Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om industrielle røntgenanlæg m.v.


INDHOLD side

  

 1.   Definitioner                                                 974  

 2.   Godkendelse og anmeldelse af røntgenanlæg                    974  

 2.1  Forhåndsgodkendelse                                          974  

 2.2  Anmeldelse                                                   974  

 2.3  Godkendelse                                                  975  

 3.   Ansvarsforhold                                               975  

 3.1  Krav til røntgenanlæggets ansvarlige leder                   975  

 3.3  Krav til røntgenfirmaer som foretager indgreb i  

      røntgenapparater                                             976  

 3.4  Krav til personer, som foretager indgreb i røntgenapparater  976  

 4.   Strålebeskyttelse under arbejdet                             977  

 4.1  Almindelige bestemmelser                                     977  

 4.2  Strålebeskyttelse under anvendelse af røntgenapparater  

      i røntgenrum                                                 977  

 4.3  Strålebeskyttelse under anvendelse af røntgenapparater i  

      åbne anlæg                                                   977  

 5.   Teknisk udførelse af røntgenapparater m.v.                   978  

 5.1  Teknisk udførelse af røntgenskabe                            978  

 5.2  Teknisk udførelse af røntgenapparater til anvendelse  

      af røntgenrum                                                978  

 5.3  Teknisk udførelse af røntgenapparater til anvendelse i  

      åbne anlæg                                                   979  

 6.   Udførelse af røntgenrum                                      980  

 7.   Årligt eftersyn af røntgenanlæg                              980  

 8.   Besigtelse af røntgenanlæg ved sundhedsstyrelsen             981  

 9.   Ikrafttrædelsesbestemmelse                                   981  

 10.  Vejledninger                                                 982  

 10.1 Vejledning vedrørende måleinstrumenter og persondometri      982  

 10.2 Vejledning vedrørende spredt stråling                        982  

 10.3 Vejledning vedrørende filtrering                             982  

 10.4 Vejledning vedrørende lækstråling                            982  

 10.5 Vejledning vedrørende reduktion af kontrolområdets størrelse 983  

 10.6 Vejledning vedrørende blændere, tuber og masker              983  

 10.7 Vejledning vedrørende transportable skærme                   985  

 10.8 Vejledning vedrørende røntgenrum                             988  

I medfør af indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 94 af 16. marts 1982 om brugen af røntgenanlæg m.v. samt de europæiske fællesskabers råds direktiv 80/ 836/ Euratom af 15. juli 1980 om ændring af direktiverne om fastsættelse af de grundlæggende normer for beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, der er forbundet med ioniserende stråling, fastsættes følgende:

1. DEFINITIONER

I denne bekendtgørelse forstås ved følgende:

RØNTGENRØR

Den af indsatsrør, rørkappe og for et-tankapparaters vedkommende også af højspændingstransformator bestående enhed.

RØNTGENAPPARAT

Det sammenhørende apparatur til udførelse af en røntgenundersøgelse, normalt bestående af en røntgengenerator med røntgenrør, manøvrepult, kabler, stativer, blændere, tubus, filtre, skærme og andet tilbehør, samt de evt. dertil hørende faste installationer.

RØNTGENANLÆG

Røntgenapparat og de evt. dertil hørende bygningsdele (røntgen- og betjeningsrummets vægge, loft, gulv, døre og vinduer incl. den heri indbyggede stråleafskærmning).

ÅBENT RØNTGENANLÆG

Røntgenanlæg, hvor der anvendes røntgenapparat uden for godkendte røntgenskabe eller røntgenrum.

BLYÆKVIVALENT

En afskærmnings blyækvivalent er den blytykkelse, der giver samme strålingssvækkelse som afskærmningen. En afskærmnings blyækvivalent vil variere med dens tykkelse, strålekvaliteten og feltstørrelsen. Til afskærmningsberegninger skal anvendes blyækvivalenter opgivet for en feltstørrelse på min. 45 * 45 cm.

2. GODKENDELSE OG ANMELDELSE AF RØNTGENANLÆG

2.1. Forhåndsgodkendelse

2.1.1. Bygningsmæssige arbejder som f.eks. indretning og ændring af røntgenrum eller bygning af faste afskærmninger må ikke udføres, før sundhedsstyrelsen har forhåndsgodkendt planer herover.

2.1.2. Planer, der indsendes med henblik på forhåndsgodkendelse, skal omfatte følgende:

  • 1) En tegning af røntgenanlægget med angivelse af labyrintindgange, døre, vinduer, kabelgennemføringer og andre detaljer af betydning for bedømmelsen af strålebeskyttelsen. For vægge, loft, gulv, døre m.v. skal det afskærmende materiales art og tykkelse samt bly- eller betonækvivalent fremgå af tegningen.
  • 2) Oplysninger om anvendelsen af de rum, der ligger umiddelbart ved siden af, over og under røntgenanlægget.
  • 3) Oplysninger om røntgenapparatets maksimale højspænding samt forventet antal eksponeringer pr. uge.
  • 4) Placeringen af røntgenrør med angivelse af ønskede stråleretninger, samt placering af manøvrepult, advarselslys, skilte, eventuelle dørkontakter m.v.

2.1.3. Foretages der under udførelsen af anlægget ændringer i forhold til de forhåndsgodkendte planer, skal reviderede planer omgående indsendes til sundhedsstyrelsen med henblik på godkendelse.

2.2. Anmeldelse

2.2.1. Nye røntgenanlæg og ændringer af bestående røntgenanlæg, der kan påvirke de strålebeskyttelsesmæssige forhold, skal anmeldes til sundhedsstyrelsen, før idriftsættelse må finde sted. Ved ændringer forstås indretning og ombygning af røntgenrum eller bygning af faste afskærmninger.

