Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om anvendelse af åbne radioaktive kilder på sygehuse, laboratorier m.v.


INDHOLD

  

 1.     Definitioner  

 2.     Tilladelse til indkøb og brug af åbne radioaktive kilder  

 3.     Ansvarsforhold  

 3.1.   Almindelige krav til den ansvarlige leder  

 3.2.   Særlige krav til den ansvarlige leder i forbindelse med  

        medicinsk anvendelse af åbne radioaktive kilder  

 3.3.   Almindelige krav til personalet  

 3.4.   Særlige krav til personalet i forbindelse med medicinsk  

        anvendelse (intravenøs injektion) af åbne radioaktive kilder  

 4.     Strålebeskyttelse under arbejdet  

 4.1.   Almindelige bestemmelser for strålebeskyttelse af personalet  

 4.2.   Særlige bestemmelser for strålebeskyttelse af personalet ved  

        arbejde med åbne radioaktive kilder til medicinsk brug  

 4.3.   Strålebeskyttelse af patienter  

 5.     Opbevaring og bortskaffelse af åbne radioaktive kilder  

 6.     Isotoplaboratorier  

 6.1.   Klassifikation af laboratorier  

 6.2.   Indretning af laboratorier  

 6.3.   Forhåndsgodkendelse af laboratorier  

 6.4.   Godkendelse af laboratorier  

 7.     Besigtigelse ved sundhedsstyrelsen  

 8.      Ikrafttrædelsesbestemmelse  

 9.     Bilag  

 9.1.   Liste over radioaktive lægemidler der kan anvendes uden forud-  

        gående anmeldelse til statens institut for strålehygiejne  

 9.2.   Klassifikation af radionuklider  

 10.    Vejledninger  

 10.1.  Vejledning vedrørende indkøb af radioaktive stoffer  

 10.2.  Vejledning vedrørende behandling med I-131  

 10.3.  Vejledning vedrørende arbejde i dyrestalde  

 10.4.  Vejledning til rengøringspersonalet om sikkerhedsregler hvor  

        radioaktive stoffer anvendes  

 10.5.  Vejledning vedrørende bortskaffelse af radioaktivt affald fra  

        sygehuse, laboratorier m.v.  

 10.6.  Vejledning vedrørende indretning af isotoplaboratorier type B  

        og C samt dyrestalde  

I medfør af miljøministeriets bekendtgørelse nr. 574 af 20. november 1975 om sikkerhedsforanstaltninger ved brug m.v. af radioaktive stoffer samt de europæiske fællesskabers råds direktiv 84/ 467/ Euratom af 3. september 1984 om ændring af direktiv 80/ 836/ Euratom for så vidt angår fastsættelse af de grundlæggende normer for beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, der er forbundet med ioniserende stråling, og 84/ 466/ Euratom af 3. september 1984 om fastsættelse af grundlæggende foranstaltninger til strålebeskyttelse af personer, der underkastes medicinske undersøgelser og behandlinger, fastsættes følgende:

1. DEFINITIONER

I denne bekendtgørelse forstås ved følgende:

ÅBEN RADIOAKTIV KILDE

Uindkapslet radioaktivt stof i form af gas, aerosol, væske eller fast stof, hvor kontakt med og spredning af stoffet kan forekomme under brug m.v.

DOSIS

Dosisækvivalent, angivet i sievert (Sv), beregnet som produktet af den absorberede dosis i gray (Gy) og en kvalitetsfaktor.

2. TILLADELSE TIL INDKØB OG BRUG AF ÅBNE RADIOAKTIVE KILDER

2.1. Inden indkøb og brug af åbne radioaktive kilder skal tilladelse indhentes hos sundhedsstyrelsen ved brug af et særligt ansøgningsskema, der indsendes til statens institut for strålehygiejne. Om eventuel anmeldelse af radioaktive lægemidler henvises til pkt. 3.2.2. og 3.2.3.

2.2. Ansøgningsskemaet, der skal være underskrevet af den ansvarlige leder, skal indeholde:

  • 1) Oplysning om den ansvarlige leder, om dennes uddannelse og om det sted, hvor de radioaktive stoffer skal anvendes. Særligt skal anvendelsesstedet for sporstofundersøgelser uden for laboratorier oplyses.
  • 2) Oplysninger om anvendelse (f.eks. laboratorieanvendelse, dyreforsøg, human diagnostisk eller terapeutisk anvendelse).
  • 3) Oplysning om det ønskede omfang af tilladelsen.
  • 4) Oplysning om laboratorieforhold.
  • 5) Oplysning om dosiskontrol.
  • 6) Oplysninger om bortskaffelse af affald.

2.3. Sundhedsstyrelsen fastsætter i tilladelsen hvilke mængder af radioaktive stoffer, der må indkøbes, opbevares og anvendes ad gangen, samt eventuelle særlige betingelser for anvendelsen.

2.4. Radioaktive stoffer må kun indføres, henholdsvis leveres fra dansk producent, hvis sundhedsstyrelsen forinden i hvert enkelt tilfælde har godkendt leverancen. Dette sker ved påtegning af en formular, som den ansvarlige leder indsender til statens institut for strålehygiejne (se vejledningen pkt. 10.1.). Ved levering fra sundhedsstyrelsens Isotop-Apotek skal formularen dog ikke anvendes.

2.5. Tilladelsen er personlig og kun gældende, indtil den ansvarlige leder fratræder sin stilling. Tilladelsen kan inddrages, såfremt de af sundhedsstyrelsen fastsatte betingelser for anvendelsen af de radioaktive stoffer ikke er opfyldt.

3. ANSVARSFORHOLD

3.1. ALMINDELIGE KRAV TIL DEN ANSVARLIGE LEDER

3.1.1. Ved enhver brug af åbne radioaktive kilder skal der være en ansvarlig leder, hvis navn og kvalifikationer skal meddeles sundhedsstyrelsen.

Som ansvarlig leder ved brug af åbne radioaktive kilder kan kun godkendes personer, der efter sundhedsstyrelsens skøn har den fornødne uddannelse og erfaring med hensyn til brug af åbne radioaktive kilder og strålerisiko m.v. samt et godt kendskab til hovedprincipperne for strålebeskyttelse.

Sundhedsstyrelsen kan fastsætte bestemmelser, hvorefter personer, der har gennemgået en af sundhedsstyrelsen godkendt uddannelse, kan anses for kvalificerede.

Inden en ansvarlig leder fratræder, skal der søges godkendt en ny ansvarlig leder.

3.1.2. Om ansøgning om tilladelse til indkøb og brug af åbne radioaktive kilder henvises til pkt. 2.

3.1.3. Det er lederens pligt at sørge for, at der ved arbejde med åbne radioaktive kilder kun beskæftiges personer, som er gjort bekendt med denne bekendtgørelse, navnlig pkt. 3.3. og 3.4. om krav til personalet og pkt. 4. »STRÅLEBESKYTTELSE UNDER ARBEJDET«.

Lederen skal sørge for, at der ved arbejde med åbne radioaktive kilder kun er beskæftiget personer, der er nøje instrueret om arbejdet og om den fare, der er forbundet hermed, og om de sikkerhedsforanstaltninger, der skal træffes til forebyggelse af en sådan fare, og derved har opnået tilstrækkelig kyndighed.

3.1.4. Lederen skal sørge for, at det foreskrevne udstyr til strålebeskyttelse forefindes og holdes i god stand og anvendes som foreskrevet. Lederen skal desuden sørge for, at den i henhold til pkt. 4.1.11. krævede forureningsmonitor kontrolleres regelmæssigt.

3.1.5. Lederen skal sørge for, at laboratorier og opbevaringssteder er mærket forskriftsmæssigt, jfr. pkt. 5.3., 5.4. og 6.2.3. (se også vejledningen pkt. 10.5. og 10.6.).

3.1.6. Ved sporstofundersøgelser uden for laboratorier skal lederen sørge for, at mængden af radioaktive urenheder med lang halveringstid er lille i forhold til mængden af det anvendte radioaktive stof. Lederen skal desuden sørge for, at omgivelserne, herunder luften og grundvandet, forurenes mindst muligt.

3.1.7. Lederen skal straks underrette sundhedsstyrelsen om indtrufne uheld, herunder om bortkomne radioaktive kilder og om større forurening af personer, lokaler eller udstyr.

Lederen skal sørge for, at laboratoriet holdes i god og ryddelig stand.

3.1.8. Lederen skal sørge for, at laboratoriet stadig er i overensstemmelse med de i denne bekendtgørelses pkt. 6. givne bestemmelser, og at alle under brugen observerede fejl og mangler straks afhjælpes.

3.1.9. Lederen skal sørge for, at der føres en lagerfortegnelse over de radioaktive stoffer.

3.1.10. Lederen skal sørge for, at der er udarbejdet en skriftlig instruks om bortskaffelse af radioaktivt affald.

3.2. SÆRLIGE KRAV TIL DEN ANSVARLIGE LEDER I FORBINDELSE MED MEDICINSK ANVENDELSE AF ÅBNE RADIOAKTIVE KILDER

3.2.1. Ved human anvendelse af radioaktive stoffer skal den ansvarlige leder være læge og være fast ansat på den afdeling eller institution, hvor de radioaktive stoffer skal anvendes. Som ansvarlig leder kan kun godkendes personer, der efter sundhedsstyrelsens skøn har den fornødne uddannelse og erfaring med hensyn til den medicinske anvendelse af radioaktive stoffer.

3.2.2. Den ansvarlige leder skal foretage anmeldelse til sundhedsstyrelsen, statens institut for strålehygiejne, inden human anvendelse af radioaktive stoffer, som ikke er opført på listen i bilag 9.1. Anvendelsen må først påbegyndes, når sundhedsstyrelsen har fremsendt en skriftlig kvittering for modtagelsen af anmeldelsen.

Sundhedsstyrelsen kan stille vilkår for anvendelsen og kan på ethvert tidspunkt kræve den standset eller ændret.

3.2.3. Den ansvarlige leder skal inden klinisk afprøvning af radioaktive lægemidler, dvs. undersøgelser, der har til formål at fremskaffe oplysninger om lægemidlers egenskaber m.v., foretage anmeldelse til sundhedsstyrelsen, statens institut for strålehygiejne. Afprøvningen må først påbegyndes, når sundhedsstyrelsen har fremsendt en skriftlig kvittering for modtagelsen af anmeldelsen.

Sundhedsstyrelsen kan stille vilkår for afprøvningen og kan på ethvert tidspunkt kræve den standset eller ændret.

