Senere ændringer til afgørelsen
Redaktionel note
Den fulde tekst

En fremgangsmåde til fremstilling af et agglomereret pulverformet mælkeprodukt fandtes ikke at adskille sig væsentligt fra, hvad der er beskrevet i et tidligere patentskrift

 

År 1997, den 28. maj afsagde Patentankenævnet 

 

 

(Hans Chr. Thomsen, Herborg, Lindberg Møller, A. Sørensen)

følgende

 

KENDELSE

i sagen j.nr. P 19/93: Klage fra

APV Anhydro A/S,

Søborg,

v/Hofman-Bang & Boutard,

Lehmann & Ree A/S

over

Patentdirektoratets afgørelse

af 29. oktober 1993 vedrørende

patentansøgning nr. 2670/1982 for

A/S Niro Holding, København,

v/Internationalt Patent-Bureau.

Den 6. november 1989 fremlagdes under nr. 157053B en den 14. juni 1982 indleveret ansøgning om patent på fremgangsmåde til fremstilling af et agglomereret pulverformet mælkeprodukt.

De fremlagte krav lød således:

"P A T E N T K R A V"

1. Fremgangsmåde til fremstilling af et agglomereret pulverformet mælkeprodukt ved kombineret forstøvningstørring og tørring i fluidiseret leje, kendetegnet ved, at man:

(a) forstøver en fra mælk afledt væske i den øvre del af et tørrekammer ind i en central nedadrettet strøm af tørregas med en temperatur på 200 - 400 ?C til frembringelse af partikler,

(b) i den nedre del af tørrekammeret opretholder et lag med en højde på mindst en halv meter partikler fluidiseret i en opadrettet strøm af gas med en hastighed på 0,3 - 1,5 m/sek., idet temperaturen af denne gas reguleres til en værdi mellem 10 og 150?C til opretholdelse af den temperatur, der kræves af de fluidiserede partikler for at sikre disse partiklers evne til at agglomerere med de partikler, der dannes i trin (a),

(c) beregner og regulerer mængden af den pågældende væske i forhold til mængden og tørrekapaciteten af den nedadrettede strøm til sikring af et fugtighedsindhold i primærpartiklerne, når disse når det fluidiserede lag på mellem 2 og 16% og tilstrækkeligt til at disse partikler agglomererer under dannelse af klynger, men mindre end det fugtighedsindhold, som ville medføre dannelse af monogranulære korn,

(d) udtager en strøm omfattende gassen fra nævnte nedadrettede strøm og gassen fra nævnte opadrettede strøm fra et ikke-centralt sted i den øvre del af tørrekammeret, og

(e) udtager agglomererede partikler fra det fluidiserede lag i en sådan mængde, at højden af det fluidiserede lag holdes konstant.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at man anvender et tørrekammer, som har en i det væsentlige konisk nedadindsnævrende facon.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at forholdet mellem den kinetiske energi af den nedadrettede gasstrøm og den kinetiske energi af den opadrettede gasstrøm er i området fra 1000 og 15.000.

4. Fremgangsmåde ifølge et vilkårligt af de foregående krav, kendetegnet ved, at den gennemsnitlige opholdstid for partiklerne i laget er mindst fem minutter.

5. Fremgangsmåde ifølge et vilkårligt af de foregående krav, kendetegnet ved, at de agglomererede partikler, der udtages fra det fluidiserede lag i trinet (e) tørres yderligere og/eller afkøles udenfor tørrekammeret, fortrinsvis i et vibreret fluidiseret leje.

6. Fremgangsmåde ifølge et vilkårligt af de foregående krav til fremstilling af agglomereret skummetmælkspulver, kendetegnet ved, at man

(a) forstøver et skummetmælkskoncentrat med 45-52 vægt% tørstof ind i en luftstrøm ved 230-350?C og med en nedadrettet hastighed på 20 m/sek, hvorhos mængden af koncentrat afpasses til frembringelse af partikler af skummetmælkspulver som, når de når overfladen af det fluidiserede lag, har et fugtighedsindhold på 10-15%.

(b) opretholder en temperatur på 60-80?C for laget af fluidiserede partikler ved indførelse af tørreluft ved 70-150?C med en opadrettet hastighed på 0,3-1,5 m/sek i den nedre del af laget,

(c) fra den øvre del af tørrekammeret udtager en strøm af luft medrivende fine partikler af skummetmælkspulver,

(d) opsamler nævnte fine medrevne partikler,

(e) tilbagefører de opsamlede fine partikler til det fluidiserede lag i tørrekammeret, og

(f) udtager agglomererede partikler af skummetmælkspulver med et fugtighedsindhold på 3,0-9% fra det fluidiserede lag.

7. Fremgangsmåde ifølge krav 6, kendetegnet ved, at skummetmælkspulverpartiklerne, der udtages i trin (f) tørres udenfor tørrekammeret, fortrinsvis i et vibreret fluidiseret leje, til et fugtighedsindhold på 2-5%

8. Fremgangsmåde ifølge et vilkårligt af kravene 1-5 til fremstilling af agglomereret sødmælkspulver, kendetegnet ved, at man

(a) forstøver et sødmælkskoncentrat med 45-52 vægt% tørstof ind i en luftstrøm, ved 200-300?C og med en nedadrettet hastighed på 20-40 m/sek, hvorved mængden af koncentrat afpasses til frembringelse af partikler af sødmælkspulver som, når de når overfladen af det fluidiserede lag, har et fugtighedsindhold på 8-16%,

(b) holder laget af fluidiserede partikler ved en temperatur på 60-80%C ved indførelse af tørreluft ved 70-150?C med en opadrettet hastighed på 0,3-1,5 m/sek i den nedre del af laget

(c) fra den øvre del af tørrekammeret udtager en luftstrøm, som medriver fine partikler af sødmælkspulver,

(d) opsamler disse fine medrevne partikler,

(e) tilbageføre de opsamlede fine partikler til det fluidiserede lag i tørrekammeret, og

(f) udtager agglomererede partikler af sødmælkspulver med et fugtighedsindhold på 4,5-9% fra det fluidiserede lag.

9. Fremgangsmåde ifølge krav 8, kendetegnet ved, at partiklerne, der udtages i trin (f), yderligere tørres og afkøles udenfor tørrekammeret, fortrinsvis i et fluidiseret leje til et fugtighedsindhold på 2-4%.

10. Fremgangsmåde ifølge et vilkårligt af kravene 1-4 til fremstilling af agglomereret vallepulver, kendetegnet ved, at man

(a) forstøver et fortrinsvis præ-krystalliseret vallekoncentrat med et tørstofindhold på 48-58 vægt% ind i en luftstrøm ved 230-360? med en nedadrettet hastighed på 20-40 m/sek., hvorved mængden af koncentrat afpasses til fremstilling af partikler af vallepulver der, når de når overfladen af det fluidiserede leje, har et fugtighedsindhold på 2-6%,

(b) holder af dette lag af fluidiserede partikler ved en temperatur på 70-90?C ved indføring af tørreluft ved 10-80?C med en opadrettet hastighed på 0,3-1,5 m/sek. i den nedre del af laget,

(c) fra den øvre del af tørrekammeret udtager en strøm af luft, der medriver finepartikler af vallepulver

(d) opsamler disse fine medrevne partikler,

(e) tilbagefører de opsamlede fine partikler til det fluidiserede lag i tørrekammeret,

(f) udtagning af agglomererede vallepulverpartikler fra det fluidiserede lag, hvilke partikler har en gennemsnitlig partikelstørrelse på 200-700 µ og et fugtighedsindhold på 1-5%."

Klageren, APV Anhydro A/S, Søborg v/Hofman-Bang & Boutard A/S, nedlagde ved skrivelse af 5. februar 1990 indsigelse mod udstedelse af patent, idet man udtalte:

"....Essensen i begrundelsen for denne indsigelse er, at den i krav 1 omhandlede fremgangsmåde ikke adskiller sig væsentligt fra det, der er kendt fra bl.a. DE OS 2 122 237, US patent nr. 3 735 792 samt vedlagte artikel af M V Lykov i Trudy etc. Vol 237, p 3-25 (1980) (russisk tekst; engelsk oversættelse også vedlagt) og at de øvrige krav alene angår kendte og/eller for en fagmand nærliggende foranstaltninger.

Endvidere kan vi oplyse, at vi også har nedlagt indsigelse mod EP patentskrift nr. 97 484, som krævede prioritet fra den foreliggende danske ansøgning, og at EPO efter mundtlig forhandling d. 15. januar 1990 besluttede at nævnte EP patent skulle omstødes...."

Efter at indsigeren derefter to gange var bevilget 2 måneders yderligere frist, henstillede ansøger i skrivelse af 14. juni 1990, at ansøgningen

"...nu fremmes til patent med beskrivelse og krav svarende til fremlæggelsesskriftet, uden hensyntagen til den af firmaet APV Anhydro A/S nedlagte indsigelse.

Indsigelsen støtter sig på DE OS 2 122 237, US patent nr. 3 735 792 samt en artikel af M. V. Lykov.

De to førstnævnte skrifter er nævnt og kommenteret i nærværende ansøgnings beskrivelse, og indholdet af den nævnte artikel svarer til fransk patentskrift nr. 1 526 498, som ligeledes er kommenteret i ansøgningens beskrivelse.

Indsigelsen indeholder således intet, som bør kunne ændre Patentdirektoratets beslutning, som ligger bag ansøgningens godkendelse til fremlæggelse.

Gennem kopier, modtaget fra Patentbureauet Hofman-Bang & Boutard A/S, er vi gjort bekendt med, at indsigerne to gange, den 3. april og den 6. juni 1990, har søgt om yderligere forlængelse af den først meddelte frist til at fremkomme med yderligere motivering for indsigelsen.

Indsigerne begrunder disse fristansøgninger med et ønske om at afvente en afgørelse i det tilsvarende europæiske patent.

Denne motivering er imidlertid ikke acceptabel. Det pågældende europæiske patent blev ved en mundtlig forhandling den 15. januar 1990 fundet ugyldigt ved første instans. Den pågældende mundtlige forhandling drejede sig for den væsentlige dels vedkommende om gyldigheden af prioritetskravet og dermed om relevansen af en af ansøgernes egne offentliggørelser, stammende fra tidsrummet efter indleveringen af nærværende ansøgning.

Afgørelsen blev taget ud fra den forudsætning, at den pågældende offentliggørelse var gyldigt modhold.

Uafhængigt af hvilken motivering, der måtte blive benyttet i den skriftlige afgørelse fra EPO, vil den pågældende afgørelse derfor være uden al væsentlig betydning for nærværende sag, og i modsætning til, hvad indsigerne anfører i fristansøgningerne, er det på ingen måde rationelt eller hensigtsmæssigt at afvente afgørelsen. Indsigernes bemærkning om det rationelle for alle parter i at udnytte det ved EP-indsigelsen stedfundne opklaringsarbejde, er efter undertegnedes mening absurd, da et sådant "opklaringsarbejde" ikke med rette kan hævdes at have fundet sted.

Vi henstiller derfor, at Direktoratet ikke lader indsigerne forsinke patentudstedelsen yderligere, men nu afgør sagen på det foreliggende grundlag."

Hertil bemærkede indsigeren i skrivelse af 20. juni 1990 som følger:

"Idet vi henviser til vedlagte kopi af et brev fra ansøgerens fuldmægtig af 14. juni 1990, skal vi hermed gøre opmærksom på, at vi ikke finder gengivelsen af forhandlingsforløbet ved EPO den 15. januar 1990 korrekt, og at vi er parate til at give en udførlig redegørelse herfor, hvis det skulle være nødvendigt.

Vi forstår ikke hvorledes ansøgerne kan påstå, at den skriftlige afgørelse fra EPO vil være "uden al væsentlig betydning for nærværende sag". Vi finder intet grundlag for denne påstand, hverken i forhandlingsforløbet eller i den særdeles lakoniske begrundelse af EPO's kendelse efter afslutningen af den mundtlige forhandling den 15. januar 1990.

For en ordens skyld skal vi bemærke, at indsigerne også er særdeles interesserede i at få denne sag overstået hurtigst muligt dvs. i en hurtig og effektiv sagsbehandling, og at vi netop derfor har søgt om disse fristforlængelser, selvom det (rent arbejdsmæssigt) havde været ulige nemmere at udfærdige en endelig indsigelsesbegrundelse ved hjemkomsten fra München medio januar 1990.

Vi forstår heller ikke ansøgernes bemærkning om at indholdet af Lykov-artiklen svarer til (indholdet) af FR PS 1 526 498, vi skal her blot pege på de to væsentlige passager i LYKOV-artiklen, som ikke har modsvarighed i nævnte FR PS:

(1) Fig. 9 med tilhørende omtale, specielt side 16 i Doc (4), transl., "An essential condition for stable operation ..... penetration of jet into fluid bed ...... increases inter-phase contact ......".

(2) Side 22, 1. 3 f.m. - side 23, 1. 4 f.o.: "....The apparatus promises to come into more widespread use in various branches ....... including products of the food industry".

Dette betyder, at LYKOV-artiklen, men ikke FR PS 1 526 498, indeholder:

(1) omtale af en vekselvirkning mellem de to tørrezoner, der side 6, 1. 32 - side 7, 1. 22 i DK fremlæggelsesskrift 157053 omtales som et væsentligt træk ved den omstridte opfindelses virkemåde, og

(2) en henvisning til at den i nævnte FR PS omtalte metode også med fordel kan anvendes i levnedsmiddelindu-strien, altså f.eks. ved tørring og granulering/agglomerering af mælkeprodukter, dvs. oplysninger, som er særdeles væsentlige ved vurderingen af den omstridte opfindelses patenterbarhed.

Endelig forstår vi ikke indsigernes bemærkninger om "ikke stedfundet opklaringsarbejde", idet det fremgår af vore notater fra den mundtlige forhandling den 15. januar 1990, at

- det først hurtigt blev konstateret, at den tilsvarende EP-ansøgnings prioritet ikke kunne holde,

- at det der skulle diskuteres var opfindelseshøjde, og

- at LYKOV-artiklen blev betragtet som det mest relevante modhold, idet en række andre skrifter, herunder den på side 2, 1. 8 i brevet af 14. juni 1990 omtalte offentliggørelse også måtte tages i betragtning.

På denne baggrund finder vi det fortsat hensigtsmæssigt og administrativt forenklende at lade den ekstraordinært forsinkede skriftlige EPO-afgørelse indgå som et væsentligt element i denne sag, og vi går derfor ud fra, at den med Direktoratets skrivelse af 8. ds. bevilligede fristforlængelse står ved magt."

Vedrørende indsigerens seneste fristanmodning skrev ansøgeren den 7. august 1990 følgende:

"I sagen A/S NIRO ATOMIZER, ans. nr. 2670/82 (fremlæggelsesnummer 157 053) er vi gennem en fra Patentbureauet Hofman-Bang & Boutard A/S modtaget kopi af skrivelse til Direktoratet, dateret 6. august 1990, blevet gjort bekendt med, at Indsigerne nu for tredje gang har søgt om yderligere forlængelse af den først frist til at fremkomme med yderligere motivering for indsigelsen, udover hvad der allerede er anført i indlæggene af 5. februar og 20. juni 1990.

Vi henstiller, at en sådan yderligere fristforlængelse ikke meddeles.

Indsigernes motivering for anmodningen om forlængelsen mangler enhver rimelig begrundelse.

Man henviser ganske vist til Direktoratets vejledning P2. 1-1 og har i den tidligere korrespondance anført, at der skulle kunne opnås en administrativ forenkling af sagsbehandlingen ved at afvente EPO's afgørelse.

En accept af dette argument fra Direktoratets side vil være ensbetydende med en tilkendegivelse af, at udfaldet af denne danske indsigelsessag skal afgøres i München.

Hertil kommer, som nævnt i vort indlæg af 14. juni 1990, at afgørelsen ved EPO's første instans blev taget ud fra den forudsætning, at ansøgernes egen offentliggørelse i prioritetsåret var gyldigt modhold, hvilken forudsætning ikke gælder i nærværende sag.

Endelig skal vi bemærke, at om der måtte fremkomme en for ansøgerne negativ skriftlig afgørelse fra EPO's første in- stans, vil denne formodentlig blive appelleret, og det er vel ikke Direktoratets hensigt i så fald at bevilge Indsigeren udsættelse indtil en sådan appelsag er afgjort.

Da Indsigernes motivering for at anmode om fristforlængelse, nemlig at der herved skulle kunne opnås en forenkling af Direktoratets arbejde, ikke er holdbar, ser vi ikke at Direktoratet med rimelighed kan bevilge yderligere forlængelse med heraf følgende forhaling af patentudstedelsen i denne nu mere end 8 år gamle ansøgning...."

Indsigeren anførte i sin indsigelsesbegrundelse af 8. oktober 1990 som følger:

"Idet vi henviser til vor skrivelse af 5. februar 1990 og den senere korrespondance vedrørende forlængelse af frister, bl.a. seneste direktoratsskrivelse af 10. august 1990, hvor fristen til besvarelse af Direktoratets skrivelse af 7. februar 1990 sættes til den 7. oktober 1990, skal vi hermed oplyse, at vi stadig ikke har modtaget den i ovennævnte korrespondance omtalte skriftlige afgørelse fra EPO, hvilket er helt usædvanligt, når man tager i betragtning, at den tilsvarende EP-ansøgning blev omstødt efter mundtlig forhandling den 15. januar 1990.

Da Direktoratet i sin skrivelse af 10. august 1990 angiver, at fristen ikke vil blive forlænget yderligere, skal vi hermed fremføre følgende på ansøgernes vegne:

I. PÅSTAND

De i krav 1-10 omhandlede fremgangsmåder ses ikke at adskille sig væsentligt fra den på ansøgningsdatoen kendte teknik.

Da de i dansk ansøgning nr. 2670/82, i det følgende betegnet "NIRO-ansøgningen", beskrevne opfindelser således ikke opfylder anden patenterbarhedsbetingelse i den danske patentlovs paragraf 2, stk. 1, bør ansøgningen afslås.

Til belysning af nævnte kendte teknik henvises specielt til følgende skrifter:

(1) W. Masters, Spray Drying Handbook, Third Ed. (1979), (MASTERS)

(2) US PS 3956 521 (PISECKY)

(3) (DE OS 2 122 237 (UTAG)

(4) M.V. Lykov, "Heat and Mass...", Trudy, Vol. 237. p. 3-25 (1980) (LYKOV)

(5) US PS 3 735 792 (ASIZAWA)

(7") BULLETIN C-3

Kopier af (3), (4) og (5) samt engelsk oversættelse af (4) er fremsendt med vor skrivelse af 5. februar 1990. Kopier af (1), (2) og (7") in triplo vedlægges.

II. BEGRUNDELSE

1. GENNEMGANG AF ALMEN TEKNISK FAGVIDEN INDEN FOR FORSTØVNINGSTØRRINGSTEKNOLOGIEN

1.1 Der kendes adskillige fremgangsmåder til fremstilling af pulverformige mælkeprodukter omfattende forstøvningstørring:

1.1.1 AFS, "Almindelig forstøvningstørring", ved hvilken der fremstilles et fint tørt mælkeprodukt ved en tørreproces i et trin, hvori tørringen gennemføres ved forstøvningstørring.

1.1.2 TSFS, "Two Stage forstøvningstørring", ved hvilken der i en første tørringszone, hvori tørringen foregår ved forstøvningstørring, fremstilles et fint fugtigt pulver, som overføres til en anden tørringszone, hvori det overførte pulver tørres til den for slutproduktet ønskede fugtighedsgrad i fluidiseret masse, hvorved slutproduktet fremkommer som et tørt fint pulver.

1.1.3 STFS, "Straight Through forstøvningstørring, som er en to-trinsproces svarende til TSFS, men ved hvilken de med afgangsgassen fra de to tørrezoner udførte fine partikler udskilles og recirkuleres til første tørringszone. Herved dannes "agglomererede partikler" eller "agglomerater", som defineret i linie 25-29 på side 2 i NIRO-ansøgningen (her og i det følgende refereres til fremlæggelsesskriftet). Disse agglomerater har en betydeligt større middelpartikelstørrelse end de i afsnit 1.1.1 og 1.1.2 omtalte pulvere.

1.2 En mere uførlig omtale af TSFS og STFS og disses fordele findes f.eks. i afsnit 1.2.4 i MASTERS, dok. 4. Nærmere omtale af alle tre processer anvendt ved fremstilling af mælkeprodukter med udførlige angivelser af driftsbetingelser for forskellige mælketyper findes i afsnit 15.1.2 [afsnit (c) og (d)], 15.1.5 [bemærk bl.a. de fig. 15.7 c) viste skummetmælks- agglomerater fremstillet ved STFS og omtalen heraf i (d)] 15.1.6 og 15.1.7 [bemærk bl.a. (b) (2), fremstilling af agglomereret vallepulver ved STFS].

1.3 Det skal bemærkes, at MASTERS er en standardhåndbog inden for forstøvningstørringsteknologien, og at den ovenfor gennemgåede teknik må anses for at være almen teknisk fagviden, som må forudsættes præsent hos enhver fagmand inden for mælketørringsområdet.

1.4 Dette gælder specielt følgende fakta vedrørende tørring af mælkeprodukter:

- Typisk tørrelufttemperatur ved AFS: 200? eller lidt derunder.

- Tørrelufttemperatur i forstøvningstørringszonen ved TSFS og STFS: noget højere, f.eks. 250?C eller højere.

- Fugtighedsindhold af slutprodukt: 2-4%.

- Fugtighedsindhold ex forstøvningstørringszonen ved TSFS: ca. 6%.

- Fugtighedsindhold ex forstøvningstørringszone ved STFS: højere end ved TSFS, idet det overførte pulver ved STFS gerne skal have en vis klæbrighed, således at der kan foregå yderligere agglomerering i 2. zone, jvf. 15.1.2. (c), bemærk også vor kommentar i afsnit 3.3.2.

1.5 Typiske drifsbetingelser ved tørring af sød- og skummetmælk kan i øvrigt findes i tabel I og II i dokument (2). Bemærk at temperaturen for tørreluften til den fluidiserede masse er 90 ?C [sp. 8, linie 59], og at eks. 1-5/6/7-8 illustrerer tørring af sødmælk ved TSFS/STFS/AFS, medens eks. 9-12/13/14-15 illustrerer tørring af skummetmælk ved TSFS/STFS/AFS.

2. DEN FORELIGGENDE OPFINDELSE

2.1 Ifølge krav 1 angår den foreliggende opfindelse en fremgangsmåde til fremstilling af et agglomereret pulverformet mælkeprodukt ved kombineret forstøvningstørring og tørring i fluidiseret leje, som er ejendommelig ved, at man:

(a) forstøver en fra mælk afledt væske i den øvre del af et tørrekammer ind i en central nedadrettet strøm af tørregas med en temperatur på 200 - 400 ?C til frembringelse af partikler,

(b) i den nedre del af tørrekammeret opretholder et lag med en højde på mindst en halv meter partikler fluidiseret i en opadrettet strøm af gas med en hastighed på 0,3 - 1,5 m/sek., idet temperaturen af denne gas reguleres til en værdi mellem 10 og 150 ?C til opretholdelse af den temperatur, der kræves af de fluidiserede partikler for at sikre disse partiklers evne til at agglomerere med de partikler, der dannes i trin (a),

(c) beregner og regulerer mængden af den pågældende væske i forhold til mængden og tørrekapaciteten af den nedadrettede strøm til sikring af et fugtigshedsindhold i primærpartiklerne, når disse når det fluidiserede lag på mellem 2 og 16% og tilstrækkeligt til at disse partikler agglomererer under dannelse af klynger, men mindre end det fugtighedsindhold, som ville medføre dannelse af monogranulære korn,

(d) udtager en strøm omfattende gassen fra nævnte nedadrettede strøm og gassen fra nævnte opadrettede strøm fra et ikke-centralt sted i den øvre del af tørrekammeret, og

(e) udtager agglomererede partikler fra det fluidiserede lag i en sådan mængde, at højden af det fluidiserede lag holdes konstant.

2.2 Det fremgår af beskrivelsens indledning, at den til grund for opfindelsen liggende opgave går ud på at tilvejebringe en fremgangsmåde af den i hovedkravets indledning angivne art, ved hvilken der kan fremstilles pulverformige mælkeprodukter af høj kvalitet i form af agglomerater, men ikke i form af monogranulære korn, idet man i øvrigt ønsker af undgå varmebeskadigelse af produktet og god økonomi for energi og apparatinvestering.

I denne forbindelse defineres "monogranulære korn", som

"korn med en meget kompakt struktur, som har meget lidt mellemrumsluft som følge af, at de har en løglignende struktur eller består af partikler, der er praktisk taget fuldstændigt sammensmeltede eller sammenflydende", [side 2, 1. 14-18] medens "agglomerater" defineres som

"grupper af partikler, der er sammenknyttede ved visse kontaktpunkter, hvilke grupper har en ikke-kompakt struktur, der omfatter en betydelig mængde mellemrumsluft". [side 2, linie 26-29].

2.3 Om opfindelsens karakteristiske virkemåde anføres især følgende:

2.3.1 "Ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen opnås der en forbedret agglomerering, idet der hersker ekstremt turbulente betingelser i det fluidiserede leje, specielt i de øvre dele af denne, hvor der sker kollision med den nedadrettede partikelholdige gasstrøm og derfor er særligt gode muligheder for ønsket sammenstød mellem partiklerne, medens disse har den for agglomeratdannelsen optimale fugtighed. " [side 6, linie 32 - side 7, linie 3]

2.3.2 "Ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen er der imidlertid en høj grad af samvirken mellem de to tørretrin. Denne samvirken finder sted, fordi den nedadrettede strøm af tørregas og partikler, på det tidspunkt hvor den når det fluidiserede leje, stadig har tørrekapacitet og tilstrækkelig hastighed til at trænge ned i det fluidiserede leje, og sammen med den gas, som indføres fra neden, bidrager til den tørring, som finder sted i det fluidiserede lag. Samtidig vil den gas, som foroven trænger ned i det fluidiserede lag, forøge den opadrettede hastighed for de blandede gasser, der forlader laget. Dette medfører en ønsket forøgelse af mængden af partikler, som føres til den øvre del af tørrekammeret, hvilket fremmer agglomereringen." [side 7, linie 8-22]

2.3.3 "Det er vigtigt, at der sker en vis samvirkning mellem den nedadrettede strøm af partikelholdig tørregas og det fluidiserede lag. " [side 8, linie 21-23]

3. OPFINDELSEN SET PÅ BAGGRUND AF DEN KENDTE TEKNIK

3.1 DET CENTRALE MODHOLD ER LYKOV (dok. (4)).

3.1.1 Heri beskrives en to-zoneproces til tørring og granulering af pulp og opløsninger, i det følgende betegnet "LYKOV-processen".

3.1.2 Betragter man Fig. 9 i LYKOV og den tilhørende forklaring, ser man, at der i den understregede del af krav 1 (jvf. afsnit 2.1) beskrives en tørringsproces med en lay-out, der i alle enkeltheder er identisk med LYKOV-processens lay-out.

3.1.3 Også de i afsnit 2.3.1 omtalte karakteristiske procesbetingelser, turbulens i fluidiseret lag, kollision med nedadrettet gasstrøm, er omtalt i LYKOV, jvf. side 16, linie 5-4 fn., "An essential condition ...". Det samme gælder de i afsnit 2.3.2 omtalte betingelser, som omtales i LYKOV, bl.a. side 17 (sidste punktum i 2. afsnit "The heat of the gas jet is utilized in the fluid bed" og side 16, linie 13-1 fn., "kraftig vekselvirkning mellem de to tørrezoner. " Det i afsnit 2.3.3 omtalte samvirke er også klart omtalt i de sidste linier på side 16 i LYKOV.

3.2 ER LYKOV ET RELEVANT MODHOLD?

3.2.1 I LYKOV gives en udførlig beskrivelse af anvendelsen af LYKOV-processen ved tørring og granulering af opløsninger af diverse uorganiske gødningsmaterialer, hvorved produktet fremkommer som monogranulære korn (jvf. def. i afsnit 2.2).

3.2.2 Dette betyder imidlertid ikke, at en fagmand ville betragte det som et karakteristisk træk ved LYKOV-processen per se, at der ved denne fås et produkt i form af monogranulære korn.

Den faktor, som primært bestemmer produktets karakter (monogranulære korn eller agglomerater?) vedrører ikke processens lay-out, men på, hvad der sker, når en partikel møder en (delvis tørret) dråbe: vil dråben brede sig ud over partiklen, således at der opbygges "et løgskæl" eller vil dråben i hovedsagen bevare sin form og klæbe sig fast til partiklen ved kontaktpunktet mellem dråbe og partikel?

I første tilfælde fås monogranulære korn, i sidste tilfælde agglomerater.

Om en delvis udtørret væskedråbe "breder sig " eller fastklæbes, afhænger primært af viskositet og befugtningsevne af den i dråben indeholdte væske, men det betyder, at spørgsmålet dannes der monogranulære korn eller agglomerater ikke bestemmes af den anvendte tørringsproces, men af den tørrede væskes egenskaber, idet dråber af saltopløsninger f.eks. vil "brede sig", medens dråber af mælkekoncentrater vil "klæbe".

