Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Tekniske bestemmelser for landmobilt 30 MHz radiotelefonudstyr. Målemetoder og specifikationer m.m.


INDLEDNING

Nærværende bestemmelser er udfærdiget i henhold til Ministeriet for Offentlige Arbejders bekendtgørelse om radiostationer i den bevægelige landtjeneste m.v.

Bestemmelserne indeholder de minimumskrav, som et radiotelefonudstyrs sender og/eller modtager skal opfylde for at kunne godkendes af Post- og Telegrafvæsenet (P&T) til brug i det landmobile frekvensbånd 29,7- 31,7 MHz.

For ovennævnte frekvensbånd gælder i øvrigt, at radiobølgerne i perioder udbredes særdeles effektivt over store afstande. Brugere, som ønsker at anvende radioanlæg på frekvenser i dette bånd, må derfor acceptere, at radioanlæggene under disse forhold er udsat for forstyrrelser, og at anlæggenes anvendelsesmuligheder derved kan forringes væsentligt. De forstyrrende gener kan begrænses noget ved at forsyne radioanlæggene med et effektivt kodet toneopkaldssystem, hvilket derfor må anbefales.

Omhandlede langdistanceforstyrrelser er som nævnt fremtrædende på frekvenser omkring 30 MHz og vil forekomme væsentlig sjældnere i de højere frekvensbånd, som derfor må anbefales benyttet ved tjenester af en større betydning.

Indholdsfortegnelse

  

                                                                Side  

 1. Oplysning vedr. afprøvning, godkendelse og gebyr .. .. .. .. 7  

 1.1 Anmodning om afprøvning .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 7  

 1.2 Indlevering af anlæg til afprøvning .. .. .. .. .. .. .. .. 7  

 1.3 Valg af anlæg til afprøvning  .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 8  

 1.4 Godkendelse .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 8  

 1.5 Gebyr for afprøvning .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 8  

 2. Almindelige krav til anlægget. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 9  

 2.1 Driftsform  .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 8  

 2.2 Modulation  .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 9  

 2.3 Selektivt opkald  .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 9  

 2.4 Mærkning af anlæg .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 9  

 2.5 Opvarmningstid .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 9  

 3. Afprøvningsbetingelser  .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 10  

 3.1 Anvendelse af afprøvningsbetingelserne  .. .. .. ..  .. .. 10  

 3.2 Spændingsforsyning  .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 10  

 3.3 Normale afprøvningsbetingelser .. .. .. .. .. .. .. .. ..  10  

 3.4 Særlige afprøvningsbetingelser .. .. .. .. .. .. .. .. ..  11  

 3.5 Temperaturprøver .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 11  

 3.6 Kunstantenne  .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 11  

 3.7 Prøvesignaler på udstyrets indgange . .. .. .. .. .. .. .. 11  

 3.8 Standard modulation .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 11  

 3.9 Modtagerens squelch kredsløb .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 11  

 4. Sender.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 12  

 4.1 Frekvensafvigelse.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 12  

 4.2 Bærebølgeeffekt  .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 12  

 4.3 Maksimalt frekvenssving.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 12  

 4.4 Reduktion af frekvenssvinget ved modulationsfrekvenser  

     over 2,5 kHz ..  .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 13  

 4.5 Nabokanaleffekt  .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 13  

 4.6 Uønsket udstråling  .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 14  

 5. Modtager .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 15  

 5.1 Følsomhed  .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 15  

 5.2 Dæmpning af uønskede signaler.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 15  

 5.3 Intermodulationsdæmpning  .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 16  

 5.4 Nabokanalselektivitet  .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 16  

 5.5 Uønsket udstråling  .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 17  

 Bilag 1. Måling af anlæg med fast monteret antenne .. .. .. .. 18  

 Bilag 2. Krav til måleudstyrets nøjagtighed .. .. .. .. .. .. 20  

1. Oplysninger vedr. afprøvning, godkendelse og gebyr

1.1 ANMODNING OM AFPRØVNING

Når et anlæg ønskes afprøvet med henblik på godkendelse, rettes af en dansk fabrikant eller en dansk repræsentant skriftlig henvendelse herom til:

Post- og Telegrafvæsenet

Radioteknisk Tjeneste

Islands Brygge 83 C

2300 København S

Anmodning om afprøvning skal indeholde oplysninger om anlæggets fabrikat og typebetegnelse samt de for afprøvningen nødvendige tekniske specifikationer bl.a.:

Frekvensområde

Kanalafstand

Frekvensområde inden for hvilket der kan skiftes kanaler

Driftsspænding

Maximalt effektforbrug

Senderens/modtagerens afprøvningsfrekvenser

Sendeeffekt (nominel)

Mikrofonimpedans

LF-udgangseffekt (nominel)

Højttalerimpedans

Anmodningen bør endvidere forsynes med oplysning om, hvem der er teknisk sagsbehandler hos rekvirenten.