3.2.4. Den ansvarlige leder skal sørge for, at kompliceret udstyr til nuklearmedicinske undersøgelser står under et kvalificeret teknisk-fysisk tilsyn, således at der opnås optimal diagnostisk information samtidig med, at udstyret holdes i god stand. Lederen skal desuden sørge for, at nyt udstyr er af en god kvalitet med karakteristikker i henhold til en anerkendt standard som f.eks. IEC 789 »Characteristics and test conditions of radionuclide imaging devices«.

3.2.5. Den ansvarlige leder skal en gang årligt indsende en opgørelse over antallet af patientundersøgelser og -behandlinger til statens institut for strålehygiejne. Samtidig skal der indsendes en opgørelse over antallet af gammakameraer og lignende kompliceret udstyr med angivelse af fabrikat og type.

3.2.6. Såfremt sundhedsstyrelsen har meddelt tilladelse til behandling med radioaktive stoffer, påhviler det den ansvarlige leder at udarbejde de i tilladelsen krævede instrukser.

Vejledningen pkt. 10.2. angiver forholdsregler for patienter, personale og pårørende ved behandlinger med I-131. Tilsvarende forholdsregler for andre radioaktive stoffer vil blive givet af sundhedsstyrelsen i det enkelte tilfælde.

3.3. ALMINDELIGE KRAV TIL PERSONALET

3.3.1. Om instruktion m.v. af personalet henvises til pkt. 3.1.3. Om yderligere bestemmelser for personalets arbejde henvises til pkt. 4.

3.3.2. Stråleudsat personale skal altid bære persondosimeter, hvis dette er egnet til at registrere strålingen fra det radioaktive stof, og der i væsentligt omfang arbejdes med:

  • 1) Radioaktivt stof, der udsender gammastråling, såfremt produktet af A og E er større end 50. A er aktiviteten i MBq og E er middelenergien i MeV.
  • 2) Mere end 5 MBq af et radioaktivt stof, der udsender betastråling med en maksimal energi større end 0,3 MeV.
  • 3) Mere end 50 MBq af et radioaktivt stof, der udsender betastråling med maksimal energi mindre end eller lig med 0,3 MeV.

Ved arbejde, der indebærer en væsentlig risiko ved spild, vil overvågning af den interne bestråling, f.eks. ved urinprøver eller andre ekskret/ sekretprøver, blive krævet af sundhedsstyrelsen i hvert enkelt tilfælde.

3.3.3. Personalet skal under det daglige arbejde sørge for, at arbejdsgangen i enhver henseende er strålebeskyttelsesmæssig forsvarlig. Påkrævede anordninger til strålebeskyttelse, herunder automatpipetter, beskyttelseshandsker, afskærmning og beholdere til radioaktivt affald, skal benyttes.

3.3.4. Hvis der indtræffer en faresituation, som f.eks. forurening med radioaktive stoffer af personer, lokaler eller udstyr, der giver strålehygiejniske problemer, skal personalet snarest muligt træffe foranstaltninger til at afværge og begrænse faren og straks underrette den ansvarlige leder.

3.4. SÆRLIGE KRAV TIL PERSONALET I FORBINDELSE MED MEDICINSK ANVENDELSE (INTRAVENØS INJEKTION) AF ÅBNE RADIOAKTIVE KILDER

3.4.1. Intravenøse injektioner af radioaktive lægemidler i diagnostisk og andet øjemed må kun foretages efter lægelig ordination.

3.4.2. Sygeplejersker vil selvstændigt som en normal del af deres arbejdsområde kunne foretage intravenøs indgift af radioaktive lægemidler efter at have modtaget den fornødne supplerende undervisning og instruktion heri.

3.4.3. Laboranter må kun foretage intravenøs indgift af radioaktive lægemidler efter at have modtaget fornøden undervisning og instruktion heri, og efter at en læge konkret har vurderet, at pågældende er i stand til at udføre opgaven forsvarligt, og såfremt pågældende i øvrigt mener at kunne udføre opgaven.

4. STRÅLEBESKYTTELSE UNDER

ARBEJDET

4.1. ALMINDELIGE BESTEMMELSER FOR STRÅLEBESKYTTELSE AF PERSONALET

4.1.1. Arbejde med åbne radioaktive kilder må kun udføres i godkendte laboratorier, med mindre andet er fastsat i sundhedsstyrelsens tilladelse.

4.1.2. Ved enhver anvendelse af radioaktive stoffer skal der træffes sikkerhedsforanstaltninger med henblik på at begrænse bestrålingen af kroppen udefra (ekstern bestråling) og forhindre, at radioaktive stoffer kommer ind i kroppen (intern bestråling).

4.1.3. Kvinder, der ammer, må ikke arbejde med radioaktive stoffer i mængder, der kræver type B laboratorium, jfr. pkt. 6.1.

4.1.4. Arbejdet skal tilrettelægges på en sådan måde, at den eksterne bestråling bliver mindst mulig, f.eks. ved anvendelse af afskærmning og ved at undgå direkte håndtering af uafskærmede beholdere.

4.1.5. Arbejdet skal tilrettelægges således, at risikoen for spild bliver mindst mulig. Indånding af gasser, damp, støv og aerosoler indeholdende radioaktive stoffer skal undgås, f.eks. ved at arbejdet udføres i stinkskab.

4.1.6. Ved anvendelse af radioaktive stoffer til dyreforsøg skal der træffes særlige foranstaltninger til begrænsning af risikoen for spredning af radioaktive stoffer via dyrenes urin, afføring eller udåndingsluft. (Se vejledningen pkt. 10.3.).

4.1.7. Ingen uvedkommende må kunne komme i besiddelse af radioaktivt materiale eller få adgang til forurenede steder.

4.1.8. Det er ikke tilladt at spise, drikke, bruge kosmetik, ryge m.v. i laboratoriet. Madvarer, drikkevarer, tobaksvarer, kosmetik og lignende må ikke medbringes i laboratoriet.

4.1.9. Afhængig af arbejdets karakter kan en lang række hjælpemidler og personlige beskyttelsesmidler være påkrævede. Der skal forefindes detaljerede instrukser, som foreskriver hvilket beskyttelsesudstyr der skal anvendes. Instrukserne skal ligeledes indeholde forholdsregler ved forurening og rengøring og skal omfatte alle personalegrupper, der kan komme i berøring med radioaktive stoffer. Instruktion til rengøringspersonale kan gives efter vejledningen pkt. 10.4.

4.1.10. Laboratoriet skal holdes fri for uvedkommende genstande og altid holdes ryddeligt.

4.1.11. I laboratoriet skal forefindes en egnet forureningsmonitor, som med rimelig følsomhed kan påvise spild af de radioaktive stoffer, som anvendes.

4.1.12. Når laboratoriet forlades, skal hænderne vaskes og kontrolmåles med forureningsmonitoren. Desuden skal tøjet kontrolmåles. Hvis en forurening af tøjet konstateres, skal dette behandles som radioaktivt affald.

4.2. SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR STRÅLEBESKYTTELSE AF PERSONALET VED ARBEJDE MED ÅBNE RADIOAKTIVE KILDER TIL MEDICINSK BRUG

4.2.1. Arbejde med radioaktive stoffer, som skal indgives til mennesker, dvs. radioaktive lægemidler, skal udføres i overensstemmelse med afsnit 4.1.

Desuden skal arbejdet og de sikkerhedsmæssige forholdsregler tilrettelægges således, at de radioaktive lægemidler kan fremstilles og håndteres i overensstemmelse med kravene i indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 356 af 7. juli 1978 om radioaktive lægemidler m.m. og de i medfør heraf udstedte cirkulærer fra sundhedsstyrelsen.

4.2.2. Da radioaktive lægemidler ofte opbevares og håndteres i store aktivitetsmængder med risiko for bestråling af krop og hænder, skal der sikres tilstrækkelig afskærmning af alle radioaktive stoffer, herunder opløsninger i glas og sprøjter. Afskærmning af sprøjter bør også anvendes under injektion af radioaktive lægemidler.

4.2.3. Afdelinger, der anvender generatorer til fremstilling af kortlivede radioaktive stoffer, skal være udstyret med tilstrækkelige hjælpemidler til afskærmning af generator og eluat. Afskærmningen skal til enhver tid være så effektiv, at dosishastigheden intet sted uden for afdelingen overstiger 2,5 (mySv/ h.

4.2.4. Radioaktive gasser og aerosoler må kun bruges i laboratorier med rigelig ventilation (der anbefales 4 luftskifter pr. time). Radioaktive gasser skal så vidt muligt bruges i lukkede systemer.

4.3. STRÅLEBESKYTTELSE AF PATIENTER

4.3.1. Indgift af radioaktive stoffer til mennesker må kun finde sted, såfremt de radioaktive stoffer bruges i en til human anvendelse egnet form, jfr. bestemmelserne i indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 356 af 7. juli 1978 om radioaktive lægemidler m.m. og de i medfør heraf udstedte cirkulærer fra sundhedsstyrelsen.

4.3.2. Medicinsk anvendelse af radioaktive stoffer skal som al anden anvendelse af ioniserende stråling være genstand for optimering, dvs. at dosis til patienten eller forsøgspersonen skal reduceres så meget, som det med rimelighed er muligt. Dette indebærer bl.a., at der i fornødent omfang skal gennemføres kvalitetskontrol af det benyttede apparatur og de benyttede radioaktive lægemidler.

4.3.3. Ved anvendelsen af radioaktive lægemidler er det den behandlende læge, der har det endelige ansvar og den endelige afgørelse af, om en given metode er egnet i en bestemt situation. Det er således lægen, der skal foretage afvejningen af det forventede udbytte ved anvendelsen mod de eventuelle risikomomenter, hvilket bl.a. forudsætter kendskab til stråledosis til patienten eller forsøgspersonen.

4.3.4. Radioaktive lægemidler må kun anvendes til kliniske afprøvninger og forskningsmæssige undersøgelser af mennesker, såfremt patienterne eller forsøgspersonerne har givet deres tilslutning efter forudgående skriftlig og mundtlig information.

