Senere ændringer til afgørelsen
Redaktionel note
Den fulde tekst

Varemærket BRICK registrerbart på trods af, at det er et personnavn.

 

Sekundær betydning

År 1996, den 29. februar afsagde Patentankenævnet (Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Warnich-Hansen) følgende

KENDELSE

i sagen j.nr. V 29/94: Klage oprindelig indgivet af

hr. Connie Brick,

videreført af

fru Inge Brick

Charlottenlund

v/Patentbureauet

Hofman-Bang & Boutard A/S

over

Patentdirektoratets afgørelse

af 4. maj 1994 vedrørende gyl-

digheden af varemærkeregistre-

ring VR 1891 1993 for

Datavarehuset A/S,

Norge

v/Jette Sandel Trademarks A/S.

Den 3. februar 1992 indleverede Datavarehuset A/S, Norge v/Jette Sandel Trademarks, Birkerød, en ansøgning om registrering af varemærket BRICK (figurmærke) for alle varer i klasse 9.

Varemærket blev registreret den 5. marts 1993. Den 7. april 1993 blev registreringen offentliggjort i Dansk Varemærketidende.

Ved skrivelse af 2. juni 1993 nedlagde klageren, hr. Connie Brick, Charlottenlund v/Hofman-Bang & Boutard A/S, indsigelse mod registreringens gyldighed.

Som begrundelse for indsigelsen anførtes:

"Indsigeren er indehaver af det forbeholdne slægtsnavn Brick, jf. vedlagte kopi af navneregistreringsbevis af 01. marts 1933.

I henhold til gældende Varemærkelovs § 14, nr. 4, skal varemærker udelukkes fra registrering, såfremt varemærket uhjemlet består af eller indeholder en bestanddel, der kan opfattes som et personnavn, hvortil en anden har lovlig adkomst.

Da der som anført er tale om et forbeholdt slægtsnavn, skal vi herefter henstille, at det under VR 01.891-1993 offentliggjorte varemærke erklæres ugyldigt.

Vi er blevet gjort bekendt med sagsakterne fra anmeldelsens behandling i Patentdirektoratet og har noteret os, at Patentdirektoratet i sin beslutning om at offentliggøre mærket har anført, at betegnelsen BRICK på engelsk har flere betydninger, bl.a. mursten, blok, klump, byggeklods m.v.

Patentdirektoratet slutter herefter, at eftersom mærket har sådanne sekundære betydninger, kan der ses bort fra den indvending der tidligere er rejst i medfør af Varemærkelovens § 14, nr. 4.

Det tilføjes i øvrigt af Patentdirektoratet, at det af direktoratet anførte understøttes af, at figurmærket BRICK består af klodser, der er sammensat således, at de danner ordet BRICK, hvorefter ordet BRICK ikke fremstår som et personnavn.

Til dette anføres, at ordet BRICK på dansk overhovedet ikke har nogen sekundær betydning. Når netop henvises til Rigmor Carlsens Registreringspraksis siderne 67 og 68 bemærkes, at der i dette værk er tale om rene dansk ord, såsom skov, ravn, kane, hammer, smed, park og rose. Det ville være korrekt, hvis Patentdirektoratet havde anført dette i relation til ordet BRICK.

Da det imidlertid ikke er tilfældet, er der foretaget en uberettiget slutning, og betegnelsen BRICK har herefter ikke nogen sekundær mening.

Hvis man indfortolkede sådanne "oversættelser", ville det jo være ganske uoverskueligt at afgøre, hvad det retlige indhold af et forbeholdt slægtsnavn var.

Når et i et varemærke indeholdt ord er identisk med et her i landet beskyttet slægtsnavn, bør dette føre til, undtagen i ovennævnte tilfælde, at indsigelsen tages til følge.

Af sagsakterne fremgår det, at fuldmægtigen for varemærkeansøgning VA ydet 00.784-1992 har anført, at betegnelsen ligeledes har betydning her i landet inden for edb-virksomhed. Dette mener vi ikke er korrekt. Af Politikens Data Leksikon s. 179, hvoraf vi vedlægger fotokopi, fremgår det, at ordet brik netop er den danske betegnelse for chip, og den engelske version er overhovedet ikke gengivet.

Det således af fuldmægtigen for ansøgeren anførte kan derfor ikke tillægges betydning.

Samlet skal vi derfor henstille, at mærket BRICK <fig> VR 01.891-1993 erklæres ugyldigt."

Mærkeindehaveren anførte i skrivelse af 11. august 1993 som følger:

'Med skrivelse af 11. juni 1993 har Patentdirektoratet fremsendt indsigelse nedlagt af Hofman-Bang & Boutard A/S, København, på vegne Hr. Connie Brick, Charlottenlund.

