Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Redaktionel note
Den fulde tekst

Meddelelser fra Søfartsstyrelsen E. Fiskeskibes bygning og udstyr m.v. Kapitel E Tillæg 3 Protokollen til Torremolinos Konventionen, Konferencens rekommandationer, 1. februar 1999

 

 

Bilag 3 Tillæg 3

 

KONFERENCENS REKOMMANDATIONER

 

 

(Henvisninger til regler er henvisninger til regler i bilaget til Torremolinos Protokollen af 1993, som relaterer til den Internationale Torremolinos Konvention om Fiskeskibes Sikkerhed, 1977)

 

 

1. Vejledning om en metode til beregning af effekten af vand på dæk (regel III/6)

 

(1) Skibets evne til at modstå krængningseffekten som følge af vand på dæk skal vises ved en quasi-statisk metode, se nærmere Figur 1, idet følgende betingelse skal være opfyldt i den værst tænkelige driftskondition:

 

Forholdet må ikke være mindre end 1.

 

 

(2) Den vinkel, som begrænser areal b, skal være lig med indstrømningsvinklen Q f eller 40° , alt efter hvilken der er mindst.

 

(3) Krængningsmomentet Mwod (eller den tilsvarende krængningsarm), der skyldes vand på dæk, skal fastsættes, idet man antager, at det kileformede rum mellem dækket og skanseklædningen er fyldt til det øverste af skanseklædningen, hvor den er lavest, og at skibet krænger til den vinkel, ved hvilken dette punkt neddykkes. Til fastsættelse af Mwod skal følgende formel anvendes:

 

Mwod = K Mw

hvor

Mw = statisk krængningsmoment forårsaget af vand på dæk

 

K = koefficient

 

(a) hvis Mwod fastsættes ved en statisk metode, kan K = l,0 anvendes.

 

(b) hvis Mwod fastsættes ved en quasi-statisk metode, kan K tage højde for skibets rulningsperiode og den dynamiske effekt af vandstrømningen, herunder virkningen af dækshuses placering. Værdien af K skal være tilfredsstillende under hensyntagen til skibstype, fartsområde etc. For skibe, hvor vinklen for neddykning af dækskanten Q D er mindre end 10° - 15° , eller hvor vinklen for neddykning af skanseklædningens overkant Q B er mindre end 20° - 25° , kan en værdi for K, der er større end 1,0 anvendes. Såfremt Q D er større end 20° eller Q B er større end 30° , kan en værdi for K, der er mindre end 1,0 anvendes.

 

(4) Ved beregning af Mw skal følgende antagelser lægges til grund:

 

(a) i udgangspunktet ligger skibet på ret køl;

 

(b) under krængningen er trim og deplacement konstante og lig med værdierne for skibet uden vand på dæk;

 

(c) virkningen af lænseporte skal ikke tages i betragtning.

 

(5) De ovennævnte bestemmelser kan tilpasses under hensyntagen til årstidens vejrforhold, de søtilstande, som skibet vil arbejde i, skibstypen og dens anvendelse.

 

  1. Andre metoder til beregning af effekten af vand på dæk baseret på en dynamisk metode kan anvendes.

 

 

Figur 1

 

 

2. Vejledning med hensyn til overisning (Regel III/8)

Ved anvendelse af regel III/8 skal følgende overisningsområder anvendes:

 

(1) (a) Området nord for 65° 30 nordlig bredde, mellem 28° vestlig længde og Islands vestkyst; nord for Islands nordkyst; nord for rhombelinien, der går fra 66° nordlig bredde, 15° vestlig længde til 73° 30 nordlig bredde, 15° østlig længde, nord for 73° 30 nordlig bredde mellem længdegraderne 15° østlig længde og 35° østlig længde, og øst for 35° østlig længde så vel som nord for 56° nordlig bredde i Østersøen.