5. OPBEVARING OG BORTSKAFFELSE AF ÅBNE RADIOAKTIVE KILDER

5.1. Radioaktive stoffer skal opbevares således, at de er sikret mod tyveri, brand og vandskade.

5.2. Kilder, hvorfra radioaktive luftarter kan undvige, skal opbevares i lufttætte beholdere eller i stinkskabe.

5.3. Beholdere med radioaktive stoffer skal være tydelig mærket med oplysning om radioaktivt stof, aktivitet og dato.

5.4. Alle steder, hvor radioaktive stoffer opbevares eller lagres, skal være forsynet med advarselsskilt med symbolet for ioniserende stråling og teksten »RADIOAKTIVITET«. Giftige radioaktive forbindelser skal desuden mærkes i overensstemmelse med arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 540 af 2. september 1982 om stoffer og materialer.

5.5. Opbevaring af radioaktive stoffer må ikke kunne give anledning til dosishastigheder over 2,5 (mySv/ h på arbejdssteder uden for afdelingen/ laboratoriet.

5.6. Bortskaffelse af radioaktive stoffer skal ske i overensstemmelse med sundhedsstyrelsens vejledning herom (pkt. 10.5.).

6. ISOTOPLABORATORIER

6.1. KLASSIFIKATION AF LABORATORIER

6.1.1. Laboratorier klassificeres i typerne A, B og C. Hvor stor en mængde radioaktivt stof, der maksimalt må opbevares og håndteres i laboratorierne, fremgår af tabel 1 sammenholdt med de i pkt. 6.1.2. angivne faktorer. Kravene til laboratorier, hvor radioaktive stoffer fra radionuklidgruppe 1 må opbevares og håndteres, angives af sundhedsstyrelsen i det enkelte tilfælde.

  

 Tabel 1  

 Aktivitetsgrænser for laboratorier  

 Radionuklidgruppe(* 1) type C             type B             Type A  

                  laboratorium       laboratorium       laboratorium  

 2 ............  Op til   4 MBq    4 MBq -   4 GBq    4 GBq eller mere  

 3 ............  Op til  40 MBq   40 MBq -  40 GBq   40 GBq eller mere  

 4 ............  Op til 400 MBq  400 MBq - 400 GBq  400 GBq eller mere  

6.1.2. For type B og C laboratorier fremkommer de aktivitetsmængder, der maksimalt må opbevares og håndteres, ved at multiplicere de i tabel 1 angivne mængder med følgende faktorer:

Lagerbeholdning ............................100

Simple våde operationer .....................10

Våde operationer .............................1

Operationer med tørt materiale ...............0,1

Til lagerbeholdning medregnes de aktivitetsmængder, der aktuelt skal opbevares, f.eks.:

- radioaktive forsendelser, som endnu ikke er anvendt, eller kun delvis er anvendt,

- stamopløsninger og rester heraf.

Til lagerbeholdningen medregnes ikke:

- radioaktivt affald,

- radioaktive stoffer, der er under anvendelse i laboratorierne,

- radioaktive stoffer indgivet til patienter og forsøgsdyr.

Lagerbeholdningen beregnes som summen af alle aktiviteter af radioaktive stoffer inden for hver gruppe.

Simple våde operationer er f.eks.: udtagning fra stamopløsning, fortyndinger, indgift til patient.

Våde operationer er f.eks.: normale kemiske operationer, dyreforsøg.

Operationer med tørt materiale er f.eks.: arbejde, der medfører støvrisiko, slibning, maling.

6.2. INDRETNING AF LABORATORIER

6.2.1. Almindelige bestemmelser for indretning af laboratorier er anført i vejledningen pkt. 10.6. Desuden skal arbejdstilsynets almindelige regler for indretning af laboratorier følges. Ved fremstilling af radioaktive lægemidler skal endvidere de af sundhedsstyrelsens Isotop-Apotek givne retningslinier for indretning af laboratorier til fremstilling af radioaktive lægemidler følges.

6.2.2. Sundhedsstyrelsen kan i visse tilfælde dispensere fra kravet om C laboratorium og fra kravet om forrum ved B laboratorier. Ved sådanne dispensationer vil arten og mængden af det radioaktive stof, arbejdsmetoderne og personalets uddannelse blive lagt til grund for sundhedsstyrelsens vurdering.

6.2.3. På adgangsdørene til et laboratorium skal opsættes advarselsskilt med symbolet for ioniserende stråling og teksten »RADIOAKTIVITET«.

6.3. FORHÅNDSGODKENDELSE AF LABORATORIER

6.3.1. Bygningsmæssige arbejder som f.eks. indretning og ændring af laboratorier vil kunne forhåndsgodkendes af sundhedsstyrelsen, enten på grundlag af tegninger indsendt til statens institut for strålehygiejne eller ved besigtigelse herfra.

6.3.2. Foretages der under indretning af laboratorier ændringer i forhold til de forhåndsgodkendte tegninger, bør reviderede tegninger omgående indsendes til statens institut for strålehygiejne til godkendelse.

6.4. GODKENDELSE AF LABORATORIER

Godkendelse af laboratorier gives, efter at besigtigelse har fundet sted.

Godkendelsen kan inddrages, hvis laboratoriet ikke længere opfylder de af sundhedsstyrelsen fastsatte bestemmelser.

7. BESIGTIGELSE VED SUNDHEDS

STYRELSEN

7.1. Enhver brug af åbne radioaktive kilder er underlagt tilsyn af sundhedsstyrelsen, og sundhedsstyrelsen skal til enhver tid have adgang til laboratorier m.v., hvor sådanne kilder anvendes.

7.2. Sådanne ændringer af laboratorier, arbejdsgang m.v., som sundhedsstyrelsen måtte kræve ved en besigtigelse, skal være udført inden udløbet af den af sundhedsstyrelsen fastsatte frist. Når manglerne må antages at medføre særlig stor risiko, kan sundhedsstyrelsen forbyde brugen af de åbne radioaktive kilder, indtil manglerne er afhjulpet.

8. IKRAFTTRÆDELSESBESTEMMELSE

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. januar 1986.

Samtidig ophæves sundhedsstyrelsens cirkulære om anvendelse af radioaktive stoffer på sygehuse m.v. af 12. august 1974 og sundhedsstyrelsens cirkulære om intravenøs injektion af radioaktive lægemidler af 27. august 1980.

SUNDHEDSSTYRELSEN, DEN 18. NOVEMBER 1985

Søren K. Sørensen

/Øhlenschlæger

  

 9. BILAG  

 9.1. Liste over radioaktive lægemidler der kan anvendes uden  

    forudgående anmeldelse til statens institut for strålehygiejne  

 H-3      Folinsyre  

  -       Tritieret vand  

 Na-22    Natriumklorid  

 Na-24    Natriumklorid  

 P-32     Natriumfosfat  

 S-35     Natriumsulfat  

 K-42     Kaliumklorid  

 Ca-45    Kalciumklorid  

 Ca-47    Kalciumklorid  

 Cr-51    Erythrocytter mærket med  

          Na-kromat  

  -       Krom-EDTA  

  -       Kromklorid  

 Co-57    Cyanocobalamin  

 Co-58    Cyanocobalamin  

 Fe-59    Ferricitrat  

 Ga-67    Galliumcitrat  

 Se-75    Selentaurocholsyre  

  -       Selenmethionin  

  -       Selencholesterol  

 Kr-81m   Kryptongas  

 Br-82    Natriumbromid  

 Sr-85    Strontiumklorid  

 Sr-89    Strontiumklorid  

 Tc-99m   Natriumpertechnetat  

  -       Technetium albumin  

  -       - albumin mikrokolloid  

  -       - albumin mikrosfærer  

  -       - macroaggregeret albumin  

  -       - citrat complex  

  -       - antimon sulfidkolloid  

  -       - svovlkolloid  

  -       - tinkolloid  

  -       - tinphenazonkolloid  

  -       - fibrinogen  

  -       - rhenium svovlkolloid  

  -       - phytat  

  -       - plasmin  

  -       - DMSA  

  -       - DTPA  

  -       - glucoheptonat  

  -       - pyrophosphat  

  -       - MDP  

 Tc-99m   Technetium EHDP  

  -       - HDP  

  -       - DPD  

  -       - methylhida  

  -       - butylhida  

  -       - ethylhida  

  -       - diisopropylhida  

  -       - diethylhida  

  -       - trimethylhida  

  -       - pyrolidinomethyltetracyclin  

  -       Technetiummærkede erythrocytter  

 In-111   Indium bleomycin  

  -       Indium DTPA  

  -       Celler mærket med IN-111-oxin  

  -       Indium klorid  

 In-113m  Indium klorid  

  -       Indium DTPA  

 I-123    Jodmærket albumin  

  -       Jod amphetamin  

  -       Jod antipyrin  

  -       Heptadekansyre  

  -       Natriumjodid  

  -       Natriumjodhippurat  

 I-125    Jodmærket albumin  

  -       Jodmærket fibrinogen  

  -       Natriumiothalamat  

  -       Natriumjodid  

  -       Natriumjodhippurat  

  -       Trijodthyronin  

  -       Thyroxin  

 Xe-127   Xenon  

 I-131    Jodmærket albumin  

  -       Jod antipyrin  

  -       Jodmethylcholesterol  

  -       Jodmærket fibrinogen  

  -       Natriumjodid  

  -       Natriumjodhippurat  

  -       Rose Bengal  

  -       Trijodthyronin  

  -       Thyroxin  

 Xe-133   Xenon  

 Tl-201   Thalliumklorid  

 9.2. Klassifikation af radionuklider  

 De vigtigste radionuklider (radioaktive stoffer) klassificeres som  

    følger efter deres relative radiotoksicitet. Radionuklider, der  

    ikke er anført på listen, vil om nødvendigt blive tilskrevet en af  

    radionuklidgrupperne af sundhedsstyrelsen.  

