41 i bekendtgørelsen om matrikulære arbejder.

I andre sager, hvor der sker mange arealforandringer, og hvor forandringerne vedrører flere ejendomme, kan det ligeledes være hensigtsmæssigt, at der foreligger et oversigtskort.

Til oversigtskort kan benyttes Kort- og Matrikelstyrelsens topografiske kort eller andet egnet kortmateriale. I sager om jordomlægning mellem landbrugsejendomme kan oversigtskortet være en kopi af det oversigtskort, der skal foreligge efter reglerne i bekendtgørelse nr. 629 af 26. juli 1999 om ansøgninger i henhold til landbrugsloven.

25. Skematisk redegørelse.

25.1. Indledning.

Når en matrikulær forandring ønskes registreret i matriklen, skal der ifølge § 42 i bekendtgørelsen om matrikulære arbejder foreligge en skematisk redegørelse. Redegørelsen skal angive de ønskede forandringer med hensyn til ejendomsforhold og arealstørrelser m.v. og skal udarbejdes på en blanket, hvis udformning er godkendt af Kort- og Matrikelstyrelsen, jf. bilag 3. Med hensyn til materiale, format og underskrift henvises til vejledningens afsnit 22.

I sager om udskillelse af offentlig vej ved arealoverførsel eller ejendomsberigtigelse og i sager om arealoverførsel i forbindelse med andre strækningsanlæg, regulering af vandløb og lign. kan redegørelsen leveres i form af en arealfortegnelse, hvor der alene er redegjort for arealforandringerne for de berørte matr.nre. Et eksempel på en arealfortegnelse er optaget som bilag 4. Der gælder samme regler for arealfortegnelsen som for skematisk redegørelse med hensyn til format og underskrift m.v.

Der kan anføres supplerende oplysninger på skematisk redegørelse, jf. afsnit 21.4.

25.2. Ejendomsforhold før forandring.

Redegørelsen indledes med angivelse af de ejendomme, herunder de matr.nre., der indgår i sagen. For hver ejendom angives ejerens navn og adresse, jf. bekendtgørelsens § 42, stk. 4, og det anføres, hvis matrikelnummeret alene eller i forening med andre matr.nre. udgør en landbrugsejendom.

For de matr.nre., der forandres, skal de registrerede udgangsoplysninger (matriklens oplysninger) med hensyn til arealer og beregningsgrundlag anføres. Endvidere skal eventuelle registrerede arealstørrelser for vej, vandløb, fredskov, strandbeskyttelse og klitfredning anføres. Herefter redegøres for de ønskede matrikulære forandringer.

25.3. Sagsarternes rækkefølge.

De matrikulære forandringer angives i skematisk redegørelse i en logisk og hensigtsmæssig rækkefølge. Følgende rækkefølge kan ofte anvendes:

1) Ejendomsberigtigelse som følge af hævdserhvervelse eller naturens kræfter.

2) Teknisk ændring (tildeling/inddragelse af matr.nr., ændring af skel, rettelse af fejl i matriklen, ny beregning af areal).

3) Sammenlægning (af ejendomme).

4) Udskillelse af offentlig vej ved ejendomsberigtigelse eller arealoverførsel.

5) Arealoverførsel i øvrigt.

6) Optagelse, slettelse eller ændring af privat fællesvej.

7) Udstykning/matrikulering.

25.4. Arealangivelser.

Redegørelsen skal for alle matr.nre., der forandres, indeholde oplysning om udgangsareal (matriklens areal), forøgelser eller formindskelser af arealet som følge af hver enkelt forandring (for hver sagsart) samt ændringer med hensyn til registreret fredskovsareal, areal indenfor strandbeskyttelseslinien eller klitfredningslinien, vejareal, vandløbs-, dige-, dæmningsareal el.lign. på matrikelnummeret, jf. § 42, stk. 3. Vej- og vandløbsarealer angives efter retningslinierne i vejledningens afsnit 21.2.

Arealet af et matr.nr. efter forandringerne skal anføres. Når et matr.nr. ændres ved arealoverførsel, ejendomsberigtigelse eller teknisk ændring og derefter udstykkes, bør arealet inden udstykningen angives. Derefter anføres de arealer, hvori matrikelnummeret opdeles ved udstykningen, herunder restarealet. For delarealer, der vil få tildelt eget matr.nr. ved sagens registrering i matriklen, anføres delarealets nummer. Nummerering af arealerne skal svare til nummereringen på ændringskortet, jf. bekendtgørelsens § 39, stk. 5.

Størrelsen af en særskilt beliggende del af et matr.nr., der fremkommer eller forandres, skal angives, jf. bekendtgørelsens § 32, stk. 5, og vejledningens afsnit 21.1.

Beregningsmåden for de anførte arealer skal oplyses. Følgende betegnelser anvendes:

1) k = beregnet efter matrikelkortet,

2) o = beregnet efter opmåling,

3) s = beregnet efter konstruktion.

Areal beregnet efter koordinater i det digitale matrikelkortsystem angives med beregningsmåde "k".

25.5. Fremtidig anvendelse.

For hver ejendom, der fremkommer ved udstykning eller matrikulering, for restejendomme og for areal, der overføres til en samlet fast ejendom ved arealoverførsel, skal der være oplysning om den anvendelse, der agtes gjort af ejendommen eller arealet, jf. bekendtgørelsens § 42, stk. 5.

Det skal oplyses, om ejendommen eller arealet skal bebygges. Hvis dette er tilfældet, skal der gives oplysning om bebyggelsens art og tilsigtede anvendelse. For bygninger til beboelse må oplyses, om de agtes anvendt til helårsbeboelse eller alene til sommer- og ferieophold. Skal bygningerne anvendes til helårsbeboelse, må det oplyses, om der er tale om parcelhusbebyggelse, tæt-lav bebyggelse eller etagebebyggelse. Tilsvarende oplysninger skal gives i tilfælde, hvor der allerede findes bygninger på det pågældende areal.

