Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

 

Afgift ved for sen indsendelse af årsregnskab ikke eftergivet selvom revisor, advokat eller andre har påtaget sig indsendelse

 

Advokat A har på vegne af bestyrelsesmedlemmerne og direktionen i henholdsvis B A/S og C ApS i skrivelse af 15. april 1997 klaget over, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har pålagt hvert ledelsesmedlem en afgift på 4.400 kr. på grund af for sen indsendelse af selskabernes årsregnskaber, jfr. årsregnskabslovens § 62.

Sagens omstændigheder:

B A/S og C ApS har 1. juli - 30. juni som regnskabsperiode. De to selskabers årsregnskaber for 1995/96 blev godkendt på selskabernes ordinære generalforsamlinger den 18. december 1996. På samme generalforsamlinger blev selskabernes aktiekapital og anpartskapital forhøjet. Den 23. december 1996 blev kapitalforhøjelserne anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen af advokat A. Som bilag til anmeldelser var vedlagt kopi af referater fra generalforsamlingerne.

Da selskabernes årsregnskaber ikke var modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 6 måneder efter regnskabsperiodens udløb den 30. juni 1996 sendte Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 17. januar 1997 meddelelse til selskabernes ledelser herom og orienterede samtidigt om, at årsregnskab skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, således at det er modtaget i styrelsen senest 1 måned efter dagen for årsregnskabets godkendelse og senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning. Samtidigt gav styrelsen påkrav om, at hvis ikke årsregnskaberne var modtaget i styrelsen senest den 29. januar 1997, ville hvert ledelsesmedlem blive pålagt en afgift for overskridelse af 6. måneders fristen i medfør af årsregnskabslovens § 62, stk. 6. Endvidere orienterede styrelsen om, at oveskridelse af fristen på en måned efter regnskabets godkendelse ville udløse afgift efter samme lovs § 62, stk. 5.

Ved skrivelser af 4. marts 1997 indsendte advokat A selskabernes årsregnskaber til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og gjorde samtidig opmærksom på, at de på grund af en ekspeditionsfejl fra hans side ikke var blevet indsendt sammen med skrivelsen af 23. december 1996, hvilket ellers havde været meningen, idet han havde påtaget sig indsendelsen. Advokat A gik herefter ud fra, at den for sene indsendelse ikke fik konsekvenser for selskaberne af nogen art.

Henholdsvis den 21. marts og 26. marts 1997 gav Erhvervs- og Selskabsstyrelsen hvert medlem af selskabernes ledelser meddelelse om, at da regnskaberne først var modtaget den 5. marts 1997, det vil sige både efter udløbet af den af styrelsen fastsatte frist ved skrivelse af 17. januar til den 29. januar 1997 og 1 månedsfristen og 6. månedersfristen efter årsregnskabslovens § 62, stk. 1, havde styrelsen pålagt hvert medlem af selskabernes ledelse en afgift på 4.400 kr., som skulle betales inden 2 uger.

Ved skrivelse af 7. april 1997 afslog Erhvervs- og Selskabsstyrelsen over for advokat A at eftergive de pålagte afgifter efter årsregnskabslovens § 62, stk. 7, idet der efter styrelsens opfattelse ikke forelå sådanne omstændigheder, der kunne fritage for afgift.

Afgifterne er senere blevet indbetalt.

I klageskrivelsen har klagers advokat gjort gældende, at der i sagen foreligger sådanne omstændigheder som i henhold til årsregnskabslovens § 62, stk. 7, kan medføre fritagelse for de pålagte afgifter, blandt andet derved at den for sene indsendelse alene skyldtes en ekspeditionsfejl fra hans side, og som derfor ikke kan lægges ledelserne til last. Af klageskrivelsen fremgår endvidere:

"Bestemmelsen i årsregnskabsloven tilsigter primært at ramme de tilfælde, hvor der foreligger uefterretlighed hos ledelsen med henblik på at få et selskabs årsregnskab udarbejdet rettidigt. Som det fremgår af de fremsendte dokumenter og de til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen indsendte regnskaber, er disse udarbejdet og underskrevet og i øvrigt godkendt på de 2 selskabers generalforsamlinger inden 6 måneder efter regnskabsårets afslutning, og den manglende indsendelse beror alene på en ekspeditionsfejl fra min side den 23. december 1996.

Såfremt fritagelse for erlæggelse af afgiften ikke kan ske fuldt ud, skal jeg anmode om delvis fritagelse. Det bemærkes herved, at det forekommer urimeligt, at samme ekspeditionsfejl udløser en afgift, som er 3 gange større i aktieselskabet end i anpartsselskabet."

