Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om røntgenanalyseanlæg

(Bekendtgørelsen omfatter anlæg, der anvendes til diffraktometri,

spektrometri, elastiske spændingsmålinger og anlæg til

mikroradiografi)


INDHOLD Side

1. Definitioner .................................................1760

2. Godkendelse og anmeldelse af røntgenanlæg.....................1760

2.1. Forhåndsgodkendelse.........................................1760

2.2. Anmeldelse .................................................1760

2.3. Godkendelse.................................................1761

3. Ansvarsforhold ...............................................1761

3.1. Krav til røntgenanlæggets ansvarlige leder .................1761

3.2. Krav til personale ved åbne røntgenanlæg ...................1761

3.3. Krav til røntgenfirmaer, som udfører arbejder ved røntgenapparater ...........................................1762

3.4. Krav til personer beskæftiget ved installation, reparation, vedligeholdelse

og eftersyn af røntgenapparater .................................1762

4. Strålebeskyttelse under arbejde ved åbne røntgenanlæg.........1763

5. Teknisk udførelse af røntgenapparater.........................1763

5.1. Almindelige bestemmelser ...................................1763

5.2. Særlige bestemmelser for lukkede røntgenanlæg...............1764

5.3. Særlige bestemmelser for åbne røntgenanlæg .................1764

6. Udførelse af røntgenrum for åbne anlæg .......................1765

7. Årligt eftersyn af røntgenanlæg...............................1766

8. Besigtigelse af røntgenanlæg ved sundhedsstyrelsen ...........1766

9. Ikrafttrædelsesbestemmelse ...................................1766

10. Vejledninger.................................................1767

10.1. Vejledning vedrørende røntgentekniske fagudtryk ...........1767

10.2. Vejledning vedrørende strålebeskyttelse og kontrolmålinger.1768

10.3. Vejledning vedrørende afskærmning .........................1769

10.4. Vejledning vedrørende indretning og brug af lukkede røntgenanlæg .................................................1770

I medfør af indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 56 af 17. februar 1977 om brugen af røntgenanlæg m.v. samt de europæiske fællesskabers råds direktiv af 15. juli 1980 om ændring af direktiverne om fastsættelse af de grundlæggende normer for beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, der er forbundet med ioniserende stråling, fastsættes følgende:

1. DEFINITIONER

(Se også vejledningen pkt. 10.1)

I denne bekendtgørelse forstås ved følgende:

RØNTGENRØR

Den af indsatsrøret og rørkappen bestående enhed.

RØNTGENAPPARAT

Det samhørende apparatur til udførelse af en røntgenundersøgelse, normalt bestående af en røntgengenerator med røntgenrør, måleopstillinger, skærme og andet tilbehør, samt de evt. dertil hørende faste installationer.

RØNTGENANLÆG

Røntgenapparat og de evt. dertil hørende bygningsdele (røntgenrummets vægge, loft, gulv, døre og vinduer incl. den heri evt. indbyggede stråleafskærmning).

BLYÆKVIVALENT

En afskærmnings blyækvivalent er den blytykkelse, der giver samme strålingssvækkelse som afskærmningen. En afskærmnings blyækvivalent vil variere med dens tykkelse, strålekvaliteten og feltstørrelsen. Til afskærmningsberegninger skal anvendes blyækvivalenter opgivet for en feltstørrelse på min. 45 * 45 cm.

2. GODKENDELSE OG ANMELDELSE AF RØNTGENANLÆG

2.1. Forhåndsgodkendelse

2.1.1. Etablering af røntgenanlæg og ændring af bestående røntgenanlæg, der kan påvirke de strålebeskyttelsesmæssige forhold, må ikke foretages, før sundhedsstyrelsen har forhåndsgodkendt planer herover. Ved ændring forstås flytning af apparatet og ændring af ydre afskærmninger. (Se vejledningen pkt. 10.1.24.)

2.1.2. Planer, der indsendes med henblik på forhåndsgodkendelse, skal være foldet i A-4 format og omfatte følgende:

FOR LUKKEDE ANLÆG

  • 1) En tegning, der viser apparatets og netstikkontaktens eller -afbryderens placering.
  • 2) Oplysning om apparatets fabrikat, type og maksimale højspænding og rørstrøm.

FOR ÅBNE ANLÆG

  • 1) En tegning, der viser røntgenrummet med døre og vinduer samt anvendelsen af naborummene.

Endvidere skal placering af netstikkontakt eller -afbryder, betjeningspult, højspændingsgenerator, røntgenrør, skilte og advarselslamper fremgå af tegningen.

For røntgenrøret angives de stråleretninger, man ønsker at benytte, samt eventuelle afskærmninger i forbindelse hermed. Hvis andre røntgenapparater findes opstillet i rummet, skal disses placering og benyttede stråleretninger angives på tegningen.

  • 2) Oplysning om apparatets fabrikat, type og maksimale højspænding og rørstrøm.
  • 3) Oplysning om måleopstillingernes fabrikat og type.

2.1.3. Foretages der under udførelsen af anlægget ændringer i forhold til de forhåndsgodkendte planer, skal reviderede planer omgående indsendes til sundhedsstyrelsen med henblik på godkendelse.

2.2. Anmeldelse

2.2.1. Nye røntgenanlæg og ændring af bestående røntgenanlæg, der kan påvirke de strålebeskyttelsesmæssige forhold, skal anmeldes til sundhedsstyrelsen før idriftsættelse må finde sted. Ved ændringer forstås flytning af apparatet og ændring af ydre afskærmninger. (Se vejledningen pkt. 10.1.24.)

Anmeldelsespligten påhviler det røntgenfirma, der har forestået arbejdet (jfr. pkt. 3.3.1.)