De foran omtalte oplysninger er til brug for de myndigheder, der i medfør af bestemmelserne i udstykningslovens § 20 skal have sagen forelagt, og for Kort- og Matrikelstyrelsens kontrol, jf. udstykningslovens § 24.

25.6. Ejendomsforhold efter forandring.

Efter angivelsen af nye ejendomme, der vil fremkomme ved udstykning eller matrikulering, afsluttes med en opstilling af nye ejendomme, der vil komme til at bestå af flere matr.nre., og af eksisterende samlede faste ejendomme, såfremt der sker ændring med hensyn til, hvilke matr.nre. ejendommene hver for sig består af.

Nye ejendomme skal tildeles ejendomsnummer i Det fælleskommunale Ejendomsdatasystem (ESR) i forbindelse med sagens forelæggelse for kommunalbestyrelsen efter reglerne i bekendtgørelse om udstykningskontrollen, eller inden sagens indsendes til Kort- og Matrikelstyrelsen, jf. bekendtgørelsens § 42, stk. 3, nr. 4. Ejendomsnummeret vil blive registreret i matriklen og medtaget i Kort- og Matrikelstyrelsens meddelelse til kommunalbestyrelsen m.fl. om registreringen af den nye ejendom i matriklen.

Ved matrikulære forandringer af landbrugsejendomme skal det oplyses, om landbrugspligten ønskes ophævet på et areal og om de berørte landbrugsejendomme efter de ønskede matrikulære forandringer fortsat vil være undergivet landbrugspligt, jf. bekendtgørelsens § 42, stk. 6.

Når en ønsket matrikulær forandring vedrører arealer, der er kortlagt som forurenede på vidensniveau 1 eller 2, jf. §§ 4 og 5 i jordforureningsloven, skal det oplyses, hvilke matr.nre. der vil være kortlagt som forurenet, efter at den matrikulære forandring har fundet sted, jf. bekendtgørelsens § 42, stk. 7.

25.7. Arealfortegnelse.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 42, stk. 8, at skematisk redegørelse i sager om udskillelse af offentlig vej og i lignende tilfælde kan udformes som en arealfortegnelse. Oplysninger som angivet i bekendtgørelsens § 42, stk. 4 og 5, kan da udelades.

Arealfortegnelsen kan opstilles som vist i bilag 4.

Der skal altid være anført udgangs- og slutareal for et matr.nr., der forandres.

Arealfortegnelsen skal desuden indeholde oplysning om størrelsen af de arealer, der i matriklen skal fragå eller tilgå de enkelte matr.nre., samt ved vejudskillelse størrelsen og beregningsgrundlaget for det samlede areal, der udskilles (angivet for hvert enkelt kommunevejsnummer). For hvert matr.nr. angives størrelsen af arealer, der udskilles som offentlig vej, modtages fra udskilt offentlig vej, afgives til andet matr.nr. og modtages fra andet matr.nr. Arealforandringernes art skal fremgå.

Vejledning nr. 23 af 28. februar 1991 om matrikulære arbejder bortfalder.

Kort- og Matrikelstyrelsen, den 18. april 2001

Peter Jakobsen

/Birgit Kristiansen


Bilag 1


Bilag 2

Fikspunktskitse

 


Bilag 3

Skematisk redegørelse

Landinspektørfirmaet:

Landinspektør j.nr.:

Skematisk redegørelse

Der sker ændringer for følgende ejerlav:

Hals By, Hals (600651), Hals Kommune, Nordjyllands Amt
Hou By, Hals (600652), Hals Kommune, Nordjyllands Amt

Anvendte forkortelser for beregningsmåde
k = efter kortet    s = efter konstruktion i større målforhold    o = efter opmåling

Areal m²

Kommunen skal her anføre ESR-numre til nye og til sammenlagte ejendomme

Ejerlav-
kode

Matr.-
nr.

Delnr. (lodantal)

Parternes navne og adresser
Arealernes anvendelse

Beregn.
måde

Ialt

Heraf vej

Heraf vandløb m.v.

Heraf fredskov

Heraf strand-
beskyttet

Heraf

klitfredet

600652

7bc

Lise Ravn

Ryesgade 33, 4

8000 Århus C.

Beliggenhed:

Strandvejen 114

9370 Hals

Sommerhus

s

1953

569

600652

7ad

Lise Ravn

Ryesgade 33, 4

8000 Århus C.

Beliggenhed:

Strandvejen 116

9370 Hals

Sommerhus

s

2509

250

600651

3k

Jens Hansen

Strandvejen 92

9370 Hals

Landbrugsejendom

k

46000

1260

600651

3t

k

4070

600652

6k

k

12150

45

7400

1200

62420

1305

7400

1200

Der sker følgende ændringer:

600651

3k

1

overføres ved ejendomberigtigelse til matr.nr. 7bc

o

48

0

600652

7ad

areal nyberegnes

o

2556

268

600652

7bc

2

overføres ved arealoverførsel til matr.nr. 7ad

o

254

30

600652

7ad

3

udstykkes

o

1250

0

Herefter udgør:

600652

7bc

Lise Ravn
til uændret anvendelse

o

1747

539

600652

7ad

Lise Ravn
til uændret anvendelse

o

1560

298

8174567890

600652

nyt nr.