Der skal i denne forbindelse henvises til spalte 1, linie 57-60 på side 2 i det tilsvarende EP PS nr. 97 484 (kopi vedlagt ), hvor ansøgerne peger på sammenhængen mellem gødningsprodukternes løgskalstruktur og det faktum, at disse produkter er fremstillet ved tørring af koncentrerede saltopløsninger.

3.2.3 På denne baggrund er der således intet grundlag for en påstand om, at en fagmand, der stod over for den til grund for opfindelsen liggende opgave, ville finde LYKOV irrelevant, fordi dette skrift angår fremstilling af monogranulære korn. Tværtimod peges der i LYKOV (side 23, linie 1-79 udtrykkeligt på anvendelse af LYKOV-processen inden for "the food industry". LYKOV er således et særdeles relevant modhold.

4.2.3 I denne sammenhæng skal det også påpeges

i) at den del af den til grund for opfindelsen liggende opgave, der går på at undgå dannelse af monogranulære korn, samt

ii) at bestemmelsen i krav 1, pkt. c) "mindre end ..., som ville medføre dannelse af monogranulære korn",

må anses for overflødige, idet mælkekoncentraters viskositet og befugtningsevne over for mælkepulver ikke åbner mulighed for dannelse af monogranulære korn, idet der enten dannes agglomerater eller en sammenhængende kage af mælkepartikler.

3.3 OPFINDELSEN SET PÅ BAGGRUND AF DEN I LYKOV BESKREVNE TEKNIK

3.3.1 På baggrund af det i afsnit 3.1 og 3.2 anførte ser man, at den foreliggende opfindelse er en nærliggende anvendelse af LYKOV-processen tilvejebragt ved "LYKOVISERING" af den kendte STFS-teknologi, hvor man (inviteret dertil af LYKOV, jvf. side 23, linie 1-7) flytter den fluidiserede masse fra en særskilt enhed til bunden af forstøvningstørringskammeret og recirkulerer fint materiale fra afgangsgassen ikke direkte til forstøvningstørringszonen (som i STFS-teknikken), men til den fluidiserede masse (som i LYKOV-teknologien, jvf. fig. 9 i LYKOV).

3.3.2 Denne modifikation er ikke mindst nærliggende, når man betænker, at STSF-processen har den "indbyggede ulempe", at det til 2. zone overførte materiale gerne skal være noget fugtigt (af hensyn til god varmeøkonomi, men også for at opnå agglomerering i den fluidiserede masse i 2. tørretrin), men netop derved giver klistringsproblemer ved passagen fra 1. til 2. zone, når disse foregår i adskilte apparatdele. Ved at følge LYKOV's anvisning elimineres disse klistringsproblemer på enkel måde.

3.3.3 Ganske vist indeholder krav 1 en række tekniske træk (nemlig de ikke understregede dele af citatet af krav 1 i afsnit 2.1), som ikke fremgår af LYKOV, men som nærmere begrundet i det følgende angår disse tekniske træk imidlertid blot justeringer af LYKOV-processens procesbetingelser, som har karakter af rene rutinemæssige procesindstillinger, der er nærliggende for en fagmand, jvf. specielt omtalen af den almene tekniske fagviden i afsnit 1.4:

Krav 1

pkt. (a): Gastemperatur, jvf. pkt. 1.4.

pkt. (b): Højde af laget: svarende til mindst halvdelen af lagets bredde, typisk 0,5-1 m (beskrivelsens side 8, linie 35 - side 9, linie 5), kan aflæses af fig. 9 i LYKOV.

Gashastighed: 0,3 - 1,5 m/s, jvf. LYKOV, side 21, hvor der omtales gashastigheder på 1,3 - 2,2 m/s for partikler, der er større og tungere end mælkeagglomerater. Indstilling af gashastigheden i en fluidiseret masse er ren rutine.

Gastemperatur i 2. zone: 10 - 150 ?C, jvf. f.eks. de 90 ?C, der er angivet i PISECKY, jvf. vore bemærkninger i afsnit 1.5, men også tabel I på side 49 i MASTERS (130?C).

pkt. (c): Fugtighedsindhold i primærpartikler

(i) mellem 2 og 16% og

(ii) tilstrækkeligt til agglomering under klyngedannelse, men mindre end det, der fører til monogranulære korn.

Re (i): Da de (ikke klæbrige) færdigprodukter som nævnt i 1.4 har et fugtighedsindhold på 2-4%, og da fugtighedsindholdet for de (ikke klæbende) overførte partikler ved TSFS iøvrigt typisk er ca. 6% (jvf. tabel 1.2 i MASTERS), er det åbenbart for en fagmand at fugtighedsindholdet skal være godt over 2%. Fagmanden vil også vide, at en passende klæbrighed vi optræde ved fugtighedsindhold noget over 6%.

Re (ii): Som omtalt i afsnit 3.2.4 betyder denne angivelse blot, at produktet ikke må være så tørt, at der ikke kan dannes agglomerater, men heller ikke så vådt, at der fås sammenbagning, hvilket er så indlysende, at (ii) ikke kan karakteriseres som en teknisk anvisning med konkret indhold.

3.2.4 I denne sammenhæng skal der også henvises til UTAG, der angår en to-trinsproces med forstøvningstørring i første trin og eftertørring og agglomering i fluidiseret masse i andet trin. Her peges på at det til andet trin overførte materiale har en tilfredsstillende agglomereringsevne, når det har et fugtighedsindhold på 6-15%, jvf. side 6, 1. 1-7. I krav 6 foreslås temperaturer for tørreluften til den fluidiserede masse på 10-60?C, og i krav 8 foreslås gashastigheder i andet trin på 0,2-1 m/s.

3.2.5 Selvom disse parametervalg kan synes trivielle, set hver for sig, kunne det tænkes, at der blev opnået en overraskende fordelagtig teknisk virkning ved kombinationen af disse valg.

En sådan fordelagtig virkning kunne manifestere sig ved i) procesmæssige træk og/eller ved ii) produkt- egenskaber.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen ses imidlertid ikke udvise andre fordelagtige procesmæssige træk end dem, der er beskrevet i LYKOV, og det ses ej heller at være dokumenteret, at der tilvejebringes nogen overraskende fordelagtige produktegenskaber, idet de i eksemplerne angivne værdier for opløselighedsindeks, dispergerbarhed etc. ikke udmærker sig på baggrund af det, der opnås ved anvendelse af kendt teknik.

3.6 Krav 2-5

Krav 2's indhold er kendt fra LYKOV, jvf. fig. 9.

Det i krav 3 angivne interval overlapper med de værdier for forholdet mellem de kinetiske energier, der kan udledes fra de detaljerede angivelser i LYKOV.

Den i krav 4 angivne minimale opholdstid i 2. zone svarer til minimale opholdstider ved STFS og TSFS.

Den i krav 5 omtalte eftertørring og/eller afkøling er velkendt fra bl.a. STFS, jvf. f.eks. MASTERS 15.1.2 (c), 1. 8 ff, "The moist powder ....... into the second vibrating fluid bed for powder cooling."

De i krav 2-5 angivne tekniske foranstaltninger indeholder således ikke opfinderiske træk, hverken set isoleret eller i kombination med de i krav 1 anførte tekniske foranstaltninger.

4. KONKLUSION

De i krav 1-10 omhandlede fremgangsmåder består af:

- et nærliggende valg af den fra LYKOV-processen kendte proces-lay-out, samt

- en rutinemæssig indstilling af procesparametre, som uden vanskelighed kan gennemføres af en fagmand.

Da dette valg ikke kræver overvindelse af tekniske fordomme, og da der ikke opnås andet end hvad der kunne forventes ved de angivne intervaller for procesparametrene, ses nævnte fremgangsmåder ikke at udvise nogen opfindelseshøjde i forhold til den kendte teknik. NIRO-ansøgningen bør derfor ikke føre til patent.

5. SLUTBEMÆRKNINGER

I forbindelse med ansøgerens bemærkninger om den i ASIZAWA beskrevne proces [side 4, 1. 36 - side 5, 1. 13], skal vi bestride rigtigheden af forklaringen i 1. 10-13 på side 5, jvf. vore analoge betragtninger i afsnit 3.32.

Iøvrigt skal vi påpege, at den kendte teknik på ansøgningsdagen omfattede anvendelse af ASIZAWA-processen til fremstilling af agglomererede mælkeprodukter, idet en ubestemt personkreds d. 6.-9. marts 1979 havde lejlighed til at se og modtage "BULLETIN C-3" [dok (7")], jvf. den til dok. (7") vedhæftede erklæring. Det skal bemærkes, at TYPHOON-processen svarer til ASIZAWA-processen."

I skrivelse af 20. december 1990 fremsendte indsigeren diverse bilag og udtalte:

"1. I fortsættelse af vort indlæg af 8. oktober 1990 og med henvisning til tidligere korrespondance, specielt vore breve af 6. juni 1990 og 20. juni 1990, fremsendes hermed en kopi af den skriftlige afgørelse fra EPO med bilag vedrørende EP 97484, som kræver prioritet fra ovennævnte danske patentansøgning.

2. Vi vedlægger endvidere kopi af EP 97484 (D21), samt en ekstra kopi af dennes krav, hvor vi har indrammet de passager i det europæiske krav 1, som afviger fra det danske krav 1 (og hvoraf flere mangler basis i den danske prioritetsansøgning). Også det europæiske krav 10 (apparatkravet) mangler side- stykke i den danske tekst.

3. Endvidere vedlægges kopi af de i den europæiske indsigelsessag indgående skrifter, som ikke er blevet fremsendt tidligere, d.v.s. D2, D3, D7, D8, D9 og D10, bemærk at D1 er dok. (4), D4 er dok. (1), D5 er dok. (2), og D6 er dok (3).

4. Ang. D7 skal det for det første betones, at dette dokument ikke er relevant for den danske ansøgning, idet D7 først er offentliggjort efter indleveringen af denne (men inden prioritetsårets udløb).

For det andet vil en nærmere gennemgang af EPO-afgørelsen vise, at D7 ikke har spillet en afgørende rolle. Om nødvendigt vil vi gerne uddybe denne påstand yderligere, men vi skal her blot henvise til markeringerne i margenen af den skriftlige afgørelse, der viser de relevante steder, hvor D7 indgår. Korrektheden af ovennævnte påstand skulle fremgå helt utvetydigt ved simpel betragtning af de passager, hvor D7 omtales.

5. Da dansk praksis bør tilpasses EPO-praksis, må den fremsendte skriftlige afgørelse anses for særdeles relevant, og den bedes derfor blive betragtet som et supplement til vort indlæg af 8. oktober 1990, nærmere betegnet som endnu en begrundelse for, at ovennævnte ansøgning bør afslås, fordi opfindelsen ikke har den nødvendige opfindelseshøjde."

Ansøgeren fremsendte med skrivelse af 9. september 1991 sin imødegåelse af indsigelsen og skrev bl.a.:

"....I: Afgørelsen i EPO vedrørende EP 97 484 og dens relevans

Med Indsigernes skrivelse af 20. december 1990 fulgte en kopi af afgørelsen i indsigelsessagen ved EPO i første instans vedrørende EP 97 484, som kræver prioritet fra nærværende danske ansøgning.

I betragtning af, at Patentdirektoratet øjensynligt tillægger denne afgørelse relevans, jvf. de mange fristforlængelser, der er meddelt Indsigerne i afventning af afgørelsens fremkomst, skal vi oplyse, at afgørelsen er appelleret, og vi vedlægger in triplo Appelbegrundelsen med de fire bilag dertil (betegnet Annex I, II, III og VI).

Denne førsteinstansafgørelse er truffet ud fra den forudsætning, at opfindernes egen offentliggørelse D7 i prioritetsåret er gyldigt modhold.

D7 kan selvsagt ikke modholdes nærværende ansøgning, og EPO afgørelsen er derfor uden al væsentlig relevans. Vi er uenige med Indsigerne i, at D7 ikke skulle have spillet en afgørende rolle for EPO's afgørelse; selv i begrundelsens afsluttende korte resumé nævnes D7 sammen med kun to andre modhold.

For at vise, at D7 ikke skulle have spillet en afgørende rolle, har Indsigerne på en kopi af EPO afgørelsen markeret, hvor D7 er nævnt direkte.

Det skal i den forbindelse nævnes, at selv om det ved en overfladisk betragtning ikke er så mange steder, at D7 er anført, gør et nærmere studium af afgørelsen det klart, at dette modhold har været væsentligt for afgørelsen.

Som vi allerede har nævnt i vor tidligere korrespondance herom, finder vi derfor, at EPO afgørelsen må lades ude af betragtning i forbindelse med vurderingen af nærværende ansøgning, hvortil iøvrigt kommer, at EPO-afgørelsen har undladt at tage fornødent hensyn til væsentlige patentmotiverende faktorer, specielt de særegne og uforudsigelige produktegenskaber samt andre argumenter, som det er forklaret i vor appelbegrundelse.

Da EPO-afgørelsen nu er indbragt i sagen af Indsigerne, bedes Direktoratet læse vor Appelbegrundelse (med bilag) i sin helhed.

II: Opfindelsen

En tilstrækkelig beskrivelse af fremgangsmåden ifølge opfindelsen findes i fremlæggelsesskriftet. Der kan derimod måske være behov for at supplere den i fremlæggelsesskriftet givne forklaring af det tekniske fremskridt, som opnås ved denne fremgangsmåde. Vi henviser derfor til Annex I til vor EPO-appelbegrundelse (Jan Pisecky: 20 Years of Instant Whole Milk Powder, Scandinavian Dairy Information 2/90), hvor der er givet en nærmere definition på de forskellige egenskaber, som er bestemmende for kvaliteten af instant sødmælkspulver. Dette Annex I gengiver i Tabel 1 en sammenligning af egenskaberne af sødmælkspulver fremstillet efter fremgangsmåden ifølge nærværende ansøgning med sødmælkspulver, fremstillet efter konventionelle tørremetoder, idet forkortelsen MSD betegner Multi Stage Drying, dvs. anvendelse af fremgangsmåden ifølge nærværende ansøgning. Forkortelsen CDI betegner en fremgangsmåde, som ikke er relevant i nærværende forbindelse.

Af nævnte Tabel I fremgår det, at forsåvidt angår visse vigtige egenskaber, er de resultater, som opnås under anvendelse af MSD overraskende overlegne i forhold til, hvad der opnås under anvendelse af SDI (hvilket vil sige sædvanlig forstøvningstørring med roterende forstøver og eftertørring i fluidiseret leje) eller med TFD (hvilket betegnet tall-form dryer, hvor der anvendes trykdyser og eftertørring i fluidiseret leje).

Således er den gennemsnitlige partikelstørrelse større, og andelen af små partikler (fines, hvilket hér betyder partikler under 120µ) er mindre end halvdelen af mængden heraf i konventionelle sødmælkspulvere. Også forskellen med hensyn til risledygtighed (flowability) er påfaldende, idet MSD-produktet er 3-4 gange bedre i denne henseende end de konventionelle produkter.

Som forklaret i Annex I er en god risledygtighed en meget væsentlig egenskab hos mælkepulvere. Grunden til at pulveret, som fås ved fremgangsmåden ifølge nærværende ansøgning har en langt bedre risledygtighed end de produkter, som fremstilles efter konventionelle metoder, er ikke alene at den gennemsnitlige partikelstørrelse er højere, og at andelen af fine partikler er mindre, men skyldes også, og sandsynligvis først og fremmest, at der er forskel på de enkelte agglomeraters facon.

Agglomeraterne, som fås ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, er ikke alene forholdsvis store og af relativt ensartet størrelse, men deres facon er mere sphærisk og deres overflade jævnere, end hvad der gælder for agglomerater som fås med de kendte fremgangsmåder. Tilstedeværelse af disse forskelle afspejles i overlegenheden med hensyn til risledygtighed, og det er iøvrigt denne risledygtighed, som er vigtig ud fra et kommercielt og industrielt synspunkt.

Årsagen til at der opnås agglomerater, som i særlig høj grad er kugleformede og har en ensartet og mere jævn overflade, er sandsynligvis at der i det stationære fluisiderede leje i bunden af forstøvningstørringsapparatet sker en mere intens mekanisk bearbejdning end i konventionelle apparater med vibreret fluidiseret leje, f.eks. som følge af at fluidiseringshastigheden er større, og højden af det fluidiserede leje er større end i disse konventionelle apparater. Derved er der en slibende påvirkning på agglomeraterne, som frembringer runde partikler med jævne overflader. Det støv, som dannes ved denne slibning, giver ikke problemer, da det straks føres bort fra det fluisiderede lag og agglomereres i den øvre del af apparatet.

Det skal bemærkes, at de resultater med hensyn til risledygtighed, gennemsnitlig partikelstørrelse og fraktion <120µ, som er anført for MSD-produktet i Tabel I i Annex I, svarer nøje til de resultater, der er anført i Eksempel 2 i nærværende ansøgning.

Det var ikke tidligere muligt at opnå et mælkeprodukt med en sådan risledygtighed og partikelstørrelsesfordeling, navnlig med et så ringe indhold af fine partikler, som resultat af en direkte produktionsproces.

I denne forbindelse henviser vi til Annex II til vor EPO-appelbegrundelse, hvor direktør Arne Skjold Petersen bekræfter, at produktet, som fås ved fremgangsmåden ifølge nærværende ansøgning, må betragtes som et helt nyt produkt, idet ingen af de tidligere kendte fremgangsmåder har muliggjort opnåelse af et agglomereret mælkepulver med en gennemsnitlig partikelstørrelse på 250 mikron kombineret med en så høj pulvermassefylde og et så lavt fines-indhold.

Det fremgår iøvrigt af Annex II, at fremgangsmåden ifølge nærværende ansøgning er overlegen i forhold til kendte fremgangsmåder på en lang række punkter. I erklæringen tages der i punkt 4. og punkt 8. forbehold forsåvidt angår den kendte Filtermat-proces. Denne proces afviger imidlertid så meget fra nærværende, at den ikke logisk kan inddrages i en vurdering af det tekniske fremskridt, som opnås ifølge nærværende ansøgning.

Annex II dokumenterer iøvrigt, at fremgangsmåden ifølge nærværende ansøgning har været en betydelig kommerciel succes som følge af de store tekniske fordele den medfører. Da det ikke har været bestredet af Indsigerne, skal vi ikke komme nærmere ind herpå men blot henvise til Annex II i sin helhed. Fagmanden kunne på ingen måde forudse, at man ved at gå frem, som defineret i krav 1, ville kunne opnå disse ganske unikke produkt- egenskaber. Til supplering af det i Annex II anførte kan vi oplyse, at verdens største anlæg til sødmælkstørring (kapacitet næsten 10 t pulver pr. time) for få uger siden er sat i drift i New Zealand. Dette anlæg er baseret på nærværende opfindelse, og produktet er af kunderne blevet betegnet som det bedste instant sødmælkspulver i New Zealand.

Med hensyn til den særligt gode varmeøkonomi og store produktioskapacitet gælder det, at den nok kan forklares ved, at fremgangsmåden muliggør anvendelse af meget høje temperaturer for den primære tørregas, samt at en relativt stor del af tørringen er henlagt til det fluidiserede leje. Man kunne imidlertid ikke på forhånd vide, at det var muligt at anvende disse høje primære tørregastemperaturer uden at varmebeskadige produktet, og den omstændighed, at der kan angives årsager til de særlige fordele, som opnås ved fremgangsmåden, er på ingen måde ensbetydende med, at fremgangsmåden har været nærliggende, eller at dens gennemførlighed med de gode resultater har været forudsigelig. Indsigernes bemærkninger desangående er derfor en typisk ex post facto argumentation.

III: Kommentar til Indsigernes gennemgang af almen teknisk fagviden samt deres udtalelse om agglomerering af mælkepulver.

Indsigerne gengiver i Indsigelsesbegrundelsen under afsnit II forskellige oplysninger, specielt temperaturer og fugtighedsindhold, som er angivet i forbindelse med kendte fremgangsmåder af anden art, end de i nærværende ansøgninger omhandlede.

De angivne data synes forsåvidt at være gengivet korrekt, men de betegner en med hensigt foretaget udvælgelse, og litteraturen om forstøvningstørring af mælkeprodukter er så omfattende, at der også ville kunne udvælges helt andre data end de i Indsigelsesbegrundelsen anførte.

I Indsigelsesbegrundelsen afsnittene III, 2.2-4 fremsættes den udtalelse, at "mælkekoncentraters viskositet og befugtningsevne overfor mælkepulver ikke åbner mulighed for dannelse af monogranulære korn".

Denne udtalelse, som har en meget central placering i Indsigelsen, og hvis rigtighed er forudsætning for de væsentligste dele af denne, er ikke korrekt.

I nærværende ansøgnings beskrivelse (fremlæggelsesskriftet side 2, linie 13-18) defineres udtrykket "monogranulære korn" som

"korn med en meget kompakt struktur, som har meget lidt mellemrumsluft som følge af, at de har en løglignende struktur eller består af partikler, der er praktisk taget fuldstændigt sammensmeltede eller sammenflydende".

Sådanne korn kan udmærket dannes ud fra mælkekoncentrat, og de er uønskede, da de ikke giver instante egenskaber. Vi henviser til dansk fremlæggelsesskrift nr. 160 809, hvor fig. 1 og den tilhørende tekst i beskrivelsen side 5 og 6 viser forskellige typer af korn, der kan dannes, når fine partikler til-bageføres til forskellige steder i forstøverskyen i en forstøvningstørrer.

Ved fremgangsmåden ifølge nærværende ansøgning sker der en kontakt mellem fine partikler, som blæses op fra det fluidiserede leje i bunden af forstøvningstørreren, og partielt tørrede, forstøvede dråber, som i visse henseender kan sidestilles med hvad der sker ved tilbageførelse af fine partikler som beskrevet i nævnte fremlæggelsesskrift.

Indsigernes påstand om, at monogranulære korn, dvs. korn svarende til typerne a, b og c i ovennævnte fremlæggelses-skrift, ikke skulle kunne dannes når materialet, der tørres, er mælkekoncentrat, er i modstrid med ansøgernes erfaringer, og rigtigheden af Indsigernes angivelser desangående må derfor bestrides.

I den forbindelse kan vi henvise til vedlagte forsøgsrapport fr 19/6/1978 vedrørende tørring af vallekoncentrat ved forstøvning over et fluidiseret leje. Af denne rapport fremgår, at der blev opnået følgende pulvermassefylder:

Forsøg nr.

 

13

14

15

16

17

Pulvermassefylde/g/cm3

         

hældt

0,61

0,60

0,58

0,57

0,57

banket 100 gange

0,67

0,66

0,64

0,63

0,64

banket 1250 gange

0,70

0,69

0,69

0,66

0,66

og følgende sigteanalyse

         

 

Sigteananlyse

% > 3000 μ

1,0

spor

spor

spor

spor

%3000 μ 2000 μ

1,0

1,0

0,0

0,5

6,0

%2000 μ 1000 μ

27,5

17,0

12,0

11,5

6,0

%1000 μ 500 μ

54,5

53,0

60,0

62,5

65,0

% 500 μ 250 μ

12,5

18,0

21,0

20,5

23,5

% 250 μ 120 μ

2,5

6,5

5,0

4,0

4,5

% < 120 μ

1,0

2,5

2,0

1,0

1,0

Ud fra denne sigteanalyser kan det beregnes, at middelpartikelstørrelsen var 550-675 µm.

Den store pulvermassefylde sammenholdt med granulometrien indikerer, at pulveret falder under definitionen "monogranulære korn" som anvendt i nærværende beskrivelse.

Ansøgerne har sådanne erfaringer med dannelse af kompakte, dårligt opløselige korn, faldende under definitionen "monogranulære korn" ved tørring af sødmælks- eller skummetmælks- koncentrat, at de er villige til at udføre forsøg som beviser, at sådanne korn kan dannes med disse koncentrater, såfremt Direktoratet måtte betvivle Ansøgernes udtalelse. Vi beder Direkto- ratet venligst give meddelelse, hvis man anser sådanne forsøg nødvendige.

Indsigerne henviser, under benyttelse af et ikke korrekt referat, til ansøgernes europæiske patent 97 484 spalte 1, linie 57-60. Det anføres det pågældende sted, at en kompakt struktur fås "partly as a result of the fact that the droplets to be dried contain a relatively high proportion of dissolved salts". Hermed menes selvsagt blot, at et indhold af sådant salt kan spille en rolle, ikke at det i sig selv er bestemmende for strukturen. Iøvrigt skal det pointers, at da EP 97 484 er yngre end nærværende ansøgning, kan det ikke benyttes til at belyse, hvordan fagmanden ville vurdere den fra fransk patent 1 526 478 (svarende til Lykov) kendte teknik, (hvortil ovenstående angivelse knytter sig) før indleveringsdagen for nærværende ansøgning.

IV: De modholdte skrifter

I Indsigelsesbegrundelsen er fremdraget følgende skrifter:

(1) W. Masters, Spray Drying Handbook, Third Ed. (1979), (MASTERS)

(2) US PS 3 956 521 (PISECKY)

(3) DE OS 2 122 237 (UTAG)

(4) M.V. Lykov, "Heat and Mass .....", Trudy, Vol. 237, p. 3-25 (1980) (LYKOV)

(5) US PS 3 735 792 (ASIZAWA)

(7") BULLETIN C-3

Det første skrift, MASTERS, beskriver nogle konventionelle forstøvningstørringssystemer, og det er egentligt ikke klart, med hvilket formål Indsigerne refererer til pågældende skrift.

Det andet modholdte skrift, PISECKY, er det US patentskrift, som kommenteres i nærværende ansøgnings beskrivelse side 1. Dette US patentskrift er rettet på den såkaldte totrinsproces, hvor sluttørringen foregår i et fluidiseret leje uden for forstøvningstørringskammeret. Denne kendte proces har i forhold til fremgangsmåden ifølge nærværende ansøgning den ulempe, at pulveret skal tørres mere vidtgående i kammeret, end hvad der er optimalt ud fra ønsket om at kunne anvende en høj temperatur for tørreluften, som ledes til kammeret, og dermed opnå en god varmeøkonomi, og/eller at undgå varmebeskadigelse af produktet. Hertil kommer, at denne kendte totrinsproces ikke giver de sær-lige produktegenskaber, som er beskrevet ovenfor.

Det tredie skrift, UTAG, der af EPO's indsigelses- afdeling betragtes som det mest relevante, er det tyske offentliggørelsesskrift, som er diskuteret udførligt i nærværende ansøgning side 3 og 4. Til supplering af denne omtale tillader vi os at henvise til vore kommentarer i Appelbegrundelsen, hvor det pågældende tyske offentliggørelsesskrift betegnes D6. Vore nævnte kommentarer findes i Appelbegrundelsen side 9, linie 20 - side 12, linie 24.

Skriftet (4), LYKOV, betragtes af Indsigerne som det væsentligste modhold.

Vi skal indledningsvis bemærke, at den oversættelse Indsigerne har leveret af denne russiske artikel er mangelfuld, idet den ikke har medtaget tegningerne 11 og 12, som er målrig-tige gengivelser af to af de i artiklen beskrevne apparater, og som er forsynede med detaillerede dimensionsangivelser.

Lykov svarer i det væsentlige til fransk patentskrift nr. 1 526 478, der er taget i betragtning ved udarbejdelse af nærværende ansøgning og diskuteret i dennes beskrivelse.

Lykov er kommenteret i vor Appelbegrundelse under V. d) side 12, linie 8 fra neden - side 16, linie 19), hvortil vi tillader os at henvise.

Fremgangsmåden ifølge nærværende ansøgning er ikke nærliggende på baggrund af Lykovs lære. Lykov er, på trods af den mere almene indledning, forsåvidt angår den teknik som har lighed med det i nærværende ansøgning anvendte, énsidigt rettet på frembringelse af monogranulære korn og ikke agglomerater af den art, som kræves i et instant mælkepulver, hvor der ønskes agglomerater bestående af partikler, der er sammenknyttede ved visse kontaktpunkter, hvilke agglomerater har en ikke-kompakt struktur, der omfatter en betydelig mængde mellemrumsluft. Når sådanne agglomerater indføres i vand, dispergeres de, og de enkelte partikler fordeles let i vandet.

Lykov har tydeligvis kun interesseret sig for fremstilling af gødningsprodukter eller lignende, og i de patent- ansøgninger, som er udarbejdet på basis af Lykovs opfindelse, er der kun tale om fremstilling af sådanne.

Den omstændighed, at Lykov helt ueksemplificeret nævner, at hans fremgangsmåde også kan anvendes til "products of the food industry", tilskynder ikke fagmanden til at anvende Lykovs princip ved tørring af mælkeprodukter.

Da Lykov ikke taler om "instante" næringsmidler, er der ingen grund til at antage, at henvisningen til "products" of the food industry" skulle vedrøre andet end tørring af næringsmidler til monogranulære korn.

Hvis Lykov virkelig skulle have erkendt, at tørringsprincipper med lighed til hans gødningstørringsmetode skulle være velegnede til tørring af mælkeprodukter, havde han selvsagt anført det. Inden for forstøvningstørringsområdet udgør mælkeprodukter så absolut den mest interessante gruppe. Det er i forbindelse med sådanne, at de største økonomiske interesser ligger, og det er i forbindelse med sådanne der findes de mest veldefinerede kvalitetskrav. Det er derfor utænkeligt, at Lykov ikke skulle have nævnt mælkeprodukter, hvis han mente at fremgangsmåden var egnet til sådanne.

