Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
I forbindelse med en kritisk artikel om udlændinges dominans i et boligkvarter, var klageren blevet afbildet. Læseren fik derved let det indtryk, at klageren var en af de kritisk omtalte udlændinge, hvilket ikke var tilfældet.

Pressenævnet udtalte sin kritik af bladet, da afbildning af personer i forbindelse med sådanne kontroversielle emner burde efterprøves i særlig grad.

Den fulde tekst

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 112/1994

 

En mand med dansk navn [A] har klaget over et billede bragt i Dagbladet Politiken i forbindelse med en artikel den 25. november 1994, idet han finder, at bladet har overtrådt god presseskik.

I artiklen, der havde overskriften "Etnisk kludetæppe - Otte ud af ti navne på dørene er fremmede i Mjølnerparken på Nørrebro. Folk fra over 50 forskellige lande er samlet her", hed det:

"Rundt omkring i nogle af vinduerne og på altanerne hænger der små diskrete dannebrogsflag, der på en stille måde fortæller, at her bor en dansker. De danske flag er klart i undertal, men de tager alligevel konkurrencen op med den specielle form for plastic-ornamentik, som nogle folkeslag fra fjernere himmelstrøg sætter pris på, og som i stor stil præger de fleste altaner og vinduer i Mjølnerparken på Nørrebro.

For her i Lejerbos almennyttige boligbyggeri fra 1986 er otte ud af ti navne på dørene fremmede for os danskere, og to ud af tre har ikke dansk statsborgerskab. Og i opgangene hænger der opslag på arabisk.

Igennem de små porte, der adskiller de forskellige boligblokke fra hinanden, passerer alle mulige slags folkeslag og mennesker. Negre, beduiner, arabere, asiater, europæere og mange, der umiddelbart ikke er genkendelige for en almindelig dansker.

Der er også mange børn fra fremmede kulturer i bebyggelsen. Og når man taler til dem på dansk, så bliver de skræmte, og siger, at de ikke forstår dansk, og skynder sig væk.

Samlet set er der 50 forskellige nationaliteter i Mjølnerparken, der skal forsøge at komme overens med hinanden.

I mindretal.

Med tanke på, hvor vanskeligt blot to eller tre nationaliteter kan have ved at bo i samme gade, så virker det mærkeligt nok som om, at det går fint her i Mjølnerparken. Ingen ballade af betydning, siger både danskerne og de fremmede. Men det gnaver alligevel en smule i selvfølelsen hos danskerne. For de føler sig i høj grad som det mindretal, de vitterlig også er.

En ældre dansk dame, der gerne vil være anonym, fortæller, at hun oplever, at folk håner hende, fordi hun bor i Mjølnerparken.

- Forleden da jeg blev kørt hjem fra Bispebjerg Hospital af handicapbussen, sagde chaufføren: "Nåh, så du skal til Istanbul". Men jeg tager det fra den humoristiske side, siger den 68-årige meget dårligt gående folkepensionist.

Hun fortæller også, at hun efterhånden føler sig alene.

- For alle dem, jeg har kendt, er flyttet nu. Og de fremmede taler jeg ikke med. For de kan jo ikke tale dansk.

Ægteparret Irene og Erik Rasmussen har boet 35 år på Østerbro før de flyttede ind i Mjølnerparken ved byggeriets indvielse.

- Her er alt for mange fremmede. Danskerne føler sig isolerede og tør ikke engang gå ned i gården en sommeraften. For så er der fyldt med de fremmede, der råber og fester til sent ud på aftenen. Men der er ikke én eneste dansker, der deltager. Dengang vi flyttede hertil for otte år siden, lovede de os, at der ikke ville komme mere end 25 procent fremmede. Og nu er der jo snart ikke flere danskere tilbage. Vi ville gerne flytte herfra, men vi kan ikke få noget andet, og som pensionister har vi ikke mulighed for at købe vores egen bolig, fortæller Irene og Erik Rasmussen.

Offentlig støtte.

Langt de fleste af beboerne i Mjølnerparken får deres husleje mere eller mindre betalt af det offentlige.