Anmeldelsesskema, der kan rekvireres fra sundhedsstyrelsen, skal foruden af røntgenfirmaets tekniske leder være underskrevet af røntgenanlæggets ansvarlige leder.

2.2.2. Røntgenapparater, der afhændes, kasseres eller sættes ud af drift, skal skriftligt afmeldes til sundhedsstyrelsen.

2.3. Godkendelse

2.3.1. Godkendelse gives på grundlag af den skete anmeldelse og efter at besigtigelse har fundet sted.

Godkendelsen kan inddrages, hvis anlægget ikke længere opfylder de af sundhedsstyrelsen fastsatte bestemmelser.

3. ANSVARSFORHOLD

3.1. Krav til røntgenanlæggets ansvarlige leder

3.1.1. Ethvert røntgenanlæg skal have en ansvarlig leder, hvis navn og kvalifikationer skal meddeles sundhedsstyrelsen.

Som ansvarlig leder af røntgenanlæg kan kun godkendes personer, der efter sundhedsstyrelsens skøn har den fornødne uddannelse og erfaring med hensyn til drift af røntgenanlæg og strålerisiko m.v.

Sundhedsstyrelsen kan fastsætte bestemmelser, hvorefter personer, der har gennemgået en af sundhedsstyrelsen godkendt uddannelse, kan anses for kvalificerede.

Hvis den ansvarlige leder fratræder, skal navnet på den nye ansvarlige leder straks meddeles sundhedsstyrelsen.

3.1.2. Det er lederens pligt at sørge for, at der ved arbejde med åbne anlæg kun beskæftiges personer, som er gjort bekendt med denne bekendtgørelse, navnlig pkt. 3.2. »KRAV TIL PERSONALE VED ÅBNE RØNTGENANLÆG«.

Lederen skal drage omsorg for, at der ved åbne anlæg kun arbejder personer, der er nøje instrueret om apparaternes indretning og brug og om den fare, der er forbundet med arbejdet, og de sikkerhedsforanstaltninger, der skal træffes til forebyggelse af en sådan fare, og derved har opnået tilstrækkelig kyndighed.

3.1.3. Lederen skal ved åbne anlæg sørge for, at personalet har tilstrækkeligt kendskab til måling af stråling og til kontrol af afskærmningers placering og funktion i de anvendte opstillinger.

3.1.4. Lederen skal ved idriftsættelse af nye anlæg og ved ændring af måleopstillinger sørge for, at afskærmningerne kontrolleres og at strålingsforholdene kontrolmåles før anlægget tages i brug.

3.1.5. Lederen skal sørge for, at studerende, der deltager i kursus i røntgenanalyse ved åbne anlæg, under arbejdet til stadighed overvåges af en kvalificeret person.

3.1.6. lederen skal sørge for, at arbejde, der indebærer risiko ud over den, der accepteres ved rutinearbejde, kun udføres efter særlig instruktion og tilladelse i hvert enkelt tilfælde.

3.1.7. Lederen skal straks underrette sundhedsstyrelsen om indtrufne uheld, som kan have medført at en person er blevet udsat for den direkte stråling. (Se vejledningen pkt. 10.1.4.)

3.1.8. Lederen skal sørge for, at der ved anlægget findes det nødvendige udstyr til strålebeskyttelse, passende til det enkelte anlæg, og påse at dette anvendes som foreskrevet i pkt. 4.2. og 4.7.

3.1.9. Lederen skal sørge for, at røntgenanlægget holdes i god og ryddelig stand.

3.1.10. Lederen skal sørge for, at anlægget stadig er i overensstemmelse med de i denne bekendtgørelses pkt. 5. og 6. givne bestemmelser og at alle under driften observerede fejl og mangler straks afhjælpes.

3.1.11. Lederen skal sørge for, at anlægget een gang årligt underkastes et eftersyn i henhold til denne bekendtgørelses pkt. 7.

3.2. Krav til personale ved åbne røntgenanlæg (Vedrørende lukkede røntgenanlæg se vejledningen pkt. 10.4.)

3.2.1. Om instruktion m.v. af personalet henvises til pkt. 3.1.2., 3.1.3., 3.1.5. og 3.1.6. Vedrørende yderligere bestemmelser for personalets arbejde henvises til pkt. 4.

3.2.2. Stråleudsat personale skal under arbejdet altid bære udleverede persondosimetre (målefilm) og benytte disse i overensstemmelse med vejledningen herom i pkt. 10.2.6.

Personalet skal sørge for, at der ved hvert anlæg ophænges 2 målefilm på selve apparatet eller tæt ved dette (se også vejledningen pkt. 10.2.6.).

3.2.3. Personalet skal under det daglige arbejde sørge for, at arbejdsgangen i enhver henseende er strålebeskyttelsesmæssig forsvarlig. Det skal benytte de forhåndenværende anordninger til strålebeskyttelse og påse at disse holdes i forsvarlig stand (f.eks. skal det regelmæssigt kontrolleres at måleinstrumenter, kontrollamper, sikkerhedskontakter og afskærmninger fungerer tilfredsstillende).

3.2.4. Hvis der indtræder en faresituation, skal personalet straks træffe foranstaltninger til af afværge og begrænse faren samt underrette den ansvarlige leder.

3.2.5. Personalet skal straks underrette den ansvarlige leder, hvis der opstår formodning om, at en person er blevet udsat for den direkte stråling. (Se vejledningen pkt. 10.1.4.)

3.3. Krav til røntgenfirmaer, som udfører arbejder ved røntgenapparater

3.3.1. Opstilling, flytning og idriftsættelse af røntgenapparater må kun udføres af røntgenfirmaer, der af sundhedsstyrelsen er autoriseret hertil. Denne autorisation gives kun, såfremt den ansvarlige røntgentekniske leder har bestået en af ministeren for offentlige arbejder godkendt prøve for elektroinstallatører og efter sundhedsstyrelsens skøn har den fornødne uddannelse og erfaring med hensyn til røntgeninstallationer og strålerisiko.

