Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
    Kapitel 1 Ortodontiuddannelsens struktur og indhold
    Kapitel 2 Kvalitative og kvantitative krav til en videreuddannelsesafdeling
    Kapitel 3 Evaluering af ortodontiuddannelsen.
    Kapitel 4 Hospitalsodontologiuddannelsens struktut og indhold
    Kapitel 5 Kvalitative og kvantitative krav til en videreuddannelsesafdeling
    Kapitel 6 Evaluering af hospitalsodontologiuddannelsen.
Den fulde tekst

Cirkulære om uddannelse til specialtandlæge i ortodonti og hospitalsodontologi


1. Ortodontiuddannelsens struktur og indhold ....... 2

2. Kvalitative og kvantitative krav til en videreuddannelsesafdeling for ortodonti ......... 9

3. Evaluering af ortodontiuddannelsen .............. 10

4. Hospitalsodontologiuddannelsens struktur og indhold ......................................... 14

5. Kvalitative og kvantitative krav til en videre- uddannelsesafdeling for hospitalsodontologi ..... 19

6. Evaluering af hospitalsodontologiuddannelsen .... 19

Bilag 1: Arbejdsområde for en specialtandlæge i ortodonti.

Bilag 2: Arbejdsområde for en specialtandlæge i hospitalsodontologi.

Bilag 3: Ortodontiuddannelsens teoretiske kurser.

Bilag 4: Hospitalsodontologiuddannelsens teoretiske kurser.

Bilag 5: Liste over behandlinger, som den uddannelsessøgende skal have gennemført under et videreuddannelsesforløb i hospitalsodontologi.

Bilag 6: Sundhedsstyrelsens normer for godkendelse af en hospitals- odontologisk uddannelsesafdeling.

I henhold til § 4 i Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 743 af 8. november 1991 om specialtandlæger fastsætter Sundhedsstyrelsen efter indstilling fra Specialtandlægenævnet følgende bestemmelser om uddannelserne i ortodonti og hospitalsodontologi:

Kapitel 1

Ortodontiuddannelsens struktur og indhold

1. Uddannelsen består af følgende fire uddannelseselementer:

  • 1) Introduktionsuddannelse
  • 2) Hoveduddannelse
  • 3) Supplerende uddannelse
  • 4) Teoretiske kurser

Introduktionsuddannelse (4 mdr.)

2. Formål. Den uddannelsessøgende skal under introduktionsuddannelsen opnå indsigt i og forståelse for arbejdet i det odontologiske speciale samt tilegne sig diagnostiske færdigheder og biomekanisk erfaring, der kan danne grundlag for den undervisning i behandlingsplanlægning og patientbehandling, der skal foregå senere i uddannelsesforløbet.

3. Struktur og varighed .

Introduktionsuddannelsen består af 4 mdr.'s ansættelse på et institut for ortodonti på en tandlægehøjskole.

4. Indhold .Det undervisningsprogram, den uddannelsessøgende skal gennemgå indeholder såvel klinisk som teoretisk undervisning. Undervisningen tilrettelægges således, at den uddannelsessøgende stifter bekendtskab med de aktiviteter, der udgør det specialtandlægelige arbejdsområde, jf. bilag 1; desuden skal undervisningen give indsigt i/erfaring i følgende fagområder:

  • 1) Normal vækst og modning,
  • 2) normal okklusion og artikulation,
  • 3) ortodontisk diagnostik, og
  • 4) ortodontisk biomekanik.

Hoveduddannelse (2 1/2 år)

5. Formål. Formålet med hoveduddannelsen er at bibringe den uddannelsessøgende de praktiske, kliniske og teoretiske færdigheder, der kan erhverves på uddannelsesinstitutionen. Desuden skal den uddannelsessøgende kunne praktisere denne viden uden for uddannelsesinstitutionen, men i vekselvirkning med denne, således at den uddannelsessøgende bliver i stand til selvstædigt at varetage de uddannelseselementer, der indeholdt i hoveduddannelsen.

6. Struktur, varighed og indhold. Hoveduddannelsen består af en klinisk del og en teoretisk/praktisk del.

Klinisk del

7. Den kliniske undervisning er af mindst 2.500 timers varighed. I undervisningen er inkluderet et praktikophold i en større kommunal børnetandpleje. Praktikuddannelsen placeres i de sidste 4 semestre og er af 3 ugers varighed (omregnet til fuldtidsansættelse). Den øvrige del af den kliniske undervisning foregår på en tandlægehøjskole.