Anmodningen om afprøvning skal være ledsaget af en komplet teknisk beskrivelse af anlægget, bl.a. indeholdende diagrammer og styklister.

Endvidere skal der medsendes en målerapport med måleresultater omfattende alle de i bestemmelserne beskrevne målinger. Har rekvirenten ved sine målinger set sig nødsaget til at anvende målemetoder eller målebetingelser, der ikke er helt identiske med nærværende bestemmelser, skal målerapporten indeholde de nødvendige oplysningen herom. Post- og Telegrafvæsenet afgør herefter, om en sådan målerapport kan godtages.

Målerapporter og beskrivelser, der indleveres i forbindelse med typeafprøvning af anlæg, er Post- og Telegrafvæsenets ejendom.

1.2 INDLEVERING AF ANLÆG TIL AFPRØVNING

Anlægget, som ønskes afprøvet, indleveres til:

Post- og Telegrafvæsenet

Radioteknisk Tjeneste

Islands Brygge 83 C

2300 København S

Tlf. 01 -544796

Al transport af anlæg til og fra Radioteknisk Tjeneste påhviler rekvirenten.

P&T kan forlange, at rekvirenten opstiller, tilslutter og klargør anlægget til afprøvning.

1.3 VALG AF ANLÆG TIL AFPRØVNING

Rekvirenten skal normalt stille et eksemplar taget fra produktionen til rådighed for afprøvningen. Hvis typegodkendelse gives på grundlag af målinger på en prototype, skal de tilsvarende produktionseksemplarer i enhver relevant henseende være identiske med det afprøvede eksemplar.

1.3.1 Enkeltkanal anlæg

Rekvirenten kan vælge en hvilken som helst af kanalerne inden for udstyrets specificerede frekvensområde til afprøvningen. P&T forbeholder sig dog ret til at forlange udstyr for afprøvning på andre kanaler inden for udstyrets frekvensområde, hvis man skønner, at særlige omstændigheder gør det ønskeligt.

1.3.2 Flerkanal anlæg

Typegodkendelsesmålingerne behøver normalt kun at blive foretaget på op til 3 kanaler, idet de 3 kanaler vælges med een nær den nedre grænse, een omtrent i midten og een nær den øvre grænse af det frekvensområde, inden for hvilket der kan skiftes kanaler. P&T forbeholder sig dog ret til at forlange udstyr for afprøvning på andre kanaler inden for udstyrets frekvensområde, hvis man skønner, at særlige omstændigheder gør sig gældende.

1.3.3 Anlæg med fast monteret antenne

For anlægstyper, der ikke er forsynet med stik for udvendig antenne, skal rekvirenten indlevere 2 anlæg til afprøvning. Et anlæg i normaludførelse, og et anlæg hvor rekvirenten har erstattet den fast monterede antenne med et coaxialstik for tilslutning af 50 ohm udvendig antenne. Hvis antenneimpedansen ikke er 50 ohm, skal den aktuelle antenneimpedans opgives af rekvirenten.

1.4 GODKENDELSE

Godkendelse kan efter P&T's afgørelse i hvert enkelt tilfælde gives enten som en typegodkendelse eller som en godkendelse af enkelteksemplar.

Alle anlæg af godkendt type skal opfylde nærværende bestemmelser, og en typegodkendelse forudsætter, at samtlige fremstillede anlæg af typen både med hensyn til strømskemaer, komponenter og montering er identiske med det afprøvede.

Anlæg, der ikke i radiomæssig og andre væsentlige henseender er identiske, må ikke bære samme typebetegnelse. Foretages der ændringer, må der gives en ny typebetegnelse, hvilket vil medføre krav om ny afprøvning, såfremt ændringerne har relation til de gældende bestemmelser. P&T forbeholder sig ret til ved skøn at afgøre, om anlæg er identiske i henhold til ovenstående, og om ny afprøvning er nødvendig.

Det er en forudsætning for opretholdelse af en typegodkendelse, at P&T med henblik på kontrolmålinger på et hvilket som helst tidspunkt uhindret kan udvælge eksemplarer af vedkommende anlægstype fra lager hos fabrikant eller importør, eventuelt forhandler. Såfremt det herved eller på anden måde konstateres, at anlæggene ikke opfylder de gældende bestemmelser, eller såfremt godkendelsens vilkår i øvrigt tilsidesættes, kan godkendelsen annulleres både for allerede ibrugtagne anlæg og ikke ibrugtagne anlæg af vedkommende type.