Som diskuteret ovenfor har Indsigerne nu, i modsætning til hvad tilfældet var i den tilsvarende indsigelsessag ved EPO, indført det argument, at mælkekoncentrater slet ikke rummer mulighed for dannelse af monogranulære korn, og Indsigernes argumentation for, at Lykov skulle gøre nærværende fremgangsmåde nærliggende, er i høj grad bundet til denne udtalelse, der, som anført ovenfor, ikke er korrekt.

Da Lykov beskriver fremstilling af produkter med en struktur, som er uønsket ved tørring af mælkekoncentrat til opnåelse af et instant pulver, ville det for fagmanden ikke være nærliggende at overføre principper fra Lykovs metode til mælketørring. Hertil kommer, at hvis man på basis af oplysningerne i Lykov ville søge at tørre mælkekoncentrat under justering af temperaturerne, ville man ikke opnå et tilfredsstillende produkt. Således giver Lykovs apparater, som illustreret på figurerne 11 og 12, en for kort afstand fra dyse til det fluidiserede lag, hvorfor dråberne af mælkekoncentrat vil nå dette med for stort fugtighedsindhold med det resultat, at produktet vil bestå af partikler, som falder under nærværende ansøgnings definition på monogranulære korn.

Sammenfattende kan vi derfor om Lykov sige,

(i) at fagmanden ikke ville finde nogen tilskyndelse til at arbejde efter Lykovs principper ved tørring af mælkeprodukter,

(ii) at han, hvis han forsøgte det, selv efter passende justeringer af temperatur etc., ikke ville opnå tilfredsstillende resultater, samt endelig

(iii) at han på ingen måde kunne forudse de fordelagtige produktegenskaber, som fås, hvis Lykov-processen ændres så vidtgående, at man når til den i nærværende ansøgning omhandlede fremgangsmåde.

Hvad angår de to sidste af de i indsigelsesbegrundelsen fremdragne skrifter, nemlig ASIZAWA og BULLETIN C-3, skal vi bemærke, at førstnævnte svarer til fransk patentskrift nr. 1 423 090, som vi har omtalt i ansøgningens beskrivelse under fremhævelse af, at apparatet ifølge dette skrift er konstrueret til undgåelse af væsentlig kontakt mellem det fluidiserede leje og partiklerne i forstøvningstørringszonen, hvorfor det er uegnet til opnåelse af det formål, som tilstræbes ved nærværende ansøgning. Til opnåelse af dette kræves der nemlig kontakt mellem små partikler, som afdrives fra det fluidiserede leje, og fugtige klæbende partikler til opnåelse af den ønskede agglomerering.

BULLETIN C-3 kan knap nok betragtes som et bevis på, at det skulle være kendt at anvende ASIZAWA-processen til mælkeprodukter, i alle tilfælde viser den intet om de opnåede resultater.

V: Påstand

Da Indsigerne ikke har anført noget, som viser at den i nærværende ansøgning omhandlede opfindelse ikke skulle opfylde patenterbarhedskriterierne, henstiller vi, at Indsigelsen afvises og at der udstedes patent med beskrivelse og krav svarende til den fremlagte ansøgning."

Indsigeren kommenterede i skrivelse af 27. april 1992 ansøgers ovennævnte skrivelse som følger:

"..........1. Ang. den tilsvarende europæiske sag

1.1. Fra den europæiske appelsag vedlægger vi en kopi af vort indlæg dateret 23. januar 1992 med bilag, som bedes betragtet som et indlæg i den foreliggende sag, idet vi specielt skal henlede opmærksomheden på afsnit 4, 4.5, 5 og 6.

1.2. Angående relevansen af EPO's afgørelse af den tilsvarende europæiske indsigelsessag:

1.2.1. Ansøgerne hævder, at denne afgørelse "er uden al væsentlig relevans", idet et nærmere studium af afgørelsen i den europæiske indsigelsessag skulle vise, at D7 (der ikke kan figurere som modhold imod den foreliggende danske ansøgning) skulle have haft en væsentlig betydning for denne afgørelses udfald. Ansøgerne giver imidlertid ingen begrundelse for, hvorfor et nærmere studium af afgørelsen skulle føre til denne konklusion.

1.2.2. Det skal bemærkes, at D7 aldrig citeres alene i den europæiske afgørelse, jvf. f.eks. dennes side 17, linie 4 [agglomerering af mælkeprodukter kendt fra (D6), (D10) og (D7) eller (D10)] etc.

1.2.3. Dette betyder, at hele argumentationen i den europæiske afgørelse holder, hvis man sletter alle henvisninger til D7, idet hvert af de diskuterede tekniske træk i alle tilfælde er kendt fra mindst to kilder, også når D7 lades ude af betragtning.

1.2.4. Derfor kan der ikke herske tvivl om, at den europæiske afgørelse er særdeles relevant i den foreliggende sag.

1.3. I øvrigt forstår vi ikke ansøgernes bemærkninger i sidste afsnit på side 2 om, at EPO ved afgørelsen har undladt at tage fornødent hensyn til væsentlige patentmotiverende faktorer, specielt de særegne og uforudsigelige produktegenskaber, da det hverken var eller er sandsynliggjort endsige påvist, at sådanne faktorer eksisterer.

2. "Opfindelsen og dens resultater"

2.1. Da ansøgernes afsnit II med påstand om (I) overraskende gode produktegenskaber (med henvisning til Annex I) og (II) procesmæssig overlegenhed i forhold til kendte fremgangsmåder (med henvisning til Annex II) er indholdsmæssigt identisk med de tilsvarende påstande i ansøgernes europæiske appelbegrundelse af 13. marts 1991, skal vi henvise til vores udførlige imødegåelse af disse påstande i afsnit 4 (ingen overraskende gode produktegenskaber) og afsnit 4.5 (kommentarer til Hr. Arne Skjold Petersens erklæring) i vedlagte indlæg af 23. januar 1992 og her blot rekapitulere:

(I) Ganske vist fremgår det af Jan Pisecky's "20 Years ..." (Annex I), at MSD- produktet udviser forbedret risledygtighed og partikelspektrum i forhold til det traditionelt fremstillede produkt, der er valgt til sammenligning i nævnte artikel, men ikke desto mindre er MSD-produktet ikke overlegent i forhold til traditionel fremstillede produkter, der var kommercielt tilgængelig før ovennævnte ansøgnings indleveringsdag, jvf. f.eks. pulver 5 omtalt i den 251. beretning fra Statens Forsøgsmejeri.

(II) Ingen af påstandene om procesmæssig overlegenhed i Annex II kan stå for en nærmere prøvelse.

3. Kommentarer til ansøgernes afsnit III

3.1. Re afsnit 1 og 2 (om "med hensigt" udvalgte driftsdata):

De i afsnit II (nærmere betegnet afsnit 1.) i vort indlæg af 8. oktober 1990 (i det følgende betegnet "vort første indlæg") angivne driftsdata for AFS-, TSFS- og STFS-processerne for tørring (og agglomerering) af sød- og skummetmælk er taget fra MASTERS (dok. (1)), der som nævnt er en standardhåndbog inden for forstøvningsteknologien, samt fra PISECKY (dok. (2)). Hensigten med denne "udvælgelse" er at vise typiske driftsdata (velkendte for enhver fagmand) for de tre kendte procestyper, mere specifikt: tørregas- temperaturer (specielt i beskadigelse af produkterne, og fugtighedsindholdet af produkter og delvis tørrede produkter.

3.2. Re afsnit 3-12 (om muligheden for dannelse af monogranulære korn ved tørring af mælkeprodukter):

3.2.1. Ansøgerne hævder, at den opdeling af procesresul- taterne, vi har opstillet i afsnit 3.2.4 i vort første indlæg, er oversimplificeret, idet der ved tørring af mælkekoncentrater, eksemplificeret ved vallekoncentrater, ikke blot kan dannes (de ønskede) ag- glomerater (eller en sammenhængende kage af mælkepartikler), men også monogranulære korn.

Som det vil fremgå af det følgende, er denne påstand imidlertid uden betydning for vores konklusion (i afsnit 3.2.3.), som har følgende indhold:

"selvom LYKOV (dok. (4)) giver en detaljeret beskrivelse af tørring og granulering af saltopløsninger, hvorved der dannes monogranulære korn udvisende den såkaldte løgskalstruktur, ville en fagmand, der stod over for den til grund for opfindelsen liggende opgave, ikke af denne grund finde dette skrift irrelevant".

3.2.2. Fagmanden ville nemlig være klar over, at dannelse af monogranulære korn i form af korn med løgskalstruktur forudsætter, at den (delvis tørrede) dråbe udviser visse viskositets- og befugtningsegenskaber, når den møder en partikel, og for det andet vide, at (delvis tørrede) dråber af mælkekoncentrater ikke udviser de egenskaber, som er nødvendige for, at der kan dannes mælkeprodukter med løgskalstruktur.

Fagmanden, som har til opgave at fremstille mælkeprodukter i form af agglomerater og undgå dannelse af monogranulære korn, vil altså i kraft af selve udgangsmaterialets natur være garderet mod dannelse af monogranulære korn med løgskalstruktur ved anvendelse af den af LYKOV beskrevne metode.

3.2.3. Essensen af ansøgernes påstand er altså: "Men fagmanden ville alligevel betragte LYKOV (dok. (4)) som irrelevant, fordi han ikke kunne udelukke muligheden for (eller måske direkte ville forvente), at der (ved visse driftsomstændigheder) kunne dannes monogranulære korn, nemlig i form af partikler, der er praktisk taget fuldstændigt sammensmeltede eller sammenflydende".

3.2.3.1. Denne påstand søges underbygget med data fra en forsøgsrapport fra 19. juni 1978 vedrørende tørring af vallekoncentrat ved forstøvning over et fluidiseret leje, der skal sandsynliggøre dannelse af monogranulære korn i form af praktisk taget fuldstændigt sammensmeltede eller sammenflydende partikler.

3.2.3.2. Det skal ikke bestrides, at der ved visse tørrings- og agglomereringsprocesser under visse driftsbetingelser, f.eks. ved den omtalte tørring af vallekoncentrat ved forstøvning over et fluidiseret leje (ved ikke nærmere angivne procesbetingelser), kan dannes monogranulære korn ved "sintring af materialet i termoplastisk tilstand", jvf. ABB. 10.52, side 270 i Kessler's Lebensmittel-Verfahrenstechnik (dvs. D3 fremsendt med vort brev af 20. december 1990).

Det skal i denne forbindelse bemærkes,

- at netop valle som bekendt kan give et produkt med udprægede termoplastiske egenskaber, og

- at en nærmere analyse og vurdering af ansøgernes dokumentationsmateriale ikke er mulig på grund af totalt manglende oplysninger om processens lay-out og driftsbetingelser.

3.2.3.3. På trods af disse væsentlige mangler, kan man dog drage én væsentlig konklusion ud fra dette dokumentationsmateriale: Det må afvises som irrelevant, fordi ansøgerne ved disse forsøg har anvendt den såkaldte "spray fluidiser proces" [som f.eks. er illusteret i fig. 7 i LYKOV (dok. (4))]. Denne proces omfatter tørring og agglomerering i ét trin, nemlig i en fluid bed, uden anvendelse af forstøvningstørring, idet den væske, der skal tørres, forstøves over eller i den fluidiserede masse. Denne tørringsproces er i øvrigt omtalt på beskrivelsens side 4, linie 10-23, hvor den i linie 19-20 (med rette) er karakteriseret som "en fremgangsmåde af anden art end fremgangsmåden ifølge opfindelsen".

3.2.3.4 Hvis man "modificerede" LYKOV-processen, således at man lukkede for tørregassen til forstøvningstørringszonen, ville LYKOV-processen altså konvergere mod spray fluidiser processen.

3.2.3.5 Da det imidlertid netop er et væsentligt træk ved LYKOV-processen, at der foregår en væsentlig tørring i forstøvningstørringszonen (jvf. LYKOV, side 17, afsnit 3), må denne "modifikation" karakteriseres som en modifikation til ugenkendelighed.

3.2.3.6 Risikoen for dannelse af monogranulære granuler foreligger således ikke, for så vidt angår dannelse af produkter med løgskalstruktur.

Risikoen for dannelse af monogranulære granuler kan ganske vist forekomme, for så vidt angår dannelse af praktisk taget fuldstændigt sammensmeltede eller sammenflydende partikler, men kun såfremt man eliminerer det for LYKOV-processen karakteristiske træk (væsentlig tørring i forstøvningszonen).

Hermed er det godtgjort, at den i ovenstående punkt 3.2.1. omtalte konklusion fortsat står ved magt.

3.2.4. Dette betyder, at fagmanden under alle omstændigheder ville forudse,

i) at det vil være muligt at undgå dannelse af sådanne monogranulære korn ved anvendelse af LYKOV-metoden til tørring og agglomerering af mælkeprodukter.

Desuden ville han vide,

ii) hvordan man skal undgå dannelsen af sådanne monogranulære korn.

3.2.4.1. Denne erkendelse kan for det første hentes fra den almene tekniske fagviden, idet

i) fremstilling af agglomerater af mælkepartikler (med ikke-kompakt struktur) er en velkendt standardmetode i mælketørringsteknologien, jvf. vort første indlæg, se specielt MASTERS (dok. (1)) side 576, afsnit (c) med omtale af STFS-metoden, hvor tørring og agglomerering gennemføres både i forstøvningstørringszonen (hvortil der returneres fine partikler fra fluid-bed'en) og i den (separat anbragte) fluid-bed zone (hvor de fra forstøvningszonen udtagne endnu noget fugtige partikler agglomereres yderligere) under dannelse af en række mælkeprodukter (bl.a. sødmælks- og vallepulver) "of coarse size, being free of fines and possessing a high degree of flowability, wettability and dispersibility", dvs. produkter med typiske "agglomerategenskaber, altså netop ikke i form af monogranulære korn.

Som nævnt i afsnit 3.3.1. i vort første indlæg er den foreliggende opfindelse netop en nærliggende anvendelse af LYKOV-processen tilvejebragt ved "LYKOVISERING" af den kendte STFS-teknologi, hvor man (inviteret dertil af LYKOV, jvf. side 23, linie 1-7 og for at eliminere den i afsnit 3.3.2. i vort første indlæg omtalte "indbyggede ulempe" ved STFS-processen) flytter den fluidiserede masse fra en særskilt enhed til bunden af forstøvningstørringskammeret og recirkulerer fint materiale fra afgangsgassen ikke direkte til forstøvningstørringszonen (som i STFS-teknikken), men til den fluidiserede masse (som i LYKOV-teknologien, jvf. fig. 9 i LYKOV).

ii) Indstilling af drifsparametre ved agglomeratfremstilling er en ren håndværksmæssig foranstaltning, som er velkendt fra bl.a. STFS-teknologien.

3.2.4.2. For det andet kan denne erkendelse hentes fra UTAG (dok. (3)), der

i) beskriver fremstilling af letopløselige agglomerater, dvs. agglomerater med ikke-kompakt struktur, af bl.a. mælkeprodukter ved en to-trinsmetode, der i øvrigt nøje svarer til LYKOV, bortset fra, at forstøvningstørringen foretages i modstrøm, og

ii) indeholder angivelse af driftsbetingelser, fugtighedsindhold af det til fluid bed'en overførte materiale, temperatur i fluid bed etc., der sikrer dannelse af (letopløselige) agglomerater (med ikke-kompakt struktur), jvf. i øvrigt også sidste afsnit på side 17 i oversættelsen af LYKOV (dok. (4)).

3.2.5. Hermed skulle det være godtgjort med tilstrækkelig tydelighed, at LYKOV er et relevant modhold, også når man tager ansøgernes seneste bemærkninger i betragtning.

3.2.6. Endelig skal det påpeges, at den ene angivelse af fugtighedsindholdet i krav 1, punkt c) "tilstrækkeligt til agglomerering under dannelse af klynger, men mindre end det fugtighedsindhold, som ville medføre dannelse af monogranulære korn" ikke udgør en konkret teknisk anvisning, medens den anden (mere konkrete) anvisning "et fugtighedsindhold i intervallet 2-16%" er kendt fra UTAG.

4. Bemærkninger angående de modholdte skrifter

4.1 Om relevansen og brugen af MASTERS (dok. (1)) og PISECKY (dok. (2)) henviser vi til vore bemærkninger i overstående afsnit 3.1.

4.2 Om fortolkningen af den tekniske lære, der gives i UTAG (dok. (3)), henvises til afsnit 5 c) ["What is disclosed in UTAG?] i det i overstående afsnit 1.1 omtalte indlæg.

4.2.1. UTAG er naturligvis et særdeles relevant skrift, idet det angår en integreret forstøvningstørrings- og fluid bed proces til tørring og agglomerering af mælkeprodukter, hvor den fluidiserede masse er anbragt nederst i forstøvningstørringskammeret.

4.2.2. Den eneste forskel mellem UTAG- og LYKOV-processen består i, at UTAG arbejder med forstøvningstørring i modstrøm, medens LYKOV arbejder i medstrøm.

4.3 Hvilken teknisk lære kan man drage af LYKOV (dok. (4))?

4.3.1. Er det korrekt, når ansøgerne hævder, at LYKOV ("på trods af den mere almene indledning") ensidigt er rettet på frembringelse af monogranulære korn?

4.3.2. Efter vor opfattelse er svaret på dette spørgsmål nej, idet der gives en klar teknisk anvisning i de sidste tre linier på side 22 og på side 23, som siger:

"selvom LYKOV-processen ovenfor er illustreret i forbindelse med anvendelse til tørring og granulering af gødningsstoffer, vil den naturligvis også kunne anvendes til tørring og granulering af en lang række andre materialer, bl.a. vil den være velegnet til tørring og granulering af termoplastiske, hygroskopiske og varmefølsomme materialer, bl.a. "products of the food industry".

Denne fortolkning af LYKOV blev også anlagt ved afgørelsen af den tilsvarende europæiske indsigelsessag, jvf. punkt 9.26 og 9.27 i den europæiske afgørelse.

I denne forbindelse skal det for den gode ordens skyld bemærkes, at ansøgernes kritik af disse punkter i deres europæiske appelindlæg, jvf. dettes side 13-16, ikke er holdbar, bl.a. fordi

- LYKOV's ovenfor gengivne slutbemærkninger ikke er "distinct from or even in contradiction with the integral teaching of doc. (4)",

- EPO's kombination af UTAG (dok. (3)) og LYKOV (dok. (4)) ikke med rette kan karakteriseres som en hindsight-betragtning, og

- argumentet på side 15 ("At least there is ..."), som bygger på en påstand om tilvejebringelse af et agglomereret produkt med overraskende fordelagtige egenskaber ikke holder, idet det som forklaret i punkt 2.1. ovenfor hverken er godt- eller sandsynliggjort, at sådanne egenskaber er tilvejebragt.

4.3.3. Selvom LYKOV specielt illustrerer anvendelsen af sin proces med tørring og granulering af gødningsstoffer, hvorved der dannes monogranulære korn (med løgskal- struktur), findes der intet grundlag for ansøgernes påstand om, at fagmanden skulle få det indtryk af LYKOV's artikel, at det skulle være et karakteristisk træk ved LYKOV processen, at der ved denne alene kan fremstilles produkter i form af monogranulære granuler. Derfor ville en fagmand, der stod over for opgaven at tørre og agglomerere mælkeprodukter som forklaret i ovenstående afsnit 3.2., ikke skulle overvinde nogen tekniske fordomme for at tage LYKOV's lay-out i anvendelse.

Tværtimod ville han straks erkende,

- at de med UTAG-processen forbundne ulemper (ved anvendelse af forstøvningstørring i modstrøm) kan elimineres ved anvendelse af LYKOV's lay-out (med forstøvningstørring i medstrøm), og

- at der ved denne proces kan fremstilles et produkt bestående af agglomererede mælkepartikler.

4.3.4. I forbindelse med ansøgernes spekulative betragt- ninger over, hvad LYKOV har vidst, tænkt og ment, skal vi for den gode ordens skyld bemærke, at man ved vurderingen af et modholds tekniske lære skal anlægge ikke subjektive, men objektive kriterier, dvs. ikke stille spørgsmålet: Hvad tænkte LYKOV?, men derimod stille spørgsmålet: Hvad ville en fagmand have tænkt ved læsning af dette modhold?

5. Konklusion

5.1 Ansøgerne har søgt at argumentere for eksistens af opfindelseshøjde af tre grunde:

1) Fordi processens lay-out er patenterbar per se i forbindelse med forstøvningstørring og agglomerering af mælkeprodukter, idet dannelsen af mælkeagglome- rater, dvs. ikke monogranulære mælkegranuler, skulle være overraskende og uventet.

Som vist ovenfor er det imidlertid nærliggende at vælge LYKOV-processens lay-out.

2) Fordi det specifikke valg af procesparametre, såsom gastemperaturer, gashastigheder, tryktab, afstand mellem dyse og fluid bed, etc. ikke skulle være nærliggende for en fagmand.

Som vist ovenfor er det imidlertid nærliggende for en fagmand at vælge de i patentkravene angivne parameterintervaller.

3) Fordi de ved processen fremstillede produkter skulle udvise overraskende gode materialeegenskaber, samt fordi selve processen skulle udvise overraskende gode driftsmæssige egenskaber.

Som vist ovenfor er det imidlertid hverken godtgjort eller sandsynliggjort, at de ved processen fremstillede produkter udviser materialeegenskaber, der udmærker sig i forhold til egenskaberne ved produkter, der er fremstillet under anvendelse af kendt teknik, og der findes heller ikke nogen indikation for, at der skulle være opnået nogen procesmæssige fordele udover, hvad en fagmand måtte forvente.

5.2 Da de i krav 1-10 omhandlede fremgangsmåder således ikke udviser opfindelseshøjde, bør ovennævnte ansøgning ikke føre til patent...."

I duplik af 22. december 1992 udtalte ansøgeren bl.a.:

I: Førsteinstansafgørelsen og appelsagen vedrørende EP 97 484

Som bilag til indlægget af 27. april 1992 har indsigerne til det danske Patentdirektorat indleveret en kopi af deres indlæg dateret 23. januar 1992 i appelsagen mod EP 97 484.

Vi vedlægger derfor kopi af vore bemærkninger dateret 12. maj 1992, hvori der tages stilling til det i nævnte indlæg anførte og anføres yderligere bevisligheder. Vi vedlægger endvidere kopi af de til nævnte bemærkninger hørende bilag som specificeret i følgeskrivelsen til nærværende duplik. Vi anmoder om, at nævnte akter fra appelsagen betragtes som del af nærværende duplik.

Indsigerne forsøger i indlægget af 27. april 1992, afsnit 1.2 - 1.3 atter at påvirke Patentdirektoratets vurdering af denne sag ved at henvise til den af EPO i førsteinstans trufne afgørelse.

I den forbindelse skal vi fastholde, at EPO-afgørelsen er truffet på et andet grundlag end det i nærværende sag foreliggende, fordi man ved EPO har betragtet bilag D7 som hørende til kendt teknik.

Af begrundelsen for afgørelsen fremgår, at D7 har haft væsentlig betydning for udfaldet. Således henvises der i afgørelsen (som indsigerne tidligere har indsendt til Direktoratet) side 17, linie 4 til "(D6), (10) and in particular (D7)", og i de følgende otte linier gives en forklaring som kun er relevant for D7, og som øjensynligt er afgørende, eller i hvert tilfælde væsentlig for, at man har fundet anvendelse af Lykov's RKSG-apparat til mælkeprodukter nærliggende. Fra D6 og D10 refereres intet. Som nævnt vedrører den pågældende forklaring kun D7, og indsigernes påstand i afsnit 1.2.3 er derfor usand.

I afgørelsen side 18, næstsidste afsnit og side 22, næstsidste afsnit, fremhæves det, at D7 angiver visse tempera- turintervaller, hvilke intervaller ikke findes i de andre modhold, og side 23, andet afsnit fremhæves, at D7 angiver et relevant interval for fugtighedsindholdet, hvilket interval heller ikke findes i andre af modholdene, medens det side 9, femte afsnit fremhæves, at D7 angiver et særligt interval for partikelstørrelsen, som heller ikke umiddelbart ses at genfindes i andre af modholdene. Den omstændighed at D7 de pågældende steder citeres sammen med andre modhold, som rummer andre oplysninger, giver ingen grund til at antage, at D7 ikke skulle være afgørende for udfaldet.

Alene af den grund at D7 ikke kan modholdes nærværende ansøgning, bør Patentdirektoratet derfor træffe afgørelse i sagen uden nogen som helst hensyntagen til den appellerede EPO-afgørelse.

Indsigernes bemærkning i afsnit 1.3 angående produktegenskaber virker ejendommelig og rejser tvivl om, hvorvidt indsigerne overhovedet har læst vor imødegåelse af 9. september 1991. Vi henviser i øvrigt til den nedenfor givne forklaring af de særlige produktegenskaber.

II: Opfindelsens resultater: Produktegenskaber og procesmæssige fordele

I forbindelse med diskussion af produktegenskaberne henviser indsigerne til deres indlæg af 23. januar 1992 i EPO-appelsagen, og vi tillader os derfor tilsvarende at henvise til vort indlæg af 12. maj 1992 i nævnte sag, hvor der i kapitlet I. Product Characteristics, side 2-4, bl.a. tages stilling til alle indsigernes argumenter vedrørende produktegenskaber.

Under henvisning til J. Pisecky's redegørelse af 14. april 1992 ("Comments to the Opposition") (kopi vedlagt) forklares det, at det ved korrekt vurdering af resultaterne i rapporten fra statens Forsøgsmejeri fremgår, at den gennemsnitlige partikelstørrelse af agglomerater fremstillet ved fremgangsmåden ifølge nærværende ansøgning, dvs. produkterne a) og b) er væsentligt større end af de kendte produkter, samt at mængden af fine partikler er meget mindre end i de kendte produkter.

I den pågældende redegørelse forklarer opfinderen endvidere, at de forholdsvis lave værdier (dvs. gode) for risledygtighed, som fås med nogle af de kendte produkter, udmærket kan forklares med den manglende reproducerbarhed af analysemetoden, når der anvendes forskellige apparater. Dette finder Dr. Pisecky (hovedopfinderen i nærværende ansøgning) meget sandsynligt, og det skal bemærkes, at det er ham, som har udviklet og publiseret den pågældende analysemetode, og at Niro A/S fremstiller og sælger apparater til bestemmelsen, hvorfor opfinder og ansøgerne må have de største erfaringer med metoden.

Hertil kommer, at da der i rapporten fra Statens Forsøgsmejeri ikke er nogen oplysninger om oprindelsen af de ti prøver, men det blot er angivet, at disse er fremstillet kommercielt, behøver de ikke nødvendigvis at være det direkte resultat af en tørringsproces, hvorfor de forholdsvis lave værdier for risledygtighed for to af prøverne også kan skyldes, at disse materialer har været efterbehandlet.

I den nævnte redegørelse henleder opfinderen også opmærksomheden på en artikel af Hols and Steenbergen: Agglomeratie verbetert melkpoedereigenschappen, procestecknologie, Nr. 8, p. 18-21 (august 1991) (kopi vedlagt med oversættelse).

Denne artikel, hvis forfattere ikke er tilknyttede eller på nogen måde er afhængige af ansøgerne, efterlader, når den læses i forbindelse med opfinderens kommentarer dertil i nævnte redegørelse, ingen tvivl om, at MSD (dvs. fremgangsmåden ifølge nærværende opfindelse) giver et mælkepulver med særlige og overlegne egenskaber.

Således betragter artiklen af Hols og Steenbergen tydeligt MSD-produktet som hørende til en klasse for sig, med overlegne egenskaber med hensyn til gennemsnitlig partikeldiameter, fravær af fine partikler, befugtelighed og dispergerbar- hed og endda opløselighed (omend dette er mindre betydningsfuldt i nærværende sammenhæng). Endvidere er den særdeles overlegne befugtelighed opnået under anvendelse af væsentligt mindre leci-thin, en hvad der bruges for at opnå væsentligt ringere resultater med totrinstørringsproduktet (med eller uden tilbageførelse af fines).

Vi finder, at ovenstående, i kombination med den yderligere forklaring i vort indlæg af 12. maj 192 og opfinderens "Comments to the Opposition" af 14. april 1992 godtgør, at der ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan opnås særligt gode produktegenskaber.

Indsigerne har søgt at rejse tvivl om Arne Skjold Petersens erklærings omtale af produktets "outstanding reconstitution properties and outstanding flowability". Disse egenskaber fremgår imidlertid også af brochuren "Te Rapa Dairy Factory Expansion Project", der er vedlagt som bilag til vort indlæg af 12.5.92 i EPC-sagen. Det drejer sig om en brochure fra et firma, som er uafhængigt af ansøgerne, hvori man, efter at have haft MSD-anlægget i drift i næsten en hel sæson, under overskriften: "Te Rapa's Niro drier is unequalled in flexibility, capability and customer-specific service" bruger bl.a. følgende udtryk til at karakterisere kvaliteten af produktet:

- exceptional flowability characteristics

- excellent instant properties

- good agglomeration

- very low amount of fines

Samme sted anføres endvidere: "the multistage Niro drier offers Te Rapa customers a number of major advantages".

