Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
God revisorskik

Disciplinærnævnets afgørelse ændres til advarsel

Den 11. april 1997 afsagde Revisornævnet i sagen j. nr. 95-85.413 - Bjørn Riise mod statsautoriseret revisor Jørn Schmidt sålydende

Den fulde tekst

Revisorskik
Tilsidesat pligter

 

 

 

 

KENDELSE:

 

 

Ved kendelse afsagt den 15. juni 1995 af Disciplinærnævnet for Statsautoriserede Revisorer (sag nr. S-9/1993) blev statsautoriseret revisor Jørn Schmidt på baggrund af en klage fra Bjørn Riise pålagt en bøde på 5.000 kr. for at have tilsidesat de pligter, stillingen som revisor medfører.

 

Disciplinærnævnet fandt ham skyldig i tilsidesættelse af sine pligter som revisor ved ikke at have efterkommet klagerens anmodning om yderligere specifikation, jf. bekendtgørelse nr. 779 af 21. november 1990 § 4, stk. 3, samt i en selvstændig tilsidesættelse af god revisorskik ved i indlæg til nævnet at have fremsat grove og utilbørlige udtalelser vedrørende personer, som ikke var part i sagen.

 

Ved skrivelse af 19. september 1995 har indklagede i medfør af lov om statsautoriserede revisorer § 18 b rettidigt indbragt kendelsen for Revisornævnet med påstand om frifindelse

 

Klager er ved Revisornævnets skrivelse af 7. november 1995 opfordret til at fremkomme med en udtalelse, jf. § 7, stk. 1, i bekendtgørelse om Revisornævnet.

 

Sagen er behandlet på et møde i Revisornævnet den 13. marts 1997 med deltagelse af formanden og 4 medlemmer, jf. lov om statsautoriserede revisorer § 19, stk. 3, 1. pkt. Sagen har tidligere været berammet, men er blevet udsat på foranledning af indklagede.

 

 

Indklagede har i sin indbringelsesskrivelse af 19. september 1995 anført:

"

ad 1.: Klagepunkt 3:

Vi har - som nævnt - her på kontoret ikke på nogen som helst måde haft opfattelsen af, at det man har ønsket fra klagers side, er en udskrift af vort time/sagsregnskab.............

 

Det var iøvrigt heller ikke det, klager var interesseret i ved den udgående fogedforretning, fordi formålet med denne fogedforretning, var naturligvis ikke at få de bilag, som Bjørn Riise allerede havde modtaget retur, men eet, hvad jeg vil tillade mig at kalde, desperat forsøg på at få fat i vore arbejdspapirer, herunder kladdemateriale og grønne ark. Resultatet af fogedforretningen var som bekendt, at Bjørn Riise kun fik fotokopier af fotokopier, vi havde taget af Bjørn Riise's materiale, og som indgik i vore arbejdspapirer, som dokumentation......

 

Jeg kan iøvrigt tilføje, at vi ikke på nogen som helst måde havde haft indvendinger mod at udlevere en udskrift af vort time/sagsregnskab...........................................................

 

Det er således vor opfattelse, at Disciplinærnævnet har fejlfortolket bemærkningerne, der er anført i klagers skrivelse af 24. oktober 1993, og derfor har jeg naturligvis ikke kommenteret noget som helst om time/sagsregnskabet, fordi hverken jeg, eller revisor Pia Nielsen, på noget tidspunkt har haft opfattelsen af, at det var et udskrift af time/sagsregnskabet, klageren ønskede. Derimod har både Pia Nielsen og jeg den helt klare opfattelse, at det var en kopi af de materialer vi arbejdede med, klageren ønskede at få udleveret.

 

Vi underbygger vor påstand om, at det sagen har drejet sig om, og det klager har ønsket udleveret, er "produkterne", ved at henvise til klagers skrivelse/telefax af 11. oktober 1993 (bilagAS), hvor der udelukkende rykkes for regnskaber samt skrivelse/telefax af 15. oktober 1993, der vedlægges som sagens bilag AT Såvidt jeg kan se, er bilag AT ikke fremlagt i sagen.

 

I svarskriftet anmoder man således heller ikke om udskrift af time/sagsregnskab, og klager henviser heller ikke på anden vis til Faktureringsbekendtgørelsen.

 

Dertil kan jeg så tilføje, at os bekendt, har sagsøgtes advokat (klagers advokat) fortsat ikke udfærdiget endeligt svarskrift med tilhørende bilag i sagen. Men derimod er sagen blevet udsat på det svarskrift, og derfor har vi endnu ikke fået fremlagt udskrift af vort time/sagsregnskab. Vor advokat har ønsket at afvente det endelig svarskrift, inden vi fremlagde yderligere dokumentation.