3.3.2. Om installation af nye apparater m.v. henvises til pkt. 2.

3.3.3. Det er firmaets pligt at sørge for, at der ved arbejde med røntgenapparaterne kun beskæftiges personer, som forud er gjort bekendt med de bestemmelser og vejledninger i nærværende bekendtgørelse, der vedrører deres arbejde, herunder pkt. 3.4. »KRAV TIL PERSONER BESKÆFTIGET VED INSTALLATION, REPARATION, VEDLIGEHOLDELSE OG EFTERSYN AF RØNTGENAPPARATER«.

Firmaet er ansvarlig for, at der ved arbejdet kun beskæftiges personer, der i fornødent omfang er instrueret om apparaternes indretning og virkemåde og om den fare, der er forbundet med arbejdet, og de sikkerhedsforanstaltninger, der skal træffes til forebyggelse af en sådan fare, og derved har opnået tilstrækkelig kyndighed.

3.3.4. Firmaet skal straks underrette den ansvarlige leder og sundhedsstyrelsen om fejl og uheld, som kan have medført, at en person er blevet udsat for den direkte stråling. (Se vejledningen pkt. 10.1.4.)

3.4. Krav til personer beskæftiget ved installation, reparation, vedligeholdelse og eftersyn af røntgenapparater

3.4.1. Om instruktion m.v. af personer, der udfører arbejder ved røntgenapparater, henvises til pkt. 3.3.3.

3.4.2. Personer, der udfører arbejder ved et røntgenapparat, skal straks underrette røntgenfirmaets tekniske ansvarlige leder, hvis der opstår formodning om, at en person er blevet udsat for den direkte stråling. (Se vejledningen pkt. 10.1.4.)

3.4.3. Konstateres der under servicearbejde defekter eller fejl, der medfører risiko for personalet, skal oplysning herom omgående gives til røntgenanlæggets ansvarlige leder og betjeningspersonalet.

Samtidig skal anlægget sættes ud af drift til manglerne er afhjulpet.

3.4.4. Personer, der udfører arbejder ved et røntgenapparat, må under ingen omstændigheder udsætte sig selv eller andre for den direkte stråling, og de skal sørge for, at ingen udsættes unødigt for spredt stråling. (Se vejledningen pkt. 10.2.1.)

Under afprøvning af røntgenrøret skal der drages omsorg for, at strålevinduet er lukket eller forsynet med kollimator til begrænsning af strålefeltets størrelse.

Til beskyttelse mod direkte og spredt stråling skal der anvendes skærme, evt. af blyglas.

Til kontrolmåling af skærmenes effektivitet skal anvendes et egnet måleinstrument. (Se vejledningen pkt. 10.2.3. og 10.2.4.)

3.4.5. Under reparations- eller justeringsarbejder, hvor der arbejdes med et røntgenrør i drift, skal der selv ved kortvarige eksponeringer drages omsorg for, at kun personer, der er beskæftiget ved reparationen eller justeringen får adgang til røntgenrummet. Om fornødent skal rummet afspærres eller tydelige advarselsskilte opsættes ved alle indgange til rummet.

4. STRÅLEBESKYTTELSE UNDER ARBEJDE VED ÅBNE RØNTGENANLÆG

(Vedrørende lukkede anlæg se vejledningen pkt. 10.4.)

4.1. På grund af den overordentlig høje dosishastighed, der kan forekomme ved røntgenanalyseanlæg må man end ikke strejfvis bringe blot en fingerspids ind i den direkte stråling. (Se vejledningen pkt. 10.1.4. og 10.2.1.)

4.2. Ved idriftsættelse af nye anlæg og ved ændring af måleopstillinger skal afskærmningerne kontrolleres og strålingsforholdene kontrolmåles før anlægget tages i brug. Det skal særligt kontrolleres, at sammenkoblingerne mellem røntgenrør og måleopstillingerne er tilfredsstillende tætte. (Se vejledningen pkt. 10.2.2., 10.3.6. og 10.3.7.)

Anlæggene skal jævnligt kontrolmåles for utætheder i afskærmningerne. Til målingerne skal anvendes egnet måleinstrument. (Se vejledningen pkt. 10.1.15., 10.2.3., 10.2.4. og 10.2.5.)

Desuden skal der til løbende kontrol ved hvert anlæg ophænges 2 målefilm på selve apparatet eller tæt ved dette. (Se vejledningen pkt. 10.2.6.)

4.3. Resultatet af alle kontrolmålinger skal indføres i den under pkt. 5.3.19. nævnte protokol.

4.4. Det skal under arbejdet særligt kontrolleres, at den indbyggede skærmning mod den direkte stråling og såkaldte beamstop er på plads og fungerer tilfredsstillende.

4.5. Arbejde, der indebærer risiko ud over den, der accepteres ved rutinearbejde, må kun udføres efter den ansvarlige leders særlige instruktion og tilladelse i hvert enkelt tilfælde.

4.6. Ved reparation, rensning, afmontering af skærme, udskiftning af røntgenrør, ændring af måleopstillinger, udskiftning af lukkere, udskiftning af filtre og ved andre arbejder, hvorunder det ikke er ubetinget nødvendigt, at apparatet udsender stråling, skal apparatets spændingsforsyning afbrydes (om muligt skal stikproppen udtages af netstikkontakten).

4.7. Ved markeringer, justeringer og andre arbejder, der nødvendigvis skal udføres medens apparatet udsender stråling, skal der anvendes udstyr som f.eks. beskyttelsesbriller, ekstra skærme (evt. med blyglas), langskaftet værktøj, skilte og afspærring. (Se vejledningen pkt. 10.3.2.)