Givne godkendelser kan annulleres.

1.5 GEBYR FOR AFPRØVNING

For afprøvningen, der foretages med henblik på godkendelse, opkræver P&T et gebyr pr. prøve, uanset afprøvningens resultat. Til beløbet lægges merværdiafgift. For anlæg, der godkendes uden egentlig afprøvning, opkræves et af P&T fastsat gebyr. Til beløbet lægges merværdiafgift.

2. Almindelige krav til anlægget

2.1 DRIFTSFORM

Der vil normalt kun blive tilladt 1-frekvens tjenester.

2.2 MODULATION

Der må kun benyttes frekvens- eller fasemodulation. (F3EJN eller G3EJN).

2.3 SELEKTIVT OPKALD

Der tillades kortvarig udsendelse (maksimalt 6 sekunder) af toner for selektivt opkald.

2.4 MÆRKNING AF ANLÆG

Udstyret skal være mærket med følgende oplysninger:

1. Fabrikat

2. Typebetegnelse

3. Fabrikations- eller løbenummer.

Mærkningen skal være mekanisk solid og holdbar og kan f. eks. udføres ved gravering, prægning eller anvendelse af metalskilte.

De nævnte oplysninger skal være således placeret på anlægget, at de er let synlige i forbindelse med kontrol. Før anlægget bringes ud på markedet, skal mærkningen være godkendt af Radioteknisk Tjeneste.

2.5 OPVARMNINGSTID

Senest 1 minut efter at være tilsluttet forsyningsspændingen skal anlægget være fuldt driftsklart, hvorved forstås, at samtlige krav i disse specifikationer skal være opfyldt.

3. Afprøvningsbetingelser

3.1 ANVENDELSE AF AFPRØVNINGSBETINGELSERNE

For samtlige i disse bestemmelser nævnte krav foretages typegodkendelsesmålinger under de i pkt. 3.3 beskrevne normale afprøvningsbetingelser. For de krav, hvor det i det enkelte afsnit er nævnt, foretages målingerne endvidere under de i pkt. 3.4 omtalte særlige afprøvningsbetingelser.

3.2 SPÆNDINGSFORSYNING

Under typegodkendelsesmålingerne forsynes udstyret fra en udvendig spændingskilde, der kan levere forsyningsspændinger som beskrevet i pkt. 3.3.2 og 3.4.2. Spændingsforsyningens indre impedans skal være så lav, at dens indflydelse på måleresultaterne er uden betydning.

Forsyningsspændingen måles på udstyrets indgangsklemmer.

Hvis udstyret er forsynet med et fast forbundet fødekabel, måles forsyningsspændingen, hvor dette kabel er tilsluttet udstyret.

Ved udstyr for indbyggede batterier tilsluttes spændingskilden så tæt som muligt ved batteriklemmerne.

Under afprøvningen holdes forsyningsspændingen inden for +/- 3% af spændingen ved målingens påbegyndelse.

Fabrikanten opgiver, hvilken eller hvilke nominelle forsyningsspændinger, udstyret er beregnet for.

3.3 NORMALE AFPRØVNINGSBETINGELSER

3.3.1 Normal temperatur og fugtighed

Afprøvning under normale afprøvningsbetingelser foretages i et almindeligt laboratorium uden særlig kontrol af temperatur og fugtighed, d.v.s. ved temperaturer mellem + 15 grader C og + 35 grader C og relative fugtigheder mellem 20% og 75%.

3.3.2 Forsyningsspændinger ved afprøvning under normale betingelser

3.3.2.1 Forsyning fra nettet

Ved afprøvninger under normale betingelser tilføres udstyr, der er beregnet for tilslutning til det almindelige forsyningsnet, en forsyningsspænding lig forsyningsnettets nominelle spænding og med frekvensen 50 Hz (+/- 1 Hz).

3.3.2.2 Blyakkumulatorer med laderegulering for anvendelse i motorkøretøjer

Hvor radioudstyret er beregnet til brug i forbindelse med de sædvanlige i motorkøretøjer anvendte blyakkumulatorer med reguleret ladeaggregat, anvendes under afprøvningen en forsyningsspænding på 1,1 gange batteriets nominelle spænding (6 volt, 12 volt etc.).

3.3.2.3 Andre spændingsforsyninger

For udstyr, der benytter andre typer spændingsforsyninger end ovennævnte, f.eks. primærbatterier (ikke-genopladelige batterier), opgives afprøvningsspændingen af fabrikanten.