Lise Ravn
agtes afhændet til sommerhusbebyggelse

o

1250

0

600651

3k

Jens Hansen
Landbrugsejendom

k

46152

1260

600651

3t

k

4070

600652

6k

k

12150

45

7400

1200

62372

1305

7400

1200

Den

Landinspektør


Bilag 4


Bilag 5

Stikordsregister

A

Adgangsforhold; se Veje, private, adgang

Adkomst;

fælleslodder 15.2., 15.3.

rådighedsattest 6.6., 8.6., 9.3., 11.3.2.1., 11.3.2.2., 11.3.3.,13.2.2., 13.2.3.1., 13.4.2.

undersøgelse i tingbogen 6.5.

utinglyst 11.3.2.5., 13.2.2.

ved berigtigelse mod søterritoriet 13.4.2.

ved berigtigelse mod vandløb og søer 13.4.1.

ved matrikulering 6.1.2., 10.2.

vej 8.3., 8.4.1., 8.4.2., 8.4.3., 8.4.4., 8.5.

Administrativ deling; 16.2.4.2.

Afgift; 9.1., 10.1., 10.3., 15.3., 22.4.

Afmærkning; se Skelafmærkning

Afmærkningsgruppe, fikspunkter; 23.2.

Afsætning af skel; se Skelafsætning

Ajourføringsvejledningen til Det digitale Matrikelkort; 20.4., 22.3., 23.1., 24.1., 24.3.

Aktieselskab, erklæring; 6.6.

Almene veje; 8.1., 8.2., 8.5.

Almindelige udstykninger; 9.2.

Amtsgrænse, ændring af; 11.1.

Analog koordinatliste; 23.1.

Analoge dokumenter; 22.2.

Analoge rammekort; 20.2.

Analogt ændringskort; 24.1., 24.2.

Andel i fælleslod; 5, 6.1.1., 15.

Anpartsselskab, erklæring; 6.6.

Ansvar; se Landinspektøren

Ansøgninger; 22.1., 22.4.

Anvendelse af parceller oplyses; 25.5.

Arbejderbolig; 4.3.

Arealattest; 16.4., 21.3.

Areal;

angivelse, matriklens 21.1., 21.3

attester 16.4., 21.3.

beregning, almindelige regler 21.1.

beregning for søer og vandløb 17.3., 21.1., 21.2.

beregning for udskillelse af offentlig vej 21.2.

beregning ved fredskov 21.2.

beregning ved strandbeskyttelse 21.2.

beregning ved klitfredning 21.2.

beregning ved vandløb 21.2.

beregningsmåde 21.2., 25.3.

berigtiges i matriklen 16.4.

forbedringer 21.3.

fortegnelse 25.1., 25.7., bilag 4

lodder 21.1.

restareal 21.1., 25.3.

veje 21.2.

Arealoverførsel;

generelt 11., 14.

samme ejer 11.3.3.

Artikelbogen; 16.2.2.

Artikelnumre; 16.2.2.

Autoriseret papir; 22.2.1.

B

Banestyrelsen; se Infrastrukturforvalter

Basispunkter; 19.2.3.

Bebyggelsesregulerende bestemmelser; 5.3.

Beregning;

af arealer, se Areal

af koordinater 23.3.

af net 19.3., 23.3.

Beregningsbredder ældre veje; 21.2.

Beregningsmåde, arealer; 21.2., 25.3.

Berigtigelse af matriklens areal; 16.4., 21.3.

Blanketter, godkendte; 22.

Boligfællesskabsloven; 5.3.

Bredareal; 7.2.1.

Brugsret; 5.1., 6.1.1., 16.2.5.

Brugsforhold; 16.2.4.2., 16.2.5.

Byggelovens § 10 A (lovkoordinering); 5.3.

Bygning på fremmed grund; 5.1.

Bygninger, måling; 23.1.

Bylav; 13.2.3.1.

Byvej; 8.2.

C

Cartetiske koordinater; 23.3.

D

Dansk Standard; 22.2.2.

Delarealer; 23.1.,24.2.,24.4., 25.3.

Delnummer, se Delarealer

Den Ledende Landinspektør; 7.3.2., 7.3.4.

Det fælleskommunale Ejendomsdatasystem;

5.2., 16.2.4.2., 25.6.

Det sønderjyske matrikelkort; 20.5.

Diger; 25.3.

Digitalt matrikelkort;

analog form 20.5., 24.1.

arealangivelser 25.3.

arealberegning 21.1.

indlægning 24.2., 24.3.

indmåling 17.3.

forbedringer 20.6.

nøjagtighed 20.3.

opbygning 20.2.

Digital koordinatfil; 23.1.

Digital signatur; 22.1.

Digitalt indlægningskort; 24.1., 24.2., 24.3.

Dispensation; 3.3., 6.2.

Dokumenter; 22.

DSB; se Infrastrukturforvalter

DSFL-format; 23.1., 24.3.

Dæmning; 25.3.

E

Ejendomsberigtigelse;

generelt 6.1.3., 7.2.2., 7.3.4., 11.1., 13.1.

grænsehævd 13.2.

Ejendomsdom; 13.2.3.1., 13.2.3.2.

Ejendomsgrænse;

bestående 7.1., 7.2.3., 7.3.1

mod søterritoriet 7.3.3.

ny 7.1., 7.2.

ved vandløb og søer 7.3.3.

Ejendomsnummer; 25.6.

Ejendomsstamregisteret; se Det fælleskommunale Ejendomsdatasystem

Ejerforhold; se Adkomst

Ejererklæringer; 6.6., 8.6., 16.4.

Ejerlavsbetegnelse; 16.2.1.

Ejerlejlighedsloven; 5.3.

Ejerskifte; 5.1., 6.1.1., 9.2., 11.1., 25.5.

Ekspropriation; 3.3., 9.1., 11.1., 14.

Elektromagnetisk sonde; 19.4.

Elektronisk arkivering; 22.1.

Elektronisk dokumenthåndtering; 22.1.

Elektronisk kommunikation; 22.1.

Elektroniske dokumenter; 22.3.

