Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om større dentalrøntgenanlæg

(Bekendtgørelsen omfatter dentalrøntgenanlæg med tomograf,

cephalostat eller intraoralt røntgenrør, samt dentalrøntgenanlæg til

intraorale optagelser med spændinger over 70 kV. For

dentalrøntgenanlæg til intraorale optagelser med spændinger til og

med 70 kV gælder særlig bekendtgørelse)


INDHOLD

1. Definitioner

2. Godkendelse og anmeldelse af røntgenanlæg

2.1. Forhåndsgodkendelse

2.2. Anmeldelse

2.3. Godkendelse

3. Ansvarsforhold

3.1. Krav til røntgenanlæggets ansvarlige leder

3.2. Krav til røntgenanlæggets personale

3.3. Krav til røntgenfirmaer, som udfører arbejder ved røntgenapparater

3.4. Krav til personer beskæftiget ved installation, reparation, vedligeholdelse og eftersyn af røntgenapparater

4. Strålebeskyttelse under arbejdet

4.1. Strålebeskyttelse af patienterne

4.2. Strålebeskyttelse af personalet

5. Teknisk udførelse af røntgenapparater

5.1. Almindelige bestemmelser

5.2. Særlige bestemmelser for dentalrøntgenapparater med tomograf

5.3. Særlige bestemmelser for dentalrøntgenapparater med cephalostat

5.4. Særlige bestemmelser for dentalrøntgenapparater med intraoralt røntgenrør

5.5. Særlige bestemmelser for dentalrøntgenapparater til intraorale optagelser med spændinger over 70 kV

6. Afskærmning af røntgenrum

7. Årligt eftersyn af røntgenanlæg ved autoriseret røntgenfirma

8. Besigtigelse af røntgenanlæg ved sundhedsstyrelsen

9. Ikrafttrædelsesbestemmelse

10. Vejledninger

10.1. Vejledning vedrørende strålebeskyttelse af patienter

10.2. Vejledning vedrørende afskærmning af røntgenrum, betjeningsrum m.v.

I medfør af indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 56 af 17. februar 1977 om brugen af røntgenanlæg m.v. fastsættes følgende:

1. DEFINITIONER

I nærværende bekendtgørelse forstås ved følgende:

RØNTGENAPPARAT

Det sammenhørende apparatur til udførelse af en dentalrøntgenundersøgelse, normalt bestående af en røntgengenerator med røntgenrør, stativer, patientlejer og andet tilbehør, samt de evt. dertil hørende faste installationer.

RØNTGENANLÆG

Røntgenapparat og de evt. dertil hørende bygningsdele (røntgen- og betjeningsrummets vægge, loft, gulv, døre og vinduer incl. den heri indbyggede stråleafskærmning).

BLYÆKVIVALENT

En afskærmnings blyækvivalent er den blytykkelse, der giver samme strålingssvækkelse som afskærmningen. En afskærmnings blyækvivalent vil variere med dens tykkelse, strålekvaliteten og feltstørrelsen. Til afskærmningsberegninger skal anvendes blyækvivalenter opgivet for en feltstørrelse på min. 45x45 cm.

2. GODKENDELSE OG ANMELDELSE AF RØNTGENANLÆG

2.1. Forhåndsgodkendelse

2.1.1. Etablering af røntgenanlæg og ændring af installationer i bestående røntgenanlæg, der kan påvirke de strålebeskyttelsesmæssige forhold, må ikke foretages, før sundhedsstyrelsen har forhåndsgodkendt planer herover.

2.1.2. Planer, der indsendes med henblik på forhåndsgodkendelse, skal være foldet i A-4 format og omfatte følgende:

  • 1) Detailtegninger af de rum, som forhåndsgodkendelsen skal omfatte, med angivelse af sluser, døre, vinduer, ventilationskanaler og andre detaljer af betydning for bedømmelsen af strålebeskyttelsen. Af tegningerne skal tydeligt fremgå beliggenhed og udstrækning af strålebeskyttelsen, beskyttelseslagenes materiale, tykkelse og blyækvivalent.
  • 2) Oplysninger om den maksimale højspænding for de enkelte røntgenrør.
  • 3) Placeringen af de betjeningspulte, højspændingstransformatorer, stativer, lejer m.v. som omfattes af ansøgningen om forhåndsgodkendelse.

Er placeringen endnu ikke endeligt fastlagt, må der indhentes særskilt forhåndsgodkendelse på et senere tidspunkt.

2.1.3. Foretages der under udførelsen af anlægget ændringer i forhold til de forhåndsgodkendte planer, skal reviderede planer omgående indsendes til sundhedsstyrelsen med henblik på godkendelse.

2.2. Anmeldelse

2.2.1. Nye røntgenanlæg og ændringer af bestående røntgenanlæg, der kan påvirke de strålebeskyttelsesmæssige forhold, skal anmeldes til sundhedsstyrelsen før idriftsættelse må finde sted. Ved ændringer forstås opstilling og udskiftning af stativer, generatorer m.v., mens udskiftning af røntgenrør, højspændingstransformatorer m.v. ikke er omfattet heraf.