Anmeldelsespligten påhviler røntgenanlæggets ansvarlige leder.

Anmeldelsesskema, der kan rekvireres fra sundhedsstyrelsen, skal være underskrevet af røntgenanlæggets ansvarlige leder.

2.2.2. Røntgenapparater der afhændes, kasseres eller sættes ud af drift, skal skriftligt afmeldes til sundhedsstyrelsen.

2.3. Godkendelse

Godkendelse gives på grundlag af den skete anmeldelse og efter at besigtigelse har fundet sted. For anlæg, der ikke kan falde ind under bestemmelserne i pkt. 4., 5. og 6., fastsætter sundhedsstyrelsen i hvert enkelt tilfælde betingelserne, under hvilke godkendelse gives.

Godkendelsen kan inddrages, hvis anlægget ikke længere opfylder de af sundhedsstyrelsen fastsatte bestemmelser.

3. ANSVARSFORHOLD

3.1. Krav til røntgenanlæggets ansvarlige leder

3.1.1. Ethvert røntgenanlæg skal have en ansvarlig leder, hvis navn og kvalifikationer skal meddeles sundhedsstyrelsen.

Som ansvarlig leder af røntgenanlæg kan kun godkendes personer, der efter sundhedsstyrelsens skøn har den fornødne uddannelse og erfaring med hensyn til drift af røntgenanlæg og strålerisiko m.v., samt et godt kendskab til hovedprincipperne for strålebeskyttelse.

Sundhedsstyrelsen kan fastsætte bestemmelser, hvorefter personer, der har gennemgået en af sundhedsstyrelsen godkendt uddannelse, kan anses for kvalificerede.

Hvis den anvarlige leder fratræder, skal navnet på den nye ansvarlige leder straks meddeles sundhedsstyrelsen.

3.1.2. Om anmeldelse og afmelding af røntgenanlæg henvises til pkt. 2.2.

3.1.3. Det er lederens pligt at sørge for, at der ved arbejde med anlægget kun beskæftiges personer, som er gjort bekendt med denne bekendtgørelse, navnlig pkt. 3.2. »KRAV TIL RØNTGENANLÆGGETS PERSONALE« og pkt. 4. »STRÅLEBESKYTTELSE UNDER ARBEJDET«.

Lederen skal sørge for, at der ved anlægget kun arbejder personer, der er nøje instrueret om apparaternes indretning og brug og om den fare, der er forbundet med arbejdet, og de sikkerhedsforanstaltninger, der skal træffes til forebyggelse af en sådan fare, og derved har opnået tilstrækkelig kyndighed.

3.1.4. Lederen skal ved arbejde i røntgenrum og i åbne anlæg sørge for, at en kvalificeret person (operatør) planlægger arbejdet og overvåger enhver eksponering. Vedkommende skal kunne udmåle og vurdere strålingsforholdene, træffe det rigtige valg af eksponeringsdata og udføre opstillinger korrekt og mekanisk solidt. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte retningslinier for sådanne personers uddannelse.

3.1.5. Lederen skal ved arbejde uden for egen virksomhed sørge for, at den person, der selvstændigt planlægger og overvåger arbejdet, har de dertil nødvendige kvalifikationer.

3.1.6. Lederen skal sørge for, at der ved anlægget findes det foreskrevne udstyr til strålebeskyttelse (måleinstrumenter, blændere, tubus, filtre, skærme, skilte, afspærringsmateriel m.v.), og skal påse, at dette anvendes som foreskrevet.

3.1.7. Lederen skal sørge for, at røntgenarbejder uden for egen virksomhed på over 200 eksponeringer i løbet af 1 måned meddeles sundhedsstyrelsen, inden de påbegyndes.

3.1.8. Lederen skal straks underrette sundhedsstyrelsen om indtrufne uheld, som kan have medført, at en person er blevet udsat for den direkte stråling.

3.1.9. Lederen skal sørge for, at røntgenanlægget holdes i god og ryddelig stand.

3.1.10. Lederen skal sørge for, at anlægget stadig er i overensstemmelse med de i denne bekendtgørelses pkt. 5. og 6. givne bestemmelser, og at alle under driften observerede fejl og mangler straks afhjælpes.

3.1.11. Lederen skal sørge for, at anlægget een gang årligt underkastes et eftersyn i henhold til denne bekendtgørelses pkt. 7.

3.2. Krav til røntgenanlæggets personale

3.2.1. Om instruktion, uddannelse m.v. af personalet henvises til pkt. 3.1.3., 3.1.4. og 3.1.5.

Vedrørende yderligere bestemmelser for personalets arbejde henvises til pkt. 4.

3.2.2. Stråleudsat personale ved åbne røntgenanlæg skal under arbejdet altid bære persondosimetre (målefilm) og benytte disse i overensstemmelse med vejledningen herom i pkt. 10.1.3. Desuden skal personalet bære akustisk instrument. (Se vejledningen pkt. 10.1.2.).

3.2.3. Personalet skal under det daglige arbejde sørge for, at arbejdsgangen i enhver henseende er strålebeskyttelsesmæssig forsvarlig. Det skal benytte de påkrævede anordninger til strålebeskyttelse og påse, at disse holdes i forsvarlig stand (f.eks. skal det regelmæssigt kontrolleres, at strålebeskyttelsesudstyret, kablerne, advarselslampen og måleinstrumentet er i tilfredsstillende stand).

3.2.4. Mangler og defekter ved røntgenanlæg og sikkerhedsudstyr skal straks meddeles den ansvarlige leder.

3.2.5. Hvis der indtræder en faresituation, skal personalet straks træffe foranstaltninger til at afværge og begrænse faren samt underrette den ansvarlige leder.

