Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Redaktionel note
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse angaaende Danmarks Ratifikation af den i Paris den 21. Juni 1926 afsluttede internationale Sundhedskonvention. (* 5) (* 6)


Ved kgl. resolution af 25. September 1930 har Danmark for det egentlige Kongeriges Vedkommende tiltraadt den i Paris den 21. Juni 1926 afsluttede internationale Sundhedskonvention, dog at der er taget Forbehold med Hensyn til Konventionens Anvendelse forsaavidt angaar Færøerne.

Konventionen er saalydende:

Hans Majestæt Kongen af Afghanistan; Præsidenten for Republikken Albanien; Præsidenten for Det Tyske Rige, Præsidenten for Staten Argentina; Forbundspræsidenten for Republikken Østrig; Hans Majestæt Belgiens Konge; Præsidenten for Republikken De Forenede Stater af Brasilien; Hans Majestæt Bulgarernes Konge; Præsidenten for Republikken Chile; Præsidenten for Republikken Kina; Præsidenten for Republikken Columbia; Præsidenten for Republikken Cuba; Hans Majestæt Kongen af Danmark; Præsidenten for Den Dominikanske Republik; Hans Majestæt Kongen af Ægypten; Præsidenten for Republikken Equador; Hans Majestæt Kongen af Spanien; Præsidenten for Amerikas Forenede Stater; Hendes Majestæt Kongernes Dronning af Ætiopien og Hans Kejserlige og Kongelige Højhed Arveprinsen og Rigets Regent; Præsidenten for Den Finske Republik; Præsidenten for Den Franske Republik; Hans Majestæt Kongen af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland og de oversøiske britiske Besiddelser, Kejser af Indien; Præsidenten for Republikken Grækenland; Præsidenten for Republikken Guatemala; Præsidenten for Republikken Haiti; Hans Majestæt Kongen af Hedjaz; Præsidenten for Republikken for Honduras; Hans Højhed Regenten over Kongeriget Ungarn; Hans Majestæt Kongen af Italien; Hans Majestæt Kejseren af Japan; Præsidenten for Republikken Liberia; Præsidenten for Republikken Litauen; Hendes Kongelige Højhed Storhertuginden af Luxemburg; Hans Majestæt Sultanen af Marokko; Præsidenten for Republikken Mexiko; Hans Højhed Fyrsten af Monaco; Hans Majestæt Norges Konge; Præsidenten for Republikken Paraguay; Hendes Majestæt Dronningen af Nederlandene; Præsidenten for Republikken Peru; Hans Majestæt Shahen af Persien; Præsidenten for Republikken Polen; Præsidenten for Den Portugisiske Republik; Hans Majestæt Kongen af Rumænien; Regenterne over San Marino; Hans Majestæt Serbernes, Kroaternes og Slovenernes Konge; Præsidenten for Republikken Salvador; Generalguvernøren repræsenterende Sudans suveræne Myndighed; Det Schweiziske Forbundsraad; Præsidenten for Den Czekoslovakiske Republik; Hans Højhed Beyen af Tunis; Præsidenten for Den Tyrkiske Republik; Den Centrale Exekutivkomite for De Socialistiske Sovjet Republikkers Union; Præsidenten for Republikken Uruguay og Præsidenten for Republikken Venezuela,

har for at foretage saadanne Forandringer i Bestemmelserne i den i Paris den 17. Januar 1912 undertegnede Sundhedskonvention, som Videnskabernes og den sygdomsforebyggende Virksomheds nye Resultater medfører, for at tilvejebringe en international Ordning angaaende exantematisk Tyfus og Kopper, og for saa meget som muligt at udvide Omraadet for Anvendelsen af de Principper, som ligger til Grund for de internationale Sundhedsoverenskomster, besluttet at afslutte en Konvention i saa Henseende og har til deres Befuldmægtigede udnævnt:

Hans Majestæt Kongen af Afghanistan:

Hr. Islambek Khoudoiar Khan, Legationssekretær ved Afghanistans Gesandtskab i Paris.

Præsidenten for Republikken Albanien:

Hr. Dr. Osman, Direktør for Hospitalet i Tirana.

Præsidenten for Det Tyske Rige:

Hr. Franoux, Gehejmelegationsraad ved Tysklands Ambassade i Paris;

Hr. Dr. Hamel, Regeringsraad i Rigsindenrigsministeriet.

Præsidenten for Staten Argentina:

Hr. Federico Alvarez de Toledo, Argentinas Minister i Paris;

Hr. Dr. Araoz Alfaro, Præsident for Hygiejnedepartementet;

Hr. Manuel Carbonell, Professor i Hygiejne ved det medicinske Fakultet i Buenos Aires.

Forbundspræsidenten for Republikken Østrig:

Hr. Alfred Grünberger, Østrigs Minister i Paris.

Hans Majestæt Belgiens Konge:

Hr. Velghe, Generalsekretær for Indenrigs- og Hygiejneministeriet.

Præsidenten for De Forenede Stater af Brasilien:

Hr. Professor Dr. Carlos Chagas, Generaldirektør for Statsdepartementet for det offentlige Sundhedsvæsen, Direktør for Institutet Oswaldo Cruz;

Hr. Dr. Gilberto Moura Costa.

Hans Majestæt Bulgarernes Konge:

Hr. Morfoff, Bulgariens Minister i Paris;

Hr. Dr. Tochko Petroff, Professor ved det medicinske Fakultet i Sofia.

Præsidenten for Republikken Chile:

Hr. Armando Quezada, Chiles Minister i Paris;

Hr. Dr. Emilio Alduante, Professor ved det medicinske Fakultet i Chile;

Hr. Dr. J. Rodrigues Barros, Professor ved det medicinske Fakultet i Chile.

Præsidenten for Republikken Kina:

General Yao Si-Kiou, Militarattache i Paris;

Hr. Dr. Scie Ton-Fa, Speciel Legationssekretær ved Kinas Gesandtskab i Paris.

Præsidenten for Republikken Columbia:

Hr. Dr. Miguel Jimenez Lopez, Professor ved det medicinske Fakultet i Bogota, Columbias Befuldmægtigede Minister i Berlin.

Præsidenten for Republikken Cuba:

Hr. Ramiro Hernandez Portela, Legationsraad ved Cubas Gesandtskab i Paris;

Hr. Dr. Mario Lebredo, Direktør for Hospitalet »Las Animas«.

Hans Majestæt Kongen af Danmark:

Hr. Dr. TH. Madsen, Direktør for Statens Seruminstitut;

Hr. I. A. Kørbing, Direktør i »Det Forenede Dampskibs-Selskab«.

Præsidenten for Republikken Polen paa Fristaden Danzigs Vegne:

Hr. Dr. Witold Chozdko, forhenværende Sundhedsminister;

Hr. Dr. Carl Stade, Statsraad i Fristaden Danzigs Senat.

Præsidenten for Den Dominikanske Republik:

Hr. Dr. Betances, Professor ved det medicinske Fakultet i San Domingo.

Hans Majestæt Kongen af Ægypten:

Fakhry Pacha, Ægyptens Minister i Paris;

Hr. Major Charles P. Thomson; D. S. O., Præsident for Ægyptens Søfarts-, Sundheds- og Karantæneraad;

Hr. Dr. Mohamed Abd el Salam El Guindy Bey, 2. Legationssekretær ved

Ægyptens Gesandtskab i Bryssel, den ægyptiske Regerings Delegerede i Komiteen for det internationale Sundhedskontor.

Præsidenten for Republikken Equador:

Hr. Dr. J. Illingourth Ycaza.

Hans Majestæt Kongen af Spanien:

Marquis'en af Faura, Minister, Ambassaderaad ved Spaniens Ambassade i Paris;

Hr. Dr. Francisco Mutillo y Palacios, Generaldirektør for Spaniens Sundhedsvæsen.

Præsidenten for Amerikas Forende Stater:

Hr. Dr. H. S. Cumming, Surgeon General, Public Health Service;

Hr. Dr. Taliaferro Clark, Senor Surgeon, Public Health Service;

Hr. Dr. W. W. King, Surgeon, Public Health Service.

Hendes Majestæt Kongernes Dronning af Ætiopien og Hans Kejserlige og Kongelige Højhed Arveprinsen og Rigets Regent:

Hr. Greve Lagarde, Hertug af Entotto, Befuldmægtiget Minister.

Præsidenten for Den Finske Republik:

Hr. Charles Enckell, Finlands Minister i Paris;

Hr. Dr. Oswald Streng, Professor ved Universitetet i Helsingfors.

Præsidenten for Den Franske Republik:

Hans Excellence Hr. Camille Barrere, fransk Ambassadør;

Hr. Harismendy, Befuldmægtiget Minister, Underdirektør i Udenrigsministeriet;

Hr. De Navailles, Underdirektør i Udenrigsministeriet;

Hr. Dr. Calmette, Underdirektør i Pasteur Institutet;

Hr. Dr. Leon Bernard, Professor ved det medicinske Falkultet i Paris.

For Algier:

Hr. Dr. Lucien Raynaud, Generalinspektør for Hygiejnevæsenet i Algier.

For Fransk Vestafrika:

Hr. Dr. Paul Gouzien, General-Medicinalinspektør for Kolonitropperne.

For Fransk Østafrika:

Hr. Dr. Thiroux, Medicinalinspektør for Kolonitropperne.

For Fransk Indo-Kina:

Hr. Dr. l'Herminier, Indo-Kinas Delegerede i den raadgivende Komite for Folkeforbundets Orientbureau;

Hr. Dr. Noel Bernard, Direktør for Indo-Kinas Pasteur Institutter.

For Staterne Syrien og Store Libanon, Alaouiteternes Stat og Djebel-Druse:

Hr. Harismendy, Befuldmægtiget Minister, Underdirektør i Udenrigsministeriet;

Hr. Dr. Delmas.

For Samtlige Frankrigs øvrige Kolonier, Besidelser og Mandatomraader:

Hr. Dr. Audibert, Generalinspektør for Sundhedsvæsenet i Koloniministeriet.

Hans Majestæt Kongen af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland og de oversøsike britiske Besiddelser, Kejser af Indien:

Sir George Seaton Buchanan, Kt., C. B., M. D., Overlæge i Hygiejneministeriet;

Hr. John Murray, C. M. G., Legationsraad i Foreign Office.

For Domminion Canada:

Hr. Dr. John Andrew Amyot, C. M. G., M.B., Generaldirektør for Dominion Canadas Hygiejneministerium.

For Commenwealth Australien:

Hr. Dr. William Campbell Sawers, D. S. O., M. B., Læge i Hygiejneministeriet.

For Dominion Ny Zealand:

Hr. Oberstløjtnant Sydney Price James, M. D.,

For Indien:

Hr. David Thomas Chadwick, C. S. I., C. I E. , den indiske Regerings Sekretær i Handelsministeriet.

For den Sydafrikanske Union:

Hr. Dr. Philip Stock, C. B., C. B. E., Delegeret i Komiteen for Det internationale Sundhedskontor.

Præsidenten for Republikken Grækenland:

Hr. Al. C. Carapanos, Grækenlands Minister i Paris,

Hr. Dr. Matarangas Gerassimos.

Præsidenten for Republikken Guatemala:

Hr. Dr. Francisco A. Figueroa, Charge d'Affaires i Paris.

Præsidenten for Republikken Haiti:

Hr. Dr. Georges Audain.

Hans Majestæt Kongen af Hedjaz:

Hr. Dr. Makmoud Hamoude, Genraldirektør for det offentlige Sundhedsvæsen.

Præsidenten for Republikken Honduras:

Hr. Dr. Ruben Audino- Aguilar, Charge d'Affaires i Paris.

Hans Højhed Regenten over Kongeriget Ungarn:

Hr. Dr. Charles Grosch, Regeringsraad i Ministeriet for social Forsorg.

Hans Majestæt Kongen af Italien:

Hr. Dr. Albert Lutrario, Præfekt af 1. Klasse;

Hr. Dr. Giovanni Vittorio Repetti, Generallæge for den kgl. italienske Marine, Sundhedsdirektør for Generalkommissariatet for Udvandring;

Hr. Oberst Odoardo Huetter, Havnekommandant i Venedig;

Hr. Guido Rocco, 1. Legationssekretær ved Italiens Ambassade i Paris;

Hr. Dr. Cancelliere, Vicepræfekt af 1. Klasse;

Hr. Dr. Druetti, Sundhedsdelegeret i Udlandet.

Hans Majestæt Kejseren af Japan:

Hr. Hajime Matsushima, Ambassaderaad;

Hr. Dr. Mitsuzo Tsurumi, Japans Delegerede i Komiteen for Det internationale Sundhedskontor.

Præsidenten for Republikken Liberia:

Hr. Baron R. A. L. Lehmann, Liberias Minister i Paris;

Hr. N. Ooms, 1. Legationssekretær.

Præsidenten for Republikken Litauen:

Hr. Dr. Pranas Vaiciuska, Sanitets-Generalløjtnant af Reserven, Lærer ved Universitetet i Kaunas, Stadslæge for Byen Kaunas.

Hendes Kongelige Højhed Storhertuginden af Luxemburg:

Hr. Dr. Praum, Direktøren for Luxemburgs bakteriologiske Laboratorium.

Hans Majestæt Sultanen af Marokko:

Hr. Harismendy, Befuldmægtiget Minister, Underdirektør i

Udenrigsministeriet;

Hr. Dr. Lucien Raynaud, Generalinspektør for Hygiejnevæsenet i

Algier.

Præsidenten for Republikken Mexiko:

Hr. Dr. Raphael Cabrera, Mexikos Minister i Bryssel.

Hans Højhed Fyrsten af Monaco:

Hr. Roussel- Despierres, Statssekretær hos Hans Højhed Fyrsten af Monaco;

Hr. Dr. Marsan, Direktør for Fyrstendømmets Hygiejnevæsen.

Hans Majestæt Norges Konge:

Hr. Sigurd Bentzon, Legationsraad ved Norges Gesandtskab i Paris;

Hr. Dr. H. Mathias Gram, Generaldirektør for Sundhedsforvaltningen.

Præsidenten for Republikken Paraguay:

Hr. Dr. R. V. Caballero, Paraguay's Charge d'Affaires i Frankrig.

Hendes Majestæt Dronningen af Nederlandene:

Hr. Doude van Troostwyk, Nederlandenes Minister i Bern;

Hr. Dr. N. M. Josephus Jitta, Præsident for Hygiejneraadet;

Hr. Dr. de Vogel, fhv. Overinspektør for Sundhedsvæsenet i Nederlandsk Indien;

Hr. Van Der Plas, Nederlandenes Konsul i Djeddah.

Præsidenten for Republikken Peru:

Hr. Dr. Pablo S. Mimbeela, Perus Befuldmægtigede Minister i Bern.

Hans Majestæt Shahen af Persien:

Hr. Dr. Ali-Kahn Partow-Aazam, fhv. Undersekretær i Undervisningsministeriet, Vicepræsident for Sundhedsraadet og Direktør for det kejserlige Hospital;

Hr. Dr. Manaour-Charif, fhv. Læge for den kongelige Familie.

Præsidenten for Republikken Polen:

Hr. Dr. Witold Chodzko, fhv. Sundhedsminister;

Hr. Taylor, Souschef i Traktatdepartementet.

Præsident for Den Portugisiske Republik:

Hr. Professor Ricardo Jorge, Generaldirektør for det offentlige Sundhedsvæsen.

Hans Majestæt Kongen af Rumænien:

Hr. Dr. Jean Cantacuzene, Professor ved det medicinske Fakultet i

Bukarest.

Regenterne over San Marino:

Hr. Dr. Guelpa.

Præsidenten for Republikken Salvador:

Hr. Professor Larde-Arthes.

Hans Majestæt Serbernes, Kroaternes og Slovenernes Konge:

Hr. Miroslav Spalaikovitch, Befuldmægtiget Minister i Paris.

Generalguvernøren repræsenterende Sudans suveræne Myndighed:

Hr. Dr. Oliver Francis Haynes Atkey, M. D., F. R. C. S., Direktør for Lægevæsnet i Sudan.

Det Schweiziske Forbundsraad:

Hr. Alphonse Duant, Schweiz' Minister i Paris,

Hr. Dr. Carriere, Direktør for det federale offentlige Hygiejnevæsen.

Præsidenten for Den Czekoslovakiske Republik:

Hr. Dr. Ladislav Prochazka, Chef for Sundhedsvæsenet i Byen Prag.

Hans Højhed Neyen af Tunis:

Hr. De Navailles, Underdirektør i Udenrigsministeriet.

Præsidenten for den Tyrkiske Republik:

H. E. Aly Fethy Bey, Tyrkiets Ambassadør i Paris.

Den Centrale Exekutivkomite for De Socialistiske Sovjet Republiks Union:

Hr. Professor Nivolas Semachko, Medlem af den centrale Executivkomite for U. R. S. S., Folkekommissær for det offentlige Sundhedsvæsen i R. S. F. R.;

Hr. Jacques Davitian, Ambassaderaad ved De Socialistiske Sovjet Republikkers Unions Ambassade i Paris;

Hr. Vladimir Egoriew, Underdirektør i Folkekommissariatet for udenrigske Anliggender;

Hr. Dr. Ilia Mammoulia, Medlem af den centrale Executivkomite for den Socialistiske Sovjet Republik Georgien;

Hr. Dr. Leon Bronstein, ansat i Folkekommissariatet for det offentlige Sundhedsvæsen i den Socialistiske Sovjet Republik Ukraine;

Hr. Dr. Oganes Mebournoutoff, Medlem af Kollegiet i Folkekommissariatet for det offentlige Sundhedsvæsen i den Socialistiske Sovjet Republik Uzbekistan;

Hr. Dr. Nicolas Freyberg, Raadgiver i Folkekommissariatet for det offentlige Sundhedsvæsen i R. S. F. S. R.;

Hr. Dr. Alexis Syssine, Chef for Sundheds- og Epidemidepartementet i Folkekommissariatet for det offentlige Sundhedsvæsen i R. S. F. S. R., Professor ved Universitet.

Præsidenten for Republikken Uruguay:

Hr. A. Herosa, Uruguay's forhenværende Charge d'Affaires i Paris.

Præsidenten for Republikken Venezuela:

Hr. Jose Ignacio Cardenas, Venezuelas Minister i Madrid og Haag.

Efter af have deponeret deres i god og behørig Form befundne Fuldmagter er de Befuldmægtigede kommet overens om følgende Bestemmelser:

Indledende Bestemmelser.

For nærværende Konvention tiltræder de høje kontraherende Parter følgende Definitioner:

1. Ved »Omraade« forstaas et vel afgrænset Territorium som en Provins, et Guvernement, et Distrikt, et Departement, en Kanton, en Ø, en Kommune, en By, et Bykvarter, en Landsby, en Havn, en samlet Gruppe af Bygninger o.s.v., hvorledes Omraaders Udstrækning og Befolkning end er.

2. Ved »Observation« forstaas Isolering af Personer, hvad enten det er om Bord i et Skib eller i Sundhedsstation, forinden der gives Tilladelse til frit Samkvem.

Ved »Eftersyn« forstaas,at de paagældende Personer ikke isoleres, men straks faar Tilladelse til frit Samkvem, men de skal melde sig til Sundhedsmyndighederne paa de forskellige Steder, hvortil de rejser, og er underkastede Lægeundersøgelse til Konstatering af deres Sundhedstilstand.

3. Ved »Skibsbesætning« forstaas enhver Person, der ikke er om Bord udelukkende i det Øjemed at rejse fra det ene Land til det andet, men som paa en eller anden Maade beskæftiges ved Betjening af Skib, Ladning eller ombordværende Personer,

4. Ved Ordet »Dag« forstaas et Tidsrum af 24 Timer. Afdeling 1.

Almindelige Bestemmelser.

KAPITEL I.

Forskrifter, som vil være at iagttage af de Regeringer, som er

Deltagere i nærværende Konvention, saasnart Pest, Kolera, Gul Feber eller visse andre epidemiske Sygdomme forekommer paa deres Territorium.

Underafdeling I.

Meddelelse og yderligere Underretning til andre Lande.

Artikel 1.

Enhver Regering skal uopholdelig give de andre Regeringer og samtidig Det internationale Sundhedskontor Meddelelse om:

1. det første sikkert fastslaaede Tilfælde af Pest, Kolera eller Gul Feber, som konstateres indenfor dens Territorium.

2. det første sikkert fastslaaede Tilfælde af Kolera, Pest eller Gul Feber, som indtræffer udenfor de allerede smittede Omraader.

3. Tilstedeværelsen af en Epidemi af Plettyfus eller Kopper.

Artikel 2.