4.8. Der skal etableres indbyrdes elektrisk ledende forbindelse mellem alle apparatets udvendige metaldele incl. eventuelle metalbordkanter, måleopstillinger m.v.

4.9. Døren til røntgenrummet skal normalt holdes lukket. Hvis røntgenapparatet ikke overvåges under driften, skal døren være låst.

4.10. Studerende, der deltager i kurser i røntgenanalyse, skal til stadighed overvåges af en kvalificeret person.

5. TEKNISK UDFØRELSE AF

RØNTGENAPPARATER

5.1. Almindelige bestemmelser

5.1.1. For konstruktion og installation af røntgenapparater gælder stærkstrømsreglementet (se heri bl.a. bestemmelserne for røntgenanalyseanlæg) samt følgende bestemmelse:

5.1.2. Ethvert røntgenapparat skal foran på betjeningspanelet være forsynet med et skilt med teksten »RØNTGENAPPARAT NR. . . .«. Apparatets netstikkontakt eller -afbryder skal være forsynet med et skilt med samme tekst.

Findes der flere røntgenapparater på samme afdeling, foretages en fortløbende nummerering, således at det ældste apparat får nr. 1.

5.2. Særlige bestemmelser for lukkede røntgenanlæg (Se også vejledningen pkt. 10.4.)

5.2.1. Ved lukkede anlæg skal røntgenrøret og emnet, der skal bestråles, være omsluttet af et stråleafskærmet skab, hvis døre er sikret med dørkontakter. Udskiftning af emne skal foregå ved fjernbetjening.

5.2.2. Et lukket røntgenanlæg skal være således afskærmet, at dosishastigheden ved maksimal belastning ikke overstiger 0,005 mSv/ h ( 0,5 mR/ h) i 5 cm afstand fra tilgængelig ydre overflade.

Kontrolmåling af denne dosishastighed skal udføres som en middelværdimåling over et areal på højst 10 cm2. (Se vejledningen pkt. 10.2.3. og 10.2.4.)

5.2.3. Advarselsskilte med symbolet for ioniserende stråling (se vejledningen pkt. 10.1.22.), skal være anbragt inde i skabet på døre og dæksler, der giver adgang til områder, der ikke er afskærmet i henhold til pkt. 5.2.2.

5.3 Særlige bestemmelser for åbne røntgenanlæg.

5.3.1. Røntgenrør og måleopstilling skal i så høj grad som muligt være således skærmet og sikret, at personalet under rutinearbejde ikke kan blive udsat for stråling med en dosishastighed, der overstiger 0.025 mSv/ h (2,5 mR/ h). Kontrolmåling af denne dosishastighed skal udføres ved maksimal belastning som en middelværdimåling over et areal på højst 10 cm2. (Se vejledningen pkt.10.2.3. og 10.2.4.)

Der skal altid være sikkerhed for, at den årlige dosis ikke overstiger den for arbejdstagere fastsatte dosisgrænse.

5.3.2. Den nødvendige afskærmning skal så vidt muligt være indbygget i røntgenrør, koblingsstykker, måleopstillinger m.v. (Se vejledningen pkt. 10.3.6. og 10.3.7.) Hvis indbyggede afskærmninger ikke alene kan skærme tilfredsstillende, kan apparatet sikres på en af følgende måder eller ved en kombination af disse:

  • 1) Påbygning af fornøden afskærmning på røntgenrør og måleopstilling.
  • 2) Påbygning af automatiske anordninger, der lukker for strålingen ved indtrængning i områder med for høj dosishastighed.

Hvis det ikke er muligt at sikre apparatet i tilstrækkelig grad på ovennævnte måder, kan sundhedsstyrelsen kræve skærme opstillet uden om apparatet. (Se vejledningen pkt. 10.3.3. og 10.3.4.)

5.3.3. Alle afskærmninger, låse- og sikringsanordninger, der er nødvendige for, at der kan arbejdes sikkert med apparatet, skal have en permanent karakter.

Elektriske eller mekaniske anordninger bør sikre, at apparatet kun kan arbejde, når alle nødvendige afskærmninger er på plads. (Se vejledningen pkt. 10.3.4.)

5.3.4. Beamstop der kan afmonteres og små, spinkle beamstop skal være sikret ved større skærme. Skærmene skal være anbragt bag måleopstillingen i stråleretningen og skal ækvivalere mindst 1 mm bly. (Se vejledningen pkt. 10.3.3.)

5.3.5. Blyplader, der anvendes til afskærmningsformål, skal være formbestandige. De kan f.eks. være limet på træ- eller metalplader. (Se vejledningen pkt. 10.3.)

Skærmene skal have en iøjnefaldende farve, f.eks. som angivet i Dansk Standard DS 734 Bilagblad A.

5.3.6. En sikkerhedskontakt skal forhindre apparatets drift, hvis en måleopstilling bringes ud af stilling.

Permanente og halvpermanente måleopstillinger, samt opstillinger, der er så store, at de når ud over apparatbordets kant, skal være fastspændt eller på anden måde så stabilt opstillet, at de ikke utilsigtet kan bringes ud af stilling. (Se vejledningen pkt. 10.3.4.)

5.3.7. Røntgenrørets ikke benyttede vinduer skal være lukkede og således sikrede, at de kun kan åbnes med værktøj, med mindre de er udstyret med pålidelige automatiske sikringsanordninger.

5.3.8. I røntgenrørets benyttede vinduer skal være indsat blændere, der begrænser strålefeltet til den nødvendige størrelse. En åbningsvinkel på 6 er tilstrækkelig til de fleste formål. 6 åbningsvinkel fås ved en blænderåbning på 4,5 mm(ø 43 mm fra fokus. (Se vejledningen pkt. 10.3.5.)