3.4 SÆRLIGE AFPRØVNINGSBETINGELSER

3.4.1 Temperaturer ved afprøvning under særlige betingelser

Ved afprøvning under særlige betingelser foretages målingerne i overensstemmelse med pkt. 3.5 ved temperaturerne - 20 grader C og + 55 grader C.

3.4.2 Forsyningsspændinger ved afprøvning under særlige betingelser

3.4.2.1 Forsyning fra nettet

Forsyningsspændingerne for udstyr, der er beregnet for tilslutning til det normale forsyningsnet, vil ved afprøvninger under særlige betingelser være forsyningsnettets nominelle spænding + 10%, henholdsvis - 10%, med frekvensen 50 Hz (+/- 1 Hz).

3.4.2.2 Lavspændingsforsyning

For anlæg, der er beregnet for tilslutning til batteri, vil spændingerne ved afprøvning under særlige betingelser være:

Nominel spænding +/- 10%.

3.5 TEMPERATURPRØVER

3.5.1 Fremgangsmåde

Før hver afprøvning påbegyndes, sørges for, at udstyret er i termisk ligevægt ved den ønskede temperatur i klimakammeret, idet den termiske ligevægt sikres opnået, enten gennem konstatering ved målinger, eller ved, at der forløber mindst 1 time, før afprøvningen indledes.

Udstyret holdes afbrudt, indtil den termiske ligevægt er opnået.

3.6 KUNSTANTENNE

Afprøvningen af senderen foretages med en kunstantenne tilsluttet udstyrets antenneklemmer. Kunstantennen består af en rent ohmsk, afskærmet belastning på 50 ohm.

3.7 PRØVESIGNALER PÅ UDSTYRETS INDGANGE

Senderens modulationssignal frembringes af en tonegenerator, der forbindes til mikrofonindgangen. Mikrofonindgangens nominelle impedans skal opgives af fabrikanten.

Signalgeneratorerne, der leverer prøvesignaler til modtagerens indgang, tilsluttes på en sådan måde, at impedansen set fra modtagerindgangen er 50 ohm, uanset om modtageren påtrykkes eet eller flere signaler samtidigt.

Størrelsen af signalet eller signalerne, der påtrykkes modtageren under afprøvningen, udtrykkes ved den EMK (elektromotoriske kraft), der er på det sted, hvor modtageren tilsluttes.

3.8 STANDARD MODULATION

Ved standard modulation forstås modulation med et 1000 Hz sinusformet signal af en sådan størrelse, at der frembringes et frekvenssving på +/- 1,2 kHz.

3.9 MODTAGERENS SQUELCH KREDSLØB

Modtagerens squelch kredsløb sættes ud af funktion under godkendelsesmålingerne.

4. Sender

4.1 FREKVENSAFVIGELSE

4.1.1 Definition

Senderens frekvensafvigelse er differensen mellem den målte bærebølgefrekvens og dennes nominelle værdi.

4.1.2 Målemetode

Bærebølgefrekvensen måles med senderen umoduleret og tilsluttet en kunstantenne (pkt. 3.6).

Målingerne foretages under normale afprøvningsbetingelser samt under særlige betingelser (pkt. 3.4.1 og 3.4.2 anvendt samtidigt).

4.1.3 Krav

Senderens frekvensafvigelse må ikke være større end +/- 0,6 kHz fra nominel frekvens under såvel normale som særlige afprøvningsbetingelser.

4.2 BÆREBØLGEEFFEKT

4.2.1 Definition

Bærebølgeeffekten er effekten, den umodulerede sender afgiver til kunstantennen (pkt. 3.6).

Bærebølgeeffektens nominelle værdi er maksimalværdien af sendertypens udgangseffekt uden modulation, hvor alle krav i nærværende tekniske bestemmelser er opfyldt. Den nominelle bærebølgeeffekt opgives af fabrikanten.

4.2.2 Målemetode

Senderen forbindes til en kunstantenne, og den afsatte effekt i denne måles. Målingerne foretages under normale afprøvningsbetingelser og under særlige afprøvningsbetingelser (pkt. 3.4.1 og 3.4.2 anvendt samtidigt).

4.2.3 Krav

Ved normale afprøvningsbetingelser må bærebølgeeffekten ikke være mere end 3 dB under den nominelle bærebølgeeffekt.

Under såvel normale som særlige afprøvningsbetingelser må bærebølgeeffekten højst være 5,0 watt og må ikke overstige den nominelle bærebølgeeffekt med mere end 2 dB og under særlige afprøvningsbetingelser ikke falde mere end 6 dB.