Fremgangsmådens overlegenhed i procesmæssig henseende affærdiger indsigerne blot med udtalelsen, at de ikke kan stå for en nærmere prøvelse. Da denne påstand er anført ganske uden forklaring endsige dokumentation, skal vi indskrænke os til blot som eksempel på procesmæssig overlegenhed at fremhæve den forbedrede varmeøkonomi i forhold til tørringsprocesser, hvor det fluidiserede leje ikke findes i bunden af tørrekammeret, men uden for dette. Ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan en større andel af tørringen ske i det fluidiserede leje end ved disse kendte fremgangsmåder. Endvidere kan der ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen anvendes en højere temperatur for den primære tørreluft end for nævnte kendte fremgangsmåde (og oven i købet med væsentlig lavere afgangstemperatur), som følge af at de i forstøvningstørringszonen værende partikler har større fugtighedsindhold og derfor beskyttes bedre af fordampningsvarmen mod varmebeskadigelse.

Ingen fagmand vil bestride, at de nævnte to forskelle bevirker en bedre varmeøkonomi.

Med hensyn til fremgangsmådens overlegenhed til tørring af særligt vanskelige produkter henvises til forklaringen i vort vedlagte indlæg i EPO-appelsagen.

Det er således fuldt ud dokumenteret, at fremgangsmåden giver uforudsigelige, unikke produktkvaliteter og endvidere driftsmæssige fordele.

III: Indsigernes generelle udtalelser om agglomerering af mælkepulver

I indsigelsesbegrundelsen af 8. oktober 1990 anfører indsigerne under punkterne 3.2.2 og 3.2.4 at spørgsmålet om, hvorvidt der dannes monogranulære korn eller agglomerater, ikke bestemmes af tørringsprocessen men af den tørrede væskes egenskaber, samt at mælkekoncentraters viskositet og befugtningsevne over for mælkepulver ikke åbner mulighed for dannelse af monogranulære korn, idet der enten dannes agglomerater eller en sammenhængende kage af mælkepartikler.

Af indsigernes andet indlæg, afsnit 3, fremgår, at man nu har erkendt, at denne påstand ikke var holdbar.

I stedet hævder man nu, at mælkekoncentrater ikke udviser de egenskaber, som er nødvendige for at der kan dannes mælkeprodukter med løgskalstruktur. Denne påstand er ikke underbygget.

Man henviser ganske vist til, at D3 (Kessler) angiver, at der kan dannes monogranulære korn ved sintring af materialet i termoplastisk tilstand, men dette er da ingen sandsynliggørelse af, at der ikke skulle kunne dannes en løgskal- struktur.

I øvrigt er det i nærværende forbindelse ganske ligegyldigt, om tunge, monogranulære partikler af mælkeprodukter (hvis de overhovedet kunne fremstilles i et Lykov-apparat) ville have løgskalstruktur eller ej, det afgørende er, at de er uønskede.

Indsigerne fremhæver, at vor tidligere indleverede forsøgsrapport, som viser dannelse af monogranulære vallepartikler, vedrøre en tørring i fluidiseret leje, hvor væskedråber forstøves over dette.

Lykov-processen har imidlertid meget stor lighed med en sådan tørring, idet der også her er en udbredt kontakt mellem væskedråber og partikler, ved hvilken væsken fordeles på partiklernes overflade og fordamper herfra under dannelse af monogranulære korn. Det fremgår i øvrigt af Lykovs artikel, at hans udgangspunkt og forbillede, som han har modificeret til et ændret apparat, var spray fluidizeren.

Der er derfor ingen basis for at hævde, at Lykov-processen af fagmanden ikke måtte opfattes som en fremgangsmåde til opnåelse af monogranulære korn, også hvis udgangsmaterialet var mælkeprodukter.

I afsnittet 3.2.4 bruger indsigerne mange ord på at forklare, at fagmanden under alle omstændigheder ville forudse, at det ville være muligt at undgå dannelse af monogranulære korn ved anvendelse af Lykov-metoden til tørring og agglomerering af mælkeprodukter.

Denne argumentation er for en væsentlig del gentagelser, som vi tidligere har kommenteret i denne sag eller som er kommenteret i vore indlæg i EPO-sagen, hvorfor vi til fremhævelse af dens manglende relevans her blot skal fremhæve, at en fremgangsmåde, som den i nærværende ansøgning omhandlede, som giver et i høj grad agglomereret mælkepulver, ikke kan udføres i et apparat som det, der beskrives af Lykov, som det dokumenteres i det umiddelbart herefter følgende kapitel.

IV: De modholdte skrifter

LYKOV omtales udførligt også i indsigernes andet indlæg.

Vi skal i denne forbindelse anholde den i indlæggets afsnit 4.3.2 anførte "gengivelse", hvor indsigerne tilsyneladende søger at vildlede Patentdirektoratet, idet man ved at gengive en tekst i anførselstegn og med mindre liniebredde giver indtryk af, at der er tale om et citat eller en direkte oversættelse af de pågældende linier fra Lykov, hvortil der henvises.

Den af indsigerne gengivne tekst er imidlertid ikke en oversættelse, men en af indsigerne forfattet forklaring, som kun har partiel modsvarighed hos Lykov.

Vi har tidligere forklaret, hvorfor fagmanden, som følge af den manglende specifikke henvisning til mælkepulver, ikke vil opfatte "Products of the food industry" som omfattende dette, ligesom vi har argumenteret, at fagmanden ikke har grund til at antage, at Lykov's henvisning til "products of the food industry" refererer til andet end fremstilling af monogranulære korn heraf, idet hele Lykov's beskrivelse med den gentagne forklaring af betydningen af "embryos" udelukkende er rettet på fremstilling af monogranulære partikler.

I modsætning til hvad indsigerne hævder i afsnit 4.3.3, gør Lykov's fremhævelse af betydningen af "embryos" som kerner for partikeldannelsen fremstillingen af monogranulære korn til et karakteristisk træk ved Lykov-processen.

I forbindelse med diskussionen af Lykov skal vi fremhæve, at Lykov ikke anfører, at betingelser, som muliggør agglomerering, kan tilvejebringes ved anvendelse af hans apparat. Dette skyldes ikke alene, at han ikke ønsker agglomerering (der giver hurtigt opløselige produkter som følge af stor overflade og evne til desintegrering i primærpartikler), men derimod monogranulære korn (der er relativt langsomt opløselige, som det kræves af gødning), men også at en fremgangsmåde som den i nærværende ansøgning omhandlede, der resulterer i et i høj grad agglomereret mælkepulver ikke kan udføres i de af Lykov beskrevne apparater.

For at bevise dette og for at demonstrere andre væsentlig forskelle mellem Lykov og nærværende ansøgning henviser vi til vedlagte Table 1: "Comparison of various heat balance calculations on RKSG-2.8 and MSD" og til de tilhørende sider, som oplyser om grundlaget for beregningerne i nævnte tabel 1. MSD (multi stage drying) er betegnelsen for fremgangsmåden ifølge nærværende ansøgning.

De i Table 1 anførte resultater er beregnet på basis af driftbetingelserne for apparatet RKSG-2.8 på side 17 hos Lykov (oversættelsens side 19). Baseret på de der anførte betingelser er varmebalancen for apparatet RKSG-2.8 beregnet i to tilfælde betegnet Case 1 og Case 2 svarende til de ekstreme betingelser for grænserne, der anføres af Lykov.

Case 3 er beregnet til simulering af tørring af instant sødmælkspulver (IWMP) på RKSG-2.8, dvs. den varmebalance, som fagmanden må beregne, før han overhovedet kan udtale sig om mulighederne for at tørre mælk på RKSG-2.8.

Driftbetingelserne er som i nærværende ansøgnings Eksempel 2.

Kolonnen til højre i tabellen (betegnet MSD) viser massebalancen som fås ved anvendelse af parametrene fra nærværende ansøgnings Eksempel 2, men i et større anlæg svarende til Case 1 for så vidt angår produktkapacitet.

Massebalanceberegningerne er udført under anvendelse af principper, som er velkendte for fagmanden og under anvendelse af de varmekapacitetsværdier, som er vist på de sider, der er hæftet til tabel 1. Værdierne af cpair og cpvapour, der er funktion at temperaturen, blev beregnet under anvendelse af en alment kendt trediegradsligning.

Af Table 1 fremgår det, at hvis de betingelser, som er anvendt i eksempel 2 i nærværende ansøgning, skal opnås i Lykov-apparatet RKSG-2.8 til fremstilling af sødmælkspulver (Case 3), vil den beregnede fluidiseringshastighed (pkt. 29 i Table 1 betegnet som "Boiling speed m/s") være kun 0,07 m/sek. En så ringe tørrelufthastighed vil ikke være i stand til at tilvejebringe nogen fluidisering overhovedet. Det fluidiserede leje vil "dø". Endvidere vil gassens opholdstid (pkt. 33 i Table 1 betegnet som "Gas retention time s") være ca. 1 minut. Dertil kommer at pulveret ikke vil agglomerere som følge af ekstrem lav lufthastighed i fribordet (pkt. 35 i Table 1 betegnet som "Free board velocity m/s"), der ellers er en af de dominerende faktorer for agglomerering. Det kan udledes flere årsager til, at RKSG-2.8 tørreapparatet ikke kan drives til opnåelse af instant sødmælkspulver, men hvis fagmanden blot udfører de refererede simple beregninger vedrørende mulighederne for tørring af "heat sensitive products of food industry" på det pågældende apparat, vil han aldrig kunne nå til den slutning, at apparatet vil være egnet til dette formål.

UTAG (DE-OS 2122237) beskriver, at der anvendes to tørringsfaser, hvor den første er en forstøvningstørringsfase, medens den anden er et fluidiseret leje. At disse to faser skulle befinde sig i samme beholder er på ingen måde antydet.

Der har i forbindelse med den tilsvarende EPC-sag været fremført det argument, at UTAG's fremgangsmåde kun synes gennemførlig, hvis man forudsætter anvendelse af et fluidiseret leje i samme beholder som den, hvori forstøvningen finder sted.

Af to årsager finder vi ikke dette argument acceptabelt.

For det første er der intet i UTAG, der tyder på, at man faktisk har gennemført fremgangsmåden. I så fald ville ansøgningen omfatte et udførelseseksempel.

For det andet kunne fremgangsmåden lige så vel tændkes gennemført med et apparatur, hvor bunden af tørrekammeret, hvor modstrømstørringen finder sted, udmunder i den ene ende af et fluidiseret leje, gennem hvilket pulveret passerer under den anden tørringsfase, som det i sig selv er kendt. Et sådan lay-out ville ikke have nogen lighed med det i ansøgningen omhandlede, og iøvrigt heller ikke med Lykov's arrangement.

Det ville være ganske urimeligt at indfortolke en teknisk lære i UTAG, som faktisk ikke findes i dette skrift, blot fordi oplysningerne i skriftet er så uklare og mangelfulde, som tilfældet er. Vi tillader os at henvise til vor yderligere kommentarer hertil i appelbegrundelsen og vort andet indlæg i appelsagen, hvor vi bl.a. henviser til en Board of Appeal afgørelse, som fastslår, at kun en tekniske lære, der er så velbeskrevet, at fagmanden kan udøve den, kan tjene som prior art.

Ud over de ovenstående indvendinger mod indsigernes mistolkning af UTAG, skal vi bemærke, at dette skrift, der tydeligvis ikke angår tørring af sødmælk, skummetmælk eller valle, jvf. anvendelsen af for-tørret luft, indeholder en del angivelser, som nærmest leder bort fra det i nærværende ansøgning omhandlede. Se f.eks. side 5, øverst, hvor der angives en restfugtighed på 8-20% som værende nødvendig til agglomereringen. Endvidere anvendelse af tørringstemperaturer i forstøvningstørringsområdet på mellem 60 og 120?C (krav 5), samt endelig mod- strømstørringen, der selvsagt umuliggør den samvirken mellem forstøversky og fluidiseret leje, som er væsentlig ved fremgangsmåden ifølge nærværende ansøgning.

V: Påstand

Da opfindelsen ikke er nærliggende på basis af Lykov's eller UTAG's skrifter eller ud fra en kombination af disse, samt da den giver særligt fordelagtige, ganske uforudsigelige produktegenskaber og endvidere har driftsmæssige fordele, ser vi ikke rettere, end at opfindelsen som karakteriseret i de foreliggende krav må være patenterbar.

Vor påstand er derfor, at ansøgningen fremmes til patent med beskrivelse og krav svarende til fremlæggelsesskriftets...."

Patentdirektoratet besluttede ved skrivelse af 29. oktober 1993 at udstede patent, idet indsigelsen blev afvist med følgende begrundelse:

".... 2. Opfindelsen angår en fremgangsmåde til fremstilling af et agglomereret mælkeprodukt ved kombineret forstøvningstørring og tørring i et fluidiseret leje, på den i krav 1 angivne måde.

3. Som det også fremgår af Deres brev af 08.10.90, er den gennemførte fremgangsmåde ny.

Der kan derfor gives Dem medhold i, at det der skal afgøres er, om fremgangsmåden adskiller sig væsentligt fra, hvad der er kendt.

4. Som kendt teknik fremdrager De blandt andet en artikel af M. V. Lykov, "Heat and mass Transfer Processes in Manufacture of Mineral Fertilizers", Vol. 237, p. 3 - 25 (1980).

I nævnte artikel er det i den engelske oversættelse side 23, linie 4 angivet, at der kan tørres varmefølsomme materialer, herunder næringsmidler ved den i artiklen omhandlede tørreproces i en spraytørrer/fluid bed tørrer-granulator (RKSG).

5. I Deres brev af 8.10-90 og 27.04.92 konkluderer De, at det er nærliggende for en fagmand at vælge Lykov-processens lay-out i forbindelse med tørring af mælk, og at procesparametrene, såsom gastemperaturer, gashastigheder etc. alene udgør en rutinemæssig indstilling, som uden vanskelighed kan gennemføres af en fagmand.

6. Det er imidlertid ikke påvist kendt ved tørring af mælk, at de to tørretrin:

- forstøvningstørring i medstrøm i den øvre del af et tørrekammer ved tørregastemperaturer på 200 - 400?C kombineret med

- tørring i modstrøm i den nedre del af apparater i en fluid bed, hvor temperaturerne for den opad rettede tørregas på 10 - 150? C

samvirker til opnåelse af særligt gode produktegenskaber, såsom et agglomereret produkt med en partikelstørrelsesfordeling i det væsentlige mellem 200 og 750 µ, under fravær af fine partikler, med overlegen befugtelighed, dispergerbarhed risledygtighed og endda opløselighed.

7. Det må medgives ansøgeren, at de refererede simple beregninger vedrørende tørring af "heat sensitive products of food industry" på det pågældende apparat ikke vil tilskynde en fagmand til at udnytte Lykov processen i forbindelse med tørring af mælk.

8. Vi mener heller ikke, der i Lykov skriftet findes angivelser, der tilskynder fagmanden til at udnytte processen specielt i forbindelse med tørring af mælk, og vi kan derfor ikke give Dem medhold i, at opfindelsen er nærliggende på basis af Lykovs artikel.

9. Det fremgår af Deres brev af 08.10.90, at det ifølge UTAG (DE offentliggørelsesskrift nr. 2122237) er velkendt for fagmanden, at fremstille letopløselige produkter i en to-trinsproces med forstøvningstørring i første trin og eftertørring-/agglomerering i fluidiseret leje i andet trin.

Vi mener at den tekniske lære, der kan udledes af dette skrift er, at det i modstrøm forstøvningstørrede produkt (konglomerater) indeholder en sådan restfugtighed 8-20%, at det i den anden tørringsfase (hvirvellaget) gennem en vibrerende bevægelse kan omdannes til agglomerater med restfugtigheder på 6 - 15%.

De til forstøvningstørringen anvendte temperaturer i første tørringsfase angives at være 50 - 160?C, i modsætning til nærværende ansøgning, der benytter forstøvningstemperaturer på 200 - 400?C og tørring i medstrøm.

Vi kan ikke i skriftet finde angivelser der inspirerer fagmanden til at etablere en samvirken mellem forstøversky og fluidiseret leje, på den måde, som er angivet i nærværende ansøgnings krav 1.

10. Vi mener derfor ikke, der i nævnte DE skrift findes noget, der kan inspirere en fagmand til at ændre en mod- strømstørring til en medstrømstørring, under samtidig angivelse af de hertil nødvendige parametre. Vi finder derfor ikke at skriftet kan føre til den konklusion, at opfindelsen er nærliggende på basis af dette skrift.

11. Tilbage står herefter at bedømme om kombinationen af den kendte teknik fra de 2 nævnte skrifter er nærliggende.

Det mener vi ikke er tilfældet, fordi det hverken af UTAG processen (DE skriftet) eller Lykov-processen kan udledes hvilke procesparametre, der skal vælges for at opnå agglomerater, der udviser større risledygtighed og bedre partikelstørrelsesfordeling.

Lykov-processen kan alene inspirere en fagmand til at forsøge om processen udført på eget produkt, vil medføre besparelser med hensyn til driftsomkostninger og kapitalinveste-ringer. Vi mener, at ved kombinationen af de mange forskellige procesbetingelser for skånsom tørring med Lykov-processen, har det været overraskende at opnå et produkt med nævnte gode egenskaber.

12. Ganske vist anfører De i Deres brev af 27.04.92 at agglomerater med den angivne størrelse er kendt fra forsøgsrapport nr. 251 fra Statens Forsøgsmejeri i Hillerød, men der er i nævnte rapport ikke angivet noget om hvordan de agglomererede produkter er fremstillet. Der er således ikke angivet, at disse produkter kan fremstilles driftsøkonomisk tilfredsstillende.

13. De øvrige af Dem fremdragne skrifter giver henvisninger på egnede temperaturer for fremstillingen af agglomerater af mælk. Det skønnes ikke ud fra kendskabet til denne almene viden alene at udgøre en rutinemæssig indstilling af proces- parametre, at kombinere Lykov-processen med UTAG processen samt de bedst egnede temperaturer for fremstilling af agglomerater af mælkepartikler.

14. Det er derfor vores vurdering, at det ikke er umiddelbart indlysende først at fremfinde disse procesparametre og derefter kombinere dem, som det er gjort ved fremgangsmåden ifølge krav 1-10.

Vi er derfor enige i ansøgerens opfattelse af patenterbarhed også på baggrund af det materiale der er fremdraget af Dem.

15. Da vi mener at sagen er tilstrækkelige belyst til at vi kan afgøre den, mener vi ikke en mundtlig forhandling vil virke fremmende og har derfor besluttet ikke at følge Deres henstilling om at få en sådan.

16. Vi har derfor vedtaget at meddele patent på grundlag af fremlæggelsesskrift nr. 157053 uden ændringer."

Denne afgørelse har klageren, APV Anhydro A/S, Søborg v/Hofman-Bang & Boutard A/S ved skrivelse af 22. december 1993 indbragt for Patentankenævnet, idet man fortsat finder, at

"....den i krav 1 omhandlede fremgangsmåde ikke adskiller sig væsentligt fra den fremdragne kendte teknik samt SU patent nr. 736935 (LIPATOV et al), kopi vedlagt, og at de øvrige krav alene angår kendte og/-eller for en fagmand nærliggende foranstaltninger."

I klagebegrundelse af 28. marts 1994 har klageren fremsat følgende påstande:

"PRIMÆR PÅSTAND:

Da afgørelsen i indsigelsessagen er forkert, idet fremgangsmåden ifølge krav 1-10 ikke adskiller sig væsentligt fra den kendte teknik, bør nævnte afgørelse omstødes, og ansøgningen afslås i sin helhed.

SEKUNDÆR PÅSTAND:

Da afgørelsen i indsigelssagen er truffet på et mangelfuldt grundlag, og uden at vi har haft mulighed for at få sagen tilstrækkeligt belyst, bør nævnte afgørelse ophæves og sagen sendes tilbage til Patentdirektoratet til fornyet behandling som indsigelsessag...."

Klageren udtaler endvidere:

"....3. Begrundelse for sekundær påstand

3.1 Sagsfremstilling

Da vi (via aktindsigt) havde modtaget ansøgernes 2. indlæg af 22. december 1992, der, som der vil blive givet en detaljeret redegørelse for i afsnit 4, indeholdt en lang række nye fejlagtige og direkte vildledende oplysninger og påstande, som ikke kunne stå ukommenterede, sendte vi den 18. juni 1993 en fornyet anmodning om mundtlig forhandling, idet vi henviste til samme anmodning i vort brev af 27. april 1992.

Den 29. oktober 1993 afsendte Direktoratet sin afgørelse om, at det havde vedtaget at meddele patent og gav først da (i punkt 15) afslag på vores anmodning om mundtlig forhandling.

3.2 Angående manglende mulighed for at få sagen tilstrækkeligt belyst

Direktoratet har begået en alvorlig procedurefejl ved at afvise vor indsigelse og vor anmodning om mundtlig forhandling i en og samme skrivelse.

Den eneste korrekte håndtering af denne sag havde været at afslå vor anmodning om mundtlig forhandling, inden afgørelse blev truffet, således at vi havde haft mulighed for at tage stilling til og kommentere den lange række nye, fejlagtige og direkte vildledende oplysninger og påstande, der blev fremført i ansøgernes indlæg af 22. december 1992, i et afsluttende indlæg uden derved at forstyrre den afsluttende realitetsbehandling.

Ved at afvise vor indsigelse og vor anmodning om mundtlig forhandling i én og samme skrivelse har Direktoratet brudt et fundamentalt retsprincip, idet det har truffet en afgørelse på et for sagens udfald bestemmende grundlag, som det har forholdt os mulighed for at tage stilling til og kommentere.

3.3 Angående mangelfuldt grundlag

Med hensyn til ansøgers nye oplysninger og påstande af 22. december 1992 og vore kommentarer hertil henviser vi til følgende punkter i det efterfølgende afsnit 4:

4.3.2 Parametervalg, specielt 4.3.2.1-2 og 4.3.2.3

4.3.3 Produktegenskaber

3.4 Konklusion

Som det vil fremgår af afsnit 4, bør vores primære påstand tages til følge. Som allerede nævnt i vort indlæg af 27. april 1992 er vi stærkt interesserede i at få en hurtig afgørelse af sagen, men hvis Ankenævnet skulle finde det hensigtsmæssigt at sende sagen tilbage til Patentdirektoratet til fornyet behandling som indsigelsessag, således at der åbnes mulighed for, at en række for sagens afgørelse væsentlige anbringender kan blive prøvet i to instanser, vil vi ikke finde dette urimeligt.

4. Begrundelse for primær påstand

4.1 Gennemgang af almen teknisk fagviden

4.1.1 Vedrørende de generelt kendte metoder til fremstilling af forstøvningstørrede mælkeprodukter henvises til vort indlæg af 8. oktober 1990.

Her skal blot præciseres, at den proces, der betegnes straight through agglomerering dels omfatter agglomeratopbygning ved returnering af fines, dels den videre agglomerering, der foregår i tørrekammerets koniske del og i det efterfølgende fluidiserede pulverlag som følge af høj pulverfugt.

Denne proces og den alternative, alment kendte og benyttede genbefugtnings-(rewet)metode til agglomerering af såvel skummetmælk- som sødmælkpulver er nærmere beskrevet f.eks. i hhv. Statens Forsøgsmejeri, 202. Beretning p. 15-16 og i 219. Beretning p. 5 ff.

4.1.2 Det er kendt, at mælkepulver skal agglomereres for at tilvejebringe gode funktionelle egenskaber, herunder instant- og flowegenskaber (Masters (1979) fig. 15.3 og p. 576).

4.1.2.1 Om straight through instantisering, hedder det for skummetmælk (Masters 1979, p. 576):

Initial agglomeration of fines is carried out in the atomization zone... Further powder agglomeration is achieved by operating the spray dryer so that powder is still moist on leaving the drying chamber. .... powder possesses properties which readily promote agglomeration through self-adhesion of particles.

The final powder consists of granules of coarse size, being free of fines and possesing a high degree of flowability, wettability and dispersibility.

The staihgt through instantizer system can be incorporated with spray dryers utilizing either rotary or nozzle atomizers.

Man opnår herved (Masters 1979, p. 583) store agglomerater (i middel 300-400 µm), der

possesses a higher degree pf wettability and dispersibility.

4.1.2.2 De gode egenskaber kan også opnås ved agglomerering ved genbefugtningsmetoden (rewet), hvor tørre pulverpartikler befugtes på overfladen, således at de bliver klæbrige og derefter bringes i mekanisk kontakt over og i en fluid bed,hvor de atter tørres.

Genbefugtningen kan ske enten ved kondensation af damp på overfladen (Masters p. 585) eller ved direkt påsprøjtning af vand gennem dyser (Statens Forsøgs-mejeri, Beretning 202, 1973 p. 16).

Om rewet-aglomerering af skummetmælk hedder det (Masters 1979, p. 586 øverst):

The product consists of big porous agglomerates. It is this structure which gives the product excellent instant properties. The product is also non-dusty, due to absence of fines which gives the powder the additional advantage of having a low bulk density.

Tilsvarende lære om sødmælk og valle kan uddrages (jvf. Masters 1979, p. 586 til 591).

4.1.3 Der er ingen grundlæggende forskel mellem 1) at ag- glomerere fugtige partikler som man er ved at tørre (straight through) og 2) at agglomerere allerede tørre partikler, som man befugter (rewet). Rewet giver en forbedring i de ønskede funktionelle egenskaber (Masters p. 586 øverst), men det understreges at rewet har den ulempe, at processen kræver to separate anlæg (Master p. 583 midten).

Lipatov (1978) oplyser hertil, at det er vanskeligt at styre agglomereringsprocessen og opnå store agglomerater med gode flydeegenskaber når spraytørrings- og fluid bedagglomereringsanlæggene er adskilte (1. 9-16).

4.2 Den foreliggende opfindelse:

Der henvises til vort indlæg af 8. oktober 1990, afsnit II, pkt. 2.

4.3 Manglende opfindelseshøjde

4.3.1 Lay-out

4.3.1.1 Gennemgang af Lipatov

Lipatov (1978) viser et spraytørringskammer med integreret fluid bed i kammerets nedre del til produktion af instant mælkepulvere.

Forstøvningen sker med centrifugalforstøver; luften føres ud centralt i kammeret og fines udskilles i cyclone og returneres til befugtning i fluid bed'en.

I spraykammeret produceres pulver med relativt højt vandindhold (4-7%). Pulveret i fluid bed'en befugtes yderligere lokalt med dyser placeret umiddelbart over det fluidiserede pulverlag til opnåelse af et endnu højere vandindhold (5-9%).

Fines befugtes under tilbageføringen ligeledes med en dyse, der sidder umiddelbart over fluid bed'en.

Det agglomererede pulver eftertørres i en ekstern, vibrerende fluid bed, adskilt fra den interne bed med et spjæld og køles herefter i endnu en fluid bed. Spjældet anvendes til regulering af højden af pulverlaget i den integrerede bed.

Lipatovs fremgangsmåde er en kombination af straight through spraytørring og rewet-agglomerering af mælkepulver, idet han først lader spraykammeret producere agglomerater og herefter supplerer ved at udføre en rewet-lignende proces ved befugtning med to-stofdyser lokalt over og i et fluidiseret pulverlag i bunden af spraykammeret.

Han opnår herved at fremstille instant mælkeprodukter med partikelstørrelse på 150 til 500 μm med gode egenskaber, nζrmere betegnet:

"Coarse, easily dispersed, easily flowing, dry agglimerated milk products, also having fat contents in the final product" (p. 3 midten).

Ifølge Lipatovs fremgangsmåde er det således muligt at fremstille instant agglomererede mælkeprodukter - også med højt fedtindhold - med ønskede gode funktionelle egenskaber ved at kombinere kendt spraytørring med kendt agglomerering i et anlæg bestående af et spraykammer med integreet fluid bed i bunden, hvor pulveret befugtes lokalt med dyser og agglomererer som følge af højt fugtindhold.

4.3.1.2 Gennemgang af Lykov

Lykov (1980, fig. 9) viser ligeledes et spraytørringskammer med integreret fluid bed i kammerets nedre del. Forstøvningen i spraydelen sker med dyser og al luft føres ud decentralt i toppen af kammeret. Fines udskilles i cyclone og returneres til fluid bed'en.

Det fremgår af figuren og af beskrivelsen p. 16, at forstøverskyen med højt fugtighedsindhold trænger ned centralt i fluid bed'en, hvor der sker agglomerering og at fine partikler indfanges i forstøverskyen til dannelse af agglomerater.

Lykov skaber rewet-lignende forhold med høj pulverfugt lokalt over og i fluid bed'en og opnår herved agglomerering direkte under anvendelse af spray- kammerets forstøver uden anvendelse af ekstra dyser.

Lykov beskriver udførligt anvendelse af denne fremgangsmåde til fremstilling af kompakte granulater, men fremhæver (p. 23), at den ligeledes er velegnet til tørring og agglomerering af termoplastiske, hygroskopiske og varmefølsomme produkter, herunder levnedsmidler.

Endvidere angiver Lykov, at fordelen ved at kombinere sprayanlæg med fluid bed er, at man opnår et kompakt og mindre kompliceret anlæg med reduceret energiforbrug.

4.3.1.3 Sammenfatning vedrørende lay-out

Det er ovenfor påvist, at det er kendt at fremstille agglomererede mælkepulvere ved at forstøvningstørre og agglomerere i medstrøm i den øvre del af et tørrekammer (straight through) også kombineret med tørring i modstrøm i en integreret fluid bed i den nedre del af kammeret, hvor agglomereringen sker som følge af et lokalt højt fugtighedsindhold til opnåelse af særligt gode produktegenskaber ved mælkepulveret (Lipatov). Det er endvidere kendt, at en sådan lokal høj fugtighed med fordel kan opnås som anvist af Lykov. Fordelene herved (kompakt proces) er indlys- ende.