Anmeldelsespligten påhviler det røntgenfirma, der har forestået arbejdet (jfr. pkt. 3.3.1.).

Anmeldelsesskema, der kan rekvireres fra sundhedsstyrelsen, skal foruden af røntgenfirmaets tekniske leder være underskrevet af røntgenanlæggets ansvarlige leder.

2.3. Godkendelse

2.3.1. Godkendelse gives på grundlag af den skete anmeldelse og efter at besigtigelse har fundet sted.

Godkendelsen kan inddrages, hvis anlægget ikke længere opfylder de af sundhedsstyrelsen fastsatte bestemmelser.

3. ANSVARSFORHOLD

3.1. Krav til røntgenanlæggets ansvarlige leder

3.1.1. Ethvert røntgenanlæg skal have en ansvarlig leder, hvis navn og kvalifikationer skal meddeles sundhedsstyrelsen.

Som ansvarlig leder af røntgenanlæg kan kun godkendes personer, der efter sundhedsstyrelsens skøn har den fornødne uddannelse og erfaring med hensyn til drift af røntgenanlæg og strålerisiko m.v.

Sundhedsstyrelsen kan fastsætte bestemmelser, hvorefter personer, der har gennemgået en af sundhedsstyrelsen godkendt uddannelse, kan anses for kvalificerede.

Hvis den ansvarlige leder fratræder, skal navnet på den nye ansvarlige leder straks meddeles sundhedsstyrelsen.

3.1.2. Det er lederens pligt at sørge for, at der ved arbejde med anlægget kun beskæftiges personer, som er gjort bekendt med nærværende bekendtgørelse, navnlig pkt. 3.2. »KRAV TIL RØNTGENANLÆGGETS PERSONALE«.

Lederen skal drage omsorg for, at der ved anlægget kun arbejder personer, der er nøje instrueret om apparaternes indretning og brug og om den fare, der er forbundet med arbejdet, og de sikkerhedsforanstaltninger, der skal træffes til forebyggelse af en sådan fare, og derved har opnået tilstrækkelig kyndighed.

3.1.3. Lederen skal sørge for, at der til patienter og personale anskaffes tilstrækkelige strålebeskyttelsesmidler og påse, at disse anvendes som foreskrevet under pkt. 4.1. og 4.2.

3.1.4. Lederen skal straks underrette sundhedsstyrelsen om indtrufne uheld, som kan have medført utilsigtet stråleudsættelse af patienter eller personale.

3.1.5. Lederen skal sørge for, at røntgenanlægget holdes i god og ryddelig stand.

3.1.6. Lederen skal sørge for, at anlægget stadig er i overensstemmelse med de i denne bekendtgørelses pkt. 5 og 6 givne bestemmelser og at alle under driften observerede fejl og mangler snarest muligt afhjælpes.

3.1.7. Lederen skal sørge for, at anlægget en gang årligt underkastes et eftersyn i henhold til denne bekendtgørelses pkt. 7.

Lederen skal sørge for, at røntgenfirmaets rapportskemaer opbevares ved røntgenanlæggene og på forlangende forevises sundhedsstyrelsen.

3.2. Krav til røntgenanlæggets personale

3.2.1. Om instruktion m.v. af personalet henvises til pkt. 3.1.2. Vedrørende yderligere bestemmelser for personalets arbejde henvises til pkt. 4.

3.2.2. Personalet skal under det daglige arbejde sørge for, at arbejdsgangen i enhver henseende er strålebeskyttelsesmæssig forsvarlig. Det skal benytte de forhåndenværende anordninger til strålebeskyttelse og påse at disse holdes i forsvarlig stand (f. eks. må genstande af blygummi ikke være krakelerede eller forrevne).

3.2.3. Når der indtræder en faresituation, skal personalet snarest muligt træffe foranstaltninger til at afværge og begrænse faren samt underrette den ansvarlige leder.

3.2.4. Personalet skal straks underrette den ansvarlige leder, hvis der opstår formodning om utilsigtet stråleudsættelse af patienter eller personale.

3.3. Krav til røntgenfirmaer, som udfører arbejder ved røntgenapparater

3.3.1. Opstilling, idriftsættelse, reparationer og øvrige arbejder ved røntgenapparater må kun udføres af røntgenfirmaer (herunder sygehuse m.v.), der af sundhedsstyrelsen er autoriseret hertil. Denne autorisation gives kun, såfremt den ansvarlige røntgentekniske leder har bestået en af ministeren for offentlige arbejder godkendt prøve for elektroinstallatører og efter sundhedsstyrelsens skøn har den fornødne uddannelse og erfaring med hensyn til røntgeninstallationer og strålerisiko.