Indsiger har tidligere protesteret mod registrering af det ansøgte mærke. Patentdirektoratet har i skrivelse af 22. februar 1993 afvist protesten.

Indsigelsen er nedlagt med henvisning til det forbeholdte slægtsnavn Brick. Det anføres, at "brick" på dansk overhovedet ikke har nogen sekundær betydning, og der henvises her til de i Registreringspraksis anførte eksempler. Indsiger er af den opfattelse, at hvis ordet havde været BRIK, så ville Patentdirektoratets henvisning til den sekundære betydning have været relevant.

Vi må bestride det af indsiger anførte om, at det alene er i forbindelse med "danske ord", der skal kunne tillægges en kendt betydning relevans. Når nogen vælger et personnavn, der er et helt almindelig ord i det engelske sprog og anvender engelsk stavemåde, så må de affinde sig med, at andre bruger ordet som varemærke, når det anvendes på en måde, så det fremtræder som et varemærke og ikke som et personnavn.

Det er i øvrigt helt ubestridt, at "brick" har en kendt betydning. Vi er helt enige i det af Patentdirektoratet i skrivelse af 22. februar 1993 anførte: 'På engelsk har Brick flere betydninger bl.a. mursten, blok, byggeklodser m.,v. Eftersom mærket har sådanne sekundære betydninger, ses der bort fra den indvending, som vi tidligere har rejst i medfør af varemærkelovens § 14, nr. 4. Ovenstående understøttes i øvrigt af, at figurmærket består af klodser, som er sammensat således, at de danner ordet brick. Dermed fremstår ordet Brick ikke som et personnavn'.

Vi skal henvise til en ofte i denne sammenhæng anført dom, nemlig S.H.D. af 3. oktober 1933, UfR side 224, i hvilken det anføres, at da ordet Milo i de foretagne registreringer ikke fremtræder som et personnavn, men naturligt måtte opfattes som udtryk for navnet på den græske Ø/ kunne sagsøgtes påstand om frifindelse tages til følge.

Det er i disse sager en konkret, skønsmæssig afgørelse der må foretages, men da "brick" har en så kendt betydning, og mærket oven i købet er opbygget af 'byggesten/-klodser/elementer/moduler" så fremtræder det ikke som et personnavn.

For god ordens skyld skal vi imødegå det af indsiger anførte om, at "brick" ikke skulle have en kendt betydning indenfor edb-branchen. Indsiger kan da ikke være uvidende om, at det almindelige sprog indenfor edb-branchen er engelsk.

Vi henviser i øvrigt i det hele til det af os i skrivelse af 15. december 1992 med bilag anførte, hvorfor en kopi deraf vedlægges.

Som anført er vi helt enige i Patentdirektoratets afgørelse af 22. februar 1993 om at det ansøgte figurmærke ikke fremtræder som et personnavn, hvorfor vi forventer at indsigelsen vil blive T: tilbagevist."

Klageren har i skrivelse af 12. oktober 1993 udtalt:

"Under henvisning til det i Patentdirektoratets skrivelse af 13. august 1993 indeholdte skal vi hermed nærmere kommentere det af anmelderen ved skrivelse af 11. august 1993 anførte.

Det hedder heri følgende:

Citat

Vi må bestride det af indsigerne anførte om, at det alene er i forbindelse med "danske ord", der skal kunne tillægges en kendt betydning relevans.

Citat slut

Dette er ikke korrekt. Det er hævet over enhver tvivl, at et særkende ved varemærkeretten er, at den er begrænset til vedkommende stats eget territorium, altså nationalt afgrænset. Deraf følger, at en vare, der er forsynet med et varemærke, der er beskyttet i et andet land, kan vise sig at være indført i Danmark under et ulovligt mærke, såfremt dette eller et hermed forvekseligt mærke er beskyttet her. Der henvises her til Betænkning til den ældre Danske Varemærkelov, side 101.

Dette er et centralt punkt. Da det er dansk lovgivning, der skal lægges til grund, kan man ikke lade sig inspirere af udenlandske ord og lade disse acceptere, hvis der vel at mærke består krydsende danske rettigheder. I nærværende tilfælde er det endog et registreret slægtsnavn, hvor der ikke kan være nogen tvivl om rettighedens eksistens.

Alene ved bedømmelsen af adskillelsesevnen er det relevant at se på ordets betydning på andre nordiske sprog samt på de større hovedsprog, men det er også det eneste punkt, hvor udenlandske ord og ordsammensætninger kan komme på tale, jf. ligeledes samme Betænknings side 119, den første spalte. Om nærværende slægtsnavns adskillelsesevne er der selvfølgelig overhovedet ikke tale i nærværende sag. Der er tale om en eksisterende gyldig ret, der skal respekteres.