 

(b) Området nord for 43° nordlig bredde, afgrænset mod vest af den Nordamerikanske kyst og mod øst af den rhombelinie, der går fra 43° nordlig bredde, 48° vestlig længde til 63° nordlig bredde, 28° vestlig længde, og derfra langs 28° vestlig længde.

 

(c) Alle havområder nord for det nordamerikanske kontinent, vest for de områder der er angivet i punkterne (a) og (b) i denne paragraf.

 

(d) Beringshavet, Det Okhotske Hav, samt Tatarstrædet i issæsonen.

 

(e) Syd for 60° sydlig bredde.

 

Et kort, som angiver områderne, er vist på næste side.

 

(2) Følgende gælder for skibe, som opererer i områder, hvor overisning kan forventes:

 

(a) I områderne fastlagt i punkt 1(a), (c), (d) og (e), og hvor det er velkendt, at overisning afviger væsentligt fra kravene i regel III/8(1), kan overisningskrav mellem halvdelen og det dobbelte af de krævede værdier anvendes.

 

(b) I området fastlagt i punkt 1(b), hvor der kan forventes en overisning, som overstiger det dobbelte af overisnings-
kravene fastsat i regel III/8(1), kan strengere krav end de, der er fastsat i regel III/8(1) anvendes.

 

 

Kort

 

3. Vejledning om stabilitetsoplysninger (Regel III/10)

 

De stabilitetsoplysninger, som fartøjet skal forsynes med, skal omfatte:

 

(1) (a) Stabilitetsberegninger, herunder GZ-kurver for de driftskonditioner, som er krævet i regel III/7;

 

(b) instruktioner og advarsler mod forhold, som er farlige med hensyn til stabilit et. For eksempel instruktioner om at holde ballasttanke fulde, når dette er nødvendigt for at opretholde en tilstrækkelig stabilitet;

 

(c) største tilladelige dybgang under drift for hver enkelt driftskondition; og

 

(d) når det er relevant, den mindste tilladelige dybgang under drift.

 

(2) Oplysninger, som er nødvendige for de følgende alternativer under hensyntagen til fartøjets type, den påtænkte anvendelse m.m.:

 

(a) Hvis hensigten er at udføre GZ beregninger:

 

(i) oplysninger til bestemmelse af vægte, beliggenheden af tyngdepunkter, effekten af fri overflader i tanke1) , fiskelastrum og pauner;

 

(ii) oplysninger angående formstabilitet og hydrostatiske data; og

 

(iii) deplacement og tyngdepunktets beliggenhed i letskibs kondition under hensyntagen til fast ballast;

 

(b) Når rulleprøver benyttes;

 

(i) oplysninger til bestemmelse af metacenterhøjden GMo ved hjælp af en rulleprøve2) ; og

 

(ii) oplysninger om den krævede minimum metacenterhøjde GMo for de i praksis forekommende dybgange.

(c) Forenklede oplysninger:

 

Supplerende eller alternative oplysninger, som tillader sikker drift uden at gøre brug af beregninger eller rulleprøver.

 

(3) (a) Instruktioner om fyldning og tømning af tanke med fri væskeoverflader;

 

(b) oplysninger om rigtig brug og betjening af enhver indretning, som modvirker rulning; og

 

(c) oplysninger om vægt og placering af fast ballast.

 

(4) For skibe, som er omfattet af regel III/14:

 

(a) Oplysninger om brug af vandballast og andre væskesystemer til korrektion af krængning og trim;

 

(b) skemaer for daglig registrering af tankindhold; og

 

(c) instruktioner om lastning med henblik på at holde fartøjet flydende efter vandfyldning.

 

 

4. Vejledning om en metode til beregning af bovhøjden (Regel III/12)

(1) Bovhøjden defineres som mindste lodrette afstand fra dybeste vandlinie til overkanten af det øverste udsatte dæk, målt ved den forreste perpendikulær.

