Senere ændringer til afgørelsen
Redaktionel note
Den fulde tekst

Patent på forstøverhjul i et forstøvningsanlæg anset for nærliggende i forhold til kendt teknik

 

År 1997, den 28. maj afsagde Patentankenævnet 

 

 

(Hans Chr. Thomsen, Holm, Terndrup Pedersen, Ansgar Sørensen) følgende

 

KENDELSE

i sagen j.nr. P 11/93: Klage fra

APV Anhydro A/S,

Søborg,

v/Hofman-Bang & Boutard,

Lehmann & Ree A/S

over

Patentdirektoratets afgørelse

af 4. marts 1993 af patentan-

søgning nr. 5122 1984 fra

NIRO Holding A/S,

Søborg,

v/Internationalt Patent-Bureau.

Den 9. november 1987 fremlagdes under nr. 151198 B en den 26. oktober 1984 indleveret ansøgning om patent på forstøverhjul til brug i et forstøvningstørringsanlæg.

De fremlagte krav lød således:

"1. Forstøverhjul til brug i forstøvningstørringsanlæg, omfattende et nav (3) til forbindelse med en drivindretning, et omkring navet (3) liggende, indvendigt ringformet tilførselskammer (4) for væske, som skal forstøves, et hjuldæksel (2) udformet med en til tilførselskammeret (4) førende indløbsåbning (6) for væsken samt et antal hovedsageligt radiære udslyngningskanaler (8), som fra væsketilførselskammeret (4) strækker sig ud mod hjulets yderside, kendetegnet ved, at udslyngningskanalerne (8) har en længde, som udgør en betragtelig del af hjulets radius og udmunder i en nedadtil åben, ringformet udstrømningsspalte (10) i forholdsvis kort afstand fra en med hjuldækslet (2) forbundet ydervæg (12), hvis mod udstrømningsspalten (10) vendende inderside (13) danner en aksialsymmetrisk omdrejningsflade med en i det væsentlige retlinet frembringer, som danner en vinkel på højst 15B med omdrejningsaksen, og at vinkelafstanden mellem udslyngningskanalerne (8) og den aksiale længde af ydervæggens (12) inderside (13) er valgt således, at der dannes en sammenhængende væskefilm på denne væginderside (13) ved udstrømningsspaltens (10) udmunding.

2. Forstøverhjul ifølge krav 1, kendetegnet ved, at hver udslyngningskanal (8) mod væsketilførselskammeret har en indløbsdel med en udefter opadhældende bund (15), som går over i bunden af væsketilførselskammeret (4).

3. Forstøverhjul ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at udslyngningskanalernes (8) længde er større end væsketilførselskammerets (4) radiære udstrækning.

4. Forstøverhjul ifølge krav 1, kendetegnet ved, at overgangen mellem udstrømningsspalten (10) og oversiden af udslyngningskanalernes (8) udmundinger er afrundet.

5. Forstøverhjul ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at udstrømningsspaltens (10) bredde tiltager i retning mod dens nedadvendende udmunding.

6. Forstøverhjul ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at hjulet omfatter en underpart (1), som danner navet (3) i bunden af væsketilførselskammeret (4) og af udslyngningskanalerne (8) samt indersiden af udstrømningsspalten (10), og en med underparten (1) forbundet overpart (2), som danner hjuldækslet og nævnte ydervæg (12), og i hvis underside udslyngningskanalerne (8) er udformet."

Den 8. februar 1988 nedlagde klageren, APV Anhydro A/S v/Budde, Schou & Co., indsigelse mod udstedelse af patent under henvisning til, at

"....det i ansøgningens patentkrav omhandlede forstøverhjul ikke frembyder noget patenterbart i forhold til, hvad der er kendt fra af indsigeren fremstillede hjul, som har været åbenlyst anvendt før ansøgningens indleveringsdag.".

I indsigelsesbegrundelse af 15. april 1988 har klageren bl.a. anført følgende:

"....Opfindelsen er i den fremlagte ansøgnings beskrivelse forklaret ud fra og sammenlignet med et forud kendt standpunkt for teknikken, som man kan kalde, og som i fremlæggelsesskriftet er kaldt, det "konventionelle" forstøverhjul. Et typisk eksempel på et sådant forstøverhjul er skematisk vist i fig. 4 i vedlagte bilag I. Ved dette konventionelle forstøverhjul udmunder udslyngningskanalerne i hjulets cirkulærcylindriske ydre omkredsvæg.

Et andet forud for ansøgningsdagen kendt og mere nærliggende standpunkt for teknikken, nemlig det såkaldte "tallerkenhjul" er i principskitse vist i fig. 19(b) i bilag II og i foto i fig. 51 i bilag III.

Også det af ansøgerne fremdragne DK patentskrift nr. 86 740 (bilag IV) omhandler i realiteten et sådant tallerkenhjul, hvor man for at forhindre en ventilationsvirkning og deraf følgende indtørring af den forstøvede suspension, som kan forårsage tilstopning af passagerne i hjulet, har dækket den ellers nedadtil åbne, ringformede udstrømningsspalte eller afgangskammeret 3 med en plade 6 af fjedrende materiale.

Det er klart, at hvis man forstøver en suspension, der ikke er tilbøjelig til indtørring i hjulet, kan man uden videre undlade pladen 6, og man har i så fald et typisk tallerkenhjul.

Det vil bemærkes, at ved de i patentskriftets fig. 3 og 4 viste udførelsesformer er indersiden af ydervæggen udformet henholdsvis konisk aftrappet og delvis konisk.

Ved det konventionelle forstøverhjul udslynges væsken, som skal forstøves, fra den i omdrejningsretningen bageste kant af hver af de i forstøverhjulets omkreds udmundende udslyngningskanaler med radiale og tangentiale hastighedskomposanter.

Ved tallerkenhjul som de fremdragne udslynges væsken, som skal forstøves, fra hele hjulets nedre omkredskant, og væskens radiale hastighedskomposant ændres i større eller mindre omfang afhængigt af den konkrete hjuludformning til en nedadrettet aksial hastighedskomposant, således at man får et forstøvningsmønster som det, der er omtalt i fremlæggelsesskriftet på side 3, linie 24-34.

KONSTRUKTIONSEKSEMPLER.

I Bilag Va-d er vist en række af indsigernes ældre tallerkenhjulskonstruktioner. Disse konstruktioner er alle ældre end den fremlagte ansøgning men skal ikke her fremdrages som nyhedsskadelige i henhold til patentlovens par 2, stk. 2.

De pågældende tegninger er alene vedlagt for at illustrere, hvorledes en fagmand på området under anvendelse af almindelig kendte konstruktionsmæssige foranstaltninger kan udmønte det f.eks. i fig. 19(b) i bilag I viste princip for et tallerkenhjul til forskellige anvendelser.

Bilag Va viser således et forstøverhjul, hvor indersiden af ydervæggen er konisk. Dette medfører sammenlignet med de i bilagene Vb-d viste forstøverhjul ganske vist bearbejdningstekniske fordele, men det må af strømningstekniske grunde anses for mindre hensigtsmæssigt, hvis man ønsker den radiale hastighedskomposant, idet der forekommer en forholdsvis brat retningsændring og dermed en afbremsning af den strømmende væske. Ved de i bilag Vb-d viste forstøverhjul er indersiden derfor udformet med en mindre brat overgang og tildels som en krumliniet frembringerflade for at undgå denne opbremsning.

Bilag Vb viser således et tallerkenhjul, hvor udslyngningskanalerne er forholdsvis lange med henblik på at opnå en forholdsvis stor radial og tangential hastighedskomposant hos den fra disse udslyngede væske. Den øvre del af ydervæggen er afrundet, og nedre del af ydervæggen er her konisk med en halv topvinkel på 38B.

Bilag Vc viser et tallerkenhjul, hvor udslyngningskanalerne er ret korte og forløber skråt nedad fra tilførselskammeret, og hvor ydervæggens profil fra en cirkelbue går over i et tangentstykke, der ved hjulets nedre rand danner en vinkel på 15B med akseretningen.

Endelig viser bilag Vd et tallerkenhjul, hvor ydervæggens profil foroven er en ret linie under en vinkel på 22,5B med hjulets radialplan, og som går over i en cirkelbue, der tangerer hjulets nedre rand under en vinkel på 10B.

DE I KRAV 1 ANGIVNE EJENDOMMELIGE TRÆK.

Det angives først:

"at udslyngningskanalerne har en længde, som udgør en betragtelig del af hjulets radius".

Herom anføres i fremlæggelsesskriftet på side 2, linie 22-24:

"med den betydelige længde af de radiære udslyngningskanaler sikres en meget kraftig acceleration af væsken, som skal forstøves."

Når dette er formålet med det angivne træk, turde dette være indlysende for en fagmand.

Videre angives det, at (udslyngningskanalerne)

"udmunder i en nedadtil åben, ringformet spalte".

Med den foran nævnte modifikation turde dette være kendt fra det fremdragne DK patentskrift.

I fortsættelsen angives:

"i kort afstand fra en med hjuldækslet forbundet ydervæg".

Dette turde være en logisk følge af det første angivne træk.

Endvidere angives om denne ydervæg:

"hvis mod udstrømningsspalten vendende inderside danner en aksialsymmetrisk omdrejningsflade med en i det væsentlige retlinet frembringer, som danner en vinkel på højest 150 med omdrejningsaksen".

Som før nævnt er det fra det fremdragne DK patentskrift kendt at udforme i hvert fald dele af ydervæggens inderside konisk, og dette træk i forbindelse med angivelsen af en maksimalvinkel synes ikke at angå andet end et trivielt konstruksionsmæssigt valg.

Endelig er denne sidste angivelse:

"at vinkelafstanden mellem udslyngningskanalerne og den aksiale længde af ydervæggens inderside er valgt således, at der dannes en sammenhængende væskefilm på denne væginderside ved udstrømningsspaltens udmunding",

vel kun rent selvfølgelige foranstaltninger til at opnå, at væsken forstøves fra hele tallerkenhjulets nedre omkredskant, hvilket som nævnt foranstående er et almindeligt og karakteristisk træk hos tallerkenhjul.

Sammenfattende ses det ikke, at de som ejendommelige angivne træk hos den ansøgte forstøver taget hvert for sig eller samlet adskiller sig fra, hvad en fagmand med kendskab til teknikkens forud kendte standpunkt måtte kunne foreslå uden at øve nogen patentbegrundende indsats, når hensigten i øvrigt er at opnå et tallerkenhjul, hvor "væsken ved forstøvningen forlader forstøverhjulets kant med hastighedskomposanter i tangentiel og aksiel retning, der er af samme størrelsesorden" (fremlæggelsesskriftet side 3, linie 20-23). At den spidsvinklede koniske udformning af ydervæggens inderside som nævnt i det foranstående er mindre heldig, hvis man i videst muligt omfang ønsker at overføre væskens bevægelsesmængde fra en radial strømning til en aksial strømning, viser, at den foreslåede forstøverkonstruktion måske ikke i alle henseender er lige heldig, og det er vanskeligt at se, hvorledes de som ejendommelige angivne træk skulle kunne samvirke som at tilvejebringe en ny teknisk virkning, som adskiller sig væsentlig fra den virkning, men kunne opnå med de på ansøgningstidspunktet kendte tallerkenhjul.

DE USELVSTÆNDIGE PATENTKRAV.

De uselvstændige krav 2-6 i den fremlagte ansøgning angår en række konstruktionsmæssige træk hos den ansøgte forstøver, som hvert for sig synes at være nærliggende for en fagmand eller bero på et udformningsmæssigt valg, og som i intet tilfælde ses at angå noget selvstændigt patenterbart.

FREMLÆGGELSESSKRIFTETS EKSEMPLER.

I eksemplerne er der anstillet sammenligninger mellem en egenskab, nemlig fritflydenhed, hos pulverprodukter fremstillet dels med et konventionelt forstøverhjul og dels med det ansøgte forstøverhjul, hvilke eksempler viser en markant forskel til fordel for det sidstnævnte.

Da disse sammenligninger således ikke er anstillet mellem pulverprodukter fremstillet med et på ansøgningstidspunktet kendt tallerkenhjul og med det ansøgte forstøverhjul, udsiger de naturligvis intet som helst om, hvorvidt man med det sidstnævnte ville kunne opnå bedre resultater end med det kendte tallerkenhjul, og i betragtning af, at forstøvningsmønstrene for disse turde være i alt væsentligt de samme, er der ikke grund til at tro, at en sådan sammenligning ville have vist nogen signifikant forskel.

De anførte eksempler er således ikke egnede til at sandsynliggøre, at man med det ansøgte forstøverhjul opnår det i fremlæggelsesskriftet angivne formål for opfindelsen.

KONKLUSION.

Som påvist foranstående er den ansøgte opfindelse i fremlæggelsesskriftet ikke præciseret overfor, forklaret på baggrund af eller ved eksemplerne sammenlignet med det mest nærliggende forud kendte standpunkt for teknikken, nemlig det såkaldte tallerkenhjul, og ansøgningen bør alene af denne grund ikke imødekommes.

Imidlertid ses det ansøgte kun at adskille sig fra det sidstnævnte standpunkt for teknikken ved konstruktionsmæssige foranstaltninger, som må anses for nærliggende eller endog selvfølgelige for en fagmand på området, og som ikke er påvist at bidrage til opnåelse af nogen ny teknisk virkning.

Vi skal derfor henstille, at ansøgningen afslås i sin helhed."

Ansøgeren imødegik ved skrivelse af 9. november 1988 indsigelsen og udtalte:

"Med nærværende imødegåelse påstås den nedlagte indsigelse afvist og patent udstedt principalt på grundlag af fremlæggelsesskriftet.

Subsidiært vil ansøgeren være indstillet på at foretage en formel præcisering af det fremlagte krav 1 i overensstemmelse med det godkendte hovedkrav i den tilsvarende europæiske patentansøgning nr. 85307361.7, fra hvilken kopi medsendes af den europæiske patentmyndigheds Communication under Rule 51 (6) EPC med ledsagende kopi af de godkendte krav for det europæiske patent nr. 0182493, som ventes udstedt i nær fremtid. Ved en sådan præcisering vil fremlæggelsesskriftets krav 1 skulle ændres som vist på medfølgende håndrettede kopi, hvorved det præciseres, at hjuldækslets udformning med en nedhængende ydervæg og med en inderside, som danner en aksial symmetrisk omdrejningsflade samt udslyngningskanalernes udstrækning ud til hjuldækslets inderside hører til opfindelsens kendte forudsætninger, idet de nævnte træk fremgår af det også af indsigeren påberåbte danske patentskrift nr. 86740.

Det skal dog bemærkes, at den subsidiært tilbudte præcisering efter ansøgerens mening ikke kan anses som nødvendig, idet den intet ændrer ved kravets beskyttelsesomfang.

Som det iøvrigt fremgår af kravet, består det for opfindelsen ejendommelige i en kombination af tre træk nemlig

1) udslyngningskanalerne skal have en længde, som udgør en betragtelig del af hjulets radius og skal udmunde i en nedadtil åben ringformet udstrømningsspalte i forholdsvis kort afstand fra ydervæggen,

2) frembringeren for den af ydervæggen dannede omdrejningsflade skal danne en vinkel på højst 150 med omdrejningsaksen, og

3) udslyngningskanalernes indbyrdes vinkelafstand og den aksiale længde af ydervæggens inderside skal være afstemt således, at der dannes en sammenhængende væskefilm på indersiden ved udstrømningsspaltens udmunding.