I en redegørelse for sagen af 30. juni 1997 har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastholdt afgørelsen og blandt andet udtalt:

"I henhold til årsregnskabslovens § 62, stk. 1, skal et selskabs årsregnskab indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, således at det er modtaget i styrelsen senest 1 måned efter dagen for godkendelsen på generalforsamlingen og senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan ikke dispensere herfra.

Ifølge årsregnskabslovens § 62, stk. 6 og 7, pålægges de enkelte medlemmer af selskabets bestyrelse, direktion eller lignende ansvarligt ledelsesorgan en særlig afgift, såfremt årsregnskabet er modtaget for sent i forhold til fristerne i årsregnskabslovens § 62, stk. 1.

I henhold til årsregnskabslovens § 62, stk. 7, 2. pkt., kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen dog undlade at pålægge et ledelsesmedlem en afgift eller fritage den pågældende for betaling af en allerede pålagt afgift, hvis særlige omstændigheder taler herfor.

I den foreliggende klage til Erhvervsankenævnet har advokat A på vegne af sine klienter - K1, K2 og K - anmodet om tilbagebetaling af afgiften, subsidiært om nedsættelse af afgiften. Som årsag til forsinkelsen med indsendelse af selskabets årsregnskab anfører advokaten, at der er tale om en ekspeditionsfejl i form af en forglemmelse fra hans side.

Hertil bemærkes, at der efter årsregnskabsloven påhviler hvert enkelt medlem af selskab[ernes] ledelse et selvstændigt ansvar for, at indsendelsesfristerne overholdes. Det enkelte medlem kan dog fritages for betaling af afgiften i særlige tilfælde. Ifølge lovmotiverne til bestemmelsen foreligger disse særlige tilfælde dog "kun, hvor medlemmet over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan godtgøre, at vedkommende har søgt at fremme indsendelsen, og at forsinkelsen derfor ikke kan lægges den pågældende til last", jf. bemærkningerne til lovforslag nr. L 83, Folketinget 1993-94, vedrørende den dagældende § 62, stk. 5.

I ovennævnte bemærkninger anføres endvidere følgende eksempler på forhold, som ikke i sig selv kan begrunde, at et ledelsesmedlem fritages for at betale afgiften: "at årsregnskabet m.v. forsinkes ved fremsendelse med posten, at et bestyrelsesmedlem ikke har deltaget i bestyrelsesmøderne på grund af udlandsrejser eller, at revisor ikke har kunnet nå at revidere regnskabet."

Det forhold, at ledelsen har overladt det til selskabets advokat at indsende årsregnskabet til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, fritager ikke selskabets ledelse for ansvaret for rettidig indsendelse af årsregnskabet. Erhvervsankenævnet har således i en kendelse af 11. oktober 1996, j. nr. 96-28.742, udtalt, at de enkelte medlemmer af selskabets ledelse efter årsregnskabsloven har et selvstændigt ansvar for, at indsendelsesfristen overholdes.

Da der ikke i klagebrevet er anført sådanne særlige forhold, som kan berettige til fritagelse for de pålagte og betalte afgifter, fastholder styrelsen derfor de pålagte og betalte afgifter."

I en supplerende skrivelse af 28. juli 1997 har klagers advokat peget på, at selskabernes regnskaber blev udfærdiget og godkendt rettidigt, men at det som tidligere oplyst alene skyldtes en ekspeditionsfejl, at regnskaberne ikke straks blev indsendt. I øvrigt blev regnskaberne modtaget i styrelsen, før afgifterne blev pålagt. Om årsregnskabslovens § 62 har klagers advokat bemærket, at reglen ikke bør anvendes som en ubetinget objektiv regel, og der derfor i dette tilfælde må foreligge sådanne omstændigheder, at de 2 selskabers ledelser kan fritages for den pålagte afgift. Endelig har klagers advokat peget på, at det forekommer urimeligt, at afgiften er forskellig fra selskab til selskab afhængig af antallet af ledelsesmedlemmer. Såfremt ankenævnet ikke lader afgifterne bortfalde, bør afgiften i aktieselskabet derfor være den samme som i anpartsselskabet.

Ankenævnet udtaler:

Der er ikke efter forarbejderne grundlag for at nedsætte eller eftergive afgifterne efter årsregnskabslovens § 62 for selskabets ledelse, der har et selvstændigt ansvar for indsendelse, fordi revisoren, advokaten eller andre, der overfor ledelsen har påtaget sig ansvaret for indsendelsen, ved ekspeditionsfejl eller forglemmelse indsender regnskaberne for sent, medmindre eventuelt sådanne særlige omstændigheder, som omtalt i § 62, stk. 7, gør sig gældende.

Idet bemærkes, at afgifterne også indholdsmæssigt er lovbestemte og da der ikke i sagerne er oplyst sådanne særlige omstændigheder, som nævnt ovenfor, stadfæstes afgørelsen.