De i Artikel 1 omhandlede Meddelelser skal bilægges med eller meget hurtigt følges af nøjagtige Oplysninger om:

1. Stedet, hvor Sygdommen har vist sig;

2. Dagen, paa hvilken den viste sig, dens Kilde og Form;

3. Antallet baade af konstaterede Tilfælde og Dødsfald;

4. Grænserne for det eller de smittede Omraader;

5. i Tilfælde af Pest: Forekomst af denne Sygdom eller af ualmindelig Dødelighed blandt Gnavere;

6. i Tilfælde af Kolera: Antallet af Bacilbærere, hvis saadanne har kunnet findes;

7. i Tilfælde af Gul feber: Forekomst og forholdsmæssig Hyppighed af Stegomyia calopus (Aedes Egypti);

8. de trufne Forholdsregler.

Artikel 3.

De i Art. 1 og 2 foreskrevne Meddelelser og Oplysninger tilstilles de i det smittede Lands Hovedstad ansatte diplomatiske eller - hvor saadanne ikke findes - konsulære Myndigheder og staar til Disposition for de konsulære Repræsentanter, der er ansat i vedkommende Land.

Disse Meddelelser og Oplysninger tilstilles ligeledes Det internationale Sundhedskontor, som uopholdelig videresender dem til alle diplomatiske Repræsentationer eller for de Landes Vedkommende, hvor saadanne ikke forefindes, til de konsulære Repræsentationer i Paris, ligesom til de øverste Sundhedsmyndigheder i de deltagende Lande. De i Artikel 1 foreskrevne Meddelelser fremsendes telegrafisk.

De Telegrammer, der af Det internationale Sundhedskontor sendes Regeringerne i de Lande, der er Deltagere i nærværende Konvention, eller de øverste Sundhedsmyndigheder i disse Lande, og de Telegrammer, der videresendes af disse Regeringer og af disse Myndigheder i Henhold til nærværende Konvention, er ligestillede med Statstelegrammer og har samme Ret til at gaa forud, som er tillagt disse i Art. 5 i den internationale Telegrafkonvention af 10./22. Juli 1875.

Artikel 4.

I Forsættelse af de i Art. 1 og 2 omhandlede Meddelelser sendes der i regelmæssig Følge yderligere Meddelelser til Det internationale Sundhedskontor, saaledes at de paagældende Regeringer stadig kan være underrettet om Epidemiens Forløb.

Disse Meddelelser, som skal være saa hyppige og saa fuldstændige som muligt (og som forsaavidt angaar Oplysning om Antal af Sygdomstilfælde og Dødsfald skal sendes mindst en gang om Ugen), skal ganske særlig angive de Forholdsregler, som er trufne for at bekæmpe Udbredelsen af Sygdommen. De skal nøje gøre Rede for de Foranstaltninger, som træffes ved Fartøjers Afgang for at forhindre Sygdommens Udbredelse og særlig de mod Gnavere og Insekter tagne Forholdsregler.

Artikel 5.

Regeringerne forpligter sig til at besvare enhver Anmodning om Oplysninger, der rettes fra Det internationale Sundhedskontor vedrørende Forekomsten af de i Konventionen omhandlede epidemiske Sygdomme indenfor deres Territorium og vedrørende saadanne Forhold, der kan have Indflydelse paa Overførelse af disse Sygdomme fra et Land til et andet.

Artikel 6

Da det i første Linie er Rotterne (* 1), der er Udbredere af Byldepest, forpligter Regeringerne sig til - med særligt Henblik paa mulig Pestsmitte - at anvende alle til deres Raadighed staaende Midler til at formindske denne Fare og til ved hyppige og regelmæssige Undersøgelser til Stadighed at holde sig underrettet om Rotteforholdene i Havnene. I Særdeleshed bør der iværksættes systematiske Indsamlinger og bakteriologiske Undersøgelser af Rotter i ethvert pestsmittet Omraade i mindst 6 Maaneder efter det sidste Fund af pestsyge Rotter.

Fremgangsmaaden ved og Resultaterne af disse Undersøgelser skal under normale Forhold med regelmæssige Mellemrum og i Tilfælde af Pest hver Maaned tilstilles det internationale Sundhedskontor, for at Regeringerne stadig herigennem kan holdes underrettet om Tilstanden i Havnene med Hensyn til Rottepest.

Meddelelse om Forekomsten af det første Tilfælde af Rottepest paa Havneterritorium, der i 6 Maaneder har været smittefrit, skal ske ad hurtigst mulig Vej.

Artikel 7.

For at lette Udførelsen af det Hverv, der ved nærværende Konvention er betroet Det internationale Sundhedskontor, er dette under Hensyn til Betydningen af de Oplysninger, der gives af Folkeforbundets epidemiologiske Efterretningstjeneste, derunder indbefattet dettes Bureau for Orienten i Singapore og andre lignende Bureauer, ligesom ogsaa af Det panamerikanske Sundhedsbureau, bemyndiget til at træffe de nødvendige Arrangementer med saavel Folkeforbundets Hygiejnekomite, som Det panamerikanske Sundhedsbureau og andre lignende Institutioner.

Det er en Selvfølge, at de Forbindelser, der knyttes ved de ovenfor omhandlede Arrangementer, ikke medføre nogen Tilbagekaldelse af Bestemmelserne i Romakonventionen af 9. December 1907 og ikke kan bevirke, at Det internationale Sundhedskontor erstattes af nogen anden Sundhedsinstitution.

Artikel 8.

Da en hurtig og omhyggelig Opfyldelse af de førnævnte Forskrifter er af yderste Vigtighed, anerkender Regeringerne Nødvendigheden af at give de paagældende Myndigheder Instruktioner med Hensyn til Opfyldelsen af de nævnte Forskrifter.

Da Meddelelserne kun har Værdi, hvis hver Regering selv i Tide er underrettet om de Tilfælde af Pest, Kolera, Gul Feber, Plettyfus eller Kopper, der forekommer paa dens eget Territorium, saavelsom om de Sygdomstilfælde, der mistænkes for at være nævnte Sygdomme, forpligter Regeringerne sig til at gøre Indberetning om disse Sygdomme obligatorisk.

Artikel 9.

Det anbefales, at Nabolande træffer særlige Aftaler om direkte Udveksling mellem de paagældende kompetente Myndigheder af Meddelelser vedrørende Grænseegne eller Egne med stærk indbyrdes Handelsforbindelser. Disse Aftaler skal meddeles Det internationale Sundhedskontor.

Underafdeling II.

Btingelser for, at de i Konventionen foreskrevne Forholdsregler kan anvendes eller ikke længere kan anvendes overfor Personer og Varer fra et Omraade.

Artikel 10.

Meddelelse om indførte Tilfælde af Pest, Kolera eller Gul Feber medfører ikke Anvendelse af de nedenfor i Kapitel 2 nævnte Forholdsregler overfor Personer og Varer fra det Omraade, hvor Tilfældene er forekommet.

Opstaar derimod det første, ikke indførte Tilfælde af Pest eller Gul Feber, eller dannes der, for saa vidt Kolera angaar, et Arnested (* 2)for Sygdommen, eller optræder Plettyfus eller Kopper som Epidemi, kan disse Forholdsregler finde Anvendelse.

Artikel 11.

For at begrænse de i Kapitel II omhandlede Forholdsregler til kun at gælde virkelig smittede Egne maa Regeringerne begrænse Forskrifternes Anvendelse til Personer og Varer, som kommer fra de bestemte Omraader, i hvilke de i nærværende Konvention omhandlede Sygdomme er forekommet under de i Artikel 10, 2det Stykke nævnte Forhold.

Det er dog en udtrykkelig Betingelse for Begrænsningen af Forholdsreglerne til det smittede Omraade, at det Lands Regering, herunder dette Omraade hører, træffer fornødne Foranstaltninger til

1. at bekæmpe Sygdommens Udbredelse og

2. at gennemføre de nedenfor i Artikel 13 foreskrevne Forholdsregler.

Artikel 12.

Regeringen i ethvert Land, indenfor hvilket et smittet Omraade er beliggende, skal paa den i Artikel 3 foreskrevne Maade underrette de andre Regeringer og Det internationale Sundhedskontor, naar Smittefaren fra dette Omraade er ophørt, og naar alle forebyggende Forholdsregler er taget. Efter at saadan Meddelelse har fundet Sted, kan de i Kapitel 2 foreskrevne Forholdsregler ikke længere anvendes paa Personer og Varer fra det paagældende Omraade, medmindre der foreligger særlige Omstændigheder, der skal paavises.

Underafdeling III.

Frholdsregler i Havnene og ved Fartøjers Afrejse.

Artikel 13.

Den kompetente Myndighed er forpligtet til at tage effektive Forholdsregler for:

1. at hindre Personer, som frembyder Symptomer paa Pest, Kolera, Gul Feber, Plettyfus og Kopper, og Personer blandt de syges Omgivelser, der antages at kunne overføre Sygdomme,i at gaa om Bord;

2. i Tilfælde af Pest at forhindre Rotterne i at komme om Bord;

3. i Tilfælde af Kolera at paase, at det om Bord tagne Drikkevand og de indladede Levnedsmidler er sunde, samt at det indtagne Ballastvand om fornødent desinficeres;

4. i Tilfælde af Gul Feber at hindre Moskitoer i at komme om Bord;

5. i Tilfælde af Plettyfus at sikre Aflusning af alle mistænkelige Personer, før de gaar om Bord;

6. i Tilfælde af Kopper at sørge for Desinfektion af gamle Klæder og Klude, før de bliver sammenpressede.

Artikel 14.

Regeringerne forpligter sig til i de store Havne og i Omegnen af disse og saa vidt muligt i de andre Havne og Omegnen af disse at opretholde Sundhedsmyndigheder, der er organiseret og udrustet saaledes, at de forebyggende Forholdsregler overfor de i nærværende Konvention omhandlede Sygdomme, og navnlig de i Artikel 6, 8 og 13 paabudte er sikret.

Nævnte Regeringer tilstiller mindst en Gang om Aaret Det internationale Sundhedskontor en Meddelelse med Oplysninger for hver af deres Havne om, hvorledes Sundhedstjenesten organiseres med Hensyn til Bestemmelserne i foregaaende Stykke. Kontoret lader paa dertil egnet Maade disse Oplysninger gaa videre til de øverste Sundhedsmyndigheder i de deltagende Lande, enten direkte eller ved Hjælp af en anden international Sundhedsorganisation, i Overensstemmelse med den Ordning, der er truffet i Henhold til Artikel 7.

KAPITEL II.

Forholdsregler til Beskyttelse mod de i Kapitel I omhandlede

Sygdomme.

Artikel 15.

Sundhedsmyndighederne kan iværksætte Lægeundersøgelse og, hvor Forholdene kræver det, en indgaaende Undersøægelse af ethvert Fartøj, uanset hvorfra det kommer.

De sundhedsmæssige Forholdsregler og Foranstaltninger, et Fartøj underkastes ved Ankomsten, bestemmes paa Grundlag af de konstaterede Forhold om Bord og de særlige sundhedsmæssige Forhold under Rejsen.

Det tilkommer enhver Regering under Hensyn til de Oplysninger, der er meddelt i Overensstemmelse med Bestemmelserne i Kapitel I, Underafdeling I og Artikel 14 i nærværende Konvention, og til de Forpligtelser, der paahviler de i henhold til Underafdeling II i Kapitel I, at fastsætte for dens egne Havne de Regler, som Personer og Varer fra enhver fremmed Havn er underkastet, og navnlig at bestemme, om en fremmed Havn i Henhold til disse Bestemmelser skal anses for smittet.

De Forholdsregler, der er foreskrevet i nærværende Kapitel, skal fortolkes som udgørende et Maximum, indenfor hvis Grænser Regeringerne kan give Regler vedrørende Behandlingen af Fartøjer ved Ankomsten.

Underafdeling I.

Bekendtgørelse af de foreskrevne Forholdsregler.

Artikel 16.

Hver Stats Regering skal straks sende Meddelelse om de Forholdsregler, som den mener at burde foreskrive angaaende Personer og Varer, som kommer fra et smittet Land, til dette Lands diplomatiske Repræsentationer eller - saafremt saaden ikke findes - til det paagældende Lands i Hovedstaden boende Konsul saavel som til Det internationale Sundhedskontor, der straks skal bringe Meddelelserne til de andre Regeringers Kundskab.

Disse Oplysninger skal ligeledes staa til Disposition for de øvrige paa dets Territorium boende diplomatiske eller konsulære Repræsentanter.

Den skal ligeledes paa samme Maade meddele Ophævelse af eller Ændringer i de foreskrevne Forholdsregler.

Hvis der ikke findes nogen diplomatiske eller konsulær Repræsentant i Hovedstaden, skal Meddelelsen finde Sted umiddelbart til vedkommende Lands Regering.

Underafdeling II.

Varer og Rejsegods. - Indførsel og Transit.

Artikel 17.

Med Forbehold af Bestemmelserne i sidste Stykke i Artikel 50 kan Indførsel eller Transit af Varer og Rejsegods, der ankommer ad Land- eller Søvejen, ikke forbydes, ligesom disse ikke kan tilbageholdes ved Grænserne eller i Havnene. De eneste Forholdsregler, som det er tilladt at foreskrive overfor disse Effekter, opregnes i det følgende:

a. I Tilfælde af Pest kan man underkaste brugt Linned, nylig brugte Gangklæder og Klædningsstykker (Brugsgenstande) og nylig brugte Sengeklæder Behandling til Rensning for Utøj og, hvis det maatte være paakrævet, Desinfektion.

Varer, der kommer fra et smittet Omraade, og som kan mistænkes for at indeholde pestsyge Rotter, kan kun losses paa Betingelse af, at der i saa stor Udstrækning, som det er muligt, tages de nødvendige Forholdsregler til at hindre Rotterne i at undslippe og til at tilintetgøre dem.

b. I Tilfælde af Kolera kan man underkaste brugt Linned, nulig brugt Gangklæder og Klædningsstykker (Brugsgenstande) og nylig brugte Sengeklæder Desinfektion.

Som Undtagelse fra denne Artikels Bestemmelser kan Indførsel af Fisk, Skaldyr og friske Grøntsager forbydes, medmindre de har været Genstand for en Behandling, der ødelægger Kolerabacillen.

c. I Tilfælde af Plettyfus kan man underkaste brugt Linned, nylig brugte Gangklæder og Klædningsstykker (Brugsgenstande) og nylig brugte Sengeklæder saavel som Klude, der ikke transporteres som en gros Handelsvarer, Rensning for Utøj.

d. I Tilfælde af Kopper kan man underkaste brugt Linned, nylig brugte Gangklæder og Klædningsstykker (Brugsgenstande) og nylig brugt Sengeklæde saavel som Klude, der ikke transporteres som en gros Handelsvarer, Desinfektion.

Artikel 18.

Myndighederne i det Land, til hvilket de paagældende Varer og Genstande er bestemte, fastsætter, hvorledes og hvor Desinfektionen skal finde Sted, saavel som hvilken Fremgangsmaade til Udrydelse af Rotter eller Insekter (Lopper, Lus, Moskitoer etc.), der skal anvendes. Disse Foranstaltninger skal foretages paa en saadan Maade, at Genstandene beskadiges saa lidt som muligt. Gangklæder og andre Genstande af ringe Værdi saavel som Klude, der ikke transporteres som en gros Handelsvarer, kan brændes.

Det tilkommer enhver Stat at ordne Spørgsmaalet om mulig Erstatning for Skade som Følge af Desinfektion eller Udrydelse af Rotter eller Insekter saavel som for Tilintetgørelse af de nysnævnte Genstande.

Hvis der af Sundhedsmyndighederne i Anledning af disse

Foranstaltningers Gennemførelse opkræves en vis Afgift - det være sig

direkte eller gennem et Selskab eller en privat Person, - skal denne

Afgifts Størrelse beregnes efter en forud bekendtgjort Tarif, der

skal være fastsat saaledes, at dens Anvendelse ikke kan give Overskud

for Stat eller Sundhedsmyndigheder.

Artikel 19.

Breve og Korrespondance, Tryksager, Bøger, Aviser, Forretningspapirer m.m. er ikke underkastet nogen sundhedsmæssig Foranstaltning. Postpakker er kun underkastet indskrænkende Foranstaltninger i Tilfælde af, at de indeholder Genstande af en saadan Art, at de kan underkastes de i nærværende Konventions Artikel 17 foreskrevne Forholdsregler.

Artikel 20.

Hvis Varer eller Rejsegods er blevet underkastet de i Artikel 17 foreskrevne Foranstaltninger, har rette vedkommende Ret til af Sundhedsmyndighederne at fordre et gratis Bevis for de trufne Foranstaltninger.

Underafdeling III.

Bestemmelser vedrørende Emigranter.

Artikel 21.

I Emigrationslandene skal Sundhedsmyndighederne foretage en sundhedsmæssig Undersøgelse af Emigranterne før deres Afrejse.

Det anbefales, at der træffes særlige Aftaler mellem Emigrations-, Immigrations- og Gennemgangslande med det Formaal at fastsætte de Betingelser, som denne Undersøgelse skal tilfredsstille, for at Mulighederne for Tilbagevisning ved Gennemgangs- eller Bestemmelseslandenes Grænser af sundhedsmæssige Grunde kan nedsættes til det mindst mulige.

Det anbefales ligeledes, at disse Aftaler fastsætter de forebyggende Forholdsregler imod smitsomme Sygdomme, som Emigranterne maatte kræves underkastede i Afgangslandet.

Artikel 22.

Det anbefales, at Byerne eller Havnene, hvorfra Indskibningen af Emigranterne foregaar, raader over en passende sundhedsmæssig Organisation og særlig:

1. en Afdeling for Lægetilsyn og Lægehjælp, forsynet med det nødvendige Sanitetsmateriel;

2. en under Statens Tilsyn staaende Station, hvor Emigranterne kan underkastes Sundhedsforanstaltningerne, kan anbringes midlertidigt og underkastes alle nødvendige Lægeundersøgelser, og hvor ligeledes Undersøgelse af deres Mad- og Drikkevarer kan finde Sted.

3. et Lokale vad Havnen, hvor Lægeundersøgelserne ved den endelige Indskibning kan foretages.

Artikel 23.

Det anbefales, at Emigrantfartøjer er forsynet med et tilstrækkeligt Forraad af Vakciner (Koppevakcine, Koleravakcine ect.), saa at der, hvis det maatte vise sig nødvendigt, kan foretages Vakcinationer under Rejsen.

Underafdeling IV.

Forholdsregler i Havne og ved Søgrænser.

A. Pest.

Artikel 24.

Som Smittet anses et Fartøj:

1. som har Pest hos Mennesker om Bord;

2. eller paa hvilket et Tilfælde af Pest hos Mennesker har vist sig senere end 6 Dage efter Indskibningen;

3. eller om Bord paa hvilket der er konstateret pestsyge Rotter.

Som mistænkeligt anses et Fartøj:

1. om Bord paa hvilket et Tilfælde af Pest hos Mennesker har vist sig indenfor de første 6 Dage efter Indskibningen;

2. eller naar der ved Rotte-Undersøgelser er konstateret en usædvanlig stor Dødelighed, hvis Aarsag ikke er fastalaaet.

Det mistænke Fartøj bliver at betragte som saadant, indtil det i en dertil tilstrækkeligt udrustet Havn har været underkastet de i nær værende Konvention foreskrevne Foranstaltninger.

Som smittefrit anses et Fartøj, der, selv om det kommer fra en smittet havn, ikke har haft Pest hos Mennesker eller Rotter om Bord, hverken ved Afrejsen, under Rejsen eller ved Ankomsten, og om Bord paa hvilket der ved foretagen Undersøgelse ikke er konstateret en usædvanlig stor Rottedødelighed.

Artikel 25.

Overfor pestsmittede Fartøjer anvendes følgende Forholdsregler:

1. Lægeeftersyn;

2. de syge landsættes straks og isoleres;

3. Personer, som har været i berøring med de syge, og de, som Sundhedsmyndighederne i Havnen har Grund til at betragte som mistænkte, landsættes hvis det er muligt. De kan undergives enten Observation eller Eftersyn eller Observation med paafølgende Eftersyn (* 3), dog at disse Forholdsregler tilsammen ikke kan udstrækkes over mere end 6 Dage fra Ankomstdagen.

Sundhedsmyndighederne i vedkommende Havn har, under Hensyn til Dagen, da det sidste Tilfælde indtraf, Fartøjets Tilstand og de stedlige Forhold, Ret til at anvende den af de anførte Forholdsregler, som maatte anses mest egnet.