Den udstrålede effekt fra sendere med fast monteret antenne må ikke være mere end 1,0 watt. Målemetode se bilag 1.

4.3 MAKSIMALT FREKVENSSVING

4.3.1 Definition

Det maksimale frekvenssving er den maksimale afvigelse mellem det modulerede HF-signals øjebliksfrekvens og den umodulerede bærebølges frekvens.

4.3.2 Målemetode

Senderen tilsluttes en kunstantenne, og frekvenssvinget måles på senderens udgang med et frekvenssvingsmeter. Niveauet af modulationssignalet indstilles til at være 10 dB højere end niveauet ved standard modulation (pkt. 3.8).

Modulationsfrekvens ved denne måling er en 1250 Hz-tone.

4.3.3 Krav

Senderen skal kunne moduleres til et frekvenssving på +/- 1,2 kHz, men må ikke overstige et frekvenssving på +/- 2,0 kHz.

4.4 REDUKTION AF FREKVENSSVINGET VED MODULATIONSFREKVENSER OVER 2,5 kHz

4.4.1 Målemetode

Senderen belastes i overensstemmelse med pkt. 3.6 og moduleres til standard modulation. Med fastholdt niveau af modulationssignalet varieres modulationsfrekvensen fra 2,5 kHz til 10 kHz, og det tilsvarende frekvenssving måles med et frekvenssvingsmeter.

4.4.2 Krav

For modulationsfrekvenser over 2,5 kHz skal frekvenssvinget falde mindst 10 dB/ oktav.

4.5 NABOKANALEFFEKT

4.5.1 Definition

Nabokanaleffekten er den del af senderens totale udgangseffekt, der under nærmere definerede modulationsforhold falder i gennemgangsområdet for en modtager specificeret efter systemet og afstemt til en af nabokanalerne. Nabokanaleffekten er summen af middeleffekten, frembragt af modulationen, og effektbidrag hidrørende fra brum og støj fra senderen.

4.5.2 Målemetode

Nabokanaleffekten måles med en effektmålemodtager, der opfylder betingelserne i pkt. 4.5.4. Senderudgangen forbindes til effektmålemodtagerens indgang via et dæmpningsled og evt. et impedanstilpasningsled således, at der er impedanstilpasning til senderudgangen og således, at indgangsniveauet på effektmodtageren er passende. Senderen moduleres med et signal på frekvensen 1250 Hz og et niveau, der er 10 dB højere end det, der bevirker et frekvenssving på +/- 1,2 kHz.

Effektmålemodtageren afstemmes til senderens nominelle frekvens, og dens variable dæmpningsled indstilles således, at man får en aflæsning på modtageren, der er ca. 5 dB over dens eget støjniveau. Modtageren afstemmes derefter til den nominelle frekvens for en af nabokanalerne, og det variable dæmpningsled indstilles således, at samme modtagervisning som tidligere opnås.

Differensen mellem det variable dæmpningsleds indstilling ved måling i henholdsvis centerkanalen og nabokanalen er da forholdet i dB mellem bærebølgeeffekten og nabokanaleffekten. Nabokanaleffekten er herved bestemt, idet bærebølgeeffekten er kendt (pkt. 4.2). Målingerne gentages for den anden nabokanal.

4.5.3 Krav

Nabokanaleffekten må højst være 60 mickro W.

4.5.4 Specifikation for effektmålemodtageren

Målingerne foretages med en effektmålemodtager, som opfylder følgende krav: Effektmålemodtageren skal bestå af en blander, et krystalfilter, et variabelt dæmpningsled, en forstærker og et effektivværdivisende voltmeter - alt forbundet i serie - samt lokaloscillator. Lokaloscillatoren kan evt. bestå af en signalgenerator.

Ud fra en frekvensafstand på 10 kHz fra senderens nominelle frekvens skal filterets båndbredde være følgende:

  

                  Nærmest sender       Fjernest sender  

 6  dB båndbredde 4,25 kHz (+/- 0,1)   4,25 kHz (+/- 2,0)  

 26 dB båndbredde 5,5  kHz (- 1,35)    5,5  kHz (+/- 2,0)  

 90 dB båndbredde 9,5  kHz (- 5,35)    9,5  kHz (+ 2/-4)  

Dæmpningsleddet skal have et variationsområde på mindst 80 dB i 1 dB spring. Variationsområde på 90 dB eller mere anbefales dog af hensyn til opfyldelse af fremtidige krav.

Fejlen på dæmpningsleddets kalibrering må ikke være større end +/- 0,5 dB.

Forstærkerens støjtal må ikke være større end 4 dB, og dens amplitudefrekvenskarakteristik må ikke variere mere end 1 dB inden for krystalfilterets 6 dB båndbredde.