Disse tre træk udgør tilsammen de nødvendige og tilstrækkelige foranstaltninger til opnåelse af de i fremlæggelsesskriftet angivne virkninger. Det først angivne træk medfører, at der ved udmundingen af en udslyngningskanal i nærheden af ydervæggen opnås en radialhastighed for en væskepartikel af samme størrelsesorden som hjulets perifere tangentialhastighed. Som følge heraf og i medfør af det andet af de angivne træk vil væsken ved forstøvning forlade forstøverhjulets kant som en kegleflade med hastighedskomponenter af samme størrelsesorden i tangential og aksial retning.

Endelig medfører det sidste af de angivne træk, at væsken får så lang opholdstid i en sammenhængende film på hjulets ydervæg under påvirkning af et kraftigt centrifugalfelt, at eventuelle luftbobler når at blive uddrevet.

Sammenlagt opnås hermed det for opfindelsen angivne formål, at der opnås pulverprodukter med betydelig bedre flydeegenskaber end det hidtil har været muligt at opnå under anvendelse af de kendte forstøverhjul.

Det skal bemærkes, at opfindelsens formål og de angivne virkninger opnås både i forhold til kendte forstøverhjul af den art, hvor udslyngskanalerne udmunder i hjulets perifere yderside og ved de af indsigeren påberåbte eksempler på såkaldte tallerkenhjul.

Indsigelsens substantielle indhold fremgår alene af afsnittene med overskrifterne "Konstruktionseksempler" og "De i krav 1 angivne ejendommelig træk" på side 3 og 4 i indsigelsesbegrundelsen.

Vi har noteret os, at de i indsigerens bilag Va-d viste eksempler på indsigerens ældre tallerkenhjulskonstruktioner ikke fremdrages som nyhedsskadelige, og heri kan vi kun være ganske enige.

Intet af disse eksempler udviser den kombination af træk, som er angivet i fremlæggelsesskriftets krav 1 og intet af dem ses på noget punkt at komme nærmere på opfindelsen end det kendte forstøverhjul ifølge patentskrift nr. 86740.

Ret beset forekommer intet af disse bilag at udvise noget af de tre ovenfor angivne ejendommelige træk for opfindelsen.

Da der heller ikke fra indsigerens side er fremlagt nogen form for dokumentation for, at man på noget tidspunkt skulle have søgt at modificere de pågældende tallerkenhjulskonstruktioner i den hensigt at nå frem til de med opfindelsen opnåede virkninger kan de designvariationer, som fremgår af de med bilagsmaterialet fremlagte eksempler efter ansøgerens bestemte opfattelse på ingen måde tages som udtryk for, at den specifikke udformning ifølge opfindelsen skulle være nærliggende endsige indlysende. Det skal i den forbindelse bemærkes, at intet af de som eksempler angivne tallerkenhjul efter ansøgerens opfattelse kan medføre at væsken ved forstøvning forlader forstøverhjulets kant med hastighedskomponenter i tangential og aksial retning, der er af samme størrelsesorden, således som indsigeren prøver at give indtryk af i afsnittet nederst side 4 og øverst side 5 i indsigelsesbegrundelsen.

Til indsigerens afsluttende bemærkninger i afsnittet med overskriften "Fremlæggelsesskriftets eksempler" skal bemærkes, at de påberåbte tallerkenhjul kun ud fra et rent konstruktionsmæssige synspunkt repræsenterer den nærmeste kendte teknik. Denne type hjul anvendes imidlertid kun lidt og slet ikke ved spraytørring af mælkeprodukter som omhandlet i eksemplerne. Ved ansøgningens udarbejdelse blev det derfor fundet langt mere relevant at basere eksemplerne på sammenligning med et konventionelt forstøverhjul.

Som helhed forekommer indsigerens argumentation at være udtryk for en ren efterrationalisering, efter at man har stiftet bekendtskab med den fremlagte patentansøgning og under hensyn hertil henstilles det til Patentdirektoratet at fremme sagen til hurtig afgørelse, idet der ikke ses at være grund til at give indsigeren anledning til at komme med en ny udtalelse i sagen."

Den 13. januar 1989 fremsendte Patentbureauet Hofman-Bang & Boutard A/S fuldmagt til fremtidig at repræsentere indsiger (klageren) i denne sag.

I replik af 8. marts 1989 replicerede klageren herefter som følger:

"Fremlæggelsesskritets hovedkrav er såvel i den oprindelige som i den subsidiære formulering affattet i vage og ubestemte vendinger, der ingen anvisninger indeholder på, hvorledes en fagmand kan udøve opfindelsen, men snarere synes at være udtryk for nogle virkninger, som ønskes opnået.

Hovedkravet omfatter i alt tre træk, der imidlertid alle er kendte, således som det vil være nærmere belyst i det følgende, men ifølge imødegåelsen side 2 skulle det nye bestå i en kombination af disse tre træk, hvorved de påståede virkninger skulle kunne opnås og opfindelsens formål opfyldes.

Dette formål angives at være anvisning af et forstøverhjul, hvormed det fremstillede pulver kan opnå bedre flydeegenskaber end hidtil muligt med konventionelle forstøverhjul, og denne fordelagtige virkning skulle ifølge den fremlagte ansøgning side 3 bl.a. kunne henføres til, at forstøvningsmekanismen minder om den, der kendes fra højtryksforstøvning gennem en dyse, idet ansøgerens forstøverhjul udsender en lignende spids konisk dråbesky.

Denne analogi anvendes dernæst som forklaring på de fordele, der især med hensyn til god flydeevne påstås opnået ved hjælp af ansøgerens forstøverhjul, idet det dog samtidigt hævdes, at det er vanskeligt at give en entydig forklaring på, hvorfor en dyseforstøvning i denne henseende skulle være så meget bedre end en hjulforstøvning.

Den fremlagte ansøgning er i væsentligt omfang bygget op omkring sidstnævnte påstand, der imidlertid langt fra er rigtig, idet den anvendte teknik tværtimod er ret udførligt beskrevet i faglitteraturen, bl.a. i artiklen, bilag I, som er skrevet af den på daværende tidspunkt hos indsigeren ansatte ingeniør P.S. Antonsen, der yderligere i artiklen redegør for de forskellige årsager til, at det resulterende pulver kan falde så forskelligt ud.

Pulverets egenskaber beror, som det fremgår, i høj grad på det luftindhold, som væsken optager under processen, idet et lille luftindhold giver større densitet og flydeevne. Ved dyseforstøvning med højt tryk har væsken ingen mulighed for at optage luft, og der opnås derfor med denne proces et godt produkt i ovennævnte henseende. Anderledes stiller det sig med hjulforstøvning, idet væsken under passage af hjulet er i stand til at optage luft i større eller mindre omfang. Denne luft kan imidlertid centrifugeres ud igen, således som det er forklaret i såvel den fremlagte patentansøgning som i ovennævnte artikel bilag I, hvor det yderligere anføres, at det er mest effektivt, når det skålformede hjul har stejle sidevægge.

Ved passende udformning af forstøverhjulet kan der, som nævnt spalte 1 og 3, side 465 i artiklen, bilag I opnås et produkt med overordentlig stor densitet og ønsket god flydeevne, og det i den fremlagte ansøgning anførte i denne forbindelse er således en ganske almindelig kendt teknik, der har været praktiseret inden for branchen gennem en lang årrække. Hovedkravets tre træk er altså nærmere beset intet som helst andet end ganske almindelige velkendte dimensioneringsparametre, som ansøgeren nu søger at få eneret til at benytte inden for et bredt område.

Side 2 sidste afsnit i imødegåelsen hævder ansøgeren, at der med forstøverhjulet ifølge den fremlagte ansøgning opnås et produkt med betydeligt bedre flydeegenskaber end det hidtil har været muligt at opnå under anvendelse af de kendte forstøverhjul. Dette er imidlertid et rent og skært postulat, som savner enhver form for dokumentation og desuden allerede er modbevist af det ovenfor anførte. Ansøgerens forsøg på at forklare de påståede resultater med de respektive dråbeskyers udseende er ganske enkelt at bytte om på årsag og virkning, idet pulverets luftindhold reguleres på vidt forskellige måder i henholdsvis en dyse og et forstøverhjul og intet har at gøre med den udsendte dråbeskys form.

Heller ikke de i den fremlagte ansøgning nævnte tre eksempler dokumenterer noget som helst, idet der til sammenligningen netop er anvendt et hjul, som på forhånd vides ikke at ville give et produkt, der kan sammenlignes med et dyseforstøvet produkt. Ansøgerens bemærkning i imødegåelsen side 4 andet afsnit om, at der til sammenligningen ikke er anvendt et skålformet hjul, fordi sådanne hjul ikke eller kun i lille omfang anvendes til spraytørring af mælkeprodukter, er i denne forbindelse ganske irrelevant og desuden ikke rigtig, idet det i bilag I side 465 spalte 1 nævnte eksempel netop vedrører spraytørring af et mælkeprodukt, og det samme gælder det i bilag Vb viste hjul CA400, som Milchwerke Westfalen EG ifølge brev af 12. februar 1988 (vedlagt som bilag VI) har anvendt til mælkeprodukter siden 1979.

Påstanden i indsigelsen side 3 øverst ændres i denne forbindelse til, at samtlige de i bilag Va-d viste hjul er nyhedsskadelige i henhold til patentlovens ? 2 stk. 2.

Iøvrigt er der i sig selv intet nyt i, at et forstøverhjul kan udsende en aksial konisk sky. Således omtaler DK fremlæggelsesskrift nr. 145 794 (vedlagt som bilag VII) et hjul, hvorved der i forhold til den kendte teknik opnås et tættere og mere ensartet (letflydende) produkt, og som ligeledes udsender en aksial konisk dråbesky. Jævnfør f.eks. fig. 2. Den europæiske patentansøgning nr. 0 112 101 (vedlagt som bilag VIII) viser et andet forstøverhjul, som udsender en aksial konisk sky. Se f.eks. fig. 1. I dette tilfælde opnås virkningen ved hjælp af en aksial gasstrøm, og det vil efterfølgende blive vist, at en sådan gasstrøm er nødvendig for at bibringe væskedråberne en væsentlig aksial hastighedskomposant. En lignende konstruktion er iøvrigt vist i bilag II fig. (d).

I såvel den fremlagte ansøgning som imødegåelsen gøres det gældende, at væsken på grund af det i imødegåelsen side 2 nævnte træk 1 om kanalernes længde opnår en aksial hastighedskomposant af samme størrelsesorden som den tangentielle hastighedskomposant, og denne påstand indgår som en væsentlig bestanddel af ansøgernes argumentation for, at der skulle foreligge en patenterbar opfindelse.

Påstanden dokumenteres imidlertid ikke nærmere, og det bestrides, at den er rigtig, idet der i denne forbindelse henvises til såvel teoretiske og praktiske eksempler på kendt teknik, som er offentliggjort før prioritetsdatoen, samt til den nyere litteratur inden for området.

I denne forbindelse henvises til standardværket Transport Phenomena (vedlagt bilag IX), Chemical Engineering Science, vol. 24, pp. 1647-1654 (vedlagt bilag X), og VDI-Forschungsheft 45 A (vedlagt bilag XI).

Strømningsforholdene i en væskefilm, som ved hjælp af centrifugalkraften strømmer på en roterende konisk overflade, kan beregnes ved hjælp af følgende metode. En impulsbalance tegnes for et væskeelement, og der integreres over væskefilmen. Herved fremkommer en parabolsk hastighedsprofil, og den gennemsnitlige filmhastighed vinkelret på tangenten findes af formlen

hvori der anvendes betegnelserne:

L væskemængde kg/s

R radius m

vfilm filmhastighed vinkelret med tangenten m/s

vtan tangentialhastighed m/s

β fladens vinkel med akselen grader

F væskens viskositet kg/ms

ρ vζskens densitet kg/m3

Udviklingen af denne ligning er analog med f.eks. p. 37-41 i bilag IX. Her beregnes filmhastigheden på en hældende flade. For en roterende konisk flade erstattes gravitationen med centrifugalaccelerationen.

En anvendelse af ligningen på koniske flader findes f.eks. i bilag X.

Ligningen gælder kun laminar strømning, men alle realistiske parameterkombinationer giver rent laminar eller bølget laminar strømning, hvorfor god nøjagtighed altid kan forventes. Grundlag for identificering af strømningsregimer findes i f.eks. bilag IX og XI. Følgende værdier må anses for typiske ved forstøvning af mælkekoncentrat ved hjælp af tallerkenhjul af "rotating cup"-type med yderdiameter f.eks. 200 mm og 15B vinkel med omdrejningsakselen:

L 0,26 kg/s

vtan 100 m/s

β 15 grader

R 0,100 m

ρ 1200 kg/m3

F 20 A 10-3 kg/ms

Filmhastigheden vfilm bliver da 3,9 m/s, hvilket ikke ligefrem kan siges at være af samme størrelsesorden som den tangentiale hastighed på 100 m/s. Sammenlignes de to hastighedskomposanter, finder man, at et væskeelement vil bevæge sig i ca. 2B vinkel i forhold til vandret i det øjeblik, det forlader hjulet. Der kan således umuligt være tale om en aksialt, nedadrettet bevægelse af nogen betydning.

Skulle det alligevel vise sig, at forstøverhjulet ifølge den fremlagte ansøgning udsender en dråbesky med en væsentlig aksial hastighedskomposant, må dette skyldes helt andre årsager end angivet af ansøgeren. En nærliggende forklaring kan være, at hjulet i virkeligheden virker som en centrifugalblæser, idet kun en brøkdel af de radiale kanalers tværsnit er udfyldt med væske. Under rotationen vil der da kunne opstå en kraftig nedadrettet luftstrøm, der ligesom i de i bilag II og VIII nævnte eksempler driver væskeskyen nedefter i aksial retning.

Ansøgeren hævder sidste afsnit side 3 i imødegåelsen, at indsigeren ikke har fremlagt nogen form for dokumentation for, at indsigerens hjulkonstruktioner er søgt modificeret med henblik på at opnå de virkninger, som angives at være opnået med hjulet ifølge den fremlagte ansøgning.

I denne forbindelse henvises påny til det fremlagte bilag I, hvor den hos indsigeren tidligere ansatte ingeniør P.S. Antonsen udførligt gør rede for hele den teknik, som den fremlagte ansøgning bygger på, og yderligere omtaler eksempler på modificerede hjul, hvormed resultater af nævnte art er opnået.

Som bilag XII fremlægges en tegning nr. 2587-A2-5, der viser et forstøverhjul, som har været fremstillet og solgt længe før den fremlagte ansøgnings prioritetsdato. Dette fremgår nærmere af en række breve og fakturaer, der samlet vedlægges som bilag XIII.

Dette hjul har ligesom ansøgerens hjul udslyngningskanaler, som udgør en betragtelig del af hjulets radius, og som udmunder i en nedadtil åben ringformet udstrømningsspalte i forholdsvis kort afstand fra ydervæggen.