 Gruppe 1 (meget høj radiotoksicitet)  

 Gd-148    Pb-210    Po-210    Ra-223    Ra-225    Ra-226    Ra-228  

 Ac-225    Ac-227    Th-227    Th-228    Th-229    Th-230    Pa-231  

 U-230     U-232     U-233     U-234     Np-236    (1,15x    Np-237  

                                                   10exp5y)  

 Pu-236    Pu-238    Pu-239    Pu-240    Pu-241    Pu-242    Am-241  

 Am-242m   Am-243    Cm-240    Cm-242    Cm-243    Cm-244    Cm-245  

 Cm-246    Cm-247    Cm-248    Bk-247    Cf-248    Cf-249    Cf-250  

 Cf-251    Cf-252,   Cf-254    Es-254    Fm-257    Md-258  

 Gruppe 2 (høj radiotoksicitet)  

 Be-10     Al-26     Si-32     Ti-44     Fe-60     Co-60     Ge-68  

 Sr-90     Y-91      Zr-93     Nb-94     Ru-106    Rh-102m   Rh-102  

 Ag-108m   Ag-110m   Cd-109    Cd-113m   Cd-115m   In-114m   Sn-126  

 I-124     I-125     I-126     I-131     Cs-134    La-137    Ce-144  

 Pm-144    Pm-146    Sm-146    Sm-151    Eu-150 (34,2 y)     Eu-152  

 Eu-154    Eu-155    Tb-158    Ho-166m   Lu-174    Lu-177m   Hf-172  

 Hf-178m   Hf-182    Os-194    Ir-192m   Ir-194m   Hg-194    Pb-202  

 Pb-212    Bi-210m   Bi-210    At-211    Ra-224    Ac-224    Ac-226  

 Ac-228    Th-232    Th nat    Pa-227    Pa-228    Pa-230    Pa-232  

 U-236     Np-236 (22,5 h)     Np-238    Pu-244    Am-242    Cm-241  

 Bk-249    Cf-246    Cf-253    Es-253    Es-254m   Fm-252    Fm-253  

 Fm-254    Fm-255    Md-257  

 Gruppe 3 (middel radiotoksicitet)  

 C-14      Na-22     Na-24     Mg-28     P-32      P-33      Cl-36  

 Ar-41     K-42      K-43      Ca-45     Ca-47     Sc-44m    Sc-44  

 Sc-46     Sc-47     Sc-48     V-48      Cr-48     Mn-52     Mn-54  

 Fe-52     Fe-55     Fe-59     Co-55     Co-56     Co-57     Co-58  

 Ni-56     Ni-57     Ni-63     Ni-66     Cu-67     Zn-62     Zn-65  

 Zn-69m    Zn-72     Ga-66     Ga-67     Ga-72     Ge-69     Ge-77  

 As-71     As-72     As-73     As-74     As-76     As-77     Se-73  

 Se-75     Se-79     Br-76     Br-82     Kr-74     Kr-77     Kr-87  

 Kr-88     Rb-83     Rb-84     Rb-86     Sr-83     Sr-85     Sr-89  

 Sr-91     Sr-92     Y-86      Y-87      Y-88      Y-90m     Y-90  

 Y-92      Y-93      Zr-86     Zr-88     Zr-89     Zr-95     Zr-97  

 Nb-90     Nb-93m    Nb-95     Nb-95m    Nb-96     Mo-90     Mo-93  

 Mo-99     Tc-96     Tc-97n    Ru-97     Ru-103    Ru-105    Rh-99  

 Rh-100    Rh-101m   Rh-101    Rh-105    Pd-100    Pd-103    Pd-109  

 Ag-105    Ag-106m   Ag-111    Ag-112    Cd-115    Cd-117    In-111  

 Sn-110    Sn-113    Sn-117m   Sn-119m   Sn-121m   Sn-121    Sn-123  

 Sn-125    Sb-120 (5,76 d)     Sb-122    Sb-124    Sb-125    Sb-126  

 Sb-127    Sb-128 (9,01 h)     Sb-129    Te-121    Te-121m   Te-123m  

 Te-125m   Te-127m   Te-129m   Te-131    Te-131m   Te-132    Te-133m  

 I-120     I-123     I-130     I-132     I-132m    I-133     I-135  

 Xe-121    Xe-123    Xe-138    Cs-132    Cs-136    Cs-137    Ba-128  

 Ba-131    Ba-133m   Ba-133    Ba-135m   Ba-140    La-132    La-140  

 La-141    Ce-134    Ce-135    Ce-137m   Ce-139    Ce-141    Ce-143  

 Pr-142    Pr-143    Pr-145    Nd-138    Nd-147    Pm-143    Pm-145  

 Pm-147    Pm-148m   Pm-148    Pm-149    Pm-151    Sm-145    Sm-153  

 Sm-156    Eu-145    Eu-146    Eu-147    Eu-148    Eu-149    Eu-150  

                                                          (12,62 h)  

 Eu-152m   Eu-156    Eu-157    Gd-146    Gd-147    Gd-149    Gd-151  

 Gd-153    Gd-159    Tb-149    Tb-151    Tb-153    Tb-154    Tb-155  

 Tb-156m (24,4 h)    Tb-156    Tb-157    Tb-160    Tb-161    Dy-159  

 Dy-166    Ho-166    Er-169    Er-171    Er-172    Tm-167    Tm-170  

 Tm-171    Tm-172    Tm-173    Yb-166    Yb-169    Yb-175    Lu-169  

 Lu-170    Lu-171    Lu-172    Lu-173    Lu-174m   Lu-177    Hf-170  

 Hf-173    Hf-175    Hf-179m   Hf-181    Hf-184    Ta-176    Ta-179  

 Ta-182    Ta-183    Ta-184    W-185     W-187     W-188     Re-181  

 Re-182 (64 h)       Re-184m   Re-184    Re-186    Re-188    Re-189  

 Os-182    Os-185    Os-191    Os-193    Ir-185    Ir-186    Ir-188  

 Ir-189    Ir-190    Ir-192    Ir-194    Pt-188    Pt-191    Pt-193m  

 Pt-195m   Pt-197    Pt-200    Au-194    Au-195    Au-198m   Au-198  

 Au-199    Au-200m   Hg-193m   Hg-195m   Hg-197m   Hg-197    Hg-203  

 Tl-200    Tl-202    Tl-204    Pb-200    Pb-203    Pb-211    Pb-214  

 Bi-203    Bi-205    Bi-206    Bi-207    Bi-212    Bi-213    Bi-214  

 At-207    Rn-222    Fr-222    Fr-223    Th-226    Th-231    Th-234  

 Pa-233    Pa-234    U-231     U-237     U-240     Np-232    Np-234  

 Np-235    Np-239    Pu-234    Pu-237    Pu-245    Am-238    Am-240  

 Am-244m   Am-244    Cm-238    Bk-245    Bk-246    Bk-250    Cf-244  

 Es-250    Es-251  

 Gruppe 4 (lav radiotoksicitet)  

 H-3       Be-7      C-11      F-18      Si-31     S-35      Cl-38  

 Cl-39     Ar-37     Ar-39     K-40      K-44      K-45      Ca-41  

 Sc-43     Sc-49     Ti-45     V-47      V-49      Cr-49     Cr-51  

 Mn-51     Mn-52m    Mn-53     Mn-56     Co-58m    Co-60m    Co-61  

 Co-62m    Ni-59     Ni-65     Cu-60     Cu-61     Cu-64     Zn-63  

 Zn-69     Zn-71m    Ga-65     Ga-68     Ga-70     Ga-73     Ge-66  

 Ge-67     Ge-71     Ge-75     Ge-78     As-69     As-70     As-78  

 Se-70     Se-73m    Se-81m    Se-81     Se-83     Br-74m    Br-74  

 Br-75     Br-77     Br-80m    Br-80     Br-83     Br-84     Kr-76  

 Kr-79     Kr-81     Kr-83m    Kr-85m    Kr-85     Rb-79     Rb-81m  

 Rb-81     Rb-82m    Rb-87     Rb-88     Rb-89     Sr-80     Sr-81  

 Sr-85m    Sr-87m    Y-86m     Y-91m     Y-94      Y-95      Nb-88  

 Nb-89 (66 min)      Nb-89 (122 min)     Nb-97     Nb-98     Mo-93m  

 Mo-101    Tc-93m    Tc-93     Tc-94m    Tc-94     Tc-96m    Tc-97  

 Tc-98     Tc-99m    Tc-99     Tc-101    Tc-104    Ru-94     Rh-99m  

 Rh-103m   Rh-106m   Rh-107    Pd-101    Pd-107    Ag-102    Ag-103  

 Ag-104m   Ag-104    Ag-106    Ag-115    Cd-104    Cd-107    Cd-113  

 Cd-117m   In-109    In-110 (69,1 min)   In-110 (4 h)        In-112  

 In-113m   In-115m   In-115    In-116m   In-117m   In-117    In-119m  

 Sn-111    Sn-123m   Sn-127    Sn-128    Sb-115    Sb-116m   Sb-116  

 Sb-117    Sb-118m   Sb-119    Sb-120 (15,89 min)  Sb-124m   Sb-126m  

 Sb-128 (10,4 min)   Sb-130    Sb-131    Te-116    Te-123    Te-127  

 Te-129    Te-133    Te-134    I-120m    I-121     I-128     I-129  

 I-134     Xe-120    Xe-122    Xe-125    Xe-127    Xe-129m   Xe-131m  

 Xe-133m   Xe-133    Xe-135m   Xe-135    Cs-125    Cs-127    Cs-129  

 Cs-130    Cs-131    Cs-134m   Cs-135    Cs-135m   Cs-138    Ba-126  

 Ba-131m   Ba-139    Ba-141    Ba-142    La-131    La-135    La-138  

 La-142    La-143    Ce-137    Pr-136    Pr-137    Pr-138m   Pr-139  

 Pr-142m   Pr-144    Pr-147    Nd-136    Nd-139m   Nd-139    Nd-141  

 Nd-149    Nd-151    Pm-141    Pm-150    Sm-141m   Sm-141    Sm-142  

 Sm-147    Sm-155    Eu-158    Gd-145    Gd-152    Tb-147    Tb-150  

 Tb-156m (5 h)       Dy-155    Dy-157    Dy-165    Ho-155    Ho-157  

 Ho-159    Ho-161    Ho-162m   Ho-162    Ho-164m   Ho-164    Ho-167  

 Er-161    Er-165    Tm-162    Tm-166    Tm-175    Yb-162    Yb-167  

 Yb-177    Yb-178    Lu-176m   Lu-176    Lu-178m   Lu-178    Lu-179  

 Hf-177m   Hf-180m    Hf-182m   Hf-183    Ta-172    Ta-173    Ta-174  

 Ta-175    Ta-177     Ta-178    Ta-180m   Ta-180    Ta-182m   Ta-185  

 Ta-186    W-176      W-177     W-178     W-179     W-181     Re-177  

 Re-178    Re-182 (12,7 h)      Re-186m   Re-187    Re-188m   Os-180  

 Os-181    Os-189m    Os-191m   Ir-182    Ir-184    Ir-187    Ir-190m  

 Ir-195m   Ir-195     Pt-186    Pt-189    Pt-193    Pt-197m   Pt-199  

 Au-193    Au-200     Au-201    Hg-193    Hg-195    Hg-199m   Tl-194m  

 Tl-194    Tl-195     Tl-197    Tl-198m   Tl-198    Tl-199    Tl-201  

 Pb-195m   Pb-198     Pb-199    Pb-201    Pb-202m   Pb-205    Pb-209  

 Bi-200    Bi-201     Bi-202    Po-203    Po-205    Po-207    Rn-220  

 Ra-227    U-235      U-238     U-239     U nat     U udarmet(* 2)  

 Np-233    Np-240     Pu-235    Pu-243    Am-237    Am-239    Am-245  

 Am-246m   Am-246     Cm-249  

10. VEJLEDNINGER

10.1. VEJLEDNING VEDRØRENDE INDKØB AF RADIOAKTIVE STOFFER

I henhold til § 1 i lov nr. 94 af 31. marts 1953 om brug m.v. af radioaktive stoffer må sådanne stoffer kun fremstilles, indføres eller besiddes, såfremt tilladelse er meddelt af sundhedsstyrelsen.