Det heder endvidere i anmeldernes indlæg:

Citat

Det er i øvrigt helt ubestridt, at "brick" har en kendt betydning

Citat slut

Det er ganske ukorrekt. Det fremgår af indsigelsens side 2 midtfor, at ordet BRICK overhovedet ikke har nogen sekundær betydning. Med andre ord er det hermed bestridt, at betegnelsen BRICK har nogen kendt betydning.

Det er i det hele interessant at notere sig, at betegnelsen BRICK ikke i noget normalt tilgængeligt dansk opslagsværk eller ordbog har nogensomhelst betydning, og det ville da egentlig også være underligt, at man skulle finde dette, da netop sammensætningen CK er sjælden i dansk staveform. Vi skal derfor henstille, at indsigelsen tages til følge under henvisning til, at der foreligger en registreret dansk navneret, der skal respekteres for den identiske stavemåde.

Det er interessant at notere sig, at anmelderne henviser til Sø- & Handelsretsdom af 3. oktober 1938, UÅR 1939 side 224. Sagen vedrører ordet MILO. Imidlertid er det netop i denne dom, at Patentdirektoratets retningslinier for praksis vedrørende registrerede navne anføres, og det hedder her som følger:

Citat

Som retningslinier for denne praksis har Varemærkedirektoratet anført, at der i almindelighed ikke nægtes registrering af et mærke, dersom det navn, der indgår i dette, også og ligesåvel som at være udtryk for et navn, kan have en anden betydning som f.eks. skov, park, strand, adler, munk og blok.

Citat slut.

Specielt det sidste ord er interessant i nærværende sag, da det ikke staves med C. Det ses ikke, hvilken forskel der er på ordet blok respektive brik uden CK, men at en stavemåde som BLOCK og BRICK selvsagt skal respekteres. Derudover må det være en misforståelse at påberåde sig dommen, da den netop vedrører identiske betegnelser, hvilket ikke er tilfældet her.

Endelig må det understreges, at der i sagen var en betydelig passivitet fra slægten MILOs side, hvilket kan have en ikke uvæsentlig indvirkning på sagens bedømmelse i sin helhed. Netop hvad angår passivitet foreligger denne ikke i denne sag, tværtimod. Man må derfor lægge til grund, at netop under henvisning til den pågældende dom, er det klart statueret, at et slægtsnavn skal respekteres i sin konkrete skrivemåde, med mindre der foreligger anden betydning på dansk, og dette er ikke dokumenteret på nogen måde. Man søger tværtimod at inddrage andre sprog og stavemåder, hvilket netop viser svagheden i anmeldernes argumentation, nemlig at der ikke foreligger danske ord, der indeholder den pågældende stavemåde. Når det anføres af indsigerne, at EDB-sproget typisk er engelsk, skal vi ikke bestride, at dette kan være tilfældet. Det er blot ikke relevant her, hvor det heller ikke er dokumenteret, at betegnelsen er anvendt på det danske område. Det er derimod dokumenteret af indsigerne, at betegnelsen BRIK er en dansk betegnelse for chip, men det er i sig selv uinteressant, jf. det ovenfor anført om navnene BLOCK og BRICK.

Det forekommer endvidere stødende, at anmelderne fortsætter deres markedsføring under betegnelsen BRICK i Danmark uden i øvrigt at have opnået en endelig varemærkeeregistrering. Det interessante ved denne markedsføring er, at betegnelsen BRICK ikke anvendes i den ansøgte form, men som ordmærke. Der foreligger endog i materialet oplysning om, at betegnelsen anvendes som 'en brik' jf. KONTORBLADET 10. juni 1993 - i øvrigt i en omtale, der er lidet flatterende for anmelderne. Indsigerne kan ikke være tjent med, at slægtsnavnet anvendes i en sådan sammenhæng. Derudover kommer som anført anvendelsen af betegnelsen BRICK som ordmærke, hvilket fremgår af Datavarehusets eget udbudsmateriale, hvor det til overflod dokumenterer, at man kun i mindre omfang benytter betegnelsen BRICK i den ansøgte form, ellers i overvejende grad som ordmærke. Dette har selvsagt ikke rimeligheden for sig, slet ikke set i relation til indsigernes dokumenterede navnebevilling til betegnelsen BRICK af 1. marts 1933.

Vi skal herefter anmode Patentdirektoratet om at afvise nærværende ansøgning med henstilling om, at Varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 4, hvorefter varemærker, der uhjemlet består af et personnavn, hvortil anden har lovlig adkomst, respekteres."