Frembringeren for den af ydervæggen dannede omdrejningsflade danner en blot lidt større vinkel med omdrejningsaksen end den tilsvarende frembringer i ansøgerens hjul, og der er intet patentbegrundende i at anvende en vinkel, som er f.eks. mindre end 15B, idet valget af konusvinkel netop er en af de kendte parametre, som omtales i bilag I. Jævnfør f.eks. side 464 spalte 3 nederst og ligeledes side 465 spalte 1 øverst, hvor det direkte nævnes, at det uden tvivl er mest effektivt, hvis hjulets sidevægge er stejle. Bilag Vc viser desuden et hjul med en vinkel på 15B og bilag Vd et hjul med en vinkel på 10B.

Endeligt er udslyngningskanalernes indbyrdes vinkelafstand og den aksiale længde af ydervæggens inderside ved dette kendte hjul afstemt således, at der dannes en sammenhængende væskefilm på indersiden ved udstrømningsspaltens udmunding. Den nævnte vinkelafstand er blot et andet udtryk for, hvor tæt kanalerne ligger, og det er naturligvis umiddelbart indlysende for en fagmand, at der er størst chance for at få filmen på ydersiden til at hænge sammen, når kanalerne ligger så tæt som muligt. Side 5 linie 23 i den fremlagte ansøgning er kanalantallet sat til 24, medens det kendte hjul har ialt 36 kanaler, der således ligger langt tættere end i ansøgerens hjul. Det har da også i praksis vist sig, at der på dette kendte hjuls koniske flade dannes en fortrinligt sammenhængende væskefilm.

Sammenfattende gøres gældende, at det i bilag XII viste kendte hjul er nyhedsskadeligt for ansøgerens opfindelse i henhold til patentlovens ? 2 stk. 2.

Også det i det engelske patentskrift nr. 887 450, (bilag XIV) beskrevne hjul er indrettet således, at der dannes et sammenhængende væskelag på hjulets koniske omdrejningsflade.

Med ovenstående er påvist, at hovedkravet i dansk patentansøgning nr. 5122/84 hverken indeholder noget nyt eller medfører nogen ny overraskende teknisk virkning, og da underkravene, som allerede nævnt i indsigelsen, ikke angiver noget selvstændigt patenterbart, skal vi herved anmode Patentdirektoratet om at afslå ansøgningen i sin helhed i medfør af patentlovens ? 2."

I duplik af 8. september 1989 anførte ansøgeren følgende:

"Indsigerens replik af 8. marts 1989 forekommer i sin helhed at bero på en mangelfuld forståelse både af fremlæggelsesskriftet og vor imødegåelse af 9. november 1988 og på udokumenterede og uunderbyggede påstande, som tilmed i væsentligt omfang er uden relevans for den tekniske problemstilling ifølge opfindelsen.

Idet indsigeren nu formelt gør dels samtlige de i tidligere bilag Va-d viste hjul, dels det i det nytilkomne bilag XII viste hjul, gældende som egentligt nyhedsskadeligt modhold, bemærkes, at der med indsigerens foreliggende bilagsmateriale ikke ses at være fremlagt nogen konkret og holdbar dokumentation for, at de her viste forstøverhjul har været udnyttet under sådanne omstændigheder, at de er blevet almindeligt tilgængelige som omhandlet i patentlovens ? 2, stk. 2.

For bilag Va, Ve og Vd foreligger således ikke dokumentation for salg forud for den foreliggende ansøgnings indleveringsdag. Såvel for disse bilag som for bilag Vb og XII gælder endvidere, at forstøverhjul af den omhandlede art er anbragt i fuldstændigt lukkede forstøvnings- eller tørrekamre, således at deres udnyttelse ikke kan betragtes som almindeligt tilgængelig. Tillige bemærkes, at de i indsigernes bilag XIII fremlagte kopier af breve og fakturaer alene vedrører leverancer til en enkelt fransk aftager.

Uanset dette forbehold overfor henvisningen til det pågældende bilagsmateriale som nyhedsskadeligt gælder, at de i de nævnte bilag viste forstøverhjul også i teknisk henseende må bedømmes som uden relevans for opfindelsens problemstilling.

I replikken gøres indledningsvis gældende, at fremlæggelsesskriftets hovedkrav er affattet i vage og ubestemte vendinger, der ingen anvisninger indeholder på, hvorledes en fagmand kan udøve opfindelsen. Det skal hertil bemærkes, at hverken den foreliggende danske ansøgning eller de dertil svarende udenlandske ansøgninger, som har ført til patent, er blevet mødt med eller med rette vil kunne mødes med indvendinger om, at de ikke opfylder de betingelser, som er omhandlet i den danske patentlovs ? 8, stk. 2. Patentkravene indeholder en bestemt angivelse af udformningen af forstøverhjul, som søges beskyttet, og beskrivelsen er så tydelig, at en fagmand vil kunne udøve opfindelsen.

Når indsigeren efterfølgende tilkendegiver, at opfindelsens fordelagtige virkning ifølge side 3 i fremlæggelsesskriftet bl.a. skulle kunne henføres til, at forstøvningsmekanismen minder om den, der kendes fra højtryksforstøvning gennem en dyse, idet forstøverhjulet udsender en lignende spids konisk dråbesky, turde der være tale om en mildt sagt ufuldstændig gengivelse af den pågældende forklaring i fremlæggelsesskriftet. Som det direkte fremgår, går denne forklaring ud på, at den egenskab, at væsken ved forstøvningen forlader forstøverhjulets kant som en kegleflade med hastighedskomposanter i tangentiel og aksiel retning af samme størrelsesorden, er fordelagtig på to måder. Dels minder forstøvningsmekanismen om den, der kendes fra dyser, og der opnås de særlige egenskaber - i ganske særlig grad de gode flydeegenskaber - som karakteriserer pulver frembragt ved dyseforstøvning. Dels tilvejebringes gennem den frembragte dråbeskys form som en spids konus mulighed for at anvende forstøvningstørringskamre med mindre diameter. Hvad indsigeren her indlader sig på, turde være en god misvisende sammenblanding af de to elementer i forklaringen.

Det væsentlige og afgørende element i opfindelsen er, at man til et forstøverhjul, der ellers opererer med dråbedannelse ved opbrydning af en række separate væskestråler, har overført dyseforstøvningens hovedprincip, nemlig fordråbning fra kanten af en sammenhængende film. Det er derimod, lige så lidt som ved dyseforstøvning, nogen afgørende betingelse for hjulets funktion, at den frembragte film er konisk, men dette er en særdeles praktisk foranstaltning. I et forstøverhjul, hvor væsken accelereres ved hjælp af centrifugalkræfter, kan store hastigheder relativt til hjulet nemlig kun opnås i radiær retning. Da dannelsen af en tynd film må anses betinget af en høj udgangshastighed, er det træk ved forstøverhjulet, hvormed væsken bibringes en stor radiær hastighed, af afgørende betydning. Dette træk indgår i patentkravet i form af angivelsen af udslyngningskanalernes store radiale udstrækning.

Med indsigerens fejlagtige fortolkning af den førnævnte forklaring i fremlæggelsesskriftet bliver det naturligvis lige så urigtigt, at forklaringen på opfindelsens fordele, især med hensyn til god flydeevne, skulle bero på den af indsigeren påståede analogi.

Indsigeren påstår dernæst, at tilkendegivelsen i fremlæggelsesskriftet af, at der vanskeligt kan gives en éntydig forklaring på forskellen mellem dyseforstøvning og hjulforstøvning med hensyn til pulverets flydeegenskaber, skulle være urigtig, idet den anvendte teknik påstås at være ret uførligt beskrevet i faglitteraturen, bl.a. i den af indsigeren som bilag I fremlagte artikel af ingeniør P.S. Antonsen. Det ville naturligvis være glædeligt, om indsigeren var i stand til at give en éntydig forklaring, men hverken argumentationen i duplikken på dette punkt eller den omhandlede artikel ses at kunne bidrage hertil. For at nå til den af indsigeren påberåbte konklusion, må man således forudsætte, at flydeegenskaberne alene beror på densiteten af det forstøvningstørrede pulverprodukt, og i så fald kunne man vel tale om en form for éntydig sammenhæng, men dette er, som det fremgår af fremlæggelsesskriftet, ikke tilfældet.

Det skal i sammenhængen bemærkes, at der ikke i spalte 1 og 3 på side 65 i den omhandlede artikel ses at være nævnt noget om det beskrevne produkts flydeevne.

Det er derimod for så vidt rigtigt, at det af artiklen fremgår, at en let belastning og stejle sidevægge vil frembringe de mindste partikler som følge af større adhæsion mellem skive og væske. Det må hertil bemærkes, at artiklen i fig. 5a og fig. 5d viser to forskellige forstøverhjul, nemlig ét med tangentielle kanaler og ét skivehjul uden kanaler.

Når indsigeren på dette grundlag når til det resultat, at det i den fremlagte ansøgning anførte er en ganske almindelig kendt teknik, der har være praktiseret indenfor branchen gennem en lang årrække, og at hovedkravets tre træk nærmere beset intet som helst andet er end ganske almindeligt velkendte dimensioneringsparametre, turde der nok være tale om både en vidtgående overfortolkning af, hvad der faktisk fremgår af artiklen, og en efterrationalisering baseret på kendskabet til den foreliggende ansøgning.

Overfor indsigerens bemærkninger på side 3 i replikken må det fastholdes, at der med forstøverhjul ifølge opfindelsen opnås pulverprodukter med betydeligt bedre flydeegenskaber, end det har været muligt med kendte forstøverhjul. Indsigerens påstand om, at de med opfindelsen opnåede resultater skulle være søgt forklaret alene med de respektive dråbeskyers udseende, er som anført i det foregående klart misvisende. Indsigeren søger at begrunde sin opfattelse på dette punkt med henvisning til, at det i bilag Vb viste forstøverhjul ifølge bilag 6 har været anvendt til mælkeprodukter siden 1979. Det må hertil bemærkes, at det omhandlede hjul, om hvis udnyttelse det indledningsvis nævnte forbehold gøres gældende, ifølge det pågældende bilag har været anvendt i to forstøvningstårne til fremstilling af uspecificerede specialprodukter. Der er ikke i bilaget nogen form for påvisning hverken af flydeegenskaber eller andre egenskaber hos de pågældende produkter og den eneste antydning af, at der kan være tale om mælkeprodukter, findes i det vesttyske firmanavn.

Indsigerens efterfølgende henvisning til DK fremlæggelsesskrift nr. 145 794 og EP-patentansøgning nr. 0 112 101 må anses for ganske uden relevans i forbindelse med opfindelsen, uanset om de pågældende forstøverhjul måtte kunne frembringe aksial konisk sky som påstået.

De i DK fremlæggelsesskrift nr. 145 794 viste hjul udviser helt klart intet af de i den foreliggende ansøgnings krav 1 angivne træk, idet hjulet er udformet med kanaler gennem hjulbunden med det formål at opnå større massefylde og mindre tendens til agglomerering.

Om det modholdte EP offentliggørelsesskrift skal her blot henvises til forklaringen i fremlæggelsesskriftet øverst side 4. Vi går ud fra, at indsigerens henvisning i replikken gælder offentliggørelsesskriftets fig. 1, men finder dels ikke, at denne figur kan tages til indtægt for at der opnås en spids konisk dråbesky, dels at dette iøvrigt er uden relevans, eftersom den beskrevne "cup atomizer" ikke udviser den kombination af træk, som er angivet i den foreliggende ansøgnings krav 1.

For alvor på vildspor kommer indsigeren med påstanden om, at det skulle være urigtigt, at der som følge af kanalernes længde i forstøverhjulet ifølge opfindelsen opnås en aksial hastighedskomposant af samme størrelse som den tangentielle hastighedskomposant, og den dertil knyttede matematiske forklaring.

Det fremgår direkte af replikken, at hele den matematiske udredning forudsætter, at væskefilmen strømmer på en roterende konisk overflade, hvilket turde være klart forskelligt fra strømningsforholdene i forstøverhjulet ifølge opfindelsen. Principielt gælder, at en viskos væske, der strømmer langs en roterende konisk flade, kun har mulighed for at opnå roterende bevægelse gennem viskose forskydningskræfter. Overført på forstøverhjulet betyder dette, at der vil være et voldsomt slip mellem væsken og hjulet, med mindre hjulet udformes med vinger, kanaler eller andre indretninger, der medfører væsken og tvinger den til at deltage i den roterende bevægelse. Kun herved vil væsken kunne modtage en radiær acceleration, og såfremt væskens bevægelse følger en radius fra centrum til randen, vil resultatet blive en radiær hastighed af samme størrelsesorden som periferihastigheden.

En nærmere matematisk påvisning af dette resonement - svarende til indsigerens matematiske udredning - kan gives, men må forekomme overflødig på baggrund af, at hele indsigerens udredning hviler på en forudsætning, der ikke er relevant i forhold til opfindelsen.

I forstøverhjulet ifølge opfindelsen udnyttes den opnåede høje radiære hastighed til at danne en tynd film ved, at de separate væskestråler fra kanalerne rammer en flade, der abrupt ændrer væskestrålernes retning, hvorved de tværes ud og ved rigtig udformning af den modtagene flade flyder sammen til en tynd sammenhængende væskefilm. En tilsvarende retningsændring ledsaget af udtværing vil kunne iagttages i noget så dagligdags som en køkkenvask, hvor det, hvis en tynd vandstråle rammer en kop eller ske i bunden af vasken, kan forekomme at en film sprøjter højt op. Det vil her kunne iagttages og er vigtigt at bemærke, at retningsændringen og filmdannelsen ikke medfører nogen nævneværdig ændring af den absolutte størrelse af væskens hastighed.

Indsigerens forsøg på en alternativ forklaring af retningsændringen på side 6 i replikken må dermed tilbagevises som fuldstændigt misvisende.

Afslutningsvis gøres det i replikken gældende, at det i bilag XII viste forstøverhjul skulle være nyhedsskadeligt for opfindelsen. Om hjulets konstruktive udførelse skal hertil først bemærkes, at kanallængden, som det direkte fremgår af tegningens målangivelser, udgør mindre end halvdelen af hjulets radius, og at den indvendige koniske overflade af hjulets perifere kant ifølge samme målangivelser danner en vinkel på 24B med omdrejningsaksen. I sammenhæng med opfindelsen turde det være mindre korrekt at hævde, at denne vinkel er blot lidt større end den i den foreliggende ansøgnings krav 1 angivne maksimumvinkel.

Det ses endvidere ikke at være dokumenteret, at udslyngningskanalernes indbyrdes vinkelafstand og den aksiale længde af ydervæggens inderside er afstemt, så der dannes en sammenhængende væskefilm. Hvad der kan konstateres ud fra tegningens målangivelser er, at den perifere afstand mellem to naboudslyngningskanaler er ca. 35 cm, medens den tilsvarende afstand ved et forstøverhjul ifølge opfindelsen som angivet i fremlæggelsesskriftets eksempler er ca. 27,5 cm. Under iøvrigt lige forhold vil det således være klart vanskeligere at opnå en sammenhængende væskefilm ved forstøverhjulet i indsigerens bilag XII.

Hertil kommer yderligere, at det i bilag XII viste hjul ifølge bilag XIII er bestemt for en ganske anden anvendelse nemlig forstøvning af stærkt slidende materiale end forstøverhjulet ifølge opfindelsen.