3.3.2. Om installation af nye apparater m.v. henvises til pkt. 2.

3.3.3. Det er firmaets pligt at sørge for, at der ved arbejde med røntgenapparaterne kun beskæftiges personer, som forud er gjort bekendt med de bestemmelser og vejledninger i nærværende bekendtgørelse, der vedrører deres arbejde, herunder pkt. 3.4. »KRAV TIL PERSONER BESKÆFTIGET VED INSTALLATION, REPARATION, VEDLIGEHOLDELSE OG EFTERSYN AF RØNTGENAPPARATER«.

Firmaet er ansvarlig for, at der ved arbejdet kun beskæftiges personer, der i fornødent omfang er instrueret om apparaternes indretning og virkemåde og om den fare, der er forbundet med arbejdet, og de sikkerhedsforanstaltninger, der skal træffes til forebyggelse af en sådan fare, og derved har opnået tilstrækkelig kyndighed.

3.3.4. Firmaet skal straks underrette den ansvarlige leder og sundhedsstyrelsen om fejl og uheld, som kan have medført utilsigtet stråleudsættelse af personer.

3.4. Krav til personer beskæftiget ved installation, reparation, vedligeholdelse og eftersyn af røntgenapparater

3.4.1. Om instruktion m.v. af personer, der udfører arbejder ved røntgenapparater, henvises til pkt. 3.3.3.

3.4.2. Personer, der udfører arbejder ved et røntgenapparat, skal straks underrette røntgenfirmaets tekniske ansvarlige leder, hvis der opstår formodning om utilsigtet stråleudsættelse af mennesker.

3.4.3. Konstateres der under servicearbejde defekter eller fejl, der medfører risiko for patienter eller personale, skal oplysning herom omgående gives til røntgenanlæggets ansvarlige leder og betjeningspersonalet.

3.4.4. Personer, der udfører arbejder ved et røntgenapparat, har pligt til at drage omsorg for, at hverken de selv eller andre mennesker stråleudsættes unødigt under arbejdet.

Således må de under ingen omstændigheder udsætte sig selv eller andre for den direkte stråling (heller ikke på hænder), og de skal reducere den spredte stråling mest muligt, f. eks. ved hjælp af hensigtsmæssigt anbragte blygummistykker og anvendelse af mindst mulige feltstørrelser.

3.4.5. Under reparations- eller justeringsarbejder, hvor der arbejdes med et røntgenrør i drift, skal der, selv ved kortvarige eksponeringer, drages omsorg for, at kun personer, der er beskæftiget ved reparationen eller justeringen, får adgang til røntgenrummet. Om fornødent skal rummet afspærres eller tydelige advarselsskilte opsættes ved alle indgange til rummet.

3.4.6. Ved prøveoptagelser m.v. må ikke anvendes mennesker som objekt.

4. STRÅLEBESKYTTELSE UNDER ARBEJDET

4.1. Strålebeskyttelse af patienterne (se også vejledningen pkt. 10.1.).

4.1.1. Overflødige røntgenundersøgelser skal undgås:

  • 1) Der skal foreligge en klinisk motivering for enhver røntgenundersøgelse.
  • 2) Hvis der foreligger en henvisning til en røntgenundersøgelse, skal den kliniske problemstilling fremgå af denne.
  • 3) For at hindre overflødige røntgenundersøgelser skal der foreligge oplysninger om tidligere undersøgelser.

4.1.2. Patienter bør afdækkes med et blygummiforklæde, -slag eller lignende. Børn skal afdækkes ved røntgenundersøgelser på tandklinikker.

4.1.3. Ved fotografering af børns hænder på tandklinikker skal der anvendes en til formålet konstrueret kasse beklædt med 1 mm bly, hvori hånd og film placeres.

4.1.4. Til røntgenundersøgelser skal anvendes et så ydedygtigt apparat, hvad angår højspænding og rørstrøm, at der opnås billeder af diagnostisk tilfredsstillende kvalitet.

4.1.5. Ved apparater med indblændingsmulighed skal der altid foretages omhyggelig indblænding af strålefeltet til det område, der har diagnostisk interesse. Ved intraorale optagelser skal således altid anvendes tubus.

4.1.6. Indstilling på patienten skal foretages med omhu.

4.1.7. Røntgenrørets højspænding skal ved enhver undersøgelse være så høj som foreneligt med de diagnostiske krav til billedet.

4.1.8. Røntgenrørets totalfiltrering skal være så høj som mulig.

4.1.9. Ved røntgenoptagelser med kassetter skal der anvendes så hurtige forstærkningsskærme og så følsomme film som foreneligt med de diagnostiske krav til billedet.

Ved røntgenoptagelser uden kassetter skal der anvendes så følsomme film som foreneligt med de diagnostiske krav til billedet.

Bruges et røntgenapparat til intraorale optagelser undtagelsesvis til ekstraorale tandoptagelser, skal der anvendes forstærkningsskærme.

4.1.10. Ved cephalostatoptagelser skal rastere have så lavt et skaktforhold som foreneligt med de diagnostiske krav til billedet.

