Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Lov om Telegrafer og Telefoner (* 1)

VI CHRISTIAN DEN NIENDE, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, Gøre vitterligt: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende Lov:


Kapitel I.

Om Statens Eneret.

§ 1

Staten har paa dansk Land- og Søterritorium Eneret til Anlæg og Drift af Telegrafer og Telefoner.

§ 2

Indenrigsministeren kan for et Tidsrum af indtil 20 Aar meddele Koncession paa Anlæg og Drift af Telegrafer og Telefoner. I Koncessionen bliver der bl.a. at indføre Bestemmelse om, hvorvidt og i hvilket Omfang Koncessionshaveren skal være forpligtet til at foretage Udvidelser og Forbedringer af Anlæget, om dettes Drift paa tilsvarende Maade, om, at Taksternes Maksimum fastsættes af Ministeren for et Tidsrum af indtil 5 Aar ad Gangen, samt om, hvorvidt der skal svares en Afgift til Stat eller Kommune. Koncessionshaveren skal være forpligtet til Samvirken saavel med andre private Anlæg som med Statens Anlæg paa de Vilkaar, som Indenrigsministeren nærmere maatte bestemme.

Forinden Koncession meddeles, indhentes Erklæring fra Bestyrelserne for de Kommuner, der berøres af Anlæget.

Ved Koncessionens Udløb er Staten berettiget til at fordre sig hele Anlæget overdraget for en Sum, der fastsættes af en i denne Anledning udnævnt Vurderingskommission. Til Grundlag for Vurderingen bliver at lægge det Beløb, som Anlæget skønnes i Udløsningsøjeblikket at ville koste fra nyt af, med et passende Fradrag for stedfundet Slid. Hvis Staten ved Koncessionens Udløb ikke ønsker at overtage Anlæget, kan Koncessionen fornys.

Den foran nævnte Vurderingskommission skal bestaa af 5 Medlemmer. Formanden udnævnes af Kongen, 2 Medlemmer af Indenrigsministeren og 2 Medlemmer af den kongelige Landsover- samt Hof- og Stadsret, naar Anlæget har Hjemsted i Kjøbenhavn, af Amtmanden, naar Anlæget har Hjemsted i en Købstad uden for Kjøbenhavn, og af Amtsraadet, naar Anlæget har hjemsted i en Landkommune. Har Anlæget intet eller intet bestemt Hjemsted, afgør Indenrigsministeren, hvilken Myndighed der skal vælge de nævnte 2 Medlemmer.

§ 3 Fra Statens Eneret efter § 1 undtages:

a. Anlæg, der af Kommuner eller af kommunale Institutioner (Brandvæsen, Vandvæsen m. m.) udelukkende benyttes i den indre kommunale Tjeneste;

b. Anlæg, der af private Jærnbaner udelukkende benyttes til Meddelelser vedrørende Jærnbanetjenesten;

c. Anlæg inden for en Ejendoms Grænser eller mellem flere samme Ejer tilhørende eller til en og samme Bedrift forenede Ejendomme, for saa vidt Anlæget ikke fører over det Statens Højhedsret undergivne Søterritorium, alt dog under Forudsætning af, at det paagældende Anlæg alene benyttes til Ejerens eget Brug;

d. Anlæg, der iværksættes af indtil 10 Personer udelukkende til eget Brug, for saa vidt Anlæget ikke fører over Statens Søterritorium, og Afstandene mellem dets Endepunkter i ingen Retning overstige 3 Mil, alt dog kun under Forudsætning af, at der i Anlægsøjeblikket paa de vedkommende Steder ikke findes enten Statsanlæg eller koncessionerede Anlæg, som kunne komme de paagældende Personer til Nytte.

§ 4

De private Telegraf- og Telefonanlæg, som ere i Virksomhed ved nærværende Lovs Ikrafttræden, kunne vedligeholdes og drives som hidtil, dog, for saa vidt Koncession maatte være meddelt paa saadanne Anlæg, under Iagttagelse af de i Koncessionen indeholdte Bestemmelser.

Inden 3 Maaneder efter Lovens Ikrafttræden have ejerne af Bestaaende Anlæg, saafremt de ville fortsætte deres Virksomhed, hos Indenrigsministeren at begære en Anerkendelse, hvorved Grænserne for deres territoriale Virksomhedsomraade fastslaas. Denne Anerkendelse giver ikke de paagældende Ejere nogen Ret, som de ikke forud besidde, og er ikke til Hinder for, at der af Staten foretages Anlæg eller meddeles Koncession paa Anlæg inden for deres Virksomhedsomraade.

Et bestaaende Anlægs Virksomhedsomraade kan ikke anerkendes som omfattende noget Territorium, der ligger uden for de Kommuner eller Dele af Kommuner, i hvilke der den 1ste April 1897 af det vedkommende Anlæg er anbragt Ledninger, som ere aabnede for Drift.