Det kan indenfor samme Tidsrum forbydes Besætningen at gaa fra Borde undtagen i Tjenesteanliggender; der skal i saa Fald ske Meddelelse til Sundhedsmyndighederne;

4. brugt Sengetøj, smudsigt Linned, Brugsgenstande og andre Genstande, som efter Sundhedsmyndighedernes Skøn maa anses for smittede, bør renses for Utøj og om nødvendigt desinficeres;

5. de Dele af Fartøjet, som har været beboet af pestsyge, eller som efter Sundhedsmyndighedernes Skøn maa anses for at være smittede, bør renses for Utøj og om nødvendigt desinficeres.

6. Sundhedsmyndighederne kan paabyde Udryddelse af Rotter før Losningen, hvis man skønner, at det under Hensyn til Ladningens Art og Anbringelse er muligt fuldstændigt at udrydde Rotterne uden Losning. I dette Tilfælde kan Fartøjet ikke underkastes en fornyet Rotteudryddelse, efter at Losningen har fundet Sted. I andre Tilfælde skal den fuldstændige Udryddelse af Gnavere finde Sted i Fartøjet med tomme Lastrum. Om Bord paa ballastet Fartøj bør denne Foranstaltning træffes snarest muligt før Indladningen.

Udryddelse af Rotter bør foretages saaledes, at man saavidt muligt undgaar at beskadige Fartøj og eventuel Ladning. Foranstaltningerne bør ikke vare mere end 24 Timer. Alle Udgifter vedrørende Foranstaltninger til Udryddelse af Rotter ligesom alle eventuelle Skadeserstatninger afgøres efter de i Artikel 18 fastsatte Principper.

Hvis Fartøjet kun skal losse en Del af sin Ladning, og hvis Havnens Sundhedsmyndigheder skønner, at en fuldstændig Udryddelse af Rotterne ikke er mulig, kan det paagældende Skib forblive i Havnen den nødvendige Tid til Losning af denne Del af Ladningen, forudsat at der er truffen alle for Sundhedsmyndighederne tilfredsstillende Forholdsregler, derunder indbefattet Isolering, til at hindre Rotterne i at gaa i Land ved Losningen af Varerne eller paa anden Maade.

Losningen skal foregaa under Kontrol af Sundhedsmyndighederne, der træffer alle nødvendige Forholdsregler til at udngaa, at det anvendte Mandskab smittes. Dette underkastes Observation eller Eftersyn i indtil 6 Dage, efter at det har ophørt at arbejde med Losningen.

Artikel 26.

Fartøjer, der er mistænkt for Pest, underkastes de under Numrene 1, 4, 5 og 6 i Artikel 25 angivne Forholdsregler.

Desuden kan Besætningen og Passagererne underkastes Eftersyn, dog ikke udover 6 Dage regnet fra Fartøjets Ankomst. I samme tidsrum kan det forbydes Besætningen at gaa i Land undtagen i Tjenesteanliggender, og der skal i saa Fald ske Meddelelse til Sundhedsmyndighederne.

Artikel 27.

Fartøjer, der ikke er mistænkt for Pest, faar straks Tilladelse til frit Samkvem med Land; dog kan Sundhedsmyndighederne i Ankomsthavnen for saadanne Fartøjer foreskrive følgende Forholdsregler.

1. Lægeeftersyn, til Konstatering af, hvorvidt Skibet opfylder de for smittefri Fartøjer foreskrevne Bestemmelser;

2. Udryddelse af Rotterne om Bord i Henhold til Nummer 6 i Artikel 25 kan ske i Undtagelsestilfælde og, hvor der foreligger vægtige Grunde, som skriftlig meddeles til Fartøjets Fører;

3. Besætningen og Passagerene kan underkastes et Eftersyn, dog ikke udover 6 Dage regnet fra den Dato, Fartøjet forlod den smittede Havn. Det kan ligeledes i samme Tidsrum forbydes Besætningen at gaa i Land undtagen i Tjenesteanliggender, og der skal i saa Fald ske Meddelelse til Sundhedsmyndighederne.

Artikel 28.

Alle Fartøjer med Undtagelse af dem, der løber i indenrigs Kystfart, skal med regelmæssige Mellemrum underkastes Rotteudryddelse, eller til Stadighed vedligeholdes saaledes, at Rotternes Antal om Bord holdes nede paa et Minimum. I første Tilfælde erholder de et Bevis for foretagen Rotteudryddelse og i andet et Bevis for at være fritaget for Rotteudryddelse.

Regeringerne bør gennem Det internationale Sundhedskontor bekendtgøre, hvilke af deres Havne der er forsynet med det nødvendige Materiel og Personale til at foretage Rotteudryddelse paa Fartøjer.

Beviserne for foretagen Rotteudryddelse eller for Fritagelse for Rotteudryddelse udstedes udelukkende af Sundhedsmyndighederne i ovennævnte Havne. Disse Bevisers Gyldighed er 6 Maaneder. Dog tilstaas der Fartøjer, der er paa Rejse til deres Hjemsted, et ekstra Tillæg af 1 Maaned.

Hvis der ikke forelægges et gyldigt Bevis, kan Sundhedsmyndighederne i de i 2det Stykke i nærværende Artikel nævnte Havne efter foretaget Undersøgelse og Eftersyn:

a. selv foretage Rotteudryddelse paa Fartøjet, eller lade denne foretage under deres Ledelse og Kontrol. Naar disse Foranstaltninger er fuldført tilfredsstillende, udleveres et dateret Rotteudryddelsesbevis . Sundhedsmyndighederne afgør i hvert enkelt Tilfælde, hvilken Fremgangsmaade der skal benyttes for paa en praktisk Maade at sikre Udryddelsen af Rotterne om Bord; nøjagtige Oplysninger om den anvendte Udrydelsesmetode saavel som om Antallet af dræbte Rotter skal anføres paa Beviset. Rotteudryddelsen skal foretages saaledes, at man saavidt muligt undgaar at beskadige Skib eller eventuel Ladning. Foranstaltningen bør ikke vare mere end 24 Timer. Paa ballastet Fartøj iværksættes Foranstaltningen før Indladningen. Alle Udgifter ved Rotteudryddelsen saavelsom alle eventuelle Skadeserstatninger i Anledning af denne fastsættes i Overensstemmelse med Principperne i Artikel 18.

b. udlevere et dateret og begrundet Bevis for Fritagelse for Rotteudryddelse, hvis det er fastslaaet, at Fartøjet vedligeholdes saaledes, at Antallet af Rotter om Bord holdes nede paa det mindst mulige.

Beviserne for Udryddelse af Rotter og Beviserne for Fritagelse for Udryddelse af Rotter skal saavidt muligt affattes paa ensartet Maade. Det internationale Sundhedskontor udarbejder Mønsterformularer til disse Beviser.

Den dertil kompetente Myndighed i hvert Land forpligter sig til hvert Aar at tilstille det internationale Sundhedskontor en Redegørelse for de Forholdsregler, der er truffet ved Anvendelse af denne Artikel, samt Meddelelse om Antallet af de Skibe, der i de i 2det Stykke i nærværende Artikel nævnte Havne har været underkastet Udryddelse af Rotter, eller har faaet Bevis for Fritagelse for Rotteudryddelse.

Det internationale Sundhedskontor opfordres til i Overensstemmelse med Artikel 14 at træffe alle Dispositioner for at sikre Udveksling af Oplysninger vedrørende de i Henhold til nærværende Artikel trufne Foranstaltninger saavel som de opnaaede Resulatater.

Bestemmelserne i nærværende Artikel gør ikke noget Indgreb i de Sundhedsmyndigheder i Artiklerne 24 og 27 i nærværende Konvention tillagte Rettigheder.

Regeringerne drager Omsorg for, at alle ønskede og praktisk gennemførlige Forholdsregler træffes af de dertil kompetente Myndigheder for at sikre Udryddelsen af Rotter i Havnene med deres Bygninger og tilgrænsende Arealer, ligesom paa Lægtere og Fartøjer i Kystfart.

B. Kolera.

Artikel 29.

Et Fartøj anses for smittet, hvis der er et Tilfælde af Kolera om Bord, eller hvis et Tilfælde af Kolera er forekommet om Bord indenfor de sidste 5 Dage før Fartøjets Ankomst til Havnen.

Et Fartøj anses for mistænkt, hvis der er forekommet et Tilfælde af Kolera ved Afrejsen eller under Rejsen, men intet nyt Tilfælde i de sidste 5 Dage før Ankomsten. Det anses for mistænkt, indtil det har været underkastet de i nærværende Konvention foreskrevne Forholdsregler.

Et Fartøj anses for smittefrit, hvis der, selv om det kommer fra en smittet Havn eller har Personer om Bord, der kommer fra et smittet Omraade, ikke er forekommet noget Tilfælde af Kolera ved Afrejsen, under Rejsen eller ved Ankomsten.

Sygdomstilfælde, der frembyder kliniske Symptomer paa Kolera, men hvor man ikke har fundet Vibrioner, eller hvor man har fundet Vibrioner, som ikke viser Koleravibrioners Kendetegn, underkastes alle de for Kolera foreskrevne Forholdsregler.

Bacilbærere, der opdages ved et Fartøjs Ankomst, underkastes efter Landsætningen alle de Forholdsregler, der i samme Tilfælde ved de nationale Love træffes overfor Ankomstlandets Statsborgere.

Artikel 30.

Kolerasmittet Fartøj underkastes følgende Behandling:

1. Lægeeftersyn;

2. de syge landsættes straks og isoleres;

3. Besætning og Passagerer kan landsættes og enten holdes under Observation eller underkastes Eftersyn i et Tidsrum, som ikke maa overskride 5 Dage fra Fartøjets Ankomst. Dog kan Personer, der dokumenterer, at de er vakcinerede mod Kolera for mindst 6 Dage siden, men ikke for over 6 Maaneder siden, kun underkastes Eftersyn, men ikke Observation.

4. Brugt Sengetøj, smudsigt Linned, Brugsgenstande og andre Effekter, herunder Madvarer desinficeres, naar de efter Havnens Sundhedsmyndigheders Skøn maa betragtes som nyligt smittede;

5. de Dele af Fartøjet, som har været beboet af kolerasyge, eller som efter Sundhedsmyndighedernes Skøn maa betragtes som smittede, desinficeres;

6. Losningen foregaar under Kontrol af Sundhedsmyndighederne, der tager alle nødvendige Forholdsregler for at undgaa, at det ved Losningen anvendte Mandskab smittes. Dette Mandskab underkastes Observation eller Eftersyn, der dog ikke kan overskride 5 Dage fra det Tidspunkt at regne, da Losningsarbejdet er afsluttet.

7. naar Drikkevandet om Bord betragtes som mistænkt, udtømmes det efter foretagen Desinfektion og erstattes efter Desinfektionen af Beholderne med godt Drikkevand;

8. Sundhedsmyndighederne kan forbyde, at Ballastvand (Water-ballast), der er indtaget i en smittet Havn, udtømmes i Havnen uden forudgaaende Desinfektion.

9. Det kan forbydes, at lade menneskelige Udtømmelser saavel som Fartøjets Spildevand, løbe ud i eller kaste i Havnen, medmindre der i forvejen har fundet tilstrækkelig Desinfektion Sted.

Artikel 31.

Fartøjer, der er mistænkt for Kolera, underkastes de under Numrene 1), 4), 5), 7), 8) og 9) i Artikel 30 foreskrevne Forholdsregler.

Besætningen og Passagererne kan undergives Eftersyn, dog ikke i mere end 5 Dage, regnet fra Fartøjets Ankomstdato. I samme Tidsrum vil det være formaalstjenstligt at forbyde Besætningen af forlade Skibet undtagen i Tjenesteanliggender, og det skal i saa Fald meddeles til Havnens Sundhedsmyndigheder.

Artikel 32.

Et Fartøj, der er erklæret for smittet eller mistænkt blot paa Grund af, at der om Bord er forekommet Sygdomstilfælde, der frembyder kliniske Symptomer paa Kolera, erklæres for smittefrit, naar der ved 2 bakteriologiske Undersøgelser, der har fundet Sted med mindst 24 Timers Mellemrum, ikke er paavist hverken Koleravibrioner eller andre mistænkelige Vibrioner.

Artikel 33.

Et Fartøj, der er smittefrit med Hensyn til Kolera, faar straks Tilladelse til frit Samkvem med Land.

Myndighederne i Ankomsthavnen kan for saadanne Fartøjer foreskrive de Forholdsregler, der er angivet i Artikel 30, Nr. 1), 7), 8) og 9).

Besætningen og Passagererne kan undergives Eftersyn, dog ikke i mere end 5 Dage, regnet fra den Dato, Fartøjet ankom.

I samme Tidsrum kan det forbydes Besætningen at forlade Skibet undtagen i Tjenesteanliggender, og der skal i saa Fald ske Meddelelse til Havnens Sundhedsmyndigheder.

Artikel 34.

Da Koleravakcination har vist sig at være en virkningsfuld metode til at standse en Koleraepidemi og derved ogsaa til at formindske Mulighederne for Sygdommens Udbredelse, anbefales det Sundhedsmyndighederne i videst muligt Omfang, saa ofte det lader sig gøre, at anvende denne særlige Vakcination paa Arnestederne for Kolera, og at tilstaa de Personer, der lader sig vakcinere, visse Lempelser i de paabudte Forholdsregler.

C. Gul Feber.

Artikel 35.

Et Fartøj anses for smittet, hvis der er et Tilfælde af Gul Feber om Bord, eller hvis der er forekommet et saadant ved Afrejsen eller under Rejsen.

Et Fartøj anses for mistænkt, selvom der ikke er forekommet noget Tilfælde af Gul Feber om Bord, men Fartøjet efter en Rejse paa mindre end 6 Dage kommer fra en smittet Havn eller fra en smittefri Havn, der er i intim Forbindelse med et Sted hvor gul Feber hersker endemisk, eller hvis der er Grund til at antage, at det efter mere end 6 Dages Rejse kan medføre vingede Stegomyia (Aedes Egypti) fra nævnte Havn.

Fartøjet anses for smittefrit, skønt det kommer fra en af Gul Feber smittet Havn, hvis det ikke har haft Tilfælde af Gul Feber om Bord, og der ikke er Grund til at antage, at det efter en Rejse af mere end 6 Dages Varighed medfører vingede Stegomyia, eller hvis det paa tilfredsstillende Maade overfor Myndighederne i Ankomsthavnen beviser:

a. at det under Opholdet i Afgangshavnen har holdt sig i en Afstand af mindst 200 Meter fra beboet Landomraade, og i en saadan Afstand fra Skibsbro, at der er lidet sandsynligt, at Stegomyia kan være kommet om Bord:

b. eller Fartøjet ved Afrejsen har været underkastet en virkningsfuld Fumigation til Udryddelse af Moskitoerne.

Artikel 36.

Et Fartøj, der er smittet med Gul Feber, underkastes følgende Forholdsregler:

1. Lægeeftersyn;

2. de syge landsættes, og de, der befinder sig i de 5 første Dage af Sygdommen, isoleres, saaledes at smittende Berøring med Moskitoer forhindres;

3. andre landsatte Personer underkastes Observation eller Eftersyn, dog ikke i mere end 6 Dage fra Landsætningen;

4. Fartøjet skal holde sig mindst 200 m fra beboet Landomraade og saa langt fra Skibsbro, at det er lidet sandsynligt, at Stegomyia kan komme om Bord;

5. Udryddelse om Bord af Moskitoer i alle Udviklingstrin skal foretages saavidt muligt før Losningen af Varerne. Hvis Losningen sker før Udryddelsen af Moskitoerne, skal det hertil anvendte Mandskab underkastes Observation eller Eftersyn, dog ikke i mere end 6 Dage fra Afslutningen af Losningen at regne.

Artikel 37.

Fartøjer, der er mistænkelige med hensyn til Gul Feber, underkastes de under Numrene 1), 3), 4) og 5) i Artikel 36 angivne Forholdsregler.

Hvis Rejsen har varet mindre end 6 Dage, og hvis Fartøjet opfylder de under Stykke a) og b) i Artikel 35 vedrørende smittefri Fartøjer anførte Betingelser, kan det dog kun underkastes de i Stykkerne 1) og 3) i Artikel 36 foreskrevne Bestemmelser samt Fumigation.

Hvis der er forløbet 30 Dage siden Fartøjets Afgang fra smittet Havn, og hvis der ikke er forekommet noget Sygdomstilfælde om Bord under Rejsen, kan Fartøjet faa Tilladelse til frit Samkvem med Land, dog, hvis Myndighederne skønner det nødvendigt, først efter forudgaaende Fumigation.

Artikel 38.

Fartøjer, der ikke er mistænkt for af have Gul Feber om Bord, faar straks efter Lægeeftersynet Tilladelse til frit Samkvem med Land.

Artikel 39.

De Forholdsregler, som omhandles i Artiklerne 36 og 37, kommer kun i Betragtning for de Omraader, hvor der findes Stegomyia, og de skal anvendes under Hensyntagen til de der eksisterende klimatiske Forhold og til Stegomyias relative Hyppighed, (Index Stegomyia) i disse Egne. Andetsteds anvendes de i det Omfang, som Sundhedsmyndighederene finder fornødent.

Artikel 40.

Det anbefales indtrængende Kaptajnerne paa Fartøjer, der har anløbet en med Gul Feber smittet Havn, i saa stor Udstrækning som muligt under Rejsen at lade foretage metodisk Eftersøgning og Udryddelse af Moskitoer og deres Larver i de tilgængelige Dele af Fartøjet, særlig Proviantkamre, Køkkener, Fyrrum, Vandbeholdere og alle andre Steder, der særlig kan antages at frembyde Ly for Stegomyia.

D. Plettyfus.

Artikel 41.

Fartøjet, om Bord paa hvilke der under Rejsen er forekommet eller ved Ankomsten findes et Tilfælde af Plettyfus, kan underkastes følgende Forholdsregler:

1. Lægeeftersyn;

2. de syge landsættes straks, isoleres og afluses;

3. andre Personer, om hvem der er Grund til at antage, at de har Lus eller har været udsat for Smitte, afluses ligeledes og kan underkastes et Eftersyn, hvis Varighed nøje skal angives, og som aldrig maa overskride 12 Dage, regnet fra Aflusningsdatoen;

4. brugt Sengetøj, Linned, Brugsgenstande og andre Effekter, som efter Sundhedsmyndighedernes Skøn anses for smittede, renses for Utøj;

5. de Dele af Fartøjet, hvor Tyfuspatienter har boet, og som efter Sundhedsmyndighedernes Skøn anses for smittede, renses for Utøj.

Fartøjet faar straks Tilladelse til frit Samkvem med Land.

Det overlades til de respektive Regeringer at tage de Forholdsregler, de maatte skønne egnede til efter Landsætningen at sikre Eftersynet af Personer, der ankommer med et Fartøj,om Bord paa hvilket der ikke er forekommet Plettyfus, men som har forladt et plettyfussmittet Omraade for mindre end 12 Dage siden.

E. Kopper.

Artikel 42.

Fartøjer, om Bord paa hvilke der enten under Rejsen er forekommet eller ved Ankomsten forefindes et Tilfælde af Kopper, kan underkastes følgende Forholdsregler:

1. Lægeeftersyn;

2. de syge landsættes straks og isoleres;

3. andre Personer, som maa antages at have været udsat for Smitte om Bord, og som efter Sundhedsmyndighedernes Skøn ikke er tilstrækkelig beskyttede ved en fornylig foretagen Vakcination eller ved en tidligere overstaaet Koppesygdom, kan underkastes enten Vakcination eller Eftersyn eller Vakcination med paafølgende Eftersyn. Eftersynets Varighed skal rette sig efter Forholdene, men maa aldrig overskride 14 Dage fra Ankomstdatoen at regne;

4. nylig brugt Sengetøj, snavset Linned, Brugsgenstande og andre Effekter, som efter Sundhedsmyndighedernes Skøn er at betragte som nylig smittede, desinficeres;

5. kun de Dele af Fartøjet, hvor de koppesyge har boet, og som efter Sundhedsmyndighedernes Skøn anses for smittede, desinficeres. Fartøjet faar straks Tilladelse til frit Samkvem med Land.

Det overlades til de respektive Regeringer at tage de Forholdsregler, man maatte skønne egnede til efter Landsætningen at sikre Eftersyn af Personer, der ikke er beskyttede ved Vakcination, og som ankommer med et Fartøj, om Bord paa hvilket der ikke er forekommet Kopper, men som har forladt et koppesmittet Omraade for mindre end 14 Dage siden.

Artikel 43.