3.2.6. Personalet skal straks underrette den ansvarlige leder, hvis der opstår formodning om, at en person er blevet udsat for den direkte stråling. Om nødvendigt skal personalet sikre sig, at sundhedsstyrelsen hurtigt bliver underrettet om uheldet.

3.3. Krav til røntgenfirmaer, som foretager indgreb i røntgenapparater

3.3.1. Arbejder, der kræver indgreb i røntgenapparater, må kun udføres af firmaer, der af sundhedsstyrelsen er autoriseret hertil. Denne autorisation gives kun, såfremt den ansvarlige røntgentekniske leder har bestået en af ministeriet for offentlige arbejder godkendt prøve for elektroinstallatører og efter sundhedsstyrelsens skøn har den fornødne uddannelse og erfaring med hensyn til røntgenapparater og strålerisiko.

3.3.2. Det er firmaets pligt at sørge for, at der ved arbejder med røntgenapparaterne kun beskæftiges personer, som forud er gjort bekendt med de bestemmelser og vejledninger i denne bekendtgørelse, der vedrører deres arbejde, herunder pkt. 3.4. »KRAV TIL PERSONER, SOM FORETAGER INDGREB I RØNTGENAPPARATER.«

Firmaet er ansvarlig for, at der ved arbejdet kun beskæftiges personer, der i fornødent omfang er instrueret om apparaternes indretning og virkemåde og om den fare, der er forbundet med arbejdet, og de sikkerhedsforanstaltninger, der skal træffes til forebyggelse af en sådan fare, og derved har opnået tilstrækkelig kyndighed.

3.3.3. Firmaet skal sørge for, at en kvalificeret person planlægger og overvåger enhver arbejdsoperation, hvor der arbejdes med højspænding på et røntgenrør. Vedkommende skal kunne udmåle og vurdere strålingsforholdene samt kunne træffe de nødvendige foranstaltninger til sikring af tilfredsstillende strålebeskyttelse for alle personer på arbejdspladsen.

3.3.4. Firmaet skal under arbejder ved et røntgenapparat sørge for, at bestemmelserne i pkt. 4. følges i det omfang, det er praktisk gennemførligt.

3.3.5. Firmaet skal sørge for, at det nødvendige udstyr til strålebeskyttelse er til rådighed, og skal påse, at det anvendes som foreskrevet.

3.3.6. Firmaet skal straks underrette sundhedsstyrelsen om indtrufne uheld, som kan have medført, at en person er blevet udsat for den direkte stråling.

3.4. Krav til personer, som foretager indgreb i røntgenapparater

3.4.1. Om instruktion m.v. af personer, som foretager indgreb i røntgenapparater, henvises til pkt. 3.3.2.

3.4.2. Stråleudsatte personer skal under arbejdet altid bære persondosimetre (målefilm) og benytte disse i overensstemmelse med vejledningen herom i pkt. 10.1.3. Desuden skal de bære akustisk instrument. (Se vejledningen pkt. 10.1.2.)

3.4.3. Personer, som foretager indgreb i røntgenapparater, skal under det daglige arbejde sørge for, at arbejdsgangen i enhver henseende er strålebeskyttelsesmæssig forsvarlig. De skal benytte de nødvendige anordninger til strålebeskyttelse og påse at disse holdes i forsvarlig stand.

3.4.4. I det omfang det er muligt skal bestemmelserne i pkt. 4. følges ved arbejder ved et røntgenapparat.

3.4.5. Personer, som foretager indgreb i røntgenapparater, skal straks underrette røntgenfirmaets tekniske ansvarlige leder, hvis der opstår formodning om, at en person er blevet udsat for den direkte stråling. Om nødvendigt skal de sikre sig, at sundhedsstyrelsen hurtigt bliver underrettet om uheldet.

3.4.6. Konstateres der under servicearbejde defekter eller fejl, der medfører risiko for personer, skal oplysning herom omgående gives til røntgenanlæggets ansvarlige leder og betjeningspersonalet.

4. STRÅLEBESKYTTELSE UNDER ARBEJDET

4.1. Almindelige bestemmelser

4.1.1. Røntgenundersøgelser skal i størst muligt omfang udføres i røntgenskabe eller røntgenrum. Hvis de undersøgte emners størrelse eller andre forhold forhindrer dette, bør røntgenundersøgelser udføres på en særlig indrettet fotograferingsplads.

4.1.2. Personer må ikke udsættes for den direkte, usvækkede stråling.

4.2. Strålebeskyttelse under anvendelse af røntgenapparater i røntgenrum

4.2.1. En kvalificeret person skal planlægge arbejdet og overvåge enhver eksponering. (Jfr. pkt. 3.1.3., 3.1.4. og 3.1.5.)

4.2.2. Under opstilling af røntgenrør og emne i røntgenrummet skal der tages hensyn til eventuelle strålebeskyttelsesmæssige begrænsninger i brugen af anlægget. Disse vil fremgå af sundhedsstyrelsens godkendelse. Dog må indgangen aldrig udsættes for den direkte stråling.

4.2.3. Før eksponering skal det kontrolleres, at ingen personer opholder sig i røntgenrummet.

4.2.4. Efter eksponering skal det ved positiv indikation (f.eks. ved den grønne kontrollampe på manøvrepulten) kontrolleres, at driften er afbrudt, før nogen går ind i røntgenrummet.

4.2.5. For at forhindre misbrug af røntgenapparatet skal manøvrepultens eksponeringsfunktion være aflåst, når pulten ikke er under overvågning af betjeningspersonalet.