Det er ligeledes en kendt del af almen teknisk fagviden, at agglomerering ved returnering af fines til forstøverzonen (som i straight through, Masters p. 583) også kan opnås ved lav udgangstemperatur for gassen fra forstøvningstørringszonen og tilsvarende høj pulverfugt (Masters, p. 49, linie 6-11 f.n.) og ved rewet (Lipatov eller Masters p. 585). Returnering af fines til fluid beden med samme formål for øje er endvidere kendt fra Lykov, fig. 9. Det er også kendt, at anvendelse af Lykovs design medfører en række fordele med hensyn til energi, dimensioner og betjening.

Ud fra dette kendskab til straight through og til rewet, specielt Lipatov, er det derfor nærliggende at fremstille agglomereret mælkepulver efter Lykovs fremgangsmåde. Det er desuden nærliggende at forvente at spraydelen og fluid bed delen vil samvirke til opnåelse af gode pulveregenskaber.

Derfor er Patentdirektoratets opfattelse punkt 6, første 9 linier ikke korrekt. Resten af punkt 6 - parametre og pulveregenskaber - behandles nedenfor.

4.3.2 Parametervalg

4.3.2.1 Ansøgeren argumenterer (22. december 1992, p. 8-9, med henvisning til Table 1 i indlæg 14. april 92) for at Lykovs anlæg ikke vil kunne anvendes til fremstilling af sødmælkpulver og Direktoratet godtager dette argument i sin konklusion, 29. oktober 1993 punkt 7. Argumentet bygger imidlertid på en række fejl og fejlvurderinger og det skal vises, at ganske simple beregninger leder til den modsatte konklusion.

4.3.2.2 Ansøgeren overfører i Table 1, Case 3 data fra den fremlagte ansøgnings eksempel 2 (tørring af 2283 kg/h sødmælkkoncentrat) til det hos Lykov viste anlæg (figur 11) med en fluid bed diameter på 2.8 m. I sin beregning går ansøgeren uden nærmere begrundelse ud fra en fødeproduktmængde på 1000 kg/h. Han beregner herefter det hertil svarende luftbehov, finder at luftmængden til fluid bed'en bliver så lav (hastighed 0,07 m/s), at fluidisering ikke er mulig og konkluderer, at Lykovs anlæg er uegnet for opgaven. Denne betragtning er ikke korrekt.

4.3.2.3. Ansøgeren har i eksempel 2 anvendt et kammer med diameter 5 m. Fluid bed'ens størrelse er ikke angivet, men den kan ved en simpel beregning ses at være omkring 1,73 m, se skema 1.

Ved tørring i fluid bed er der som en følge af linea- ritet i de indgående balancer ligefrem proportionalitet mellem kapacitet og sipladeareal; forholdet mellem de to anlægs kapaciteter skal derfor være det samme som forholdet mellem sipladearealerne f = (2.8/1.73)2 = 2.62. RKSG 2.8-anlægget har derfor en kapacitet på 2283 * f = 5980 kg/h, dvs. ca. 6000 kg/h i stedet for de af ansøgeren anvendte 1000 kg/h.

I skema 2 kolonne A og B er for illustration vist simple masse- og energibalancer for hhv. 6 og 1 t/h i et RKSG-2.8-anlæg og med fugt og temperaturer direkte overført fra ansøgningens eksempel 2. Forholdet mellem alle ekstensive variable er naturligvis 6:1 og fluidiseringshastigheden i A er naturligvis 0,75 m/s, som også givet i eksempel 2. Det er forkert, vildledende og iøvrigt ubegrundet at arbejde med 1000 kg/h.

Ansøgerens beregninger indeholder andre vildledende fejl, der er nærmere dokumenteret i bilag 1.

Den nødvendige luftmængde til fluid bed'en til tørring af 1000 kg feed ved eksempel 2-betingelser er 2853 kg/h som vist i skema 2, B. Ansøgeren har i Table 1 Case 3 imidlertid valgt 1700 kg luft/h fordi han tilsyneladende ønsker at gennemføre sin beregning ved et bestemt forhold mellem luftmængderne til henholdsvis spray og fluid bed (fodnote 9).

Han vildleder hermed Patentdirektoratet ved at anvende en forudsætning, der ikke har hjemmel i den fremlagte ansøgning eller noget andet sted.

Tilmed angives luftmængden til fluid bed på een gang at være både input og resultat af en varmebalance (fodnote 6) og i øvrigt har han overført to temperaturer forkert fra eksempel 2, se skema 2, B. Også herfor er den fundne fludidiseringshastighed på 0,07 m/s forkert og ansøgerens konklusion forkert og vildledende. Lykovs anlæg RKSG-2.8 vil fungere præcis som angivet i eksempel 2, hvis man benytter den korrekte fødemængde 6 t/h.

4.3.2.4 Der findes andre grunde til at Lykov er et særdeles interessant og relevant modhold.

Forholdet mellem kammer og fluid bed diametre i ansøgerens anlæg er det samme som i Lykovs RKSG-2.8 (5:1.73 = 8:2.8 = 2.9). Det betyder, at ansøgerens valg af kammer/fluid bed diameter er fremkommet som en direkte nedskalering af Lykovs fig. 11, og det betyder, at den af ansøgeren selv indførte - og for agglomereringen påståede vigtige - lufthastighed i kammertværsnit også bliver den samme når ansøgningens fugt- og temperaturdata eksempel 2 anvendes i RKSG-2.8.

Den eneste forskel i skaleringen fra Lykov er, at ansøgeren har valgt en relativt større afstand mellem dyser og fluid bed, i god overensstemmelse med traditionelle straight through kamre og med Lipatov's design, begge til fremstilling af mælkepulvere.

Det kan således konstateres, at ansøgeren har valgt samme forhold kammer/FB diametre som Lykov og at der derfor er ligedannethed mellem kapaciteter og hastigheder i vandret tværsnit.

Det er derfor nærliggende at antage, at Lykovs RKSG-2.8-anlæg vil være endda særdeles velegnet til opnåelse af agglomereret mælkepulver med en kapacitet på 6 t fødeprodukt/h og en fluidiseringshastighed på 0,75 m/s. Hastigheden i kammertværsnit er den samme som valgt af ansøgeren.

4.3.2.5 Det skal nu vises, at man også uden kendskab til ansøgningen - for at løse en opgave som den, der er illustreret i eksempel 2 - på basis af almen kendt fagviden og simple rutineberegninger vil komme frem til at skulle operere som angivet i ansøgningens krav 1 og eksempel 2.

I vedlagte skema 3, A og B er taget udgangspunkt i tørreparametre i US Patent 3 956 521 ("521", 1974) og der er valgt en kammerdiameter 5 m som i ansøgningens eksempel 2. Kildeangivelse for input er angivet i noter.

Kolonne A er præcist overførte data fra "521" til totrinstørring af sødmælk; i kolonne B er et eksempel på hvordan en fagmand ville ændre tørreparametre, givet den opgave ud fra totrinstørring, hvor agglomerering er uønsket, at fremstille et agglomereret produkt: lavere udgangstemperatur i FB (øget vandfordampning i FB) og øget fluidiseringshastighed (større partikelstørrelse).

Det ses, at anlæggets fluid bed i begge beregninger skal have en diameter på 1,75 m og at dets kapacitet er ca. 2300 kg/h sødmælkkoncentrat.

Det vil sige, at man ved anvendelse af alment kendte parametre og simple rutineberegninger når frem til, at et kammer med 5 m diameter skal have en integreret fluid med samme størrelse som beskrevet i eksempel 2 og at det får samme kapacitet som beskrevet i eksempel 2.

Desuden fremgår det klart af "521", krav 2 og 4 at man måtte forvente at skulle arbejde med tørretemperaturer på mellem 190-429 ?C, hvor ansøgningens krav 1 har 200-400 ?C. Luft til fluid bed er i "521" fast 90 ?C, hvor ansøgningen har 10-250 ?C. I "521" anføres restfugt fra kammeret til intervallet 5-18%, hvor krav 1 anfører 2-16%!

4.3.2.6 Selv hvis man antog, at en fagmand før 1982 ikke ville vide hvilken fluidiseringshastighed han skulle vælge i et spraytørringsanlæg med integreret fluid bed, ville han vide, at der er ligefrem proportionalitet mellem fluidiseringshastighed og fødeproduktmængde, således at en ændret fluidiseringshastighed nemt og direkte kan modsvares af en ændring i fødeproduktmængde - med alt andet uændret.

I skema 4 er eksempelvis demonstreret, at en variation af fluidiseringshastighed i intervallet 0.3 til 1.5 m/s (ansøgningens krav 1) kan modsvares af en ændring i fødeproduktmængde (og luftmængde) i et og samme anlæg uden ændring i andre parametre.

Det vil sige, at en fagmand ved simple rutineberegninger ikke alene vil finde Lykovs anlæg velegnet til fremstilling af agglomererede mælkeprodukter, han vil også uden vanskelighed kunne komme frem til de i krav 1 nævnte parameterintervaller og til den i eksempel 2 beskrevne kombination af apparatdimensioner og kapacitet.

4.3.2.7 Ansøgerens valg af hastighed i intervallet 0.3 til 1.5 m/s til fluidisering af mælkepulverpartikler med størrelse 200 til 750 µm er særdeles nærliggende. I krav 8 i UTAG (DE OS 2 122 237) er anvist fra 0.2 til 1.0 m/s til fluidisering af agglomereret mælkepulver. Vedlagte diagram fra Kessler, Molkereitechnologie viser sammenhængen mellem partikelstørrelse og fluidiseringshastighed. Det ses, at såvel Lykovs som ansøgernes valg ligger inden for de anviste grænser, uanset hvilken partikeldensitet mælkepulveret måtte have.

4.3.2.8 Sammenfattende kan det konkluderes, at ansøgerens beregninger og argumenter er teknisk fejlagtige og vildledende og at ansøgningens anlæg og proces er foregrebet af "521" og Lipatov/Lykov både med hensyn til mål (kontinuert spray- og fluid bed tørring til fremstilling af et agglomereret, støvfrit mælkeprodukt med gode produktegenskaber i en kompakt konstruktion med forventeligt reduceret energiforbrug) og med hensyn til midler (spraytørringsanlæg med integreret fluid bed, tørregastemperaturer på 200-400/10-150 ?C, fugtighedsindhold af pulver ved overgang fra spray til fluid bed på 2-16% og fluidiseringshastighed 0.3-1.5 m/s).

4.3.2.9 Vedrørende pulver opholdstid, krav 4.

I en fluid bed som den i skema 3, A viste, med diameter 1.75 m og kapacitet på 2300 kg/h vil pulverets middelopholdstid være 10 minutter. Der ses ikke at være noget patentbegrundende i krav 4.

4.3.3 Produktegenskaber

I patentvedtagelsens punkt 6 fremhæver Patentdirektoratet, at tørretrinene

"samvirker til opnåelse af særligt gode produktegenskaber, såsom et agglomereret produkt med en partikelstørrelsefordeling i det væsentlige mellem 200 og 750 µm, under fravær af fine partikler, med overlegen befugtelighed, dispergerbarhed, risledygtighed og endda opløselighed".

Det skal i det følgende punkt for punkt påvises, at de opnåede produktegenskaber ikke er særligt gode, og at de er uden relevans eller allerede var kommercielt almindelige før ansøgningens indlevering. Desuden skal det vises, at ingen af de opnåede egenskaber er overraskende gode.

4.3.3.1 Partikelstørrelsefordeling

Store agglomerater og deres sammenhæng med gode pulveregenskaber er velkendt før 1982. Konventionelt fremstillet straight through-pulver er 300-400 μm (Masters 1979, p. 583) og ved rewet-agglomerering fεs endnu stψrre partikler (fig. 15.7).

Imidlertid er det åbenbart ifølge opfinderen selv, at der slet ikke fremstilles pulver med store agglomerater på anlægget ifølge opfindelsen. Tre eksempler skal nævnes her:

I "New generation of spray dryers", april 83, tabel 1, er typiske partikelstørrelser for alle mælkeprodukter fremstillet ved den aktuelle metode i intervallet 200-250 µm.

I et foredrag (Technologische Fortschritte.. 10. oktober 1986) oplyser ansøgeren, at middelpartikelstørrelsen for 6 forskellige sødmælkpulvere fremstillet ifølge opfindelsen er mellem 200 og 270 µm.

endelig oplyser ansøgeren ("20 years of instant whole milk powder", 1990, 8 år efter ansøgningens indlevering, 4. spalte nederst), at fraktionen over 500 µm ikke bør være over 10%. I den fremlagte ansøgning er fraktionen over 500 µm imidlertid i eksempel 1 på 25%, i eksempel 2 på 21% og i eksempel 4 på 55%.

Man må konkludere, at enten kan anlægget slet ikke producere den påståede store fraktioner af store partikler direkte uønskede i kommercielt pulver.

Med hensyn til indhold af fine partikler og sammenligning med måleresultater i Statens Forsøgsmejeri 251. Beretning skal det pointeres, at de her refererede målinger ifølge beskrivelsen er udført ved sigtning i 30 minutter mens ansøgerens analysemetode A8a foreskriver sigtning i kun 5 min. En egentlig sammenligning er derfor ikke mulig, men det er utvivlsomt at alene af denne grund vil ansøgningens pulver fremtræde med et relativt lavere indhold af fine partikler.

4.3.3.2 Befugtelighed, wettability (lave værdier er bedst) anføres kun i ansøgningens eksempel 2, sødmælk, til over to minutter (NA metode 5A, skal formentlig være A5a). Denne oplysning var i den oprindelige, prioritetsgivende ansøgning angivet i eksempel 1, skummetmælk.

Ifølge analysebeskrivelsen (Remark 1) har der været anvendt 40 ?C vand under analysen.

Ifølge Statens Forsøgsmejeri 219. Beretning p. 11 (1976), har langt bedre pulvere (under 20 sek.) været kommercielt almindelige før prioritetsdagen og Patentdirektoratets bemærkning i punkt 6 om "overlegen befugtelighed" er altså direkte forkert.

Ansøgeren fremhæver (14. april 1992), at de "considerably better and surprisingly improced properties" er opnået med meget lav tilsætning af lecithin (der forbedrer befugtelighed), 0,12% mod normalt min. 0,20% (Steenbergen, august 91). Ifølge ansøgeren "20 years", 1990 tilsættes der imidlertid ifølge opfindelsen 0.23% (Tabel 1, spalte MSD).

4.3.3.3 Dispergerbarhed, dispersibility:

(måles i %, 100 er bedst)

De i ansøgningen angivne værdier for dispergerbarhed er gode - og i overensstemmelse med standarden (IDF foreskriver > 85%).

4.3.3.4 Risledygtighed, flowability:

(måles i sek; lave tal er bedst)

Risledygtighed målt efter ansøgerens metode er kun sparsomt refereret i den åbne litteratur fra før 1982. Vi skal derfor først referere nogle nyere referencer.

Ifølge "20 years" (Pisecky, 1990, 4. spalte) har kommercielt instant sødmælkspulver en flowability mellem 20 og 250 sek; god flowability er under 80 sek. Analysemetoden angives at være objektiv. I sine "Comments" (14. april 1992, p.2 1. 28) stiller opfinderen imidlertid selv stort spørgsmål ved metodens anvendelighed (reproducerbarhed) og oplyser, at forskelle på mere end 50% forekommer.

Den kommercielle handelsvare, produceret på anlæg ifølge opfindelsen i dag har "typical 50 sec." (in- stant skummetmælkspulver og instant og super instant sødmælkspulver, Milco 1993).

Ved et foredrag (Technologische Fortschritte 10. oktober 86) har ansøgeren oplyst analyseresultater på 6 pulvere, fremstillet ifølge opfindelsen. Her ligger flowability i intervallet 23 til 50 sek.

De 10 kommercielle prøver, der er undersøgt af Baldwin efter ansøgerens metode og refereret i Statens Forsøgsmejeri, 251. Beretning er produceret ved straight thoughprocessen i 1980 og er altså relevante i nærværende sammenhæng, jfr. Patentdirektoratets kommentar, punkt 12. Dokumentation herfor er vedlagt i form af en erklæring fra Baldwin, 8 ud af disse prøver ligger i intervallet 25 til 70 sek. og opfylder således kriteriet < 80 sek. for god flowability.

Afgørende er det imidlertid, at det i ansøgerens egen analysemetode A23a (1978) angives, at "examples of the performance of some common types of powders" er 10-20 sek. for skummetmælk og 20-50 for sødmælk, begge fremstillet ved straight through-processen.

I ansøgningen angives opnået 10 sek. på skummetmælk og 17 sek. på sødmælk.

Det bemærkes, at de 17 sek. er målt på et mellemprodukt, der ikke er behandlet med lecithin, hvilken behandling altid giver forøgede værdier for flowability. Det må derfor antages, at det færdige produkt har flowability som angivet i analysevejledningen.

Det kan herefter vedrørende flydeegenskaber konkluderes, at

- det ifølge opfindelsen producerede, kommercielt tilgængelige pulver har ikke flydeegenskaber der er væsentligt bedre end kommercielle prøver fra 1980, og at

- de i ansøgningen opnåede meget lave værdier er ikke væsentligt bedre, end hvad fagmanden kunne forvente at opnå i henhold til ansøgerens egen analysevejledning fra 1978.

4.3.3.5 Opløselighed, solubility index, SI

(lave tal er bedst)

Det er ikke noget problem at opnå under 0.1 på hverken skummetmælk eller sødmælk (Masters 1979, p. 584).

Ansøgeren anfører 0.05-0.08 uden kommentarer målt på 4 kommercielle prøver (Instant whole milk powder, 1978).

I ansøgningens eksempel 1 og 2 er opnået hhv. 0.3 og 0.1. Der er således intet belæg for Patentdirektoratets beslutningsgrundlag i punkt 6 vedrørende "....og endda opløselighed".

4.3.3.6 Bulk density (Markedsafhængig)

(er ikke kommenteret af Patentdirektoratet, men nævnes her for fuldstændighedens skyld).

Skummetmælk, agglomereret

Masters 1979, straight through: 450-550 kg/m3

rewet 250-350

Ansøgningen 420

Sødmælk

Masters 1979, agglomereret 450-550

Pisecky 1978, commercial instant 410-520

Statens Forsøgsmejeri 470 i middel

Ansøgningen.

Der ses ikke at være belæg for en påstand om, at ansøgningens pulver skulle adskille sig væsentligt fra hvad hidtil havde været almindeligt.

4.3.3.7 Det kan konkluderes, at ingen af de i ansøgningen refererede pulvere er overraskende gode:

Skummetmælkpulveret (eksempel 1) har vægtfylde som en blanding af straight through og rewet pulver, der har ringe opløselighed og det er alt for groft. Kun risledygtighed og dispergeringsevne er god, men ikkebedre end anført i standarderne.

Sødmælkspulveret (eksempel 2) har vægtfylde som "commercial instant" fra 1978, opløselighed er ringere end hos kommercielt pulver fra 1978, det er alt for groft og befugteligheden er afgørende direkte dårlig. Kun risledygtigheden kunne siges at være god såfremt opfinderens egne kommentarer havde været entydige.

4.3.3.8 Med hensyn til vurdering af samlede egenskaber vildleder ansøgeren endvidere ved selv at fremdrage sammenlignende målinger af Steenbergen, "Agglomeration ...." og hævde, at de demonstrerer MSD pulverets unikke egenskaber.

Det fremgår tydeligt af Steenbergen, at

- MSD-partikelstørrelse (MVD) er for stor: 450 µm mod "required" 250-350 (table 2, forkert gengivet i engelsk oversættelse !).

- MSD-agglomeratstyrke lav i forhold til MSD med fines ført til forstøver, fig. 5.

Kun wettability og dispersibility (også her fejl i oversættelse) kan siges at være god i de undersøgte prøver.

4.3.3.9 Det må sammenfattende konstateres, at ansøgeren også hvad angår pulveregenskaber vildleder Patentdirektoratet ved til stadighed at repetere sin påstand - som godtages af Direktoratet - at der er tilvejebragt en metode til fremstilling af et mælkeprodukt med overraskende fordelagtige egenskaber.

Som påvist ovenfor punkt for punkt er dette ikke korrekt og det er ikke hverken godt- eller sandsynliggjort, at der ved fremgangsmåden skulle være fremstillet mælkepulver med egenskaber, der adskiller sig væsentligt fra hvad fagmanden kunne forvente at opnå før prioritetsdatoen.

Endvidere skal det bemærkes, at selv hvis man havde kunnet opnå særligt gode pulveregenskaber ved fremgangsmåden ifølge den fremlagte ansøgning, ville en sådan effekt ikke haft karakter af en bonus-effekt, som fagmanden uundgåeligt ville opnå ved et nærliggende valg af lay-out og procesparametre.

Endelig skal det fremhæves, at den fremlagte ansøgning kun vedrører en fremgangsmåde til fremstilling af mælkepulver til anvendelse som foder, hvor pulverets fysiske egenskaber endda er specielt uinteressante.

4.3.4 Konklusion

Da det som vist i afsnit 4.3.1 er nærliggende at arrangere en fluid bed i den nedre del af forstøvningstørringskammeret i forbindelse med fremstilling af et agglomereret pulverformet mælkeprodukt, da valget af de i krav 1 angivne parameterintervaller som vist i afsnit 4.3.2 er rent rutinemæssigt, og da egenskaberne ved de ved fremgangsmåden fremstillede produkter som vist i afsnit 4.3.3 ikke er bedre, endsige overraskende bedre end egenskaberne ved produkter fremstillet ifølge den kendte teknik, bør ansøgningen afslås i sin helhed."

Med skrivelse af 29. marts 1994 fremsendte klageren kopier af Statens Forsøgsmejeris 202. og 219. beretning fra henholdsvis 1973 og 1976.

I sin imødegåelse af klagebegrundelsen af 5. september 1994 påstod ansøgeren stadfæstelse af direktoratets afgørelse og anførte endvidere:

"...Den fremgangsmåde, som er genstand for den omstridte ansøgning, er karakteriseret ved en kombination af en række foranstaltninger og parametre som defineret i ansøgningens krav 1. Udviklingen siden ansøgningens indlevering for mere end 12 år siden har vist, at opfindelsen inden for det store og betydningsfulde område: "Forstøvningstørring af mælk og mælkeprodukter" har haft en så stor betydning, at det ikke er overdrevet at betegne den som revolutionerende.

Dette vil blive berørt nærmere nedenfor i afsnit V - Produktegenskaber - men skyldes ikke alene de særligt gode produktkvaliteter, som kan opnås ved fremgangsmåden, men også overlegenhed i forhold til alternative løsninger, hvad angår investeringsomkostninger og driftsudgifter.

Da Ankenævnet tidligere har tilkendegivet, at man frem for en fuldstændig sagsfremstilling i parternes indlæg til Nævnet gerne ser en begrænsning af gentagelser af forklaringer, som allerede findes i sagen fra dennes behandling ved første instans, idet sådanne forklaringer kan betragtes som værende bekendte for Nævnet, skal vi, til undgåelse af sådanne gentagelser tillade os at henvise til opfindelsesforklaringen i fremlæggelsesskriftet, til vore to indlæg i indsigelsessagen for Patentdirektoratet samt til vor til Direktoratet ligeledes indleverede appelbegrundelse i den af indsigerne i nærværende sag indbragte europæiske sag.

I forbindelse med denne europæiske sag skal vi oplyse, at der fortsat ikke er truffet afgørelse i appelsagen, men i øvrigt fremhæve, at den afgørelse, efter hvilken patentet blev omstødt efter indsigelse i første instans, er truffet under henvisning til kendt teknik (opfinderens egen offentliggørelse), der som følge af offentliggørelsestidspunktet ikke kan modholdes nærværende ansøgning. Dette er nærmere forklaret i vor imødegåelse af indsigelsen, indleveret til Patentdirektoratet den 9. september 1991.

III: Kendt teknik

Ved indsigelsessagens behandling for Patentdirektoratet har navnlig følgende kendte teknik været diskuteret:

Lykov: "Heat and Mass Transfer Processes in manufacture of Mineral Fertilizers", vol. 237, side 3-25 (1980).

Ifølge denne artikel fremstilles monogranulære korn (dvs. ikke agglomerater) af kunstgødning ved en proces, der kombinerer forstøvningstørring og tørring i fluidiseret leje i et enkelt kammer.Til opnåelse af korn med den ønskede monogranulære struktur drives processen således, at partiklerne har stor fugtighed, når de overgår i det fluidiserede leje, hvor en forholdsvis stor del af tørringen derfor finder sted. Den manglende relevans af denne artikel i forbindelse med tørring af mælkeprodukter til opnåelse af agglomerede produkter er detaljeret beskrevet i vore indlæg i indsigelsessagen og fremgår yderligere af nedenstående afsnit IV - Sammenlignende beregninger.

Vi bemærker, at Klagebegrundelsens forklaring side 8, 3. afsnit af Lykov, p. 23, ikke er korrekt, idet man gengiver ordet "granulation" som "agglomerering". Den opbygning af korn ud fra kerner, som Lykov foretager, er ikke en agglomerering.

DE-OS 2 11 237 (UTAG) beskriver på meget mangelfuld og uklar måde en kombination af en forstøvningstørring i modstrøm med en eftertørring/agglomerering i fluidiseret leje. Det er ikke oplyst, om de to processer tændkes udført i samme beholder, der nævnes intet om eventuel anvendelse til tørring af mælk, og de foreslåede temperaturer afviger væsentligt fra, hvad der kommer i betragtning ved fremgangsmåden ifølge nærværende opfindelse. Også i forbindelse med dette skrift kan vi derfor henholde os til diskussionen i vore tidligere indlæg.

Forsøgsrapport nr. 21 fra Statens Forsøgsmejeri har indsigerne fremdraget for at dokumentere produktegenskaber af mælkepulver fremstillet efter kendt teknik, og har i forbindelse med Klagebegrundelsen indleveret en erklæring fra forfatteren, som bekræfter, at analyseresultaterne refererer til pulverprøver fra kommercielle anlæg. Vi skal imidlertid nedenfor i forbindelse med diskussion af produktegenskaberne i afsnit V vise, at resultaterne fra nævnte forsøgsrapport angiver en underlegenhed i forhold til produkter, som fremstilles ifølge opfindelsen.

Klageren har i øvrigt nu indbragt en yderligere beretning fra Statens Forsøgsmejeri, nemlig nr. 219 (samt til uddybning af denne nr. 202). Formålet hermed er, under henvisning til side 9, at vise, at man allerede i 1976 kendte agglomereret sødmælkspulver med god befugtelighed. Imidlertid er den anvendte prøvemetode, der anvender 2,5 g pulver, så forskellige fra NIRO ATOMIZER's metode nr. A5a, som benytter 13 g sødmælkspulver, at sammenligningen ikke har nogen mening.

Endelig har Klagerne nu indbragt et yderligere sovjetisk modhold, nemlig et opfindercertifikat med Lipatov et al. som opfindere. Dette skrift angår et tørreanlæg til fremstilling af letopløseligt mælkepulver, i hvilket der først foretages en forstøvningstørring af mælk, hvorpå det dannede pulver genfugtes i et fluidiseret leje i bunden af forstøvningstørringskammeret til agglomerering deraf, og eftertørres og afkøles i vibrerende fluidiserede lejer uden for forstøvningstørringskammeret.

Dette anlæg afviger på mindst to væsentlige punkter fra de principper, som udnyttes ved fremgangsmåden ifølge nærværende opfindelse. Således sker udtagningen af brugt tørregas fra forstøvningstørringskammeret fra et område i den nedre del af dette kammer, medens det er helt afgørende for det strømningsmønster, som udnyttes ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, at denne udtagning finder sted i kammerets øvre perifere del. Der er således ikke mulighed for ved Lipatov's arrangement at opnå den samvirken mellem den nedadrettede sky af forstøvet materiale og det fluidiserede leje samt tilbageføring af fine partikler afdrevet fra det fluidiserede leje til kammerets øvre el, som har betydning for opnåelse af det unikke produkt. Hertil kommer, at anvendelse af genfugningtsprincippet ikke alene medfører en kvalitetsforringelse som følge af de ændringer, som genbefugtningen og den fornyede afdampning medfører, men også selvsagt indebærer et øget energiforbrug til bortdampning af genbefugningsvæsken. Dette stemmer overens med, at genbefugtning ikke anvendes meget i forbindelse med agglomerering (Hols & Steenbergen, oversættelsen s. 6, 2 afsnit - Bilag D (kopi af denne oversættelse vedlægges som Bilag D, selv om den allerede blev indleveret med behandlingen for Patentdirektoratet, idet det da indleverede eksemplar indeholdt nogle skrivefejl i Tabel 2)).

Der ses ikke ud fra Lipatov at kunne hentes nogen inspiration til at modificere Lykov's proces i retning af det i nærværende ansøgning omhandlede, således som Klagerne synes at antyde.