5.3.9. Røntgenrørets benyttede vinduer skal være forsynet med automatiske lukkere, indrettet således, at kun vinduer med en sikret og korrekt tilsluttet måleopstilling kan være åbne.

5.3.10. Lukkerens stilling, åben eller lukket, skal være tydeligt markeret, f.eks. med iøjnefaldende farvemærkning eller med kontrollamper.

Kontrollamper skal være således udformet og anbragt, at de ikke dækkes af apparatdele. (Se vejledningen pkt. 10.3.4.)

5.3.11. Måleopstillinger, der er tilsluttet røntgenrørets vinduer, skal være forsynet med koblingsstykker specielt tilpasset det aktuelle røntgenrør.

Ved anskaffelse af måleopstillinger skal det påses, at leverandøren leverer koblingsstykker, der kan sikre stråletæthed under alle forekommende indstillinger af måleudstyret. (Se vejledningen pkt. 10.2.2., 10.3.6. og 10.3.7.)

5.3.12. Et advarselsskilt med symbolet for ioniserende stråling (se vejledningen pkt. 10.1.22.) og nedenstående tekst skal være iøjnefaldende anbragt foran på apparatets betjeningspanel: »RØNTGENAPPARATET Må KUN BETJENES AF PERSONER, SOM ER NøJE INSTRUERET AF APPARATETS ANSVARLIGE LEDER.«

5.3.13. Ved røntgenrørets eksponeringskontakt skal der findes en rød kontrollampe, der lyser konstant eller blinker, når røntgenrøret er i drift. Kontrollampens betydning skal være angivet på apparatet.

5.3.14. På røntgenrøret skal på et iøjnefaldende sted i nærheden af strålevinduet være anbragt et advarselsskilt med symbolet for ioniserende stråling. (Se vejledningen pkt. 10.1.22 og 10.3.4.)

5.3.15. En rød advarselslampe skal være anbragt på røntgenrøret eller tæt ved røret. Lampen skal lyse konstant eller blinke, når røntgenrøret er i drift. Advarselslampens betydning skal være angivet på apparatet. (Se vejledningen pkt. 10.3.4.)

5.3.16. Kontrollamper skal være iøjnefaldende placeret. Pålidelige lampetyper eller -systemer skal anvendes, f.eks.

  • 1) Lamper for reduceret spænding, evt. indeholdende 2 parallelforbundne pærer.
  • 2) Lamper med et fail-safe system. (Se vejledningen pkt. 10.1.8.)

5.3.17. Højspændingskablets tilslutning til røntgenrøret skal være sikret med en elektrisk konkakt, der forhindrer driften, hvis kabelstikproppen ikke er korrekt fastspændt.

5.3.18. Et måleinstrument med tilhørende kontrolkilde skal være til rådighed til kontrol af dosishastigheden omkring røntgenrør og måleopstilling. (Se vejledningen pkt. 10.2.4.)

5.3.19. Denne bekendtgørelse samt en betjeningsvejledning på dansk skal findes ved anlægget. Desuden skal der forefindes en protokol, hvor resultatet af alle kontrolmålinger indføres.

6. UDFØRELSE AF RØNTGENRUM FOR ÅBNE ANLÆG

(Vedrørende lukkede røntgenanlæg se vejledningen pkt. 10.4.)

6.1. Åbne røntgenanlæg skal normalt installeres i et særskilt dertil beregnet rum, hvortil uvedkommende personer ikke har adgang. (Se vejledningen pkt.10.3.8.)

6.2. Døren til røntgenrummet skal kunne låses.

6.3. På eller ved døren til røntgenrummet skal være anbragt et advarselsskilt med symbolet for ioniserende stråling. (Se vejledningen pkt. 10.1.22.)

På skoler og læreanstalter, hvor studerende færdes, skal der under skiltet desuden findes et skilt med følgende tekst: »ADGANG KUN EFTER SÆRLIG TILLADELSE.«

6.4. Uden for døren skal være monteret en rød lampe, der lyser, når et røntgenapparat er i drift i røntgenrummet. Lampen skal være iøjnefaldende anbragt, nær ved de i pkt. 6.3. omtalte skilte.

6.5. Der må ikke være indrettet fast arbejdsplads i røntgenrummet. Er det undtagelsesvis nødvendigt at anvende røntgenapparatet i et andet lokale, f.eks. hvis apparatet indgår som hjælpeudsyr i en anden opstilling, skal særlig afskærmning af apparatet være foretaget efter nærmere aftale med sundhedsstyrelsen.

6.6. Røntgenapparatet skal så vidt det er muligt være opstillet således, at strålingen fra røntgenrørets benyttede vinduer IKKE er rettet mod:

Andre røntgenapparater i lokalet.

Steder hvor personer færdes eller opholder sig.

Vægge hvis skærmende virkning er mindre end svarende til 1 mm bly. Måleopstillinger hvor sådanne stråleretninger ikke kan undgås, skal være sikret med skærme svarende til de i pkt. 5.3.4. nævnte. Skærmene skal være anbragt i stråleretningen bag opstillingerne og skal ækvivalere mindst 1 mm bly. (Se vejledningen pkt. 10.3.3.).

7. ÅRLIGT EFTERSYN AF RØNTGENANLÆG

7.1. Ethvert røntgenanlæg skal af lederen eller ved dennes foranstaltning efterses een gang om året, og eventuelle konstaterede fejl skal straks udbedres.

7.2. Ved det årlige eftersyn skal det undersøges, om røntgenanlægget overholder bestemmelserne i denne bekendtgørelses pkt. 5. og 6., samt om anlægget iøvrigt elektrisk og mekanisk er i en sådan stand, at det ved korrekt brug ikke medfører risiko for personalet. Resultatet af undersøgelsen skal indføres i den under pkt. 5.3.19. nævnte protokol.