4.3. Strålebeskyttelse under anvendelse af røntgenapparater i åbne anlæg

4.3.1. En kvalificeret person skal planlægge arbejdet og overvåge enhver eksponering. (Jfr. pkt. 3.1.3., 3.1.4. og 3.1.5.)

4.3.2. Eksponeringer skal, hvis det skønnes nødvendigt, foretages på tidspunkter, hvor kun betjeningspersonalet er til stede.

4.3.3. Arbejdet må ikke påbegyndes uden at det foreskrevne udstyr til strålebeskyttelse (måleinstrumenter, blændere, tubus, filtre, skærme, skilte, afspærringsmateriel m.v.) er til stede.

4.3.4. Alle personer på arbejdspladsen skal være orienteret om, hvor og hvornår der eksponeres med røntgenapparatet, og om betydningen af de anvendte advarselssignaler og afspærringer.

4.3.5. Ved større emner (skibe, lagertanke, rørledninger m.v.) skal røntgenapparatets stel være ledende forbundet med emnet.

4.3.6. En kraftig rød advarselslampe skal placeres på et iøjnefaldende sted i umiddelbar nærhed af røntgenrøret.

4.3.7. Under afprøvning og opvarmning skal røntgenrørets vindue være lukket.

4.3.8. Røntgenrørets totalfiltrering skal ved hjælp af tilsatsfiltre vælges så høj som muligt.

4.3.9. Strålefeltet skal være begrænset til den for arbejdsopgaven nødvendige størrelse ved hjælp af en blænder eller en tubus. Når et rundstråleapparat anvendes som retningsstråleapparat, skal det være forsynet med en maske, der afskærmer den del af vinduet,der ikke anvendes. (Se vejledningen pkt. 10.6.)

4.3.10. Omkring opstillingen skal der afgrænses et kontrolområde, inden for hvilket alt ophold er forbudt under eksponering, afprøvning og opvarmning. Uden for kontrolområdet må dosishastigheden ikke overstige 0,06 mSv/ h ( 6 mR/ h). Ved arbejdspladser må dosishastigheden dog ikke overstige 0,0075 mSv/ h ( 0,75 mR/ h). Ved manøvrepulten bør dosishastigheden ikke overstige 0,02 mSv/ h ( 2 mR/ h). Dosishastighederne skal kontrolleres med et måleinstrument.

4.3.11. Kontrolområdets størrelse skal, i det omfang det er praktisk gennemførligt, begrænses ved brug af skærme, bygningsmæssige dele eller andre på stedet forekommende afskærmninger. (Se vejledningen pkt. 10.2., 10.5. og 10.7.). Der skal herunder afskærmes mod:

Den direkte usvækkede stråling, hvor denne trænger gennem huller i emnet eller forbi dette.

Den del af den direkte stråling, der går gennem emne og film.

Den spredte stråling fra emnet.

4.3.12. Kontrolområdet skal holdes under konstant opsyn under eksponering og være afspærret f.eks. med reb og skilte eller vagtpersonale. Hvis det ikke er muligt at overse hele kontrolområdet fra betjeningspladsen, skal der træffes særlige sikkerhedsforanstaltninger for at forhindre personers adgang under eksponering.

4.3.13. Efter eksponering skal det kontrolleres, at driften er afbrudt, før nogen går ind i kontrolområdet.

4.3.14. Personale, der placerer røntgenfilmene, skal være utvetydigt orienteret om, hvornår røntgenrøret er i drift.

4.3.15. For at forhindre misbrug af røntgenapparatet skal manøvrepultens eksponeringsfunktion være aflåst, når pulten ikke er under overvågning af betjeningspersonalet.

5. TEKNISK UDFØRELSE AF RØNTGENAPPARATER M.V.

5.1. Teknisk udførelse af røntgenskabe

5.1.1. For konstruktion m.v. af røntgenskabe gælder stærkstrømsreglementet samt følgende bestemmelser.

5.1.2. Røntgenapparatet skal være således indrettet, at der ikke kan eksponeres, uden at dørkontakter og eventuelle advarselslamper er tilsluttet. Hvis eksponeringen afbrydes af en dørkontakt, må genindkobling kun kunne ske fra manøvrepulten.

5.1.3. Skabet, der indeholder røntgenrør og emne, skal være således afskærmet, at dosishastigheden ved maksimal belastning ikke overstiger 0,005 mSv/ h ( 0,5 mR/ h) i 5 cm afstand fra tilgængelig ydre overflade.

5.1.4. Skabet skal være solidt konstrueret, og afskærmningsmaterialet skal være beskyttet mod mekanisk beskadigelse.

5.1.5. Døre skal være forsynet med 2 dørkontakter af en sådan konstruktion, at de ikke kan aktiveres med hånden. Hver for sig skal de ved åbning af døren kunne afbryde driften, før en forøgelse af dosishastigheden kan måles.

5.1.6. På manøvrepulten skal findes en rød lampe, der lyser konstant eller blinker under eksponering, samt en grøn lampe, der lyser, når eksponeringen er afbrudt.

5.1.7. Til apparatet skal der findes en let forståelig brugsanvisning på dansk.

5.2. Teknisk udførelse af røntgenapparater til anvendelse i røntgenrum

5.2.1. For konstruktion m.v. af røntgenapparater gælder stærkstrømsreglementet samt følgende bestemmelser.

5.2.2. Røntgenrøret skal være således afskærmet, at lækstrålingen ved lukket vindue og maksimal belastning ikke kan overstige nedenstående dosishastigheder i 1 m afstand fra fokus. (Se vejledningen pkt. 10.4.)