10.1.1. Levering fra danske eller udenlandske firmaer og virksomheder.

Når sundhedsstyrelsens tilladelse er opnået, afgives ordren på det radioaktive stof direkte til leverandøren. Senest samtidig hermed indsendes meddelelse om ordreafgivelsen til statens institut for strålehygiejne på en dertil beregnet formular (nr. 9031) med 3 kopier. Den bageste kopi aftages til eget brug. (Formularsættet bliver tilsendt brugeren sammen med tilladelsen til anvendelsen af stoffet, og kan i øvrigt rekvireres ved henvendelse til statens institut for strålehygiejne).

Statens institut for strålehygiejne tilbagesender formularen, forsynet med godkendelsespåtegning, til brugeren, der må drage omsorg for, at den fremlægges for toldvæsenet ved klareringen. Instituttet er dog villig til at fremsende formularen direkte til speditionsfirmaet, når navnet på firmaet, der skal foretage klareringen, oplyses i rubrikken »speditør«.

Ved leveringer fra forsøgsanlæg Risø vil instituttet fremsende godkendelse direkte dertil.

Da det er en forudsætning, at instituttets godkendelsespåtegning foreligger, før det radioaktive stof kan indklareres og udleveres, henstilles det, at ordre til leverandør og meddelelse til statens institut for strålehygiejne afgives i god tid. For så vidt angår radioaktivt stof, som skal indklareres en mandag, skal ordre og meddelelse afgives senest torsdagen forud.

Det henstilles endvidere, at der indsendes en formular vedrørende hver enkelt levering. Det kan dog godkendes, at en formular omfatter flere leveringer inden for en periode på 3 måneder. Hver enkelt formular må kun omfatte et radioaktivt stof.

10.1.2. Levering fra Isotop-Apoteket, sundhedsstyrelsen.

Ved afgivelse af ordre til Isotop-Apoteket kræves ingen formular tilsendt statens institut for strålehygiejne.

10.2. VEJLEDNING VEDRØRENDE BEHANDLING MED I-131

Hvis den aktivitetsmængde (»dosis«), som administreres til patienten, er lavere end 0,6 GBq, kan behandlingen foregå ambulant, dog kun efter en vurdering af den enkelte patients forhold.

En patient, som skønnes egnet til ambulant behandling, kan hjemsendes, når restaktiviteten i patienten er under 0,6 GBq. Under indlæggelse følges reglerne i nedenstående oversigt.

Hvis aktivitetsmængden er højere end 0,6 GBq, skal behandlingen foregå under indlæggelse på en sengestue med eget toilet, der under behandlingen er reserveret til patienter, som behandles med radioaktive stoffer. En patient, som er behandlet med aktivitetsmængder over 0,6 GBq, må færdes og hjemsendes efter reglerne i følgende oversigt.

Restaktivitet: 1,2 GBq eller mere

Ophold på sygehus: Sengestue må kun forlades for toiletbesøg

Særlige forholdsregler for personale: Så kortvarig kontakt med patienten som muligt. Ophold helst bag blyskærm. Persondosimeter skal bæres

Transport: Kun intern transport

Besøg: Intet besøg

Restaktivitet: 0,6 - 1,2 GBq

Ophold på sygehus Kortvarig ophold uden for stue. Afdeling må ikke forlades

Særlige forholdsregler for personale: Så kortvarig kontakt med patienden som muligt. Persondosimeter skal bæres

Transport: Transport med ambulance og lign. i op til 1 time(* 3)

Besøg: Kortvarige besøg af voksne (over 18 år)

Restaktivitet: 0,2 - 0,6 GBq

Ophold på sygehus: Patienten må færdes frit på sygehuset. Patienten kan udskrives.

Særlige forholdsregler for personale: Ingen særlige regler

Transport: Transport med offentlige transportmidler i op til 1 time(* 3)

Besøg: Besøg af voksne og børn, dog ikke af spædbørn

Restaktivitet: Under 0,2 GBq

Ophold på sygehus: Ingen restriktioner

Særlige forholdsregler for personale: Ingen særlige regler

Transport: Ingen restriktioner

Besøg: Ingen restriktioner

10.3. VEJLEDNING VEDRØRENDE ARBEJDE I DYRESTALDE

Ved anvendelse af radioaktive stoffer til dyreforsøg er der mange muligheder for spredning af de radioaktive stoffer, og dermed for intern forurening. Noget af det indgivne radioaktive stof vil blive udskilt med dyrenes urin, afføring eller udåndingsluft, hvilket indebærer en risiko for, at personer der arbejder med dyrene får radioaktive stoffer ind i kroppen:

  • 1) ved at indånde eller indtage radioaktive stoffer bundet til støvpartikler fra strøelse,
  • 2) ved at indånde radioaktive luftarter udskilt fra dyrene,
  • 3) ved forurening af huden med dyreekskreter,
  • 4) eller ved forurening af sår forårsaget af bid, rifter eller uheld med injektionssprøjter.

Følgende strålehygiejniske retningslinjer mindsker risikoen i forbindelse med anvendelse af radioaktive stoffer til dyreforsøg:

Den ansvarlige leder skal sørge for, at alle personer, der omgås radioaktive dyr, instrueres om sikkerhedsreglerne.

Der skal anvendes arbejdstøj. Foruden handsker skal anvendes forklæde.

Forurening med radioaktive stoffer fra dyrenes urin må antages at findes på såvel dyr som bure. Overflader, som kan tænkes at blive forurenede, f.eks. borde og vægtskåle anvendt ved kontrolvejning af dyrene, skal afdækkes.

Injektionsvæsker og sprøjter skal anbringes i bakker med absorberende papir, så eventuelt spild forbliver i bakken. Det kan være nødvendigt med afskærmning af sprøjterne.

Dyrene bør bedøves før injektionen med radioaktive stoffer. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, skal de holdes fast for at undgå uheld med sprøjter.

Man skal være særlig omhyggelig med ikke at blive bidt eller kradset af dyrene.

Håndteringen skal planlægges således, at dyr og radioaktive stoffer skal flyttes mindst muligt. Dyrene må kun forlade burene så kort tid som muligt.

Efter indgift af radioaktivt stof til et dyr skal dets bur eller bås mærkes. Mærkesedlen skal indeholde oplysninger om navnet på det indgivne radioaktive stof, hvilken kemisk forbindelse det drejer sig om, aktivitet, dato og navnet på den ansvarlige person. Særlige retningslinjer for håndtering og bortskaffelse af affald skal anbringes på buret eller båsen. Der skal anvendes selvklæbende mærkater. Oplysninger om indgiften skal også findes i forsøgsprotokollen.

Støvende håndteringer bør undgås, især under rengøring af burene. Burene skal rengøres regelmæssigt, da det er vanskeligt at fjerne gammel forurening. Forurenet strøelse, ekskreter og vand fra afvaskning af bure og stalde skal behandles som radioaktivt affald.

Som strøelse skal anvendes ikke-støvende materiale, f.eks. cellulosevat, absorberende papir eller grovkornet vermiculite. Grovkornet savsmuld eller hølvspåner kan anvendes ved meget lave aktivitetsniveauer (1/ 100 af de aktivitetsmængder det er tilladt at arbejde med i et C laboratorium).

Hvis der anvendes H-3 og C-14 mærkede forbindelser i store mængder, som vil udskilles med forsøgsdyrenes udåndingsluft, skal burene anbringes i stinkskabe eller handskebokse. Et alternativ er at anbringe dyrene i bure beregnet til metaboliske studier og konstrueret med henblik på kontrol af udåndingsluften.

Dyr, der har fået indgivet radioaktive stoffer, må først slippes løs, når radioaktiviteten er henfaldet til et tilstrækkeligt lavt niveau.

Aflivede dyr skal behandles som radioaktivt affald.

Burene, som har været anvendt til radioaktive forsøgsdyr, skal rengøres omhyggeligt efter brug og derefter kontrolmåles. Hvis det er muligt, bør burene derefter kun anvendes til radioaktive forsøgsdyr.

Dyr, som ikke indgår i forsøg med radioaktive stoffer, må ikke anbringes sammen med dyr, som har fået indgivet radioaktive stoffer.

10.4. VEJLEDNING TIL RENGØRINGSPERSONALET OM SIKKERHEDSREGLER HVOR RADIOAKTIVE STOFFER ANVENDES

Branchesikkerhedsrådet for service- og tjenesteydelser har i samarbejde med statens institut for strålehygiejne udarbejdet denne vejledning om rengøring, hvor radioaktive stoffer anvendes.

Få oplyst hvem der af sundhedsstyrelsen er udpeget som ansvarlig for indkøb og anvendelse af de radioaktive stoffer. Denne person har pligt til at instruere dig om de sikkerhedsmæssige forholdsregler i forbindelse med omgang med de radioaktive stoffer.

Få oplyst i hvilke laboratorier, afdelinger, sengestuer o.l., der arbejdes med radioaktive stoffer. Isotoplaboratorier o.l. skal være forsynet med advarselsskilt for radioaktivitet på dørene.

Ud over de regler og vejledninger der i øvrigt gælder for rengøring fastsætter statens institut for strålehygiejne følgende:

PERSONLIGE FORHOLDSREGLER

PÅKLÆDNING: Der skal anvendes arbejdstøj - kittel, buksedragt eller lignende - der dækker dit eget tøj, så det er beskyttet mod forurening med radioaktive stoffer. Det samme gælder fodtøj. Der skal anvendes handsker ved gulvvask og opvask.

RYGNING, SPISNING M.V.: Der må hverken drikkes, spises eller slikkes i et isotoplaboratorium.