Hertil har mærkeindehaveren i skrivelse af 30. november 1993 anført følgende:

'Indsigelsen er nedlagt under henvisning til,[at]der alene ved bedømmelsen af adskillelsesevnen - og ikke ved bedømmelsen af hvorvidt ordet har en kendt betydning - kan tages hensyn til andre sprog, at ordet BRICK ikke har nogen kendt betydning, at "Milo-dommen"er forårsaget af en ikke ubetydelig passivitet fra Milo slugtens side, og at betegnelsen BRICK markedsføres i anden form end det registrerede figurmærke.

Det fastholdes, at det ikke alene er i forbindelse med danske ord, at en kendt betydning skal tillægges relevans. Milo-dommen er netop et udtryk herfor, idet indsigeren vel næppe vil mene, at Milo er et dansk ord. Alligevel har retten fundet, at ordet havde en kendt betydning.

Indsigerens afvisning af, at Milo-dommen har betydning, da der var udvist passivitet fra familien Milos side, kan vi ikke forstå. Retten udtaler netop i sine præmisser, at denne passivitet "ikke er tilstrækkelig til nu at afskære dem fra nu at rejse Indsigelse...". I Milo-dommen udtales det endvidere, at varemærkebrugen af navnet Milo ikke har haft noget illoyalt formål, hvorfor registreringen tillades. Det samme gør sig gældende i denne sag. Med den særdeles udbredte brug af slægtsnavne med sekundære betydninger må der i øvrigt udfoldes en Op 'blød' praksis' af hensyn til de kendte ord, som ligner navnene. Det har således alene ved gennemgang af de første sider i Bekendtgørelse om Forbeholdte Navne (1987) været muligt at finde et betydeligt antal navne, som har kendte betydninger eller visuelt ligger meget lig kendte betydninger. Adel, Aks, Alt, Anke, Ax, Bank, Banke, Behn, Behnk, Behnke, Berg, Berge, Berger, Jungsberg, Kaiser, Moon, Müster, Schöne, Schonwald o.s.v. Så længe brugte varemærker ikke udgiver sig for at hidrøre fra sådanne personer, er navnebeskyttelsen ikke overtrådt. Der henvises i den forbindelse til U1948/1321 hvor ikke " Klitten 's konservesfabrik" men gerne 'konservesfabrikker Klitten" måtte bruges.

I Registreringspraksis p. 68 henvises i øvrigt til en afgørelse, hvorved ordet HUNTER tillades brugt uanset en navneret til samme.

Direktoratet har endvidere i 1993 registreret varemærke GRAS (VR 05.175 1993), uanset at dette samtidig er et forbeholdt navn, da ordet på norsk betyder græs, og da dette er næsten identisk med det engelske ord for græs, grass.

Det bemærkes, at der i 1985 er registreret et varemærke LE BRICK uden at dette tilsyneladende er fundet i strid med familien Bricks navneret.

Der henvises i den forbindelse til Koktvedgaards 'Konkurrenceprægede Immaterialretedispositioner', hvori det p. 226 anføres, at "(h)vis den foreliggende bogstavkombination samtidig er en stedbetegnelse, et fællesnavn el.lign. må navnebæreren - såvel i som udenfor erhvervsmæssige forhold - tåle de ulemper, der er forbundet med at have et sådant navn".

Der erindres atter om, at BRICK er registreret som et_figurmærke bestående af en række bogstaver sammensat af brikker/mursten, som ikke har en umiddelbar visuel lighed med slægtsnavnet Brick til forskel fra familienavnene Brich og Brik, som også begge er forbeholdte navne. Det forekommer stødende, såfremt familienavnet Brick skulle have en større beskyttelse end familienavnet Brik.

Såvel fonetisk som visuelt bærer varemærket BRICK seerens/lytterens tankegang i retning af en brik/mursten/modul, og det fastholdes derfor, at ordet har en kendt betydning. Det bemærkes i den forbindelse atter, at ansøgerens kundekreds (EDB-branchen) for den allerstørste dels vedkommende vil være bekendt med det engelske sprog, og der vil ikke være nogen risiko for, at nogen vil opfatte ansøgerens produkter som hidrørende fra familien Brick.

Vi er enige med klageren deri, at ikke ethvert ord, der har betydning på udenlandske sprog, skal kunne registreres i konkurrence med danske navne. Det er dog sådan, at et varemærkes betydning på kendte sprog tages med i Direktoratets overvejelse. Det er Direktoratets afgørelse i denne sag netop udtryk for, og den afspejler en lang praksis i Patentdirektoratet. Danmark ville i øvrigt, hvis vi indtog et snævert nationalt standpunkt, som indsiger prøver at gøre sig til talsmand for, indtage en særstilling i Europa.