1 mSv/ h ( 100 mR/ h) for indstillede spændinger til og med 150 kV.

2,5 mSv/ h ( 250 mR/ h) for indstillede spændinger over 150 kV til og med 200 kV.

5 mSv/ h ( 500 mR/ h) for indstillede spændinger over 200 kV.

5.2.3. Røntgenrøret skal have en egenfiltrering, der mindst svarer til nedenstående værdier. (Se vejledningen pkt. 10.3.2.)

2,0 mm aluminium for maksimal spænding over 50 kV til og med 100 kV.

3,0 mm aluminium for maksimal spænding over 100 kV til og med 200 kV.

4,0 mm aluminium for maksimal spænding over 200 kV til og med 300 kV.

Røntgenrør med mindre egenfiltrering end svarende til 1 mm aluminium skal være forsynet med et advarselsskilt med følgende tekst:

ADVARSEL: FARLIG STRÅLING MED HØJ DOSISHASTIGHED. KAN FORÅRSAGE STRÅLEFORBRÆNDING PÅ FÅ SEKUNDER.

5.2.4. På røntgenrøret skal være angivet:

Maksimale højspænding, maksimale rørstrøm, fokus-placering, anodens placering, åbningsvinkel og egenfiltrering.

5.2.5. På rundstråleapparater skal det bælteformede område, hvorigennem den direkte stråling trænger ud, være tydeligt angivet, f.eks. med rød farve.

5.2.6. Alle angivelser skal være holdbart og tydeligt udført, f.eks. ved hjælp af metalskilte.

5.2.7. En stikkontakt for tilslutning af advarselslys skal findes på manøvrepulten. En tilsvarende stikkontakt bør findes på røntgenrøret. Lamper, der tilsluttes disse stikkontakter, skal lyse konstant eller blinke under eksponering.

5.2.8. På røntgenrøret skal findes en rød lampe, der lyser konstant eller blinker under eksponering.

5.2.9. På manøvrepulten skal findes en rød lampe, der lyser konstant eller blinker under eksponering, samt en grøn lampe, der lyser når eksponeringen er afbrudt.

5.2.10. På manøvrepulten skal findes en låseanordning, der gør det muligt at aflåse eksponeringsfunktionen.

5.2.11. På manøvrepulten skal findes en kortfattet brugsanvisning på dansk. Desuden skal der til apparatet findes en let forståelig brugsanvisning, ligeledes på dansk.

5.3. Teknisk udførelse af røntgenapparater til anvendelse i åbne anlæg

For røntgenapparater til anvendelse i åbne anlæg gælder de under pkt. 5.2. anførte bestemmelser samt følgende:

5.3.1. Til montering foran røntgenrørets vindue under afprøvning og opvarmning skal findes et dæksel eller for rundstråleapparaters vedkommende en maske, der lukker for den direkte stråling. Vedrørende krav til den afskærmende virkning henvises til pkt. 5.2.2.

5.3.2. Til retningsstråleapparater skal der findes passende blændere, en tubus samt følgende tilsatsfiltre:

0,1 mm kobber for maksimal spænding over 100 kV til og med 150 kV.

0,1 og 0,2 mm kobber for maksimal spænding over 150 kV til og med 200 kV.

0,1, 0,2 og 0,3 mm kobber for maksimal spænding over 200 kV til og med 300 kV.

Alle filtre skal være mærket med »Strålefilter«, materialets art og tykkelse.

(Se vejledningen pkt. 10.3 og 10.6.)

5.3.3. Til rundstråleapparater, der tillige anvendes som retningsstråleapparater, skal der findes en maske, der afskærmer den del af vinduet, der ikke anvendes.

5.3.4. Kablet, der forbinder røntgenrør og manøvrepult, skal have en sådan længde (normalt mindst 20 m), at pulten kan placeres på steder, hvor dosishastigheden er mindre end 0,02 mSv/ h ( 2 mR/ h).

5.3.5. Til at forbinde røntgenapparatets stel med større emner (skibe, lagertanke, rørledninger m.v.) skal der findes en ledning forsynet med kraftige klemmer.

5.3.6. En tydelig rød advarselslampe skal findes til opstilling i umiddelbar nærhed af røntgenrøret under eksponering.

5.3.7. Afspærringsmateriel som lamper, reb og skilte skal findes til anlægget i fornødent omfang. På advarselsskilte skal findes symbolet for ioniserende stråling og en oplysende tekst, f.eks. »FARLIG STRÅLING«.

5.3.8. Til røntgenapparatet skal der findes skærme med et blyækvivalent på mindst:

2,0 mm for maksimal spænding til og med 200 kV.

3,0 mm for maksimal spænding over 200 kV til og med 300 kV.

(Se vejledningen pkt. 10.5. og 10.7.)

5.3.9. Blyplader, der anvendes til afskærmningsformål, skal være formbestandige. De kan f.eks. være limet på galvaniserede jernplader. Transportable skærme skal have en iøjnefaldende farve, f.eks. gul.

På skærmen skal tydeligt angives afskærmningsmaterialets tykkelse og art med f.eks. 5 til 10 cm høj skrift.

5.3.10. Til røntgenapparatet skal findes et måleinstrument med passende måleområder til kontrol af dosishastigheden. (Se vejledningen pkt. 10.1.1.)

5.3.11. Til kontrol af måleinstrumenter skal findes en radioaktiv kilde. (Se vejledningen pkt. 10.1.4.)

6. UDFØRELSE AF RØNTGENRUM

6.1. Røntgenrum skal generelt afskærmes således, at ingen personer uden for rummet kan modtage stråledoser, der overstiger dosisgrænserne for ikke-erhvervsmæssigt stråleudsatte personer, som fastsat i EF-direktiv 80/ 836/ Euratom.