Det anbefales, af Fartøjer, der anløber koppesmittede Lande, tager alle mulige Forholdsregler for at sikre Vakcination eller Revakcination af Besætningen.

Det anbefales ligeledes, at Regeringerne saa vidt muligt gør Vakcination og Revakcination, særlig i Havne- og Grænseomraader, almindelig.

F. Fællesbestemmelser.

Artikel 44.

Kaptajnen og Skibslægen er forpligtede til at besvare alle Forespørgsler, der rettes til dem af Sundhedsmyndighederne med Hensyn til Sundhedstilstanden paa Fartøjet under Rejsen.

Hvis Kaptajnen og Lægen erklærer, at der siden Afrejsen hverken er forefaldet Tilfælde af Pest, Kolera, Gul Feber, Plettyfus, Kopper eller usædvanlig stor Dødelighed mellem Rotterne, kan Sundhedsmyndighederne afkræve dem en Erklæring derom paa Tro og Love eller under Eds Tilbud.

Artikel 45.

Sundhedsmyndighederne skal ved Anvendelse af de i foranstaaende Underafdelinger A-E nævnte Forholdsregler tage Hensyn til, om der er Læge om Bord, og til de under Rejsen faktisk foretagne Forholdsregler, særlig med Hensyn til Rotteudryddelse.

Sundhedsmyndighederne i de Lande, der maatte træffe Overenskomst herom, kan fritage de smittefri Fartøjer, om Bord paa hvilke der findes en af vedkommende Land særlig beskikket Skibslæge, for Lægeeftersyn og andre Forholdsregler.

Artikel 46.

Det anbefales, at de respektive Regeringer i Behandlingen af Personer og Varer, der kommer fra et andet Land, taget Hensyn til de Forholdsregler, dette sidste har foretaget for at bekæmpe smitsomme Sygdomme og for at forhindre Overførelsen af disse til andre Lande.

Fartøjer, kommende fra Havne, der tilfredsstiller de i Artiklerne 14 og 51 anførte Bestemmelser, har ikke af denne Grund Krav paa særlige Fordele i Ankomsthavnen; men Regeringerne forpligter sig til at tage det største mulige Hensyn til de Forholdsregler, der allerede er truffet i disse Havne, saaledes at alle Forholdsregler, der vil være at tage overfor de derfra kommende Fartøjer, nedbringes til det mindst mulige i Ankomsthavnen. I denne Hensigt og for mindst muligt at hindre Sejlads, Handel og Trafik, anbefales det, at der i alle Tilfælde, hvor dette skønnes at være formaalstjenstligt, træffes særlige Overenskomster indenfor de i Artikel 57 i nærværende Konvention givne Rammer.

Artikel 47.

Naar et Fartøj, som kommer fra et smittet Omraade, har været underkastet tilstrækkelig gennemførte Sundhedsforanstaltninger, der af Sundhedsmyndighederne anses for tilfredsstillende, underkastes det ikke paany disse Foranstaltninger ved Ankomsten til en ny Havn, hvad enten denne tilhører samme Land eller ej, medmindre der senere er indtruffet Forhold, som hjemler Anvendelse af de ovennævnte Forholdsregler, og Fartøjet ikke siden har anløbet en smittet Havn af anden Grund end for at indtage Brændsel.

Et Fartøj anses ikke for at have anløbet en havn, hvis det, uden at have været i Forbindelse med det faste Land, kun har udskibet Passagerer med deres Rejsegods og Postsække eller kun har indskibet Postsække eller saadanne Passagerer med eller uden Rejsegods, som ikke har været i forbindelse med denne Havn eller med et smittet Omraade. Hvis det drejer sig om Gul Feber, skal Fartøjet desuden have holdt sig saa fjernt fra Kysten, som muligt, og mindst 200 m fra beboet Landomraade og i en saadan Afstand fra Skibsbro, at det er lidet sandsynligt, at der kan være kommet Stegomyia om Bord.

Artikel 48.

Den Myndighed i Havnen, som træffer Sundhedsforanstaltningerne, skal, naar det forlanges, vederlagsfrit give Skibsføreren eller enhver anden interesseret person en Erklæring om Arten af Forholdsreglerne, de anvendte Metoder, de behandlede Dele af Skibet og de Grunde, der har været bestemmende for Forholdsreglernes Anvendelse.

Den samme Myndighed udleverer desuden efter Anmodning vederlagsfrit til de Passagerer, der ankommer med et smittet Fartøj, en Attest, der viser Datoen for deres Ankomst, samt hvilke Forholdsregler de og deres Bagage har været Genstand for.

Underafdeling V.

Almindelige Bestemmelser.

Artikel 49.

Det anbefales:

1. at Sundhedspasset udleveres vederlagsfrit i alle Havne,

2. at Afgifterne for konsulære Visa gensidig nedsættes, saaledes at de kun dækker Omkostningerne ved ydet Tjeneste,

3. at Sundhedspasset, foruden at være affattet i Udstedelseslandets Sprog, affattes i mindst et af de i Søfartskredse kendte Sprog.

4. at særlige Overenskomster træffes i Overensstemmelse med Artikel 57 i nærværende Konvention for at naa til en mere og mere udstrakt Afskaffelse af konsulære Visa og Sundhedspas.

Artikel 50.

Det er ønskeligt, at Antallet af Havne med tilstrækkelig Organisation og Udstyr til at modtage et Fartøj, hvorledes end dets Sundhedstilstand er, i hvert Land staar i Forhold til Trafikkens og Skibsfartens Betydning. I hvert Fald bør hvert Land, uden at der herved gøres nogen Indskrænkning i Regeringernes Ret til at komme overens om Organisering af fælles Sundhedsstationer, forsyne mindst een Havn ved hvert af de til Landet grænsende Have med saadan Organisation og Udstyr.

Desuden anbefales det, at alle større Søhavne udrustes saaledes, at i det mindste smittefri Fartøjer straks efter Ankomsten kan underkastes de foreskrevne Sundhedsregler der, uden at man i den Anledning behøver at henvise dem til en anden Havn.

Ethvert smittet eller mistænkt Fartøj, der ankommer til en Havn, der ikke er udstyret til at modtage det, skal paa egen Regning og Risiko begive sig til en af de for Fartøjet af dets Kategori aaben Havn.

Regeringerne meddeler Det internationale Sundhedskontor, til hvilke af deres Havne Adgangen er aaben for Fartøjer, Personer og Varer, som kommer fra en Havn, der er smittet af Pest, Kolera eller Gul Feber, og særlig hvilke Havne der er aabne for smittede og mistænkte Skibe.

Artikel 51.

Det anbefales i større Søhavne at indrette:

a. en regelmenteret Lægetjeneste ved Havnen og et stadigt Lægetilsyn med Sundhedstilstanden hos Skibenes Besætninger og Havnens Folk;

b. Materiel til de syges Transport og Lokaler til deres Isolering samt til de mistænkte Personers Observation;

c. fornødne Apparater til Udførelse af en effektiv Desinfektion af Aflusning; et bakteriologisk Laboratorium og en Afdeling, der er i Stand til straks at foretage Vakcination saavel mod Kopper, som mod andre Sygdomme;

d. Adgang i Havnen til Drikkevand, som ikke kan mistænkes for at være smittet, samt Anvendelse af et System til Ekskrementers og Urenligheds Fjernelse og Bortledning af Spildevand, som frembyder den størst mulige Sikkerhed;

e. tilstrækkeligt og uddannet Personale og det nødvendige Udstyr til Udryddelse af Rotter paa Fartøjer, Oplagspladser, i Dokker og Magasiner;

f. en permanent Organisation for Eftersøgning og Undersøgelse af Rotter.

Det anbefales ligeledes, at Magasiner og Dokker saavidt muligt er utilgængelige for Rotter (rat-proof), og at Havnens Kloaknet er adskilt fra Byens.

Artikel 52.

Regeringerne afstaar fra enhver sundhedsmæssig Undersøgelse af Fartøjer, der passerer gennem deres Søterritorier (* 4) uden at anløbe Havne eller Kyster i de respektive Lande.

Hvis af en eller anden Grund et Fartøj anløber en Havn eller gør Ophold ved en Kyst, er det i Overensstemmelse med de internationale Konventioner underkastet Sundhedslovene og Anordningerne for det Land, vedkommende Havn eller Kyst hører til.

Artikel 53.

Særlige Forholdsregler kan foreskrives for ethvert Fartøj, der frembyder saa ualmindelig slette Sundhedstilstande, at derved Udbredelsen af de i nærværende Konvention omhandlede Sygdomme fremmes. Dette gælder i Særdeleshed for overfyldte Skibe.

Artikel 54.

Ethvert Fartøj, som ikke vil underkaste sig de af Havnemyndighederne i Overensstemmelse med nærværende Konvention givne Forskrifter, skal have Ret til atter at sejle bort.

Det kan dog faa Tilladelse til at udlosse sit Gods paa Betingelse af, at det isoleres, og at Godset underkastes de i Underafdeling II i nærværende Konvention foreskrevne Forholdsregler.

Det kan ligeledes faa Tilladelse til at landsætte de Passagerer, der anmoder derom, paa Betingelse af, at disse underkaster sig de af Sundhedsmyndighederne foreskrevne Forholdsregler.

Fartøjet kan ligeledes under Opretholdelse af Isoleringen indtage Brændsel, Proviant og Vand.

Artikel 55.

Enhver Regering forpligter sig til kun at have een Sundhedstarif; den skal offentliggøres, og dens Satser skal være moderate. Denne Tarif skal anvendes i Havnene overfor alle Skibe uden Hensyn til, om de sejler under Landets eget eller fremmed Flag, og overfor fremmede Statsborgere paa samme Betingelser som overfor Landets egne.

Artikel 56.

For Fartøjer, som gaar i international Kystfart, kan der ved en fælles Overenskomst mellem de paagældende Lande fastsættes en særlig Behandlingsmaade. Dog skal Bestemmelserne i nærværende Konventions Artikel 28 i alle Tilfælde være gældende overfor disse.

Artikel 57.

Regeringerne kan indbyrdes slutte særlige Aftaler under Hensyn til deres særlige Forhold, og for at gøre Sundhedsforskrifter, som gives i denne Konvention, mere virksomme og mindre trykkende. Ordlyden af disse Aftaler skal tilstilles Det internationale Sundhedskontor.

Underafdeling VI.

Forholdsregler ved Landgrænsen.- Rejsende. - Jernbaner.-

Grænseomraader. - Flodveje.

Artikel 58.

Der bør ikke indrettes Observation ved Landgrænserne.

Forsaavidt angaar de i nærværende Konvention omhandlede Sygdomme kan kun de Personer, som viser Symptomer paa disse Sygdomme, tilbageholdes ved Grænserne.

Denne Regel udelukker dog ikke, at enhver Stat har Ret til i Nødsfald af afspærre en Del af sine Grænser.

Man skal angive de Steder, hvortil Grænsetrafikken udelukkende er henvist; i saa Tilfælde skal der indrettes behørigt forsynede Sundhedsstationer paa de saaledes angivne Steder. Disse Forholdsregler skal omgaaende meddeles det interesserede Naboland.

Uanset Bestemmelserne i nærværende Artikel kan dog Personer, der har været i Forbindelse med en Patient, lidende af Lungepest, tilbageholdes ved Landgrænserne og sættes under Observation, der dog ikke maa overskride 7 Dage fra Ankomsten at regne

Personer, der har været i Forbindelse med en Patient, lidende af Plettyfus, kan underkastes Aflusning.

Artikel 59.

Det er af Vigtighed, at Sundhedstilstanden hos de rejsende i Tog, der kommer fra smittet Omraade, under Rejsen er Genstand for Jernbanepersonalets Opmærksomhed.

Lægevirksomheden indskrænkes til et Eftersyn af de rejsende og behandling af de syge og, om fornødent, af disses Omgivelser. Hvis Lægeeftersyn finder Sted, skal det om muligt foretages samtidig med Toldvisitationen, saaledes at de rejsende opholdes saa kort som muligt.

Artikel 60.

Jernbanevogne, der løber i Lande, hvor Gul Feber forekommer, skal indrettes saaledes, at de i mindst mulig Grad frembyder Betingelser for Overførelse af Stegomyia.

Artikel 61.

Rejsende, der kommer fra et Omraade, der falder ind under de i Artikel 10, 2det Stykke i nærværende Konvention anførte betingelser, kan saasnart de kommer til Bestemmelsesstedet, underkastes Eftersyn, dog ikke i mere end 6 Dage, hvis der foreligger Pest, 5 Dage, hvis der foreligger Kolera, 6 Dage, hvis der foreligger Gul Feber, 12 Dage, hvis der foreligger Plettyfus, 14 Dage, hvis der drejer sig om Kopper, alt regnet fra Ankomstdatoen.

Artikel 62.

Uanset forannævnte Bestemmelser forbeholder Regeringerne sig Ret til i Undtagelsestilfælde at tage særlige Forholdsregler med Hensyn til de i nærværende Konvention omhandledes Sygdomme overfor visse Arter af Personer, der ikke frembyder tilstrækkelige sundhedsmæssige Garantier, særlig Personer, som strejfer om eller passerer Grænsen i Skarer. Bestemmelserne i nærværende Stykke er ikke anvendelige overfor Emigranter, jfr. dog angaaende disse Bestemmelserne i Artikel 21.

Disse Forholdsregler kan omfatte Indretning ved Grænserne af Sundhedsstationer, der er saaledes udrustede, at de kan sikre Eftersyn og eventuelt Observation af de paagældende Personer, ligesom ogsaa Lægeundersøgelse, Desinfektion, Aflusning og Vakcination skal kunne foretages her.

Disse Undtagelsesforholdsregler skal saavidt muligt gøres til Genstand for særlige Overenskomster mellem de til hinanden grænsende Lande.

Artikel 63.

Vogne, som befordrer rejsende, Post og Rejsegods, samt Godsvogne, maa ikke tilbageholdes ved Grænserne.

Hvis en saadan Vogn bliver smittet eller har været anvendt af en Person, smittet af Pest, Kolera, Plettyfus eller Kopper, skal den dog tilbageholdes den nødvendige Tid for at underkastes de i hvert enkelt Tilfælde angivne forebyggende Foranstaltninger.

Artikel 64.

Forholdsreglerne med Hensyn til Jernbane- og Postpersonalets Grænsepassage afhænger af de paagældende Forvaltninger. De ordnes paa saadan Naade, at de ikke hindrer Tjenesten.

Artikel 65.

Ordningen af Grænsetrafikken og dermed forbundne Spørgsmaal overlades til særlige Overenskomster mellem de til hinanden grænsende Stater i Overensstemmelse med Bestemmelserne i nærværende Konvention.

Artikel 66.

Det overlades til Regeringerne i de til Floder grænsende Stater ved særlige Overenskomster at fastsætte Sundhedsforholdsregler for Søerne og Flodvejene.

Afdeling II.

Særlige Forskrifter for Suezkanalen og de tilgrænsende Lande.

Underafdeling I.

Forholdsregler med Hensyn til almindelige Fartøjer, som kommer fra smittede nordlige Havne til Suezkanalens Munding eller til ægyptiske Havne.

Artikel 67.

Almindelige smittefri Fartøjer, som kommer fra pest- eller kolerasmittede Havne i Europa, ved Middelhavet eller ved Sortehavet, og som ønsker at passere gennem Suezkanalen, faar Tilladelse til at passere under Karantæne.

Almindelige smittefri Fartøjer, som vil anløbe Ægypten, kan lægge til ved Alexandria eller Port Said.

Hvis Afgangshavnen er pestsmittet, finder Art. 27 Anvendelse.

Hvis Afgangshavnen er kolerasmittet, finder Art. 33 Anvendelse.

Sundhedsmyndighederne i Havnen kan lade Observation om Bord eller paa en Karantænestation træde i Stedet for Eftersyn.

Artikel 69.

De Forholdsregler, som skal tages overfor smittede eller mistænkte Skibe, som kommer fra en pest- eller kolerasmittet Havn i Europa eller ved Middelhavets eller Sortehavets kyster, og som ønsker at anløbe en Havn i Ægypten eller at passere Suezkanalen, fastsættes af det ægyptiske Sundheds-, Søfarts- og Karantæneraad i Overensstemmelse med nærværende Konventions Forskrifter.

Artikel 70.

Det af det ægyptiske Sundheds-, Søfarts- og Karantæneraad fastsatte Reglement bør hurtigst muligt revideres, for at tilvejebringe Overensstemmelse med denne Konventions Forskrifter. Det skal for at kunne træde i Kraft godkendes af de forskellige Magter, der er repræsenteret i nævnte Raad. Det skal fastsætte Bestemmelser for Skibe, Passagerer og Varer. Det skal angive Mindsteantallet af Læger, der bør være knyttet til hver Station, saavel som Ansættelsesmaade, Lønningsforhold og Myndighedsomraade for disse Læger og alle Tjenestemænd, hvem det i Kraft af det ægyptiske Sundheds-, Søfarts- og Karantæneraads Myndighed er overdraget at sikre Tilsynet med og Gennemførelsen af forebyggende Forholdsregler.

Disse Læger og Tjenestemænd udnævnes af den ægyptiske Regering efter Indstilling fra Præsidenten for det ægyptiske Sundheds-, Søfarts- og Karantæneraad.

Underafdeling II.

Forholdsregler i Det Røde Hav.

A. Forholdsregler med Hensyn til almindelige sydfra kommende Skibe, som anløber Havne i Det Røde Hav eller fortsætter til Middelhavet.

Artikel 71.

Foruden de almindelige i Afdeling I omhandlede Bestemmelser angaaende Klassificering og Behandling af smittede, mistænkte eller smittefri Fartøjer, kan de i de følgende Artikler indeholdte særlige Bestemmelser anvendes overfor almindelige sydfra kommende Fartøjer, som løber ind i Det Røde Hav.

Artikel 72.

Smittefri Fartøjer. Smittefri Fartøjer har Ret til at passere Suezkanalen under Karantæne.

Hvis Fartøjer skal anløbe Ægypten:

a. Hvis Afgangshavnen er pestsmittet, skal Fartøjet have været 6 Dage undervejs; i modsat Fald er de Passagerer, der gaar i Land, og Besætningen underkastet Eftersyn indtil Udløbet af de 6 Dage.

Ladning og Losning er tilladt under Forudsætning af, at der tages de nødvendige Forholdsregler for at forhindre Rotterne i at gaa fra Borde.

b. Hvis Afgangshavnen er kolerasmittet, kan Fartøjer erholde Tilladelse til frit Samkvem med Land; men enhver Passager eller ethvert Medlem af Besætningen, som gaar i Land før Udløbet af fulde 5 Dage fra Afrejsedagen fra den smittede Havn, skal underkastes Eftersyn indtil Udløbet af dette Tidsrum.

Havnens Sundhedsmyndigheder er til enhver Tid bemyndiget til, naar de anser det for nødvendigt, at bestemme, at Observation om Bord eller paa en Karantænestation skal træde i Stedet for Eftersyn. Myndighederne er altid beføjede til at foretage de bakteriologiske Undersøgelser, de maatte skønne paakrævet.

Artikel 73.

Mistænkte Fartøjer. Fartøjer, som har en Læge om Bord kan, hvis Sundhedsmyndighederne er af den Formening, at de frembyder tilfredsstillende Garantier, faa Tilladelse til at sejle gennem Suezkanalen under Karantæne paa de Betingelser, der indeholdes i det i Art. 70 omhandlede Reglement.

Hvis Fartøjet skal anløbe Ægypten:

a. Hvis det drejer sig om Pest, finder Art. 26 Anvendelse; men Observation kan træde i Stedet for Eftersyn.

b. Hvis det drejer sig om Kolera, finder Art. 31 Anvendelse med den samme Undtagelse, at Observation kan træde i Stedet for Eftersyn.

Artikel 74.

Smittede Fartøjer.

a. Pest. De i Art. 25 paabudte Forholdsregler finder Anvendelse. Hvis der er Smittefare til Stede, kan det kræves, at Fartøjet lægge ind ved »Moses Kilderne« eller andet Sted, der angives af Havnens Sundhedsmyndigheder.

Der kan tilstaas Gennemsejling under Karantæne før Udløbet af den reglementerede Frist af 6 Dage, hvis Havnens Sundhedsmyndigheder skønner det forsvarligt.

b. Kolera. De i Art. 30 paabudte Forholdsregler finder Anvendelse.

Det kan kræves, at Fartøjet lægger til ved »Moses Kilderne« eller andetsteds, og i Tilfælde af alvorlig Epidemi om Bord kan det vises tilbage til El-Tor, for at Vakcination og i paakrævet Tilfælde behandling af de syge kan finde Sted.