Efter vor opfattelse vil det, selv med kendskab til forstøverhjulet i bilag XII og den angivne anvendelse af dette, ikke være muligt for en fagmand at forudse, at man ved at ændre og optimere denne hjuludformning, som angivet i den foreliggende ansøgnings krav 1, skulle kunne opnå de med opfindelsen opnåede fordele, som relaterer sig til forstøvning af ganske andre materialer.

Med den ved vor imødegåelse som subsidiært andragende tilbudte præcisering af ansøgningens krav 1 er dette krav iøvrigt også i formel henseende klart afgrænset i forhold til det i bilag XII viste forstøverhjul.

Det som bilag XIV fremlagte britiske patentskrift nr. 887 450 forekommer i lighed med flere af de ovennævnte modhold ganske uden relevans for opfindelsen.

Med ovenstående turde det være klart påvist, at hele indsigerens argumentation såvel som det fremlagte bilagsmateriale ikke kan holde for en nærmere bedømmelse, og vi må dermed fortsat henstille, at indsigelsen afvises, og ansøgningen fremmes til patentudstedelse i overensstemmelse med fremlæggelsesskriftet subsidiært med den ved vor imødegåelse tilbudte præcisering af krav 1."

Patentdirektoratet besluttede ved skrivelse af 4. marts 1993 at udstede patent, idet indsigelsen blev afvist med følgende begrundelse:

"1. Indledningsvis skal vi bemærkes, at vi er opmærksomme på, at De nu har fremsat påstand om åbenlys udøvelse af opfindelsen, og at ansøgeren har bestridt denne påstand og argumenteret imod den, hvilket ifølge Patentdirektoratets vejledning P 4.5-1 bør foranledige yderligere skriftveksling mellem Dem og ansøgeren, før vi træffer afgørelse i sagen.

Imidlertid har der allerede været iværksat to skriftvekslinger, hvilket ifølge samme vejledning bør være tilstrækkeligt, bortset fra sjældne undtagelsestilfælde.

Hertil kommer, at det materiale, hvorpå De bygger Deres påstand om åbenlys udøvelse, ikke viser tekniske detaljer, der afviger væsentligt fra, hvad der allerede fremgår af det øvrige materiale, der foreligger i sagen.

På baggrund heraf finder vi det ikke rimeligt, at sagens behandling skal forsinkes blot som følge af, at De først i forbindelse med 2. skriftveksling har bestemt Dem til at påberåbe åbenlys udøvelse på grundlag af materiale, hvoraf størstedelen allerede forelå ved 1. skriftveksling.

Af hensyn til behovet for inden for en rimelig tid at fastslå omfanget af etablerede patentrettigheder mener vi, at spørgsmålet om opfindelsens patenterbarhed bør afgøres på det nu foreliggende grundlag.

2. Efter vor opfattelse fremgår af ansøgningens beskrivelse, at den virkning, som tilsigtes ved opfindelsen, nemlig produktegenskaber, herunder fritflydenhed, som svarer til, hvad der kan opnås ved dyseforstøvning, beror på forstøvning ved afrivning af væskedråber fra en sammenhængende væskefilm, hvorfra luftbobler er fjernet ved centrifugering, hvorimod formen af den ved forstøvningen frembragte dråbesky ikke har væsentlig betydning for produktegenskaberne.

Af fremlæggelsesskriftets side 3, linie 29-34 fremgår således, at den omstændighed, at dråbeskyen har form som en spids konus i modsætning til den flade paraplyform, som sædvanligvis fremkommer ved anvendelse af forstøverhjul, medfører den fordel, at kravet til forstøvningskammerets diameter kan lempes, hvori der intet angives om sammenhængen mellem dråbeskyens form og egenskaberne af det forstøvede produkt.

Som følge heraf kan vi ikke tillægge argumenter, baseret på dråbeskyens form, afgørende betydning for bedømmelsen af opfindelsens patenterbarhed.

3. Efter vor opfattelse er det derimod afgørende, om det i patentkravene karakteriserede forstøverhjul med hensyn til konstruktiv udformning og funktion adskiller sig væsentligt fra kendt teknik, og om det er sandsynliggjort, at ovennævnte primære formål med opfindelsen opnås.

I det af Dem fremsendte materiale har vi ikke kunne finde eksempler på forstøverhjul, hvis udslyngningskanaler er radialt placerede og har en betragtelig længde i forhold til hjulets radius, og som samtidig har et nedadtil åbent hjuldæksel, hvor hjuldæksels inderside over for udstrømningsspalten danner en vinkel på kun 15B eller mindre med omdrejningsakslen.

4. Af det materiale, De har baseret indsigelsen på, mener vi, at bilag I er mest relevant.

Af dette bilag fremgår, at det tørrede pulvers egenskaber i høj grad beror på væskens indhold af luft, som ikke forekommer ved dyseforstøvning, og som derfor skal elimineres ved hjulforstøvning, hvis man vil opnå et lignende produkt.

Endvidere fremgår, at luften kan fracentrifugeres ved passende udformning af forstøverhjulet, og det angives, at skålformede hjul med stejle sidevægge i den henseende er effektive, hvilket er illustreret ved henvisning til fig. 5b, som viser en sidevæg, hvis stejlhed imidlertid er betydeligt mindre, end hvad der foreskrives i ansøgningens krav 1.

Det på ovennævnte fig. 5b viste forstøverhjul er desuden ikke udstyret med radiale udslyngningskanaler og giver derfor anledning til en betydelig lavere tangentialhastighed af væskefilmen på sidevæggens inderside, sammenlignet med forholdene ved anvendelse af forstøverhjulet ifølge opfindelsen, og den omstændighed, at ansøgeren anvender en stejlere sidevæg, skal utvivlsomt ses i denne sammenhæng.

5. Vi går ud fra, at Deres bemærkning om, at krav 1 er affattet i vage og ubestemte vendinger, som kun giver udtryk for, hvilke virkninger der ønskes opnået, alene sigter på kravets sidste 4 1/2 linier, eftersom alle øvrige angivelser i kravet er konkrete.

Hertil bemærkes, at en nærmere karakterisering af enkeltdelene i et apparat kan ske ved angivelser af enkeltdelenes funktion, hvis opfindelsen ikke hensigtsmæssigt kan bringes til udtryk på anden måde, og hvis en fagmand ud fra funktionsangivelserne umiddelbart (d.v.s. uden opfinderisk indsats) kan anvise sådanne konstruktive udformninger af apparatet, at de pågældende funktioner derved kan udøves.

I det foreliggende tilfælde beror den angivne funktion (dannelsen af en sammenhængende væskefilm) på, at en lang række omstændigheder, såvel af konstruktiv som af driftsmæssig art, ved gensidig tilpasning bringes i indbyrdes samspil. Eksempelvis spiller både hjulets rotationshastighed og diameter samt væskens viskositet en rolle for filmdannelsen.

Det er derfor kun muligt at angive sådanne værdier for samtlige faktorer, at den ønskede filmdannelse opnås, hvis man begrænser kravet til et enkelt eksempel på sammenhørende værdier, hvorved kravet ikke blot bliver uoverskueligt, men også begrænset ved udeladelse af samtlige andre til formålet anvendelige eksempler på sammenhørende værdier.

Den første af ovennævnte betingelser for accept af funktionelle angivelser er derfor opfyldt.

Endvidere mener vi, at ansøgeren har angivet de vigtigste af de konstruktive foranstaltninger, som skal iværksættes for at opnå en sammenhængende væskefilm i et forstøverhjul, der i forvejen har de konstruktive træk, der er angivet i den foregående del af krav 1, og at tilvejebringelsen af sammenhængende væskefilm er en så hyppigt anvendt foranstaltning inden for forstøvningtørringsteknikken, at en fagmand må formodes at kende de i kravet ikke nævnte faktorer, som har indflydelse på filmdannelsen, og at det må være nærliggende for fagmanden at tilvejebringe det fornødne samspil mellem de nævnte og unævnte - men kendte - faktorer.

Vi mener derfor, at også den anden af betingelserne for accept af funktionelle angivelser er opfyldt.

6. Af de grunde, vi har anført under ovenstående punkter 3-5, mener vi, at ansøgningens krav 1 tilstrækkelig tydeligt karakteriserer et forstøverhjul, der væsentligt adskiller sig fra de kendte forstøverhjul, som er vist og beskrevet i det af Dem fremsendte materiale.

Vi er ganske vist enige med Dem i, at den konstruktive udformning af forstøverhjulet ifølge opfindelsen delvist er baseret på bilag I's angivelser af de virkninger, som skal tilstræbes, hvis man ved hjulforstøvning vil opnå de ved dyseforstøvning opnåede produktegenskaber. Dette indebærer imidlertid kun, at de ifølge opfindelsen tilsigtede virkninger, men derimod ikke de ifølge opfindelsen anviste midler til opnåelse af virkningerne er kendte.

Vi mener, at ansøgerens forklaringer i fremlæggelsesskriftet og i de i forbindelse med indsigelsen fremsendte breve sandsynliggør, at de konstruktive træk, hvorved forstøverhjulet ifølge opfindelsen adskiller sig fra kendt teknik (herunder den, som beskrives i de af Dem fremsendte bilag), bibringer forstøverhjulet en overlegen evne til fracentrifugering af luft fra væsken og til ensartet forstøvning af væsken.

Med andre ord: De virkninger, som ifølge den kendte teknik er efterstræbelsesværdige, opnås i højere grad ved opfindelsen end ved den kendte teknik.

Vi har derfor vedtaget at meddele patent på grundlag af fremlæggelsesskriftet nr. 151.198 uden ændringer."

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 30. april 1993 indbragt for Patentankenævnet.

I klagebegrundelse af 1. juni 1993 har klageren bl.a. anført følgende:

"Indledningsvis bemærkes, at det må anses for almindelig god praksis, at Patentdirektoratets sagsbehandlere tager den teknik, som er indeholdt i de modhold, en indsiger påberåber sig, op til behandling og redegør for, hvorfor denne teknik ikke skulle være relevant.

Imidlertid må det desværre konstateres, at denne praksis ikke har været fulgt i nærværende sag. Af de ialt 14 bilag har Patentdirektoratet i skrivelsen af 4. marts 1992 kun beskæftiget sig nærmere med et eneste, nemlig bilag I.

Indholdet af Direktoratets skrivelse ligger desuden tæt op ad den argumentation, som ansøgeren betjener sig af i imødegåelsen og duplikken, og som i væsentligt omfang bygger på rene, udokumenterede postulater, samt forklaringer, der er behæftet med alvorlige fejl og i nogle tilfælde er direkte vildledende.

* * * * *

Indsigeren har fremsat påstand om åbenlys udøvelse af opfindelsen og har til støtte for denne påstand henvist til de i bilag V a-d og bilag XII viste konstruktioner, samt de i bilag XIII fremlagte kopier af breve og fakturaer, der dokumenterer, at leverancer af de respektive hjul rent faktisk har fundet sted før indleveringsdagen for dansk patentansøgning nr. 5122/84.

I duplikken side 1, afsnit 3 gør ansøgeren gældende, at den dokumenterede udnyttelse ikke skulle kunne betragtes som almindeligt tilgængelig, da forstøverhjul af den omhandlede art er anbragt i fuldstændigt lukkede forstøvnings- eller tørrekamre.

Denne forklaring er ikke holdbar. Forstøverhjul er sliddele og findes derfor ikke blot i lukkede kamre, men almindeligvis også i passende antal som reservedele, der ligger frit fremme på et reservedelslager. I forbindelse med montering og udskiftning passerer disse hjul mange hænder og er naturligvis herunder umiddelbart tilgængelige for mange mennesker.

Samme sted gør ansøgeren desuden gældende, at de i bilag XIII fremlagte kopier af breve og fakturaer alene vedrører leverancer til en enkelt fransk aftager.

I denne forbindelse vedlægges som nye bilag XI, XVI og XVII a, b og c tegninger af tre forstøverhjul af den i sagen omhandlede art. Heraf er de i bilag XV og XVI viste hjul netop identisk med de allerede i henholdsvis V c og V d viste hjul, som altså nu på ny er vist i de nye bilag i tilknytning til vedlagte bilag XVIII, der dokumenterer hjulenes åbenlyse benyttelse.

Det forstøverhjul, som er vist i bilag XVII a, b og c har ikke tidligere været omtalt i forbindelse med indsigelsessagen, og det vil senere blive godtgjort, at såvel dette hjul som de to andre af de ovennævnte hjul foregriber den nu patenterede opfindelse.

* * * * *

Det fastholdes på det bestemteste, at fremlæggelsesskriftets hovedkrav er affattet i vage og ubestemte vendinger, der ingen anvisninger indeholder på, hvorledes en fagmand kan udøve opfindelsen. Jfr. patentlovens ? 8.

I duplikken side 2, andet afsnit påstår ansøgeren modsætningsvis, at patentkravene skulle indeholde en bestemt angivelse af udformningen af forstøverhjulet, som søges beskyttet, og at beskrivelsen skulle være så tydelig, at en fagmand vil kunne udøve opfindelsen.

Dette postulat er ikke på nogen måde underbygget, men det søger Patentdirektoratets sagsbehandlere at råde bod på i skrivelsen af 4. marts 1993 side 3, hvor der i andet afsnit gås ud fra, at indsigeren alene sigter mod de sidste 4 1/2 linie i krav 1, eftersom alle øvrige angivelser i kravet er konkrete.

Patentdirektoratets antagelse er imidlertid ikke rigtig, idet hovedkravet foruden det i de sidste 4 1/2 linie angivne indeholder andre uklare og ubestemte vendinger af væsentlig art for opfindelsen.

I denne forbindelse skal vi henvise til den praksis, som ved behandling af europæiske patentansøgninger er nedfældet i "Guidelinies, Part C, Chapter III, 4.5, 2", som i dansk oversættelse har følgende ordlyd.

"Et uklart udtryk kan imidlertid ikke tillades i et krav, hvis udtrykket er væsentlig for opfindelsen. Tilsvarende kan et uklart udtryk ikke anvendes af ansøgeren til at adskille opfindelsen fra den kendte art".

En gennemgang af hovedkravets kendetegnende del kan tjene til nærmere at belyse, om det er rigtigt, at kravet således er baseret på uklare udtryk.

I imødegåelsen side 2 deler ansøgeren selv hovedkravets kendetegnende del op i tre træk, som hævdes i kombination at være ejendommelig for opfindelsen.

Disse træk vedrører i korthed følgende emner:

1. Udslyngningskanalernes længde og udmunding

2. hjulets afgangsvinkel, og

3. udslyngningskanalernes vinkelafstand.

* * * * *

Af disse træk er nr. 2 det eneste, som med rette kan siges at indeholde en bestemt angivelse, som i dette tilfælde består i, at hjulets afgangsvinkel maksimalt må være 15B i forhold til omdrejningsaksen.

Denne vinkel har betydelig indflydelse på det resulterende produkts egenskaber, således som det tydeligt er beskrevet i Antonsens artikel, bilag I.

Ansøgeren søger i duplikken at udviske betydningen af denne artikel, ved side 4, andet afsnit at påstå, at der ikke i spalte 1 og 3 på side 65 i Antonsens artikel ses at være nævnt noget om det beskrevne produkts flydeevne.