De i tabellen for væg, loft og gulv angivne bly- og betontykkelser vil yde tilstrækkelig beskyttelse ved indtil 200 eksponeringer pr. uge.

  

 Krav til afskærmningens tykkelse  

                                            Væg         Loft og gulv  

    *)  

 Røntgenrørets maksimale spænding  

                                      Bly   Beton **)    Bly     Beton  

    **)  

 Til og med 150 kV                    2,5 mm   250 mm   1.0 mm   100  

    mm  

 Over 150 kV til og med 200 kV        4,0 mm   300 mm   1,5 mm   100  

    mm  

 Over 200 kV til og med 250 kV        8,0 mm   350 mm   2,0 mm   150  

    mm  

 Over 250 kV til og med 300 kV       12,0 mm   400 mm   3,0 mm   150  

    mm  

  • *) Hvis der kan opholde sig personer over loftet eller under gulvet, skal dette afskærmes yderligere. Oplysninger herom gives i hvert enkelt tilfælde af sundhedsstyrelsen.

itet 2,3 g/ cm3.

6.2. Under særlige forhold, f.eks. hvis loftet i røntgenrummet udelades for at muliggøre håndtering af store emner, kan den i pkt. 6.1. krævede afskærmning reduceres efter aftale med sundhedsstyrelsen. Der skal i så fald fastsættes bestemte tilladte stråleretninger. De områder i rummet, der da må udsættes for den direkte stråling, skal indrammes med blåt og forsynes med teksten »TILLADT STRÅLEFELT«.

6.3. Røntgenapparatets betjeningsplads skal indrettes uden for røntgenrummet på et sted, hvor afskærmningen er særlig god.

6.4. Adgangen til røntgenrummet skal være således sikret, at strålingen enten afbrydes eller et alarmsignal aktiveres ved indtrængning i rummet under eksponering. Hvis strålingen afbrydes, må genindkobling kun kunne ske fra manøvrepulten.

6.5. På alle afskærmninger (dør, vægge, loft, evt. gulv) skal afskærmningsmaterialets art og tykkelse være tydeligt angivet med f.eks. 5 til 10 cm høj skrift.

6.6. Ved indgangen til røntgenrummet skal findes et advarselsskilt med symbolet for ioniserende stråling og teksten »FARLIG STRÅLING«.

I røntgenrummet skal findes et tilsvarende skilt og en rød lampe, der lyser konstant eller blinker under eksponering, samt et skilt med teksten: »STRÅLING NÅR LAMPEN LYSER«. Lampe og skilt skal være synlige fra indgangen til rummet.

7. ÅRLIGT EFTERSYN AF RØNTGENANLÆG

7.1. Ethvert røntgenanlæg skal af lederen eller ved dennes foranstaltning efterses een gang om året, og eventuelle konstaterede fejl skal straks udbedres.

7.2. Ved det årlige eftersyn skal det undersøges, om røntgenanlægget overholder bestemmelserne i denne bekendtgørelses pkt. 5. og 6., samt om anlægget i øvrigt elektrisk og mekanisk er i en sådan stand, at det ved korrekt brug ikke medfører risiko for personalet.

Specielt skal ved eftersynet følgende nøje kontrolleres:

7.2.1. Om det elektriske materiel ikke viser tegn på slid eller ælde, herunder:

om kabler er forsvarligt aflastet,

om stikpropper, stikkontakter og isolation er fri for defekter.

7.2.2. Om de foreskrevne kontrol- og advarselslamper findes og fungerer tilfredsstillende.

7.2.3. Om det foreskrevne afskærmningsmateriel og sikkerhedsudstyr findes og er i god stand.

7.2.4. Om måleinstrumentet til kontrol af dosishastigheden fungerer tilfredsstillende og viser korrekt.

8. BESIGTIGELSE AF RØNTGENANLÆG VED SUNDHEDSSTYRELSEN

8.1. Ethvert røntgenanlæg er underlagt tilsyn af sundhedsstyrelsen, og sundhedsstyrelsen skal til enhver tid have adgang til røntgenanlægget.

8.2. Besigtigelse af røntgenanlæg foretages af sundhedsstyrelsen med højst 5-årige mellemrum, for røntgenskabe med fast indbygget røntgenapparat dog med højst 10-årige mellemrum.

8.3. Sådanne ændringer af et røntgenanlæg, som sundhedsstyrelsen måtte kræve ved besigtigelsen, skal være udført inden udløbet af den af sundhedsstyrelsen satte frist. Når manglerne ved røntgenanlægget må antages af medføre særlig stor risiko, kan sundhedsstyrelsen forbyde brugen af anlægget, indtil disse mangler er afhjulpet.

9. IKRAFTTRÆDELSESBESTEMMELSE

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. juli 1984.

Sundhedsstyrelsen, den 24. maj 1984

Søren K. Sørensen

/Øhlenschlæger

10. VEJLEDNINGER

10.1. Vejledning vedrørende måleinstrumenter og persondosimetri

10.1.1. Instrument for måling af dosishastighed (ad pkt. 5.3.10.)

Instrumentet skal være robust og enkelt at betjene, og det bør kun have de nødvendige måleområder op til 0,1 mSv/ h (10 mR/ h) eller 1 mSv/ h (100 mR/ h). Der bør være mulighed for tydelig aflæsning ved 0,06 mSv/ h (6 mR/ h).

Man skal være opmærksom på, at en del instrumenter med Geiger-Mueller rør (GM-instrumenter) har for lille visning ved røntgenstråling under 150 kV. F.eks. har mange instrumenter ved 100 kV en visning på under halvdelen af den korrekte. Der bør derfor anvendes en korrektionstabel i forbindelse med sådanne instrumenter.