En samlet fast ejendom; 4.2.1., 6.1.1., 6.1.3.,15.1.

Erklæringer;

fra landinspektøren 5.3., 6.4., 8.4.2., 8.4.3., 8.4.4., 11.2.2., 13.2.4.

om ejendomsberigtigelse 13.2.

om skel, almindelige regler 7.2.2.

om skel ved udskillelse af offentlig vej 7.2.2.

papirets format og kvalitet 22.2.

EUREF89; 19.2.4.

F

Familieejendomme; 4.2.3.

Fejl i matriklen; 7.3.2., 7.3.4., 16.3.

Fejludtryk (koordinatberegning); 23.3.

Fikspunkter;

afmærkning 19.4.

angives på ændringskort 24.2.

angives på måleblad 23.1.

bygningshjørner kan anvendes 19.4.

nummerering 19.2.

registrering 19.

rekvisition af numre 19.2.2.

retablering 19.4., 23.2.

Fikspunktmærker;

indmåling 19.4.

godkendte mærker bilag 1

støttepunkter 19.4.

tabtgået 19.4.

Fikspunktnettet; 19.2.

Fikspunktnettet i Sønderjylland; 19.2.3.

Fikspunktregisteret; 19.1.

Fikspunktskitse; 19.4., 23.2., bilag 2

Fikspunkttilknytning; 18.2.

Foldning af kort; 22.2.1.

Fonde, erklæring; 6.6.

Forening, erklæring; 6.6.

Formater på kort; 22.2.1.

Formodningsregler; 7.3.3.

Forskudt skelafmærkning; 7.3.4., 17.2.1.

Forurenede jorder; 4.6.

Fraskillelse af andel i en fælleslod; 15.2., 23.1.

Frederiksberg; 3.1., 6.4., 8.2., 13.2.1., 13.2.4., 16.2.1., 24.4.

Fredskovsgrænse; 16.2.5.

Fredskovsnotering; 21.1., 21.2., 24.2.

Fredskovspligt; 4.4.1., 21.2.

Fri andel i fælleslod; 15.2.

Fuldmagt; 6.6.

Fuldstændigt indlægningskort; 24.3.

Fællesarealer; se Gadejord

Fælleslodder;

andeles fraskillelse 15.2., 23.1.

generelle forhold 5.1., 6.1.1., 15.

opdeling (udskiftning) 15.3.

Fællesstier, private; se Veje, private

Fællesveje, private; se Veje, private

G

Gadejord; 6.1.2., 11.3.2.5.,13.2.3.1., 13.2.3.2.

Generalforsamlingsprotokol, udskrift af; 6.6.

Geocentriske koordinater; 23.3.

GI-fikspunktnet; 19.2.

GI-planfikspunkter; 19.2.1.

God landinspektørskik; 6.5., 7.2.3., 7.3.4.

GPS-målinger; 19.3.

Grusgrave; 6.1.2., 11.3.2.5., 13.2.3.1., 13.2.3.2.

Grænsehævd; 13.2.

H

Havne; 10.2., 11.3.3.

Hjælpepunkter (fikspunkter); 19.2.2.

Hævd; 7.3.2., 7.3.3, 13.2.1.

Højeste daglige vandstand; 7.3.3., 17.3.

I

Ideel andel; se Fælleslodder

Identifikation af delarealer; 24.4., 25.3.

Indberetning af arealforbedringer; 21.3.

Indberetning af supplerende oplysninger; 16.4.

Indberetningspligt;

arealberegninger 16.4., 21.3.

fejl i matriklen 7.3.2., 7.3.4., 16.3.

supplerende målinger 16.4.

Inddragelse af matrikelnummer; se Matrikelnummer

Inddragelse af naboejere; 7.3.4.

Indkrympning; 20.3, 21.1., 24.2.

Indlægning af forandringer; 24.2., 24.3.

Indlægningskort, digitalt; 24.1., 24.2., 24.3.

Indlægningsmål; 23.1.

Indmåling; 17.3.

Indmåling af fikspunkter; 19.4.

Indmåling af skel; 17.3.

Indrykket skelafmærkning; 7.3.4., 17.2.1.

Indsnævring af vej; 8.4.4.

Indtegning og sletning af skel; 24.2, 24.3.

Infrastrukturforvalter (jernbane); 7.3.2., 7.3.4., 8.4.2.

Interne skel; 13.1., 16.2.5.

Internet; 19.1., 22.1.

J

Jernbaner;

arealoverførsel 11.2.2., 11.3.2.4.

ekspropriation 14.4.1.

færdselsret over 8.4.2.

grænser 7.3.2.

hævd 7.3.3.

udskillelse af vej 13.2.2.

underretning 7.3.4.

Jordfordeling; 3.3., 9.1., 11.1., 14.

Jordforurening; 4.6.

Jordrente; 4.2.4.

K

Kanaler; 7.3.3., 17.2.1.

Klage over landinspektør; 3.2.

Klitfredningslinie; 4.5., 21.1., 21.2

Kommunegrænse; 13.1., 16.2.1, 16.2.4., 16.2.5.

Koordinatberegning; 23.3.

Koordinater angives på måleblad; 23.1.

Koordinatfil, digital; 23.1.

Koordinatliste, analog; 23.1.

Koordinatmiddelfejl; 23.3.

Koordinatsystem; 17.1., 17.3., 19.1., 19.3., 23.3.

Koordinering af fikspunkter; 19.3.

Kort, almindelige bestemmelser; 24.

Kortdistrikt; 16.2.2.

Kortopretning; 20.6., 24.2., 24.3.

Korttilpasning; 20.6., 24.2., 24.3.

Kredse på kort; 14.4.2., 17.3., 18.2., 20.3, 20.4., 24.2., 24.3.

Krumningsradier; 23.1.