Indenrigsministeren er bemyndiget til at meddele Ejerne af bestaaende Anlæg, naar de ansøge derom, Koncession i Henhold til § 2, dog at saadan Koncession efter den 1ste April 1900 ikke kan meddeles for et længere Tidsrum end 15 Aar, og at Koncessionen, efter at være meddelt, ikke senere kan fornys for et længere Tidsrum end det anførte.

§ 5

Anlægges der private Telegraf- eller telefonledninger, uden at der dertil er hjemlet Ret ved Bestemmelserne i §§ 2-4, straffes dette med Konfiskation af de ulovlige Ledninger med Tilbehør; desuden kan Ejeren eller Ejerne idømmes en Bøde til Statskassen af indtil 400 Kr. Sager herom behandles som offentlige Politisager, men Paatale finder kun Sted efter Statstelegrafvæsenets Begæring.

Ved meddelelse af Koncession i Henhold til § 2 kan det fastsættes, at de foranstaaende Straffebestemmelser ogsaa komme til Anvendelse, naar der inden for det Koncessionshaveren tillagte Virksomhedsomraade anlægges private Telegraf- eller Telefonledninger, uden at der dertil er hjemlet Ret ved Bestemmelserne i §§ 3-4. De konfiskerede Genstande tilfalde da Koncessionshaveren. Sager herom behandles som offentlige Politisager, men Paatale kan kun finde Sted med Indenrigsministerens Samtykke.

§ 6

Saafremt Staten, uden for det i § 2 3dje Stykke omtalte Tilfælde, maatte ønske at erhverve et privat Telegraf- eller Telefonanlæg, kan dette, i Mangel af mindelig Overenskomst, eksproprieres mod Erstatning, som fastsættes af en Vurderingskommission, sammensat paa den i § 2 foreskrevne Maade. Samtlige de Ledninger med Tilbehør og Materiel, der tilhøre samme Ejer og ere under samme Bestyrelse, blive at ekspropriere under et, medmindre Ejeren samtykker i delvis Afstaaelse.

Ved Fastsættelse af Erstatningen bliver der at tage Hensyn ikke alene til Værdien af Ledninger med Tilbehør og Materiel, men ogsaa til, om Anbringelsen af Ledningerne er hjemlet ved en af Anlæget dertil erhvervet Rettighed, der ikke vilkaarlig kan tages tilbage; endvidere vil der være at tage Hensyn til det Udbytte, som Anlæget ved forsvarlig Drift og med passende Takster kan antages at give, dog saaledes at der ikke kan tages Hensyn til større Udbytte end det, som Anlæget faktisk har givet.

§ 7

Ejeren af et privat Telegraf- eller Telefonanlæg er til enhver Tid forpligtet til paa Forlangende at meddele Statstelegrafvæsenet Oplysninger om det paagældende Anlæg; meddeles Oplysningerne ikke inden en af Statstelegrafvæsenet fastsat Tidsskrift af mindst 4 Uger, kan Forpligtelsens Opfyldelse fremtvinges ved en daglig eller ugentlig Bøde, som tilfalder Statskassen.

§ 8

Taksterne for Benyttelsen af Statens Ledninger kunne, for saa vidt de ikke ere bestemte ved Lov, fastsættes af Indenrigsministeren, dog kun saaledes, at de til enhver Tid atter kunne ændres.

Kapitel II.

Om Ledningers Anbringelse og Beskyttelse.

§ 9

Statens Telegraf- og Telefonledninger med Tilbehør maa anbringes paa, over eller under fremmed Grund og Ejendom, være sig offentlig eller privat; saafremt vedkommendes Samtykke til Anbringelsen ikke har kunnet opnaas, skal det dog være godtgjort ved et Skøn afgivet af uvillige, dertil af Retten udmeldte sagkyndige Mænd, at Anbringelsen er nødvendig for Anlæget. For øvrigt bliver der ved Udførelsen af Anlæget at tage Hensyn til de Ønsker, som den offentlige Myndighed eller private Ejer, hvis Ejendom berøres af Anlæget, maatte have angaaende Stedet, hvor Ledningerne med Tilbehør skulle anbringes, selv om Bekostningen ved Anlæget derved forøges. Langs offentlige Veje skal Ledningen saa vidt mulig holdes paa en og samme Side af Vejen.

Paa Steder, hvor det alt er anbragt kommunale eller private Telegraf- eller Telefonledninger, eller Gas-, Vand-, Kloak-, Elektricitets- eller lignende Ledninger, maa Statens Telegraf- og Telefonledninger kun anbringes, for saa vidt det kan ske uden Ulempe for de førstnævnte Ledninger, hvilket om fornødent bliver at godtgøre ved en paa lovlig Maade optagen Skønsforretning.