8. Indhold. Hoveduddannelsens kliniske del består i indlæring af alle typer ortodontisk behandling udfra anvendelse af samtlige anerkendte principper. Den uddannelsessøgende skal på denne baggrund kunne applicere den optimale ortodontiske behandling individuelt på såvel børn som voksne.

9. I undervisningen indgår ortodontisk behandling på børn med normalt vækstmønster samt ortodontisk behandling på børn med udviklingsforstyrrelser, f.eks. medfødte misdannelser, vækstforstyrrelser og funktionsforstyrrelser.

10. Praktikperioden i børnetandplejen omfatter planlægning og deltagelse i systematisk visitation/observation i et tvær fagligt samarbejde. Den uddannelsessøgende skal bibringes indsigt i frekvensen af forskellige typer tandstillingsfejl i en dansk børnepopulation samt lære praktisk anvendelse af udvælgelseskriterier, fastsættes af behandlingstidpunkt og udviklingsvurdering af ubehandlede og interceptivt korrigerede tandstillingsfejl. Endelig skal den uddannelsessøgende fungere i de øvrige - for en kommunal ortodontiklinik - karakteristiske kliniske, praktiske og samarbejdsrelaterede funktioner.

11. Undervisningen indeholder ortodontisk behandling på voksne med sunde tand/kæbe-forhold samt ortodontisk behandling på voksne med patologiske tand/kæbe-forhold.

12. Ortodontisk behandling på patienter med parodontale problemer, med protetiske problemer og med bidfunktionelle problemer foretages i samarbejde med de berørte faginstitutter. Ortodontisk for- og efterbehandling af patienter med udviklingsbetingede kæbeanomalier, hvor behandlingen er af såvel ortodontisk som kirurgisk art, foretages i samarbejde med specialtandlæger i hospitalsodontologi.

Teoretisk/praktisk del

13. I den teoretiske /praktiske del af hoveduddannelsen indgår følgende emner med angiven varighed:

  • 1) Normal vækst og modning (15 uger af 6 timer)
  • 2) Fysiologiske faktorer i hoved/halsregionen (10 uger af 6 timer)
  • 3) Vævsbiologi (10 uger af 6 timer)
  • 4) Ortodontisk diagnostik (15 uger af 6 timer)
  • 5) Ortodontisk behandlingsbehov og indikation (8 uger af 6 timer)
  • 6) Ortodontisk behandlingsplanlægning og -vurdering (10 uger af 6 timer)
  • 7) Ortodontisk biomekanik (15 uger af 6 timer)
  • 8) Anomal vækst og modning (8 uger af 6 timer)
  • 9) Læbe/ganespaltebehandling (4 uger af 6 timer)
  • 10) Ortodontisk-kirurgisk behandling (8 uger af 6 timer)
  • 11) Arbejdskursus som grundlag for fremstilling af skriftligt arbejde (15 uger af 6 timer).

14. Undervisningen afvikles på en tandlægehøjskoles institut for ortodonti eventuelt i samarbejde med andre institutter og såvidt muligt i relation til faserne i den kliniske undervisning.

Enkelte kurser vil med fordel kunne påbegyndes under introduktionsuddannelsen.

15. Undervisningen, der skal give den uddannelsessøgende forståelse for vækst- og modningsforhold, for fysiologiske faktorer og vævsbiologi, indeholder øvelser i analyse af røntgenoptagelser og vækstkurver samt øvelser i måling af tyggefunktion, respirationsfunktion og andre funktioner knyuttet til forskellige orale vaner. Endelige indeholder undervisningen øvelser i vævsregistreringsmetoder, herunder mikroskopiøvelser.

16. Undervisningen i ortodontisk diagnostik og behandlingsforhold indeholder analyser af alle de for en ortodontisk behandling afgørende biologiske forhold samt af de erkendte psykiske, sociale og kooperative forhold. Desuden indeholder undervisningen øvelser i evaluering af udførte behandlinger udfra samme forhold. Behandlingstekniske forhold er indeholdt i en kursusrække, hvor den uddannelsessøgende optrænes i fremstilling af fastsiddende og aftageligt ortodontisk apparatur.