 

(2) Fastsættelsen af den krævede bovhøjde (HB) kan baseres på følgende formel:

 

hvor:

 

L er længden af skibet i meter som defineret i regel I/2(5); og

 

K1 og K2 er koefficienter, der afhænger af driftsområder og L som følger:

 

 

 

 

Driftsområde

L

K1

K2

Ekstreme forhold med signifikant bølgehøjde på 8 m og derunder

24 m < L < 110 m

0,09

-270

L ³ 110 m

4,959 / L

600

Ekstreme forhold med signifikant bølgehøjde på over 8 m

24 m < L < 110 m

0,117

-220

L ³ 110 m

5,991 / L

1,484

 

Administrationen bør fastsætte en af de ovennævnte eller en anden standard under hensyntagen til de forventede søtilstande og vejrforhold i bestemte fiskeområder.

 

(3) Hvor den krævede bovhøjde er opnået ved hjælp af spring, skal springet strække sig over en længde fra forstævnen til mindst 0,15 L agten for forreste perpendikulær. Hvor den er opnået ved anbringelse af en bak, skal bakken strække sig fra forstævnen til mindst 0,07 L agten for forreste perpendikulær. Hvor længden af bakken overstiger 0,15 L, skal det imidlertid overvejes at anbringe et skot med passende lukkemidler. Hvis et sådant skot ikke anbringes, skal et andet passende arrangement indrettes til fjernelse af vand fra den åbne bak.

 

(4) Hvor der er skanseklædning, må en 1 meter af dens højde tages i betragtning under den forudsætning, at skanseklædningen strækker sig fra forstævnen til et punkt, som er mindst 0,15 L agten for forreste perpendikulær.

 

(5) Når et skib altid er trimmet agterover i driftskonditioner, kan det mindste trim tillades ved beregning af bovhøjden.

 

 

5. Vejledning om inddeling og lækstabilitetberegninger (regel III/14)

 

(1) Betingelser i ligevægtstilstanden

 

(a) Den endelige vandlinie efter beskadigelse af et hvilket som helst rum skal enten være:

 

(i) til underkanten af åbninger, gennem hvilke progressiv fyldning af rum, der ligger under, kan forekomme og i henhold til Administrationens krav; eller

 

 

(ii) til agterenden af poopdækkets overkant i centerlinien, idet der tages hensyn til nedenstående punkt 3(a).

 

(b) usymmetrisk fyldning skal holdes inden for så snævre grænser som muligt under hensyntagen til den effektive indretning af skibet. Hvor det er nødvendigt at korrigere store krængnings-vinkler, skal de anvendte midler om muligt være selvvirkende.

 

(2) Antagelser om skaden

Skadens omfang antages at være følgende:

 

(a) Den lodrette udstrækning af skaden antages i alle tilfælde at være fra basislinien og opefter uden begrænsning.

 

(b) Tværskibs udstrækning af skaden er lig med B/5 m, målt indenbords fra skibssiden vinkelret på centerlinien i højde med den største tilladelige vandlinie under drift. B (i meter) er defineret i regel I/2 (7).

 

(c) Hvis skade af mindre omfang end anført i punkt (a) og (b) ovenfor, ville medføre en mere alvorlig tilstand, skal en sådan skade forudsættes i beregningerne.

 

(d) Vandfyldningen skal begrænses til et hvilket som helst enkelt rum mellem tilstødende tværskibs skotter. Hvis et tværskibs skot har forskydninger eller recesser på maksimalt 3,05 m i længde inden for den tværskibs udstrækning af den antagne skade som defineret i punkt (b) ovenfor, kan et sådant tværskibs skot betragtes som intakt, og de tilstødende rum kan antages at blive vandfyldt enkeltvis. Hvis et tværskibs skot har en forskydning eller en reces på mere end 3,05 m i længde inden for den tværskibs udstrækning af den antagne skade, skal de to tilstødende rum betragtes som vandfyldte. Den forskydning, som dannes ved forbindelsen mellem agterpeakskottet og agterpeaktanktoppen, skal ikke anses for en forskydning.