 

Det fremgår således meget tydeligt, at det, der har været diskussionsemnet, og det fremgår jo ligeledes meget tydeligt, hvis man læser klagers mange breve igennem, det er, at klager ønsker at få udleveret "produkterne", og de produkter er jo for ham de færdige regnskaber/indkomst- & formueopgørelser for de omtalte indkomstår. Det er ikke på noget tidspunkt drøftet, at klager ønskede at få tilsendt udskrift af time/sagsregnskabet, eller at der på anden måde er drøftet noget med hensyn til Faktureringsbekendtgørelsen.

 

Der findes ikke et eneste sted i den jo så ret omfattende korrespondance, hvor der er anmodet om udskrift af time/sagsregnskab, timespecifikationer, beskrivelse af det udførte arbejde, og/eller henvisninger til Faktureringsbekendtgørelsen.

 

Det er derfor min helt klare opfattelse, at Disciplinærnævnet har misfortolket diskussionsemnerne som vi har haft med klager. Jeg vil derfor gentage, at vi her på kontoret, i hvert fald ikke på nogen måde har haft opfattelse af, at det, der har været ønsket, har været udskrift af vort time/sagsregnskab, men udelukkende som tidligere anført gentagne gange, de "produkter", som vi skulle producere, og d.v.s indkomst- & formueopgørelser/regnskaber, skatteberegninger, selvangivelser m.v.

 

Derfor må jeg på det kraftigste afvise, at jeg har tilsidesat mine pligter m.h.t. at nægte at udlevere en udskrift af time/sagsregnskabet, ligesom jeg helt klart må tilkendegive, at jeg netop i mit svar af 28. februar 1994 til Disciplinærnævnet har anført de bemærkninger, som er citeret ovenfor, p.g.a. vi opfattede og fortsat opfatter klagers "ønske" som en anmodning om udlevering af en kopi af "produkterne".

 

Jeg vil gentage, at havde klager anmodet om en udskrift af time/sagsregnskabet, var det blevet ham tilsendt. Der er ikke i et eneste brev anført, at man har ønsket time/sagsregnskabet, og heller ikke en specifikation af den forbrugte tid. Det man har ytret ønske om, har været, og er opfattet af os på den vis, at man ønskede at få kopier af det udarbejdede regnskabsmateriale, grønne ark, vore arbejdspapirer m.v. (produkterne). Det er ligeledes vor opfattelse, som tidligere omtalt, at det også var formålet med den udgående fogedforretning...

 

ad 2.: FSR:

Derfor mener jeg mig fuldt berettiget til at kommentere FSR og den tidligere formand i denne sag, da FSR jo frivilligt er indtrådt som part i sagen, og man kan faktisk sige, at FSR har pådraget sig et organisationsansvar. Hvis man fra FSR's side havde forholdt sig saglig i denne sag, havde jeg naturligvis ikke anført de bemærkninger, som er anført i mit svar af 28. februar 1994. Mine bemærkninger er derfor fuldt ud berettigede. En bemærkning om, at jeg ikke var medlem, og at FSR derfor ikke kunne hjælpe, havde jo været fuldt tilstrækkelig og samtidig også saglig, men FSR ønskede jo tilsyneladende at "puste til ilden", gøre sig interessant og muligvis også at påvirke klager............................................................

 

Det er korrekt, at jeg ikke har høje tanker om FSR, men det er der mange andre i den danske befolkning, der ikke har! Som tidligere anført i denne sag, har jeg i årevis kritiseret Foreningen af Statsautoriserede Revisorer under mit medlemskab, og herunder kritiseret foreningens passivitet og manglende lyst til at gøre noget ved de kritisable ting. I betragtning af, at der siden min kritik har været den ene skandale-sag efter den anden, og også efter denne sags start, og efter min skrivelse af 28. februar 1994. De statsautoriserede revisorer er jo igen kommet meget uheldigt i søgelyset, og denne gang i forbindelse med FSR's medlemmers deltagelse, på den ene eller anden måde, i selskabstømninger.........................

 

ad 3.: Afsluttende bemærkninger:

 

Da jeg ikke mener, at jeg på nogen som helst måde, har tilsidesat god revisorskik, bl.a. p.g.a. at jeg mener, at klienters eller tidligere klienters breve bør udformes på en måde, så det ikke for os bliver en gættekonkurrence for at finde ud af, hvordan indholdet skal fortolkes, og da jeg mener, at FSR selv har gjort sig til part i sagen, og da der er en grundlovssikret ytringsfrihed, hvorfor jeg lovligt kan tage til genmæle og forsvare mig mod urigtige, useriøse og uvederhæftige beskyldninger, vil jeg fastholde, at jeg ikke har tilsidesat god revisorskik, og således heller ikke pådraget mig et disciplinæransvar........................."

 

Indklagede har ved 4 yderligere indlæg uddybet sine bemærkninger i indbringelsesskrivelsen af 19. september 1995. Med sit seneste indlæg af 18. september 1996 har indklagede fremsendt en kopi af et brev, han angiveligt har tilsendt klager den 20. december 1993 bilagt bl.a. time-/sagsregnskaber for perioden indtil 30. juni 1993 og for perioden fra 1. juli til 30. november 1993.