4.1.11. Ved apparater, hvor fokus-filmafstanden kan varieres, skal det tilstræbes at anvende en lang fokus-filmafstand.

4.1.12. Fremkaldesystemet skal holdes i en sådan stand, at mangler ved fremkaldeprocessen ikke forårsager unødig patientstrålebelastning.

4.1.13. Der skal anvendes betragtningskasser med tilstrækkelig lysstyrke.

4.2. Strålebeskyttelse af personalet

4.2.1. Når det er nødvendigt at støtte patienter under eksponering, skal hertil anvendes tekniske hjælpemidler.

Er det undtagelsesvis nødvendigt at anvende personer til at støtte, skal disse være nøje instrueret. Personer, der støtter, må ikke udsættes for den direkte stråling, og de skal beskyttes bedst muligt mod spredt stråling ved hjælp af beskyttelsesudstyr.

4.2.2. Kassetter og film må kun undtagelsesvis holdes af andre personer end patienten og kun hvis brug af kassette- eller filmholder er umulig. Personer, der holder, skal undgå at udsætte sig for den direkte stråling, og de skal beskyttes bedst muligt mod spredt stråling ved hjælp af beskyttelsesudstyr.

5. TEKNISK UDFØRELSE AF RØNTGENAPPARATER

5.1. Almindelige bestemmelser

For konstruktion og installation af røntgenapparater gælder stærkstrømsreglementet samt følgende bestemmelser.

5.1.1. Apparater og tilbehør skal være forsvarligt fastgjort. Stativdele og bolte m.v. skal være korrekt dimensioneret, ligesom man må sikre sig, at de bygningsdele, hvortil apparater, stativer m.v. fastgøres, er i stand til at optage alle statiske og dynamiske påvirkninger fra udstyret.

5.1.2. Apparater og tilbehør skal være således konstrueret, at der ved brugen ikke opstår unødvendig risiko for patient og personale.

Specielt skal alle bevægelige stativdele være således konstrueret at eventuelt svigt af en fiksation af mekaniske eller elektriske årsager, der kan medføre, at apparatet eller dele heraf bevæger sig, ikke forårsager skade på patienter eller personale i bevægelsesbanen. Hvor det er muligt, skal de pågældende stativdele være forsynet med en bremseanordning, der træder i funktion, hvis den normale fastspænding eller udbalancering svigter.

5.1.3. Dentalrøntgenapparater må ikke kunne gennemlyse.

5.1.4. Røntgenrøret skal tillige med blænderen være således afskærmet, at lækstrålingens dosishastighed ved lukket blænder ved maksimal belastning under kontinuerlig drift ikke overskrider 1 mSv/h (svarende til 100 mR/h) i 1 m afstand fra fokus.

5.1.5. På eller ved røntgenapparatet skal findes indikering af højspænding, rørstrøm og eksponeringstid.

Indikering af separat rørstrøm og eksponeringstid kan erstattes af en indikering af mAs-produktet.

5.1.6. Røntgenapparatets eksponeringssystem skal være pålideligt og have tilfredsstillende reproducerbarhed.

Når røntgenapparatet eksponerer, skal dette automatisk markeres ved et let synligt eller hørligt signal.

For yderligere bestemmelser vedrørende eksponeringssystemet se pkt. 5.2.4., 5.3.4., 5.4.3. og 5.5.3.

5.1.7. Alle betjeningsknapper skal være forsynet med tydelig og let forståelig tekst eller signatur.

5.1.8. Ved apparater på tandklinikker skal der til afdækning af børn findes et blygummiforklæde, -slag eller lignende med et blyækvivalent på mindst 0,25 mm. Udskæringen i afdækningsmateriellet til patientens hals må ikke være for stor.

5.1.9. Afdækningsmateriellet skal være mærket med tydelig angivelse af blyækvivalent.

5.2. Særlige bestemmelser for dentalrøntgenapparater med tomograf

Foruden de under pkt. 5.1. nævnte bestemmelser gælder for røntgenapparater med tomograf følgende bestemmelser.

5.2.1. Fokus-hudafstanden skal være mindst 15 cm.

5.2.2. Totalfiltreringen af strålingen skal være ækvivalent med mindst:

2,0 mm A1 for spændinger til og med 100 kV, og

3,0 mm A1 for spændinger over 100 kV.

I almindelighed anbefales højere totalfiltreringer end her angivet. Den minimale totalfiltrering skal være angivet på røntgenrøret ved hjælp af et metalskilt.

5.2.3. Røntgenrøret skal være forsynet med en blænder. Spalteblænder, kassetteholder og apparatets drejende del skal være således konstrueret, at strålefeltet ikke på nogen led overskrider billedfeltet med mere end 1 cm.

5.2.4. Eksponeringen skal automatisk afbrydes, når apparatets drejende bevægelse er afsluttet.

5.3. Særlige bestemmelser for dentalrøntgenapparater med cephalostat

Foruden de under pkt. 5.1. nævnte bestemmelser gælder for røntgenapparater med cephalostat følgende bestemmelser.