Fartøjet kan ikke faa Tilladelse til at passere Suezkanalen, før Sundhedsmyndighederne har forvisset sig om, at hverken Skib, Passagerer eller Besætning mere frembyder nogen Fare for Smitte.

B. Forholdsregler med Hensyn til almindelige Fartøjer, som kommer fra smittede Havne i Hedjaz i den Tid, Pilgrimsfarterne finder Sted.

Artikel 75.

Hvis der hersker Pest eller Kolera i Hedjaz paa den Tid, Pilgrimsfarterne til Mekka finder Sted, skal Fartøjer, som kommer fra Hedjaz eller et hvilket som helst andet Sted paa den arabiske Kyst ved Det Røde Hav uden at have taget Pilgrimme eller lignende Skarer om Bord, og uden at noget mistænkeligt Tilfælde er forekommet om Bord under Rejsen, anses som almindelige mistænkte Fartøjer. De underkastes de præventive Forholdsregler og den Behandling, som er foreskrevet for saadanne Fartøjer.

Hvis disse Fartøjer er bestemte til Ægypten, kan de stilles under Observation i en af det ægyptiske Sundheds-, Søfarts- og Karantæneraad bestemt Sundhedsanstalt, hvor det drejer sig om Kolera, i 5 Dage, og hvor det drejer sig om Pest, i 6 Dage, regnet fra Afgangsdagen. Desuden underkastes de alle de for mistænkte Fartøjer foreskrevne Forholdsregler (Desinfektion o.s.v.) og faar kun Tilladelse til frit Samkvem med Land, naar et Lægetilsyn har haft et gunstigt Udfald.

Hvis Fartøjerne har haft mistænkelige Tilfælde under Rejsen, kan Observationen ske ved »Moses Kilderne« og vare 5 Dage, naar det drejer sig om Kolera, og 6 Dage, naar det drejer sig om Pest.

Underafdeling III.

Organisation af Tilsynet.

Artikel 76.

Det i Reglementerne foreskrevne Lægeeftersyn om Bord paa ethvert til Suez ankommende Fartøj kan ogsaa paa de Skibe, som ønsker at passere Kanalen, ske om Natten, hvis de oplyses af elektriske Lys, og i alle Tilfælde, hvor Havnens Sundhedsmyndigheder finder Belysningen tilfredsstillende.

Det er overdraget et Korps af Karantænebetjente at overvaage Tilsynet med og Iværksættelsen af de paabudte forebyggende Forholdsregler i Suezkanalen og Karantænestationerne. Betjentene har Politimyndighed med Ret til at foranstalte Paatale ved Overtrædelse af Sundhedsreglementerne.

Underafdeling IV.

Fart gennem Suezkanalen under Karantæne.

Artikel 77.

Sundhedsmyndighederne i Suez Havn tillader Gennemfart under Karantæne. Det ægyptiske Sundheds-, Søfarts- og Karantæneraad skal straks underrettes derom. I Tvivlstilfælde træffer dette Raad Afgørelsen.

Artikel 78.

Saasnart den i foregaaende Artikel ommeldte Tilladelse er givet, afsendes der Telegrammer til Myndighederne i den Havn, der af Skibsføreren opgives som den næste Anløbshavn, samt til Myndighederne i den endelige Bestemmelseshavn. Afsendelsen af disse Telegrammer sker paa Fartøjets Bekostning.

Artikel 79.

Ethvert Land skal fastsætte Straffebestemmelser overfor de Fartøjer, som fraviger den af Skibsføreren angivne Kurs og uden gyldig Anledning anløber en Havn indenfor denne Magts Omraade. Herfra undtages dog Tilfælde af tvingende Magt (vis major) og Nød.

Artikel 80.

Ved Undersøgelsen er Skibsføreren forpligtet til at opgive, om der blandt Besætningen findes indfødte Fyrbødere eller lønnede Folk, af hvad Slags nævnes kan, som ikke er opførte paa Skibsbemandingslisten eller den som saadan fungerende Skibsliste.

Følgende Spørgsmaal skal særlig stilles til Skibsførerne paa alle sydfra til Suez ankommende Fartøjer. De vil have at besvare disse paa Tro og Love eller under Eds Tilbud:

Har De Medhjælpere, saasom Fyrbødere eller andet Personale, som ikke er opført paa Skibsbemandingslisten eller den særlige Skibsliste? Af hvilken Nationalitet er de? Hvor har De taget den om Bord?

Stationens Læger skal forvisse sig om Tilstedeværelsen af de nævnte Personer, og hvis nogen af dem mangler, nøje efterforske Grunden til Fraværelsen.

Artikel 81.

En Sundhedsembedsmand og mindst 2 Karantænebetjente gaar om Bord. De bør følge med Skibet til Port Said. De skal hindre Skibet i at sætte sig i Forbindelse med andre og under Gennemfarten af Kanalen paase Iagttagelsen af de givne Forskrifter.

Artikel 82.

Al Ind- eller Udskibning og al Omskibning af Passagerer eller Varer under Gennemfarten af Suez-kanalen forbydes.

Dog maa rejsende gaa om Bord under Karantæne i Suez eller i Port Said.

Artikel 83.

Fartøjer, som sejler under Karantæne, skal gøre Rejsen fra Suez til Port Said eller omvendt uden at ankre.

I Tilfælde af Stranding eller nødtvungen Ankring skal de paa Grund heraf fornødne Forholdsregler udføres af Fartøjets egen Besætning, og enhver Forbindelse med Suezkanalselskabets Personale undgaas.

Artikel 84.

Transport af Tropper med mistænkt eller smittet Fartøj under Karantæne maa i Kanalen kun ske om Dagen. Hvis Fartøjets nødsages til at tilbringe natten i Kanalen, skal det ankre i Timsah Søen eller i »Den Store Sø«.

Artikel 85.

Det er forbudt de under Karantæne passerende Fartøjer at standse i Port Saids Havn undtagen i de i Artiklerne 82 og 86 anførte Tilfælde.

Proviantering skal ske ved Hjælp af Fartøjets egne Hjælpemidler. Stuvere og andre Personer, som maatte være gaaede om Bord, skal isoleres paa Karantæneprammen. De underkastes de foreskrevne Forholdsregler.

Artikel 86.

Naar det er uomgængeligt nødvendigt for Fartøjer, der passerer under Karantæne, at indtage Kul eller Olie i Suez eller Port Said, skal de gøre dette paa en saadan Maade, at de af det ægyptiske Sundheds-, Søfarts- og Karantæneraad foreskrevne Garantier for Isolering og sundhedsmæssig Tilsyn er sikret. paa Fartøjer, hvor der kan føres effektivt Tilsyn med Kulindladningen, og hvor enhver Forbindelse med de ombordværende kan undgaas, er Kulindladning ved hjælp af Havnens Arbejdere tilladt. Ved Nattetid skal Arbejdspladsen oplyses paa tilfredsstillende Maade ved elektrisk Lys.

Artikel 87.

Lodserne, Elektrikerne, Selskabets Agenter og Karantænebetjentene skal i Post Said forlade Fartøjet udenfor Havneomraadet, mellem Bølgebryderne, og derfra føres direkte til Karantæneprammen, hvor de underkastes de Forholdsregler, der skønnes nødvendige.

Artikel 88.

For Krigsskibe, hvilket Begreb fastsættes nedenfor, gældende følgende Bestemmelser for Fart gennem Suezkanalen:

De vil af Karantænemyndighederne blive erklæret for smittefri ved Forevisning af en paa Tro og Love eller under Eds Tilbud af Skibets Læge afgivet og af Fartøjets Chef medunderskrevet Attest om:

a. at intet Pest- eller Koleratilfælde er forekommet om Bord, være sig ved Fartøjets Afrejse eller under Rejsen;

b. at alle ombordværende Personer har været underkastet nøje Undersøgelse i de sidste 12 Timer før Ankomsten til de ægyptiske Havn, og at der ikke derved er konstateret noget Tilfælde af disse Sygdomme.

Disse Fartøjer er fri for Lægeeftersyn og faar straks Tilladelse til frit Samkvem med Land.

Karantænemyndighederne har dog Ret til ved deres Personale at anstille Lægeeftersyn om Bord paa Krigsfartøjer i alle Tilfælde, hvor de anser det for nødvendigt.

Mistænkte eller smittede Krigsfartøjer er underkastede de gældende Bestemmelser.

Som Krigsfartøjer anses kun virkelige Kampenheder. Transport- og Hospitalsskibe betragtes som almindelige Fartøjer.

Artikel 89.

Det ægyptiske Sundheds-, Søfarts- og Karantæneraad har Ret til at regulere Befordring med Jernbane gennem ægyptisk Omraade af Post og almindelige Passagerer, som kommer fra smittet Sted med Karantænetog.

Underafdeling V.

Sundhedsforholdsregler i Den Persiske Bugt.

Artikel 90.

Sundhedsforholdsreglerne i Afdeling I i nærværende Konvention gennemføres forsaavidt angaar Sejladsen i Den Persiske Bugt af Sundhedsmyndighederne i Havnene - saavel ved Ankomsten som ved Afrejsen.

Afdeling III.

Særlige Bestemmelser for Pilgrimsfarter.

KAPITEL I.

Almindelige Bestemmelser.

Artikel 91.

De i Artikel 13 givne Regler er anvendelige for Personer og Genstande, som er bestemte til Hedjaz eller Kongeriget Irak, og som skal befordres med Pilgrimsfartøjer, selv om Havnen, hvor Indskibningen foregaar, er smittefri.

Artikel 92.

Hvis der findes Tilfælde af Pest, Kolera eller andre smitsomme Sygdomme i vedkommende Havn. maa Passagerer ikke tages om Bord paa Pilgrimsfartøjer, førend de gruppevis har været underkastet Observation, saa at der er opnaaet Vished om, at ingen af dem er angrebet af disse Sygdomme.

Imidlertid kan enhver Regering ved Anvendelse af denne Forskrift tage Hensyn til de lokale Omstændigheder og Forhold.

I Tilfælde af Kolera er de Personer, der paa selve Stedet indvilliger i at lade sig vakcinere af den af Sundhedsmyndighederne ansatte Læge, kun underkastet Lægetilsyn under Vakcinationen. De er fritaget for den i denne Artikel omhandlede Observation.

Artikel 93.

Pilgrimme skal være forsynet med Billetter til Ud- og Hjemrejsen eller have deponeret et Beløb tilstrækkeligt til Hjemrejsen og, naar Forbeholdene tillader det, bevise, at de er forsynet med de nødvendige Pengemidler til at tilendebringe Pilgrimsfarten.

Artikel 94.

Kun Damp- og Motorfartøjer maa befordre Pilgrimme paa længere Rejser.

Artikel 95.

Pilgrimsfartøjer, som driver Kystfart i Det Røde Hav, og som er bestemte for kortere Rejser eller saakaldte »Kystfarter«, er underkastet de Forskrifter, der gives i et særligt Reglement, offentliggjort af det ægyptiske Sundheds-, Søfarts- og Karantæneraad.

Artikel 96.

Som Pilgrimsfartøjer anses ikke Fartøjer, som foruden sædvanlige Passagerer, til hvilke kan regnes Pilgrimme tilhørende de højere Klasser, tager Pilgrimme om Bord, forsaavidt der tages mindre end en Pilgrim for hver 100 Tons af Fartøjets Bruttotonnage.

Denne Undtagelse gælder kun Fartøjer, og Pilgrimme om Bord er uden Hensyn til, hvilken Klasse de tilhører, underkastet alle i nærværende Konvention paabudte Forholdsregler dem vedrørende.

Artikel 97.

Føreren eller Rederiet er efter Sundhedsmyndighedernes Valg forpligtet til at betale alle de Pilgrimmene paahvilende Afgifter for Sundhedsforanstaltninger. Disse Afgifter skal indbefattes i Billetprisen.

Artikel 98.

De Pilgrimme, som gaar i Land eller om Bord ved Sundhedsstationerne, maa saavidt muligt ikke komme i Berøring med hverandre paa Landgangsstedet.

De landsatte Pilgrimme skal fordeles paa Lejrpladsen i saa smaa Grupper som muligt.

De skal forsynes med godt Drikkevand, der enten skal skaffes til Veje paa Pladsen eller tilvejebringes ved Destillering.

Artikel 99.

Den af Pilgrimmene medbragte Proviant tilintetgøres, forsaavidt Sundhedsmyndighederne anser det for nødvendigt.

KAPITEL II:

Pilgrimsfartøjer. - Sundhedsforanstaltninger.

Underafdeling I.

Fartøjernes almindelige Udrustning.

Artikel 100.

Pilgrimmene skal kunne bo paa Mellemdækket. Foruden den til Besætningen reserverede Plads skal for hver Person - uden hensyn til Alder - findes Overfladeplads af 1,5 kvadratmeter, d.v.s. 16 engelske Kvadratfod, med en Højde mellem Dækkene af mindst 1,80 m, d.v.s. ca. 6 engelske Fod.

Det er forbudt at anbringe Pilgrimmene under det første af Mellemdækkene, der befinder sig under Vandlinien.

Der skal være sørget for god Lufttilførsel, og denne maa under første Mellemdæk suppleres ad mekanisk Vej.

Foruden den Plads, der saaledes er reserveret Pilgrimmene, maa Fartøjet sørge for saa megen Plads paa Overdækket, at der til ethvert Individ - uden Hensyn til Alder - er mindst 0,56 Kvadratmeter, d.v.s omkring 6 eng. Kvadratfod, foruden den Plads, der paa Overdækket maa reserveres til Hospitalstelte, Besætningen, Styrtebade, Klosetter og Betjeningsrum.

Artikel 101.

Paa Dækket skal der afskildres særlige Rum, hvor man kan opholde sig uden at blive set, og af disse reserveres et passende Antal udelukkende til Brug for Kvinder. Disse Rum skal forsynes med Vandledninger under Tryk og med Haner eller Brusere, saaledes at der til Stadighed er Havvand til Disposition for Pilgrimmene, selv om Fartøjet ligger for Anker.

Der skal være en Hane eller Bruse for hver 100 eller paabegyndt Antal af 100 Pilgrimme.

Artikel 102.

Paa Fartøjet skal foruden Aftrædelsesrum for Besætningen findes Vandklosetter eller Klosetter, forsynede med Vandhaner. Der skal findes Aftrædelsessteder, udelukkende forbeholdt Kvinderne. Der skal være 2 Aftrædelsessteder for hver 100 eller paabegyndte Antal af 100 Pilgrimme.

Aftrædelsesstederne maa ikke findes i Lastrummet.

Artikel 103.

Paa Fartøjet skal der findes 2 for Pilgrimmenes særlige Køkkener bestemte Pladser.

Artikel 104.

For de syge skal findes Sygerum, vel indrettede i Henseende til Sikkerhed og Sundhed. Disse Rum skal ligge paa Overdækket, medmindre Sundhedsmyndighederne skønner, at en lige saa hygiejnisk Ordning kan træffes andetsteds.

De skal være saaledes indrettede, at de syge, som er angrebne af smitsomme Lidelser, og de Personer, der har haft Forbindelse med dem, kan isoleres efter Sygdommens Art.

Sygerummene, de nedtagelige indbefattet, skal kunne modtage 4 for hver 100 eller paabegyndt Antal af 100 Pilgrimme om Bord efter en Beregning af 3 kvadratmeter, d.v.s 32 eng Kv. Fod pro persona.

Sygrummene skal være forsynet med særlige Klosetter.

Artikel 105.

Om Bord paa ethvert Fartøj skal der findes fornøden Medicin samt Desinfektions- og Sygeplejemateriel. Medicinens Beskaffenhed og den Mængde, i hvilken den skal findes, bestemmes efter de af enhver Regering for Fartøjet af denne Art givne Forskrifter. Om Bord paa ethvert Fartøj skal desuden forefindes de vigtigste Immuniseringsmidler, saasom Kolera- og Koppevakcine. Sygehjælp og Lægemidler ydes Pilgrimmene uden Betaling.

Artikel 106.

Ethvert Fartøj, der transporterer Pilgrimme, skal om Bord have en behørig autoriseret Læge, anerkendt af Regeringen i det Land, i hvis Havn Fartøjet først tager Pilgrimme om Bord paa Udrejsen. Hvis Antallet af Pilgrimme, som Fartøjet transporterer, overstiger 1000, bør der være endnu en Læge om Bord, der opfylder de samme Betingelser.

Artikel 107.

Det paahviler Skibsføreren paa et synligt og for alle interesserede tilgængeligt Sted paa Fartøjet at lade opslaa Bekendtgørelser paa de vigtigste Sprog, som tales i de ombordværende Pilgrimmes Hjemland, angivende:

1. Fartøjets Bestemmelsessted;

2. Billetpris;

3. den daglige Ration af Vand og Levnedsmidler, som i Overensstemmelse med Hjemstedslandets Reglementer tilkommer hver Pilgrim;

4. Priskurant paa de Levnedsmidler, som ikke indbefattes i den daglige Ration, og som skal betales særskilt.

Artikel 108.

Pilgrimmes større Rejsegods skal indregistreres og nummereres. Pilgrimmene maa kun beholde de allernødvendigste Rejseeffekter hos sig. Disses Beskaffenhed, Antal og Dimensioner bestemmes ved de Reglementer, som hver Regering udfærdiger for de til Landet hørende Fartøjer.

Artikel 109.

Ekstrakter af Forskrifterne i Kapitel I, Kapitel II (Underafdelingerne I, II og III) samt Kapitel III i denne Afdeling skal i Form af Reglement, affattet paa det Lands Sprog, til hvilket Fartøjet hører, samt paa de vigtigste Sprog, som tales i Pilgrimmenes Hjemland, opslaas paa en synlig og tilgængelig Plads paa hvert Dæk og Mellemdæk paa ethvert Pilgrimsfartøj.

Underafdeling II.

Forholdsregler før Afrejsen.

Artikel 110.

Føreren eller i Mangel heraf Ejeren af eller Agenten for Pilgrimsfartøjet skal mindst 3 Dage før Afrejsen til vedkommende Myndighed i Afgangshavnen anmelde, at han har til Hensigt at tage Pilgrimme om Bord. I Havne, som kun anløbes paa Vejen, skal Føreren eller i hans Forfald Ejeren af eller Agenten for Pilgrimsfartøjet gøre den samme Anmeldelse 12 Timer før Skibets Afrejse. denne Anmeldelse skal indeholde Oplysning om den for Afrejsen bestemte Dag samt om Fartøjets Bestemmelsessted.

Artikel 111.

Efter Modtagelsen af den i foregaaende Artikel foreskrevne Anmeldelse skal den paagældende Myndighed paa Førerens Bekostning foranstalte Undersøgelse og Opmaaling af Fartøjet.

Hvis Føreren allerede er forsynet med Attest om Fartøjets Drægtighed, udfærdiget af den paagældende Myndighed i hans eget Land, og saafremt der ikke foreligger Grund til Mistanke om, at denne Attest ikke længere stemmer overens med Fartøjets virkelige Drægtighed, foretages blot en Undersøgelse af Fartøjet.

Artikel 112.

Den paagældende Myndighed maa ikke tillade et Pilgrimsfartøj et afgaa, førend den har forvisset sig om:

a. at Fartøjet er blevet fuldstændig rengjort om om fornødent desinficeret;

b. at Fartøjet er i en saadan Stand, at det uden Fare kan foretage Rejsen, at det er forsynet med de nødvendige Installationer og Apparater til at imødegaa Faren ved Skibbrud, Ulykkestilfælde eller Ildebrand, især at det er forsynet med et Sender- og Modtagerapparat for Radiotjeneste, der fungerer uafhængigt af Skibets Hovedmaskiner, at det er forsynet med et tilstrækkeligt Antal Redningsapparater; endvidere at det er vel bemandet og vel udrustet, har en god Lufttilførsel, er forsynet med Sejldug, der er tæt og saa stort, at det kan beskytte Dækket, og at der ikke findes noget om Bord, som er eller kan blive skadeligt for Passagerenes Helbred eller medføre Fare for deres Sikkerhed;

c. at der foruden Forraad for Skibet og Besætningen findes Levnedsmidler og Brændsel, der opbevares paa passende Steder og paa passende Maade, alt af god Beskaffenhed og i tilstrækkelig Mængde for alle Pilgrimme og for hele den Tid, Rejsen varer;

d. at Drikkevandet om Bord er af god Beskaffenhed, og at det findes i tilstrækkelig Mængde; at Fartøjets Drikkevandsbeholdere er beskyttede mod al Slags Forurening og saaledes lukkede, at Fordelingen af Vand kun kan ske gennem Vandhaner eller Pumper. Fordelingsapparater af den Art. som kaldes »sucoirs« (Sugerør), maa overhovedet ikke benyttes;

e. at Fartøjet har et Destillationsapparat, som kan give en Vandmængde af mindst 5 l om Dagen for hver ombordværende Person, Besætningen iberegnet;

f. at Fartøjet har en Desinfektionsovn, som ved Prøve, iværksat af Sundhedsmyndigheden i den Havn, hvor Pilgrimme gaar om Bord, er befunden sikker og i brugelig Stand;

g. at der blandt Fartøjets Personale findes en autoriseret Læge, der saavidt muligt er kendt med Sundhedsforhold paa Søen og i Troperne og anerkendt af Regeringen i det Land, i hvis Havn Fartøjets først tager Pilgrimme om Bord, og at der findes Medicin paa Skibet i Overensstemmelse med Artikel 105.

h. at Fartøjets Dæk er frit for alle Slags Handelsvarer og hindrende Genstande;

i. at Fartøjet er saaledes indrettet, at de i nedenstaaende Underafdeling III foreskrevne Forholdsregler kan iagttages.