Klagerne indbringer også ansøgernes US patent 3 956 521 i forsøg på at vise nærliggenhed for nærværende opfindelse i forhold til en kombination af Lipatov, Lykov og nævnte US patentskrift. hertil er imidlertid blot at bemærke, at en sådan argumentation forudsætter, at det skulle være nærliggende overhovedet at foretage en sådan kombination. Der er imidlertid intet, der kunne tilskynde fagmanden hertil. Dette vil fremgå ikke alene af den i sagen værende diskussion af Lykov og de nedenfor beskrevne beregninger baseret derpå, men er også en følge af, at litteraturen herunder patentlitteraturen, gengiver talrige tørringsprocesser for mælkepulver, hvori f.eks. temperaturerne er væsentligt forskellige fra, hvad der anføres i US patentskriftet, se f.eks. det ovenfor omtalte modhold UTAG. Klageren anfører ikke, hvorfor fagmanden skulle vælge specielt det pågældende US patent frem for andre af de kendte procesbeskrivelser til sin kombination med Lykov og Lipatov. Vi finder, at den af Klageren foreslåede kombination er udtryk for bagklogskab.

IV: Sammenlignende beregninger

I vor Duplik af 22. december 1992 præsenterede vi nogle beregninger til påvisning af, at Lykov's anlæg ikke er egnet til gennemførelse af fremgangsmåden ifølge opfindelsen.

I Klagebegrundelsen, Bilag 1, angribes nogle talværdier i forudsætningerne for disse beregninger. Det drejer sig dog om ret uvæsentlige detaljer, som ikke ændrer ved det faktum, at det let beregnes, at Lykov's apparat, som betegnes RKSG-2.8, er uegnet til at fremstille agglomereret sødmælkspulver. Ikke alene muliggør det ikke opnåelse af de særlige pulveregenskaber, som er karakteristiske for produktet, som fremstilles ifølge opfindelsen, men det kan faktisk slet ikke benyttes til fremstilling af agglomereret sødmælkspulver.

Klageren kritiserer (Klagebegrundelsen, side 10), at vi i et tænkt eksempel ved beregning af varmebalancen for RKSG-2.8 ved tørring af sødmælk har valgt en fødeproduktmængde på 1000 kg/time uden nærmere begrundelse.

Vi skal nedenfor forklare valget af denne værdi, men det vil dog først være hensigtsmæssigt at fremdrage nogle få af de mange faktorer, som har afgørende betydning for fremstilling af mælkepulver ved MSD (dvs. efter fremgangsmåden ifølge opfindelsen):

1. Pulveret, som fra det første tørretrin (dvs. forstøvningstørringstrinnet) når det fluidiserede leje i bunden af tørrekammeret, indeholder op til 16% fugtighed og er klæbrigt og vanskeligt at fluidisere. Derfor må fluidiseringshastigheden (der også betegnes boiling speed) justeres afhængigt af det faktiske fugtighedsindhold for pulveret, som kommer fra det første tørretrin. Den skal være mere end 1,0 m/sek, hvis fugtighedsindholdet i pulveret fra første trin er 16% (men under opnåelse af ringere resultater), men ikke desto mindre udgør 0,3 m/sek den absolutte minimumsværdi, som kræves, for at holde pulveret fluidiseret. Hvis hastigheden er mindre, vil det fluidiserede leje "dø", som det hedder i fagslang. I praksis er den realistiske minimumshastighed 0,5 m/sek af hensyn til opnåelse af tilfredsstillende produktegenskaber.

En anden vigtig faktor er hastigheden i fribordet, dvs. hastigheden for den afgående luft i kammerets øvre cylindriske del. Denne hastighed har både minimums- og maksimumsgrænser. En for lav hastighed medfører, at for mange fine partikler tilbagebliver i pulveret og dermed forringer kvaliteten deraf, medens en for høj hastighed bevirker, at pulvercirkulationen og tilbageførelsen bliver for stor med risiko for at cyklonerne tilstoppes. Med sødmælkspulver skal fribordshastigheden være 0,20-0,35 m/sek.

Opholdstiden for luften i kammeret, som betegnes GRT (gas retention time) er en faktor af stor betydning i alle forstøvningstørringssystemer. Den afhænger af mange faktorer. Generelt er de faktorer, som muliggør en reduktion af gasopholdstiden følgende: Effektiv blanding af de forstøvede væskedråber med den varme tørreluft understøttet også af stor indførelseshastighed for tørreluften, en lang bane for dråber/partikler fra forstøveren til afgangsåbningen (i det specielle tilfælde det fluidiserede leje) samt en høj afgangstemperatur for tørregassen. I RKSG2.8-apparatet er ingen af disse betingelser opfyldt, tværtimod er de meget langt fra at være dette. Indgangshastigheden for tørreluften kan beregnes ud fra luftfordelerens diameter, som på Lykov's tegning er 3,5 m. Derfor vil indgangshastigheden for tørreluften i alle de beregnede eksempler være mellem 0,15 og 1,31 m/sek. Endvidere er afstanden fra dyserne til det fluidiserede leje c. 3 m, hvorfor dråberne selv med denne ringe hastighed vil ramme det fluidiserede leje inden for få sekunder. Luftfordelerens konstruktion tyder også på en dårlig blanding af de forstøvede dråber med den varme luft, hvilket giver det indtryk, at konstruktøren af det pågældende system har betragtet forstøvningstørringstrinnet som kun af sekundær betydning. I konventionelle forstøvningstørrere er GRT mellem 20 og 30 sek. I de såkaldte Tall-form tørreanlæg med kammerhøjde ca. fem gange diameteren kan GRT reduceres til 10 sek. Ved tørring af sødmælk på RKSG-2.8 kan den nødvendige GRT under de relevante betingelser imidlertid antages at skulle være mindst 60 sekunder.

Varmebalanceberegningen med en fødeproduktmængde på 1000 kg/time var ikke den eneste beregning, der blev foretaget. Vi udførte beregning af 18 tilfælde med varierende fødeproduktmængde stigende i trin på 1000 kg/time fra 1000 kg til 6000 kg/time og for forhold mellem primær og sekundær tørreluft (main air/fluid bed air) på 2,75, 1,77 og 0,42. Førstnævnte af disse forhold er det, der sædvanligvis anvendes på MSD-systemet, 1,77 er den værdi, som Klageren har benyttet i sine beregninger, og 0,42 er gennemsnitsværdien for de RKSG-2.8-driftsbeskrivelser, som findes hos Lykov.

Resultaterne af disse beregninger, under angivelse af ovennævnte afgørende faktorer nemlig fluidiseringshastighed, fribordshastighed og gasopholdstid samt fugtighedsindhold i pulver ved overgang i fluidiseret leje, er angivet i vedlagte Bilag A. Beregningerne er denne gang udført med de af Klageren benyttede tal. Det vil ses, at intet af dise beregnede tilfælde giver realistiske driftbetingelser. Hvad angår GRT er det eksempel, som anvender en fødeproduktmængde på 1000 kg/time og forholdet 2,75 tættest ved at kunne give et fluidiserbart pulver som resultat af første tørretrin, og dette er grunden til, at dette eksempel blev anvendt (den oprindelige værdi for opholdstiden var 57,6 sek, men ved anvendelse af Klagerens tal fås 53 sek). Imidlertid selv med denne lave kapacitet og store GRT er de øvrige faktorer uden for grænserne, og systemet er således uegnet ikke alene til agglomereret sødmælkspulver, men til en hvilken som helst type mælkepulver. Ved anvendelse af et forhold mellem primær og sekundær tørreluft (main air/fluid bed air) på 0,42, som er det forhold, Lykov anvender, vil pulverfugtigheden fra forstøvningstørringstrinnet være 30,7%. Det er selvsagt umuligt af håndtere et sådant pulver i det fluidiserede leje, og det antyder kraftigt, at Lykov's apparat er en slags spray fluidizer, hvori forstøvningstørringstrinnet kun spiller en sekundær rolle. Dette er i øvrigt i fuld overensstemmelse med de af Lykov ønskede produktkarakteristika, som fremkommer som et resultat af, at partiklerne opbygges med løglignende struktur som følge af, at der endnu findes fri væskefase på partiklerne, som når det fluidiserede leje.

Ifølge nærværende ansøgnings krav 3 er forholdet mellem de kinetiske energier af den nedadgående strøm af tørreluft og af den opadgående strøm af tørreluft i området 1000-15000. ud fra ovennævnte varmebalance beregnet for 18 driftssituationer for RKSG-2.8 på sødmælk blev dette forhold beregnet at være mellem 0,08 og 22,54, dvs. en ganske ringe brøkdel af, hvad der benyttes ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen.

Den sidste tabel viser beregning for varmebalancen for MSD-tørreren ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen. Det er de samme beregninger, som præsenteret i vor Duplik, men suppleret med ovenfor diskuterede parametre. Det vil ses, at alle de afgørende faktorer falder inden for de krævede områder.

På basis af det ovenfor forklarede og Bilag A kan vi således fastholde, at de for fagmanden sædvanlige beregninger, udført på grundlag af de i Lykov givne informationer, ikke ville give fagmanden inspiration til at anvende Lykov-lignende processer til mælkeprodukter.

Vi må kraftigt protestere mod Klagerens udtalelser side 11, om at ansøgerens valg af kammer/fluid bed diameter er fremkommet som en direkte nedskalering af Lykov's fig. 11. De pågældende diametre er et resultat af beregninger med udgangspunkt i de for processen væsentlige parametre, og det skyldes en tilfældighed, at det i ansøgningens eksempler benyttede apparat har det samme diameterforhold som en af de af Lykov viste udførelsesformer.

At den konklusion, Klageren side 12, 3. afsnit drager ud fra denne sammenligning af diameterforholdene, er forkert, fremgår af vore beregninger i Bilag A.

v: Produktegenskaber

På trods af de entydige beviser for de ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen opnåelige produktegenskaber, som vi har præsenteret i vore indlæg til Patentdirektoratet samt i Appelbegrundelsen i den europæiske sag, fortsætter Klageren med at rejse tvivl om de overlegne resultater, fremgangsmåden medfører med hensyn til produktegenskaberne.

Klageren river enkelte tal ud fra ansøgernes eksempler på pulveranalyser, offentliggjort i forskellige publikationer og foredrag, med det formål at vise, at kvaliteten af pulveret, som fås med MSD-anlægget (dvs. ved at arbejde efter fremgangsmåden ifølge opfindelsen), ikke altid svarer til, hvad han betragter som de bedste kvalitetskrav.

Klageren sammenligner analyseresultater, der som følge af forskelle med hensyn til produkter eller analyseresultater er usammenlignelige.

Det skal i øvrigt bemærkes, at alle prøver af de analyserede pulvere stammer fra industriel produktion fra flere anlæg og firmaer og resultaterne er vist nøjagtigt, som de blev analyseret i laboratoriet. Hvis en producent har været interesseret i lidt andre værdier for kvalitetsparametrene, end de som er typiske for MSD-pulver, giver fremgangsmåden tilstrækkelig fleksibilitet til, at det kan lade sig gøre. Tilsvarende gælder, at hvis producenten af en eller anden grund, f.eks. et traditionelt ønske fra kunden, ønsker at bruge mere lecithin end nødvendigt, kan han gøre dette, og Klageren kan ikke med rette bygge et argument herpå.

Producenter af mælkepulver er naturligvis i en vis grad bundet til at fremstille pulver, som svarer til det, som i dag betragtes som officiel eller uofficiel kvalitetsstandard. Ansøgeren har selv været meget involveret i en skabelse af en sådan standard. Den stammer fra begyndelsen af 70'erne, hvor ansøgeren med sin opfindelse (dansk patent nr. 123 067 plus talrige parallelle udenlandske patenter) af processen til fremstilling af instant sødmælkspulver har grundlagt de kvalitetskrav, som er gyldige indtil nu, idet den absolut største andel af instant sødmælk, som er produceret i de sidste 20 år er fremstillet efter denne proces.

De kvalitetsparametre, som stammer fra ca. 1972, afspejler med hensyn til pulverstrukturen de muligheder, som var opnåelige dengang, og er opnåelige ved hjælp af den gamle proces. Det drejer sig først og fremmest om gennemsnitlig partikelstørrelse, MPS (mean particle size), der skulle være mindst 180 µm, dog ikke meget højre, for at opnå gode pulveregenskaber. Lavere MPS har resulteret i for mange fines (dvs. partikler mindre end 100 eller 125 μm). Bεde befugtelighed og dispergerbarhed bliver dεrlig, hvis fraktionen mindre ned 100 µm er større end 15%. MPS højere end 200 µm har resulteret i for mange overstørrelsespartikler, dvs. for mange partikler større end 355 µm, som giver en dårlig dispergerbarhed.

Klageren prøver at bevise ved hjælp af beretning nr. 251 fra Statens Forsøgsmejeri (forfatter A. Baldwin), at pulver med gode pulveregenskaber har været fremstillet allerede dengang. I vedlagte Bilag B omfatter tabel 1 et uddrag fra nævnte rapport. Både fraktionen af fines (dvs. vægtfraktionen af partikler mindre ned 100 og 125 µm) og overstørrelsesfraktionen (dvs. partikler større end 355 µm) er præsenteret og fremgår af kurverne nederst på bilaget. Det ses, at kun en enkelt prøve ud af ti har en gennemsnitlig partikelstørrelse større end 180 µm, nemlig prøve nr. 5, og to prøver har nøjagtig størrelsen 180 μm.

Endvidere ses, at fraktionen af fine partikler er meget afhængig af den gennemsnitlige partikelstørrelse, og det er netop kun de tre ovennævnte prøver plus en prøve med gennemsnitlig partikelstørrelse på 170 µ, som har en fraktion af fine partikler (< 100 µm) mindre end 20%.

Endelig ses det, at overstørrelsesfraktionen (> 355 µm) også er meget afhængig af den gennemsnitlige partikelstørrelse - der ses en stærk stigning af kurven, når den gennemsnitlige partikelstørrelse bliver større end 180 µm.

MSD-pulver har som påvist i vore tidligere indlæg en helt enestående kvalitet, som for nogen egenskabers vedkommende ligger uden for det område, der i dag stadigvæk betragtes som standardkvalitet. Dette gælder først og fremmest den gennemsnitlige partikelstørrelse, som er større, og efter ønske kan være betydeligt større, end nuværende standard 180 ìm. Også overstørrelsesfraktionen kan være meget større end den som i konventionelle produkter medfører dårlig dispergerbarhed. Agglomerater, selv de allerstørste, i MSD-pulver er nemlig stadigvæk porøse og kan let dispergeres. Fraktionen af fine partikler i MSD-pulver er kun en brøkdel af den, som findes i de konventionelle pulvere.

Bilag D viser tydeligt, at MSD-pulvere er helt enestående med hensyn til funktionelle egenskaber som opløselighedsindex, befugtelighed, dispergerbarhed og mængden af fines, samt ved at den krævede licithinmængde var næsten kun halvdelen af den mængde, som normalt er nødvendig ved fremstilling af instant sødmælkspulver efter den konventionelle proces. Hols og Steenbergen præsenterer klart MSD-produktet som hørende til en klasse for sig (side 8, 2. afsnit).

Denne artikel angiver også (Table 2), at rumvægt og gennemsnitlig partikelstørrelse af MSD-pulver var henholdsvis 350 kg/m3 og 450 μm, medens "required" er 450-500 kg/m3 og 250-350 μm. Udtrykket "required" skal i denne forbindelse forstås som krævet med nuværende kvalitetsstandard gældende pulvere fremstillet efter konventionelle processer.

Klageren har som bilag brugt Milco's datablade for mælkepulver fra 1993. Vi vedlægger som Bilag C et mere komplet sæt af disse datablade omfattende sødmælkspulver af fabrikaterne Milex og Dano og vedhæftet en erklæring fra direktør Jørgen Siegaard, hvoraf fremgår, at udtrykket "super instant" blev brugt som betegnelse for produkter, der blev fremstillet på et MSD-anlæg, da der på et sådant kunne fremstilles produkter, som havde bedre "instant quality" end tilsvarende konkurrerende produkter, i det mindste på daværende tidspunkt.

De pågældende datablade afspejler imidlertid ikke MSD-processens muligheder fuldt ud, idet databladene er udtryk for Milco's garanti, som hos alle producenter selvsagt er væsentligt ringere end den opnåelige kvalitet. Det skal i øvrigt bemærkes, at om der med et MSD-anlæg skulle være fremstillet mælkeprodukter med kun middelmådige egenskaber i en eller flere henseender, kan dette være et bevidst resultat af økonomiske eller kommercielle overvejelser, der i virkeligheden blot viser processens fleksibilitet.

I forbindelse med denne diskussion af produktegenskaberne skal vi endvidere henvise til erklæringen af Arne Skjold Petersen med bilag, der blev indleveret som Annex II til vor Appelbegrundelse i den europæiske parallelsag.

Det er således hævet over enhver tvivl, at der ved fremgangsmåden ifølge ansøgningen kan opnås overlegne produktegenskaber, og at den omstændighed at Klageren kan fremdrage nogle produkter fremstillet efter fremgangsmåden, som har enkeltegenskaber, som ikke afviger synderligt fra tilsvarende egenskaber af konventionelle produkter, ændrer af ovennævnte grunde ikke dette forhold.

Da de særligt gunstige produktegenskaber ikke på nogen måde kunne forudsiges, bidrager de selvsagt til at begrunde patenterbarheden af den omhandlede fremgangsmåde, og netop som følge af denne uforudsigelighed har det ikke været nærliggende for fagmanden at foretage den kombination af foranstaltninger, som udgør fremgangsmåden ifølge opfindelsen.

Klagerens bemærkning side 21, nederst, at ansøgningen "kun vedrører en fremgangsmåde til fremstilling af mælkepulver til anvendelse som foder, hvor pulverets fysiske egenskaber endda er specielt uinteressante" er irrelevant alene af den grund, at overvejelser vedrørende håndhævelsesmuligheder for patentet ikke hører hjemme i nærværende argumentation.

Hertil kommer, at mælkepulveret ikke nødvendigvis behøver at anvendes til foder, men også kan anvendes til andre formål som f.eks. nydelsesmidler. Endelig er pulverets fysiske egenskaber ved anvendelse til foder, f.eks. kalveforder særdeles væsentlige.

VI: Indsigernes subsidiære påstand

Klageren finder, at Patentdirektoratet har begået en alvorlig procedurefejl og brudt et fundamentalt retsprincip ved ikke at have indbudt Klageren til mundtlig forhandling.

Vi føler egentlig ikke, at det er vor opgave at forsvare Direktoratet mod denne kritik, og det er vel heller ikke nødvendigt. Man har blot fulgt sædvanlig praksis, og Klageren har ikke haft nogen som helst grund til at forvente, at den fremsatte begæring om mundtlig forhandling på det pågældende tidspunkt ville blive imødekommet.

Navnlig da Klagerens udtalelse om, at vort indlæg af 22. december 1992 skulle indeholde direkte vildledende oplysninger og påstande jo er åbenbart urigtig, synes Klagerens voldsomme reaktion på den manglende indbydelse til mundtlig forhandling noget uforståelig.

Vi henstiller derfor, at Klagerens subsidiære påstand med deraf resulterende forsinkelse af patentudstedelsen ikke tages til følge.

VII: Resumé og konklusion

I det ovenstående har vi påvist, at den af Klageren påberåbte kombination af skrifter ikke gør den til grund for ansøgningen liggende fremgangsmåde nærliggende, da:

Lykov tydeligt angår en proces af anden art, nemlig en om en spray fluidizing mindende metode, hvor en langt større del af fordampningen sker i det fluidiserede leje, end hvad tilfældet er ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, hvilket fører til om en kerne opbyggede, kompakte monogranulære korn, dvs. en struktur som er absolut uønsket i mælkeprodukter;

for fagmanden sædvanlige beregninger viser umiddelbart Lykov-apparaturets uanvendelighed til mælkeprodukter;

UTAG er uklar, benytter forstøvningstørring i mod- strøm, intet nævner om mælk og angiver temperaturer, som afviger væsentligt fra de i ansøgningen definerede;

Lipatov har et ganske andet strømningsmønster i tørrekammeret, hvorfor der til agglomerering foretages en genbefugtning ved indsprøjtning af vand over det fluidiserede leje. Lipatov betegner derfor ikke nogen væsentlig supplering af det materiale, som har ligget til grund for Patentdirektoratets afgørelse; samt

da intet ville tilskynde fagmanden til at kombinere de ovennævnte samt andre af Klageren nævnte skrifter, og det i øvrigt er svært at se, at en sådan kombination skulle kunne føre til det i nærværende ansøgning omhandlede.

Vi har endvidere tilbagevist Klagerens udtalelser om, at fremgangsmåden ikke skulle muliggøre opnåelse af en ganske særlig produktkvalitet. Vore bilag C (erklæringen fra Dir. Siegaard, Milco) og D (Hols & Steenbergen) samt den tidligere indleverede erklæring af Anne Skjold Petersen viser, at fremgangsmådens muligheder for opnåelse af særegne produktegenskaber er anerkendt at fagfolk.

Da det for fagmanden har været ganske uforudsigeligt, at fremgangsmåden kan give særegne og fordelagtige produktegenskaber, er den alene af denne grund patenterbar, hvor Patentdirektoratets afgørelse er korrekt, og vor i indledningen nævnte påstand velbegrundet."

Indsiger har herefter i skrivelse af 28. april 1995 kommenteret ansøgers ovennævnte imødegåelse som følger:

"....Angående afsnit II: Opfindelsen

Patentdirektoratets afgørelse af 29.10.93 bør omstødes, og ansøgningen bør afslås i sin helhed, fordi fremgangsmåden ifølge krav 1-0 ikke adskiller sig væsentligt fra den fremdragne kendte teknik, specielt "521", Lykov og Lipatov, hvad enten disse skrifter betragtes enkeltvis eller i vilkårlige kombinationer.

Angående afsnit II: Opfindelsen

p. 2, 1. afsnit:

Ansøgerens bemærkninger om opfindelsens (ikke nærmere specificerede) betydning er irrelevante i relation til vurderingen af dennes patenterbarhed.

p. 2, 2. afsnit:

Ansøgerens påstand om MSD-fremgangsmådens overlegenhed i relation til investeringsomkostninger og driftsudgifter er udokumenteret. En eventuel overlegenhed ville dog ikke være overraskende, men tværtimod forventelig, jvf. LYKOV p. 23, 1. 7-8 (Specific consuption of electric power is reduced by 10-20%, of metal 5-8 times).

p. 2, 3. afsnit:

Vi henviser til vor indsigelse af 05.02.90, vor indsigelsesbegrundelse af 08.10.90, vort indlæg af 23.10.92 i indsigelsessagen mod det tilsvarende europæiske patent, der førte til dettes fald, vort indlæg af 27.04.92 i den danske indsigelsessag samt vor Klagebegrundelse af 28.03.94.

Angående afsnit III: Kendt teknik

p. 3,1. 4:

Vi har i indsigelsen citeret en artikel af M. V. Lykov med titlen: Metods and Apparatus for Processes Comprising Drying and Granulation. Ansøgernes påstand om, at denne artikel udelukkende vedrører fremstilling af kunstgødning, er tydeligevis forkert, jvf. bl.a. Lykov, p. 23.

p. 3, 1. 12:

Ansøgerens påstand, om at "en forholdsvis stor del af tørringen finder sted" i Lykov's fluid bed er også forkert:

Lykov finder eksperimentelt, at mellem 10 og 30 % af vandfordampningen sker i fluid beden (p. 27 l. 23). 10-30 % kan ikke med rette betegnes som en "forholdsvis stor del".

Ifølge ansøgningens Eksempel 2 foregår 13 % af den samlede vandfordampning i fluid beden (151 kg af i alt 989 + 151 kg, se Klage, Bilag 2, Skema 1), altså netop i det af Lykov angivne interval.

Ansøgernes påstand er således forkert. Relevansen af Lykov vil yderligere fremgå af vore kommentarer til ansøgerens sammenligning med Spray Fluidizer, p. 9, 1. 19.

3, 4. afsnit:

Ansøgerens påstand om, at Lykov's proces ikke kan betegnes som agglomerering er forkert. Den indskrænkende definition, som ansøgeren ønsker at anvende på begrebet agglomerering, kan ikke udledes af almindeligt anvendt sprogbrug.

I et standardværk, P. J. Sherrington: Granulation (1981, p. 3-6) defineres granulering som "the generic term". Agglomerering er "the general heading for granulation by agitation or random motion of a bed of particles". For Lykov's proces foretrækkes betegnelsen "random" eller endda "Layering agglomeration". Granulering er altså et overbegreb, og Lykov's proces betegnes agglomerering. Relevante sider fra Sherrington er vedlagt som Bilag X.

I Danmark har man ganske vist søgt at indføre en særlig sprogbrug, hvor man skelner mellem henholdsvis porøse "agglomerater" og løgskals-"granulater", der begge er fremstillet ved befugtning i en fluid bed, jvf. f.eks. Due Jensen, 1975 og fremlæggelsesskriftet p. 4, 1. 10.

B. Nielsen fremstillede således "granulater" af chemical products og "agglomerater" af food additives i én og samme "granulator", jvf. 1978, Dairy Industries International, dokument D9. Denne granulator blev over for mælkeindustrien beskrevet som et forstøvningstørringsanlæg med dyse i loftet og en fluid bed integreret i bunden, akkurat ligesom ansøgerens anlæg.

Vi mener, at Lykov i sin artikel (1980) anvendte betegnelsen "drying and granulating" fordi denne normalt anvendte brug af ordet granulating skulle indikere den korrekte, generiske (fælles-)betegnelse.

I vedlagte brev, Bilag Y, bekræfter M. V. Lykov tilmed, at et PKSG-anlæg som det i artiklen omtalte (i oversættelse)

"was used for drying and granulating of milk products. As it has been expected, under certain hydrodynamic and thermal conditions the ready dry product consists of agglomerated particles of porous structure".

Lykov's terminologi er altså helt i overensstemmelse med den almindeligt anvendte sprogbrug.

Det er således korrekt at betegne forstøvnings- og fluid bed tørring og granulering af mælkepulver efter Lykov's metode som en agglomereringsproces.

Heraf følger endvidere, at en fagmand, der før prioritetsdagen ønskede at fremstille agglomereret mælkepulver, naturligvis ikke ville finde Lykov's artikel irrelevant, blot fordi Lykov har betegnet sin proces som en "granulation" proces.

p. 3, sidste afsnit:

Relevansen af UTAG fremgår tydeligt af vort indlæg i den tilsvarende Europæiske sag af 23.10.92, afsnit 5 C "What is disclosed in UTAG". Vi skal desuden erindre om, at UTAG tydeligt omtaler tørring af diverse mælkeprodukter p. 7, 1. 9.

p. 4, 1. afsnit:

Vedrørende Rapport nr. 251 (ikke nr. 21) fra Statens Forsøgsmejeri henviser ansøgeren til, at han

"nedenfor i forbindelse med diskussion af produkt- egenskaber (skal) vise, at resultaterne fra nævnte forsøgsrapport angiver en underlegenhed....".

Ansøgerens "diskussion" er indskrænket til betragtningerne på p. 12, 2-4. afsnit, hvor ansøgeren foretager en sammenligning af usammenlignelige angivelser af partikelstørrelsesfordelinger. I øvrigt påviser ansøgeren ikke nogen underlegenhed, og henvisningen er derfor uden mening.

Forfatteren til Rapport 251, Baldwin, har i sin erklæring af 15. januar 1992, jvf. bilag 3 til vor Klage, bekræftet, at prøve 5 og 6 er taget fra kommercielt tilgængelige produkter, der er fremstillet ved straight through metoden.

Rapporten er bl.a. fremdraget, fordi forfatteren her refererer den måske eneste offentliggjorte måling af flydeegenskaber på kommercielt produceret sødmælkpulver, udført efter ansøgerens analysemetode.

Det fremgår klart af rapporten, at de kommercielle pulvere havde flydeegenskaber (25 sekunder), der er mindst lige så gode som eller bedre end flydeegenskaber målt på pulvere, der er fremstillet ifølge den foreliggende opfindelse.

p. 4, 2. afsnit:

Vedrørende befugtelighed: Som anført i pkt. 4.3.3.2 i Klagen er værdien for denne parameter - uden nærmere begrundelse - under sagsbehandlingen blevet flyttet fra ansøgningens Eksempel 1 (skummetmælk, indleveret ansøgning) til Eksempel 2 (sødmælk, fremlagt ansøgning).

Ansøgeren påstand om at de af os foretagne sammenligninger mellem målinger af befugtelighed af sødmælkspulver ikke har nogen mening er ikke korrekt:

Iflg. Masters pl. 584 er typiske værdier for befugtelighed mellem 5 og 30 sekunder for et konventionelt agglomereret og lecithineret sødmælkpulver produceret ved straight through-metoden. Analysemetoden er IDF87 fra 1979 og udføres med 10 g pulver i 25EC vand.

Befugteligheden af ansøgerens Eksempel 2-pulver er målt til over 2 min (udført efter ansøgerens metode A5a med 13 g pulver i 40EC varmt vand). Dette kan under ingen omstændigheder kaldes overlegent eller enestående, og ansøgerens påstand om at sammenligningen ikke har nogen mening er forkert, specielt da anvendelse af varmere vand ved analysen skal give lavere værdier, se f.eks. 219. Beretning p. 11. Vi må desuden kritisere, at analysen kun er gengivet for et mellemprodukt og ikke for det færdige, lecithinerede pulver.

Ansøgeren henviser senere (p. 13, 2. afsnit) til Hols/Steenbergen, der imidlertid ikke angiver nogen analysemetode. Forfatterne har en fodnote (3) under figur 1, men denne vedrører alene en oversigt over metoder og intet specifikt om den faktisk anvendte metode.