5.3.1. Fokus-hudafstanden skal være mindst 30 cm.

5.3.2. Totalfiltreringen af strålingen skal være ækvivalent med mindst:

2,0 mm A1 for spændinger til og med 100 kV, og

3,0 mm A1 for spændinger over 100 kV.

I almindelighed anbefales højere totalfiltreringer end her angivet. Den minimale totalfiltrering skal være angivet på røntgenrøret ved hjælp af et metalskilt.

5.3.3. Røntgenrøret skal være forsynet med en blænder. Ved lysviserblændere skal lys- og strålefelt falde sammen, således at lysfeltet i en afstand af 0,5 m fra fokus højst afviger 0,5 cm fra strålefeltet målt ved en feltstørrelse på 20x20 cm, og i en afstand af 1 m højst afviger 1 cm ved en feltstørrelse på 40x40 cm.

Lysviseren skal have en sådan lysstyrke, at feltet under de i rummet herskende lysforhold ubesværet kan indstilles ved de anvendte afstande.

Såfremt billedfelt og strålefelt kan forskydes i forhold til hinanden, skal der forefindes midler til ubesværet centrering af strålefelt og billedfelt.

Rektangulære hulblændere skal være således konstrueret, at strålefeltet ved korrekt centrering ikke på nogen led overskrider billedfeltet med mere end 1 cm.

Cirkulære hulblændere skal være således konstrueret, at afstanden fra billedfeltets hjørner til strålefeltets rand ikke overstiger 1 cm ved korrekt centrering.

5.3.4. Røntgenapparatet skal være således indrettet, at eksponeringen automatisk afbrydes efter en forud indstillet tid eller elektricitetsmængde.

5.4. Særlige bestemmelser for dentalrøntgenapparater med intraoralt røntgenrør

Foruden de under pkt. 5.1. nævnte bestemmelser gælder for røntgenapparater med intraoralt røntgenrør følgende bestemmelser.

5.4.1. Totalfiltreringen af strålingen skal være ækvivalent med mindst 3,0 mm A1.

I almindelighed anbefales en højere totalfiltrering. Den minimale totalfiltrering skal være angivet på røntgenrøret ved hjælp af et metalskilt.

5.4.2. Røntgenrøret skal være forsynet med feltbegrænsende midler, således at unødvendig bestråling af patienten undgås.

5.4.3. Røntgenapparatet skal være således indrettet, at eksponeringen automatisk afbrydes efter en forud indstillet tid eller elektricitetsmængde.

5.5. Særlige bestemmelser for dentalrøntgenapparater til intraorale optagelser med spændinger over 70 kV

Foruden de under pkt. 5.1. nævnte bestemmelser gælder for røntgenapparater til intraorale optagelser med spændinger over 70 kV følgende bestemmelser.

5.5.1. Røntgenapparatet skal være forsynet med en tubus eller lignende anordning, som sikrer en mindste afstand på 20 cm mellem fokus og hud.

Tubus skal være cylinderformet. Tubusvæggen skal i en udstrækning af mindst 10 cm regnet fra den ende af tubus, der vender mod patienten, have et blyækvivalent på mindst 0,1 mm. Strålefeltets diameter ved den ende af tubus, der vender mod patienten, må ikke overstige 6 cm ved optagelser med kontakt mellem tubus og patienten (kontaktoptagelser, vinkelhalveringsteknikoptagelser).

Strålefeltets diameter målt på indgangssiden af patienten må ikke overstige 6 cm ved optagelser med filmholder, hvor der er afstand mellem tubus og patienten.

5.5.2. Totalfiltreringen af strålingen skal være ækvivalent med mindst:

2,0 mm A1 for spændinger til og med 100 kV, og

3,0 mm A1 for spændinger over 100 kV.

I almindelighed anbefales højere totalfiltreringer end her angivet. Den minimale totalfiltrering skal være angivet på røntgenrøret ved hjælp af et metalskilt.

5.5.3. Røntgenapparatet skal være således indrettet, at eksponeringen automatisk afbrydes efter en forud indstillet tid eller elektricitetsmængde.

6. AFSKÆRMNING AF RØNTGENRUM

Bestemmelserne i afsnit 6 skal tjene til at sikre, at afskærmninger udføres således, at de i ethvert punkt har det krævede blyækvivalent, se tabel 1, side 9.

6.1. Ved alle overgange mellem to til stråleafskærmning tjenende materialer (f. eks. bly-bly, bly-blygas, bly-beton) skal overlapning finde sted i en bredde mindst lig summen af de to nødvendige lagtykkelser plus 2 1/2 gange en eventuel afstand mellem dem (f. eks. ved blylag i overgang mellem dør og karm). Overlapningen skal dog mindst være 1 cm. Eksempler herpå er givet i vejledningen pkt. 10.2. Undtaget fra denne bestemmelse er overgange, hvor der er fuld sikkerhed mod svækkelse af afskærmningen ved revnedannelse, f. eks. en muret væg, der hviler på et betongulv, støbte og murede hjørner.