Artikel 113.

Skibets Fører maa ikke begynde Rejsen, førend han er i Besiddelse af:

1. en med Paategning af vedkommende Myndighed forsynet Fortegnelse, der indeholder Navn og Køn paa de Pilgrimme, der er taget om Bord, og det samlede Antal af Pilgrimme, han er berettiget til at tage om Bord;

2. Certifikat, angivende Fartøjets Navn, Nationalitet og Drægtighed, Skibsførerens og Lægens Navn, nøjagtig Oplysning om Antallet af Personer om Bord (Besætning, Pilgrimme og andre Passagerer), Ladningens Beskaffenhed og Afgangsstedet.

Vedkommende Myndighed skal i nævnte Certifikat angive, hvorvidt det efter Reglementet tilladte Antal Pilgrimme er naaet eller ikke, og i sidste Tilfælde det yderligere Antal Passagerer, som Fartøjet er berettiget til at tage om Bord i de Havne, som senere anløbes.

Underafdeling III.

Forholdsregler under Rejsen.

Artikel 114.

Dæk, forbeholdt Pilgrimmene, skal under Rejsen holdes frit for Passagen hindrende Genstande; det bør Dag og Nat være forbeholdt de ombordværende Personer og afgiftsfrit staa til deres Disposition.

Artikel 115.

Hver Dag, medens Pilgrimmene befinder sig paa Dækket, skal Mellemdækket omhyggeligt rengøres og skures med Sand.

Artikel 116.

De for Passagererne og Besætningen bestemte Aftrædelsesrum skal holdes i renlig Stand samt rengøres og desinficeres 3 Gange om Dagen eller oftere, hvis det maatte være nødvendigt.

Artikel 117.

Udtømmelser og Urenlighed fra Personer, der frembyder Symptomer paa Pest, Kolera, Dysenteri eller anden Sygdom, der forhindrer dem i at benytte Hospitalklosetterne, skal opsamles i Kar, indeholdende en desinficerende Opløsning. Disse Kar skal tømmes ud i Hospitalsklosetterne, som efter hver Udtømning skal desinficeres omhyggeligt.

Artikel 118.

Sengeklæder, Tæpper og Beklædningsgenstande, som har været i Berøring med de i foregaaende Artikel nævnte syge, skal umiddelbart derefter desinficeres. Iagttagelse af denne Forskrift skal særlig finde Sted, naar der er Tale om de Personers Klæder, som har været i Berøring med de syge, og som kan være blevet inficerede.

Værdiløse Sager af ovennævnte Art skal kastes i Havet, forsaavidt Fartøjet ikke befinder sig i Havn eller i Kanal, eller opbrændes. Andre Sager skal desinficeres paa Foranstaltning af Skibslægen.

Artikel 119.

De i Artikel 104 omtalte Rum, der har været benyttede af syge, skal regelmæssigt og omhyggeligt rengøres og desinficeres.

Artikel 120.

Den Portion Drikkevand, som daglig uden Betaling skal stilles til hver Pilgrims Disposition, skal uden Hensyn til hans Alder - udgøre mindst 5 l.

Artikel 121.

Hvis der opstår Mistanke om, at Drikkevandet ikke er af god Beskaffenhed, eller at det muligt fra Begyndelsen af har indeholdt Smitstof eller under Rejsen har optaget saadant, skal Vandet koges eller paa anden Maade steriliseres, og Skibsføreren er forpligtet til at lade det løbe i Havet ved den første Anløbshavn, hvor det er muligt for ham at skaffe bedre Drikkevand. Han maa ikke tage dette om Bord, før Vandbeholderne er desinficerede.

Artikel 122.

Lægen undersøger Pilgrimmene, plejer de syge og paaser, at de hygiejniske Forholdsregler iagttages om Bord. Han skal særlig:

1. forvisse sig om, at de til Pilgrimmene uddelte Levnedsmidler er af god Beskaffenhed, at Portionernes Størrelse er i Overensstemmelse med, hvad der er fastsat, samt at de er tillavet paa passende Maade;

2. forvisse sig om, at Forskrifterne i Artikel 120 angaaende Fordelingen af Vandrationerne iagttages;

3. skriftligt bringe Forskrifterne i Artikel 121 i Skibsførerens Erindring, hvis der opstaar Tvivl angaaende Drikkevandets Beskaffenhed;

4. forvisse sig om, at Fartøjet stadig holdes i proper Stand, og at særlig Aftrædelsesrummene rengøres i Overensstemmelse med Forskrifterne i Artikel 116;

5. forvisse sig om, at Pilgrimmenes Opholdsrum holdes sunde, og at der i Tilfælde af smitsom Sygdom foretages Desinfektion i Overensstemmelse med Forskrifterne i Artikel 119;

6. føre Dagbog over alt, som angaar Sundhedstilstanden under Rejsen, og paa Anmodning forevise denne Dagbog for de paagældende Sundhedsmyndigheder i Anløbs- og Ankomsthavne.

Artikel 123.

Kun de Personer faar Adgang til Patienter, der lider af Pest, Kolera eller andre smitsomme Sygdomme, hvem det paahviler at pleje saadanne, og disse Personer maa ikke komme i Berøring med andre om Bord.

Artikel 124.

I Tilfælde af, at Dødsfald finder Sted under Rejsen, skal Skibsføreren gøre Antegnelse derom ud for den dødes Navn paa den Fortegnelse, som er blevet paategnet af vedkommende Myndighed i Afgangshavnen, og desuden i Skibsbogen indføre den afdødes Navn og Alder, Steder, hvorfra han er kommet, den i Lægeattesten angivne Dødsaarsag, samt Dødsdatoen.

Ved Dødsfald foraarsaget ved smitsomme Sygdomme, skal Liget svøbes ind i et med desinficerende Opløsning imprægneret Klæde og kastes i Havet.

Artikel 125.

Skibsføren skal vaage over, at alle forebyggende Forholdsregler, som er foretaget paa Rejsen, indføres i Skibsdagbogen. Denne Dagbog skal af Skibsføreren paa Anmodning forevises for vedkommende Myndighed i Anløbs- eller Ankomsthavne.

I hver Havn, som anløbes under Rejsen, skal Skibsføreren lade den i Overensstemmelse med Artikel 113 førte Fortegnelse paategne af den paagældende Myndighed.

Hvis en Pilgrim sættes i Land under Rejsen, skal Skibsføreren gøre Antegnelse derom i Fortegnelsen ud for Pilgrimmens Navn.

Ved Indskibning skal de ombordtagne Personer opføres paa denne Fortegnelse i Overensstemmelse med ovennævnte Artikel 113 og før Fortegnelsen paany paategnes af den paagældende Myndighed.

Artikel 126.

Det i Afgangshavnen udleverede Sundhedscertifikat maa ikke byttes med noget andet under Rejsen. I Tilfælde af Overtrædelse af denne Bestemmelse kan Skibet blive behandlet som smittet.

Nævnte Certifikat skal paategnes af Sundhedsmyndighederne i hver Havn, som anløbes. Denne Myndighed giver Paategning om:

1. Antallet af de i Havnen landsatte eller indskibede Personer;

2. de paa Havet indtrufne Begivenheder, som angaar de indskibede Personers Sundhedstilstand eller Liv;

3. Sundhedstilstanden i den Havn, som anløbes.

Underafdeling IV.

Forholdsregler ved Pilgrimmenes Ankomst til Det Røde Hav.

A. Sundhedsforholdsregler for Fartøjer, som kommer med Pilgrimme sydfra paa Vej til Hedjaz.

Artikel 127.

Pilgrimsfartøjer, som kommer sydfra og begiver sig til Hedjaz, skal først anløbe Sundhedsstation paa Camaran og underkastes de i de følgende Artikler fastsatte Forholdsregler.

Artikel 128.

Fartøjer, som efter foretaget Lægeeftersyn er befundne smittefri, faar Tilladelse til frit Samkvem med Land, efter at følgende Forholdsregler er fuldførte:

Pilgrimmene landsættes; de tager et Styrtebad eller et Søbad; deres smudsige Linned og den Del af deres Brugsgenstande og Rejsegods, som efter Sundhedsmyndighedernes Skøn kan være mistænkt, desinficeres. Disse Foranstaltningers Foretagelse maa ikke tage mere end 48 Timer, Ud- og Indskibning iberegnet. Under Forudsætning af, at denne Frist ikke overskrides, kan Sundhedsmyndighederne foretage de bakteriologiske Undersøgelser, de maatte skønne paakrævet.

Hvis herved intet utvivlsomt eller formodet Pest- eller

Koleratilfælde konstateres, indskibes Pilgrimmene atter snarest, og Fartøjet kan sejle til Djeddah.

Fartøjer, der efter Lægeundersøgelse er erklæret smittefri, er fritaget for de ovenfor foreskrevne Forholdsregler under Forudsætning af, at følgende Betingelser er opfyldte:

1. at alle ombordværende Pilgrimme er vakcinerede imod Kolera og Kopper;

2. at Forholdsreglerne i nærværende Konvention er nøje efterfulgt;

3. at der ikke er nogen Grund til at tvivle om Skibsførerens og Skibslægens Erklæring om, at der ikke er forefaldet noget Tilfælde af Pest, Kolera eller Kopper om Bord, hverken ved Afrejsen eller under Rejsen.

Naar der er Tale om Pest finder Reglerne i Artikel 27 Anvendelse, forsaavidt angaar mulige Rotter om Bord.

Artikel 129.

Mistænkte Fartøjer, om Bord paa hvilke der er forefaldet Pesttilfælde i de første 6 Dage efter Indskibningen, eller om Bord paa hvilke der er konstatereret en usædvanlig stor Dødelighed blandt Rotterne, eller hvor der har været Tilfælde af Kolera om Bord ved Afrejsen, men intet nyt Tilfælde i Løbet af 5 Dage, behandles paa følgende Maade:

Pilgrimmene landsættes; de tager et Styrtebad eller et Søbad; deres smudsige Linned og den Del af deres Brugsgenstande og Rejsegods, som efter Sundhedsmyndighedernes Skøn kan være mistænkt, desinficeres. De Dele af Fartøjet, som har været beboet af syge, desinficeres. Disse Foranstaltningers Foretagelse - Ud- og Indskibning iberegnet - maa ikke tage mere end 48 Timer. Under Forudsætning af, at denne Frist ikke overskrides, kan Sundhedsmyndighederne foretage de bakteriologiske Undersøgelser, de maatte skønne paakrævet.

Hvis der herved intet utvivlsomt eller formodet Pest- eller Koleratilfælde konstateres, indskibes Pilgrimmene atter snarest, og Fartøjet sejler til Djeddah.

Naar der er Tale om Pest, finder Reglerne i Artikel 26 Anvendelse forsaavidt angaar mulige Rotter om Bord:

Artikel 130.

Smittede Fartøjer, d.v.s. saadanne, om Bord paa hvilke pest- eller kolerasyge findes, eller hvor Tilfælde af Pest er indtruffet senere end 6 Dage efter Afrejsen eller af Kolera senere and 5 Dage, eller om Bord paa hvilke der er opdaget pestsmittede Rotter, undergives følgende Behandling:

Personer, som lider af Pest eller Kolera, landsættes og isoleres paa Sygehuset. De øvrige Passagerer landsættes og isoleres i saa smaa Grupper, som muligt, saa at der ikke, hvis Pest eller Kolera udbryder indenfor en Gruppe, er nogen Fare for de andre Grupper.

Besætningens og Passagerernes smudsige Linned, Brugsgenstande og Klæder saavel som Fartøjet desinficeres.

De stedlige Sundhedsmyndigheder kan dog bestemme, at Losning af større Rejsegods og Varer ikke behøver af ske, samt at kun en Del af Fartøjet skal underkastes Desinfektion.

Passagererne skal blive 5 eller 6 Dage i Anstalten paa Camaran, alt eftersom det drejer sig om Kolera eller Pest.

Hvis der forfalder nye Tilfælde efter Landsætningen, kan Observationstiden forlænges med 5 Dage for Kolera og 6 Dage for Pest, efter at det sidst forefaldne Tilfælde er isoleret.

Naar der er Tale om Pest, finder Reglerne i Artikel 25 Anvendelse forsaavidt angaar mulige Rotter om Bord.

Efter Udførelsen af disse Foranstaltninger indskibes Pilgrimmene atter, og Skibet sejler til Djeddah.

Artikel 131.

De i Artiklerne 128, 129 og 130 omhandlede Skibe bliver ved deres Ankomst til Djeddah underkastet Lægeeftersyn om Bord. Hvis Resultatet er gunstigt, faar Fartøjet Tilladelse til frit Samkvem med Land. Hvis der derimod er konstateret sikre Tilfælde af Pest eller Kolera om Bord under Rejsen eller ved Ankomsten til Djeddah, kan Sundhedsmyndighederne i Hedjaz tage alle nødvendige Forholdsregler, Bestemmelserne i Artikel 54 dog undtaget.

Artikel 132.

Enhver Sundhedsstation, som er bestemt til at modtage Pilgrimme, skal være forsynet med et uddannet, øvet og tilstrækkelig stort Personale saavelsom med alle fornødne Bygninger og Indretninger til at sikre den fuldkomne Gennemførelse af de Forholdsregler, som de paagældende Pilgrimme er underkastet.

B. Sundhedsforholdsregler for Pilgrimsfartøjer, som kommer nordfra fra Port Said paa Vej til Hadjaz.

Artikel 133.

Hvis Pest eller Kolera ikke er konstateret i Afgangshavnen eller i dens Omegn, og intet Pest- eller Koleratilfælde har vist sig under Rejsen, faar Fartøjet straks Tilladelse til frit Samkvem med Land.

Artikel 134.

Hvis Pest- eller Koleratilfælde er konstateret i Afgangshavnen eller i dens Omegn, eller hvis et Pest- eller Koleratilfælde har vist sig under Rejsen, skal Fartøjet i El-Tor underkastes den Behandling, som er fastsat for Fartøjer, som kommer sydfra og standser ved Camaran. Fartøjet faar derpaa Tilladelse til frit Samkvem med Land.

Underafdeling V.

Forholdsregler ved Pilgrimmes Tilbagekomst.

A. Pilgrimsfartøjer, som vender tilbage i nordlig Retning.

Artikel 135.

Hvert Fartøj, som er bestemt til Suez eller til en Middelhavshavn, og som kommer fra en Havn i Hedjaz eller fra nogen anden Havn ved Det Røde Havs arabiske Kyst, skal, hvis der findes Pilgrimme eller lignende Folkeskarer om Bord, begive sig til El-Tor for der at underkastes Observation og de i Artiklerne 140 til 142 foreskrevne Sundhedsforanstaltninger.

Artikel 136.

Indtil der bliver oprettet en tilstrækkelig stor Karantænestation i Havnen i Akaba, bliver de Pilgrimme, der begiver sig fra Hedjaz til Akaba ad Søvejen, underkastet de nødvendige Karantæneforholdsregler i El-Tor, førend de landsættes i Akaba.

Artikel 137.

Fartøjer, som fører Pilgrimme tilbage til Middelhavet, maa kun passere Kanalen under Karantæne.

Artikel 138.

Rederiernes Agenter og Skibsførerne underrettes om, at kun ægyptiske Pilgrimme er berettiget til efter at være blevet underkastet Observation ved Sundhedsstationen i El-Tor at forlade Fartøjet definitivt for at vende hjem.

Som Ægyptere eller i Ægypten bosatte skal kun de Pilgrimme anerkendes, som er i Besiddelse af et Hjemstedsbevis, udstedt i den foreskrevne Form af en ægyptisk Myndighed.

Pilgrimme, som ikke er Ægyptere, maa ikke, efter at have forladt El-Tor, landsættes i nogen ægyptisk Havn, medmindre der foreligger særlig Tilladelse og i saa Tilfælde paa de Betingelser, der er foreskrevet af de ægyptiske Sundhedsmyndigheder i Samraad med det ægyptiske Sundheds-, Søfarts- og Karantæneraad. Som Følge deraf underrettes Søfartsagenterne og Skibsførerne om, at det er forbudt at overflytte fremmede Pilgrimme fra et Fartøj til et andet i Ægypten, det være sig i EL-Tor,Suez, Port Said eller Alexandria, uden særlig Tilladelse i hvert enkelt Tilfælde.

For Fartøjer, om Bord paa hvilke der findes Pilgrimme, der ikke er Ægyptere, gælder, hvad der er foreskrevet for saadanne Pilgrimme, saaledes at de ikke maa modtages i nogen ægyptisk Middelhavshavn.

Artikel 139.

Ægyptiske Pilgrimme skal ved El-Tor eller ved en hvilken som helst anden Sundhedsstation, som anvises af det ægyptiske Sundheds-, Søfarts- og Karantæneraad, underkastes Observation i 3 Dage og Lægeeftersyn samt, hvis det maatte være nødvendigt, Desinfektion og Aflusning.

Artikel 140.

Hvis Pest eller Kolera er konstateret i Hedjaz eller i den Havn, hvorfra Fartøjet er afgaaet, eller er blevet konstateret i Hedjaz under Pilgrimsrejsen, underkastes Skibet i El-Tor den i Camaran foreskrevne Behandling for smittede Fartøjer.

Personer, som er blevet syge af Pest eller Kolera, landsættes og isoleres i Sygehuset. De øvrige Passagerer landsættes og isoleres i saa smaa Grupper, som muligt, saa at der ikke, hvis Pest eller Kolera udbryder indenfor en Gruppe, er nogen Fare for de andre Grupper.

Besætningens og Passagerernes smudsige Linned, Brugsgenstande og Klæder saavel som Rejsegods og Varer, som mistænkes for at være smittede, skal bringes i Land for at desinficeres. Desinfektionen af de nævnte Genstande saavel som af Fartøjet skal være fuldstændig.

Havnens Sundhedsmyndigheder kan dog bestemme, at Losning af større Rejsegods og Varer ikke er nødvendig, samt at kun en Del af Fartøjet skal underkastes Desinfektion.

Den i Artikel 25 fastsatte Behandling anvendes med Hensyn til de mulige ombordværende Rotter.

Alle Pilgrimme underkastes Observation i 6 hele Dage, hvor der er Tale om Pest, og i 5 hele Dage, hvor der er Tale om Kolera, regnet fra den Dag, Desinfektionsforanstaltningerne blev afsluttet. Hvis et Pest- eller Koleratilfælde har vist sig i en Afdeling, regnes 6- eller 5-Dagesperioden for denne Afdelings Vedkommende først fra Udløbet af den Dag, paa hvilken det sidste Tilfælde konstateredes.

Artikel 141.

I det i foregaaende Artikel nævnte Tilfælde kan ægyptiske Pilgrimme endvidere underkastes yderligere Observation i 3 Dage.

Artikel 142.

Hvis Pest eller Kolera hverken er konstateret i Hedjaz eller i den Havn, fra hvilken Fartøjet er afgaaet, og heller ikke er blevet konstateret i Hedjaz under Pilgrimsrejsen, underkastes Fartøjet i El-Tor den i Camaran foreskrevne Behandling for smittefri Fartøjer.

Linned eller den Del af deres Brugsgenstande og Rejsegods, som efter Sundhedsmyndighedernes Skøn kan være mistænkt, desinficeres. Disse Foranstaltningers Foretagelse maa ikke tage mere end 72 Timer.