PERSONLIG HYGIEJNE: Efter endt rengøring i isotoplaboratoriet vaskes hænderne grundigt. Hænderne kontrolmåles eventuelt med et egnet måleinstrument. Den ansvarlige person skal vise dig hvilket måleinstrument, du skal anvende, hvordan det skal betjenes og hvad udslaget betyder. Det er dog ikke alle radioaktive stoffer, der kan påvises ved en simpel måling. Den ansvarlige person vil instruere herom.

Ved arbejde i lokaler eller områder, hvor radioaktive stoffer anvendes i behandling, undersøgelser eller forsøg, skal rengøringspersonalet, ligesom andet personale i de pågældende lokaler/ områder, være forsynet med filmdosimeter (persondosimeter) til kontrol af stråledosis. I lokaler eller områder, hvor radioaktive stoffer er anbragt afskærmet og sikret mod brand, er det normalt ikke nødvendigt at være forsynet med filmdosimeter. I tvivlstilfælde kan du rette henvendelse til den ansvarlige leder.

ARBEJDET

Gå ikke ind på nye områder mærket med advarselsskilt for radioaktivitet, før du er blevet instrueret i, hvad du skal lave. Er du i tvivl om der er radioaktivitet i et lokale, skal du spørge afdelingens ledelse eller personale.

RENGØRING AF BORDE OG GULVE: Alle bordplader og lignende steder, hvor der har været arbejdet med radioaktive stoffer, skal efter arbejdets afslutning rengøres og kontrolmåles for radioaktivitet af laboratoriepersonalet, før rengøringspersonalet går i gang med sit arbejde. Er der blevet spildt radioaktive stoffer på gulvet, er det ligeledes laboratoriepersonalets pligt at fjerne denne forurening, før rengøringspersonalet får adgang til lokalet.

OPBEVARING: Radioaktive stoffer skal opbevares sikret mod brand, tyveri og vandskade. Du kan imidlertid møde radioaktive opløsninger i køleskabe, stinkskabe, eller anbragt i eller på forskellige forsøgsopstillinger. Rør aldrig ved flasker, glas m.v., hvorpå der sidder advarselsskilt for radioaktivitet. Fjern aldrig en blyafskærmning.

OPVASK: Skal du vaske laboratorieudstyr op, efter det har været anvendt til forsøg med radioaktive stoffer, skal brugeren af stofferne først have fjernet løstsiddende forureninger af radioaktive stoffer ved skylning eller ved iblødsætning i dekontamineringsmiddel.

AFFALD: Affaldsbeholdere til radioaktivt affald skal være forsynet med advarselsskilt for radioaktivitet. Skal du tømme beholdere med radioaktivt affald, skal det ske efter en instruks fra den ansvarlige leder.

På specielle sygehusafdelinger, f.eks. på radiumstationerne (onkologiske afdelinger), udføres patientbehandlinger med radioaktive stoffer i så store mængder, at almindelig rengøring ikke må finde sted i behandlingslokalerne mens behandlingen udføres.

På disse afdelinger skal der træffes specielle aftaler med den ansvarlige leder om følgende:

  • a) Rengøring på operationsgangen.
  • b) Rengøring på sengestuer, hvor patienter ligger med radioaktive kilder oplagt.
  • c) Rengøring på sengestuer, hvor patienter ligger under jodterapi (cancerbehandling med radioaktivt jod).
  • d) Rengøring af toiletter, der anvendes af patienter under jodbehandlingen.

De specielle instrukser skal bl.a. indeholde regler om skiltning af forbud mod adgang til lokalerne, f.eks. sengestuerne.

DYR: Ved rengøring i dyrestalde, hvor der er eller har været dyr, der har fået indgivet radioaktive stoffer, skal du være opmærksom på, at urin og afføring kan indeholde radioaktive stoffer. Du må ikke røre ved de pågældende dyr, da de kan være forurenede.

Skal du rengøre bure, hvori der har været dyr indeholdende radioaktive stoffer, så sørg for at burene bliver tømt på en sådan måde, at spredning af forurenet materiale ikke kan finde sted, og at du selv er beskyttet mod at indånde og berøre forureninger.

UHELD

Den ansvarlige leder skal udarbejde en skriftlig uheldsinstruks. Sker der et uheld med radioaktive stoffer, skal den ansvarlige leder kontaktes.

Ved statens institut for strålehygiejne, telefon 02 - 94 37 73, findes en døgnvagt, hvor du kan få hjælp. Instituttet skal underrettes i tilfælde af uheld.

10.5. VEJLEDNING VEDRØRENDE BORTSKAFFELSE AF RADIOAKTIVT AFFALD FRA SYGEHUSE, LABORATORIER M.V.

Radioaktivt affald udgøres af mange forskelligartede produkter i mange fysiske og kemiske former indeholdende vidt forskellige koncentrationer. Det er derfor nødvendigt med en sortering af affaldet på stedet, hvor det produceres, for at lette den efterfølgende behandling.

De klassiske metoder for behandling eller bortskaffelse af radioaktivt affald har enten været »fortynding og spredning« eller »koncentrering og indeslutning« efter eventuel »opbevaring til henfald«. Fortyndings- og spredningsmetoden er fristende, fordi den løser akutte lokale problemer, mens koncentrering og indeslutning giver opbevarings- og overvågningsproblemer.

Behandling og bortskaffelse af radioaktivt affald skal udføres på en sådan måde, at stråledosis til erhvervsmæssigt stråleudsatte, til kritiske grupper i befolkningen og til befolkningen som helhed holdes på et acceptabelt niveau i overensstemmelse med de af sundhedsstyrelsen fastsatte dosisgrænser.

10.5.1. Almindelige bestemmelser

Bortskaffelse af radioaktive stoffer kræver ligesom al anden håndtering af radioaktive stoffer en omhyggelig vejledning af alle personalegrupper, der kan komme i forbindelse med affaldet. Dette betyder også, at personer, der skal udskifte vandlåse eller foretage reparationer på afløbssystemet eller skifte filtre i stinkskabe, skal orienteres om muligheden for, at de udskiftede dele kan være forurenede og skal behandles som radioaktivt affald.

Den ansvarlige for indkøb og anvendelse af radioaktive stoffer skal udarbejde en skriftlig instruks til personalet om, hvorledes det radioaktive affald skal bortskaffes.

For at lette håndteringen og behandlingen af radioaktivt affald er det meget vigtigt, at der sker en sortering allerede i laboratoriet, hvor de radioaktive stoffer anvendes. En stor del af det affald, der produceres, vil være inaktivt og kan derfor bortskaffes som ikke-radioaktivt affald. Sorteringen kan ske efter omstående figur 1, hvor de tre affaldstyper refererer til beskrivelserne i pkt. 10.5.2., 10.5.3. og 10.5.4.

10.5.2. Fast affald, der kan klassificeres som »inaktivt affald«

Eksempler på denne type affald er tom emballage, laboratorieudstyr og andet materiale (handsker, papir m.m.), som har været brugt i et isotoplaboratorium eller lignende i situationer, hvor risikoen for forurening har været lille.

AKTIVITETSGRÆNSE: Aktiviteten må ikke overstige 0,1 MBq pr. kg. affald.

10.5.3. Affald, der kan bortskaffes direkte via forbrænding eller via afløbssystemet

FAST AFFALD

LUKKEDE RADIOAKTIVE KILDER:

Lukkede radioaktive kilder med en aktivitet på op til 0,1 MBq vil kunne sendes til forbrænding. Stærkere radioaktive kilder sendes retur til leverandøren eller til Forsøgsanlæg Risø. (Se pkt. 10.5.4.: Affald, der kræver behandling).

ANDET FAST AFFALD INKL. BIOLOGISK AFFALD:

EMBALLERING: Alt affald emballeres i solide plastsække eller anden form for tæt solid emballage, som kan lukkes.

DOSISHASTIGHED: Dosishastigheden må på intet punkt af emballagens overflade overstige 5 mySv/ h.

AKTIVITETSGRÆNSER: Aktivitetsmængden i hver sæk må ikke overstige følgende grænser:

Radionuklidgruppe(* 4) Aktivitetsmængde

2 ................................... 5 MBq

3 .................................. 50 MBq

4 ................................. 500 MBq

Kan disse aktivitetsgrænser ikke overholdes, eller drejer det sig om affald tilhørende radionuklidgruppe 1, henvises til pkt. 10.5.4.: Affald, der kræver behandling.

MIDLERTIDIG OPBEVARING: Alt radioaktivt affald skal opbevares under kontrollerede omstændigheder, indtil det bortskaffes. Biologisk affald skal opbevares på en sådan måde, at der ikke sker en nedbrydning (forrådnelse) under den midlertidige opbevaring. Dybfrysning er en egnet opbevaringsmetode.

Fig. 1. Skematisk oversigt over sortering og behandling af radioaktivt affald,

jfr. pkt. 10.5.2., 10.5.3. og 10.5.4.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

MÆRKNING: Affald, der henstilles til midlertidig opbevaring, skal mærkes med oplysning om indhold.

TRANSPORT: Når emballagen er tæt og aktivitetsgrænserne og dosishastighedsgrænsen overholdes, vil affaldet kunne transporteres som »undtaget radioaktivt materiale« i henhold til sundhedsstyrelsens cirkulære om transport af radioaktive stoffer. Hele bortskaffelsesvejen fra indsamlingsstedet til forbrændingsanlægget skal være kendt, og alle berørte personer skal være orienteret om bortskaffelsesproceduren.

FLYDENDE AFFALD

VANDIGE OPLØSNINGER:

Bortskaffelse af vandige opløsninger af radioaktive stoffer kan ske via et normalt afløb, hvis nedenstående krav til aktivitetsmængder overholdes. Radioaktive stoffer tilhørende radionuklidgruppe 1 må dog aldrig bortskaffes på denne måde, men skal sendes til Forsøgsanlæg Risø.

AKVITITETSGRÆNSER: Maksimal aktivitetsmængde der må hældes i laboratorieafløbet pr. måned:

Radionuklidgruppe(* 5) Aktivitetsmængde

2 .................................. 5 MBq

3 ................................. 50 MBq

4 ................................ 500 MBq

Før det radioaktive stof hældes i afløbet, skal det fortyndes til en koncentration på under 0,1 MBq/ l.

Kan disse grænser ikke overholdes, henvises til pkt. 10.5.4.: Affald, der kræver behandling. Grænserne gælder pr. isotoptilladelse. Selv om der anvendes radioaktive stoffer i flere laboratorier pr. tilladelse, berettiger det ikke til at bortskaffe mere end ovennævnte grænser angiver.