Specielt skal ved eftersynet følgende nøje kontrolleres:

7.2.1. Om de foreskrevne skilte findes, og om de er i god stand.

7.2.2. Om de foreskrevne kontrol- og advarselslamper findes og fungerer tilfredsstillende.

7.2.3. Om de foreskrevne sikkerhedskontakter findes og fungerer tilfredsstillende.

7.2.4. Om måleinstrumentet til dosismåling fungerer tilfredsstillende og viser korrekt. (Se vejledningen pkt. 10.2.4.)

7.2.5. Om de nødvendige afskærmninger findes og fungerer tilfredsstillende.

8. BESIGTIGELSE AF RØNTGENANLÆG VED SUNDHEDSSTYRELSEN

8.1. Ethvert røntgenanlæg er underlagt tilsyn af sundhedsstyrelsen, og sundhedsstyrelsen skal til enhver tid have adgang til røntgenanlægget.

8.2. Besigtigelse af røntgenanlæg foretages af sundhedsstyrelsen med højst 5-årige mellemrum.

8.3. Sådanne ændringer af et røntgenanlæg, som sundhedsstyrelsen måtte kræve ved besigtigelsen, skal være udført inden udløbet af den af sundhedsstyrelsen satte frist. Når manglerne ved røntgenanlægget må antages at medføre særlig stor risiko, kan sundhedsstyrelsen forbyde brugen af anlægget, indtil disse mangler er afhjulpet.

9. IKRAFTTRÆDELSESBESTEMMELSE

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. januar 1982.

SUNDHEDSSTYRELSEN, DEN 7. DECEMBER 1981

Søren K. Sørensen

/Øhlenschlæger

10. VEJLEDNINGER

10.1. Vejledning vedrørende røntgentekniske fagudtryk.

Betydningen af de i bekendtgørelsen anvendte fagudtryk er angivet nedenstående.

10.1.1. Ansvarlig leder

Den af sundhedsstyrelsen godkendte ansvarlige leder af røntgenanlægget. (Se pkt. 3.1.)

10.1.2. Beamstop

Afskærmninger mod direkte stråling indbygget i måleopstillinger bag præparatet i stråleretningen.

10.1.3. Blyækvivalent (blyværdi)

En afskærmnings blyækvivalent er den blytykkelse, der giver samme strålingssvækkelse som afskærmningen. En afskærmnings blyækvivalent vil variere med dens tykkelse, strålekvaliteten og feltstørrelsen. Til afskærmningsberegninger skal anvendes blyækvivalenter opgivet for en feltstørrelse på min. 45 * 45 cm. For afskærmningstykkelser henvises til pkt. 10.3.1.

10.1.4. Direkte stråling (primærstråling)

Det strålebundt der fra anoden kommer ud gennem røntgenrørets vindue. Det kan yderligere være afgrænset af kollimatorer m.v. Desuden kan det være svækket af filtre, monokromatorer m.v.

10.1.5. Dosis

Dosis er defineret ved den energi, som strålingen afsætter pr. masseenhed. I denne bekendtgørelse vil enheden sievert (Sv) blive anvendt for dosis. Ved røntgenstråling er 1 Sv = 1 gray (1 joule/ kg).

Tidligere anvendtes ekspositionen angivet i røntgen (R). Følgende tilnærmelsesvis korrekte omregning vil blive anvendt: 1 R g 0,01 Sv, 1 mR g 0,01 mSv.

10.1.6. Dosishastighed

For dosishastigheden (dosis pr. tidsenhed) anvendes enheden sievert pr. time (Sv/ h) med følgende tilnærmelsesvis korrekte omregning: 1 R/ h g 0,01 Sv/ h, 1 mR/ h g 0,01 mSv/ h (jvfr. pkt. 10.1.5.)

10.1.7. Egenfiltrering (forfiltrering)

Filtrering i indsatsrør og rørkappe. (Se også pkt. 10.1.9. og 10.1.23.)

10.1.8. Fail-safe

Et sikkerhedskredsløb eller -signal betegnes »fail-safe« hvis en fejl i kredsløb eller signal automatisk bevirker, at røntgenrørets højspænding afbrydes og ikke kan genindkobles før fejlen i kredsløb eller signal er rettet.

10.1.9. Filtrering

Ved strålingens passage gennem diverse apparatdele mellem fokus og ydersiden af røntgenrørets vindue absorberes en del af den direkte stråling, særlig den mindst gennemtrængende (blødeste) del. Yderligere absorption kan finde sted i et eventuelt tilsatsfilter.

Filtreringen angives ved en materialetykkelse, f.eks. mm lindemannglas, mm beryllium (mm Be), mm aluminium (mm Al), mm nikkel (mm Ni), eller ved en ækvivalentværdi udtrykt i mm Al eller mm Cu.

10.1.10. Fokus

Brændplet på røntgenrørets anode, hvorfra strålingen udsendes i alle retninger. Fokusafstanden er afstanden fra fokus til et målepunkt.

10.1.11. Halvværdilag (HVL)

Den tykkelse af et materiale, der nedsætter dosishastigheden til det halve. Halvværdilaget angives f.eks. i mm aluminium (mm Al).

10.1.12. Højspænding (anodespænding)

Den elektriske spænding, der accelererer elektroner fra røntgenrørets katode mod anoden. Den angives ved spændingens spidsværdi i KVp.

10.1.13. Lukket røntgenanlæg

Anlæg, hvor røntgenrøret og emnet, der skal bestråles, er omsluttet af et stråleafskærmet skab, hvis døre er sikret med dørkontakter. Udskiftning af emne skal foregå ved fjernbetjening.