Pilgrimsfartøjer kan dog, hvis de ikke har haft Tilfælde af Pest eller Kolera om Bord under Rejsen fra Djeddah til Yambo og El-Tor, og hvis det ved det overfor hver enkelt Person efter Udskibningen i El-Tor foretagne Lægeeftersyn kan konstateres, at pest- eller kolerasyge ikke findes om Bord, at det ægyptiske Sundheds-, Søfarts- og Karantæneraad faa Tilladelse til at gaa gennem Suezkanalen under Karantæne ogsaa om Natten, under Forudsætning af, at følgende 4 Betingelser alle er opfyldte:

1. at Lægetjenesten om Bord udføres af en eller flere fuldtuddannede og anerkendte Læger;

2. at Fartøjet er forsynet med Desinfektionsovne, der fungerer tilfredsstillende;

3. at Antallet af Pilgrimme om Bord ikke overstiger det i Pilgrimsreglementerne tilstedte Antal;

4. at Skibsføreren forpligter sig til direkte at afgaa til den Havn, han opgiver som sin næste Anløbshavn.

Sundhedsafgiften til Karantænestyrelsen er den samme som den, der skulde have været betalt af Pilgrimmene, hvis de havde været 3 Dage i Karantæne.

Artikel 143.

Et Fartøj, om Bord paa hvilket der under Rejsen fra El-Tor til Suez er forekommet et mistænkeligt Tilfælde, kan tilbagevises til El-Tor. Artikel 144.

Overførelse af Pilgrimme fra et Fartøj til et andet i ægyptiske Havne er strengt forbudt, medmindre der foreligger særlig Tilladelse og i saa Tilfælde paa de Betingelser, der er foreskrevet af de ægyptiske Sundhedsmyndigheder i Samraad med det ægyptiske Sundheds-, Søfarts- og Karantæneraad.

Artikel 145.

Fartøjer fra Hedjaz med Pilgrimme, bestemte til en Havn paa den afrikanske Kyst af Det Røde Hav, skal begive sig direkte til den af den stedlige Myndighed i den paagældende Havn bestemte Karantænestation for der at underkastes samme Karantænebehandling som i El-Tor.

Artikel 146.

Fartøjer, som ankommer fra Hedjaz eller fra en Havn paa den arabiske Kyst ved Det Røde Hav, hvor der hverken findes Pest eller Kolera, og som ikke medfører Pilgrimme eller lignende Folkeskarer, og som ikke har haft noget mistænkeligt Sygdomstilfælde under Overfarten, kan i Suez faa Tilladelse til frit Samkvem med Land, hvis et Lægeeftersyn falder gunstigt ud.

Artikel 147.

Rejsende, der kommer fra Hedjaz, og som har ledsaget Pilgrimstoget, er underkastet samme Behandling som Pilgrimmene. Stillingen som Købmand eller lignende fritager ikke de paagældende fra at underkaste sig de Forholdsregler, der anvendes overfor Pilgrimme. B. Pilgrimme i Karavane, som vender tilbage i nordlig Retning.

Artikel 148.

Pilgrimmene, der rejser i Karavane, skal uanset Sundhedsforholdene i Hedjaz begive sig til en af Karantænestationerne paa deres Rute for alt efter Omstændighederne at blive underkastet de Forholdsregler, der er foreskrevet i Artikel 140 eller 142 for landsatte Pilgrimme.

C. Pilgrimme, der vender tilbage i sydlig Retning.

Artikel 149.

Hvis et Pilgrimstog er snittet, kan et Pilgrimsskib, der vender tilbage til de Egne, der ligger Syd for Strædet Bab-el-Mandeb, efter Ordre fra Konsularmyndighederne for det Land, Pilgrimmene rejser til, tvinges til at anløbe Camaran for der at underkaste sig Lægeeftersyn.

Underafdeling VI.

Forholdsregler, anvendelige overfor Pilgrimme, der rejser med Hedjazbanen

Artikel 150.

Regeringerne i de Lande, gennem hvilke Hedjazbanen løber, skal træffe alle Foranstaltninger til - i Overensstemmelse med de Principper, der ligger til Grund for nærværende Konvention - at organisere det sundhedsmæssige tilsyn overfor Pilgrimmene under deres Rejser til de hellige Steder og Udførelsen af forebyggende Forholdsregler for at hindre Udbredelse af smitsomme Sygdomme af epidemisk Art.

Underafdeling VII.

Sundhedsmeddelelser vedrørende Pilgrimsfærdene.

Artikel 151.

Det ægyptiske Sundheds-, Søfarts- og Karantæneraad sender med regelmæssige Mellemrum og i paakommende Tilfælde ad hurtigst mulig Vej, saaledes som foreskrevet i nærværende Konvention, Sundhedsmyndighederne i de interesserede Lande samt det internationale Sundhedskontor i Paris alle Meddelelser og Oplysninger, der under Pilgrimsperioden er kommet til dets Kundskab vedrørende Sundhedstilstanden i Hedjaz og i de Egne, Pilgrimmene rejser igennem. Raadet affatter desuden en aarlig Rapport, som tilstilles de samme Myndigheder og det internationale Sundhedskontor i Paris.

KAPITEL III.

Straffebestemmelser.

Artikel 152.

Skibsførere, som overbevises om ikke at have opfyldt de Forpligtelser, de har paataget sig, eller som er paalagt dem angaaende Uddeling af Vandrationer, Levnedsmidler eller Brændsel, ifalder en Bøde paa højst 50 Guldfrancs for hver Forsømmelse. Disse Bøder tilfalder den Pilgrim, hvem Forsømmelsen er gaaet ud over, og som beviser, at han forgæves har nedlagt Paastand paa Opfyldelsen af de fastsatte Vilkaar.

Artikel 153.

Enhver Overtrædelse af Artikel 107 straffes med en Bøde paa højst 750 Guldfrancs.

Artikel 154.

Enhver Skibsfører, som har begaaet Bedrageri, eller som har tilladt Bedrageri med Hensyn til den i Artikel 113 omtalte Fortegnelse over Pilgrimme eller med hensyn til Sundhedspasset, ifalder en Bøde paa højst 1250 Guldfrancs.

Artikel 155.

Hvis Fartøjet ankommer uden Sundhedscertifikat fra Afgangshavn eller uden at være forsynet med de foreskrevne Paategninger fra Anløbshavnene eller uden den i Overensstemmelse med Artikel 113 og Artiklerne 125 og 126 reglementerede og tilbørlig førte Fortegnelse, ifalder Skibsføreren i hvert enkelt Tilfælde en Bøde paa højst 300 Guldfrancs.

Artikel 156.

Skibsførere, som overbevises om at have eller at have haft mere end 100 Pilgrimme om Bord, uden at en i Overensstemmelse med Artikel 106 anerkendt Læge er fulgt med Fartøjet, ifalder en Bøde paa højst 7500 Guldfrancs.

Artikel 157.

Enhver Skibsfører, som overbevises om at have eller at have haft et større Antal Pilgrimme om Bord, end det i Overensstemmelse med Forskrifterne i Artikel 113, 1. er tilladt at indskibe, ifalder en Bøde paa Højst 125 Guldfrancs for hver overskydende Pilgrim.

De Pilgrimme, som findes om Bord ud over det foreskrevne Antal, skal landsættes, saasnart Fartøjet kommer til en Plads, hvor en kompetent Myndighed findes, og Skibsføreren er forpligtet til at forsyne de landsatte Pilgrimme med de nødvendige Penge til deres Rejses Fortsættelse til Bestemmelsesstedet.

Artikel 158.

Enhver Skibsfører, som overbevises om at have landsat Pilgrimme paa et andet Sted end deres Bestemmelsested, ifalder, bortset fra de Tilfælde, hvor Landsætningen har fundet Sted med den paagældende Samtykke eller paa Grund af tvingende Magt (vis major), en Bøde paa højst 500 Guldfrancs for hver uden Føje landsat Pilgrim.

Artikel 159.

Alle andre Overtrædelser af de for Pilgrimsfartøjer gældende Bestemmelser straffes med Bøder fra 250 til højst 2500 Guldfrancs.

Artikel 160.

Enhver Overtrædelse, som konstateres under Rejsens Forløb, skal noteres paa Skibets Papirer saavel som paa Fortegnelsen over Pilgrimme. Om Overtrædelsen optager den paagældende Myndighed en Protokol, som overleveres til rette vedkommende.

Artikel 161.

Overtrædelse af Artiklerne 152 til 159 inklusive konstateres af Sundhedsmyndighederne i Anløbshavnen.

Straffene idømmes af den kompetente Myndighed.

Artikel 162.

Alt Personale, som skal medvirke til Gennemførelse af denne Konventions Forskrifter med Hensyn til Pilgrimsfartøjer, er, hvis det begaar Fejl ved disse Forskrifters Anvendelse, underkastet Straf efter dets eget Lands Love.

Afdeling IV.

Inspektion og Gennemførelse.

I.

Det ægyptiske Sundheds-, og Søfarts- og Karantæneraad.

Artikel 163.

Ved denne Konvention bekræftes Bestemmelserne i Bilag Nr. III til Sundhedskonventionen i Venedig af 30. januar 1892 vedrørende det ægyptiske Sundheds-, Søfarts- og Karantæneraads Sammensætning, Beføjelser og Virksomhed, saaledes som disse fremgaar af Khedivens Forordninger af 19. Juni 1893 og 25. December 1894 samt den ministerielle Beslutning af 19. Juni 1893.

De nævnte Forordninger og Beslutninger vedføjes nærværende Konvention som Bilag.

Uanset Bestemmelserne i de nævnte Forordninger og Beslutninger er de høje kontraherende Parter blevet enige om følgende:

I. Antallet af ægyptiske Delegerede i Sundheds-, Søfarts- og Karantæneraadet forhøjes til 5:

1. Raadspræsidenten, der udnævnes af den ægyptiske Regering, og som kun stemmer i Tilfælde af, at Stemmerne staar lige;

2. en europæisk Læge, der er Generalinspektør for Søfarts- og Karantænevæsenets Sundhedstjeneste;

3. tre Delegerede, valgt af den ægyptiske Regering.

II. Sundheds-, Søfarts- og Karantæneraadets Veterinærtjeneste overføres til den ægyptiske Regering.

Følgende regler bliver at iagttage:

1. den ægyptiske Regering oppebærer af indførte Dyr som Maksimum de Sundhedsafgifter, der for Tiden oppebæres af Sundheds-, Søfarts- og Karantæneraadet;

2. den ægyptiske Regering forpligter sig til Gengæld til aarlig at udbetale Sundheds-, Søfarts- og Karantæneraadet en Sum, der svarer til Gennemsnittet af det Beløb, hvormed Veterinærtjenestens Indtægter har oversteget Udgifterne i de sidste tre Regnskabsaar forud for Datoen for nærværende Konventions Ikrafttræden;

3. Foranstaltningerne til Desinfektion af Skibene, der er bestemte til Transport af Dyr, Huder og Stykker af Dyr, udføres som hidtil gennem nævnte Sundheds-, Søfarts- og Karantæneraad;

4. det udenlandske Personale, der for Tiden er i det ægyptiske Sundheds-, Søfarts- og Karantæneraads Veterinærtjeneste, skal have Adgang til at nyde de Godtgørelser, som er indrømmet ved Lov Nr. 28 af 1923 vedrørende Tjenestevilkaar, Pensionering og Afskedigelser af Funktionærer og Tjenestemænd af udenlandsk Nationalitet.

Skalaen for disse Godtgørelser er den i den nævnte Lov foreskrevne. Detailspørgsmaal afgøres ved en Overenskomst mellem den ægyptiske Regering og Sundheds-, Søfarts- og Karantæneraadet.

III. Under Hensyn til den store Afstand mellem Souakims havn og det ægyptiske Sundheds- Søfarts- og Karantæneraads Hovedsæde i Alexandria og til den Kendsgerning, at Pilgrimme og Passagerer, der gaar i Land i Souakim, i sundhedsmæssig Henseende kun er af Interesse for Sudandistriktet, vil den sundhedsmæssige Administration af Souakims Havn være at udskille fra nævnte Raad.

Artikel 164.

De almindelige Udgifter, som foranlediges ved denne Konventions Bestemmelser, særlig angaaende Forøgelsen af det under det ægyptiske Sundheds-, Søfarts- og Karantæneraad sorterende Personale, bestrides af den ægyptiske Regering ved Hjælp af et aarligt Tilskud paa 4000 ægyptiske Pund, som udredes forlods af det Overskud fra Fyrvæsenet, som staar til denne Regerings Disposition.

Fra dette Beløb trækkes Overskudet af en Tillægskarantæneafgift af 10 Tarifpjastre pr. Pilgrim, som opkræves i El-Tor.

I Tilfælde af, at den ægyptiske Regering skulde have Vanskelighed ved at bære denne Del af Udgifterne, skal de i Sundhedsraadet repræsenterede Magter træffe Overenskomst med Regeringen med det Formaal at garantere den sidstnævntes Deltagelse i de paagældende Udgifter.

Artikel 165.

Det ægyptiske Sundheds-, Søfarts- og Karantæneraad er forpligtet til at bringe de hidtil af Raadet anvendte Reglementer vedrørende Pest, Kolera eller Gul Feber saavel som det ved Tidspunktet for Pilgrimsrejsende gældende Reglement angaaende Varer fra Det Røde havs arabiske Havne i Overensstemmelse med Bestemmelserne i denne Konvention.

Hvis Lejlighed dertil gives, skal Raadet endvidere i samme Øjemed revidere det nu gældende almindelige Reglement angaaende Sundheds-, Søfarts- og Karantænevæsenets Ordning.

Disse Reglementer skal, for at erholde Gyldighed, godkendes af de i Raadet repræsenterede Magter.

II.

Forskellige Bestemmelser.

Artikel 166.

Indtægterne af Sundhedsafgifterne og Bøderne, der opkræves af Sundheds-, Søfarts- og Karantæneraadet, kan i intet Tilfælde anvendes til andre Formaal end saadanne, som hører under nævnte Raad.

Artikel 167.

De høje kontraherende Parter forpligter sig til at lade deres respektive Sundhedsadministrationer udarbejde en Vejledning for Skibsførerne - særlig i Tilfælde, hvor der ikke findes Læge om Bord - med hensyn til Anvendelsen af de i denne Konvention indeholdte Bestemmelser vedrørende Pest, Kolera og Gul Feber.

Afdeling V.

Slutningsbestemmelser.

Artikel 168.

Nærværende Konvention erstatter mellem de høje kontraherende Parter Bestemmelserne i den i Paris den 17. Januar 1912 undertegnede Konvention saavel som i paakommende tilfælde Bestemmelserne i den i Paris den 3. December 1903 undertegnede Konvention. Disse to sidstnævnte Konventioner vedbliver at gælde imellem de høje kontraherende Parter og enhver Stat, som har tiltraadt dem, og som ikke tiltræder nærværende Konvention.

Artikel 169.

Nærværende Konvention dateres i Dag og kan undertegnes indtil 1ste Oktober i dette Aar.

Artikel 170.

Denne Konvention skal ratificeres og Ratifikationerne deponeres i Paris, saa snart ske kan. Den træder først i Kraft efter at være ratificeret af 10 af de høje kontraherende Parter. Derefter træder den i Kraft for hver af de høje kontraherende Parter, efterhaanden som Ratifikationsinstrumenterne deponeres.

Artikel 171.

De Regeringer, som ikke har undertegnet nærværende Konvention, kan paa fremsat Begæring erholde Tilladelse til at slutte sig til samme. Denne Tiltrædelse skal ad diplomatisk Vej meddeles den franske Regering og gennem denne de øvrige kontraherende Parter.

Artikel 172.

Enhver af de høje kontraherende Parter kan, enten samtidig med sin Underskrift eller ved Deponering af sin Ratifikation eller Tilslutning, erklære, at dens Tilslutning til nærværende Konvention ikke omfatter, helt eller delvis, dens Protektorater, Kolonier, Besiddelser eller Territorier under Mandat, og kan i Henhold til den foregaaende Artikel senere tiltræde Konventionen særskilt for hver enkelt af dens Protektorater, Kolonier, Besiddelser eller Territorier under Mandat, der er undtaget ved en saadan Erklæring.

Til Bekræftelse heraf har de respektive befuldmægtigede undertegnet denne Konvention.

Udfærdiget i Paris den 21. Juni 1926 i eet Eksemplar, som skal forblive deponeret i Den franske Republiks Regeringsarkiv, og hvoraf bekræftede Afskrifter ad diplomatisk Vej vil være at tilstille de øvrige kontraherende Parter.

  

 Sign: (L.S.) ISLAMBEK KHOUDOIAR   Sign: (L.S.) MARQUIS DE FAURA:  

              KHAN                       (L.S.) Dr F. MURILLO.  

       (L.S.) Dr OSMAN:                  (L.S.) H.S. CUMMING.  

                                         (L.S.) W.W. KING.  

       (L.S.) FRANOUX.  

       (L.S.) HAMEL.                     (L.S.) LAGARDE, DUC  

                                                D'ENTOTTO.  

       (L.S.) F.A. DE TOLEDO.            (L.S.) ENCKELL.  

       (L.S.) Dr ALFRED GRUNBERGER.      (L.S.) CAMILLE BARRERE.  

                                         (L.S.) HARISMENDY:  

       (L.S.) VELGHE:                    (L.S.) NAVAILLES:  

       (L.S.) CARLOS CHAGAS:             (L.S.) Dr A. CALMETTE:  

       (L.S.) GILBERTO MOURA COSTA.      (L.S.) LEON BERNARD.  

       (L.S.) B. MORFOFF.                (L.S.) Dr RAYNAUD:  

       (L.S.) TOCHKO PETROFF.            (L.S.) Dr PAUL GOUZIEN.  

       (L.S.) ARMANDO QUEZADA:           (L.S.) THIROUX:  

       (L.S.) S.K. YAO                   (L.S.) Dr L'HERMINIER.  

       (L.S.) SCIE TON-FA.               (L.S.) Dr N. BERNARD.  

       (L.S.) MIGUEL JIMENEZ LOPEZ.      (L.S.) HARISMENDY.  

       (L.S.) R. HERNANDEZ PORTELA       (L.S.) AUDIBERT.  

       (L.S.) TH: MADSEN.                (L.S.) G.S. BUDHANAN.  

       (L.S.) CHODZKO.                   (L.S.) JOHN MURRAY.  

       (L.S.) STADE.                     (L.S.) J.A. AMYOT.  

       (L.S.) BETANCES.                  (L.S.) W.C. SAWERS.  

       (L.S.) FAKHRY.  

       (L.S.) Dr M. EL GUINDY.           (L.S.) SYDNEY PRICE JAMES.  

       (L.S.) J. ILLINGOURTH:            (L.S.) D.T. CHADWICK.  

       (L.S.) PHILIP STOCK:              (L.S.) P. MIMBELA.  

       (L.S.) AL.C. CARAPANOS.           (L.S.) Dr ALI KHAN PARTOW  

       (L.S.) Dr MATARANGAS.                    AAZAM (ad referendum.)  

       (L.S.) FRANCISCO A. FIGUEROA.     (L.S.) MANSOUR CHARIF  

                                                (ad referendum).  

       (L.S.) GEROGES AUDAIN.            (L.S.) CHODZKO.  

       (L.S.) Dr MAHOUD HAMOUDE.  

       (L.S.) RUBEN AUDINO AGUILAR.      (L.S.) RICARDO JORGE.  

       (L.S.) Dr CH. GROSCH:             (L.S.) Dr J. CANTACUZENE.  

       (L.S.) ALBERTO LUTRARIO:          (L.S.) Dr GUELPA.  

       (L.S.) GIOVANNI VITTORIO  

              REPETTI.  

       (L.S.) ODOARDO HUETTER:           (L.S.) M. SPALAIKOVITCH.  

       (L.S.) G. ROCCO.                  (L.S.) CARLOS R.  

                                                LARDE-ARTHES.  

       (L.S.) GIUSEPPE DRUETTI.  

       (L.S.) H. MATSUSHIMA.             (L.S.) OLIVER FRANCIS HAYNES  

                                                ATKEY.  

       (L.S.) MITSUZO TSURUMI.  

       (L.S.) R. LEHMANN.                (L.S.) DUNANT.  

       (L.S.) N. OOMS.                   (L.S.) CARRIERE.  

       (L.S.) Dr PR. VAICIUSKA.          (L.S.) Dr LADISLAV PROCHAZKA.  

       (L.S.) Dr PRAUM.                  (L.S.) NAVAILLES.  

       (L.S.) HARISMENDY.                (L.S.) A. FETHY.  

       (L.S.) Dr RAYNAUD.  

       (L.S.) R. CABRERA.                (L.S.) J. DAVTIAN.  

                                         (L.S.) J. MAMMALULIA.  