Vi henviser i den forbindelse til en patentankenævnskendelse, V 10/89, som viser, hvor ukendt en betydning et ord skal have, for at registrering ikke kan ske. I sagen mente såvel Patentdirektoratet som Patentankenævnet, at betydningen af ordet AUSTER, som på tysk betyder østers, ikke er så udbredt kendt, at det kunne registreres i strid med familienavnet Auster. - Det gøres gældende, at BRICK har en langt mere nærliggende og klar dansk betydning, som gør det registrerbart i den foreliggende form.

Vi skal derfor henstille, at Patentdirektoratet fastholder sin trufne afgørelse."

Klageren har i fortsættelse af sin skrivelse af 12. oktober 1993 i skrivelse af 21. december 1993 skrevet følgende:

'Det har stedse været gjort gældende af ansøger, at betegnelsen, uagtet den specielle skrivemåde, har dobbeltbetydning - også på dansk. Dette må imidlertid nu tilbagevises, idet det i dagspressen fremgår - og det er selvfølgelig stærkt generende for indsigeren at ansøger ikke alene benytter betegnelsen BRICK i figurmæssig henseende og som ordmærke, men tillige direkte som en familiebetegnelse jf. teksten:

{'Uanset om du vælger den kraftige 9002 eller Brickfamiliens mindste,

9003, "}

Det er naturligvis en ganske uholdbar retsstilling for indehaverne af et familienavn og den dertil knyttede ret at måtte konstatere, at betegnelsen misbruges af erhvervsdrivende på den her omhandlede måde.

Dette bør selvsagt haves i erindring ved bedømmelsen af navnerettens indhold, der her synes krænket på uberettiget måde."

I skrivelse af 4. februar 1994 har mærkeindehaveren derefter udtalt:

'Ved brev af den 21. december 1993 har indsigeren ved Hofman-Bang & Boutard A/S anført, at det ansøgte figurmærke, BRICK, anvendes som en familiebetegnelse, og at dette er i strid med familien Bricks navneret.

Vi er ikke enige heri. Brugen af 'Brick-familien " betyder her "en samling af forskellige BRICK computere'. Det fremgår således også af Nudansk Ordbog, at ordet familie kan bruges om en systematisk hovedinddeling (i botanikken), en systematisk underafdeling (i zoologien) eller 'om noget særligt stort'.

Vi gør i øvrigt opmærksom på, at brugen af "Brick-familien" alene er sket en enkelt gang, og at vi har henstillet til vore klienter ikke fremtidigt at benytte "familien". Der er således generelt i vor klienters annoncering i stedet gjort brug af "Brick-serien". Til belysning heraf se venligst vedlagte kopi af husstandsomdelt annonceblad, hvori "serien' anvendes."

Patentdirektoratet traf afgørelse i sagen den 4. maj 1994 og afviste indsigelsen med følgende begrundelse:

'Indledningsvis bemærkes, at det er det under VR 1891 1993 registrerede figurmærke, og ikke f.eks. ordmærket BRICK, der er genstand for afgørelse under denne indsigelse.

Et varemærke er i henhold til varemærkelovens § 14, nr. 4, udelukket fra registrering, hvis det uhjemlet består af eller indeholder en bestanddel, der kan opfattes som et personnavn, hvortil en anden har lovlig adkomst.

Ordet Brick betyder på engelsk bl.a. mursten, teglsten; murstensformet blok; byggeklods. Denne betydning understøttes i det registrerede figurmærke af, at mærket er opbygget som mursten eller klodser, sammensat således, at de danner ordet BRICK. Mærket fremtræder deved i sin helhed ikke som indeholdende personnavnet Brick, hvorfor indsigelsen ikke tages til følge.

Det bemærkes i den forbindelse, at der ifølge direktoratets praksis efter en konkret vurdering kan lægges vægt på, at navne har en sekundær betydning på andre sprog end dansk, såfremt den sekundære betydning må anses for almindeligt kendt her i landet."

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 30. juni 1994 indbragt for Patentankenævnet med påstand om, at Patentdirektoratets afgørelse ændres, således at varemærkeregistrering VR 1891 1993 erklæres ugyldig.

I ankebegrundelsen af samme dato anfører klageren bl.a.:

"Afvisningen er interessant af flere årsager.