Et lukket anlæg skal være således afskærmet, at dosishastigheden ved maksimal belastning ikke overskrider 0,005 mSv/ h (g 0,5 mR/ h) i 5 cm afstand fra tilgængelig ydre overflade.

10.1.14. Lækstråling

Den del af strålingen, der fra indsatsrøret trænger gennem den afskærmede rørkappe.

10.1.15. Måleinstrument

Et instrument til måling af ioniserende stråling. Instrumentet kan f.eks. have en skala i mR/ h eller i c/ s (tællinger pr. sekund). Det kan eventuelt afgive lydsignaler, således at antal lydsignaler pr. sekund varierer med dosishastigheden.

10.1.16. Måleopstilling

Det udstyr, hvori strålingen udnyttes, f.eks. ved diffraktion, fluorescensanalyse eller spændingsmåling.

10.1.17. Røntgenanlæg

Røntgenapparat og de evt. dertil hørende bygningsdele (røntgenrummets vægge, loft, gulv, døre og vinduer incl. den heri evt. indbyggede stråleafskærmning).

10.1.18. Røntgenapparat

Det samhørende apparatur til udførelse af en røntgenundersøgelse, normalt bestående af en røntgengenerator med røntgenrør, måleopstillinger, skærme og andet tilbehør, samt de evt. dertil hørende faste installationer.

10.1.19. Røntgenrør

Den af indsatsrøret og rørkappen bestående enhed.

10.1.20. Spredt stråling (sekundærstråling)

Stråling, der i alle retninger udsendes fra emner (herunder luft), der bestråles.

10.1.21. Strålekvalitet

Udtryk for strålingens »hårdhed«, d.v.s. dens evne til at gennemtrænge et emne.

Strålekvaliteten afhænger bl.a. af røntgenrørets højspænding og filtreringen.

10.1.22. Symbolet for ioniserende stråling

Se Dansk Standard DS 734.2.

10.1.23. Totalfiltrering (se også pkt. 10.1.7. og 10.1.9.)

Egenfiltrering + filtrering i et evt. tilsatsfilter, monteret foran røntgenrørets vindue.

10.1.24. Ydre afskærmninger

Ved ydre afskærmninger forstås bygningsmæssige afskærmninger og afskærmninger som de i pkt. 10.3.3. viste.

10.1.25. Åbent røntgenanlæg

Anlæg med adgang til områder hvor strålingen ikke er svækket i tilstrækkelig grad, f.eks. anlæg hvor personalet udskifter røntgenrør, måleopstillinger og andre vitale dele under arbejdet, samt anlæg hvor personalet under opretning af præparat, indstilling eller markering arbejder med umiddelbart tilgængelige strålefelter.

10.2. Vejledning vedrørende strålebeskyttelse og kontrolmålinger

10.2.1. Advarsel (se også pkt. 4.1.)

Røntgenanalyserør er særdeles farlige i ukyndiges hænder, fordi dosishastigheden af den usvækkede direkte stråling fra rørenes vinduer er så høj (op til 100 Sv/sekund g 10000 R/sekund), at den kan forårsage alvorlig personskade på meget kort tid (f.eks. mindre end 1 sekund, hvis man kommer tæt på røret). Man må derfor end ikke strejfvis bringe blot en fingerspids ind i den direkte stråling.

Man skal være opmærksom på, at dosiskontrol udført ved persondosimetri, med måleinstrumenter eller andet udstyr, kan give anledning til en falsk følelse af sikkerhed, hvis måleudstyret ikke er tilpasset de særlige forhold, hvor blød stråling med usædvanlig høj dosishastighed forekommer.

10.2.2. Utætte samlinger (ad pkt. 5.3.11.)

Interimistiske eller forkert konstruerede samlinger mellem røntgenrørets vindue og måleopstillingen kan være årsag til, at spredt stråling trænger ud på dette sted. Da dosishastigheden i den direkte stråling fra røntgenrørets vindue er overordentlig høj, kan der komme betydelige mængder spredt stråling fra sammenkoblingsstedet.

Utætheder forekommer ofte, når man sammenstiller røntgenrør og måleopstilling af 2 forskellige fabrikater uden at sørge for montering af et særligt koblingsstykke, tilpasset begge parter. Ved anskaffelse af en måleopstilling skal det påses, at leverandøren leverer et passende koblingsstykke, der kan sikre stråletæthed under alle forekommende indstillinger af opstillingen.

Det skal bemærkes, at der også ved originale koblingsstykker kan forekomme alvorlige utætheder:

  • a) hvis koblingsstykket ikke er trykket helt i bund i vinduet,
  • b) eller hvis koblingsstykket går skævt ind i vinduet.

Anlægget må ikke sættes i drift før et passende koblingsstykke er monteret og kontrolmålt. (Se pkt. 10.3.6. og 10.3.7.)

10.2.3. Kontrol af stråling (ad pkt. 3.4.4. og 4.2.)

Med jævne mellemrum og efter hver justering eller ændring af apparat eller måleopstilling skal strålingen omkring røntgenapparatet kontrolleres med et egnet måleinstrument.

De fleste af de forekommende instrumenter har en utilstrækkelig evne til at måle den bløde stråling fra røntgenanalyseapparater.

Instrumenterne kan desuden give vildledende aflæsninger, hvis de anvendes i inhomogene strålefelter. Mange af de almindeligt anvendte instrumenter er derfor uegnede, særligt når det gælder at spore lækager af små dimensioner. 10.2.4. Måleinstrument og kontrolkilde (ad pkt. 3.4.4., 4.2., 5.3.1. og 5.3.18.)

Til at kontrollere strålingen omkring røntgenanalyseapparater er Geiger-Mueller-instrumenter med lille, tyndvægget endevindue bedst egnet.