- De siger jo direkte til mig, at danskerne er dumme, når vi betaler alt for dem, siger Erik Rasmussen.

Selv om ægteparret mener, at der er for mange fremmede i Mjølnerparken, så har de ikke noget imod dem.

- Det er jo ikke deres fejl, at der bor så mange fremmede her. Og de fleste af dem er rolige og flinke mennesker, og hvis der er problemer af den ene eller anden art, så ordner vi det stille og roligt, siger Erik Rasmussen.

Men han kan ikke forstå, at hver gang der flytter en dansker ud af en lejlighed, så rykker der en indvandrer- eller flygtningefamilie ind.

- For hvis vi bare kunne komme ned på, at halvdelen af beboerne var fremmede, så ville det være meget bedre, siger Erik Rasmussen.

Det mener de fremmede faktisk også selv.

- Det ville selvfølgelig være meget bedre, hvis her boede flere danskere, siger Najate Maarouf, der kommer fra Marokko. Hun er gift med Abd-Issa, der er fra Libanon. Han kom her til som flygtning for fem år siden, mens hun blev hentet til Danmark af sin bror for fire år siden.

Men de har ingen planer om at forlade Danmark.

- Jeg er dansk statsborger og meget glad for at bo i Danmark, siger Abd-Issa på et meget dårligt dansk.

Ellers er de ikke så meget for at tale om forholdene i Mjølnerparken.

De roser dog lejlighederne i høje toner, men skynder sig at sige farvel, da vi spørger om lov til at fotografere dem."

Artiklen var ledsaget af et billede af [A]. Teksten til billedet var:

"De danske flag er klart i undertal i Lejerbos almennyttige boligbyggeri Mjølnerparken på Nørrebro. To ud af tre beboere har ikke dansk statsborgerskab."

Endvidere var der et billede af 10 navne på en dør, og her var teksten:

"Boligblokkene i Mjølnerparken domineres af udenlandske beboere. Otte ud af ti navne på døre og dørtelefoner er fremmede."

Til støtte for klagen har [A] gjort gældende, at han føler sig hængt ud i en overfladisk, nedladende og fordomsfuld artikel om ghettoer, da et billede af klageren er bragt som illustration af artiklen.

Da klageren er mørkhåret og mørk i løden og tilmed har adresse i bebyggelsen, finder klageren, at han indirekte er angivet som en af de "fremmede" uden dansk statsborgerskab. Dette kan have en skadelig virkning på klagerens forretningsforbindelser og hans muligheder for at finde en anden stilling eller i øvrigt på anden måde skade klagerens forbindelser til omverdenen.

I artiklen er der sket en generalisering, idet alle de "fremmede", og dermed indirekte klageren, er stemplet for at have en kultur, "der sætter pris på plastic-ornamentik", hvilket er uden hold i virkeligheden.

[A] har endvidere gjort gældende, at der ukritisk er bragt et citat fra Erik Rasmussen.

Endelig har [A] gjort gældende, at det ikke er rigtigt, når det i artiklen er anført, at "de fremmede" ikke kan tale dansk.

I en udtalelse om klagen har Dagbladet Politiken gjort gældende, at billedet er taget på et offentligt sted.

Billedet findes ikke at kunne skade eller på anden måde genere [A], da teksten til billedet tydeligt markerer, at der både bor danskere og udlændinge i området.

Bladet har endvidere anført, at artiklen tegner et nuanceret billede af tilstanden og holdningerne i området.

Bladet har i øvrigt bemærket, at [A]s bemærkninger kunne være bragt som debatindlæg, men at han ikke har bedt herom.

Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens behandling: Else Mols, Hans Dam, Kate Bluhme og Preben Sørensen.

Pressenævnet udtaler:

Artiklen i Politiken den 25. november 1995 omhandler et emne, som af mange anses for kontroversielt og følsomt. Det er Pressenævnets opfattelse, at der i sådanne tilfælde bør udvises påpasselighed for at undgå krænkelser. Blandt andet bør berettigelsen af afbildning af personer i særlig grad efterprøves. Pressenævnet finder ikke, at dette er sket i den foreliggende sag og udtaler derfor sin kritik.

Afsagt den 19. januar 1995.