Kunstige vandløb; 7.3.3.

Kurver, afmærkning; 17.2.1.

Kvadratnet; 23.1.

Kvalificeret netmåling; 19.3.

Kvalitetskreds; 18.2.

Kystdirektoratet/Kystinspektoratet; 3.3., 10.2., 11.3.3.

Kyster; 13.4.

Københavns Havn; 10.2.

Københavns Kommune; 3.1., 6.4., 8.2., 13.2.1., 13.2.4., 16.2.1.

L

Labile grænser; 7.3.2., 7.3.3.

Landbrugsejendom; 4.2., 6.1.1., 16.2.5., 24.5., 25.

Landbrugsejendom uden beboelsesbygning; 4.2.2.

Landbrugsloven; 6.1.1., 16.2.5., 24.5.

Landbrugsnoteringen; 16.2.5.

Landbrugspligt; 4.2.1., 16.2.5., 25.6.

Landinspektør;

ansvar 22.2.4.

erklæringer 5.3., 6.4., 8.4.2., 8.4.3., 8.4.4., 11.2.2., 13.2.4.

underskrift 22.2.4.

Landinspektørnævnet; 3.2.

Landinspektørskik, god; 6.5., 7.2.3., 7.3.4.

Ledende Landinspektør, Den; 7.3.2., 7.3.4.

Lergrave; 6.1.2., 11.3.2.5., 13.2.3.1., 13.2.3.2.

Lodarealer; 21.1.

Lov om ejerlejligheder; 5.3.

Lov om landbrugsejendomme; 6.1.1., 16.2.5.,

24.5.

Lov om offentlige veje; 5.3., 10.3., 13.3.1.

Lov om private fællesveje; 5.3., 8.1.

Lov om private vejrettigheder; 8.1.

Lovkoordinering; 5.3.

M

Majorater; 4.4.2.

Markvej; 8.2.

Materialer og formater; 22.2.1.

Matrikelbetegnelse; 16.2., 20.1.

Matrikelbogen; 16.2.2.

Matrikulering; 3.3., 6.1.2., 7.2.1., 10.

Matrikulering af nedlagt offentlig vej; 10.3.

Matrikuleringsveje; 8.2.

Matrikelkortdatabasen; 20.2., 20.4.

Matrikelkortet; 7.3.2., 17.3., 20., 24.

Matrikelmyndighed; 3.1., 6.2., 24.4.

Matrikelnummer;

inddragelse 16.2.5.

tildeling 6.1.2., 9.3., 10.1., 16.2.1., 16.2.3.,

16.2.4.

Matrikulære sagsarter; 6.1.3.

Matrikulært arbejde; 3.2.

Matrikulært Informations og Ajourføringssystem; 22.1.

Meddelelse om matrikulære forandringer; 5.2., 24.2.

Mellempunkter; 17.2.1., 23.1., 24.2., 24.3.

Metaldetektor; 19.4.

MIA; 22.1.

Middelfejl på vægtenhed; 23.3.

Mininetrenovering; 19.3., 23.3.

MV-fikspunkter; 19.2.2., 23.2.

Myndighedserklæringer; 7.2.1.

Mål, på målebladet; 23.1.

Måleblad;

almindelige regler 23.1.

ved udskillelse af offentlige veje 22.2.1., 23.1.

målforhold 23.1.

Målebrev; 24.4.

Målforhold, måleblad; 23.1.

Måling;

detailmåling 23.1.

ejendomsgrænse mod søterritoriet, søer og

vandløb 17.3.

hvad medtages 17.3., 23.1.

knyttes til eksisterende fikspunkter 18.2.

knyttes til nye fikspunkter 18.3.

N

Naboejere;

underretning 6.7.

inddragelse 7.3.1., 7.3.4.

ejendomsberigtigelse 13.2.1., 13.4.2.

supplerende måling 16.4., 17.1.

Nedklassificering af en udskilt offentlig vej; 8.3.

Net, etablering; 19.

Netmåling; 19.3.

Netobservationer; 23.3.

Nummerering af delarealer; 24.2.

Nummerering af fikspunkter; 19.2.

Nye skel; 7.2.

Nymålt rammekort; 20.5.

Nærhedsprincippet; 7.3.3., 13.4.2.

O

Objektkoder; 24.3.

Observationsregister; 23.3.

Offentlige veje; se Veje, offentlige

Omfangspolygon; 24.3.

Omlægning af vej; 8.4.4.

Opdeling af en fælleslod; 15.3.

Opgrødearealer; 6.1.2., 7.3.3.

Opmåling; se Måling

Opmålingsdistrikt; 19.2.

Opmålingsdokumenter; 23.

Orienteringspligten; 7.3.4.

Ostenfeldpunkter; 19.2.3.

Ostenfeldsystemet; 19.2.3., 20.5.

Oversigtskort; 24.5.

P

Pantehæftelser;

arealoverførsel 11.2.

ejendomsberigtigelse 13.2.5.

ekspropriation 14.1.

fælleslodder 15.2.

inddragelse 16.2.5.

jordfordeling 14.1.

sammenlægning 12.

udstykning 9.2.

Pantsætning; 5.1., 6.1.1.

Papir, autoriseret; 22.2.1.

Parcelbogen; 16.2.2.

Parcelkortet (Sønderjylland); 20.5.

Planbogskort; 14.4.2.

Preussiske Ostenfeldsystem; 19.2.3.

Privatvejsloven; 5.3., 8.1.

Privat fællesvej; se Veje, private

Private vejrettigheder; 8.1.

Projekt "Tildeling af Matrikelnummer til Lodder"; 16.2.3., 20.1.

Punktmiddelfejl; 23.3.

R

Rammekort; 20.5.

Referencenettet; 19.1.

Referencesystemet; 19.1.

Registrering i matriklen; 6.3.