Krystalfilterets dæmpning uden for den 90 dB båndbredde, der er foreskrevet i tabellen ovenfor, skal være større end eller lig med 90 dB.

Voltmeterets udslag skal være bestemt af effektivværdien af signaler med en topfaktor på op til 10. Det er ikke nødvendigt, at voltmeteret er kalibreret.

Måleudstyret skal være således, at nøjagtigheden af effektmålingerne er bedre end 1,5 dB, selvom modtagerens indgangsniveau hæves til 100 dB over det mindst målelige signal.

Lokaloscillatorens støjniveau i forhold til dens signalniveau må ikke være større end - 60 dB i et bånd, der er 8,5 kHz bredt og centreret omkring en frekvens 10 kHz fra bærebølgen.

4.6 UØNSKET UDSTRÅLING

4.6.1 Definition

Uønsket udstråling er udstråling på andre frekvenser end bærebølgefrekvensen og de sidebånd, der fremkommer ved normal modulation.

4.6.2 Målemetode

Uønsket udstråling over antenneklemmerne måles med den umodulerede sender forbundet til en kunstantenne som specificeret i pkt. 3.6. Der måles over frekvensområdet 100 kHz til 2000 MHz undtagen i den anvendte kanal og dennes nabokanaler. Måling af de enkelte uønskede signaler foretages med en selektiv målemodtager eller en spektrumanalysator.

Målingerne gentages med senderen moduleret til standard modulation.

Uønsket udstråling fra anlæg med fast monteret antenne måles som anført i bilag 1.

4.6.3 Krav

Effekten af de enkelte uønskede signaler må ikke på nogen frekvenser overstige 4 nW i frekvensbåndene:

  

  68 MHz  

 108 MHz  

  230 MHz  

  862 MHz  

I alle øvrige frekvensområder må den uønskede udstrålede effekt ikke på nogen frekvens overstige 250 nW.

5. Modtager

5.1 FØLSOMHED

5.1.1 Definition

Ved modtagerens følsomhed forstås her det mindste signalniveau (EMK) på modtagerens indgang, der ved modtagerens nominelle frekvens og med standard modulation af signalet vil frembringe en udgangseffekt på mindst 50 % af den nominelle udgangseffekt og et signal-støj forhold på 12 dB, målt på modtagerudgangen.

Ved signal-støj forholdet skal i det følgende forstås forholdet mellem signal + støj + forvrængning og støj + forvrængning (SINAD).

5.1.2 Målemetode

Et signal på modtagerens nominelle frekvens og med standard modulation påtrykkes modtagerens indgang. En modstandsbelastning samt en forvrængningsmåler med 1 kHz båndstopfilter forbindes til modtagerens LF-udgang. Modtagerens volumenkontrol indstilles således, at modtagerens udgangseffekt er 50 % af den nominelle udgangseffekt. Indgangssignalets størrelse ændres, indtil signal-støj forholdet (SINAD) er 12 dB, samtidig med at udgangseffekten fastholdes på 50 % af modtagerens nominelle udgangseffekt. Indgangssignalets størrelse er da modtagerens følsomhed.

Målingerne foretages under normale afprøvningsbetingelser og under særlige afprøvningsbetingelser (pkt. 3.4.1 og 3.4.2 anvendt samtidigt).

En variation i modtagerens udgangseffekt på +/- 3 dB i forhold til 50 % af den nominelle udgangseffekt kan tillades ved følsomhedsmålinger under særlige afprøvningsbetingelser.

5.1.3 Krav

Under særlige afprøvningsbetingelser må modtagerens følsomhed ikke ændre sig mere end 6 dB i forhold til den målte følsomhed ved normale afprøvningsbetingelser.

5.2 DÆMPNING AF UØNSKEDE SIGNALER (SPURIOUS RESPONSES REJECTION)

5.2.1 Definition

Modtagerens dæmpning af et uønsket signal er forholdet i dB mellem indgangsspændingerne for henholdsvis et uønsket og et ønsket signal, når det uønskede signal bevirker en reduktion af signal-støj forholdet (SINAD) til 12 dB på det ønskede signal, hvis HF-niveau er indstillet 3 dB højere end følsomhedsniveauet.

5.2.2 Målemetode

De to signaler tilføres modtagerens indgang samtidigt som omtalt i pkt. 3.7. Det ønskede signal skal ligge på modtagerens nominelle frekvens og moduleres med standard modulation. Med det uønskede signal afbrudt indstilles størrelsen af det ønskede signal til en værdi, der er 3 dB større end modtagerens følsomhed.