De i Statens Tjeneste staaende Personer, der ere beskæftigede ved eller føre Tilsyn med Arbejder ved en Staten tilhørende Ledning og Legitimere sig som saadanne, have uhindret Adgang til mod Erstatning for den derved bevirkede Ulempe og Skade (jfr. § 14) at færdes saavel paa offentlig som paa privat Ejendom, for saa vidt de paagældende Arbejder gøre det fornødent. Til beboede Huse have de nævnte Personer dog kun Adgang om Dagen, ad anvist Vej, og kun for saa vidt det kan ske uden Ulempe for Beboerne; ti Beboelseslejligheder have de ikke Adgang.

§ 10

Saafremt det til Anlæg af en Staten tilhørende Telegraf- eller Telefonledning med Tilbehør bliver fornødent at erhverve fremmed Ejendom, vil denne, for saa vidt Afstaaelse ikke opnaas i Mindelighed, og Erhvervelsens Nødvendighed godtgøres ved lovligt Skøn, være at ekspropriere paa Indenrigsministerens Foranstaltning.

§ 11

Foranlediger Anlæget af eller Vedligeholdelsesarbejder ved en Staten tilhørende Telegraf- eller Telefonledning, at den Grund, hvorover Ledningen føres, midlertidig helt eller delvis unddrages fra den sædvanlige Benyttelse, eller at saadan Benyttelse besværliggøres, skal der en passende Tid før Arbejdernes Paabegyndelse gives den, der har Raadighed over den paagældende Grund, skriftlig Meddelelse derom. Naar de paagældende Arbejder ere nødvendiggjorte ved Beskadigelser af Ledningerne, som ere bevirkede ved pludselige Begivenheder, og som kræve uopholdelig Udbedring, skal det dog være tilstrækkeligt, at skriftlig eller mundtlig Meddelelse gives snarest muligt, senest samtidig med Arbejdernes Paabegyndelse.

§ 12

Hvor en Staten tilhørende Telegraf- eller Telefonledning er anbragt, maa der ikke foretages noget Bygnings- eller Jordarbejde eller iværksættes nogen anden Foranstaltning, hvorved Ledningen kan udsættes for Forstyrrelse eller Beskadigelse, uden at der 8 Dage forud eller, for saa vidt en pludselig indtraadt Begivenhed har nødvendiggjort Arbejdets uopholdelige Udførelse, snarest muligt, senest samtidig med dets Paabegyndelse, sker skriftlig eller mundtlig Anmeldelse derom til den nærmeste af Staten ansatte Bestyrer af en Telegraf- eller Telefonstation.

En Statsledning skal paa Begæring af vedkommende Grundejer midlertidig eller for stedse fjernes, naar det godtgøres, at Fjernelsen er nødvendig for Iværksættelsen af Arbejder som de nævnte eller for den Brug, som Ejeren agter at gøre af Grunden. I Mangel af mindelig Overenskomst skal Spørgsmaalet om Nødvendigheden af, at en Statsledning midlertidig eller for stedse fjernes, afgøres ved en paa lovlig Maade optagen Skønsforretning.

Plantninger og Bevoksninger paa offentlig Gade, Vej eller Plads, der udsætte Statens ved denne Lovs Ikrafttræden bestaaende Telegraf- og Telefonledninger for Forstyrrelse, kunne af Statstelegrafvæsenet fordres beskaarne i saadant Omfang, som det ved lovligt Skøn godtgøres at være nødvendigt for Ledningernes Sikkerhed.

§ 13

Naar private eller Kommuner ville anlægge Telegraf- eller Telefonledninger eller Ledninger for elektrisk Drivkraft, Elektricitet til Belysning og lignende paa Steder, hvor der alt er anbragt Telegraf- og Telefonledninger, som tilhøre Staten, skulle hine Ledninger anbringes saaledes, at de ikke frembyde Fare for at hindre eller forulempe Benyttelsen af Statens Ledninger. Spørgsmaal om, hvorvidt dette er Tilfældet, skal i Mangel af mindelig Overenskomst afgøres ved lovligt Skøn.

Saafremt en privat eller kommunal Ledning skulde falde ned og derved hindre eller forulempe Benyttelsen af en Staten tilhørende Telegraf- eller Telefonledning, skal vedkommende Statsmyndighed være berettiget til henholdsvis for den private Ejers eller Kommunalbestyrelsens Regning at træffe saadanne Foranstaltninger ved den førstnævnte Ledning, som skønnes at være nødvendige til den opstaaede Ulempes Fjernelse.