OMDANNELSE TIL FAST AFFALD: Flydende radioaktivt affald kan eventuelt omdannes til fast affald ved udfældning af det radioaktive stof eller ved at hælde gipspulver i opløsningen. Bundfald og gipsklods behandles da som fast affald.

BIOLOGISK AFFALD FRA PATIENTER:

Urin, afføring og opkast fra patienter, som er blevet undersøgt eller behandlet med radioaktive stoffer i mængder mindre end 0,6 GBq I-131 og tilsvarende for andre radioaktive stoffer kan bortskaffes direkte gennem det almindelige afløbssystem (toilet).

For biologisk affald fra andre patienter henvises til pkt. 10.5.4.: Affald, der kræver behandling.

ORGANISKE OPLØSNINGSMIDLER:

Affald fra væskescintillationstælling udgør et specielt problem, ikke på grund af indholdet af radioaktive stoffer, men fordi scintillatorvæsken er en organisk opløsning indeholdende toluen, dioxan og lignende. Hvis den radioaktive koncentration i tælleglassene er mindre end 0,1 MBq/ l, kan glassene med deres indhold sendes til destruktion på forbrændingsanlæg eller, hvis det udelukkende drejer sig om H-3 og C-14, til Kommunekemi i Nyborg. Tælleglassene skal emballeres, så der ikke kan trænge væske ud fra knuste glas. Kan grænsen ikke overholdes henvises til pkt. 10.5.4.: Affald, der kræver behandling.

10.5.4. Affald, der kræver behandling

HENFALD: Radioaktivt affald, hvis indhold af radioaktive stoffer er for højt til, at bortskaffelsen kan ske direkte, kan opbevares midlertidigt til de radioaktive stoffer er henfaldet så meget, at bortskaffelsen kan ske som beskrevet i pkt. 10.5.2. eller pkt. 10.5.3. Sådan opbevaring er imidlertid kun praktisk anvendelig, når halveringstiden er mindre end 14 dage.

MÆRKNING: Radioaktivt affald, der stilles til henfald, skal mærkes med oplysninger om radioaktivt stof, aktiviteten på en bestemt dato samt bortskaffelsestidspunkt.

OPBEVARING: Radioaktivt affald skal opbevares under kontrollerede forhold, indtil det bortskaffes.

AFFALD HØRENDE TIL RADIONUKLIDGRUPPE 1:

Affald indeholdende radioaktive stoffer hørende til radionuklidgruppe 1 (se pkt. 9.2. Klassifikation af radionuklider) kan kun bortskaffes ved at sende det til Forsøgsanlæg Risø. Forsøgsanlæg Risø har påtaget sig at modtage og oplagre radioaktivt affald, der fremkommer i danske sygehuse og laboratorier. Aftale herom træffes med Behandlingsstationen, Risø, tlf. (02) 37 12 12.

LUKKEDE RADIOAKTIVE KILDER:

Overstiger aktiviteten af en lukket radioaktiv kilde 0,1 MBq, bortskaffes den på en af følgende måder:

  • 1) Den returneres til leverandøren.
  • 2) Den sendes til Forsøgsanlæg Risø.

TRANSPORT OG MÆRKNING: Transport, emballering og mærkning af den radioaktive kilde skal følge bestemmelserne i sundhedsstyrelsens cirkulære om transport af radioaktive stoffer.

ANDET FAST AFFALD:

Fast affald, der ikke uden videre kan sendes til forbrænding, fordi dosishastigheden på overfladen af emballagen er for stor, eller fordi aktivitetsindholdet er for højt, kan bortskaffes på en af følgende måder:

  • 1) Det sendes til Forsøgsanlæg Risø.
  • 2) Det transporteres til forbrænding på lokalt eller kommunalt forbrændingsanlæg efter regler fastsat af sundhedsstyrelsen i det enkelte tilfælde.

TRANSPORT: Når dosishastigheden på overfladen af sækken overstiger 5 mySv/ h, kan undtagelsesbestemmelserne i sundhedsstyrelsens cirkulære om transport af radioaktive stoffer ikke længere anvendes, men transporten skal følge cirkulærets andre bestemmelser.

FLYDENDE AFFALD:

Hvis mængden af radioaktive stoffer i det flydende affald er for stor til, at det kan bortskaffes via et almindeligt laboratorieafløb, eller for patienter et toilet, kan det bortskaffes på en af følgende måder:

  • 1) Det sendes til Forsøgsanlæg Risø.
  • 2) Det omdannes til fast affald.
  • 3) Det bortskaffes via et af sundhedsstyrelsen godkendt afløb (»isotopafløb«). Koncentrationen af radioaktive stoffer i spildevandet ved udledning til offentlig kloak må herved ikke overstige 0,1 MBq/ l.

LUFTFORMIGT AFFALD:

Behandlingen af radioaktivt affald eller udslip i form af gas giver normalt ikke problemer. I forbindelse med godkendelse af specielle laboratorier, hvor der håndteres større mængder radioaktive stoffer som gas, vil sundhedsstyrelsen give regler for håndteringen og eventuelt stille krav om opsamling af gassen.

10.6. VEJLEDNING VEDRØRENDE INDRETNING AF ISOTOPLABORATORIER TYPE B OG C SAMT DYRESTALDE

10.6.1. Almindelige retningslinjer

10.6.1.1. Laboratoriefaciliteterne skal omfatte plads til:

modtagelse og opbevaring af de radioaktive stoffer,

fremstilling og fordeling af opløsninger,

kemisk arbejde,

udførelse af aktivitetsmålinger,

opbevaring og bortskaffelse af affald,

rengøring af apparatur og udstyr,

dyrestalde og vaskerum til rengøring af bure, hvis der anvendes forsøgsdyr.

10.6.1.2. Indretningen skal være således, at der er en fortløbende reduktion i aktivitet fra opbevaringsstedet gennem laboratorierne til målerummene, og at afstanden, over hvilken det radioaktive stof transporteres, reduceres til et minimum. Trin eller trapper mellem rummene bør undgås.

10.6.1.3. Arbejdsplads skal tildeles i rigeligt omfang. Der skal være separat kontorlokale.

10.6.1.4. Et laboratorium bør altid indrettes således:

  • 1) at sandsynligheden for forurening bliver mindst mulig,
  • 2) at de områder, som kan blive forurenet ved et uheld, er begrænsede,
  • 3) at en rengøring er let at udføre.

10.6.2. Materialer og overflader

10.6.2.1. Man må stille visse krav til bygningsmaterialerne og inventaret for at opnå en overflade, der ikke tilbageholder aktivitet, og som er let at rengøre. Overflader bør være:

  • 1) glatte, ikke-porøse,
  • 2) modstandsdygtige overfor korrosion,
  • 3) fysisk og kemisk inaktive,
  • 4) modstandsdygtige overfor varme,
  • 5) ikke-fugtsugende.

10.6.2.2. I det følgende er angivet eksempler på, hvilke typer materialer der er anvendelige, og hvilke der ikke er det. Ofte kan det være en fordel at kombinere materialer.

1. MEGET ANVENDELIGE

Glas

Porcelæn

Plast

Glas laminater

Formica

Teflon

PVC

Mepolam

Perspex

Polyætylen

2. ANVENDELIGE

Rustfrit stål

Aluminium

Bly

Skifer

Keramiske fliser

Asfalt

Linoleum

Gummi

3. IKKE ANVENDELIGE

Beton

Mursten

Træ

Cellotex

Kork

10.6.2.3. Alle overflader, som kan blive forurenet, skal være af en sådan beskaffenhed, at de kan modstå gentagne afvaskninger.

Nedenfor er angivet eksempler på overfladebehandlinger. Gruppeinddelingen refererer til, hvor nemt det er at rengøre overfladerne.

1. MEGET ANVENDELIGE

To-komponent epoksy-emalje

Polyurethan emalje

Polyester emalje

2. ANVENDELIGE

Alkyd-emalje

Asfalt

Silikone voks

Gulv polish

3. IKKE ANVENDELIGE

Latex maling

Tapet

Limfarve

Puds

10.6.3. Specielle krav til type B og C laboratorier

10.6.3.1. Forrum

B KRAV

Der skal etableres et forrum med håndvask og nødbruser, garderobeskab og hylde til strålingsmonitor.

Forrummet skal tjene som overgangszone mellem inaktivt og aktivt område. Det skal bl.a. bruges til opbevaring af de kitler, der anvendes under arbejdet i laboratoriet, ligesom kontrol af radioaktiv forurening på hænder og klæder foretages her før laboratoriet forlades.

Gulv, vægge, loft samt inventar i forrummet skal have samme standard som i selve B laboratoriet.

10.6.3.2. Gulve

B OG C KRAV

Gulvet skal dækkes med et fugefrit ikke-absorberende materiale.

Asfalt, vinyl og linoleum er gode gulvmaterialer. Alle sammenføjninger skal forsegles, så de er vandtætte. Sammenføjninger skal placeres på steder, hvor risikoen for forurening er ringe, d.v.s. ikke under vaske og under bordkanter.

B KRAV

Overgange til lodrette flader, f.eks. ved vægge, sokler og rørgennemføringer, skal være afrundede.

10.6.3.3. Vægge og lofter

B OG C KRAV

Vægge og lofter skal fremtræde med en glat, let afvaskelig overflade og skal være rimelig fri for elektriske ledninger, vand- og gasrør.

Loftet kan eventuelt bestå af udskiftelige plader, som f.eks. brandsikre perforerede letmetalplader.

10.6.3.4. Installationer

B OG C KRAV

Ved mindst en vask skal hanerne kunne betjenes med fod, knæ eller albue. Haner bør så vidt muligt ikke være monteret på selve vasken. Rørføringen for alle vand- og sanitetsinstallationer skal være så enkel som mulig. Polyætylen er et egnet materiale, da det er modstandsdygtigt over for kemiske angreb og ikke let forurenes. Det skal kontrolleres, at sammenføjningerne er tætte.

Radiatorerne skal være af en type, der er let at rengøre. Hvis to radiatorer er sat sammen for at forøge varmefladearealet, skal de placeres tilstrækkelig langt fra hinanden, så man kan rengøre hver side af den enkelte radiator.

B KRAV

Mængden af rørføringer på væggene skal være minimal. Enkelte elektriske ledninger, ledende til kontakter, kan tillades med stor afstand rundt i laboratoriet. Hvor der er flere afbrydere og stikkontakter, bør installationerne være udført skjult.