Det uønskede signal moduleres med en frekvens på 400 Hz til et frekvenssving på +/- 1,2 kHz og indstilles til et niveau, der er 60 dB større end den målte følsomhed. Frekvensen af det uønskede signal varieres over frekvensområdet 100 kHz-2000 MHz. Ved enhver frekvens, hvor modtageren reagerer, ændres det uønskede signals størrelse, indtil signal-støj forholdet (SINAD) igen er 12 dB.

5.2.3 Krav

Dæmpningen af uønskede signaler skal være mindst 50 dB for alle frekvenser, der ligger mere end 10 kHz fra modtagerens nominelle frekvens.

5.3 INTERMODULATIONSDÆMPNING

5.3.1 Definition

Modtagerens intermodulationsdæmpning er forholdet i dB mellem henholdsvis indgangsspændingen af to lige store uønskede signaler og modtagerens følsomhed, når signal-støj forholdet (SINAD), fremkaldt af intermodulationsprodukterne, er 12 dB.

5.3.2 Målemetode

To signalgeneratorer A og B forbindes til indgangen af modtageren som beskrevet i pkt. 3.7, og med signalet fra den ene generator afbrudt indstilles modtagerens volumenkontrol som angivet i den i pkt. 5.1 beskrevne måling af følsomheden. Signalgeneratorerne A og B indstilles herefter til frekvenser henholdsvis 20 og 40 kHz over modtagerens nominelle frekvens. Signalet fra signalgenerator A skal være umoduleret, og signalet fra signalgenerator B moduleres med standard modulation.

Signalgeneratorernes udgangsspændinger, der holdes lige store, reguleres indtil signal-støj forholdet (SINAD) er 12 dB. Frekvensen af signalet fra signalgenerator B finjusteres, så den maksimale værdi af signal-støj forholdet opnås.

Målingerne gentages med de to signaler afstemt 20 og 40 kHz lavere end modtagerens nominelle frekvens.

5.3.3 Krav

Intermodulationsdæmpningen skal være mindst 50 dB.

5.4 NABOKANALSELEKTIVITET

5.4.1 Definition

Nabokanalselektiviteten er forholdet i dB mellem indgangsspændingerne for henholdsvis et ønsket signal og et uønsket signal i nabokanalen, når det uønskede signal bevirker en reduktion af signal-støj forholdet (SINAD) til 12 dB på det ønskede signal, hvis HF-niveauet er indstillet 3 dB højere end følsomhedsniveauet.

5.4.2 Målemetode

De to signaler tilføres modtagerens indgang samtidig som omtalt i pkt. 3.7. Det ønskede signal skal ligge på modtagerens nominelle frekvens og moduleres til standard modulation. Med det uønskede signal afbrudt indstilles størrelsen af det ønskede signal til en værdi, der er 3 dB større end modtagerens følsomhed. Det uønskede signal afstemmes til den øvre nabokanals centerfrekvens og moduleres med en 400 Hz tone til et frekvenssving på +/- 1,2 kHz.

Niveauet af det uønskede signal justeres indtil signal-støj forholdet (SINAD) på det ønskede signal igen er 12 dB.

Målingerne gentages med det uønskede signal afstemt til den nedre nabokanals centerfrekvens.

Forholdet i dB mellem størrelsen af det uønskede signal og det ønskede signal bestemmes.

Nabokanalselektiviteten er da det mindste af de to forhold.

5.4.3 Krav

Nabokanalselektiviteten skal være mindst 50 dB.

5.5 UØNSKET UDSTRÅLING

5.5.1 Definition

Al udstråling over antenneklemmerne eller fra den fast monterede antenne er, uanset frekvens, uønsket udstråling. Dette gælder for såvel udstråling fra modtagerdelen som fra senderdelen, når denne er »Stand by«.

5.5.2 Målemetode

Uønsket udstråling over antenneklemmerne måles med en målemodtager eller spektrumanalysator forbundet til modtagerens antenneklemmer. Der måles over en impedans på 50 ohm, i frekvensområdet fra 100 kHz-2000 MHz.

Uønsket udstråling fra anlæg med fast monteret antenne måles som anført i bilag 1.

5.5.3 Krav

Den udstrålede effekt må ikke på nogen frekvens være større end 2 nW.

Bilag 1.

B.1 Udstrålingsmåling på anlæg med fast monteret antenne

B.1.1 SENDERENS EFFEKTIVT UDSTRÅLEDE EFFEKT (e.r.p.)

Som mål for senderens bærebølgeeffekt anvendes her den effekt, som skal tilføres en halvbølgedipol, for at få samme feltstyrke i den retning, hvor feltstyrken fra senderen er størst under nærmere specificerede målebetingelser.