Denne påstand er imidlertid ikke rigtig, og det fremgår klart af artiklen side 465, spalte 3 forneden, hvor det netop konkluderes, at et produkt med god flydeevne bedst opnås ved hjælp af et skålformet hjul.

Et sådant hjul ses i fig. 5b i artiklen, bilag I, men denne konstruktion mener Patentdirektoratets sagsbehandlere imidlertid ikke skulle være nyhedsskadelig for træk 2's vinkelangivelse på maks. 15 B. I brevet af 4. marts 1993 side 2, sidste afsnit påstås nemlig, at fig. 5b viser en sidevæg, hvis stejlhed er betydeligt mindre, end hvad der foreskrives i ansøgningens krav 1.

Det er uforståeligt, hvorledes Patentdirektoratet kan komme til dette resultat. I artiklen nævnes der i forbindelse med omtalen af fig. 5b intet som helst, der kan give belæg for Direktoratets antagelse. Tværtimod angives det, at luften drives mest effektivt ud af koncentratet, når det skålformede hjul har stejle sidevægge. Stejlheden angives ikke med noget interval eller med blot den mindste antydning om, at vinklen skulle være større end 15B. Angivelsen af stejlheden er således ikke nogen måde begrænset og dækker selvsagt også vinkler under 15B, som netop må siges at være det område, der er mest karakteristisk for begrebet stejlhed.

Øverst side 3 i brevet af 4. marts 1993 fortsætter Patentdirektoratet omtalen af det i fig. 5b viste forstøverhjul, idet det anføres, at hjulet ikke er udstyret med radiale udslyngningskanaler, og at det utvivlsomt skal ses i denne sammenhæng, at ansøgeren anvender en stejlere sidevæg.

Påstanden om, at ansøgeren således skulle anvende en oven i købet betydeligt stejlere sidevæg end angivet i bilag I i forbindelse med omtalen af fig. 5b, er som allerede nævnt direkte forkert, og dette indikeres også af selve tegningen, som i vedlagte bilag XIX er gengivet i større målestok med indtegnet vinkel, som er målt til ca. 12B.

Det er yderst beklageligt, at Patentdirektoratets sagsbehandling således på et åbenlyst forkert grundlag har godkendt nyheden og opfindelseshøjden af træk 2's vinkelangivelse, som udgør en integreret bestanddel af opfindelsen.

Endnu mere beklageligt er det, at sagsbehandlerne dernæst har udvidet anvendelsen af fejltagelsen til også at omfatte den samlede kombination, der ifølge ansøgeren skulle udgøre det ejendommelige i opfindelsen.

For sagsbehandlerne fortsætter nemlig med at ytre sig personligt om, hvad der utvivlsomt måtte have været ansøgerens hensigt med kombinationen af den stejlere sidevæg og de udslyngningskanaler, som hjulet i bilag I, fig. 5b angives ikke at være udstyret med.

Formodningen, der angiveligt har ledt sagsbehandlerne frem til at godkende ansøgningen i sin helhed, hviler imidlertid på endnu en forkert forudsætning, idet fig. 5b blot er en principiel tegning, som tjener til at illustrere den teknik, der anvendes til at drive luften ud af koncentratet. Dette indebærer naturligvis ikke, at sådanne hjul ikke er udstyret med udslyningskanaler. Det er de nemlig normalt, og som eksempler herpå kan henvises til blandt andet de hjul, som er vist i bilag XII, XV, XVI og XVII, samt i vedlagte bilag XXI.

De fire sidstnævnte hjul har alle - lige som det i bilag XIX viste hjul - afgangsvinkler, som er lig med eller mindre end 15B. Det samme gælder det i vedlagte bilag XX viste hjul.

Det kan således med fuldstændig sikkerhed fastslås, at træk 2's angivelse af, at hjulets afgangsvinkel højst må være 15B, ikke er udtryk for noget nyt og derfor ikke hører hjemme i hovedkravets kendetegnende del, man blandt den kendte teknik, som er citeret i kravets indledning.

* * * * *

I træk 1 fortælles, at udslyningskanalerne skal have en længde, som udgør en betragtelig del af hjulets radius og udmunder i forholdsvis kort afstand fra ydervæggen.

Udtrykkene "betragtelig" og "forholdsvis kort" er af den art, som i ovennævnte citat fra "Guidelines" angives at være utilladelige og uanvendelige.

Hvad er "betragtelig"?, og hvad er "forholdsvis kort"?. I realiteten udvider disse udtryk opfindelsens beskyttelsesomfang til at omfatte simpelt hen alle mulige udstrækninger af sådanne udslyngningskanaler og også de, der allerede er kendt fra de i bilag XII, XV, XVI og XVII a, b og c og XXI viste konstruktioner, der derved klart tager nyheden fra træk 1.

* * * * *

Træk 3 er bygget op efter modellen, at hjulet skal være indrettet således, at der opnås det, som ønskes opnået, og dette er ifølge patentskriftet pulverprodukter med betydelig bedre flydeegenskaber end hidtil kendt.

Om dette er opnået med ansøgerens hjul, kan Patentdirektoratet af gode grunde ikke udtale sig, da en sammenligning mellem produkter fra dette hjul og de mange andre kendte hjul af denne art jo aldrig har fundet sted. Alligevel mener Patentdirektoratet at være i stand til definitivt at kunne udtale sig om spørgsmålet.

Dette finder sted i Direktoratets skrivelse af 4. marts 1994, side 4, tredjesidste afsnit, hvor Direktoratet konkluderer, at de virkninger, som ifølge den kendte teknik er efterstræbelsesværdige, opnås i højere grad ved opfindelsen end ved den kendte teknik.

Denne konklusion anvender Patentdirektoratet dernæst i det efterfølgende afsnit som direkte begrundelse for at meddele patent uden ændringer.

Som nævnt, har der aldrig fundet en sammenligning sted mellem produkterne fra ansøgerens hjul og fra alle mulige andre kendte hjul. En sådan sammenligning lader sig i praksis heller ikke realisere, og i stedet angiver ansøgeren i duplikken side 3 andet afsnit, at det væsentlige og afgørende element i opfindelsen skulle være, at man til et forstøverhjul, der ellers opererer med dråbedannelse ved opbrydning af en række separate væskestråler, har overført dyseforstøvningens hovedprincip, nemlig fordråbning fra kanten af en sammenhængende film.

At etablere en sådan sammenhængende film er der imidlertid intet som helst nyt i, og det bekræfter Patentdirektoratet selv, idet Direktoratet i skrivelsen af 4. marts 1993 side 3, sidste afsnit skriver, at

"tilvejebringelsen af en sammenhængende væskefilm er en hyppigt anvendt foranstaltning indenfor forstøvningstørringsteknikken".

Dette stemmer godt overens med den kendsgerning, at der i samtlige de af indsigeren modholdte forstøvningshjul dannes en fortrinligt sammenhængende film uden drift.

Det eneste faste holdepunkt i træk 3 er imidlertid netop, at der skal dannes en sådan sammenhængende væskefilm. Konsekvensen af at udstede rettigheder på et sådant grundlag er uoverskuelig, og rettighederne kan uden videre anvendes til skade for trediemands virksomhed. Som følge af træk 3's affatning dækker dette træk nemlig simpelt hen alle hjul af denne art, der som dokumenteret af indsigeren har været kendt i flere forskellige variationer inden indleveringsdatoen for ansøgerens patentansøgning. Disse og andre tilsvarende hjul vil derfor automatisk komme til at krænke det nu meddelte patent. Patenthaveren behøver blot at eftervise, at hjulene under drift danner en sammenhængende væskefilm, og dette er let at eftervise, da det i realiteten altid har fundet sted.

* * * * *

Ansøgeren gør i duplikken meget ud af at fortælle, at det er helt forkert, når indsigeren i replikken påviser, at ansøgeren i det fremlagte patentskrift hævder, at den opnåede virkning med hjulet ifølge opfindelsen, dvs. de gode flydeegenskaber kan henføres til, at forstøvningsmekanismen minder om den, der kendes fra højtryksforstøvning gennem en dyse, idet ansøgerens forstøverhjul udsender en lignende spids konisk dråbesky.

I skrivelsen af 4. marts 1993 følger Patentdirektoratet dette op, idet Direktoratet side 2, andet afsnit henviser til fremlæggelsesskriftet side 3, linie 29-34, hvor der kort fortalt står, at kravet til forstøvningskammerets diameter kan lempes som følge af dråbeskyens form som en spids konus. I fortsættelse heraf hævder Direktoratet dernæst, at der intet angives om sammenhængen mellem dråbeskyens form og egenskaberne af det forstøvede produkt.

Sidstnævnte forklaring er ikke rigtig. Umiddelbart over det citerede afsnit på side 3, linie 29-34 står nemlig et andet afsnit, som Direktoratet har undladt at citere. Dette afsnit, som strækker sig fra linie 20 til linie 29 finder vi det derfor fornødent at citere her.

"For det andet vil væsken ved forstøvningen forlade forstøverhjulets kant som en kegleflade med hastighedskomposanter i tangentiel og aksial retning, der er af samme størrelsesorden. Denne sidste egenskab er fordelagtig på to måder, dels minder forstøvningsmekanismen om den der kendes fra dyser, og de særlige egenskaber, som karakteriserer pulver frembragt ved dyseforstøvning - i ganske særlig grad de gode flydeegenskaber - er da også observeret i pulver frembragt ved forsøgskørsler med et forstøverhjul ifølge opfindelsen, dels..."

* * * * *

I duplikken på side 6 gør ansøgeren gældende, at der vil være et voldsomt slip mellem væsken og hjulet, medmindre hjulet udformes med vinger, kanaler eller andre indretninger, der medfører væsken og tvinger den til at deltage i den roterende bevægelse, og kun herved, hævder ansøgeren, vil væsken kunne modtage en radiær acceleration.

Dette ræsonnement ligger i høj grad til grund for den påståede opfindelse og anvendes da også af Patentdirektoratet i dettes begrundelse for at meddele patent. Jævnfør f.eks. side 3 foroven i skrivelsen af 4. marts 1993.

Ræsonnementet, som ansøgeren hævder at kunne godtgøre ved hjælp af en nærmere matematisk påvisning, er imidlertid uden hold i virkeligheden.

Ud fra en simpel massestrømsbetragtning kan det nemlig umiddelbart sluttes, at den forholdsvis langsomt indstrømmende væskestråle i hjulets midte umuligt kan udbrede sig i en i størrelsesordenen ca. 10 F tynd væskefilm hen over hjulfladen og forlader denne med en hastighed på jævnligt 100 m/s, medmindre væsken netop udsættes for en kraftig radiær acceleration.

Når dette er tilfældet, skyldes det, at den tynde væskefilm har karakter af et grænselag med forholdsvis stor friktion i forhold til hjulets overflade.

Hvis ikke det forholdt sig således, men som ansøgeren fortæller, ville det i fig. 5b, bilag I viste hjul ikke kunne virke. Dette hjul fungerer imidlertid udmærket, som forklaret i artiklen, og det samme er tilfældet for det i fig. 116 viste hjul i vedlagte bilag XX, som stammer fra "Hünziger" 1949 7. udgave.

I den tekst, som hører til fig. 116 i sidstnævnte bilag, fortælles, at det hurtigt roterende hjuls centrifugalkraft bringer mælken til at sprede sig i en film med ensartet tykkelse ud mod periferien, hvor den slynges af i form af et tyndt tågeagtigt slør. Effektiviteten af forstøvningen beror primært på hjulets periferihastighed.

* * * * *

Ansøgeren gør i fremlæggelsesskriftet side 3, linie 16-20 og i imødegåelsen side 2 gældende, at den påståede fordelagtige virkning bl.a. skulle bero på, at væsken får så lang opholdstid på hjulets ydervæg under påvirkning af et kraftigt centrifugalfelt, at eventuelle luftbobler når at blive uddrevet.

Ansøgeren hævder også, at den radiære hastighed skulle ligge i samme størrelsesorden som den tangentielle.

Dvs. at væsken typisk vil bevæge sig hen over ydervæggen med en hastighed på omkring 100 m/sek. og tilbagelægges en strækning på 1 cm på ca. 0,0001 sek.

Ydervæggens radiale udstrækning vil normalt højst være få cm, og dette indebærer, at der for hjul af denne art, hvor væsken ikke akkumuleres, altid vil være tale om en ekstrem kort opholdstid på ydervæggen.

Det er derfor misvisende, når ansøgeren knytter betegnelsen lang til denne opholdstid for at udmale påståede fordele i forhold til andre forstøverhjul.

Side 6 i duplikken fortæller ansøgeren, at væsken kun kan modtage en radiær acceleration, hvis hjulet er udformet med vinger, kanaler eller andre indretninger, der kan medføre væsken og tvinge den til at deltage i den roterende bevægelse. Er denne betingelse opfyldt skulle den radiære hastighed blive af samme størrelsesorden som periferihastigheden. Denne forklaring er en afgørende bestanddel af opfindelsens grundlag og findes bl.a. også i fremlæggelsesskriftet side 2, linie 22-35.

I linie 23 fortælles således om den meget kraftige acceleration, som væsken opnår med ansøgerens hjul.

Denne meget kraftige acceleration skulle ifølge ovennævnte citat fra duplikken altså ikke kunne opnås med hjul uden kanaler eller lignende, f.eks. det i Bilag 1, fig. 5b viste hjul, der i stor målestok er gengivet i bilag XIX.

Da væsken rent faktisk forlader hjulet, som beskrevet i artiklen, bilag I, må den i hvert fald strømme hen over hjulets overflade med én eller anden hastighed.

Men lægges ansøgerens forskellige forklaringer til grund, vil denne hastighed være betydeligt mindre end for ansøgerens hjul, og følgeligt vil opholdstiden være tilsvarende længere.

Det er uhyre vigtigt at holde sig denne konsekvens for øje.

For Patentdirektoratet bygger nemlig side 4 i brevet af 4. marts 1993 den trufne afgørelse om at meddele patent alene på ansøgerens forklaringer i fremlæggelsesskriftet og de i forbindelse med indsigelsen fremlagte breve, dvs. imødegåelsen og duplikken.

På basis af netop disse forklaringer når Patentdirektoratet så frem til den opfattelse, at de særlige kon- struktive træk, som ansøgerens forstøverhjul skulle have, bibringer dette hjul en overlegen evne til fracentrifugering af luft fra væsken og til ensartet forstøvning af denne.

Ansøgerens forklaringer giver imidlertid ved en nærmere betragtning det stik modsatte resultat, nemlig at opholdstiden på ydervægge må være betydeligt længere for et hjul af f.eks. den i bilag XIX viste art end for ansøgernes hjul.

Det er derfor tværtimod dette kendte hjul og andre lignende hjul, der som følge af den meget længere opholdstid på ydervæggen vil have en overlegen evne til fracentrifugering af luft fra væsken.

Det kan derfor med fuldstændig sikkerhed fastslås, at Patentdirektoratet således har meddelt patent på så forkert et grundlag, som tænkes kan.