       (L.S.) F. FOUSSEL.                (L.S.) L. BRONSTEIN.  

       (L.S.) Dr MARSAN.                 (L.S.) O. MEBOURNOUTOFF.  

       (L.S.) SIGURD BENTZON.            (L.S.) N. FREYBERG.  

                                         (L.S.) AL. SYSSINE.  

       (L.S.) R.V. CABALLERO.            (L.S.) V. EGORIEW.  

       (L.S.) DOUDE VAN TROOSTWYK.       (L.S.) A. HERODSA.  

       (L.S.) N.M. JOSEPHUS JITTA.  

       (L.S.) DE VOGEL.                  (L.S.) JOSE IG. CARDENAS  

       (L.S.) VAN DER PLAS.              (ad referendum).  

Ved Undertegnelsen af foranstaaende Konvention er oprettet følgende

Underskrift-Protokol:

Undertegnede Befuldmægtigede er traadt sammen i Dag for at undertegne den internationale Sundhedskonvention.

Det tyske Riges Befuldmægtigede har - under henvisning til Artikel 25 - taget udtrykkeligt Forbehold med Hensyn til den Ret, som ved Konventionen er tillagt de forskellige Regeringer med Hensyn til at bestemme Observation overfor Tilfælde af Byldepest.

Brasiliens Befuldmægtigede erklærer at være bemyndiget til at undertegne Konventionen ad referendum med Hensyn til de Forbehold, der er indført i Forhandlingsprotokollen for det sidste Plenarmøde.

Chiles Befuldmægtigede erklærer, at de slutter sig til de af Brasiliens og Portugals Befuldmægtigede tagne Forbehold.

Kinas Befuldmægtigede tager i deres Regerings Navn udtrykkeligt Forbehold med Hensyn til Forpligtelsen i Artikel 8, 2. Stk. til at gøre Indberetning af de i Deklarationen omhandlede Sygdomme obligatorisk.

I deres Regerings Navn fornyer Ægyptens Befuldmægtigede de udtrykkelige Forbehold, som de har taget med Hensyn til Tilstedeværelsen af en Delegeret for Sudan paa Konferencen. De erklærer desuden, at denne Delegeredes Nærværelse ikke maa bevirke Indgreb i Ægyptens Suverænitetsrettigheder.

Spaniens Befuldmægtigede erklærer i deres Regerings navn at maatte tage tilsvarende Forbehold som det Forbehold, de Befuldmægtigede for Amerikas forenede Stater har taget med Hensyn til Artikel 12.

De Befuldmægtigede for Amerikas forenede Stater erklærer formelt, at deres Underskrift i Dag paa den internationale Sundhedskonvention ikke kan fortolkes saaledes, at Amerikas forenede Stater anerkender et Styre eller et Organ for en af de underskrevne Magter, hvis ikke Styret eller Organet er anerkendt af de Forenede Stater som denne Magts Regering. De erklærer endvidere, at Amerikas forenede Staters Deltagelse i den internationale Sundhedskonvention af i Dag ikke medfører nogen kontraktlig Forpligtelse for de Forenede Stater overfor en Signatarmagt eller en tiltrædende Magt, der repræsenteres af et Styre eller af et Organ, som de Forenede Stater ikke anerkender som svarende til den paagældende Magts Regering, Indtil det Øjeblik den repræsenteres af en Regering, anerkendt af de Forenede Stater.

De Befuldmægtigede for Amerikas forenede Stater erklærer paa den anden Side, at deres Regering forbeholder sig - naar det drejer sig on at afgøre, hvilke Forholdsregler, der skal tages - Retten til at afgøre, hvornaar et fremmed Omraade skal betragtes som smittet, og at fastsætte de Forholdsregler, som skal anvendes under særlige Omstændigheder ved Ankomsten til Landets egne Havne.

Da det betydelige Arbejde, der er udført af den internationale Sundhedskonference, og de talrige nye Dispositioner, som den indeholder, ikke telegrafisk har kunnet tilstilles Hendes Majestæt Kongernes Dronning og hans kejserlige og kongelige Højhed Prins Tafari Makonnen, Arving og Regent i Kejserdømmet Æthiopien, erklærer den Delegerede for nævnte Kejserdømme, at han maa afholde sig fra at underskrive Konventionen, indtil han har modtaget de nødvendige Instruktioner.

De britiske Befuldmægtigede erklærer, at deres Underskrift ikke er forbindende for nogen Del af det britiske Kejserrige, der er selvstændigt Medlem af Folkenes Forbund, og som ikke særskilt har undertegnet konventionen eller givet den sin Tilslutning.

De forbeholder sig endvidere Ret til ikke at anvende Bestemmelserne i Artikel 8, 2. Stk. i alle Protektorater, Kolonier, Besiddelser eller Lande under britisk Mandat, som er Deltagere i Konventionen, men som af praktiske Grunde ikke er i Stand til at give deres fulde Tilslutning til de Bestemmelser, der gør Indberetning af de i Artiklen nævnte Sygdomme obligatorisk.

Canadas Delegerede forbeholder for sin Regering Retten til - naar det drejer sig onm at bestemme, hvilke Forholdsregler der skal anvendes - at afgøre, om et fremmed Omraade skal betragtes som smittet, og at fastsætte de Forholdsregler, som skal anvendes under særlige Omstændigheder ved Ankomsten til Havne i Canada. Med dette Forbehold erklærer Canadas Delegerede, at hans Regering er rede til at tage under Overvejelse Forpligtelserne i Konventionens Artikel 12 og de officielle Underretninger, som den maatte modtage angaaende Eksistensen af Sygdomme i de fremmede Lande.

Indiens Delegerede erklærer, at han er bemyndiget til at underskrive den internationale Sundhedskonvention med det Forbehold, at Indien af praktiske Grunde for Tiden ikke er i Stand til at paatage sig Forpligtelsen efter Artikel 8, forsaavidt angaar den obligatoriske Indberetning af de i Artiklen nævnte Sygdomme - bortset fra de store Byer og fra Epidemier.

De britiske Befuldmægtigede erklærer og ønsker at fastslaa, at de persiske Befuldmægtigedes Forbehold med hensyn til Artikel 90 ikke paa nogen maade kan ændre den nuværende status quo, idet man venter at opnaa Enighed mellem den persiske og den britiske Regering.

Den finske Republiks Befuldmægtigede erklærer, at da Immuniseringen mod Kolera ikke byder en tilstrækkelig Garanti, forbeholder deres Regering sig - uanset Bestemmelserne i Artikel 30 - i paakommende Tilfælde at underkaste immuniserede Personer Observation.

Da det paa den anden Side er givet, at Trafikken over den finske Grænse mod Øst kun kan ske ad to Jernbaner, beliggende meget nær ved hinanden, og mod Vest kun ad een Jernbane, hvad der ikke kan betragtes som en delvis Lukning af Grænsen, forbeholder Finland sig - for at undgaa en fuldstændig Lukning i Tilfælde af Epidemi-, i paatrængende Tilfælde at etablere Observation, uanset Bestemmelserne i Artikel 58.

Japans Befuldmægtigede erklærer, at deres Regering forbeholder sig. 1 grad at fremsende de Meddelelser og Oplysninger, hvis Indsendelse til det internationale Sundhedskontor foreskrives i Konventionen, gennem Orient-kontoret i Singapore; 2 grad at tage de Foranstaltninger, som Sundhedsmyndighederne anser for fornødne overfor Kolerasmittebærere.

Lithauens Befuldmægtigede erklærer - idet de slutter sig til Konventionen -, at de tager udtrykkeligt Forbehold med Hensyn til dens Gennemførelse mellem Lithauen og Polen, saalænge de normale Forbindelser mellem de to Lande ikke er genoprettet.

Disse Forbehold er af særlig Vigtighed med Hensyn til Bestemmelserne i Artiklerne 9, 16, 57 og 66.

Nederlandenes Befuldmægtigede erklærer i deres Regerings Navn, at den forbeholder sig med Hensyn til nederlandsk Indien ogsaa at anvende de i Artikel 10, Stk. 2 forudsatte Forholdsregler paa Varer fra Omraader, angrebet af Rottepest.

De erklærer endvidere, at deres Regering forbeholder sig forsaavidt angaar nederlandsk Indien at fortolke Artikel 27, 2 grad saaledes, at den i denne Artikel omtalte Rotteudryddelse kan anvendes paa Skibe med Ladning fra Omraade smittet ,med Rottepest, hvis Sundhedsmyndighederne skønner, at denne Ladning kan mistænkes for at gemme Rotter, og naar den er stuvet paa en saadan Maade, at man er forhindret i at foretage den i Artikel 24, sidste Stk. omtalte Eftersøgning.

De persiske Befuldmægtigede erklærer, at intet kan retfærdiggøre Opretholdelsen af en særlig Bestemmelse i Konventionen angaaende den persiske Golf. Den Kendsgerning, at Konventionen indeholder Artikel 90, der udgør Underafdeling V af Kapitel II, hindrer dem i at underskrive uden at tage de mest udtrykkelige Forbehold. Den persiske Befuldmægtigede erklærer endvidere, at status quo ikke paa nogen Maade kan binde deres Regering. paa den anden Side forbeholder de deres Regering Retten til ikke at anvende Bestemmelserne i Artikel 8 vedrørende den obligatoriske Indberetning af de i Artiklen nævnte Sygdomme.

Portugals Befuldmægtigede erklærer, at han af sin Regering er bemyndiget til at underskrive Konventionen ad referendum med de Forbehold, der er indført i Forhandlingsprotokollen for det sidste Plenarmøde.

Tyrkiets Befuldmægtigede erklærer, at Tyrkiet ikke ved nogen Traktat har givet Afkald paa at være repræsenteret i det Ægyptiske Sundheds-, Søfarts- og Karantæneraad. I Henhold til Bestemmelserne i Stræde-Konventionen, undertegnet i Lausanne, og de særlige Bestemmelser for Stræderne ved Bosporus og Dardanellerne forbeholder den sig paa den anden Side Ret for Tyrkiets Sundhedsmyndigheder til at anbringe en Sundhedsvagt om Bord paa ethvert Handelsskib, der passerer Stræderne uden Læge og kommende fra en smittet Havn med Formaal at hindre, at Fartøjet anløber en tyrkisk Havn. Det er en Selvfølge, at Forsinkelser og Omkostninger - som er en Følge af denne Vagt - skal være mindst mulige.

De Befuldmægtigede for De Socialistiske Sovjetrepublikers Forbund gentager den Erklæring, som de afgav den 26. Maj ved Første Kommissionens Møde med Hensyn til Artikel 7 i Konventionsudkastet, og erklærer ingen Indvending at have med Hensyn til Bestemmelsen om det internationale Sundhedskontors Ret til at træffe Aftaler med andre Sundhedsorganisationer; men de mener, at dette følger af Romaftalen af 1907, som bestemmer Kontorets Funktioner. De finder, at den ovennævnte Bestemmelse, som kun er en Bekræftelse af denne Ret, kun burde findes i Forhandlingsprotokollen og ikke udgøre en Artikel i selve Konventionen.

De Befuldmægtigede for De Socialistiske Sovjetrepublikers Forbund gentager, at de under Diskussionen om Konventionens Artikel 12 har stemt imod Bestemmelsen, som forudsætter Regeringernes Ret til i særlige Tilfælde at forlænge Anvendelsen af Sundhedsforholdsregler, uanset Erklæring fra den interesserede Stat om, at Faren for Sygdommen ikke eksisterer mere.

De finder, at denne Bestemmelse kan støde an mod et af de grundlæggende Principper i ældre Konventioner og blive Anledning til Misforstaaelser, der kan opstaa angaaende dens Anvendelse.

De erklærer derfor, at efter Konventionens Aand kan denne Bestemmelse kun anvendes i særlige Tilfælde, hvor den Regering - under hvilken det smittede Omraade hører - ikke opfylder de i Konventionen i denne henseende fastsatte Forpligtelser.

De Befuldmægtigede for De Socialistiske Sovjetrepublikers Forbund gentager de Forbehold, som de allerede har taget i Anden Kommission med Hensyn til det ægyptiske Sundheds-, Søfarts- og Karantæneraads Funktioner og Rettigheder. De vil særligt understrege, at i Særdeleshed Artiklerne 70 og 165 giver det nævnte Raad Ret til at fastsætte forskellige Reglementer for Sundheds-, Søfarts- og Karantænepolitiet under den Betingelse, at disse Reglementer - for at træde i Kraft - skal godkendes af de forskellige Magter, der er repræsenterede i Raadet. Da De Socialistiske Sovjetrepublikers Forbund endnu ikke har en Repræsentant i det Ægyptiske Sundheds-, Søfarts- og Karantæneraad, forbeholder Unionens Delegation sin Regerings Ret til at godkende eller ikke godkende de Foranstaltninger, der fastsættes af nævnte Raad.

Undertegnede tager de foran nævnte Forbehold og erklærer, at deres respektive Lande forbeholder sig Retten til at paaberaabe sig de af hver enkelt tagne Forbehold.

Til Bekræftelse herpaa har de Befuldmægtigede undertegnet nærværende Protokol.

Udfærdiget i Paris, den 21. Juni 1926.

  

 Sign: (L.S.) ISLAMBEK KHOUDOIAR   Sign: (L.S.) H.S. CUMMING.  

              KHAN                       (L.S.) W.W. KING.  

       (L.S.) Dr Osman.                  (L.S.) LAGARDE, DUC  

                                                D'ENTOTTO.  

       (L.S.) FRANOUX.                   (L.S.) ENCKELL.  

       (L.S.) HAMEL.                     (L.S.) CAMILLE BARRERE.  

       (L.S.) F.A. SW TOLEDO.            (L.S.) HARISMENDY.  

                                                NAVAILLES.  

       (L.S.) Dr ALFFRED GRUNBERGER:     (L.S.) Dr A. CALMETTE:  

       (L.S:) VELGHE.                    (L.S.) LEON BERNARD.  

       (L.S.) CARLOS CHAGAS:             (L.S.) Dr RAYNAUD.  

       (L.S.) GILBERTO MOURA COSTA.      (L.S.) Dr PAUL GOUZIEN.  

       (L.S.) B. MORFOFF.  

       (L.S.) TOCKHO PETROFF.            (L.S.) THIROUX.  

                                         (L.S.) Dr L'HERMINIER.  

       (L.S.) ARMANDO QUEZADA:           (L.S.) Dr N. BERNARD.  

       (L.S.) S.K. YAO.  

       (L.S.) SCIE TON-FA.               (L.S.) HARISMENDY.  

       (L.S.) MIGUEL JIMENEZ LOPEZ.      (L.S.) AUDIBERT.  

       (L.S.) R. HERNANDEZ PORTELA.      (L.S.) G.S. BUCHANAN.  

                                         (L.S.) JOHN MURRAY.  

       (L.S.) TH. MADSEN.                (L.S.) J.A. AMYOT.  

       (L.S) CHODZKO.  

       (L.S.) STADE.                     (L.S.) W.C. SAWERS.  

       (L.S.) BETANCES.                  (L.S.) SYDNEY PRICE JAMES.  

                                         (L.S.) D.T. CHADWICK.  

       (L.S.) FAKHRY.                    (L.S.) PHILIP STOCK.  

       (L.S.) Dr M. EL GUINDY.           (L.S.) AL.C. CARAPANOS.  

       (L.S.) J. ILLINGOURTH.            (L.S.) Dr MATARANGAS.  

       (L.S.) MARQUIS DE FAURA.          (L.S.) FRANCISCO A. FIGUEROA.  

       (L.S.) Dr F. MURILLO.             (L.S.) GEORGES AUDAIN.  

       (L.S.) Dr MOHMOUD HAMOUDE.        (L.S.) Dr ALI KHAN PARTO W  

                                                AAZAM (ad referendum).  

       (L.S.) RUBEN AUDINO AGUILAR.      (L.S.) MANSOUR HCARIF  

                                                (ad referendum).  

       (L.S.) Dr CH. GROSCH.             (L.S.) CHODZKO.  

       (L.S.) ALBERTO LUTRARIO.  

       (L.S.) GIOVANNI VITTORIO          (L.S.) RICARDO JORGE.  

              REPETTI.  

       (L.S.) ODOARDO HUETTER.           (L.S.) Dr J. CANTAZUZENE.  

       (L.S.) G. ROCCO.  

       (L.S.) GIUSEPPE DRUETTI.          (L.S.) Dr GUELPA.  

       (L.S.) H. MATSUSHIMA.             (L.S.) M. SPALAIKOVITCH.  

       (L.S.) MITSUZO TSURUMI.           (L.S.) CARLOS R.  

                                                LARDE-ARTHES.  

       (L.S.) R. LEHMANN.  

       (L.S.) R. OOMS.                   (L.S.) OLIVER FRANCIS HAYNES  

                                                ATKEY.  

       (L.S.) Dr PR. VAICIUSKA.          (L.S.) DUNANT.  

       (L.S.) Dr PRAUM.                  (L.S.) CARRIERE.  

       (L.S.) HARISMENDY.                (L.S.) Dr LADISLAV PROCHAZKA.  

       (L.S.) Dr RAYNAUD.                (L.S.) NAVAILLES.  

       (L.S.) R. CABRERA.                (L.S.) A. FETHY.  

       (L.S.) F. ROUSSEL.  

       (L.S.) Dr MARSAN.                 (L.S.) J. DAVTIAN.  

                                         (L.S.) J. MAMMOULIA.  

       (L.S.) SIGURD BENTZON.            (L.S.) L. BRONSTEIN.  

                                         (L.S.) O. MEBOURNOUTOFF.  

       (L.S.) R.V. CABALLERO.            (L.S.) N. FREYBERG.  

                                         (L.S.) AL. SYSSINE.  

       (L.S.) DOUDE VAN TROODSWYK.       (L.S.) V. EGORIEW.  

       (L.S.) N.M. JOSEPHUS JITTA.  

       (L.S.) DE VOGEL.                  (L.S.) A. HEROSA.  

       (L.S.) VAN DER PLAS.              (L.S.) JOSE EG. CARDENAS  

       (L.S.) P. MIMBELA.                       (ad referendum).  

De i Artikel 163, 2. Stk. omtalte Bilag til denne Konvention er

identiske med Bilag 2 til den i Paris den 3. December 1903 afsluttede internationale Sundhedskonvention og trykt i Justitsministeriets Bekendtgørelse af 27. Januar 1911 om Danmarks Tiltræden af den nævnte Konvention.

Danmarks Ratifikationsinstrument vedrørende nærværende Konvention deponeredes den 28. Januar 1931 i det franske Udenrigsministerium.

Konventionen er endvidere ratificeret af følgende Stater: Det Tyske Rige, Belgien, Brasilien, Spanien, (med Forbehold forsaavidt angaar de spanske Besiddelser paa Guineakysten), Amerikas Forenede Stater, Frankrig, Storbrittanien og Nordirland, Australien, Canada, Ny Zealand (med Samoa), Den sydafrikanske Union, Grækenland, Ungarn, Italien, Luxemburg, Marokko, Mexico, Monaco, Nederlandene, Rumænien, Jugoslavien, Salvador, Sudan, Checkoslovakiet, Tunis, De Socialistiske Sovjet Republikkers Union og Venezuela.

Indenrigsministeriet, den 28. Februar 1931.

Bertel Dahlgaard.

/Chr. Stemann.

fg.

Officielle noter

(* 1) Bestemmelserne i nærværende Konvention vedrørende Rotter er i paakommende Tilfælde anvendelige overfor andre Gnavere og i det hele taget overfor Dyr, der er kendte som Spredere af Pest.

(* 2) Der foreligger et »Arnested«, naar det af Forekomsten af nye Tilfælde udenfor de først angrebnes Omgivelser fremgaar, at det ikke er lykkedes at standse Sygdommens Udbredelse der, hvor den først viste sig.

(* 3) I alle Tilfælde, hvor nærværende Konvention foreskriver Eftersyn, kan Sundhedsmyndighederne undtagelsesvis overfor Personer, der ikke frembyder tilstrækkelige sundhedsmæssige Garantier, foreskrive Observation.

De Personer, der er underkastet Observation eller Eftersyn, kan underkastes alle kliniske eller bakteriologiske Undersøgelser, som Sundhedsmyndighederne skønner nødvendige.

(* 4) Udtrykket »Søterritorium« skal forstaas i streng juridisk Betydning; det omfatter ikke Suez-, Panama- og Kielerkanalen.

Redaktionel note
  • (* 6) se BEK. nr. 33 af 15/06/1948
  • (* 5) Denne bekendtgørelse er bekendtgjort som nr. 7 i 'Danmarks Traktater', årgang 1931