B.1.2 UØNSKET UDSTRÅLING

Definition

Den uønskede udstråling fra senderen bestemmes som den udstråling, der med moduleret sender udsendes fra udstyret på frekvenser uden for den anvendte kanal og dennes nabokanaler.

Ved den uønskede udstråling fra anlægget forstås her al udstråling, som udsendes fra udstyret under modtagning.

B.1.3 MÅLEPLADS OG MÅLEOPSTILLING

Måleplads

Målepladsen skal være beliggende på et rimeligt plant areal. På målepladsen skal der findes et ledende jordnet med en diameter på mindst 5 meter, i hvis midtpunkt der anbringes en understøtning, hvorpå måleobjektet placeres. Understøtningen består af et plastrør fyldt med en saltvandsopløsning ( 9 g NaCl pr. liter vand). Plastrøret har en højde på 1,5 meter og den indre diameter skal være 10 +/- 0,5 cm. Den øverste ende af røret er lukket med en metalplade på 15 cm i diameter, og metalpladen er i kontakt med vandet.

Målepladsen skal være så stor, at det er muligt i en afstand på 30 meter fra centret af jordnettet at anbringe en måleantenne.

Det skal sikres, at reflektioner fra uvedkommende genstande på målepladsen ikke generer målingerne.

B.1.4 MÅLEANTENNE OG MÅLEMODTAGER

Måleantennen benyttes til at måle udstråling fra såvel udstyret under måling som fra substitutionsantennen.

Måleantennen, der skal kunne orienteres såvel vandret som lodret, anbringes på en mast, hvor dens højde over jordplanet kan varieres mellem 1 og 4 meter.

Målemodtageren behøver ikke at være absolut kalibreret, men skal være i stand til at måle relative signalniveauer.

B.1.5 SUBSTITUTIONSANTENNEN

Substitutionsantennen skal bestå af en halvbølgedipol afstemt til målefrekvensen. Dipolen placeres normalt således, at dens midtpunkt er sammenfaldende med det sted på måleobjektet, hvor antennen er forbundet til kabinettet, jfr. pkt. B.6.

Ved måling på 30 MHz og eventuelle andre frekvenser, hvor en sådan placering ikke er mulig, eller hvor afstanden mellem substitutionsantennens ydre ende og jorden ville blive mindre end 30 cm ved lodret polarisation, hæves den lodret polariserede substitutionsantenne dog således, at en afstand på 30 cm opnås.

Substitutionsantennen forbindes til en målesender under anvendelse af egnede impedanstilpasnings- og balanceringsled.

B.1.6 MÅLEMETODE

Under måling skal måleobjektet placeres på understøtningen, omtalt under B.3, med antennen lodret opad.

Senderen skal være umoduleret. Målemodtageren afstemmes til senderens frekvens, og måleantennen indstilles til vertikal polarisation. Ved variation af måleantennens højde mellem 1 og 4 meter opsøges den højde, hvor størst signal opnås.

Understøtningen og udstyret, hvorpå der måles, erstattes med den under pkt. B.5 omtalte substitutionsantenne, og højden af modtageantennen varieres for igen at sikre maksimalt signal. Signalniveauet på substitutionsantennens klemmer justeres indtil samme udslag som tidligere - subsidiært et udslag, der står i et kendt forhold til dette - opnås.

Den udstrålede effekt er da lig rådighedseffekten på substitutionsantennens klemmer og/eller rådighedseffekten korrigeret med ovennævnte kendte forhold.

Bilag 2.

B.2 Krav til måleudstyrets nøjagtighed

B. 2.1 TOLERANCER PÅ MÅLEUDSTYRETS NØJAGTIGHED ER ANFØRT NEDENFOR

  

 Jævnspænding            +/- 3%  

 Vekselspænding          +/- 3 %  

 Vekselspænding frekvens +/- 0,5 %  

 LF spænding/ effekt     +/- 0,5 dB  

 LF frekvens             +/- 1 %  

 LF generator støj + Forvr.  1 %  

 HF frekvens             +/- 50 Hz  

 HF frekvens spænding    +/- 2 dB  

 HF feltstyrkemåling     +/- 3 dB  

 HF bærebølgeeffekt      +/- 1 dB  

 Nabokanaleffekt         +/- 1,5 dB  

 Impedans - modstand     +/- 0,5%  

 Målesender-målemodtager  

    impedans             +/- 10%  

 Dæmpningsled            +/- 0,5 dB  

 Temperatur              +/- 1 grad C  

 Fugtighed               +/- 5%  

Officielle noter

Ingen