* * * * *

Det er tidligere påvist, at hovedkravets træk 2, der angiver, at hjulets afgangsvinkel maksimalt må være 15%, hører hjemme blandt den kendte teknik, som er beskrevet i kravets indledning. Tilbage er træk 1 og 3, der begge er baseret på ubestemte og utilladelige angivelser og/eller ønsketænkning. Desuden fratages nyheden af de to træk 1, 3 af det i bilag XII viste hjul.

I dette hjul har udslyngningskanalerne en længde, som udgør en betragtelig del af hjulets radius og udmunder i en nedadtil åben ringformet udstrømningsspalte i forholdsvis kort afstand fra ydervæggen (afstand = 1,6% af radius).

Udslyngningskanalernes indbyrdes vinkelafstand og den aksiale længde af ydervæggens inderside er endvidere afstemt således, at der dannes en sammenhængende væskefilm på indersiden ved udstrømningsspaltens udmunding.

I duplikken side 7 afviser ansøgeren, at det i bilag XII viste forstøverhjul skulle være nyhedsskadelig for opfindelsen. Dette begrundes med tre forhold.

Det første af disse er, at kanallængden udgør mindre end halvdelen af hjulets radius. Rent faktisk udgør den ca. 34%, og det må siges at være en betragtelig del af hjulets radius. Det kan iøvrigt undre, at en måling på de til fremlæggelsesskriftet hørende tegninger indikerer, at ansøgeren selv anvender en kanallængde, der er væsentligt mindre end halvdelen.

Det andet forhold vedrører hjulets afgangsvinkel, der imidlertid, som nævnt, hører hjemme i hovedkravets indledning.

Det tredie forhold vedrører afstanden mellem udslyngningskanalernes udmunding. Her tillader ansøgeren sig at drage slutninger på basis af sammenlignende målinger, som han selv har foretaget direkte på de respektive tegninger. Sådanne sammenligninger af mål bør kun baseres på målsatte tegninger, og afstandsangivelserne er iøvrigt forkerte. Ansøgeren har tilsyneladende overset, at de to hjul har forskellig diameter og et forskelligt antal kanaler. Tages dette i betragtning, viser det sig, at de korrekte størrelser for sammenligningen nærmere er henholdsvis 30 og 26 mm, og den ubetydelige difference mellem disse to størrelser kan naturligvis ikke danne basis for ansøgerens konklusion om, at der i det ene tilfælde dannes en sammenhængende film og ikke i det andet.

Ansøgerens yderligere bemærkning på side 7 i duplikken, næstsidste afsnit om, at det i bilag XII viste hjul er bestemt for en anden anvendelse end forstøverhjulet ifølge opfindelsen, er naturligvis irrelevant. Af fremlæggelsesskriftet fremgår iøvrigt ikke, at opfindelsens beskyttelsesomfang skulle være begrænset til ganske bestemte anvendelsesformål.

* * * * *

Med hensyn til de i bilag XV, XVI og XVII viste kendte forstøverhjul kan følgende konstateres:

1. Hjulene har alle udslyngningskanaler med en længde, som udgør en betragtelig del af hjulets radius og udmunder i en nedadtil åben ringformet udstrømningsspalte i forholdsvis kort afstand fra ydervæggen.

2. Frembringeren for den af ydervæggen dannede omdrejningsflade har en vinkel på højst 15% med omdrejningsaksen, og

3. udslyngningskanalernes indbyrdes vinkelafstand og den aksiale længde af ydervæggens indersiden er afstemt således, at der dannes en sammenhængende væskefilm på indersiden ved udstrømningsspaltens udmunding.

De tre kendte forstøverhjul tager således hver for sig nyheden fra de tre træk, som ifølge ansøgeren i kombination skulle være ejendommelig for opfindelsen.

For en ordens skyld skal i denne forbindelse tilføjes, at træk 1 og 3, som tidligere nævnt, er utilladelige, da de intet bestemt angiver, men i realiteten alt muligt, og at træk 2 hører hjemme i kravets indledning, da denne vinkel- angivelse er kendt til trivialitet.

* * * * *

Bilag XXI er side 21 og 22 fra en artikel, "Production of agglomerated fat-filled milk powder" af Poul Sloth Hansen, Anhydro A/S, Copenhagen, Denmark i Jounal of the Society of Dairy Technology, VOl. 33, No. 1. januar 1980. Det bemærkes, at datoen for denne artikel er ældre end indleveringsdagen for det omhandlede danske fremlæggelsesskrift nr. 5122/84.

I artiklen beskrives, hvorledes det er muligt at reducere luftindholdet i det færdige produkt ved hjælp af det i fig. 5 øverste viste hjul.

Afgangsvinklen er i dette tilfælde ca. 5B, og hjulpet vil, hvis ansøgerens forklaringer lægges til grund, have en overlegen evne til at fracentrifugere luften i forhold til hjul med længere kanaler som følge af den længere opholdstid på ydervæggen.

Den længere opholdstid vil også give filmen bedre mulighed for at samle sig til en sammenhængende film."

Ansøgeren har i skrivelse af 19. oktober 1993 nedlagt påstand om, at Patentdirektoratets afgørelse stadfæstes.

Klageren anfører endvidere:

"1. Klagerens generelle kritik af den påklagede afgørelse.

Modsat klageren må vi være af den opfattelse, at den teknik, som er indeholdt i de i forbindelse med klagerens indsigelse fremdragne 14 bilag, har været taget op til behandling af Patentdirektoratet i forbindelse med den påklagede afgørelse.

Af afsnit 3 i afgørelsen fremgår således, at Direktoratet i det af klageren fremsendte materiale ikke har kunnet finde eksempler på forstøverhjul, hvis udslyngningskanaler er radialt placerede og har en betragtelig længde i forhold til hjulets radius, og som samtidig har et nedadtil åbent hjuldæksel, hvor hjuldækslets inderside over for udstrømningsspalten danner en vinkel på kun 15B eller mindre med omdrejningsaksen.

Direktoratet har alene i afgørelsens afsnit 4 givet udtryk for, at man af det samlede materiale, som indsigelsen var baseret på, har anset bilag I for mest relevant, hvilket efter vor mening ikke med rette kan bestrides.

Heller ikke den omstændighed, at Direktoratet i sin begrundelse for den trufne afgørelse har lagt sig forholdsvis tæt op af argumentationen i vor duplik under indsigelsessagen giver efter vor mening noget rimeligt belæg for klagerens noget ubillige kritik af Direktoratets behandling af indsigelsessagen.

2. Den påberåbte åbenlyse udøvelse.

Klagerens påstand om tidligere åbenlys udøvelse af forstøverhjul, som i øvrigt udformningsmæssigt adskiller sig fra forstøverhjulet ifølge opfindelsen, baseres i den nu foreliggende begrundelse dels på de under indsigelsessagen fremlagte bilag V a-d, XII og XIII samt de nye bilag XV - XVIII.

Det må heroverfor indledningsvis konstateres, at klageren stadig ikke har gjort sig den ulejlighed at føre en juridisk holdbar dokumentation for den påberåbte udøvelse.

Den del af de nævnte bilag, som alene omfatter tegninger af en række forskellige hjuludførelser fra klageren selv og fra det franske firma APV i Evreux, dvs. bilagene V a-d, XII og XV - XVII kan således ikke stå alene som dokumentation for tidligere åbenlys udøvelse, og ejheller kan klagerens egen ensidige erklæring i bilag XVIII tjene som juridisk holdbart bevis for en sådan udøvelse, sålænge den ikke understøttes af erklæringer fra trediemand eller andet bevismateriale i form af fakturakopier eller andre salgsdokumenter, som både daterer sig fra før den foreliggende ansøgnings indleveringsdato og klart identificerer det eller de objekter, der har været genstand for den påberåbte udøvelse.

Den eneste fremlagte dokumentation, som har en form, der formelt opfylder disse almindelige og rimelige beviskrav er indeholdt i bilag XIII, som rummer kopier af en brevveksling mellem ovennævnte franske firma og klageren fra juli 1972, fem salgsdokumenter med angivelse af ordredatoerne 28.7.72, 2.9.74, 1.7.75, 3.2.78 og 2.5.79, en ordre til det franske APV fra firmaet Thann et Mulhouse af 9.4.79 og et salgsdokument med angivelse af ordredatoen 17.9.86, som ligger efter den foreliggende ansøgnings indlevering.

Det er af interesse at notere, at af samtlige dokumenter, som er indeholdt i bilag XIII referer alene det sidstnævnte salgsdokument til en tegning, som er indeholdt i klagerens samlede bilagsmateriale, nemlig tegning nr. 2587-A2-5, bilag XII. Alle øvrige dokumenter i bilag XIII referer til en tegning nr. 2587-A2-4, som ikke er fremlagt i sagen, og for hvilken der heller ikke i øvrigt foreligger dokumentation for dens mulige identitet eller lighed med bilag XII.

På det foreliggende grundlag må vi således indtage det standpunkt, at der ikke er ført holdbart bevis for den påberåbte tidligere åbenlyse udøvelse.

3. Påstanden om vag og ubestemt kravformulering.

Klageren gentager herefter den også under indsigelsessagen fremførte indvending om, at fremlæggelsesskriftets hovedkrav er affattet i vage og ubestemte indvendinger, der ingen anvisninger indeholder på, hvorledes en fagmand kan udøve opfindelsen.

Klageren gør sig her skyldig i en noget misvisende sammenblanding af Patentlovens krav om en klar og koncis affattelse af patentkravene og bestemmelsen om, at beskrivelsen skal være så tydelig, at en fagmand på grundlag heraf kan udøve opfindelsen.

Det er os bekendt ikke i nogen patentlov foreskrevet, at et patents hovedkrav skal være affattet på en sådan måde, at det i sig selv kan give anvisning på opfindelsens udøvelse.

Vi kan i den sammenhæng fuldt ud tilslutte os den opfattelse af tilladeligheden af funktionelle angivelser i patentkrav, som er indeholdt i afsnit 5 i den påklagede afgørelse.

I den nu foreliggende begrundelse støtter klageren sit anbringende om manglende tydelighed af hovedkravet på de med Patentlovens ? 8 overensstemmende generelle krav om tydelighed, som er indeholdt i EPO's Guidelines, Part C, Chapter III, 4.5, 2.

Vi skal heroverfor tillade os at henvise dels til den som bilag A medfølgende kopi af de samme Guidelines, Chapter III, 4.7, som netop indeholder bestemmelser om tilladeligheden af funktionelle angivelser i patentkrav, dels den som bilag B medfølgende kopi af de med kravformuleringen i fremlæggelsesskriftet i alt væsentligt overensstemmende krav i det tilsvarende EP-patent nr. 0182493.

Det må være berettiget at konstatere, at klagerens opfattelse på dette punkt åbenbart ikke deles af EPO.

Efter klagerens opfattelse er alene angivelsen i krav 1 af en "afgangsvinkel" på maksimalt 15B tilstrækkeligt bestemt til at opfylde bestemmelsen i Patentlovens ? 8.

Vi må heroverfor tilslutte os Patentdirektoratets vurdering af, at den eneste rent funktionelle, men i den foreliggende sammenhæng også af EPO som fuldt ud tilladelig ansete angivelse i krav 1 er indeholdt i kravets sidste 4 ? linier.

Når klageren således harcelerer over udtrykkende "betragtelig" og som anvendt om udslyngningskanalernes længde i forhold til hjulets radius og "forholdsvis kort" om afstanden mellem udslyngningskanalernes udmunding og den med hjuldækslet forbundne ydervæg og mener, at opfindelsens beskyttelsesomfang herigennem er udvidet til at omfatte alle mulige længder af sådanne udslyngningskanaler, herunder de, som er kendt fra klagerens bilagsmateriale, må det således fremhæves, at udtrykket "betragtelig" del af hjulets radius ifølge fremlæggelsesskriftets beskrivelse side 2, linie 29-32 er således afgrænset, at længden skal være så stor, at en gennem udslyngningskanalen udslynget partikel ved kanalens udmunding har opnået en radial hastighed af samme størrelsesorden som hjulets perifere tangentialhastighed.

Tilsvarende er udtrykket "forholdsvis kort" om afstanden mellem udslyngningskanalens udmunding og ydervæggen ifølge beskrivelsen side 3, linie 1-6 afgrænset således, at væsken efter at have forladt udslyngningskanalerne, og medens den er under omformning fra diskrete delstrømme i de enkelte kanaler til en sammenhængende film i væsentlig grad bibeholder den relative hastighed.

Ingen af de hjuludførelser, som er indeholdt i klagerens bilags materiale, opfylder på samme tid disse to betingelser og tillige betingelsen om en vinkel mellem ydervæggens inderside og omdrejningsaksen på maksimalt 15B.

4. Vinkelangivelsen i krav 1.

I forbindelse med klagerens kritik af den del af begrundelsen i Patentdirektoratets afgørelse, som vedrører den i krav 1 indeholdte vinkelangivelse på maksimalt 15B benytter klageren en terminologi, som for os at se må have ført til en misforståelse, idet han til den pågældende vinkelangivelse knytter begrebet "afgangsvinkel".

Dette udtryk er ikke benyttet i krav 1, og det må præciseres, at vinkelangivelsen i kravet er benyttet om vinklen mellem omdrejningsaksen og den i det væsentlige retlinede frembringer for den af ydervæggens inderside dannede, aksialsymmetriske omdrejningsflade.

Vi kan ganske tilslutte os Direktoratets opfattelse af, at forstøverhjulet ifølge opfindelsen set i den rette funktionsmæssige sammenhæng har en stejlere sidevæg end den i klagerens bilag I, fig. 5b hhv. bilag XIX viste hjuludformning, som funktionsmæssigt netop ikke kan sammenlignes med forstøverhjulet ifølge opfindelsen, fordi der er tale om et tallerkenhjul, hvor udslyngningen af væskefilmen ikke sker gennem kanalen, men over hjulets hovedsageligt plane, vandrette underside, som over en forholdsvis blød afrunding går over i indersiden af hjulets perifere ydervægsparti.

5. Hjuludformningerne ifølge klagerens bilagsmateriale.

Vedrørende ovennævnte figur 5b i bilag I forekommer klagerens kritik af Direktoratets vurdering af, at det viste hjul ikke har radiale udslyngningskanaler at være helt uberettiget. Klagerens opfattelse af, at fig. 5b blot skulle være en principiel tegning, som tjener til at illustrere den teknik, der anvendes til at drive luften ud af koncentratet, finder således ingen støtte i den tilhørende tekst i bilag I, hvoraf det fremgår

"It is undoubtedly most effective when done with a bowl-shaped disc with steep side walls (fig. 5b). The air is centrifuged out and the liquid runs down the inside of the disc."

og ejheller i tekstangivelsen "Principle of bowl-type disc" i bilag XIX.

Modsat klagerens opfattelse forekommer dette at være en ganske klar beskrivelse af en konkret hjuludformning, som skal tjene et specifikt formål.

Når klageren efterfølgende tager de i bilag XII, XV - XVII og XXI viste hjuludformninger til indtægt for, at tallerkenhjul normalt er forsynet med udslyngningskanaler, kan dette efter vor mening ikke tages som udtryk for, at et tallerkenhjul som vist i bilag I og XIX normalt vil have sådanne kanaler.

Når klageren dernæst gør gældende, at hjulene i bilag XV - XVII og XIX - XXI alle har afgangsvinkler, som er lig med eller mindre end 15 B skal dette for så vidt ikke bestrides, når man henholder sig til klagerens i den foreliggende sammenhæng misvisende sprogbrug.