Dels hedder det, at et varemærke i henhold til varemærkelovens § 14, nr. 4 er udelukket fra registrering hvis det uhjemlet består af eller indeholder en bestanddel, der kan opfattes som et personnavn, hvortil en anden har lovlig adkomst. I den nugældende varemærkelovs § 14, nr. 4 er der ikke tilsigtet nogen ændring i retspraksis, hvorfor kommentaren til den dagældende varemærkelov fortsat er gældende. Man bør notere sig, at der ingen kommentarer er om, at man kan indfortolke en sekundær betydning, hvis dette er et udenlandsk forekommende ord. Det må derfor betragtes som en udvidelse af praksis, når Patentdirektoratet i afgørelsen her indfortolker den engelske betydning af ordet BRICK, som altså også får afgørende virkning på Patentdirektoratets afgørelse. Det forekommer temmelig søgt, når Patentdirektoratets kommenterer, at figurmærket er sammensat af klodser, der danner ordet BRICK, og at betydningen af ordet derfor fremgår klart.

Bortset fra den noget søgte dokumentation, anvendes navnet BRICK i almindelig skrift i teksten og på varemærkemæssig måde som navneord, hvorfor argumentationen, som den her foreliggende må tilsidesætter.

Det er over for Patentdirektoratet udtrykkeligt dokumenteret, at anvendelsen af ordet BRICK forekommer som anført i dagspressen. Materialet vedlægges i særskilt mappe.

Udtalemæssigt er der også forskel på dansk og engelsk. Navnet (og varemærket) udtales på dansk som BR.E.K, men hvis betydningen på engelsk skulle give mening, er udtalen anderledes, nemlig: BR.I.K. Dette bør man også have i erindring ved sagens bedømmelse. Ingen dansk forbruger vil bruge den engelske udtale - og betydningen er derfor ligegyldig.

Patentdirektoratets opfattelse er da også en kovending i relation til den praksis, der foreligger, og som er beskrevet i Håndbog for varemærkeret (Harry v. d. Hude og Julie Olsen) 1936, p. 125, hvor der henvises til professor Knopfs værk Ånderetten. Her hedder det nemlig i spørgsmålet om, hvorvidt det er med rette, at et ord med dobbelt betydning kan registreres som varemærke, følgende: 'Når navnet ikke bruges som kendetegn for uvedkommende, men som fantasinavn eller som arts- og beskaffenhedsbeskrivelse, kan indehaveren derimod ikke protestere. Det første er ikke meget praktisk, fordi anvendelsen af andres navn sjældent vil opfattes som ren fantasi, men vil blive sat i forbindelse med dem, som bærer navnet (...). At slægtsnavn bruges som arts- og kvalitetsbetegnelse er derimod ikke så sjældent. Det er f.eks. hændt, at et slægtsnavn som Singer er gået over til at blive navnet på en bestemt salgs symaskiner, og det kan være, at navnet er dannet af ord, som i forvejen havde en egentlig sproglig betydning som Bjørn, Stål, Stærk, Alm. Sterk, Tempo o.lign. I slige fald kan Havnenes indehavere naturligvis ikke kræve, at ordene skal forsvinde af dagligtalen og heller ikke, at de skal bandlyses som varemærker eller forretningskendetgn. Det hedder endvidere:

Navnerettens forhold til varemærkeretten retter sig i al væsentlighed på samme måde, som netop er beskrevet for firmarettens del.

1) Som man ikke har lov til at tage andres navn til firma, må man også renoncere på at bruge dem som varemærker'.

Med udgangspunkt i dette værk og med den kendsgerning, at navnet BRICK er registreret ved kgl. bevilling af 1933 (BILAG 17) og fortsat bæres af en snæver kreds, skal vi anmode om, at Ankenævnet følger vor påstand om, at anmeldelsen afslås.'

Mærkeindehaveren har ved skrivelse af 14. december 1994 nedlagt påstand om stadfæstelse og har anført:

'Det gøres gældende, at['brick' har en sådan sekundær betydning, at eksistensen af det identiske personnavn ikke er til hinder for registrering af varemærket BRICK (+ figur).]

Det er her af afgørende betydning at BRICK (+ figur) fremtræder som et mærke, der er opbygget af mursten, ligesom det engelske ord 'brick' betyder byggesten/mursten. Ideen bag det valgte varemærke er således, at brugeren skal sammensætte en computer ved hjælp af de enkelte byggesten/moduler.

Endvidere giver mærket klart associationer i retning af det danske ord brik, idet BRICK såvel fonetisk som visuelt minder om brik. Vi er ikke enige med klageren i, at der er en fonetisk forskel på brik og brick. BRICK vil således mest naturligt udtales på dansk uanset den engelske stavemåde.

BRICK fremtræder på ingen måde som et personnavn, og det er vor opfattelse, at BRICK ikke vil blive opfattet som et sådant.