6.2. Hvor afskærmningen svækkes ved udførelsen af kabelrender, rørgennemføringer, stikkontakter, afbrydere, befæstigelser med søm eller skruer, dørlåse, dørhåndtag m.v. skal afskærmingen retableres fuldtud. Eksempler herpå er givet i vejledningen pkt. 10.2.

6.3. Blyplader skal opsættes på en sådan måde, at de ikke flyder på grund af deres egen vægt. Blyplader, der kommer i berøring med mørtel, cement eller lignende, skal først overstryges med et korrosionsbeskyttende lag.

6.4. Afskærmningsmaterialer som beton, barytbeton, mørtel m.v. skal have den fornødne homogenitet samt korrekt sammensætning og vægtfylde. Fuger i murede vægge skal være helt udfyldt.

6.5. Personaleadgangen til røntgenrum skal, i den udstrækning det er muligt, foregå gennem sluser i stedet for blybeklædte døre. Sluser skal indrettes således, at de hindrer den direkte stråling og den spredte stråling fra patienten i at trænge uden for rummet. Eksempler på udførelsen af sluser er givet i vejledningen pkt. 10.2.

6.6. Der stilles store krav til udførelse af døre på grund af den nødvendige overlapning mellem dør og karm, anvendelse af forskudte håndtag og retablering af afskærmning ved låse. Eksempler på overlapninger er givet i vejledningen pkt. 10.2.

Mellem dør og gulv kræves ingen overlapning, men afstanden mellem dørens blyplade og det stråleafskærmende lag i gulvet må ikke overstige 1 cm.

6.7. Der skal ved apparatopstillinger eller anbringelsen af faste skærme drages omsorg for, at den direkte stråling ved de påtænkte projektioner ikke rettes ud ad vinduet, hvis personer derved kan træffes af strålingen i en afstand af under 30 m fra røntgenrørets fokus.

6.8. Væggene i et røntgenrum skal normalt være afskærmet mod stråling i hele deres udstrækning mellem de strålebeskyttende lag i gulv og loft. Hvis dette besværliggøres af installationer m.v. under loftet, skal vægafskærmningen føres op til mindst 2,5 m højde, og samtidig skal afskærmningen i loftet føres uden for væggen i en bredde, der mindst er 5 gange afstanden fra overkanten af vægafskærmningen til det stråleafskærmende lag i loftet.

6.9. Et røntgenrum skal enten have et særskilt betjeningsrum eller være forsynet med en foran betjeningspulten fast anbragt skærm til beskyttelse af personalet. Skærmen skal være således udført, at den hindrer den direkte stråling og den spredte stråling fra patienten i at ramme betjeningspersonalet bag skærmen. Skærmen skal være mindst 2 m høj og have en sådan længde, at hele det i rummet beskæftigede personale kan finde beskyttelse bag skærmen.

6.10. Fra den afskærmede betjeningsplads skal der være mulighed for at betragte patienten under undersøgelsen.

6.11. Røntgenrum skal afskærmes i overensstemmelse med tabel 1, side 9.

Ved tomografer, hvor den direkte stråling opfanges af en kassetteholder eller lignende, der

ved spændinger over 70 kV til og med 100 kV ækvivalerer 1 mm bly,

ved spændinger over 100 kV til og med 150 kV ækvivalerer 1,5 mm bly,

kan væggenes blyækvivalent dog reduceres til 1 mm. Det er en forudsætning, at den direkte stråling ikke kommer uden for kassetteholder eller lignende.

Ved cephalostater, hvor den direkte stråling opfanges af en plade bag kassetten, der

ved spændinger over 70 kV til og med 100 kV ækvivalerer 1 mm bly,

ved spændinger over 100 kV til og med 150 kV ækvivalerer 1,5 mm bly,

kan væggenes blyækvivalent reduceres til 1 mm. Pladen bag kassetten skal have en sådan udstrækning, at den på alle leder går 3 cm uden for det direkte strålefelt.

Tabel 1

Krav til afskærmningens blyækvivalent

For reduktion af afskærmningen, se pkt. 6.11.

  

 Røntgenrørets   Vægge til 2,5 m højde samt     Gulv, loft samt vægge  

 maks. spænding  skærme til beskyttelse af      fra 2,5 m højde *)  

                 personalet  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Til og med 70 kV           1,0 mm                      1,0 mm  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Over 70 kV til  

 og med 100 kV              2,0 mm                      1,0 mm  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Over 100 kV til  

 og med150 kV               2,5 mm                      1,0 mm  

 ---------------------------------------------------------------------  

  • *) Se dog pkt. 6.8.

Ydervægge og lofter, fra hvilke personer ikke kan opholde sig nærmere end 30 m, kræves ikke afskærmet.

Tabel 2

Nogle almindelige bygningsmaterialers afskærmningsevne ved

spændinger mellem 50 og 150 kV

Til 1 mm bly kan normalt regnes at svare: 70 mm beton (ved rumvægt 2,2 g/kubikcentimeter)

100 mm mursten (ved rumvægt 1,9 g/kubikcentimeter)

300 mm letbeton (ved rumvægt 0,6 g/kubikcentimeter).