Mere væsentlig er det at notere, at ingen af de pågældende hjuludførelser med nogen form for ret kan siges at have udslyngningskanaler med en betragtelig længde i forhold til hjulets radius, ligesom de heller ikke har hverken en ydervæg, hvis inderside danner en omdrejningsflade med i det væsentlige retlinet frembringer, eller en nedadvendende åbning, som med nogen form for ret kan betegnes som en ringformet spalte.

Alene klagerens bilag XII viser en hjuludformning med kanaler af større længde, nemlig som anført af klageren ca. 34 % af radius mod ca. 43 % for den på tegningen i fremlæggelsesskriftet viste udførelsesform for forstøverhjulet ifølge opfindelsen.

Om hjulet i bilag XII gælder til gengæld, at ydervæggens inderside danner en vinkel på 24B med omdrejningsaksen.

Som tidligere fremhævet i vor duplik under indsigelsessagen gælder yderligere, at hjulet i bilag XII er udviklet med henblik på en helt anden anvendelse, nemlig forstøvning af stærkt slidende materialer, end forstøverhjulet ifølge opfindelsen. Hjulet i bilag XII fremtræder således som en af det franske APV udviklet modifikation af det hjul, der er vist i klagerens bilag V b, hvor hjulet netop med henblik på den pågældende anvendelse er forsynet med slidfaste kanalforinger og ud for kanalmundingerne indskruede vægindlæg ("tabletter") af wolframcarbid.

6. Den funktionelle angivelse i patentkravet.

Den model for den funktionelle angivelse, i klagerens terminologi "Træk 3", som er omtalt side 8 i klagebegrundelsen stemmer ikke overens med den faktiske formulering af den funktionelle angivelse i krav 1, som giver udtryk for, at vinkelafstanden mellem udslyngingskanalerne og den aksiale længde af ydervæggens inderside er valgt således, at der ved udstrømningsspaltens udmunding dannes en sammenhængende væskefilm på denne væginderside.

Som det fremgår af beskrivelsen i fremlæggelsesskriftet, side 3, linie 16 - 29 opnås herved for det første, at væsken får så lang opholdstid i en sammenhængende film på udstrømningsspaltens ydervæg under påvirkning af et kraftigt centrifugalfelt, at eventuelle luftbobler når at blive uddrevet, og for det andet, at væsken ved forstøvningen vil forlade forstøverhjulets kant som en kegleflade med hastighedskomposanter i tangentiel og aksiel retning af samme størrelsesorden.

Luftuddrivningsmekanismen ved forstøverhjulet ifølge opfindelsen beror således på, at hjulets ydervæg har en ikke-krum inderside med en aksial udstrækning og en stejlhed som angivet i den fremlagte ansøgnings krav 1.

Den sidstnævnte virkning af den funktionelle angivelse i kravet er fordelagtig på to måder, hvoraf den ene består i at forstøvningsmekanismen kommer til at minde om dyseforstøvning. Dette udsagn skal ses på baggrund af, at der ved forsøgskørsler med forstøverhjulet ifølge opfindelsen og i øvrigt også ved den senere praktiske anvendelse af hjulet netop er observeret samme gode pulverflydeegenskaber, som er karakteristisk for dyseforstøvning. Det er imidlertid ikke rigtigt, at disse gode flydeegenskaber som påstået af klageren er benyttet til karakterisering af opfindelsen.

Det er yderligere misvisende, når klageren gør gældende, at Patentdirektoratet "af gode grunde" ikke kan udtale sig om, hvorvidt den angivne virkning opnås med forstøverhjulet ifølge opfindelsen. Det må i denne sammenhæng fastholdes, at de i fremlæggelsesskriftet angivne eksempler 1-3 netop vedrører sammenligning af forstøverhjulet ifølge opfindelsen med sådanne kendte hjul, som i den foreliggende sammenhæng er mest relevante for en sådan sammenligning.

Patentdirektoratet har givetvis ikke haft grund til at betvivle rigtigheden af de resultater, som er omtalt i disse eksempler.

I den efterfølgende omtale i klagebegrundelsen af, hvad der i vor duplik side 3 er angivet som "det væsentlige og afgørende element" i opfindelsen, har klageren så åbenbart overset, at det i samme afsnit af duplikken klart er tilkendegivet, at dannelsen af en tynd film må anses betinget af en høj udgangshastighed, hvorved det træk ved forstøverhjulet, hvormed væsken bibringes en høj radiær hastighed er af afgørende betydning.

Det ses hermed ikke rettere end, at klagerens betragtning om, at der intet som helst nyt er i etablering af en sammenhængende film - hvilket ud fra en isoleret betragtning utvivlsomt er korrekt, således som der også er givet udtryk for i Patentdirektoratets afgørelse - beror på en helt uberettiget isoleret vurdering af "træk 3" løsrevet fra dette træks klare sammenhæng med de øvrige træk, som er angivet i krav 1's kendetegnende del.

I og med at den fremlagte ansøgnings krav selvsagt ikke kan give en isoleret beskyttelse for den blotte dannelse af en sammenhængende væskefilm løsrevet fra denne foranstaltnings sammenhæng med de øvrige træk i krav 1, forekommer klagerens betragtninger om konsekvensen af et udstede rettigheder på et sådant grundlag ganske misvisende og reelt meningsløse. Det er positivt urigtigt, at de af klageren fremdragne og andre tilsvarende hjul automatiske vil komme til at krænke patentet, blot hjulene under drift danner en sammenhængende væskefilm.

Denne betragtning har naturligvis kun gyldighed, såfremt hjulene også udviser de øvrige træk ifølge den fremlagte ansøgnings krav 1.

Over for betragtningerne side 10 i klagebegrundelsen skal dernæst først fremhæves, at det side 3 i vor duplik med rette er gjort gældende, at klagerens forsøg i replikken på at fremstille den fordelagtige virkning ifølge opfindelsen alene som resultat af dråbeskyens spidse koniske form er udtryk for en mildt sagt ufuldstændig gengivelse af den pågældende forklaring i fremlæggelsesskriftet.

Både af denne forklaring og af den efter vor mening korrekte opfattelse heraf, som der er givet udtryk for i andet afsnit på side 2 i den påklagede afgørelse, fremgår med tydelighed, at virkningen af dråbeskyens form som en spids konus netop er muligheden for at anvende et forstøvningskammer med mindre diameter, hvorimod den afgørende fordel ved opfindelsen - de gode pulverflydeegenskaber - navnlig beror på, at hastighedskomposanterne i tangentiel og aksiel retning er af samme størrelsesorden, men ikke i sig selv på dråbeskyens form som en spids konus.

Bemærkningerne side 11 i klagebegrundelsen om, at det skulle være uden hold i virkeligheden, når det i vor duplik er anført, at en radiær acceleration forudsætter, at hjulet er udformet med vinger, kanaler eller andre indretninger, der medfører væsken, er ikke ganske forståelige.

Såfremt klagerens simple massestrømsbetragtninger vedrører hjulet ifølge opfindelsen ses der ikke umiddelbart at være nogen principiel modstrid mellem klagerens og vor opfattelse.

Hvis derimod disse betragtninger relaterer sig til de af klageren fremdragne hjuludformninger, står det uklart, hvorpå klageren baserer sine antagelser om en ca. 10 F tynd væskefilm og en udslyngningshastighed på 100 m/s.

7. Væskens opholdstid på ydervæggens inderside.

Heller ikke de efterfølgende betragtninger om væskens opholdstid på hjulets ydervæg forekommer forståelige. Som det fremgår side 2, linie 27 - 29 i fremlæggelsesskriftet, relaterer angivelsen af den radiære hastigheds samme størrelsesorden som den tangentielle sig til hastighedsforholdene ved udslyngningskanalernes udmunding. Som det yderligere fremgår af beskrivelsen i fremlæggelsesskriftet side 3, linie 10 - 13 omdannes den radiære hastighedskomposant under væskeudbredelsen på ydervæggen til en aksialkomposant, medens den tangentielle komposant fastholdes eller måske endda øges.

Helt uforståeligt er det, hvilken betydning ydervæggens radiale udstrækning, dvs. vægtykkelsen skulle have for væskens opholdstid på væggens inderside.

Klagerens opfattelse med hensyn til længden af væskens opholdstid på ydervæggens inderside kan næppe betegnes som andet end ganske misvisende. Som det fremgår af fremlæggelsesskriftet skal væskefilmen have en så lang opholdstid på vægindersiden, at der sker en uddrivning af luftbobler, og opholdstiden er i overvejende grad bestemt af ydervæggens aksiale længde.

Over for klagerens bemærkning om, at væsken i det i bilag 5b henholdsvis bilag XII viste hjul får længere opholdstid på vægindersiden skal bemærkes, at det ikke fra vor side har været bestridt, at der i det omhandlede hjul dannes en væskefilm på vægindersiden over en væsentlig del af dennes radiale udstrækning som det direkte fremgår af den oven for citerede passage fra bilag I, fig. 5b.

Det væsentlige er imidlertid, som det fremgår af fremlæggelsesskriftet, side 3, linie 4 - 7, at væsken endnu, medens den er under omformning fra diskrete delstrømme i de enkelte kanaler til en sammenhængende film i væsentlig grad bibeholder den relative hastighed, som den har opnået i forhold til hjulet.

Denne virkning kan ikke opnås ved det i bilag I, fig. 5b henholdsvis i bilag XIX vist hjul, som i øvrigt har meget ringe kapacitet.

Som det fremgår af forklaringen side 6 i vor duplik beror dannelsen af en sammenhængende væskefilm på ydervæggens inderside trods den relativt beskedne aksiale udstrækning af ydervæggen på en ganske anden mekanisme end dannelsen af en væskefilm på undersiden af et tallerkenhjul af den art, som er vist i bilag I, fig. 5b.

Da centrifugalvirkningen ved hjulet ifølge opfindelsen som følge af væskefilmens høje relative hastighed er kraftigere end ved det af klageren påberåbte tallerkenhjul, er der intet som helst belæg for klagerens opfattelse af, at sådanne tallerkenhjul skulle være mere effektive i henseende til uddrivning af luft.

Klagerens bemærkninger om de sammenlignende målinger af afstanden mellem de enkelte udslyngningskanalers udmundinger forekommer at give udtryk for, at sådanne sammenlignende målinger kun er acceptable, hvis de er foretaget af klageren. I øvrigt er de målinger, som er gengivet i duplikken, baseret på den hjuldiameter, som er oplyst i fremlæggelsesskriftet, eksempel 1 og på den målsatte tegning i klagerens bilag XII. Resultatet heraf er, at det omhandlede afstandsmål ved den pågældende udførelsesform for forstøverhjulet ifølge opfindelsen er ca. 27,5 mm og ved hjulet i bilag XII ca. 35 mm. Det skal i denne sammenhæng gerne beklages, at måleendheden i vor duplik fejlagtigt er angiver som "cm" i stedet for mm.

Den omhandlede forskel kan imidlertid ikke med rette betegnes som ubetydelig, når den faktisk andrager mere end 25%.

Sammenfattende ses ingen af klagerens mange ordrige anbringende at kunne føre til det resultat, at der er grund til at ændre ved Patentdirektoratets afgørelse, og det henstilles derfor, at klagen afvises, således at ansøgningen tilbagesendes til Patentdirektoratet for udstedelse af patent på grundlag af fremlæggelsesskriftet."

På Ankenævnets møde den 5. marts 1996 blev sagen udsat for at give klager mulighed for at komme med en kortfattet skriftlig redegørelse for de synspunkter, klager fremsatte under mødet.

En sådan redegørelse har klager givet i skrivelse af 1. april 1996 og bl.a. anført:

"1. Åbenlys udøvelse.

Med hensyn til den åbenlyse udøvelse, som er påstået af indsiger i replikken under indsigelsessagen, har ansøger i sit svar (side 2 nederst - side 3) under ankesagen fremført, at der ikke er ført tilstrækkelig dokumentation for den påståede åbenlyse udøvelse. Ansøger begrunder sin påstand med, at der kun henvises til tegning nr. 2587-A2-5 (bilag XII) i ét brev i bilag XIII, hvilket brev i øvrigt er dateret efter patentansøgningens indleveringsdag. De øvrige dokumenter i bilag XIII henviser til tegning nr. 2587-A2-4, som ansøger betvivler skulle være identisk med eller have lighed med tegning nr. 2587-A2-5.

Til dokumentation herfor har indsiger under mødet i Patentankenævnet 5. marts 1996 fremlagt vedlagte brev, som i korthed forklarer sammenhængen mellem tegning nr. 2587-A2-4 og 2587-A2-5.

Som det fremgår heraf, eksisterer tegning nr. 2587-A2-4 tilsyneladende ikke længere, hvilket formentlig skal ses i lyset af de metoder og tekniske hjælpemidler, der i 1972 var til rådighed vedrørende tegnearbejde. Alle tegninger fremtilledes dengang ved håndkraft på transparent papir til reproduktion ved lystryk, og det var ganske almindeligt at små ændringer i konstruktionen indførtes på originaltegningen, idet der samtidig skete en ændring i versionsnummeret. I det foreliggende tilfælde er der således sket en ændring fra tegning nr. 2587-A2-4 til 2587-A2-5 i det omfang, der er angivet i vedlagte brev fremlagt på mødet i Patentankenævnet 5. marts 1996.

I forbindelse med påstanden om åbenlys udøvelse skal vi afslutningsvis nævne, at vi er klar over, at forstøverhjulet ifølge bilag XII ikke udviser en vinkel på 15 ? eller mindre af den aksialsymmetriske omdrejningsflade, således som det foreskrives i fremlæggelsesskriftets krav 1. Det er imidlertid kendt fra blandt andet EP-A1-0 112 101 (bilag VIII), at denne vinkelstørrelse kan varieres indenfor vide grænser, og således også med en vinkel på under 15?, som det beskrives nærmere nedenfor. Under hensyntagen til dette og at samtlige øvrige træk angivet i fremlæggelsesskriftets krav 1 er kendte fra forstøverhjulet vist i bilag XII, fastholdes påstanden om åbenlys udøvelse, på baggrund af tegningen i bilag XII og dokumenterne i bilag XIII samt brevet, som blev fremlagt på mødet i Patentankenævnet den 5. marts 1996, fra firmaet APV France i Evreux. Vi mener desuden, at der nu er fremlagt tilstrækkelig dokumentation for påstanden om åbenlys udøvelse.

2. Manglende væsentlig adskillelse fra kendt teknik.

På Patentankenævnets møde 5. marts 1996 fremlagde indsiger en tegning, som tager udgangspunkt i fig. 6 i europæisk patentansøgning nr. EP-A1-0 112 101 (bilag VIII):

Baggrunden for at fremlægge denne tegning er, at indsiger ved den seneste gennemgang af alle sagens akter fandt yderst interessante oplysninger i dette skrift, oplysninger som fjerner enhver tvivl om, at den foreliggende opfindelse, som den er defineret i fremlæggelsesskriftets krav 1, ikke opfylder patentlovens krav om væsentlig adskillelse fra kendt teknik, og at patentansøgningen derfor er blevet fremlagt på et forkert grundlag.