Det må endvidere tages i betragtning, at BRICK anvendes i EDB-branchen, og EDB-sproget er særdeles angloficeret, hvorfor BRICK vil blive forstået ud fra dets sproglige betydning og ikke som et personnavn.

Det gøres endvidere gældende, at[også udenlandske ord kan opnå en sekundær betydning på dansk,]som muliggør registrering på trods af det identiske personnavn.

Vi forstår ikke klagerens anbringende om 'det nationale særkende for varemærkeretten' (ankeskrivelsen af den 30. juni 1994 og indsigelsen af den 12. oktober 1993, bilag 10). Der er naturligvis ikke tvivl om, at det er dansk lovgivning, der skal lægges til grund. Dette hindrer dog ikke, at der ved fortolkning af lovgivningen lægges vægt på betydningen af udenlandsk ord, så længe fortolkningen bygger på danske retsprincipper. henvisningen til Betænkningen til den gamle danske varemærkelov p. 101 ses derfor uden nogen som helst betydning i denne sag.

Vi er heller ikke enige i, at '...sådanne indfortolkede oversættelser (ville) føre til en ganske uoverskuelig retspraksis...' (ankebeskrivelsens p. 3). For det første accepteres det allerede på nuværende tidspunkt i praksis (jf. nedenfor), at betydning af udenlandske ord kan tages i betragtning, uden at det giver anledning til en uoverskuelig praksis. Dernæst tages der hensyn til betydningen af udenlandske ord ved forvekslelighedebedømmelsen af de to varemærker, uden at det giver anledning til problemer. Endelig vil det efter den eksisterende praksis alene være ord, der klart har en sekundær betydning, der tillades registreret, jfr. nedenfor.

Nogle typiske eksempler på navne, der har en sekundær betydning nævnes i Rigmor Carlsen's 'Registreringspraksis' p. 68, nemlig navne såsom Skov, Ravn, Kane, Hammer Smed, Park og Rose. En lignende optegnelse af navne med sekundær betydning findes i Milo-dommen (FfR 1939 pp. 224): Skov, Park, Strand, Adler, Munk og Blok. Der gøres her opmærksom på, at der er tale om 'retningslinier'.

Der kan dog ikke af angivelsen af disse navne sluttes modsætningsvist - således som klageren gør - at der ikke kan opstå sekundær betydning af udenlandske ord. Optegnelserne i "Registreringspraksis" skal naturligvis alene ses som eksempler på navne, der klart har en sekundær betydning. Det må tillige holdes for øje, at betydningen af udenlandske ord må blive stedse mere fremtrædende i takt med den internationalisering, der finder sted, især når det som her drejer sig om EDB-branchen.

Klageren kan således ikke slutte, at når der i Milo-dommen nævnes navnet Blok som havende sekundær betydning, er det udtryk for, at Block ikke har en sekundær betydning. Der findes ikke nogen praksis herom.

Derimod findes der flere afgørelser, hvoraf det vil fremgå, at udenlandske ord tillægges sekundær betydning:

Milo-dommen slog klart fast, at varemærket MILO kunne registreres på trods af, at ordet samtidig var et familienavn. Det anførtes i domspræmisserne, at:

"...Ordet Milo i disse Registreringer ikke fremtræder som et Slægtsnavn, men naturligt maa opfattes som Udtryk for Navnet paa den fornævnte græske Ø..."

Milo er ikke et dansk ord, og alligevel har Retten fundet, at det har en kendt betydning.

Appellanten har tidligere gjort gældende, at Milo-dommens resultat skal ses som en følge af passivitet. Anbringendet ses ikke fastholdt, og vi skal da også alene henvise til, at det i domspræmisserne fremgår, at den udviste passivitet ikke afskærer sagsøgerne fra at rejse indsigelse.

I 'Registreringspraksis' p. 68 henvises endvidere til en afgørelse, UfR 1955 pp. 99, HUNTER-dommen. Det kan heraf implicit ses, at Tivaremærket HUNTER tillades registreret, uanset en navneret til samme. Ej heller HUNTER er et dansk ord.

Patentdirektoratet, har endvidere registreret varemærket GRAS (VR05.175 1993), uanset at dette er et forbeholdt navn, da ordet på norsk betyder græs, og da det er næsten identisk med det engelske ord for græs, grass.

Det bemærkes, at der i 1985 er registreret et varemærke LE BRICK (VR a et 03.331 1985) som kan fremtræde som et navn, uden at dette tilsyneladende er fundet i strid med familien Bricks navneret.

Det må derfor være uomtvistet, at man såvel i retspraksis som i Patentdirektoratets praksis accepterer, at udenlandske ord kan have sekundær betydning.