7. ÅRLIGT EFTERSYN AF RØNTGENANLÆG VED AUTORISERET RØNTGENFIRMA

7.1. Ethvert røntgenanlæg skal ved lederens foranstaltning efterses en gang om året, og eventuelle konstaterede fejl skal udbedres snarest muligt. Berettiget til at udføre sådanne eftersyn er kun røntgenfirmaer, der er autoriseret af sundhedsstyrelsen jfr. pkt. 3.3.1.

7.2. På grundlag af eftersynet skal et af sundhedsstyrelsen godkendt rapportskema udfyldes. Skemaet, underskrevet af røntgenfirmaets ansvarlige tekniske leder, sendes til røntgenanlæggets ansvarlige leder, der skal drage omsorg for, at skemaet opbevares ved røntgenanlægget og på forlangende forevises sagkyndige fra sundhedsstyrelsen.

7.3. Hvis røntgenanlæggets ansvarlige leder ikke inden en måned fra modtagelsen af rapportskemaet har rekvireret fejl og mangler udbedret, skal røntgenfirmaet sende et eksemplar af rapportskemaet med påtegning om fejl og mangler til sundhedsstyrelsen.

7.4. Ved det årlige eftersyn skal det undersøges, om røntgenanlægget, herunder røntgenapparatet med dets stativer og hjælpeaggregater, såvel elektrisk som mekanisk er i en sådan stand, at det ved korrekt brug ikke medfører risiko for patienter og personale.

Specielt skal ved eftersynet følgende nøje kontrolleres:

7.4.1. Om ekstrabeskyttelsen af røntgenanlægget er i overensstemmelse med stærkstrømsreglementets bestemmelser.

7.4.2. Om installationens elektriske materiel ikke viser tegn på slid eller ælde, herunder om tilgængelige ledninger og kabler er forsvarligt aflastet, og om isolationen er fri for defekter. Om afbrydere og omskiftere slutter og bryder præcist, om alle spændingsførende dele er afskærmet mod utilsigtet berøring.

7.4.3. Om bærende kæder og wirer ikke viser tegn til forringelse af bæreevnen. Hvis det ikke er praktisk muligt at gennemføre denne kontrol ved hvert årligt eftersyn, f. eks. på grund af manglende inspektionsdæksler, skal kontrollen af kæder og wirer foretages med de af fabrikanten anbefalede tidsmellemrum, dog mindst hvert 5. år.

7.4.4. Om faldbremser og lignende udstyr fungerer pålideligt ved en funktionsafprøvning af apparatet.

7.4.5. Om stativers udbalancering samt funktionen af såvel mekaniske som elektriske fiksationer er korrekt, således at patienter eller personale i bevægelsesbanen ikke kan skades ved eventuelt svigt af en fiksation (jfr. pkt. 5.1.2.).

7.4.6. Om fastgørelsen af røntgenapparatet med dets stativer og hjælpeaggregater ikke viser tegn på forringelse. Dette er særlig vigtigt, hvor svigt af fastgørelsen kan have væltning eller nedfald af apparatdele til følge (jfr. pkt. 5.1.1.).

7.4.7. Om røntgenapparatets kontrollamper og indikeringer fungerer korrekt. Den indikerede højspænding kontrolleres efter en af sundhedsstyrelsen godkendt metode, om muligt ved en lav og en høj rørstrøm.

7.4.8. Om lysviserblændere fungerer fejlfrit, herunder om lys- og strålefelt falder sammen.

Lysfeltet må i en afstand af 0,5 m fra fokus højst afvige 0,5 cm fra strålefeltet målt ved en feltstørrelse på 20*20 cm, og i en afstand af 1 m højst afvige 1 cm ved en feltstørrelse på 40*40 cm (jfr. pkt. 5.3.3.).

7.4.9. Om totalfiltreringen af strålingen fra diagnostikrøntgenrør er ækvivalent med mindst (jfr. pkt. 5.2.2., 5.3.2. og 5.5.2.)

2,0 mm A1 for spændinger til og med 100 kV, og

3,0 mm A1 for spændinger over 100 kV.

Undtagelse: Ved apparater med intraoralt røntgenrør skal totalfiltreringen altid være ækvivalent med mindst 3,0 mm A1 (jfr. pkt. 5.4.1.).

Om den konstaterede totalfiltrering er i overensstemmelse med angivelsen på røntgenrørene.

7.4.10. Om strålebeskyttelsesmateriel såsom blygummiforklæder og -handsker ikke viser tegn på forringelse af den beskyttende evne. F. eks. må genstande af blygummi ikke være krakelerede eller forrevne.

7.4.11. Som afslutning på eftersynet fastklæbes på betjeningspulten et mærke, der angiver måned og årstal for eftersynet.