Ansøgeren henviser ligeledes (p. 13, 4. afsnit) til Milex instant (50 sek.) eller Milex super instant (20 sek.), og de hermed identiske Dano-pulvere, alle målt efter IDF87. Ingen af disse værdier kan imidlertid som hævdet (p. 13, 2. afsnit) betegnes som værende enestående, tværtimod, hverken ved sammenligning med Masters (5 til 30 sekunder) eller med ansøgerens egen standard (20 til 50 sekunder).

Det kan derfor fastslås med sikkerhed, at ansøgeren ikke har præsenteret ét troværdigt eksempel på overlegen befugtelighed af pulver, fremstillet ifølge ansøgningen, uanset analysemetode.

p. 4, 4. afsnit:

Vi indførte i Klagen et opfindercertifikat af Lipatov. Dette skrift er relevant, fordi det her vises, at det allerede i 1978 var kendt at fremstille agglomererede mælkepulvere med gode funktionelle egenskaber i medstrøms forstøvningstørringsanlæg med integreret fluid bed i bunden. Vedrørende tolkning i øvrigt af Lipatov henviser vi til vor Klage, side 6 og 7, samt vore bemærkninger i resume og konklusion.

p. 5, 2. afsnit:

De i Imødegåelsens foregående afsnit nævnte ulemper ved genbefugtningsprincippet hos Lipatov (kvalitetsforringelse og forøget energiforbrug ved genbefugtning) vil netop give fagmanden inspiration til at modificere Lipatovs fremgangsmåde og apparat, således at der anvendes et apparat med Lykov's layout til fremstilling af agglomererede mælkeprodukter. Valget af værdierne for driftsparametrene ved en sådan fremgangsmåde er af rent håndværksmæssig art, jvf. vore kommentarer nedenfor.

I øvrigt er det ikke nødvendigt at modificere Lykov's apparat RKSG-2.8 til fremstilling af agglomereret mælkepulver, som ansøgeren antyder. Dette har vi allerede dokumenteret i Klagen p. 10-11, det fremgår desuden af Lykov's erklæring (Bilag Y), og det vil yderligere fremgå af vore kommentarer til afsnit IV nedenfor.

Den eneste modifikation, ansøgeren har foretaget på RKSG-2.8 anlægget for at nå frem til det anlæg, der er skematisk vist på ansøgningens tegning, består i en forøgelse af højde/diameterforholdet. Dette relativt større forhold anvendes ved alle traditionelle forstøvningstørringsanlæg til mælk, se f.eks. talrige tegninger hos Masters, kapitel 15. Modifikationen er derfor triviel og repræsenterer ikke nogen selvstændig opfinderisk indsats.

p. 5, 3. afsnit - p. 6, 1. afsnit:

Ansøgeren anfører, at det efter hans mening ikke skulle være nærliggende at indføre US Patent 3,956,521 ("521") i sagen og anvende dette skrifts oplysninger om temperaturer og fugtighedsgrader ved valget af driftsparametre til en fremgangsmåde til tørring og agglomerering af mælkeprodukter i et apparat med Lykov's lay-out.

Vi skal erindre om, at dette skrift er omtalt i ansøgningens beskrivelse, jvf. p. 1, 1. 18 ff.. Her nævnes det, at det er kendt "521", at det ved tørring af mælkekoncentrater og lignende væsker er fordelagtigt (i henseende til varmeøkonomi og produktkvalitet) at dele tørringsprocessen i et spray og et fluid bed trin, men at den i "521" beskrevne proces dog er behæftet med den ulempe, at man, når

"pulveret skal udtages fra tørrekammeret (..), for at undgå klæbning af fugtigt pulver på kammervægge (..) må tørre pulveret mere vidtgående i kammeret, end hvad der er optimalt...", p. 1, 1. 29-36,

hvilket medfører, at man må arbejde inden for en række nærmere angivne grænser for acceptable temperaturer og fugtighedsgrader, nærmere betegnet følgende: temperatur for tørregas til første trin (spraytørring i medstrøm): 190-270 C/210-420 C, fortrinsvis 240-260 C/265-285 C; fugtighedsgrad for materiale fra første trin: 4-10 vægt-%/5-18 vægt-%, fortrinsvis 5-7 vægt-%/4-6 vægt-%, for sødmælk/skummetmælk, jvf. krav 2-5.

En fagmand vil umiddelbart indse, at man netop kan eliminere ovennævnte ulempe ved "521", når man, som det er kendt fra og demonstreret hos både Lykov og Lipatov, lader pulveret fra første tørringstrin, dvs. spraytørringszonen, lande direkte i en i spraytørringskammerets bund anbragt ("integreret") fluid bed, hvori andet tørringstrin gennemføres.

Det er endvidere en ren rutinesag at bestemme, hvorledes elimineringen af denne ulempe influerer på rammerne for valget af acceptable temperaturer og fugtighedsgrader, og i denne sammenhæng er det netop særdeles nærliggende at tage udgangspunkt i de i "521" angivne grænser for temperaturer og fugtighedsgrader, der tydeligvis netop med fordel kan overskrides i en proces med integreret fluid bed.

"521" er desuden citeret som et let tilgængeligt og overskueligt kildeskrift, der angiver typiske værdier for talrige relevante driftsparametre, herunder temperaturer og fugtighedsgrader, ved fremstilling af ikke-agglomererede (og agglomererede) mælkepulvere, som alle tilhører den alment kendte tekniske fagviden inden for denne teknologi, jvf. især tabel I og II.

Ansøgerens henvisning, p. 6, 1. 1, til UTAGs angivelser af lufttemperaturer i spraytørringszonen er ikke relevant. UTAG's proces vedrører tørring i modstrøm, hvor man naturligvis må arbejde med helt andre temperaturer for tørreluften i spraytørringszonen end ved den foreliggende spraytørring i medstrøm.

Bortset fra denne irrelevante henvisning til UTAG er ansøgernes påstand om at temperaturangivelserne i "521" skulle være atypiske for spraytørring af mælkeprodukter i medstrøm fuldstændig udokumenteret.

Vi er ikke bekendte med, at der skulle eksistere nogen væsentlig modstid mellem temperaturangivelserne i henholds- vis "521" og den øvrige litteratur ang. forstøvningstørring af mælkeprodukter i medstrøm. Tværtimod er både temperatur- og fugtighedsangivelserne i "521" i klar overensstemmelse med tilsvarende angivelser i afsnit 1.2.4 og 15.1.1. i Masters, 1979, der som bekendt er standardværket inden for den foreliggende teknologi.

Uden nærmere dokumentation for en sådan påstået modstrid kan der derfor ikke rejses tvivl om relevansen af den tekniske lære i "521".

Dette træk er tydeligt beskrevet af Lykov, se p. 16 og fig. 9.

Et tredie teknisk træk er omtalt i beskrivelsen:

"...det ved opfindelsen tilsigtede, som bl.a. forudsætter, at der i tørrekammerets bund findes et fluidiseret leje, som er i stand til at optage klæbrige partikler fra forstøvningstørrezonen", p. 4, 1. 33-35.

Dette træk er ligeledes beskrevet af både Lykov og - i forbindelse med mælk - Lipatov.

Endelig fremgår det af beskrivelsens side 7, 1.11-17, at der er et specielt samvirke mellem de to tørretrin, idet tørregasmængder og -hastigheder skal afpasses således, at

"den nedadrettede strøm af tørregas og partikler, på det tidspunkt, hvor den når det fluidiserede leje, stadig har tørrekapacitet og tilstrækkelig hastighed til at trænge ned i det fluidiserede leje, og sammen med den gas, som indføres fra neden, bidrager til den tørring, som finder sted i det fludiserede lag".

Også dette tekniske træk er kendt fra Lykov, se p. 17, 1.21 og fig. 9.

Resume:

Det er hermed godtgjort, at de omtalte skrifter er relevante, at de ovenfor omtalte tekniske træk er kendte fra disse, at det er både relevant og nærliggende at tage udgangspunkt i de i "521" angivne værdier for procesparametre, og at kombinationen af "521" med Lykov og/eller Lipatov netop er nærliggende og ikke - som påstået af ansøgerne- et udtryk for bagklogskab.

Det er desuden vist, at det er nærliggende for en fagmand at nå frem til opfindelsen udfra den i Lipatov og/eller Lykov angivne lære og under anvendelse af almen teknisk fagviden.

Angående afsnit IV: Sammenlignende beregninger

p. 6, 3. afsnit:

Ansøgeren påstår, at vi i Klagen

"(angreb) nogle talværdier", der karakteriseres som værende "ret uvæsentlige detaljer".

Det er imidlertid et faktum, at vi klart har påvist, at ansøgeren i sin Duplik af 22.12.92 begik en række fundamentale og særdeles graverende fejl.

Vi påviste ved simple beregninger, baseret på data fra eksempel 2 i ansøgningen, at Lykov's RKSG-2.8-apparat ved fremstilling af agglomereret sødmælkspulver i henseende til samtlige intensive variable vil fungere præcist som angivet i Eksempel 2, når der arbejdes med en kapacitet på 6.000 kg koncentrat pr. time. Vi påviste desuden, jvf. Klagens pkt. 4.3.2.2 og 4.3.2.3, at ansøgerens valg af en kapacitet på 1000 kg/h ikke blot var ubegrundet, men også inkonsistent med de øvrige valg af parameterværdier, således at den heraf følgende konklusion ("fluid beden vil dø") var forkert.

På vor begæring blev vores enkle beregninger nøje gennemgået af den tidligere vicerektor og anerkendte forfatter til lærebøger i enhedsoperationer L. Alfred Hansen. Denne erklærede, at:

"de trufne forudsætninger og de anvendte beregningsmetoder er korrekte, de beregnede størrelser er korrekte og der er ikke fundet fejl i de anførte konklusioner.", jvf. Klagen, Bilag 3.

Det skulle hermed være tilstrækkeligt dokumenteret, at et anlæg med dimensioner som RKSG-2.8 måtte forventes at være velegnet til fremstilling af agglomereret sød- og skummetmælkspulver, og at ansøgerens påstand om at "fluid beden ville dø" var forkert.

Som eneste kommentar hertil fremfører ansøgeren i sin Imødegåelse, Bilag A en række nye beregninger, hvori han ikke blot begår en række nye fejl, men tilmed gentager en del af de tidligere påpegede fejl.

Som vist i det følgende kan ansøgerens nye beregninger i Bilag A ikke stå for en nærmere prøvelse:

p. 7, 1. afsnit:

Ansøgeren indfører her et første frasorteringskriterium for fluidiseringshastighed:

"I praksis er den realistiske minimumshastighed 0.5 m/s". Dette kriterium har imidlertid hverken basis i ansøgningens beskrivelse eller krav.

Ifølge krav 1 og beskrivelsen er den minimale fluidiseringshastighed 0.3 m/s.

Det er både utilladeligt og vildledende, at ansøgeren her uden noget som helst belæg i ansøgningsteksten (hverken eksplicit eller implicit) ændrer et af de essentielle tekniske træk, der tjener til definition af opfindelsen, nemlig den nedre grænse for fluidiseringshastigheden fra 0.3 til 0.5 m/s, specielt fordi kassationen af en driftstilstand med en fluidiseringshastighed på 0.46 m/s senere (p. 9, 1.2, Bilag A, forhold 2.75, 6000 kg/h), indgår som et væsentligt element i ansøgerens argumentation.

p. 7, 2. afsnit:

Her indfører ansøgeren et andet frasorteringskriterium:

"Med sødmælkspulver skal fribordshastigheden være 0.20-0.35 m/sek.",

som heller ikke har basis i ansøgningens beskrivelse eller krav.

Tilmed anvendes dette kriterium på en klart inkonsistent måde:

Ved tørring af 6000 kg/h sødmælkskoncentrat i Lykov's RKSG-2.8 fås en fribordshastighed på 0.26 m/s (jvf. Klagen skema 2A), som altså er accepteret af ansøgeren og indikerer, at Lykov's anlæg er egnet.

Anvendelse af dette frasorteringskriterium fører på den anden side til elimination af den af ansøgerens selv beregnede og accepterede (!) driftstilstand (1000 kg/h, Klagen, Skema 2 B).

p. 7, 3. afsnit:

Ansøgeren opregner her en række faktorer, der har sammenhæng med luftens middelopholdstid, men forbigår den måske væsentligste: at tørringsanlæggets bruger altid ønsker en bestemt rest fugt i det færdige pulver.

Til orientering vedlægges i Bilag Z (K. Masters: Spray Drying Handbook, Third Ed. (1979), p. 140-143) en beskrivelse af denne sammenhæng, der vil blive nærmere uddybet nedenfor under diskussion af opholdstid.

p. 8, 1. 3-7:

Ansøgerens beregning af den nedadgående gashastighed i RKSG-2.8 er ikke korrekt. Lykov angiver (p. 16, 1. 69 en gashastighed i forstøverzonen omkring dyserne på 100-250 m/s, hvilket (jvf. de på side 19 angivne driftsdata) medfører, at luftfordeleren må have en diameter på mindre end 1 meter.

Lykov beskriver udførligt p. 16, at disse høje hastigheder er væsentlige, idet de for det første bevirker, at dråbeskyen og tørreluften suger fine partikler til sig, penetrerer ned i beden og danner agglomerater, og for det andet bevirker, at tørreluften ovenfra kan bidrage til tørringsprocessen i fluid beden. Dette fremgår desuden tydeligt af de viste hastighedsprofiler og strømningsangivelser i Lykov's figur 9.

Ansøgeren har tilsyneladende aflæst diameteren af et ikke nærmere omtalt skørt i Lykov's fig. 11 og forvekslet dettes diameter (3.5 m) med luftfordelerens udløbsdiameter, der som ovenfor forklaret i overensstemmelse med både beskrivelse, procesforklaring og strømningsskitse må være mindre end 1 m. Heraf følger, at ansøgerens beregninger af nedadgående lufthastighed er mindst 3.52 = 12.25 gange for lav. Ansøgerens beregninger af forholdet mellem kinetiske energier, oven- hhv. nedenfra er derfor også forkert og mindst 3.54 = 150 gange for lavt.

p. 8, 1. 10:

Ansøgeren hævder uden nogen form for begrundelse, at Lykov's luftfordeler skulle give en dårlig opblanding af dråber i den varme tørreluft. Følgeslutningen, nemlig at "konstruktøren ... har betragtet forstøvningstørringstrinnet som kun af sekundær betydning", er lige så uforståelig, jvf. vores kommentar til p. 3, 1. 12.

p. 8, 1. 15 til 20:

Ansøgeren fremsætter her en række påstande vedrørende luftens opholdstid i tørrekammeret, men tager fejlagtigt udgangspunkt i driftsdata for traditionelle tørrere, der producerer færdigt pulver i eet tørretrin. Ansøgeren overser, at Lykov (og ansøgeren selv i "521") opdeler tørringsprocessen, således at spraykammeret producerer fugtigt pulver, der efterfølgende tørres til færdigt pulver ved lang tørretid i fluid beden.

Det er velkendt, jvf. Masters, 1979, p. 141-143, vedlagt som Bilag Z, at der er en éntydig sammenhæng mellem pulverrestfugt og luftopholdstid, GRT. Vi erindrer om, at øget pulverrestfugt opnås ved øget luftmængde og deraf følgende lavere opholdstid.

Ansøgerens påstand om nødvendigheden af lang opholds- tid for tørreluften (mindst 60 sekunder) i et Lykov-apparat i forhold til opholdstiden i konventionelle 1-trinstørrere (20-30 sekunder) er derfor helt forkert, idet opholdstiden som forklaret ovenfor tværtimod bør være kort i forhold til 20-30 sekunder.

Ansøgeren overser også, at den afgørende faktor ved fremstilling af pulver ved forstøvningstørring er den tid partiklerne er udsat for tørring, og ikke (som påstået af ansøgeren) den tid luften opholder sig i tørrekammeret.

Ansøgerens Eksempel-2-anlæg er, som påvist i vor Klage (p. 11, 5. afsnit), ligedannet med Lykov's RKSG-2.8 i vandrette tværsnitsarealer i både fluid bed og kammer. Alt andet lige vil de to anlæg derfor have samme separationshastigheder i tværsnit og vil derfor også give partiklerne samme middelopholdstider. Partiklernes opholdstid i spraydelen er længere end luftens, jvf. Bilag Z, og er i fluid beden antagelig mindst 10 minutter (Klage, Bilag 2, Skema 3). Også derfor er ansøgerens betragtninger forkerte.

Ikke desto mindre indfører ansøgeren her et tredje frasorteringskriterium:

"at den nødvendige gasopholdstid, GRT, under de relevante betingelser () antages at skulle være mindst 60 sekunder".

Dette er endnu en arbitrær betingelse, der hverken har basis i beskrivelse eller patentkrav.

Med hensyn til valget af størrelsen af GRT antyder Masters mulighed for fra 5 sekunder og opefter, foretrukket 20-40 sekunder; en anden kilde, f.eks. A. Williams-Gardner (Industrial Drying, 1971, p. 213, bilag Ø), indikerer 4-10 sekunder for små (op til 5 m diameter) og 10-20 sekunder for større kamre.

Ansøgerens valg af værdien mindst 60 er således teknisk forkert, teknisk ubegrundet og uden basis i beskrivelse og krav.

Ansøgeren anvender herefter kriteriet "GRT mindst 60 sekunder", på en inkonsekvent og uforståelig måde:

For det første accepterer ansøgeren (hvidt felt i Bilag A) opholdstider på 53, 49 og 36 sekunder, jfr. 1., 2. og 4. side, altså i modstrid med det kriterium, han netop har opstillet.

For det andet kan luftens opholdstid i den fremlagte ansøgnings Eksempel 2 beregnes til 13.5 sekunder (kammervolumen 67 m3, gasflow ud (11502 + 6513) kg/h, rho = 1, jfr. Klagen Skema 1). Heraf følger bl.a., at Eksempel 2 repræsenterer en kassabel driftstilstand, hvis man skal følge ansøgerens egne frasorteringskriterier.

Helt absurd er det, at ansøgeren, der i sin Duplik (22.12.92, p. 9, 1. 21) udtrykkeligt har hævdet, at en opholdstid så høj som 60 sekunder i RKSG-2.8 er en årsag til at "tørreapparatet ikke kan drives", nu i Imødegåelsen hævder præcis det modsatte, nemlig at opretholdelsen af en sådan høj opholdstid er en nødvendig betingelse for at apparatet kan drives!

Det skal endvidere påpeges, at ansøgeren i sammenligningsgrundlaget anvender definitionen GRT = kammervolumen divideret med udgående hovedluftvolumenflow, mens der i Bilag A som flow anvendes den totalt udgående luftmængde, dvs. hovedluft plus luft fra fluid bed m.m. Det betyder, at de beregnede gasopholdstider i Bilag A overslagsmæssigt bliver mellem 1.5 og 3.6 gange for lave i forhold til de værdier, ansøgeren sammenligner med.

Da opholdstidskriteriet som vist er forkert opstillet, inkonsekvent anvendt (oven i købet med forkert beregnede værdier) og desuden mangler basis i beskrivelse og krav, er det både ukorrekt og meningsløst at anvende det som frasorteringskriterium i de 18 gennemregnede eksempler.

p. 8, 2. afsnit:

Ansøgeren forklarer, at hans beregninger af de 18 tilfælde og det heraf følgende valg af fødemængden 1000 kg/h er udført før indleveringen af hans Observations, maj 1992.

Dette kan imidlertid ikke være tilfældet, idet ansøgeren har anvendt parameterværdier (luftmængdeforhold: 1.77), som først er blevet indført med vor Klage af 28. marts 1994.

Desuden skal vi her erindre om følgende alment kendte principper vedrørende design og drift af en fluid bed til en given opgave:

Først vælger konstruktøren/operatøren en hensigtsmæssig fluidiseringshastighed til en given opgave. Dette gør han ikke for at opnå et bestemt luftmængdeforhold, men for at få en velfungerende fluidisering med ønsket partikelbevægelse, varmeovergang og opholdstid.

Derefter vælger han den temperatur for tørreluften til fluid beden, der giver den ønskede vandfordampning og pulverrestfugt.

Dersom han ønsker at opnå en lavere/højere vandfordampning, kan han nogenlunde frit reducere/øge temperaturen af tørreluften til beden, vel at mærke uden at ændre fluidiseringshastigheden.

Det er derfor vildledende, når ansøgeren i samtlige 18 beregninger i Bilag A fastsætter lufttemperaturen til fluid beden til at være 128 C. En gennemsnitsfagmand ville have ændret indgangstemperaturen og herved have undgået de uacceptabelt lave fluidiseringshastigheder.

Den af os foreslåede fødemængde på 6000 kg/h sødmælkskoncentrat til RKSG-2.8 svarer til en indgangstemperatur for tørreluften til fluid beden på 128 C og en fluidiseringshastighed på 0.75 m/s, ligesom i Eksempel 2. (Klage, Skema 2 A). De af ansøgeren valgte 1000 kg/h svarer ved samme fluidiseringshastighed til en indgangstemperatur for tørreluften til fluid beden på 80 C (nemlig 70 + (128 - 70) : 6). Fluid beden vil altså også kunne fungere ved tørring af 1000 kg/h, og i begge tilfælde (6000 kg/h og 1000 kg/h) vil alle relevante procesparametre ved drift RKSG-2.8 falde inden for samtlige de i krav 1 angivne grænser. Også derfor er ansøgerens ejendommelige påstand om at "fluid beden vil dø" forkert.

Som dokumenteret i vedlagte Bilag Y har Lykov tilmed selv foretaget forsøg med tørring og agglomerering af mælkekoncentrat i RKSG og herved i praksis fundet dette anlæg velegnet til fremstilling af agglomererede mælkepulvere.

p. 9, 1. 2-4:

Ansøgerens påstand, at

"intet af disse beregnede tilfælde giver realistiske driftbetingelser"

er forkert:

Tilstandene ved luftmængdeforholdene 2.75 og 1.77 med feed rates henholdsvis fra 4000 til 6000 kg/h og fra 3000 til 6000 kg/h, i alt 7 tilstande opfylder kravet om realistiske driftbetingelser, idet

A. fluidiseringshastighederne 0.31, 0.34, 0.38, 0.46, 0.57 og 0.68 m/s klart falder inden for krav 1's rammer, og kassationen af driftstilstande med fluidiseringshastigheder mindre end 0.5 m/s, som forklaret i vore kommentarer til p. 7, 1. afsnit, mangler ethvert grundlag ;

B. "GRT-værdi større end eller lig med 60 sekunder" som nævnt ikke kan anvendes som frasorteringskriterium, for det første fordi dette kriterium hverken har basis i krav eller beskrivelse, for det andet fordi GRT-værdierne er forkert beregnet, og for det tredje fordi selve kriteriet er forkert, jvf. vore kommentarer til side 8, 1. 15-20;

C. forholdet mellem kinetiske energier for det første ikke kan anvendes som kriterium, da det ikke optræder i krav 1 og for det andet er forkert beregnet med en faktor 150, jfr. vore kommentarer til side 8, 1. 3-7;

D. "fribordshastighed mellem 0.2 og 0.35 m/sek. som nævnt ikke kan anvendes som frasorteringskriterium, jvf. vore kommentarer til p. 7, 2. afsnit.

p. 9, 1. 4-7:

Ansøgerens påstand, at

"1000 kg/h og forholdet 2.75 er tættest ved at kunne give et fluidiserbart pulver som resultat af første tørretrin"

er forkert.

Ansøgeren finder jo samme vandindhold, både i pulveret fra spray til fluid bed (11.8%) og i pulveret fra fluid beden (4.1%), i alle beregninger ved luftmængdeforholdet 2.75, altså også i hele fødemængdeintervallet 1000 til 6000 kg/h: Derfor kan ingen fødemængde være tættere end en anden til at give fluidiserbart pulver. Der er derfor heller intet belæg for denne påstand.

Iøvrigt er disse betragtninger stærkt inkonsistente med ansøgerens tidligere bemærkninger:

Af ansøgerens Duplik (2.12.92, Table 1, Case 3, note 9) fremgår det af kolonnen med 1000 kg/h fødeprodukt, at den er baseret på:

"Calculation of RKSG-2.8 heat balance when trying to operate under conditions as the Patent Application no. 83303441.6 on instant whole milk powder and achieving the same ratio of PGR/BGR as in case 10."

Forkortelsen står for luftmængdeforholdet og bortset fra at case 10 ikke eksisterer, kan denne note kun tolkes således, at valget af 1000 kg/h var et resultat af et ønske om et bestemt luftmængdeforhold (der som tidligere nævnt heller ikke har nogen basis i den danske ansøgning, men er tilføjet i ansøgerens EP-ansøgning).

I Imødegåelsen hævder ansøgeren nu 2 år senere, at have foretaget 18 beregninger og lagt en vurdering af fluidiserbarhed til grund for valget af en kapacitet på 1000 kg/h, jvf. p. 9, 1. 7 "dette er grunden til, at dette eksempel blev anvendt".

Begge forklaringer kan ikke være sande.

Hvad enten man følger den første eller den anden forklaring, er der imidlertid ikke givet nogen plausibel begrundelse for ansøgerens valg af en driftstilstand med en kapacitet på 1000 kg/h, et tørreluftforhold "som i case 10" og en indgangstemperatur for tørreluften til fluid beden på 128 C, jvf. også vore kommentarer til p. 8, 2. afsnit.

p. 9, 1. 10 til 13:

Vedrørende Lykov's anlæg konkluderer ansøgeren her,

at

"selv med denne lave kapacitet og store GRT er de øvrige faktorer uden for grænserne og systemet er således uegnet ikke alene til agglomereret sødmælks- pulver men til en hvilken som helst type mælkepulver".

Imidlertid er samtlige præmisser forkerte, se f.eks. ved ansøgerens vurdering af 6. kolonne (forhold 2.75, 6000 kg/h): fluidiseringshastigheden 0.46 m/s er i overensstemmelse med krav 1, der er intet teknisk sagligt grundlag for at kassere en (i øvrigt forkert beregnet) luftopholdstid på 9.5 sekunder, fribordshastigheden er 0.24 m/sek., altså inden for det arbitrært opstillede interval 0.2-0.35, og det kinetiske energiforhold er ikke 22.54, men ca. 150 22.54 = 3400, hvilket er i overensstemmelse med krav 3. Derfor er ansøgerens konklusion forkert.

Det er desuden helt ubegrundet, at ansøgeren i 1. 13 udstrækker sin konklusion til at gælde alle typer mælkepulver, idet sammenligningsberegningerne alene vedrører sødmælk.

p. 9, 1. 19:

Ansøgeren antyder her "kraftigt",

"at Lykov's anlæg er en slags spray fluidizer, hvori forstøvningstørringstrinnet kun spiller en sekundær rolle".

Denne sammenligning er vildledende og forkert.

Vi skal erindre om, at "Spray Fluidizer" er den betegnelse ansøgeren anvender i sin markedsføring af et apparat, hvori den væske, der ønskes tørret, forstøves ned over et fluidiseret lag af allerede tørre partikler. Formålet er - i følge ansøgerens eget brochuremateriale - at kombinere tørring med granulering i en 1-trinsproces. Relevant dokumentation formodes ansøgeren bekendt, til orientering for Ankenævnet vedlægges som et eksempel, jvf. Bilag Æ, en udateret brochure fra NIRO. Processen findes desuden beskrevet i Jenses "Agglomerating...", der er omtalt i ansøgningen p. 4, 1. 10, samt i Lykov's omtale af fig. 6.

I en Spray Fluidizer sidder forstøverdysen umiddelbart over pulverlaget, og den til tørringen nødvendige energi tilføres nedefra via varm fluidiseringsluft.

I en Spray Fluidizer tilføres der således ikke tørreluft ovenfra, og den indeholder derfor ikke noget trin med forstøvningstørring. Da hele vandfordampningen sker i det fluidiserede pulverlag, er sammenligningen af Lykov's anlæg med en Spray Fluidiser meningsløs.

Lykov's anlæg er et spraytørringsanlæg med integreret fluid bed, hvor mindst 1/3 af den totale luftmængde anvendes oppefra til spraytørring, medens resten anvendes nedefra til færdigtørring i fluid bed, ligesom i ansøgerens MSD-anlæg.

Ansøgeren har selv beregnet, at ved 6.000 kg/h koncentrat sker 90 % af tørringen i spraytørringsdelen (2735 kg/hspray/262 kg/hfluid, Bilag A, 1. side) og Lykov har som anført ovenfor, jvf. vore kommentar til p. 3, 1. 12, eksperimentelt fundet, at 70 til 90 % af fordampningen foregår i spraytørringsdelen.

Der eksisterer således intet belæg for ansøgerens påstand, at "Lykov's anlæg er en slags spray fluidizer" (p. 9, 1. 19) eller "en om en spray fluidizing mindende metode" (p. 15, 1. 28).

Det er ligeledes uforståeligt, at ansøgeren på den ene side kan påstå, at pulver med 30.7 % restfugt fra forstøvningstørretrinnet

"er selvsagt umuligt at håndtere i det fluidiserede leje", og på den anden side samtidig antyder, at netop denne håndtering er mulig i et - i denne sammenhæng identisk fluidiseret leje - i en Spray Fluidizer.

Begge udsagn fra ansøgeren kan ikke være sande.

p. 9, 2. afsnit:

Her indfører ansøgeren et fjerde frasorteringskriterium:

"forholdet mellem de kinetiske energier af den nedadgående strøm af tørreluft og af den opadgående strøm af tørreluft i området 1.000 - 15.000",

som ikke fremgår i krav 1, men alene af krav 3.