Registreringsdokumenter; 22.1.

Regulering af vandløb; 25.1.

Rekvirenten; 6.5.

Restareal; 21.1., 24.2.

Retligt gældende ejendomsgrænse; 7.3.1.

Retsplejelovens § 476 (ejendomsdom);

13.2.3.1.

Ruller, kort og måleblade; 22.2.1.

Rådet for Danmarks Geografiske Referencenet; 23.2.

Rådighedsattest; 6.6., 8.6., 9.3., 11.3.2.1.,

11.3.2.2., 11.3.3., 13.2.2. 13.2.3.1., 13.4.2.

Rådighedsindskrænkninger, offentligretlige; 4.1.

S

Sagsarter, matrikulære; 6.1.3.

Sagsomslag: 22.2.1., 22.4.

Samlede skovstrækninger; 4.4.2.

Samlet fast ejendom; 4.2.1., 6.1.1., 6.1.3., 15.1.

Sammenlægning; 3.3., 6.1.3., 12.

Sandgrave; 6.1.2., 11.3.2.5., 13.2.3.1., 13.2.3.2.

Selskabsregisteret, udskrift af; 6.6.

Serviceberegning; 19.3., 23.3.

Servitutter;

arealoverførsel 11.2.

ejendomsberigtigelse 13.2.5.

ekspropriation 14.3.

fælleslodder 15.2.

jordfordeling 14.3.

sammenlægning 12.

udstykning 9.2.

Servituterklæring; 13.2.5., 14.3.

Simpelt indlægningskort; 24.3.

Skel;

afsætning 7., 7.3.1., 7.3.4., 17.

fastlæggelse ved mål 7.1., 7.3.1., 17.1., 17.3.

formodningsregler 7.3.3.

uoverensstemmelse 7.3.2., 7.3.4.

Skelafmærkning;

almindelige regler 7.2.2., 7.3.1., 17.1., 17.2.

efter sagens indsendelse 7.2.2., 17.2.1., 23.1.

erklæring 7.2.2., 13.4.2., 16.4.

forskudt/indrykket/udflyttet 7.3.4., 17.2.1.

underjordisk 17.2.1.

undtagelser 17.2.1.

ved udskillelse af offentlig vej 17.2.1.

Skelmærker;

afstand mellem mærker 17.2.1.

anbringelse 17.2.1.

art 17.2.2., 23.1.

godkendelse af andre former 17.2.2.

Skelforretning; 2.2., 6.4., 7.2.2., 7.3.2., 7.3.4.,

13.2.1., 13.2.3., 16.2.4.2., 17.1.

Skelkreds; 14.4.2., 17.3., 18.2., 20.3., 20.4.

24.2., 24.3.

Skelpunkter; 24.2., 24.3.

Skematisk redegørelse; 21.1., 21.2., 22.2.1.,

25., bilag 3

Skinnestykke; 17.2.2.

Skitsegruppe (fikspunkter); 23.2.

Skrift; 22.2.2.

Skøde; 6.6., 8.3., 9.2., 9.3., 10.2., 11.3.1.,

11.3.3., 15.3., 24.4.

Slettepolygon; 24.3.

Slutareal; 25.7.

Smal jordstrimmel; 7.2.1.

Sognegrænser; 13.1., 16.2.1., 16.2.4., 16.2.5.

Sokkelgrund; 5.1.

Sonde, elektromagnetisk; 19.4.

Standardformater; 22.2.1.

Standardskrift; 22.2.2.

Stier; se Veje

Stormfald; 4.4.3.

Strandbeskyttelseslinie; 4.5., 21.1., 21.2.

Streg og skrift; 22.2.2.

Supplerende måling; 16.4., 17.1.

Supplerende oplysninger (sagsomslag); 22.4.

System 2000; 19.2.4.

System34; 19.1.

System45; 19.1.

Søer; 7.3.3.,13.4.

Sønderjylland; 2.3., 6.1.2., 6.4., 7.3.2., 8.2.,

8.3., 11.2.2., 16.2.2., 16.5., 19.2.3., 20.2., 20.3.,

20.5., 21.2.

Søterritoriet;

generelt 5.1.

ejendomsberigtigelse 13.4.1.

fastsættelse og indmåling af skel 7.3.3.,

16.5., 17.3.

indvinding 6.1.2., 10.2., 11.1., 11.3.3.

T

Tegning af kort; 22.2.2.

Tekniske ændringer; 16.

Tildeling af matr.nr.; 16.2.4.

Tildeling af matrikelnummer til lodder;

16.2.3., 20.1.

Tilknytning til fikspunktnettet; 18.2.

Tilstandsdata; 24.3.

Tingbogen; 4.1., 4.4.1., 4.5., 5.2., 6.1.2., 6.6.,

8.3., 9.3., 10.3., 11.2.1., 11.2.2., 11.3.1., 11.3.3.,

12., 13.2.5., 14.1., 14.3., 15.2., 15.3., 16.2.4.2.,

16.2.5., 20.1., 21.3.

Tinglysningsfortegnelse; 14.2.

Titel; 22.2.3.

TML-projekt; 16.2.3., 20.1.

10-årsreglen; 5.1.

30-årsreglen; 5.1.

U

Udflyttet afmærkning; 7.3.4., 17.2.1.

Udgangsareal; 25.3., 25.7.

Udjævningsprogram; 23.3.

Udskillelse af offentlig vej; se Veje, offentlige

Udstykning;

almindelige regler 6.1.3., 9.1., 9.2.

fra flere ejendomme 9.3.

ekspropriation 14.1.

tildeling af matrikelnummer 16.2.4.1.

Udstykningskontrol; 2.2., 3.3., 6.3., 7.2.1., 8.1., 8.4.1., 15.3., 25.6.