8. BESIGTIGELSE AF RØNTGENANLÆG VED SUNDHEDSSTYRELSEN

8.1. Ethvert røntgenanlæg er underlagt tilsyn af sundhedsstyrelsen, og sundhedsstyrelsen skal til enhver tid have adgang til røntgenanlægget.

8.2. Besigtigelse af røntgenanlæg foretages af sundhedsstyrelsen med højst 5-årige mellemrum.

8.3. Sådanne ændringer af et røntgenanlæg, som sundhedsstyrelsen måtte kræve ved besigtigelsen, skal være udført inden udløbet af den af sundhedsstyrelsen satte frist. Når manglerne ved røntgenanlægget må antages at medføre særlig stor risiko, kan sundhedsstyrelsen forbyde brugen af anlægget, indtil disse mangler er afhjulpet.

9. IKRAFTTRÆDELSESBESTEMMELSE

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. december 1980.

Røntgenanlæg, der er anmeldt til sundhedsstyrelsen inden denne dato, skal bringes i overensstemmelse med bekendtgørelsens bestemmelser.

SUNDHEDSSTYRELSEN, DEN 25. SEPTEMBER 1980

SØREN K. SØRENSEN

/Øhlenschlæger

10. VEJLEDNINGER

10.1. Vejledning vedrørende strålebeskyttelse af patienter

Indblænding af strålefeltet (ad pkt. 4.1.5.)

Et for stort strålefelt belaster patienten unødigt og forringer billedkvaliteten på grund af den øgede mængde spredt stråling.

Man kan med tilnærmelse regne med, at en fordobling af strålefeltets areal vil resultere i en fordobling af mængden af spredt stråling.

Indstilling på patienten (ad pkt. 4.1.6.)

Da unøjagtig indstilling på patienten kan være årsag til gentagelse af en undersøgelse, skal indstillingen foretages med omhu.

Højspænding (ad pkt. 4.1.7.)

Ved at vælge højspændingen så høj som muligt opnår man en mere gennemtrængende stråling og derved en reduktion af patientdoserne. Apparater til intraorale optagelser bør kunne yde 60 kV eller mere.

Filtrering (ad pkt. 4.1.8.)

Med stigende filtrering falder især doserne til huden på indgangssiden og til de organer, der ligger umiddelbart under denne.

Ydedygtige røntgenapparaters totalfiltrering bør derfor have et aluminiumækvivalent, der ligger 1 mm over de krævede mindste værdier (se pkt. 5.2.2.).

Forstærkningsskærme (ad pkt. 4.1.9.)

Sammenligner man hurtige, normale og langsomme forstærkningsskærme, vil man stort set finde, at de hurtige skærme giver en halvering af dosis sammenlignet med normale skærme, og at de langsomme skærme giver en fordobling af dosis, stadig væk sammenlignet med normale skærme.

Der findes desuden forstærkningsskærme af såkaldte sjældne jordarter. Disse giver en endnu større reduktion af dosis end de nævnte hurtige skærme. Forstærkningsskærme af sjældne jordarter bør derfor bruges i så stor udstrækning som muligt inden for den odontologiske radiologi.

Rastere (ad pkt. 4.1.10.)

Rastere med højt skaktforhold giver større patientdosis end rastere med lavt skaktforhold. Ved cephalostatoptagelser bør rasterets skaktforhold ikke overstige 6:1.

Filmbetragtningsanordninger (ad pkt. 4.1.13.)

Dårlige betragtningsanordninger kan give anledning til, at billeder med høj sværtning må kasseres. Betragtningskasser og lignende skal derfor have høj lysstyrke og være opstillet på steder, hvor andet lys ikke forstyrrer betragtningen. Der bør ud over de almindelige betragtningsanordninger forefindes spotlamper med ekstra høj lysstyrke og indblændingsmulighed.

10.2. Vejledning vedrørende afskærmning af røntgenrum, betjeningsrum m.v.

Overgange mellem afskærmningsmaterialer

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Bredden af overlapningen mellem de to materialer skal som angivet i pkt. 6.1. mindst være lig med summen af de to lagtykkelser plus 2 1/2 gange en evt. afstand mellem dem (dog mindst 1 cm).

Retablering af strålebeskyttelsen ved gennemføringer og lignende

+++FIGUR++

Blypladen til retablering af strålebeskyttelsen skal have en sådan tykkelse og udstrækning, at det svækkede materiale plus blypladen mindst har samme blyækvivalent som det usvækkede materiale med tykkelsen D i alle forekommende stråleretninger.

Afdækning af søm- og skruehuller

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Sluser

Sluser skal indrettes således, at de hindrer den direkte stråling og den spredte stråling fra patienten i at trænge uden for rummet. Skitserne viser eksempler på den praktiske udførelse af sluser. Den eneste begrænsning ved anvendelsen af sluser er, at der i de skraverede arealer ikke må opstilles stativer, røntgenrør m.v.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Døre

Skitserne viser 3 eksempler på overlapninger i døre, der i praksis har vist sig anvendelige.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Officielle noter

Ingen