 

(e) Hvor et hovedtværskibsskot er anbragt inden for den tværskibs udstrækning af den antagne skade, og det ved en dobbeltbund eller en sidetank har en forskydning på mere end 3,05 m, skal dobbeltbunden eller sidetankene, som støder op til den del af hovedtværskibsskottet, som har en forskydning, betragtes som vandfyldt samtidigt.

 

(f) Vandtætte hovedtværskibsskotter skal have en indbyrdes afstand på mindst (1/3)L 2/3 m, hvor L (i meter) er defineret i regel I/2(5). Hvor tværskibsskotter har mindre indbyrdes afstand, skal et eller flere af disse skotter anses for ikke eksisterende for at opnå mindsteafstanden mellem skotterne.

 

(g) Hvis rør, kanaler eller tunneler er anbragt inden for udstrækningen af den antagne skade, som defineret i underpunkt (b) ovenfor, skal arrangementerne indrettes således, at progressiv vandfyldning ikke derved kan brede sig til andre rum end de, som er antaget fyldbare ved beregning for det enkelte skadetilfælde.

 

(h) Hvor driftserfaring har vist, at andre værdier end de i punkt (b) og (f) angivne er mere passende, skal disse værdier benyttes.

 

(3) Antagelser om overlevelse

 

Det antages, at skibet overlever i skadeskonditionerne specificeret i punkt (2) ovenfor, såfremt fartøjet holder sig flydende i ligevægtstilstanden og opfylder følgende stabilitetskriterier:

 

(a) Stabiliteten i den endelige kondition efter fyldning kan anses for tilstrækkelig, dersom kurven for den oprettende arm har en udstrækning på mindst 20° udover ligevægtstilstanden samt en resterende oprettende arm på mindst 100 mm. Arealet under kurven for den oprettende arm inden for denne udstrækning må ikke være mindre end 0,0175 radianmeter. Der skal tages hensyn til den mulige fare, som udgøres af beskyttede eller ubeskyttede åbninger, som midlertidig kan komme under vand inden for udstrækningen af den resterende stabilitet. Det ufyldte volumen af poopen omkring maskinrumscasingen kan, forudsat at maskincasingen er vandtæt ved dette niveau, tages i betragtning, men i så fald skal vandlinien efter skade ikke være højere end agterenden af poopdækkets overkant i centerlinien.

 

(b) krængningsvinklen i den endelige kondition efter fyldning må ikke overstige 20° .

 

(c) Den initielle metacenterhøjde for det skadede skib i den endelige kondition efter fyldning skal på ret køl være positiv og ikke mindre end 50 mm.

 

(d) Lempelser fra kravene til stabilitet i skadet kondition må kun tillades, dersom skibets proportioner, arrangementer og andre karakterikstika er gunstigere for stabiliteten efter skaden.

 

(4) Permeabiliteter

 

De benyttede permeabiliteter skal beregnes eller anslås for hvert enkelt rum.

 

(5) Intakt lastekondition

 

Beregningen af inddeling og lækstabilitet skal udføres for den driftskondition, der er værst med hensyn til resterende opdrift og stabilitet, dog ikke for overisningskonditioner.

 

 

6. Retningslinier om forsigtighedsregler vedrørende tilfrysning af brandledninger (del B og del C i kapitel V)

 

Ved vurdering af muligheden for tilfrysning af brandledninger i skibe er der følgende mulige løsninger på problemet:

 

(a) Recirkulation af en tilstrækkelig mængde vand, om nødvendigt fra en opvarmet beholder;

 

(b) anvendelse af et tørt brandledningssystem, således at der ikke er vand i ledningen, før en kontrolventil på et tilgængeligt sted beskyttet mod kulde (på stigeledningen) åbnes;

 

(c) anvendelse af et gennemtrængningssystem i hvilket en tilstrækkelig mængde vand kan løbe ud fra enderne af brandledningen; og

 

(d) anvendelse af et opvarmningssystem, hvor der benyttes damp, elektrisk- eller varmtvandsopvarmning, til at holde vandet i brandledningen i flydende tilstand. Brugen af isolation kan indgå i dette system for at undgå varmetab. Opvarmning kan også være effektivt til at reducere den cirkulerende vandmængde, der refereres til i punkt (a) og (c) i denne rekommandation.