Udstykningskort; 9.3., 10.2., 24.4.

Udstykningskravet; 5.1., 6.1.1., 9.3., 14.1.

Udstykningsveje; 8.2.

Umatrikuleret areal;

definition 6.1.2.

indvinding 10.2., 11.3.3.

leje af 5.1.

matrikulering 6.1.2., 10.1.

overdragelse 11.1., 11.3.3.

pantsætning 5.1.

Umatrikuleret ejendom;

definition 5.1., 6.1.2.

leje af 5.1.

matrikulering 7.2.1., 10.1., 10.2.

offentligt vejareal 6.1.2.

pantsætning 5.1.

Underretning af ejere; 6.7., 16.1.

Underretning af naboejere; 6.7.

Underskrift ifølge fuldmagt; 6.6.

Underskrift og dato; 22.2.4.

Undersøgelse af bestående skel; 7.2.3.

Urkort; 20.5.

V

Valdemar; 19.1.

Vandløb;

ejendomsberigtigelse af grænser mod vandløb 13.4.1.

fastsættelse af skel 7.3.3.

indlægning på matrikelkortet 24.2.

indmåling 17.3., 23.1.

særregler Sønderjylland 16.5.

Vandløbsreguleringer; 14.1., 25.1.

Vedtægter, udskrift af forenings; 6.6.

Vejadgang ad en vej, der er optaget på matrikelkortet; 8.4.2.

Veje, almindelige regler for;

adkomst 8.3.

almene 8.1., 8.2., 8.5.

arealer 8.2., 21.2.

art og navn på kort 24.2.

bredde 21.2., 23.1.

ekspropriation 14.4.1., 14.4.3.

farvelægning 24.2.

indlægning på matrikelkortet 8.2.

Veje, offentlige;

afmærkning, fritagelse 17.2.1

arealfortegnelse 25.7., bilag 4

arealoverførsel 11.3.2.2., bilag 4

betegnelse 6.1.2., 8.2.

hævd 7.3.3., 10.3.

kategori på måleblad 23.1.

matrikulering af nedlagt offentlig vej 10.3.

nedklassificering 8.3., 10.3.

udskillelse 7.2.2. 11.1., 13.3., 25.7., bilag 4

Veje, private;

adgang 8.4.1., 8.4.2.

almindelige regler 8, 10.3.

ejendomsberigtigelse 8.4.3., 8.4.4.

indsnævring/omlægning 8.4.4.

nye skel på langs i veje 7.2.1.

optagelse/udvidelse 8.4.1.

slettelse 8.4.3.

udlagt 8.1., 8.4.1.

Vidensniveau, forurenet jord; 4.6, 25.6.

Vurderingsformanden; 5.2.

W

WGS84; 23.3.

Æ

Ændring af kommunegrænse; se Kommunegrænse

Ændring af sognegrænse; se Sognegrænse

Ændring af interne skel; 16.2.5.

Ændringskort; 24.1., 24.2.

Ændringspolygon; 24.3.

Ø

Ø, nyopstået på søterritoriet; 7.3.3.

Økort; 20.5.


Bilag 6

Indholdsfortegnelse

1. Indledning.

2. Udstykningslovgivningen m.v.

2.1. Love.

2.2. Bekendtgørelser m.v.

2.3. Privatisering af de sønderjyske landinspektørkontorer.

3. Matrikelvæsenet.

3.1. Matrikelmyndigheden.

3.2. Praktiserende landinspektører.

3.3. Udstykningskontrollen.

4. Lovbestemte noteringer i matriklen.

4.1. Indledning.

4.2. Landbrugsejendomme.

4.2.1. Landbrugspligt.

4.2.2. Landbrugsejendomme uden beboelsesbygning.

4.2.3. Familieejendomme.

4.2.4. Jordrenteparceller.

4.3. Arbejderboliger.

4.4. Fredskov.

4.4.1. Fredskovspligt.

4.4.2. Samlede skovstrækninger.

4.4.3. Stormfald.

4.5. Strandbeskyttelses- og klitfredningslinier.

4.6. Forurenede jorder.

5. Samspillet med tinglysningsdommer og kommunalbestyrelse.

5.1. Udstykningskravet.

5.2. Underretning om matrikulære forandringer.

5.3. Lovkoordinering.

6. Generelt vedrørende bekendtgørelsen om matrikulære arbejder.

6.1. Definitioner.

6.1.1. "En samlet fast ejendom".

6.1.2. "Et umatrikuleret areal".