17. Teoretisk og praktisk undervisning gives i ortodontisk behandling af patienter med medfødte eller erhvervede udviklingsforstyrrelser samt i planlægning af ortodontisk for- og efterbehandling ved ortodontisk-kirurgiske behandlinger.

18. Kursus som grundlag for fremstilling af skriftligt arbejde indeholder øvelser og opgaver i videnskabelig metode og biologisk statistik foretaget udfra analyser af aktuel videnskabelig litteratur.

Supplerende uddannelse (2 mdr.)

19. Formål. Det overordnede formål med den supplerende uddannelse er at give den uddannelsessøgende kendskab til og erfaring i diagnostiske og behandlingsmæssige aspekter i tandlægelige/lægelige specialer, der som tilgrænsning til fagområdet ortodonti har betydning for det ortodontiske arbejdsområde og som repræsenterer viden/erfaring, der ikke kan erhverves på tandlægehøjskolerne. Det drejer sig om tjeneste på en afdeling for tand-, mund- og kæbekirurgi, en afdeling for børnesygdomme og en afdeling for øre-næse-halssygdomme.

20. Formålet med en supplerende uddannelse på en afdeling for tand-, mund- og kæbekirurgi er at give den uddannelsessøgende kendskab til forløbet af den kirurgiske del af de ortodontisk-kirurgiske behandlinger, der er nødvendige på patienter med ekstrem eller anomal kæbeudvikling.

21. Formålet med en supplerende uddannelse på en afdeling for børnesygdomme er at give den uddannelsessøgende et bredt indblik i de medicinske aspekter ved barnets normale udviklingsforløb, samt indblik i generelle pædiatriske lidelser med hovedvægt på de endokrinologiske lidelser og vækstforstyrrelser. Endelig er det formålet at give den uddannelsessøgende indsigt i den pædiatriske analyse/behandling af barnets/familiens psyko-sociale situation.

22. Formålet med den supplerende uddannelse på en afdeling for øre-næse-halssygdomme er at give den uddannelsessøgende kendskab til udviklingsforstyrrelser, funktionsforstyrrelser og øvrige sygdomme i øre-næse-halsregionen med henblik på forståelse af medicinske diagnoser og behandlinger, der kan have betydning for differentialdiagnostik og behandlinger i ortodontisk praksis.

23. Struktur og varighed. Den supplerende uddannelse består af tjeneste på følgende godkendte hospitalsafdelinger svarende til den angivne varighed.

  • 1) Afdeling for tand-, mund- og kæbekirurgi. 1. fase består af 2 ugers heldagstjeneste på afdelingen. 2. fase består i en efterfølgendetjeneste på 1/2 dag om ugen i 4 mdr., især ved præoperative konferencer og operationer.
  • 2) Afdeling for børnesygdomme. 1 dag om ugen i 3 mdr.
  • 3) Afdeling for øre-næse-halssygdomme. 2 ugers heldagstjeneste.

24. Indhold. Den supplerende uddannelse skal give den uddannelsessøgende mulighed for

  • 1) at deltage i patientvisitation,
  • 2) at overvære undersøgelse og journalskrivning på såvel ambulante som indlagte patienter, samt i relation hertil at diskutere diagnostiske og behandlingsmæssige problemer/deltage i kliniske konferencer, og
  • 3) at overvære kirurgiske indgreb og følge det postoperative forløb.

Teoretiske kurser (232 timer)

26. Formål. De teoretiske kurser skal supplere de ortodontiske institutters teoretiske undervisning med den teoretiske undervisning i tilgrænsende odontologiske og medicinske fagdiscipliner, der ikke gives i tandlægestudiet og som er nødvendig for udøvelsen af specialtandlægevirksomhed i ortodonti.

27. Kursernes struktur, varighed og indhold fremgår af bilag 3.

28. Kursusundervisningen formidles gennem Specialistnævnet, tandlægehøjskolerne og hvor egnede kursustilbud ikke allerede findes gennem særlige kurser arrangeret af Specialtandlægenævnet. Disse kurser arrangeres for uddannelsessøgende i ortodonti, dog hvor det fagligt er muligt for såvel uddannelssøgende i ortodonti som for uddannelsessøgende i hospitalsodontologi.