10.1.2. Akustiske instrumenter (ad pkt. 3.2.2. og 3.4.2.)

Akustiske instrumenter afgiver hørbare signaler med et tidsinterval, der afhænger af dosishastigheden. Ved 0,06 mSv/ h (6 mR/ h) kan det f.eks. være 1-3 signaler pr. sekund.

Personale ved åbne røntgenanlæg skal være forsynet med sådanne instrumenter under arbejdet.

10.1.3. Persondosimetri (ad pkt. 3.2.2. og 3.4.2.)

Til stråleudsat personale ved åbne røntgenanlæg leverer statens institut for strålehygiejne målefilm.

Vejledning vedrørende filmenes anvendelse og ekspedition findes trykt på den medfølgende resultatliste.

10.1.4. Kontrolkilde (ad pkt. 5.3.11.)

Som kilde til kontrol af måleinstrumenter kan f.eks. anvendes 0,3 MBq (ca. 10 (mCi) Cs-137.

10.2. Vejledning vedrørende spredt stråling (ad pkt. 4.3.11.)

Spredt stråling udsendes i alle retninger fra emner, der bestråles. Mængden af spredt stråling vokser med feltstørrelsen, og der spredes en større mængde bagud end til siderne. I øvrigt afhænger mængden af spredt stråling også af hvilket materiale, der bestråles. Eksempelvis udsendes der fra bly, beton og tegl ved 200kV dobbelt så meget spredt stråling som fra jern, mens træ udsender 4 gange så meget spredt stråling som jern. Udsættes et stort luftvolumen for den direkte stråling, vil der ligeledes dannes meget spredt stråling.

Under planlægning af arbejdet i åbne anlæg er det vigtigt at tage hensyn til disse forhold og f.eks. undgå at den direkte stråling rammer konstruktioner af træ og andre lette materialer, da kontrolområdet ellers bliver meget stort. Man må ligeledes undgå at udsætte store luftområder for den direkte stråling.

Den spredte stråling på arbejdspladsen kan yderligere reduceres ved brug af tubus, blænder, tilsatsfilter og skærme.

10.3. Vejledning vedrørende filtrering (ad pkt. 5.2.3. og 5.3.2.)

10.3.1. Anvendelse af tilsatsfilter

Den stråling, der frembringes i et røntgenrør, indeholder en del uønsket blød stråling.

Den bløde stråling kan ikke gennemtrænge emnet, der skal fotograferes, og er derfor til ingen nytte. Den bør reduceres ved hjælp af et filter for at nedsætte mængden af direkte og spredt stråling på arbejdspladsen.

Den for røntgenrør krævede mindste egenfiltrering bør ved spændinger over 100 kV suppleres med et tilsatsfilter som angivet i pkt. 5.3.2. Med et sådant filter kan man tilbageholde 30-50 pct. af strålingen uden at eksponeringstiden forøges. Samtidig får man i de fleste tilfælde et bedre røntgenbillede, idet filteret vil forhindre overstråling af filmen gennem huller eller tynde partier i emnet.

Anvendes der tynde kobberfiltre, kan disse limes på en plade af 1 mm aluminium. Filtrene kan indlægges i spalteblænder eller tubus.

10.3.2. Kontrol af filtreringen (ad pkt. 5.2.3.)

Nedenstående er angivet HVL (halvværdilaget) for en given højspænding og filtrering. Ved HVL forstås den materialetykkelse, der vil nedsætte dosishastigheden til det halve.

HVL = 2,5 mm aluminium ved 100 kV og filtrering 2 mm aluminium.

HVL = 0,2 mm kobber ved 200 kV og filtrering 3 mm aluminium.

HVL = 0,6 mm kobber ved 300 kV og filtrering 4 mm aluminium.

Ved måling af halvværdilaget kan det kontrolleres om filtreringen opfylder bestemmelserne i pkt. 5.2.3., når højspændingen er kendt. For at opnå en rimelig lille måleusikkerhed må der stilles høje krav til måleinstrument og måleopstilling.

10.4. Vejledning vedrørende lækstråling (ad pkt. 5.2.2.)

Under afprøvning og opvarmning af røntgenrør skal rørvinduet være lukket således, at der kun udsendes lækstråling fra røret.

I pkt. 5.2.2. er fastsat de største tilladte dosishastigheder for lækstrålingen i 1 m afstand fra fokus.

Nedenstående er angivet afstanden, i hvilken disse dosishastigheder er reduceret til 0,06 mSv/ h (6 mR/ h).

4 m for indstillet spænding til og med 150 kV.

6,5 m for indstillet spænding til og med 200 kV.

9 m for indstillet spænding over 200 kV.

Lækstrålingen kontrolleres mest praktisk ved, at man i de anførte afstande måler, om den overstiger 0,06 mSv/ h (6 mR/ h). Konstateres der herunder utætheder i rørkappen, kan disse lokaliseres ved hjælp af røntgenfilm.

10.5. Vejledning vedrørende reduktion af kontrolområdets størrelse (ad pkt. 4.3.9., 4.3.10. og 4.3.11.)

Tilsatsfiltre, blændere, tubus samt skærme skal anvendes i størst muligt omfang for at nedsætte kontrolområdets størrelse.

Hvis der ikke foretages afskærmning mod den direkte, usvækkede stråling, der passerer forbi pladekanter eller gennem åbninger i emnet, vil afstanden til kontrolområdets begrænsning være omkring 100 m.