6.1.3. Sagsarter.

6.2. Dispensation.

6.3. Nægtelse af registrering i matriklen.

6.4. Bestemmelsernes gyldighedsområde.

6.5. Rekvirenten m.v.

6.6. Ejererklæringer.

6.7. Underretning af ejere og naboer.

7. Om afsætning af skel.

7.1. Indledning.

7.2. Nye skel.

7.2.1. Lovbestemte forhold.

7.2.2. Skelerklæring.

7.2.3. Undersøgelse af bestående skel i forbindelse med udstykning m.v.

7.3. Bestående ejendomsgrænser.

7.3.1. Hovedregler for afsætning.

7.3.2. Grundlaget for afsætning.

7.3.3. Formodningsregler og regler, der udelukker hævdserhvervelse.

7.3.4. Inddragelse og underretning af naboejere.

8. Private fællesveje m.v. på matrikelkortet.

8.1. Indledning.

8.2. Registreringen i matriklen.

8.3. Adkomstforhold.

8.4. Forandringer på matrikelkortet.

8.4.1. Optagelse af vej.

8.4.2. Vejadgang ad en vej, der er optaget på matrikelkortet.

8.4.3. Slettelse af vej.

8.4.4. Indsnævring eller omlægning af vej.

8.5. Almene veje.

8.6. Ejererklæringer.

9. Udstykning.

9.1. Generelle forhold.

9.2. Almindelige udstykninger.

9.3. Udstykning i særlige tilfælde.

10. Matrikulering.

10.1. Generelle forhold.

10.2. Arealer, der ikke er optaget i matriklen.

10.3. Matrikulering af nedlagt offentlig vej m.v.

11. Arealoverførsel.

11.1. Anvendelsesområde.

11.2. Pantehæftelser og servitutter.

11.2.1. Hovedregel.

11.2.2. Undtagelser fra hovedregel.

11.3. Adkomst.

11.3.1. Hovedregel, når arealet er overdraget (afhændet m.v.).

11.3.2. Undtagelser fra hovedregel.

11.3.2.1. Værdien under den fastsatte beløbsgrænse.

11.3.2.2. Arealoverførsel til eller fra offentlig vej.

11.3.2.3. Overførsel af nedlagt privat fællesvej.

11.3.2.4. Arealoverførsel fra baneareal, der tilhører staten.

11.3.2.5. Arealoverførsel fra ejendom, hvortil ingen har tinglyst adkomst.

11.3.3. Arealoverførsel mellem ejendomme med samme ejer.

12. Sammenlægning.

13. Ejendomsberigtigelse.

13.1. Begreb.

13.2. Grænsehævd.

13.2.1. Anvendelsesområde.

13.2.2. Ejerforhold.

13.2.3. Særligt om gadejord og lign.

13.2.3.1. Ejendomsberigtigelse mod gadejord og lign.

13.2.3.2. Berigtigelse af adkomst til gadejord og lign.

13.2.4. Landinspektørerklæring.

13.2.5. Pantehæftelser og servitutter.

13.2.6. Udskilte offentlige veje og jernbaner.

13.3. Udskillelse af ældre offentlig vej eller sti.

13.3.1. Anvendelsesområde.

13.3.2. Dokumentation.

13.4. Kyster, vandløb og søer.

13.4.1. Anvendelsesområde.

13.4.2. Ejerforhold.

14. Ekspropriation og jordfordeling.

14.1. Dokumentation.

14.2. Tinglysningsfortegnelse.

14.3. Servituterklæring.

14.4. Planbogskort.

14.4.1. Indledning.

14.4.2. Generelle regler om planbogskort.

14.4.3. Særligt om planbogskort vedrørende vejanlæg.

14.5. Cirkulærer og vejledning i øvrigt.

15. Fælleslodder.

15.1. Generelle forhold.

15.2. Fraskillelse af andel i en fælleslod fra en samlet fast ejendom.

15.3. Opdeling af en fælleslod i afgrænsede arealer.

16. Tekniske ændringer i matriklen.

16.1. Indledning.

16.2. Matrikelbetegnelsen.

16.2.1. Matrikelinddelingen uden for Sønderjylland.

16.2.2. Matrikelinddelingen i Sønderjylland.

16.2.3. Hovedprincipper.

16.2.4. Tildeling af matr.nr.

16.2.4.1. Ved udstykning m.v.

16.2.4.2. Ved teknisk ændring.

16.2.5. Inddragelse af matr.nre. og ændring af interne skel.

16.3. Fejl i matriklen.

16.4. Indberetning af supplerende oplysninger.

16.5. Særlige regler i Sønderjylland.

17. Afmærkning og indmåling af skel.

17.1. Hovedregler.

17.2. Afmærkning.

17.2.1. Anbringelse af skelmærker.

17.2.2. Skelmærkers art.

17.3. Indmåling.

18. Fikspunkttilknytning og fikspunktetablering.

18.1. Indledning.

18.2. Tilknytning til fikspunktnettet.

18.3. Etablering af nye fikspunkter.

19. Fikspunktnettet.

19.1. Indledning.

19.2. Fikspunktnettets opbygning.

19.2.1. GI-planfikspunkterne.

19.2.2. MV-fikspunkterne.

19.2.3. Fikspunktnettet i Sønderjylland.

19.2.4. EUREF89 og System 2000.

19.3. Koordinering af fikspunkter.

19.4. Afmærkning og indmåling af fikspunkter.

20. Matrikelkortet.

20.1. Indledning.

20.2. Matrikelkortets opbygning.

20.3. Matrikelkortets nøjagtighed.

20.4. Oplysninger i matrikelkortdatabasen.

20.5. Historiske analoge matrikelkort.

20.6. Forbedringer af matrikelkortet.

21. Arealberegning.

21.1. Generelle regler.

21.2. Specielle regler.

21.3. Indberetning af arealforbedringer.

22. Dokumenters materiale og format m.v.

22.1. Indledning.

22.2. Analoge dokumenter.

22.2.1. Materialer og formater.

22.2.2. Streg og skrift.

22.2.3. Titel m.v.

22.2.4. Underskrift og dato.

22.3. Elektroniske dokumenter.

22.4. Supplerende oplysninger.

23. Opmålingsdokumenter.

23.1. Måleblad.

23.2. Fikspunktskitse.

23.3. Koordinatberegning.

24. Kort.

24.1. Indledning.

24.2. Ændringskort.

24.3. Indlægningskort.

24.4. Udstykningskort.

24.5. Oversigtskort.

25. Skematisk redegørelse.

25.1. Indledning.

25.2. Ejendomsforhold før forandring.

25.3. Sagsarternes rækkefølge.

25.4. Arealangivelser.

25.5. Fremtidig anvendelse.

25.6. Ejendomsforhold efter forandring.

25.7. Arealfortegnelse.

Bilag 1. Godkendte MV-fikspunktmærker.

Bilag 2. Fikspunktskitse.

Bilag 3. Skematisk redegørelse

Bilag 4. Arealfortegnelse.

Bilag 5. Stikordsregister.

Bilag 6. Indholdsfortegnelse.