29. Kurserne, der alle er obligatoriske, bør såvidt muligt følges i den rækkefølge, der svarer til rækkefølgen i uddannelsens faglige delelementer.

Kapitel 2

Kvalitative og kvantitative krav til en videreuddannelsesafdeling

for ortodonti.

30. Ifølge § 3, stk. 1 i Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 743 af 8. november 1991 om specialtandlæger skal uddannelse i ortodonti gennemføres ved ordinær ansættelse i stillinger på afdelinger, institutioner eller i tandlægeklinikker, der af Sundhedsstyrelsen er godkendt hertil. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 779 af 29. november 1991 om uddannelse af specialtandlæger m.v forudsætter, at uddannelsen gennemføres på et institut for ortodonti på en tandlægehøjskole.

31. Et institut for ortodonti skal, for at kunne godkendes af Sundhedsstyrelsen som egnet til videreuddannelse inden for ortodonti, kunne dokumentere omfattende videnskablig aktivitet, alsidig patientbehandlingsaktivitet inden for hele det ortodontiske arbejdsområde samt aktiv efteruddannelsesvirksomhed.

32. Det skal være muligt for den videreuddannelsessøgende på den godkendte uddannelsesafdeling af foretage behandling af en større patientgruppe repræsenterende alle typer malokklusioner og anerkendte behandlingsmetoder.

Kapitel 3

Evaluering af ortodontiuddannelsen.

33. Den første evaluering finder sted efter introduktionsuddannelsen, hvor det vurderes, om den uddannelsessøgende er egnet til et fortsat videreuddannelsesforløb. Evaluering foretages af den/de for uddannelsen ansvarlige.

34. Der foretages herefter evaluering af den uddannelsessøgende inden for 3 områder: 1) Teoretiske kurser. 2) Klinisk uddannelse. 3) Forskning.

Teoretiske kurser

35. Efter afslutning af hvert undervisningsår vurderes, om årets teoretiske og teoretisk/praktiske kurser er gennemgået på tilfredsstillende vis. Evalueringen foretages af institutionens lærere.

Kliniske uddannelse

36. Efter afslutning af den kliniske uddannelse foretages en bedømmelse ved faglæreren samt censorer, udpeget af og blandt Specialtandlægenævnets uddannelsesbedømmelsesudvalgs medlemmer.

Bedømmelsen omfatter:

  • 1) en vurdering af fremlagt materiale omfattende redegørelse for 10 behandlede patienter samt et skriftligt arbejde, og
  • 2) en overhøring, hvor den uddannelsessøgendes indsigt i det fremlagte kliniske og teoretiske materiale samt i andre faglige emner i relation til uddannelsen vurderes. Vurdering af den kliniske indsigt baseres på et antal patienttilfælde valgt af censorerne blandt de 10 fremlagte.

37. Patienttilfælde, antal og typer. Den uddannelsessøgendes kliniske kunnen vurderes bl.a på baggrund af en præsentation af 10 patienttilfælde. Af disse skal et antal patienter vise den uddannelsessøgendes forståelse for og evne til at behandle sværere afvigelser af såvel sagittal, vertikal som transversel art. Et enkelt patienttilfælde bør være en interceptiv behandling med vækstkontrol, ligesom nogle få tilfælde skal vise særlige behandlingsproblemer af protetisk-, bidfunktionel-, parodontologisk- og/eller kirurgisk-ortodontisk karakter.

38. Af ortodontisk apparatur fordres demonstreret beherskelse af både fast, aftageligt og funktionelt apparatur enten alene eller i kombination. Hovedparten af patienterne skal være børn og unge, og mindst halvdelen af disse skal være færdigbehandlede (aktiv behandling), hvorved bemærkes, at den ofte flerårige observationsperiode dog ikke nødvendigvis er afsluttet.

39. Registreringsmaterialet skal som et minimum omfatte følgende, indhentet ved såvel begyndelsen som afslutningen af den iagttagne aktive behandling:

  • 1) Studiemodeller
  • 2) Tandrøntgenstatus og/eller panoramarøntgenoptagelser
  • 3) Profilrøntgenoptagelse
  • 4) Extraorale profil og en face fotos; intraorale fotos.