Anvendes de i pkt. 5.3.8. nævnte skærme, vil afskærmningen meget nær svare til den afskærmning emnet giver, og afstanden vil nedsættes til omkring 30 m.

Anvendes 2 skærme bag hinanden mod direkte, usvækket stråling, eller 1 skærm bag emnet, vil afstanden til kontrolområdets begrænsning være under 10 m.

10.6. Vejledning vedrørende blændere, tuber og masker (ad pkt. 4.3.9., 5.3.2. og 5.3.3)

10.6.1. En spalteblænder til anbringelse foran røntgenrørets vindue er vist på skitsen.

Spalteblændere kan anvendes til begrænsning af strålefeltets størrelse, hvis det er upraktisk at anvende en tubus.

Hullet i blænderen udskæres i en størrelse passende til de foreliggende arbejdsopgaver. Om nødvendigt må blændere med forskellige hulstørrelser være til rådighed.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

10.6.2. En tubus til anbringelse foran røntgenrørets vindue er vist på skitsen.

Med en sådan tubus anbragt mellem røntgenrør og emne opnår man en god afskærmning mod den spredte stråling, der dannes i emnet. Det er vigtigt at blænderen, der er indbygget i tubens flange, forhindrer den direkte stråling i at ramme tubens vægge, der kun er afskærmet med en tynd blyplade.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Bemærk konstruktionslinierne for blænderåbningen 10.6.3. En maske skal findes til rundstråleapparater, der også anvendes som retningsstråleapparater.

Sådanne masker bør ikke være unødigt tunge. Ved passende filtrering og indbygget afskærmning i røntgenrøret kan der anvendes 3-4 mm blyindlæg i masker til og med 200 kV og 7-8 mm blyindlæg i masker til og med 300 kV. Maskerne vil da have samme afskærmning som rørkappen.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

10.7. Vejledning vedrørende transportable skærme (ad pkt. 4.3.11., 5.3.8. og 5.3.9.)

10.7.1. Blyskærm på hjul

Rammen består af kraftigt vinkeljern, der bæres af 4 solide hjul. Blypladen, f.eks. 1 * 1,2 m, er fastspændt i rammen med fladjern.

Sådanne skærme er velegnede i værkstedslokaler, hvor røntgenrøret ofte er placeret tæt ved eller på gulvet under eksponering.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

10.7.2. Blyskærm i vinkeljernsramme

Skærmen består af en vinkeljernsramme, hvori en indlagt blyplade er fastspændt med fladjern.

Skærmen er særligt egnet til anbringelse bag emnet under røntgenfotografering af rørkonstruktioner og kan desuden anvendes bag filmen under fotografering af større pladekonstruktioner.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

10.7.3. Blyskærm mellem galvaniserede jernplader

Skærmen er fremstillet af bly og tynd galvaniseret jernplade. Blypladen er lagt på en jernplade med opbukkede kanter, en anden jernplade er lagt over og kanterne er bukket ned. Skærmen har pånittet håndtag og er forsynet med huller til ophængning i hjørnerne.

Skærmen er velegnet til flere formål, bl.a. til afskærmning bag filmen ved røntgenfotografering af større pladekonstruktioner. Den kan evt. fastholdes med magneter.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

10.7.4. Blyskærmenes anvendelse

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

10.8. Vejledning vedrørende røntgenrum (ad pkt. 6.)

10.8.1. Eksempel på røntgenrum

Et røntgenrum kan på enkel måde indrettes i et hjørne mellem 2 ydermure i en bestående bygning. Skitsen viser et sådant rum. Loftet er nedsænket og skærmet med blyplader, der er lagt over det nedsænkede loft.

Skydedøren, der har indlagt blyafskærmning, overlapper døråbningen med ca. 15 cm. Den går tæt mod en i gulvet nedlagt jernplade.

Manøvrepulten er anbragt bag muren - modsat stråleretningen og i god afstand fra skydedøren. Betjeningsrummet danner sluse for mørkekammeret til venstre på tegningen.

Ved ydervæggen er vist indmuret et støbejernsrør 70 mm(ø, ca. 800 mm langt, beregnet for kabelgennemføring.

Planer over indretning af røntgenrum skal som anført i pkt. 2.1. indsendes til forhåndsgodkendelse.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

10.8.2. Eksempel på radiografirum

Et radiografirum er vist på skitsen. Rummet er beregnet for eksponering med 300 kV røntgenanlæg og med gammaradiografikilder (Ir-192). Ydermuren, der er udført som 300 mm hulmur, giver delvis afskærmning. Rummets vægge mod ydermuren er derfor kun 400 mm tykke, mens de øvrige vægge er 600 mm.

Væggene er opført af 2 rækker fundamentblokke fyldt op med sand; eventuelt kan pladejernskasser anvendes.

Rummet har labyrintindgang og desuden en skydedør med 4 mm bly. Det er bygget direkte på jorden (uden kælder). Loftet består af 160 mm tykke betonelementer. Rummet over loftet er afspærret. Hvis rummet kun skal anvendes til røntgenarbejde, kan afskærmningstykkelsen nedsættes (se tabellen pkt. 6.1.)

Som angivet i pkt. 6.2. kan det under særlige forhold tillades, at rummet bygges uden loft. Bestemte stråleretninger skal da fastsættes og afmærkes efter aftale med sundhedsstyrelsen.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

1 Betjeningspult. 2 Kabelkanal i gulv.

3 Opbevaringsboks for gammaradiografiudstyr.

4-5-6 Sikringsanlæg med dørkontakt, alarm, rød/ grøn lampe og skilte.

7 Jernplade under dør.

8 Ventilationsrør.

Tekst til montage vedr. illustrationer

Officielle noter

Ingen