Den kendte teknik jf. EP-A1-0 112-101.

I forbindelse med den foreliggende opfindelse henvises specielt til tre afsnit og én figur i EP-A1-0 112 101, nemlig side 3, linie 1-5, side 3, linie 12-16, side 19, linie 10-13 og figur 6.

På side 3, linie 1-5 er angivet, at opfindelsen i EP-A1-0 112-101 udviser midler til at lede væsken til det indre af skålen således, at der dannes en sammenhængende væskefilm på den forlængede overflade - som svarer til ydervæggens inderside i fremlæggelsesskriftet - før væsken ledes til at forlade overfladen ved skålens ydre kant. At der dannes en sammenhængende væskefilm på forstøverhjulets inderside er en ganske almindelig foranstaltning indenfor forstøvningsteknikken jf. i øvrigt Patentdirektoratets afgørelse (side 3, nederst) af 4. marts 1993 i indsigelsessagen. Dette punkt har i øvrigt heller ikke på noget tidspunkt været bestridt af nogle af parterne i sagen.

Ligeledes på side 3 i EP-A1-0 112 101, nemlig i linie 12 til 16, er angivet, at forstøverhjulets forlængede overflade er keglestubformet med en topvinkel på mellem 20? og 160? (β i fig 7). Dette betyder, at den halve topvinkel - som er den vinkel, der er angivet i det foreliggende fremlæggelsesskrift - kan ligge i intervallet fra 10? til 80?.

På side 19, linie 10-13 i EP-A1-0 112 101 er angivet, at væskefordeleren udgør en integreret del af forstøverhjulet, og at det kan være forsynet med tolv kanaler, der leder væsken ud til den keglestubformede forlængede del. Dette er illustreret på fig. 6, som må antaget at vise en mulig udførelsesform herfor. Antallet af kanaler kan være højere end tolv, som angivet på side 20, linie 17-18 (5 til 15 eller flere).

Ny tegning fremlagt ved møde i Patentankenævnet 5. marts 1996.

På baggrund af de ovennævnte oplysninger fra EP-A1-0 112 101 (som ansøger i øvrigt selv har angivet som relelvant kendt teknik ved at medtage en omtale i ansøgningen side 4, linie 2-11) har indsiger konstrueret vedlagte og på Patentankenævnets møde den 5. marts 1996 fremlagte tegning, der tager udgangspunkt i fig. 6 i EP-A1-0 112-101. Fig. 6 - hvis oprindelige udseende er vist med stiplede linier - er modificeret således, at den halve topvinkel af keglestubben, der beskriver indersiden af ydervæggen, ligger indenfor det angivne interval, nemlig 10?.

Med den viste modifikation af fig. 6 udgør kanalernes længde ca. 47 % af hjulets ydre radius, hvilket sammenlignet med det i den fremlagte patentansøgning viste eksempel - som udviser et forhold på ca. 37 % - i denne sammenhæng kan betragtes som mere end en betragtelig del af hjulets radius.

Det ses ligeledes af den nye tegning, at kanalerne udmunder i forholdsvis kort afstand fra hjulets ydervæg.

Krav 1's kendetegnende del i den fremlagte patentansøgning lyder:

"at udslyngningskanalerne (8) har en længde, som udgør en betragtelig del af hjulets radius og udmunder i en nedadtil åben, ringformet udstrømningsspalte (10) i forholdsvis kort afstand fra en med hjuldækslet (2) forbundet ydervæg (12), hvis mod udstrømningsspalten (10) vendende inderside (13) danner en aksialsymmetrisk omdrejningsflade med en i det væsentlige retlinet frembringer, som danner en vinkel på højst 15? med omdrejningsaksen, og at vinkelafstanden mellem udslyngningskanalerne (8) og den aksiale længde af ydervæggens (12) inderside (13) er valgt således, at der dannes en sammenhængende væskefilm på denne væginderside (13) ved udstrømningsspaltens (10) udmunding."

Læses dette, mens denne nye tegning betragtes, ses det tydeligt, at samtlige træk i krav 1's kendetegnende del er identisk kendte fra EP-A1-0 112 101, og at opfindelsen derfor ikke opfylder kravet om væsentlig adskillelse fra kendt teknik.

Ved Patentankenævnets møde 5. marts 1996 blev det bestemt, at ansøger skulle have lejlighed til at kommentere vedlagte tegning, som blev fremlagt på mødet. Da Patentankenævnet ligeledes bad om kortfattede indlæg, vil vi på nuværende tidspunkt ikke foretage en mere uddybende beskrivelse af vedlagte tegning, men anmoder om at få lejlighed til dette, når ansøger har kommenteret ovenstående over for Patentankenævnet.

Under hensyntagen til ovenstående pkt. 1 og 2 skal vi anmode Patentankenævnet om at afslå den fremlagte patentansøgning i sin helhed."

Ansøgeren er den 6. maj 1996 fremkommet med følgende bemærkninger hertil:

"Åbenlys udøvelse

Den under forhandlingen fremlagte skrivelse af 4. marts 1996 fra APV France er fra et med klageren koncernforbundet selskab og bør dermed ikke tillægges selvstændig beviskraft.

Iøvrigt står det ikke klart, på hvilket grundlag der i brevet meget specifikt angives to forskelle mellem bilag XII og den tidligere version 4 af samme tegning, når det samtidig indrømmes, at den tidligere version ikke længere eksisterer.

De håndskrevne tilføjelser oven over kolofonen på bilag XII (version 2587-A2-5) samt dateringerne lader

iøvrigt formode, at tegningerne er en modifikation af en tidligere version 3, som ikke er fremlagt i sagen. Der findes ingen henvisning til version 4, som er den eneste, for hvilken der (bilag XIII) foreligger dokumentation for udøvelse før den foreliggende ansøgnings indlevering, jvf. side 3 i vort svarskrift af 19. oktober 1993.

Der ses således stadig ikke at være fremlagt dokumentation for ligheder/forskelle mellem bilag XII og den tidligere version 4 og dermed heller ikke ført bevis for, at den på bilag XII viste udførelse har været genstand for udøvelse før ansøgningens indleverignsdag.

Hertil kommer, som anført i det følgende, at det på bilag XII viste forstøverhjul, hverken i sig selv eller i kombination med anden kendt teknik fremdraget i sagen, på ingen måde foregriber nyhed eller opfindelseshøjde af den patentansøgte opfindelse.

2. Påstået manglende opfindelseshøjde.

I slutningen af afsnit 1 i klagerens indlæg angribes opfindelseshøjden nu med en kombination af bilag XII og EP 0 112 101, idet det gøres gældende, at det fra EP patentet er kendt, at vinklen af den af ydervæggenes indersider dannede omdrejningsflade kan varieres inden for vide grænser og også gøres mindre end 15?, og at alle øvrige træk i krav 1 er kendt fra bilag XII.

Synspunktet er åbenbart - uden at dette er bragt direkte til udtryk -, at det for fagmanden skulle være nærliggende ud fra EP 112 101 at ændre vinklen på 24? i bilag XII til en vinkel på mindre end 15?.

Dette synspunkt må, jvf. ovenfor, afvises allerede af den grund, at der ikke foreligger bevis for, at udførelsen på bilag XII har været genstand for åbenlys udøvelse før den foreliggende ansøgnings indlevering.

For EP 112 101 er i klagerens indlæg henvist til tre specifikke afsnit side 3, l.1-5, l.12-16 samt side 19, l.10-13.

I afsnittet side 3, l.12-16 angives, at topvinklen for den kegleflade, som beskrives af den af vægindersiden dannede "extended surface" kan variere fra 20? til 160 ?, dette brede interval indsnævres derefter til intervallerne 60?-120? eller 80? -120?.

Den af klageren påberåbte vinkel på 10? er altså en undergrænse, der ligger væsentligt under det åbenbare foretrukne interval, som svarer til mindste vinkler på henholdsvis 30? og 40?.

Det fremgår intet sted af EP 112 101, at der skulle være knyttet nogen speciel fordelagtig virkning til vinkler, som ligger under det foretrukne interval 60/80? - 100/120 ?.

Uanset dette vil det efter ansøgerens opfattelse være utænkeligt for en fagmand at modificere bilag XII, som viser et hjul beregnet for en anden anvendelse end opfindelsen - nemlig forstøvning af slidende materialer-, ved arbitrært at vælge en vinkelstørrelse i den nederste ende af det i EP 112 101, side 3, linie 12-16 angivne interval og indse, at der dermed kan opnås egenskaber, som minder om dyseforstøvning.

I øvrigt er det ansøgerens opfattelse, at en kanallængde som vist på bilag XII, 34% af radius, ikke er tilstrækkelig til at man opnår en lige så stor radial hastighed af en gennem kanalen udslynget partikel som hjulets perifere tangentialhastighed.

Klagerens opfattelse af, at samtlig øvrige træk i fremlæggelsesskriftets krav 1 er kendt fra forstøverhjulet i bilag XII kan således ikke tiltrædes.

I afsnittet 2 af klagerens indlæg gøres dernæst gældende, at opfindelseshøjden skulle være foregrebet af EP 112 101 alene gennem en af klageren konstrueret modifikation af den udførelsesform, som er vist i fig. 6 i EP skriftet.

Efter ansøgerens opfattelse er der imidlertid ikke belæg i EP skriftet for klagerens selvkonstruerede bilag.

Af side 19, linie 10-17 i EP skriftet fremgår, at udførelsen af de nedadrettede kanaler 219 i nogen grad ligner kanalerne 19 i fig. 2, og det fremgår specifikt af linie 22-23 samme side, at den indesluttede keglestubtopvinkel er 90? svarende til en vinkel af vægindersiden 242 på 45?.

Den eneste modifikation EP skriftet i sig selv giver belæg for er således en ændring af kopudførelsen i fig. 2 i overensstemmelse med de detaljer, der fremgår af fig. 6. En sådan modifikation er vist på medfølgende bilag.

Kanallængden andrager her ca. 33% af hjulets radius og vinklen af vægindersiden 242 er 45?.

Modsætningsvis fremgår af fig. 2 i sig selv en noget stejlere vinkel af vægindersiden 74, udmålt på tegningen ca. 22? og en kanallængde på ca. 39% af radius. Af beskrivelsen side 13, linie 14-16 fremgår imidlertid, at vinklen også her er 45? som vist i fig. 7.

EP skriftet ses således på ingen måde at give belæg for klagerens arbitrære valg af vinklen af vægindersiden til den allernederste del af det generelle, brede interval, som ligger uden for det foretrukne vinkelinterval.

Det ses ikke rettere end, at den for opfindelsen relevante del af den kendte teknik ifølge EP 112 101 er korrekt fremstillet i fremlæggelsesskriftet side 4, linie 2-11.

Grundlæggende skal imidlertid fremhæves, at EP 112 101 angår en tostofdyse, i hvilken en roterende kop, som klageren fejlagtigt opfatter som et forstøverhjul, ikke i sig selv er et forstøvningsorgan, men et væskefordelingsorgan, der fører væske i en rotationssymmetrisk, sammenhængende film til det sted, hvor den egentlige forstøvning finder sted umiddelbart uden for koppens periferi i sammenstødet mellem væskefilmen og en ringformet stråle af luft eller gas, der passerer med høj hastighed. Der er således tydeligvis tale om en to-stofdyse med en roterende, koplignende væskefordeler, som efter sin udformning angiveligt skal være egnet til at modvirke dannelse af afsætninger.

Udformningen af den roterende kopdel kan være udført på flere måder, som vist i fig. 3-8. Når klageren specifikt har valgt den i fig. 6 viste udførelse som grundlag for sin selvkonstruerede modifikation, fordi denne udførelse har borede kanaler, skal fremhæves, at de øvrige figurer i EP skriftet afslører, at denne mekaniske detalje er uvæsentlig for kopforstøverens funktion, idet blot tre smalle afstandsstykker, der er udformet med et vist hensyn til væskens strømning, lader til at være tilstrækkelige til formålet. Intet sted i skriftet er der nogen forklaring, der tillægger væskens hastighedsforløb eller acceleration eller tilstedeværelsen af lange kanaler nogen som helst betydning.

I EP 112 101 omtales væskens strømning på den koniske eller keglestub-formede inderside af koppen adskillige steder og tillægges stor betydning. Dette er ikke overraskende for en fagmand. Den mest karakteristiske parameter er topvinklen i keglestubben og denne opgives som nævnt til at være i intervallet 20-160?, men indskrænkes til intervallet 80-120 ?, i resten af teksten og i patentkrav 2. Dette er heller ikke overraskende for en fagmand, idet der jo er tale om en tostofdyse, og idet keglestub-delen tjener det formål at føre væsken frem til forstøvningszonen umiddelbart uden for keglestubbens kant. En vis grad af tværstrømning vil her være nødvendig for at sikre kontakt mellem væskefilmen og den for forstøvningen afgørende stråle af luft eller gas, der bevæger sig med stor hastighed. For en fagmand vil det være indlysende, at en keglestub-topvinkel på 20? ikke vil være formålstjenlig, da der så ikke skabes tilstrækkelig vekselvirkning mellem væske og gas.

I EP skriftet oplyses tillige om flere betydningsfulde parametre gennem eksempler. Således opgives (side 4) diameteren på keglestubbens rand til fortrinsvis maksimalt 110 mm. Ligeledes opgives (side 12) fordelingskoppens rotationshastighed til at ligge i intervallet 3000-6000 omdrejninger pr. minut. En beregning på disse data viser, at kopdelen i sig selv maksimalt er i stand til at overføre en specifik effekt på 0,33 kwh/t til væsken. For en fagmand, der ved, at roterende forstøvere leverer en specifik effekt på 5-10 kwh/t, er det indlysende, at dette er utilstrækkeligt til at tilvejebringe egentlig forstøvning.

Sammenfattende må det konkluderes, at den modifikation, som klageren har foretaget, og under anvendelse af den allernederste ende af det brede vinkelinterval, ikke er, hvad en fagmand ville se som en mulighed for at opnå en dyselignende forstøvningsmekanisme i et roterende forstøverhjul.

På grundlag af ovenstående analyse opretholdes vor påstand om afvisning af klagen og af udstedelsen af patent på grundlag af den fremlagte ansøgning i fuldt omfang."

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 23. januar 1997.

For klageren (indsiger) mødte civilingeniør Flemming Wittrup, civilingeniør Poul Høg Andersen og akademiingeniør Jens Getter.

For indklagede (ansøger) mødte civilingeniør Knud Raffensøe, civilingeniør Eva Carlsson, civilingeniør Steen Holck og civilingeniør Christian Schwartzbach.

Sagen procederedes for klageren af civilingeniør Flemming Wittrup og for indklagede af civilingeniør Knud Raffensøe.

Parterne henholdt sig til og uddybede de til Patentdirektoratet og Ankenævnet fremsendte skriftlige indlæg.

Ankenævnet skal udtale:

Efter en samlet vurdering af det for Ankenævnet oplyste findes der ikke at være ført dokumentation for en åbenbar udøvelse af det pågældende forstøverhjul.

Da imidlertid det ansøgte må anses for nærliggende i forhold til kendt teknik, jf. det modholdte europæiske patentskrift 0 112 101,

bestemmes:

Ansøgning nr. 5122 1984 afslås.

Redaktionel note
  • Indsigelsessag