Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om behandling af lig


I henhold til § 24 og § 29, stk. 2, i lov nr. 114 af 21. marts 1979 om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme fastsættes:

KAPITEL I

TRANSPORT AF LIG

§ 1. Når lig eller ligdele transporteres til eller fra udlandet, skal der medfølge et særligt dokument (ligpas). Ved transport her til landet skal ligpasset være udstedt af afsendelsesstatens kompetente myndighed, og ved transport her fra landet til udlandet af vedkommende embedslægeinstitution, i Københavns kommune stadslægen. Bestemmelsen gælder også, hvor opgravede lig eller ligdele transporteres til eller fra udlandet.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for transport af aske til eller fra udlandet.

Stk. 3. Ligpas (LAISSER-PASSER for a corpse eller LAISSER-PASSER mortuaire), der udstedes her i landet, skal udstedes enten på dansk og engelsk eller på dansk og fransk.

Stk. 4. Ved transport af lig eller ligdele til Finland, Island, Norge eller Sverige kan ligpas dog udstedes alene på dansk.

§ 2. Embedslægeinstitutionen, i Københavns kommune stadslægen, skal, forinden ligpasset udstedes, sikre sig,

  • a) at alle sundhedsmæssige og administrative krav i henhold til bestemmelserne om begravelse, transport, opgravning og flytning af lig er iagttaget,
  • b) at liget eller ligdelene er anbragt i en kiste, som opfylder de i § 3 og § 4 fastsatte betingelser,
  • c) at kisten kun indeholder liget eller ligdelene af den person, for hvem ligpasset er udstedt, samt evt. sådanne personlige ejendele, som her i landet kan tillades begravet eller brændt sammen med liget.

Stk. 2. Ved transport af lig eller ligdele til Finland, Island, Norge eller Sverige finder § 2, stk. 1, ikke anvendelse.

§ 3. Kisten skal være af et materiale, der er uigennemtrængeligt for fugtighed, og indeholde et væskeopsugende materiale, f.eks. tørvesmuld eller trækulspulver.

Stk. 2. Kisten kan bestå af enten

  • a) en udvendig trækiste, hvis sider er mindst 20 mm tykke, og en indvendig kiste af omhyggeligt sammenloddet zink, eller
  • b) en enkelt trækiste, hvis sider er mindst 30 mm tykke og foret med et lag zink.

Stk. 3. Såfremt kisten skal transporteres med fly, skal den være forsynet med en af sundhedsstyrelsen godkendt anordning til udligning af indvendigt og udvendigt tryk, og som er forsynet med et filter. En sådan trykudligningsanordning er dog unødvendig, såfremt kisten er i en udførelse som angivet i stk. 2, litra a), og liget er balsameret.

Stk. 4. Såfremt dødsårsagen er en smitsom sygdom, finder bestemmelserne i kapitel II anvendelse.

Stk. 5. Bestemmelserne i § 3, stk. 1-3 finder ikke anvendelse ved transport af lig eller ligdele til eller fra Finland, Island, Norge eller Sverige, med mindre dette kræves af den, der skal udføre transporten. Ved alle transporter kræves dog, at kisten er tæt og tilstrækkeligt solid.

§ 4. Hvis kisten skal transporteres som almindelig forsendelse, skal den emballeres på en sådan måde, at det ikke kan ses, at emballagen indeholder en kiste, og det skal anføres, at den skal behandles med forsigtighed.

§ 5. Transporten til udlandet skal iværksættes snarest muligt og senest 8 dage efter dødsfaldet. Den ligpasudstedende myndighed kan dog tillade forlængelse af denne frist, når forholdene taler derfor.

Stk. 2. Transport af opgravede lig eller ligdele skal iværksættes umiddelbart efter, at opgravningen er afsluttet.

§ 6. Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler for udstedelse af ligpas. Ligpas udfærdiges på en særlig blanket, der er trykt ved sundhedsstyrelsens foranstaltning.

KAPITEL II

BEHANDLING AF SMITTEFARLIGE LIG

§ 7. Når en person, der lider af en alment farlig sygdom, jfr. § 2 i lov nr. 114 af 21. marts 1979 om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme, afgår ved døden, skal de i §§ 8-15 nævnte forskrifter om behandling af lig iagttages, såfremt sygdommen er i akut smittefarligt stadium.