Sådanne instrumenter har sædvanligvis en skala inddelt i c/ s (tællinger/sekund) idet instrumenternes følsomhed kan variere stærkt med strålekvaliteten. Til instrumentet bør derfor findes en tabel, der ved de aktuelle strålekvaliteter (f.eks. 30 kV 0,3 mm Al-filter, 50 kV 0,6 mm Al-filter) angiver c/ s pr. mSv/h eller pr. mR/ h, således at man bliver i stand til at kontrollere om den tilladelige udstråling overskrides.

Til daglig funktionskontrol anvendes en kontrolkilde, f.eks. 9 (mCi Cs-137. (Se DIN 44.427). Statens institut for strålehygiejne giver nærmere oplysninger om brugbare instrumenttyper og kontrolkilder (ad pkt. 7.2.4.)

10.2.5. Kontrol med fluorescensskærme og film (ad pkt. 4.2.)

Fluorescensskærme kan under visse forhold anvendes til påvisning af stråling. Skærmene skal imidlertid være af særlig egnet kvalitet, den følsomme side skal vendes mod strålingen, og det skal være muligt effektivt at mørkelægge det lokale, hvori målingerne udføres.

Blandt andet fordi det sidstnævnte krav i reglen ikke kan opfyldes, må anvendelse af fluorescensskærme frarådes til dette formål. Langt mere effektivt er det at anvende røntgenfilm, f.eks. konvolutindpakkede film i størrelse 24 * 30 cm. Stråling fra eventuelle utætheder vil give karakteristiske sværtningsbilleder på filmene, således at utæthederne let kan lokaliseres.

Nærmere oplysninger om egnede filmtyper og eksponeringstid kan indhentes hos statens institut for strålehygiejne. Til løbende kontrol af anlæggets udstråling anvendes persondosimetre (ophængningsfilm).

10.2.6. Persondosimetri og målefilm (ad pkt. 3.2.2. og 4.2.)

Til personale ved åbne røntgenanlæg leverer statens institut for strålehygiejne hver måned målefilm samt 2 ophængningsfilm til hvert apparat.

Vejledning vedrørende filmenes anvendelse og ekspedition findes trykt på bagsiden af den med filmene følgende resultatliste. Ophængningsfilmene placeres på eller ved røntgenapparatet på steder, hvor man ønsker kontrolmåling foretaget. Ophængningsfilmene vil efter fremkaldning blive fremsendt sammen med resultatlisten for målingerne.

10.3. Vejledning vedrørende afskærmning

10.3.1. Afskærmningstykkelser

Anvendes nedenstående afskærmningstykkelser, kan man regne med, at den højst tilladelige dosishastighed ikke overskrides.

Til beskyttelse mod direkte stråling indtil 60 kV anvendes 1 mm bly eller et andet materiale med en sådan tykkelse, at det har samme afskærmningsevne som 1 mm bly.

Til beskyttelse mod spredt stråling indtil 60 kV anvendes 0,5 mm bly eller et andet materiale med en sådan tykkelse, at det har samme afskærmningsevne som 0,5 mm bly.

Hosstående værdier er tilnærmede, idet den skærmende virkning bl.a. afhænger af materialets rumvægt.

For blygummi og blyglas opgives aktuelle blyækvivalenter af leverandøren.

Til 1 mm bly kan normalt regnes at svare: 6 mm jern 4 mm messing

120 mm vinduesglas

200 mm gipsplade

100 mm mursten 70 mm beton

300 mm letbeton

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

10.3.2. Eksempler på blyglasskærme (ad pkt. 4.7.)

Beskyttelsesbriller med blyglas eller skærme som de viste bør anvendes under arbejde ved åbne anlæg.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

10.3.3. Eksempler på blyskærme (ad pkt. 5.3.2., 5.3.4. og 6.6.)

  • 1) Skærmene kan være fast monteret på bordkanten eller ved et hængsel, så skærmen slutter en sikringskontakt i lodret stilling. Skærmene udføres af 1 mm blyplade limet på træ eller metalplade.
  • 2) Skærmene kan være løst eller fast anbragt på apparatbordet.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

10.3.4. Eksempel på skærmet og sikret måleopstilling (ad pkt. 5.3.1.)

  • 1) Påbygget skærm (ad pkt. 5.3.2.)
  • 2) Sikkerhedskontakter (ad pkt. 5.3.3 og 5.3.6.)
  • 3) Kontrollamper for lukkere (ad pkt. 5.3.10.)
  • 4) Advarselslampe »X-Ray ON« (ad pkt. 5.3.15.). Denne lampe kan svinges til siden, når røntgenrøret skal skiftes.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

10.3.5. Røntgenrør med blænder 4.5.(ø mm monteret (ad pkt. 5.3.8.)

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

10.3.6. Eksempler på sammenkoblinger af røntgenrør og måleopstilling (ad pkt. 4.2., 5.3.2 og 5.3.11.)

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

10.3.7. Eksempler på sammenkobling af måleopstillinger (ad pkt. 4.2., 5.3.2. og 5.2.11.)

10.3.8. Eksempel på røntgenrum i laboratoriebygning (ad pkt. 6.)

Vægge: 1/2 stens mur, uden vinduer.

Stråleretninger mod væggene.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

10.4. Vejledning vedrørende indretning og brug af lukkede røntgenanlæg

Til lukkede anlæg (se vejledningen pkt. 10.1.13.) kræves IKKE:

  • 1) Særligt lokale.
  • 2) Advarselslampe og skilte uden for dør eller i lokale.
  • 3) Særligt uddannet personale.
  • 4) Persondosimetri.
  • 5) Måleinstrument eller kontrolkilde.
Officielle noter

Ingen