De i Bilag A beregnede forhold er i øvrigt som vist ovenfor, jvf. vore kommentarer til p. 8, 1. 3-7, mindst 150 gange for lave.

p. 10, 1. 1:

I ansøgerens afsluttende beregning (Bilag A, sidste side) er både "Outlet temperature" og "Product temperature" forkerte, idet de begge skal være 70 EC som i ansøgningens Eksempel 2.

Den anførte "Fines recirculation rate" er ikke defineret (det er uvist om der regnes på faststof eller gas og hvorhen fines føres), men størrelsen er angiveligt fejlagtigt hentet hos Lykov p. 24 sidste linie, hvor den refererer til en i den aktuelle sammenhæng fuldstændig irrelevant tromletørrer (note 5 i Table 1, 12.05.92).

Beregningen hævdes øverst p. 10 at være analog til MSD-beregningen i Duplikken. Alligevel er luftens opholdstid pludselig af uforklarlige grunde ændret fra 28.56 sekunder (i Duplik) til 36.04 sekunder (i Imødegåelse). Det er ikke muligt at gennemskue, hvorledes ansøgeren har foretaget disse dunkle beregninger.

p. 10, 3. afsnit:

Ansøgeren protesterer mod vor bemærkning om at ansøgerens valg af kammer/fluid bed diameter for MSD-anlægget er fremkommet ved en direkte nedskalering af Lykov's RKSG-2.8.

RProtesten ændrer ikke ved det faktum, at anlæggene er ligedannede, hvilket tydeligt sandsynliggør, at RKSG-2.8 anlægget er velegnet til produktion af agglomereret sødmælkpulver med præcis samme egenskaber som de, der opnås på ansøgerens anlæg, jvf. i øvrigt bilag Y, hvori Lykov giver en eksperimentelt baseret bekræftelse af, at RKSG-anlægget er velegnet til en sådan produktion.

Det er et faktum, at det på tegningen til ansøgningen viste MSD-anlæg kan betragtes som en rutinemæssig tilpasning af et eksisterende, kendt anlæg, nemlig Lykov's RKSG-2.8, hvor den eneste, nærliggende modifikation består i at spraykammerets højde/diameter-forhold er valgt som normalt ved kendte anlæg til spraytørring af mælkeprodukter.

p. 10, 4. afsnit:

De konklusioner ansøgeren drager med henvisning til "beregninger i Bilag A" er som vist forkerte.

Resumé:

Det er hermed godtgjort, såvel ved beregninger som ved fremlæggelse af bevismateriale, jvf. Bilag Y, at RKSG-2.8 er velegnet til fremstilling af agglomereret sødmælkpulver.

Det er desuden godtgjort, at ansøgerens konkluderende påstand, at

"de for fagmanden sædvanlige beregninger, udført på grundlag af de hos Lykov givne informationer, ikke ville give fagmanden inspiration til at anvende Lykov-lignende processer til mælkeprodukter" (p. 10, 1. 6)

ikke blot bygger på falske forudsætninger og tekniske fejlberegninger, men også på anvendelse af de 4 ovenfor anførte frasorteringskriterier, der ikke figurerer i hovedkravet (hverken eksplicit eller implicit), og - bortset fra det 4. kriterium - end ikke har nogen basis i hverken beskrivelse, krav eller tegning.

Såfremt opfyldelsen af disse kriterier skulle være esentiel for realiseringen af den foreliggende opfindelse, bør ansøgningen afslås, fordi beskrivelsen i så fald

"ikke er så tydelig, at en fagmand på grundlag deraf kan udøve opfindelsen", jvf. Patentloven ? 8.

Såfremt opfyldelsen af disse kriterier ikke er essentiel for opfindelsen, kan de heller ikke anvendes som frasorteringskriterier.

Angående afsnit V: Produktegenskaber.

p. 10. sidste afsnit:

Vi har i Klagen side 14-21 præsenteret en klar dokumentation for, at egenskaberne ved det ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen fremstillede pulver hverken er overraskende eller overlegne, og vi må afvise ansøgerens påstand om at vi skulle have gjort dette ved at "rive enkelte tal ud fra ansøgernes eksempler".

Tværtimod har vi korrekt citeret eksempler på, hvad blandt andre ansøgeren selv har offentliggjort af pulverdata, både før og efter prioritetdagen, som resultater af anvendelse af ansøgerens egne analysemetode. Eksemplerne dokumenterer, at der ved fremgangsmåden ikke er fremstillet pulver med egenskaber, der adskiller sig væsentligt fra, hvad en fagmand måtte kunne forvente at opnå før prioritetsdagen.

p. 11, 1. 4:

Det er ikke korrekt, at vi skulle have sammenlignet usammenlignelige produkter eller analyserresultater.

Det produkt, der anvendes ved vore sammenligninger er sødmælkskoncentrat, der i denne sammenhæng er veldefineret. Det er udvalgt af ansøgeren selv, og ansøgeren kan ikke med nogen rette påstå, at det skulle være uegnet for sammenligninger.

Med hensyn til analysemetoder og de opnåede resultater gælder følgende fem fakta:

1: Flowability: Analysemetoden giver resultater med en vis usikkerhed, men er klart defineret, dvs. indiskutabel. Før prioritetsdatoen har ansøgeren oplyst, at 20-50 sekunder var "common" for straight through sødmælkpulver, og Baldwin har målt en værdi på 25 sek. på prøver af sådanne kommercielt tilgængelige pulvere.

Efter prioritetsdatoen har ansøgeren publiceret målte flowability-værdier for MSD-sødmælkspulver fra 23 sek. og opefter, med typiske værdier omkring 50 sekunder.

Sammenligningerne er korrekt udført, og det fremgår således klart, at ansøgeren - trods talrige påstande om det modsatte - ikke har sandsynliggjort, endsige vist overlegne flowability-egenskaber ved MSD-sødmælkpulver.

2: Wettability: Analysemetoden er indiskutabel.

Som vist i vore kommentarer til p. 4, 2. afsnit er de oplyste data for wettability under ingen omstændigheder overlegne, uanset analysemetode.

3: Partikelstørrelse: Analysemetoden er ikke angivet i ansøgningen.

Vi har (i Klagen pkt. 4.3.3.1) sammenlignet 3 angivelser af middelpartikelstørrelse målt efter ansøgerens metode (1978) med angivelser fra Masters (1979), uden angivelse af målemetode, hvilket vi finder forsvarligt.

4: Dispergerbarhed. Analysemetoden er indiskutabel.

Måleresultater er ikke til diskussion i den her givne sammenhæng.

5: Opløselighed: Analysemetoden er indiskutabel, og resultaterne er sammenlignelige.

En opløselighed på 0.1 har uden videre kunnet opnås siden 1978 (Masters p. 584). Ansøgeren kan ikke med nogen rette hævde at MSD pulver skulle have overlegen opløselighed, specielt ikke da 0.1 er analysemetodens nedre detektionsgrænse.

Der er således intet belæg for ansøgerens påstand om, at vi skulle sammenligne usammenlignelige produkter eller analyseresultater (eller metoder).

Man kunne spørge om den fremstillede pulverkvalitet alt i alt er bedre end den, der kunne forventes opnået med kendt teknik. Vi har dokumenteret, at nogle af MSD pulverets egenskaber er gode, at andre ikke er gode, og at ingen er overlegne, endsige overraskende gode.

p. 12, 2-4. afsnit:

Ansøgeren sammenligner her partikelstørrelsesfordelinger målt efter Baldwins metode (sigtning i 30 min) med fordelinger målt efter egen metode (sigtning i 5 min). Det er klart, at mekanisk sigtning af porøse agglomerater, dannet ved de her diskuterede metoder, medfører nedbrydning af skøre og løstsiddende delpartikler, såkaldt attrition. Ved måling efter sigtning i 30 minutter må der - alt andet lige - nødvendigvis påvises et større indhold af fine partikler og et ringere indhold af store partikler end ved måling efter sigtning i blot 5 minutter. Forskellen mellem sådanne målinger vil være en funktion af en i nærværende sammenhæng ikke nærmere beskrevet agglomeratstyrke. Målinger af partikelstørrelsesfordelinger efter Baldwins metode er altså usammenlignelige med målinger efter ansøgerens metode, og ansøgerens konklusioner er derfor forkerte.

Det skal udtrykkeligt pointeres, at Baldwins prøve 5 er taget fra et kommercielt fremstillet produkt, fremstillet før 1982 ved straight through-metoden, jvf. Baldwins erklæring af 15. januar 1992 (Bilag til Klagen). Baldwins analyseresultater kan således ikke anfægtes. For det første viser de utvetydigt, at prøve 5 har en gennemsnitlig partikelstørrelse på 200 micron, og at 12 vægt-% af dette materiale har en størrelse mindre end 100 micron, og for det andet giver de bl.a. en klar dokumentation af forekomsten af meget lave værdier for flowability, som er målt efter ansøgerens egen forskrift og derfor er egnet til sammenligning.

p. 13, 2. afsnit:

Ansøgeren henviser til Bilag D, der er en yderst generel og overfladisk artikel om agglomerering. Det eneste der siges om MSD-processen, er, at

"an optional agglomeration takes place" (p. 8, 2. afsnit),

men der gives ingen tekniske detaljer om hverken produkter, apparatdimensioner, tørrelufttemperaturer eller andre driftsparametre.

Der står heller intet i artiklen om - som ansøgeren påstår - at det herved fremstillede pulver skulle være enestående, og ansøgerens påstand, at forfatterne Hols og Steenbergen

"præsenterer klart MSD-produktet som hørende til en klasse for sig".

er mildest talt en overfortolkning.

Tværtimod leder ansøgerens uddybende forklaring af udtrykket "required" i Table 2 til nogle konklusioner, der er præcis de modsatte af ansøgerens:

Det står i Table 2,

at konventionelle processer giver bulk density 400 til 450 kg/m3; "required" er åbenbart højere: 450 til 500;

MSD-processen giver imidlertid lavere værdi: 350 Kg/m3.

Der står ligeledes, at

gængse processer giver partikel-størrelser på 150 eller 250 micron

"required" er åbenbart lidt større: 250-350;

MSD-processen giver imidlertid meget for stort: 450 micron.

Ansøgerens konklusioner med hensyn til bulk density og partikelstørrelse er altså i simpel modstrid med tabellens faktiske indhold. Bilag D kan således ikke tillægges nogen vægt som støtte for ansøgerens påstande.

p. 13, 4. afsnit:

Det er overflødigt, at ansøgeren vedlægger et såkaldt "mere komplet sæt", Bilag C, idet der ikke herved tilføres yderligere teknisk information.

Ansøgeren har imidlertid hermed præsenteret et sæt analyser, der netop ikke angiver hverken overraskende eller overlegne egenskaber. Det ses umiddelbart (Milex super/instant), at den angivne opløselighed på 0.15 til 0.25 er ringere end hvad var "nemt opnåeligt" i 1978 (Masters). Den angivne befugtlighed på 50/20 sekunder er som nævnt ovenfor ikke på nogen måde fremragende. Den angivne dispersibility er blot som forlangt i standarderne, og den angivne flydeevne 50 sek. lever kun netop op til "typiske værdier" (20-50) i analysemetoden fra 1978. Pulverne har altså ikke én eneste overlegen egenskab.

Ansøgeren henviser herefter til en erklæring fra H. Jørn Siegaard, som imidlertid ikke kan tillægges nogen vægt.

Erklæringen mangler angivelse af hvilke produkter, hvilke instant egenskaber og hvilken tid, udtalelsen vedrører. Det, at hr. Siegaard har fundet de omtalte produkter bedre end nogle tilfældige konkurrerende produkter på et tilfældigt marked, giver i øvrigt ikke nogen indikation for teknisk overlegenhed i forhold til den kendte teknik.

p. 14, 4-9:

Ansøgeren kan ikke med nogen ret hævde, at middelmådige pulveregenskaber skulle være et bevidst resultat af økonomiske eller kommercielle overvejelser, det er end ikke antydet i hvilken henseende eller med hvilken vægt sådanne overvejelser skulle influere på pulverkvalitet.

Den fagmand, der i dag læser Bilag C kan konstatere, at han med fremgangsmåden i følge opfindelsen kan forvente en "instant" og en "super instant" sødmælk-pulverkvalitet der, målt i analysetal, i bedste fald vil være lige så god som den forventlige allerede i 1978.

Ansøgeren henviser også til erklæringen af hr. Arne Skjold Petersen. Her kan man på side 2 læse følgende 5 påstande om sødmælkpulver (og kun disse):

1: "novel with respect to granulometry in that their mean particle size can be as high as 250 micron", 1. 8-10

2: "their bulk density is higher", 1. 13

3: "fines contents are lower", 1. 13

4: "outstanding reconstitution properties", 1. 14'

5: "outstanding flowability", 1. 16.

Hertil har vi følgende kommentarer:

Ad 1: påstanden er forkert, se f.eks. ovenfor Hols/Steenbergen, konventinelt pulver = 250 micron;

Ad 2: påstanden er forkert, bulk density bliver mindre, se Hols/Steenbergen ovenfor eller Klagen p. 19 nederst;

Ad 3: "fines" er ikke defineret;

Ad 4: påstanden er uspecificeret;

Ad 5: påstanden er forkert, se ovenfor, Baldwin.

Arne Skjold Petersens erklæring kan således ikke tillægges nogen betydning som understøtning for ansøgerens påstande.

p. 14, 3. afsnit:

Det er et faktum, at de sammenligninger vi har foretaget vedrørende produktegenskaberne: opløselighed, befugtelighed, dispergerbarhed, partikelstørrelse og risledygtighed alle er baserede på informationer, ansøgeren selv har publiceret eller ladet publicere til brug for branchen. Sammenligningerne bygger altså på ansøgerens eget materiale. Desuden har vi refereret til publikationer fra Statens Forsøgsmejeri til yderligere underbyggelse af disse informationer.

Det er ligeledes et faktum, at disse informationer også f.eks. omfatter Masters p. 583-84 og flow-analysevejledningen, der allerede i 1979 som typiske værdier for instant sødmælk angav: opløselighed på 0.1, befugtelighed på 5-30 sek., dispergerbarhed 95-98%, partikelstørrelse 300-400 micron og risledygtighed 20-50 sek.

Dette er, havde den læsende fagmand blot ud fra disse to generelle kilder uden videre måtte forvente at kunne opnå allerede i 1979, og der findes ingen antydning af, at disse egenskaber ikke skulle kunne opnås samtidig i een og samme prøve. Det fremgår således at det ovenfor fremførte, at kombinationen af - og ikke blot enkelte af - disse egenskaber ved ansøgerens produkter ikke afviger synderligt fra egenskaberne ved konventionelle produkter før ansøgningsdagen.

Det er således vist, at ansøgerens påstand om overlegne produktegenskaber er forkert.

I denne forbindelse skal vi endvidere erindre om, at selv hvis de opnåede produktegenskaber havde været overraskende gode eller overlegne, ville tilvejebringelse af produkter med sådanne egenskaber ikke per se være patentbegrundende, eller (anderledes formuleret):

at tilvejebringelse af overraskende gode eller overlegne produktegenskaber hverken er en nødvendig eller en tilstrækkelig betingelse for opfindelseshøjde.

Kriteriet for opfindelseshøjde er jo ikke, at der er tilvejebragt et (evt. overraskende) teknisk fremskridt, men derimod at spørgsmålet:

ville en fagmand, som var stillet over for den til grund for opfindelsen liggende opgave og havde kendskab til den fremdragne kendte teknik, nå frem til løsningen ifølge opfindelsen under anvendelse af sin almene tekniske fagviden?

kan besvares benægtende.

I denne forbindelse henvises dels til pkt. 6 i den klassiske hjørnestensafgørelse T 21/81 fra EPO's Board of Appeal:

"The board considers, however, that if (having regard to the state of art) it would already have been obvious that a person skilled in the art would arrive at something falling within the terms of the claims because an advantageous effect could be experted to result from the combination of the teachings of the prior-art documents, such claim lacks inventive step, irrespective of the circumstance that an extra effect (possible unforeseen) is obtained."

dels til December 1994 udgaven af EPO's Guidelines, Part C, Chapter IV, 9.5) (GuLi C, IV, 9.5):

"When assessing inventive step the examiner normally applies the problem and solution approach.

In the problem and solution approach there are three main stages:

1. determining the closest prior art,

2. establishing the thechnical problem to be solved, and

3. consiering whether or not the claimed invention, starting from the closest prior art and the technical problem, would have been obvious to the skilled person.

 

............................................................................. ............................................................................. ..........

............................................................................. ............................................................................. ..........

In the third stage the question to be answered is whether there is any teaching in the prior art as a whole that would (not simply could, but would) prompt the skilled person, faced with the technical problem, to modify or adapt the closest prior art while taking acount of that teaching, thus arriving at something falling within the terms of the claims, and thus achieving what the invention achieves."

Idet vi endvidere minder om, at man i det første trin fastlægger "the closest prior art" som:

"that combination of features derivable from one single reference that provides the best basis for considering the question of obviousness." (GuLi C, IV, 9.5),

og i det andet trin definerer the technical problem to be solved på en objektiv måde, nemlig som:

"the aim and task of modifying or adapting the closest prior art to provide the technical effects that the invention provides over the closest prior art." (GuLi C, IV, 9.5),

kommer man under anvendelse af disse klassiske regler til følgende analyseresultatet:

TILFÆLDE A: Nærmest liggende kendt teknik: "521".

Problem: Modifikation af den i "521" beskrevne fremgangsmåde (ved hvilken der fremstilles ikke-agglomereret mælkepulver ved en totrinstørringsproces, hvor der i en første tørringszone foretages spray tørring til dannelse af et pulver med en fugtighedsgrad, som er 2-15% større end fugtighedsgraden af slutproduktet - dog så lav at agglomeration af dette pulver praktisk taget undgås, hvorefter dette pulver overføres til en anden tørringzone, hvor det færdigtørres i en separat anbragt fluid bed) til en fremgangsmåde til fremstilling af agglomerede mælkepulvere, med henblik på udnyttelse af totrinstørringens fordele og samtidig elimination af den i 1. 20-36 på ansøgningens p. 1 omtalte ulempe.

Løsning: Fremgangsmåden ifølge krav 1.

Fagmanden ville komme frem til denne løsning, fordi han ved læsning af "521", jvf. f.eks. col. 5, 1. 14-23, vil finde en klar henvisning til at arbejde med en høj temperatur for tørregassen i spraytørringszonen, og med en fugtighedsgrad for det mellemprodukt, der forlader spraytørringszonen, der endog er højere end den, der er angivet i "521" (hvor man jo ønsker at undgå agglomerering). Han ville endvidere se, at problemerne hidrørende fra et klæbrigt mellemprodukt fra spraytørringszonen netop vil blive elimineret ved anvendelsen af en integreret fluid bed som foreslået af Lykov.

TILFÆLDE B: Nærmest liggende kendt teknik: Lykov.

Problem: Modifikation af procesparametre, bl.a. tørregastemperaturer, fluidiseringsgashastighed, materialefugtighedsindhold, fra Lykov's eksempel med tørring og granulering af fosfater til tørring og agglomerering af mælkeprodukter med henblik på at udnytte Lykov-lay-out'ets fordele i henseende til investeringsomkostninger og driftsudgifter.

Løsning: Fremgangsmåden ifølge krav 1.

Fagmanden ville komme frem til denne løsning, fordi denne parametertilpasning, som forklaret i pkt. 4.3.2.5 og 4.3.2.6 i vor klage, er en ren rutinesag for en fagmand, idet der tilmed som nævnt i pkt. 4.3.2.5 er et massivt overlap mellem parameterværdierne ifølge den foreliggende opfindelse og angivelserne i "521" (gastemperatur til spray drying zone: "521": 190-420 C, opf.: 200-400 C; restfugt i pulver fra spray drying zone: "521": 5-18%, opf.: 2-16%; gastemperatur til fluid bed: "521": 90 C, vide col. 8, 1. 59, og ca. 110 C, vide col. 10, 1.68, opf.: 10-150 C).

TILFÆLDE C: Nærmest liggende kendt teknik: Lipatov.

Problem: Elimination af de i 1. afsnit på side 5 i Imødegåelsen nævnte, velkendte ulemper ved genbefugtningsmetoden (Kvalitetsforringelse og højt energiforbrug).

Løsning: Fremgangsmåden ifølge krav 1.

Fagmanden ville komme frem til løsningen, fordi han ved læsning af Lykov ikke ville kunne undgå at bemærke, at man netop ved anvendelse af Lykov's lay-out vil undgå Lipatovs "overtørring" og påfølgende genbefugtning af det fra spraytørringszonen kommende materiale, og således netop herved vil eliminere ovennævnte ulemper. Valget af temperaturer for tørregas, fugtighedsgrad for det overførte materiale og de øvrige procesparametre er som ovenfor forklaret ren rutine for en gennemsnitsfagmand.

Resumé

Det hermed godtgjort, at egenskaberne ved de ifølge fremgangsmåden fremstillede pulvere er ikke bedre, endsige overraskende bedre end egenskaberne ved produkter fremstillet ifølge den kendte teknik.

Det er endvidere godtgjort, at selv hvis de ved fremgangsmåden fremstillede produkter havde udvist overraskende gode egenskaber ville disse blot have haft karakter af den i T 21/81 omtalte ikke-patentbegrundende "extra effect".

Hvadenten man vælger "521", Lykov eller Lipatov som den nærmest liggende kendte teknik, ville fagmanden nemlig som ovenfor vist komme frem til den i krav 1 angivne løsning, som derfor mangler opfindelseshøjde.

RESUME OG KONKLUSION:

Det er hermed godtgjort:

- at "521", Lykov og Lipatov er relevante skrifter i den foreliggende tekniske sammenhæng,

- at fremgangsmåden ifølge krav 1 ikke adskiller sig væsentligt fra den fremdragne kendte teknik, hvadenten man vælger "521", Lykov eller Lipatov som den nærmest liggende kendte teknik,

- at ansøgernes påstand om, at Lykov's RKSG-apparat er uegnet til fremstilling af agglomererede mælkeprodukter, er forkert, for det første fordi de procesberegninger ansøgerene præsenterer til underbyggelse af denne påstand er stærkt fejlbefængte og tilmed bygger på antagelser, der både i teknisk og formel henseende mangler ethvert grundlag, for det andet fordi den er i strid med virkeligheden, jvf. Lykov's erklæring i Bilag Y,

- at det stadig hverken er godt- eller sandsynliggjort, at der ved fremgangsmåden ifølge krav 1-10 tilvejebringes produkter med "særegne og fordelagtige" egenskaber,

- at sådanne egenskaber iøvrigt ikke ville have været patentbegrundende, selv hvis de rent faktisk havde foreligget, idet de i så fald blot ville have haft karakter af ikke-patentbegrundende "extra effect" i T 21/81's forstand.

Derfor bør Patentdirektoratets afgørelse af 29.10.93 omstødes, og ansøgningen bør afslås i sin helhed."

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 23. januar 1997.

For klageren (indsiger) mødte civilingeniør Mogens Hegner og akademiingeniør Jens Getler.

For indklagede (ansøger) mødte civilingeniør Christian Simonsen, civilingeniør Steen Holch og dr. Jan Pisecky.

Sagen procederedes af henholdsvis civilingeniør Mogens Hegner og civilingeniør Christian Simonsen, som begge i det væsentlige henholdt sig til og uddybede de til Direktoratet og Ankenævnet afgivne skriftlige indlæg.

En indgående drøftelse af sagen fandt sted.

Ankenævnets bemærkninger:

Der er mellem nævnets medlemmer enighed om at afvise at tage stilling til en af klageren den 15. januar 1997 fremsendt skrivelse med tilhørende bilag under henvisning til materialets sene fremkomst.

3 medlemmer (A. Sørensen, Lindberg Møller og Hans Chr. Thomsen) udtaler:

Opfindelsens tørringstekniske princip må anses for foregrebet i modholdet forfattet af M. V. Lykov (jvf. pp. 16-23 samt figur 9 i dette skrift), idet der her er beskrevet et tørringsprincip,

hvor fødestrømmen forstøves i en centralt nedadrettet strøm af tørregas (jvf. ansøgningens krav 1 pkt. a),

hvor der i den nedre del af tørrekammeret opretholdes et fluidiseret partikellag i en opadrettet strøm af en gas (jvf. ansøgningens krav 1 pkt. b),

hvor der fra et ikke-centralt sted i den øvre del af tørrekammeret udtages en strøm omfattende gassen fra den centrale nedadrettede strøm og den opadrettede fluidiseringsstrøm (jvf. ansøgningens krav 1 pkt. d),

hvor der udtages partikler fra det fluidiserede leje i en sådan mængde, at højden af det fluidiserede lag holdes konstant (jvf. ansøgningens krav 1 pkt. e), og

hvor den udgående gasstrøm fra tørrekammeret medriver fine partikler, der opsamles og tilbageføres til det fluidiserede lag i tørrekammeret (jvf. krav 6 pkt. c, d og e).

Nævnte modhold anfører endvidere i lighed med ansøgningen vigtigheden af, at der sker en sammenblanding af den nedadrettede strøm og det fluidiserede leje.

Den foreliggende ansøgning vedrører en fremgangsmåde til fremstilling af et agglomereret pulverformigt mælkeprodukt ved kombineret forstøvningstørring og tørring i et fluidiseret leje, hvorimod Lykovs skrift primært vedrører tørring af kunstgødning.

Det anføres imidlertid i artiklen, at det beskrevne tørringsapparat har karakteristiske træk, der tillader, at tørrings- og granuleringsprocessen kan gennemføres med bedre tekniske og økonomiske parametre ved tørring af termoplastiske, hygroskopiske og varmefølsomme stoffer inclusive produkter indenfor fødevareindustrien.

De i ansøgningens krav anførte procesbetingelser såsom temperatur- og gashastighedsområder, højden af det fluidiserede leje samt fordelingen af tørringen på hhv. den primære gasstrøm og det fluidiserede leje findes ikke at række ud over, hvad en fagmand på området efter et passende udviklingsarbejde vil kunne specificere på grundlag af dels kendskab til Lykovs arbejde, dels kendskab til egenskaberne for det mælkeprodukt, der ønskes behandlet ved processen

Skønt den af Lykov beskrevne proces ved anvendelse på kunstgødninger resulterede i et agglomereret produkt med en løgskalsstruktur, der ville være uønsket for de i ansøgningen omhandlede mælkeprodukter, ses der ingen årsag til at forvente, at behandlingen af mælkeprodukter ved den i modholdet beskrevne proces skulle resultere i en løgskalsstruktur, idet resultatet ved agglomering af partikler af mælkeprodukter er velkendt fra andre, lignende agglomereringsprocesser.

Herefter findes den ansøgte opfindelse ikke at ad- skille sig væsentligt fra, hvad der er beskrevet i det modholdte skrift af M. V. Lykov. Ansøgningen kan derfor ikke patenteres.

1 medlem (Herborg) udtaler:

Der findes ikke af klageren anført noget, som kan begrunde en tilsidesættelse af Direktoratets afgørelse.

Centralt i problemstillingen har været tolkningen af den lære, man kan drage fra artiklen af M. V. Lykov "Heat and mass Transfer Processes in the Manufacture of Mineral Fertilizers", Vol, p 3-25 (1980), når det drejer sig om en fremgangsmåde til fremstilling af det af fremlæggelsesskriftet nr. 157053 omhandlede agglomererede mælkeprodukt.

Lykov angår varme- og masseoverføringsprocesser ved fremstilling af gødningsstoffer med særlig omtale af fremstillingen af granulater ved en 1-trins proces.

Det nævnes side 2, at der som første tilnærmelse kan defineres 3 grundlæggende strukturer af de producerede granuler, nemlig

a) agglomerater dannede ved befugtning af tørt pulver med en ujævn overflade, forskellig partikelstørrelse, mange kapilærer og i overensstemmmelse hermed, stærkt porøse med lav mekanisk styrke.

b) granuler bestående af i det store hele ensartet store partikler, som er af regulært omfang og pakker tæt, karakteriseret ved mindre porøsitet og deraf følgende mere ensartet struktur, hvorved den mekaniske styrke forbedres (udseende som hindbær)

c) granuler i hvilke materialet er påført lag ved successiv indkapsling om en kærne af samme eller andet stof under tørringsprocessen, med minimal porøsitet og med egenskaber, der nærmer sig krystallers.

Det nævnes, at agglomerater sædvanligvis fås ved våd granulering af pulvere i "twin shaft" blandere og udstyr af tromle-og skivetypen (p 3 linie 1-3), mens b) og c) dannes i tromleapparater eller i apparater med fluid bed.

Lykov synes at skelne mellem agglomerat og granuler, punkt a) imod punkterne b) og c), men der synes ikke at være en så klar sammenhæng for deres dannelse, at man med henvisning til Lykov vil ledes til en fremgangsmåde til fremstilling af agglomerater af mælkepartikler, uanset Lykov angiver de omhandlede metoders anvendelighed også til levnedsmiddelprodukter.

De til grund for denne agglomeratdannelse procesparametre er ikke påvist kendt.

Jeg kan derfor i sin helhed henholde mig til Patentdirektoratets afgørelse af 29. oktober 1993.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Herefter bestemmes:

Patentansøgning nr. 2670/1982 afslås.

Redaktionel note
  • Dissens. Indsigelsessag