§ 14

Ligesom der for Afstaaelse af Grund til Anlæg af Statstelegraf- og Telefonledninger, jfr. § 10, vil være at yde fuld Erstatning, saaledes vil al Skade og Ulempe, som Anbringelsen, Tilstedeværelsen og Vedligeholdelsen af saadanne Ledninger, jfr. §§ 9, 11 og 12, forvolder paa fremmed, offentlig eller privat, Ejendom, være at erstatte af Staten. Erstatningens Størrelse bliver i Mangel af mindelig Overenskomst at fastsætte af uvillige, paa sædvanlig Maade af Retten dertil udmeldte Mænd.

§ 15

Overtrædelse af Bestemmelserne i § 12, 1ste og 3dje Stykke, samt § 13, 1ste Stykke, straffes, for saa vidt Handlingen ikke efter sin Beskaffenhed falder ind under almindelig borgerlig Straffelovs § 295, med Bøder indtil 200 Kr. Sager herom behandles som offentlige Politisager, men Paatale finder kun Sted efter Statstelegrafvæsenets Begæring.

§ 16

De ifølge §§ 9-12 og 14-15 for Statens Telegraf- og Telefonledninger gældende Bestemmelser kunne, helt eller delvis og med de fornødne Lempelser, gøres anvendelige ogsaa paa de Anlæg, paa hvilke der gives Koncession i Henhold til § 2. Det nærmere desangaaende indføres i Koncessionen, saaledes at det særlig fastsættes, at Koncessionshaveren med Hensyn til Anvendelsen af de ovenfor anførte Bestemmelser er underkastet Indenrigsministerens Tilsyn og dennes Afgørelse af Klager over Koncessionshaverens og Funktionærernes Forhold, samt at Koncessionshaverens Anvendelse af Bestemmelserne i § 9, 1ste og 2det Stykke, og § 10 for hvert enkelt Tilfælde er betinget af Indenrigsministerens Samtykke.

Kapitel III.

Om hemmeligholdelsespligten m. m.

§ 17

De under Statstelegrafvæsenet ansatte Embeds- og Bestillingsmænd ere forpligtede til, ikke alene medens de ere ansatte i Telegrafvæsenets Tjeneste, men ogsaa efter at de ere udtraadte af denne, for alle uvedkommende at hemmeligholde saavel de indleverede Telegrammers Indhold og Tilstedeværelse som Navnene paa Afsendere og Modtagere af Telegrammer. Paa samme Maade ere de paagældende Funktionærer forpligtede til at hemmeligholde Telefonsamtaler saavel som navnene paa de gennem Telefonen samtalende Personer.

Den, som handler herimod, bliver, foruden at han afskediges af Telegrafvæsenets Tjeneste, at straffe, for saa vidt han har handlet forsætlig, med Fængsel eller under skærpende Omstændigheder Forbedringshusarbejde og for uagtsom Krænkelse af Hemmeligholdelsespligten med Bøder eller simpelt Fængsel.

Den Telegrafembeds- eller Bestillingsmand, som forsætlig tilintetgør, underslaar eller forvansker et Statstelegrafvæsenet til Befordring overleveret Telegram, eller som vidende understøtter saadan Færd, straffes med den i almindelig borgerlig Straffelovs § 138, jfr. §§ 33 og 144, fastsatte Straf.

§ 18

Ved de af Indenrigsministeren i henhold til denne Lov udfærdigede Koncessioner kan det paalægges de ved Anlæget ansatte Funktionærer at iagttage den samme Hemmeligholdelse over for de til Anlæget indleverede Telegrammer og de ved Anlæget stedfundne Telefonsamtaler, som ifølge foranstaaende Paragraf paahviler de under Statstelegrafvæsenet ansatte Embeds- og Bestillingsmænd paa deres Omraade.

Den Funktionær, der handler imod sin Hemmeligholdelsespligt, straffes med Bøder eller simpelt Fængsel; han skal afskediges af Anlægets Tjeneste, naar Indenrigsministeren forlanger det.

§ 19

Denne Lov træder i Kraft 3 Maaneder efter den Dag, da det Nummer af Lovtidende, i hvilket Loven kundgøres, udkommer.

Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.

Givet paa Amalienborg, den 11te Maj 1897.

Under Vor Kongelige Haand og Segl.

Christian R.

(L. S.)

Hørring.

Officielle noter

(* 1) Udfærdiget gennem Indenrigsministeriet. Se Rigsdagstidenden for 1896-97: Folket. Tid. Sp. 53, 852-84, 4247-87, 4978-5006, 6580-84; Landst. Sp. 1094-1107, 1680-88, 1701, 1802-4; Till. A. Sp. 1861-94; Till. B. Sp. 861-902, 2467-72, 2987-88, 3077-78; Till. C. Sp. 289-300, 1217-28, 1449-60, 1465-66. (Jfr. Rigsdagstidenden for 1895-96. Landst. Tid. Sp. 181-82, 476-514, 1665-82, 1684-87; Till. A. Sp. 2893-2912; Till. B. Sp. 1483-94; Till C. Sp. 1235-44).