Praksis viser, at betydningen af et udenlandsk ord skal være temmelig ukendt for danskere, før et ord ikke vil blive anset for at have sekundær betydning. I AUSTER-sagen (V 10/89) blev AUSTER ikke anset for at have en sekundær betydning på dansk. Det anførtes således at:

...direktoratet på anmeldelsestidspunktet var opmærksom på, at AUSTER er det tyske ord for "Østers'. Det er dog tvivlsomt, om kendskabet til denne betydning er så udbredt, at ordet AUSTER af den grund ikke er egnet til at opfattes som et personnavn her i landet.'

Afgørelsen viser, at betydningen af udenlandske ord tillægges betydning.

Appellanten afslutter sin argumentation med på p. 5 i ankeskrivelsen at anføre, at: "Patentdirektoratets opfattelse er da også en kovending i relation til den praksis, der foreligger, og som er beskrevet i Håndbog for varemærkeret (Harry v. d. Hude og Julie Olsen) . . ."

Vi forstår ikke, hvori denne 'kovending' skulle ligge taget i betragtning den praksis, som er gengivet ovenfor. Der ville vel strengt taget heller ikke være noget mærkeligt i, at der er sket en ændring af praksis siden 1936, hvor Ragnar Knophs værk er skrevet.

Den praksis, Direktoratet fører, går i al fald tilbage til 1971, hvor undertegnede blev ansat i Direktoratet.

Vi tillader os i den forbindelse at bemærke, at gengivelsen fra Haandbog i Varemærkeret/Åndsretten ikke er korrekt citeret, og vi vedlægger kopi af de relevante sider. Der henvises her til en række navne med sekundær betydning: "Bjørn, Stål, Sterk, Alm. Tempo, e.1.". Der er tale om eksempler fra norsk praksis, og appellanten har i sit "citat" tilføjet "Stærk". Fej citeringen viser vel blot, at der ikke skal nogen særlig fantasi til at regne ud, at Sterk og Stærk har samme betydning på forskellige sprog.

Klageren har vedlagt en række ulitrerede bilag, som angiveligt skal belyse, at varemærket BRICK (+ figur) benytte uden figurdelen. Vi henviser i den forbindelse til vort brev af den 4. februar 1994, bilag 14, hvoraf fremgår, at vi overfor vor klient har påpeget, at man skal undlade at bruge "Brick-familien". BRICK benyttes i det eneste materiale efter denne dato, nemlig fra maj 1994 som figurmærke. Det er ikke afgørende, at der visse steder i teksten, hvor produkterne er beskrevet, skrives BRICK uden figurelementet. Disse steder er varemærket i øvrigt kombineret med en talbetegnelse (f.eks. "Brick 9003 SX..."), og varemærket fremtræder på ingen måde som et personnavn. Vi vedlægger yderligere materiale til dokumentation for, at varemærket faktisk bruges som registreret.

I øvrigt vil et anbringende om, at den faktiske brug af et varemærke er i strid med andre rettigheder, være et konkurrenceretligt spørgsmål, som skal rejses ved domstolene, og som der ikke skal tages stilling til i nærværende sag, hvorfor vi anmoder Patentankenævnet om at se bort fra henvisningen til den brug, der er sket af varemærket.

Konklusion:

Vi finder det dokumenteret, at BRICK (+ figur) har en sådan sekundær betydning, at familienavnet Brick ikke er til hinder for registreringen af varemærket. Endvidere fremtræder BRICK (+ figur) ikke som et familienavn. Vi skal derfor anmode Patentankenævnet om at tage vor påstand til følge, således at Patentdirektoratets afgørelse af den 4. maj 1994 stadfæstes."

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 14. november 1995.

Klageren, fru Inge Brick, var mødt sammen med advokat Christian Levin Nielsen.

For mærkeindehaveren mødte cand.jur. Charlotte Munck og advokat Jacob Monberg.

Fru Inge Brick oplyste, at hendes mand, Connie Brich, er afgået ved døden, og at hun er indtrådt i sagen i hans sted. Hun oplyste endvidere, at familien Brick fortsat driver virksomhed i familiens navn.

Sagen procederedes af advokat Christian Levin Nielsen og cand.jur. Charlotte Munck i det væsentlige under henvisning til de til Patentdirektoratet og Ankenævnet fremsendte skriftlige indlæg, som nærmere blev uddybet og kommenteret, bl.a. under henvisning til registreringspraksis i såvel Danmark som i udlandet.

Ankenævnet skal udtale:

I henhold til de af Patentdirektoratet anførte grunde og idet det overfor Ankenævnet anførte ikke findes at kunne føre til andet resultat

bestemmes:

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

 

 

Redaktionel note
  • Indsigelsessag