 

I et indlæg af 7. februar 1996 har indklagede vedrørende spørgsmålet om hans udtalelser om Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og dertil knyttede personer bl.a. anført:

 

"Som jeg tidligere har gjort opmærksom på, jeg mener, at det er berettiget, at jeg tager til genmæle, når der i en sag frembringes og citeres forskellige oplysninger, som angiveligt kommer fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.

 

Iøvrigt er det min opfattelse, at Disciplinærnævnet slet ikke er bemyndiget til at give en bøde for de fremsatte udtalelser, idet det sådan set er irrelevant, idet det anføres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Bekendtgørelse nr. 841, 21. oktober 1993, § 1, at: "Disciplinærnævnet behandler klager over, at en statsautoriseret revisor ved udøvelse af sin virksomhed har tilsidesat de pligter, som stillingen medfører. Klager over en revisors vederlag samt kollegiale sager kan ikke indbringes for Disciplinærnævnet"......................................"

 

Klagers advokat har i skrivelse af 25. januar 1996 anført:

"

Der henvises til tidligere redegørelser, sagsfremstilling og bilag m.v. ved sagens behandling for Disciplinærnævnet, idet Bjørn Riise fuldt ud fastholder i indlæggene til Disciplinærnævnet anførte påstande og anbringender samt den tidligere anførte sagsfremstilling.

 

Disse påstande og anbringender samt sagsfremstilling m.v. fastholdes således fuldt ud for Revisornævnet."

 

Klagers advokat gav møde i sagen.

 

Indklagede gav ikke møde, men har i telefax-skrivelse af 12. marts 1997 meddelt, at han er forhindret på grund af helbredsmæssige problemer.

 

Han har accepteret, at sagen bliver afgjort på det foreliggende, skriftlige grundlag.

 

Den med indklagedes seneste indlæg fremsendte skrivelse af 20. december 1993 til klageren blev ved mødet forelagt klagers advokat, som udtalte, at skrivelsen aldrig var modtaget af klager.

 

Revisornævnets bemærkninger:

 

Ad klagepunkt 1:

 

Revisornævnet tiltræder, at der ikke er grundlag for at antage, at indklagede efter fogedforretningen den 10. februar 1994 har tilbageholdt dokumenter og andet bilagsmateriale, der tilhører klageren. Sagens oplysninger giver ikke Revisornævnet mulighed for at fastslå, at klageren ikke den 7. april 1993 fik alt sit materiale tilbageleveret, idet det ikke mod indklagedes benægtelse kan lægges til grund, at det ved fogedforretningen forefundne omfattede originaldokumenter.

 

Som følge heraf stadfæster Revisornævnet, at indklagede er frifundet for dette klagepunkt.

 

Ad klagepunkt 2:

 

Af de i Disciplinærnævnets kendelse anførte grunde stadfæstes frifindelsen af indklagede.

 

Ad klagepunkt 3:

 

Revisornævnet tiltræder, at klagen over indklagedes honorarkrav falder uden for disciplinærsystemets kompetence.

 

Af de af Disciplinærnævnet herom anførte grunde tiltræder Revisornævnet, at klagerens anmodning i skrivelse af 24. oktober 1993 burde have givet indklagede anledning til at tilsende klageren time-sags-regnskabet, jf. bekendtgørelsen om faktureringsregler § 4, stk. 3.

 

Den med indklagedes seneste indlæg af 18. september 1996 til Revisornævnet fremsendte skrivelse af 20. december 1993 til klageren findes ikke at burde føre til andet resultat, hvorfor Disciplinærnævnets kendelse stadfæstes vedrørende dette klagepunkt.

 

Ad klagepunkt 4:

 

Af de grunde, som er anført af Disciplinærnævnet, stadfæstes frifindelsen af indklagede.

 

Revisornævnet tiltræder Disciplinærnævnets vurdering, hvorefter indklagedes sprogbrug og omtale i sine indlæg af navngivne personer, foreninger og institutioner må karakteriseres som grov, utilbørlig og helt overflødig for behandlingen af sagen.

 

Udtalelserne kan imidlertid ikke anses for at være fremsat af indklagede i forbindelse med udøvelsen af hvervet som revisor.

 

Revisornævnet finder det derfor rettest at tage indklagedes påstand om at ophæve den indbragte kendelses bestemmelse om, at dette forhold udgør en selvstændig tilsidesættelse af god revisorskik, til følge, jf. lov om statsautoriserede revisorer § 18, stk. 3, 1. pkt.

 

Som følge af det anførte ændres den ikendte sanktion til en advarsel.

 

I medfør af bekendtgørelsen om Revisornævnet § 11, stk. 3, er det bestemt, at kendelsen skal offentliggøres.

 

Thi bestemmes:

 

 

Disciplinærnævnets kendelse ændres således, at statsautoriseret revisor Jørn Schmidt tildeles en advarsel.