10.6.3.5. Vaske og afløb

B OG C KRAV

Rustfrit stål anbefales til vaske. Poleret porcelæn er acceptabelt, så længe der ikke er revner i glasuren.

Der må ikke være revner mellem vaskens overflade og det tilstødende bord. Rustfri stålvask med bordplade i et stykke kan anbefales.

B KRAV

Mindst en vask i laboratoriet skal være forbundet til en separat faldstamme.

10.6.3.6. Ventilation

B KRAV

Der skal være et svagt undertryk i B laboratoriet i forhold til de øvrige rum.

Recirkulation af laboratorieluft tillades ikke. Derfor skal indsugningen af frisk luft placeres så langt fra udblæsningen som muligt.

Luftudskiftningen i laboratoriet sker normalt ved udsugning gennem stinkskabene. Laboratoriets luftskifte skal være mindst 10 pr. time.

10.6.3.7. Inventar

B OG C KRAV

Arbejdsborde og skabe af træ kan anvendes, men de skal fremtræde med en glat ikke-porøs overflade, der skal have god kemisk og termisk modstandskraft mod de stoffer, som normalt anvendes i laboratoriet. Overfladen kan f.eks. være malet med de under pkt. 10.6.2.3. nævnte meget anvendelige malinger.

Selvklæbende PVC belægninger er uegnede som arbejdsoverflader, men er anvendelige til afdækning af hylder.

Inventaret bør reduceres til det nødvendige og skal være let afvaskeligt og ikke støvsamlende.

Taburetsæder med f.eks. lakeret eller voksbehandlet overflade eller af formstoffer foretrækkes.

Inventar må ikke være udført med let antændelige overflader og bør indeholde så lidt brandbart materiale som muligt.

Stofgardiner og indvendige persienner kan ikke accepteres. Plastrullegardiner eller udvendige persienner kan anvendes.

B KRAV

Underskabe på laboratorieborde skal enten slutte tæt til gulvet eller være hævet mindst 20 cm over dette.

Lysarmaturer skal være tilstrækkelig lette at renholde, f.eks. lukkede armaturer med glatte, let afvaskelige overflader.

10.6.3.8. Stinkskabes konstruktion

B OG C KRAV

Der skal forefindes mindst et stinkskab med god belysning.

Stinkskabe reserveret til aktivt arbejde skal være tydelig mærket med symbolet for ioniserende stråling og eventuel informativ tekst.

Stinkskabsvinduer skal være af sikkerhedsglas.

Hvis et stinkskab anvendes som opbevaringssted for radioaktive stoffer, skal det kunne aflåses.

B KRAV

Stinkskabe skal udføres med helsvejset stålkabinet.

Haner, ventilatorer og stikkontakter skal kunne betjenes udefra.

Af hensyn til opbygning af afskærmninger skal bunden af stinkskabet være i stand til at bære mindst 200 kg/(m2).

Gasopvarmning bør ikke anvendes i stinkskabe. Der skal sørges for elektriske varmeplader, varmekapper og infrarøde lamper.

I stinkskabet bør findes en udslagsvask, som bl.a. kan anvendes til afskylning af forurenet udstyr.

C krav

Arbejdsoverfladen skal normalt være af rustfrit stål, stål malet med en kemisk resistent maling, melamin eller linoleum.

10.6.3.9. Stinkskabes ventilation

B OG C KRAV

Udsugningsanlægget skal forhindre, at luft fra skabets indre kan trække ud i rummet eller over i andre stinkskabe, selv om døre og vinduer er åbne.

Eventuelle luftfiltre skal placeres direkte over stinkskabet før ventilatoren.

Hvis et laboratorium indeholder mere end et stinkskab, må ventilatoren på de enkelte stinkskabe ikke kunne afbrydes separat, da der kan trænge luft ud fra et stinkskab, der ikke er i funktion.

B KRAV

Luftfiltre skal installeres afhængig af mængden og arten af de anvendte radioaktive stoffer. I alle tilfælde skal der være mulighed for at installere dem senere, selv om de ikke er nødvendige i første omgang.

Der skal være separat udsugningskanal for hvert enkelt stinkskab. Hvis der i samme B laboratorium er placeret flere stinkskabe, kan disse dog evakueres gennem samme udsugningskanal. Udsugningskanaler skal udmunde så langt fra eksisterende indsugningskanaler, at recirkulation af luft ikke kan ske.

Udsugningskanaler fra stinkskabe skal udmunde mindst 2 meter over taghøjde af de omliggende bygninger for at sikre hurtig og effektiv fortynding med den atmosfæriske luft. Hvor dette ikke er muligt, anvendes en jet-hætte, der sikrer, at den udledte luft slynges højt til vejrs.

Til udsugningskanaler bør anvendes syrefaste, ikke brandbare materialer, f.eks. glaserede lerrør. Galvaniserede metalkanaler kan også anvendes.

Ventilatoren skal sidde så tæt som muligt ved afkastet over tag for at mindske længden af den del af kanalen, hvor der er overtryk. Der skal findes en indikator, som viser, at ventilatoren er i gang.

Udsugningen skal give en jævn hvirvelløs luftstrøm. Lufthastigheden i stinkskabets åbning skal være ca. 0,5 m/ sekund med fuld arbejdsåbning.

C KRAV

Selv om det er ønskeligt, at den udsugede luft ledes ad en separat kanal op til toppen af bygningen, kan det i et C-laboratorium tillades, at luften udtømmes i en almindelig aftrækskanal under forudsætning af, at der ikke er nogen mulighed for recirkulation til andre rum eller stinkskabe. Tilpasning til hvert stinkskab af separate ventilatorer, som blæser ind i en hovedaftrækskanal, opfylder ikke dette krav.

10.6.3.10. Handskebokse

I handskebokse skal opretholdes et ringe undertryk. Den udsugede luft skal passere gennem et filter, før den ledes til hovedaftrækskanalen.

10.6.3.11. Opbevaring

B OG C KRAV

De radioaktive stoffer skal opbevares sikret mod brand og tyveri, enten i et særligt opbevaringsrum eller på specielt indrettede opbevaringssteder i selve laboratoriet.

Opbevaringsstedet skal være konstrueret således, at det kan bære og rumme den fornødne afskærmning. Hvilken afskærmning, der vil være nødvendig, afhænger af mængden og arten af de radioaktive stoffer. Radioaktive stoffer, der udsender betastråling, kan afskærmes med perspex eller lignende materiale, men radioaktive stoffer, der udsender gammastråling, kræver tungere materialer, f.eks. bly eller beton.

Opbevaringsstedet skal være afskærmet således, at ingen personer uforvarende kan komme til at opholde sig på steder, hvor den modtagne dosis overstiger de af sundhedsstyrelsen fastsatte dosisgrænser.

Til opbevaring af de radioaktive stoffer i laboratoriet kan anvendes et brandsikkert dokumentskab med tilstrækkelig stivhed til at kunne bære afskærmninger i form af blysten.

Hvor det er nødvendigt, kan køle- og fryseskabe anvendes.

Opbevaringsstedet bør være opdelt i adskilte rum, så de enkelte radioaktive stoffer let kan identificeres.

10.6.3.12. Affaldsbeholdere

B OG C KRAV

Til fast radioaktivt affald skal der forefindes specielle opsamlingsbeholdere, foret med en plastpose og forsynet med låg. Hvis flydende affald skal opbevares, sker det bedst i glas- eller plastflasker, som tåler de påvirkninger, de forskellige opløsningsmidler eller strålingen kan have på materialet. Flaskerne placeres i en ydre beholder, der er stor nok til at kunne rumme hele indholdet i flaskerne ved et uheld.

10.6.3.13. Skiltning

B OG C KRAV

På indgangsdørene til laboratorierne samt på alle steder, hvor radioaktive stoffer lagres eller opbevares, skal opsættes advarselsskilt med symbolet for ioniserende stråling og teksten »RADIOAKTIVITET«.

Affaldsbeholdere med radioaktivt affald skal mærkes med symbolet for ioniserende stråling og teksten »RADIOAKTIVITET«, og skal forsynes med oplysninger om radioaktivt stof, aktivitet og dato.

10.6.4. Specielle krav til dyrestalde og bure

10.6.4.1. Dyrestalde til store dyr

Store dyr skal holdes i dyrestalde, der kan rengøres ved spuling. Særligt afløb til vaskevandet kan være nødvendigt ved store aktivitetsmængder.

10.6.4.2. Dyrestalde til små dyr

Små dyr, som har fået indgivet radioaktive stoffer og som skal holdes i live mere end få timer, skal anbringes i et lokale, der fortrinsvis er placeret tæt ved, men adskilt fra selve laboratoriet. Lokalet bør have samme standard som et type C laboratorium, d.v.s. let afvaskelige overflader, gode ventilationsforhold og håndvask. Gulvet skal falde mod et afløb, så det kan spules rent i stedet for aftørres.

10.6.4.3. Vaskerum

Der skal findes et lokale til rengøring af bure.

10.6.4.4. Bure

Bure skal være fremstillet af materialer, der er lette at rengøre, f.eks. plast, aluminium eller rustfrit stål.

Når det er nødvendigt at opsamle urin og afføring til analyseformål, skal burene være konstrueret således, at de er lette at demontere ved rengøring.

10.6.5. Andre laboratoriekrav

Kravene i denne vejledning er udelukkende opstillet af strålehygiejniske grunde. Der er således ikke taget hensyn til de krav, som andre myndigheder, f.eks. arbejdstilsynet og brandvæsenet, måtte have.

10.6.6. Godkendelse af isotoplaboratorier

10.6.6.1. Det anbefales at få laboratorierne forhåndsgodkendt ved indsendelse af tegninger til statens institut for strålehygiejne eller ved en besigtigelse foretaget af instituttet.

10.6.6.2. Den endelige godkendelse af indretningen af et isotoplaboratorium gives først efter, at det færdige laboratorium er besigtiget af statens institut for strålehygiejne.

10.6.6.3. Desuden skal byggeplaner forelægges de stedlige bygnings- og brandmyndigheder.

Officielle noter

(* 1) Se pkt. 9.2. Klassifikation af radionuklider.

(* 2) Aktivitetsforholdet mellem U-234 og U-238 må ikke overstige 1.

(* 3) Transporttiden 1 time gælder for højeste restaktivitet og kan forlænges ved lavere aktiviteter.

(* 4) Se pkt. 9.2. Klassifikation af radionuklider.

(* 5) Se pkt. 9.2 Klassikation af radionuklider.