 

I alle tilfælde er reglerne om et effektivt lænsesystem af brandledningerne, og mandskabets korrete betjening af dræningsmidlerne, bydende nødvendige, hvis tilfrysning af brandledningerne skal kunne undgås ved lave omgivende temperaturer.

 

 

7. Retningslinier om brug af visse plastmaterialer (Regel V/11 og V/31)

Ved vurdering af det problem som er forbundet med brug af visse plastmaterialer, specielt i aptering og arbejdsrum samt kontrolstationer, skal Administrationen være opmærksom på, at sådanne materialer er brændbare og kan udvikle store mængder af røg og andre giftige produkter i en brandsituation.

 

 

8. Vejledning om en metode til beregning af den mindste afstand fra den dybeste vandlinie under drift til det laveste punkt på overkanten af skanseklædningen eller til kanten af arbejdsdækket (Regel VI/3)

 

(1) Den mindste lodrette afstand fra den dybeste vandlinie under drift til det laveste punkt på overkanten af skanseklædningen eller til kanten af arbejdsdækket, dersom rækværk er monteret som anført i regel VI/3, skal bestemmes for hvert skib, idet der tages hensyn til sandsynligheden for at der kommer vand på dækket, når skibet befinder sig i moderat tværskibs sø under fiskeri. Denne sandsynlighed bør ikke være større end 5 %. Beregningerne bør tage hensyn til dæmpningskoefficienten i forbindelse med slingrekøle eller ethvert andet rulledæmpningsarrangement.

 

(2) Hvor der ikke findes en national praksis, kan denne afstand bestemmes ved hjælp af følgende formler, som er baseret på en regressionsanalyse af resultatet af beregninger, hvor sandsynligheden for at der kommer vand på dækket er sat til 5 %, når skibet fisker i tværskibs sø med signifikante bølgehøjder på henholdsvis 2,9 meter og 1,4 m:

m

 

 

for skibe, som er beregnet til at afbryde fiskeriet ved signifikante bølgehøjder på mere end 2,9 meter, og

 

m

 

for skibe, som er beregnet til at afbryde fiskeriet ved signifikante bølgehøjder på 1, 4 m; hvis de signifikante bølgehøjder er mellem 2,9 m og 1,4 m skal værdien af H bestemmes ved lineær interpolation. I ovenfor nævnte formler er:

 

 

B = skibets maximale bredde, målt midtskibs til ydersiden af spantet på et skib med metalklædning, og målt til ydersiden af skroget på et skib med en klædning af et hvilket som helst andet materiale (meter).

 

d = den maksimalt tilladelige dybgang til kølens overkant

 

Cb = blokkoefficient

 

GM = initielle metacenterhøjde (meter)

 

Alle dimensioner svarer til den dybeste vandlinie under drift.

 

 

 

Søfartsstyrelsen, den 15. december 1999

 

Officielle noter

1) Se bilag 1(13) i »Recommendation on Intact Stability of Fishing Vessels« vedtaget af Organisationen ved Resolution A.168(ES.IV).

 

2) Se belag IV i »Recommendation on Intact Stability of Fishing Vessels« vedtaget af Organisationen ved Resolution A.168(ES.IV).

 

Redaktionel note
  • Meddelelser fra Søfartsstyrelsen E består af en kort indledende forskrift, samt et antal bilag. Forskriften indeholder en liste over bilagenes indhold og disses datering. Meddelelser fra Søfartsstyrelsen E i sin helhed findes ved at foretage følgende søgning: I feltet "populærtitel" skrives "meddelelser e"