Stk. 2. Forskrifterne i §§ 8-15 kommer tillige til anvendelse, hvor det ikke med sikkerhed kan udelukkes, at den pågældende sygdom har været til stede i akut smittefarligt stadium.

§ 8. Når en person, der lider af en alment farlig sygdom, afgår ved døden, skal der snarest muligt tilkaldes læge.

Stk. 2. Den læge, der tilkaldes i anledning af dødsfaldet, skal snarest muligt afgive indberetning herom til embedslægeinstitutionen, i København stadslægen.

Stk. 3. Liget må ikke berøres af andre personer end den tilkaldte læge og kun i den udstrækning, det er nødvendigt for konstatering af dødens indtræden.

Stk. 4. Liget må ikke vaskes eller klædes, men skal blive i de klædningsstykker, i hvilke den syge er død.

§ 9. Ligsyn foretages af embedslægen eller af anden læge, der særskilt bemyndiges hertil af embedslægen.

Stk. 2. Hvis obduktion skal foretages, foranlediger epidemikommissionen, at den nødvendige transport af liget foretages under iagttagelse af de af embedslægen angivne sikkerhedsforanstaltninger.

§ 10. Når ligsyn er afsluttet og dødsattest udstedt, indsvøbes liget i et klæde (mest hensigtsmæssigt det lagen, hvorpå liget ligger), der er vædet i et egnet desinfektionsmiddel, f.eks. karbol (2-5 pct.) eller formalin (4-10 pct.).

Stk. 2. Ligets nedlæggelse i kisten skal så vidt muligt foregå i det rum, i hvilket dødsfaldet har fundet sted. Forinden kisten fjernes fra rummet, lukkes den forsvarligt og desinficeres udvendigt med et egnet desinfektionsmiddel efter anvisning fra embedslægen. Kisten må herefter ikke åbnes.

§ 11. Kisten, som den døde nedlægges i, skal være uigennemtrængelig for fugtighed. Kisten skal bestå af en trækiste foret sammenhængende i bund og sider med f.eks. zink. Liget skal nedlægges i kisten omgivet af et væskeopsugende, ikke støvende materiale, f.eks. høvlspåner.

Stk. 2. Hvis liget skal transporteres til udlandet, skal kisten udføres i materiale som angivet i § 3, stk. 2, litra a).

§ 12. Begravelse eller ligbrænding skal ske snarest muligt.

§ 13. De personer, der er beskæftiget med liget, skal være iklædt en hensigtsmæssig beskyttelsesdragt.

Stk. 2. Beskyttelsesdragten anbringes efter endt brug i en lukket og uigennemtrængelig beholder.

Stk. 3. Embedslægen foranlediger det nødvendige antal beskyttelsesdragter udleveret og sikrer sig, at disse destrueres eller desinficeres efter endt brug.

§ 14. Personer, der har været beskæftiget med liget eller opholdt sig i det rum, i hvilket kisten henstod, førend den blev lukket, uden at have været iklædt beskyttelsesdragt, skal efter anvisning fra embedslægen lade sig desinficere.

§ 15. Det rum, i hvilket dødsfaldet har fundet sted, skal snarest muligt, efter at liget er lagt i kiste og denne desinficeret, desinficeres efter anvisning fra embedslægen.

§ 16. Hvis dødsfaldet har fundet sted på sygehus, eller hvis obduktion af liget er foretaget, kan embedslægen efter omstændighederne tillade fravigelse af de i §§ 9, 14 og 15 nævnte forskrifter.

KAPITEL III

FORSKELLIGE BESTEMMELSER

§ 17. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder den, der overtræder §§ 1-5 og §§ 8-15.

§ 18. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. maj 1983.

Stk. 2. Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 84 af 7. marts 1977 om transport af lig til eller fra udlandet og indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 503 af 12. december 1979 om behandling af smittefarlige lig ophæves.

INDENRIGSMINISTERIET, DEN 14. APRIL 1983

BRITTA SCHALL HOLBERG

/J. Tørning

Officielle noter

Ingen