Der bør endvidere suppleres med andre registreringer, når disse er af værdi for diagnose og/eller valg af behandlingsmetode f.eks. håndrøntgenoptagelse, frontal røngtenoptagelse, diagnostisk tandopstilling, bidfunktionelle registreringer, profilrekonstruktion.

40. Journalmaterialet bør være den pågældende videreuddannelsesinstitutions journal (maskinskrevet) med de relevante cephalometriske model-, fysiognomi- og funktionsanalyser, som rutinemæssigt anvendes. Journalen skal løbende attesteres af den/de for uddannelsen ansvarlige.

41. Som supplement udfærdiges en motivering for den valgte behandling relateret til eventuelle andre behandlingsmuligheder. Endvidere en vurdering af behandlingsresultatet såvel umiddelbart som på længere sigt (prognose) med særlig vægt på stabilitetsmæssige og vægstmæssige faktorer. For ikke færdigbehandlede patienter ønskes anvisning på den resterende behandling.

Forskning

42. Den uddannelsessøgende udarbejder et skiftligt arbejde som led i uddannelsen. Det kan være en redegørelse for en undersøgelse af moderat omfang over et emne, der har relation til ortodonti, og som er egnet til at belyse den uddannelsessøgende evne til at udnytte faglitteratur, samt den uddannelsessøgendes teoretiske kunnen og kendskab til videnskabelig metode.

43. Flere uddannelsessøgende kan eventuelt aflevere et fælles skrifligt arbejde, men må i så fald skriftligt redegøre for hver enkelts andel i arbejdet samt ved overhøringen dokumentere indsigt i det samlede arbejde.

44. Den endelige godkendelse af uddannelsesforløbet forudsættes at ske ved uddannelsesbedømmelsesudvalgets vurdering og indstilling til Specialtandlægenævnet.

Kapitel 4

Hospitalsodontologiuddannelsens struktut og indhold

45. Uddannelsen består af følgende fem uddannelseselementer:

  • 1) Introduktionsuddannelse
  • 2) Basisuddannelse
  • 3) Hoveduddannelse
  • 4) Supplerende uddannelse
  • 5) Teoretiske kurser.

Introduktionsuddannelse (6 mdr.)

46. Formål. Den uddannelsessøgende skal under introduktionsuddannelsen skifte bekendtskab med det hospitalsodontologiske arbejdsområde, jf. bilag 2, i en godkendt hospitalsodontologisk afdeling, samt opnå indsigt i og forståelse for de funktioner, som karakteriserer et sygehus. Introduktionsperioden skal endvidere give såvel den uddannelsesøgende som den/de for uddannelsen ansvarlige mulighed for at vurdere hensigtsmæssigheden i at fortsætte uddannelsesforløbet.

47. Indhold. I uddannelsesperioden forudsættes den uddannelsessøgende at blive konfronteret med så bredt et udsnit af arbejdsområdets aktiviteter som muligt, herunder arbejde med såvel indlagte som ambulante patienter.

Basisuddannelse (6 mdr.)

48. Formål. Basisuddannelsen skal give den uddannelsessøgende mulighed og baggrund for at foretage en for arbejdsområdet nødvendig generel bedømmelse af patientens helbredstilstand med henblik på at opnå en bredere kommunikation med sygehusets læger. Der lægges herunder særlig vægt på, at den uddannelsessøgende får indsigt i:

  • 1) den præoperative vurdering af patienten, herunder vurdering af respiratoriske og cirkulatoriske funktioner,
  • 2) almen kirurgisk teknik,
  • 3) postoperativ behandling inklusive kirurgisk patofysiologi, samt
  • 4) intern medicin, herunder indblik i laboratoriemæssige og farmakoterapeutiske principper.

49. Struktur, varighed og indhold. Basisuddannelsen består af:

  • 1) 3 måneders tjeneste på godkendt kirurgisk afdeling tilknyttet afdelingens lægelige stab. Den uddannelsessøgende skal deltage i såvel journalskrivning og stuegang som operationsaktivitet. Endvidere deltagelse i klinikken og konferencer.
  • 2) 3 måneders tjeneste på godkendt afdeling for intern medicin tilknyttet afdelingens lægelige stab. Den uddannelsessøgende skal deltage i journalskrivning, stuegang samt ambulatorietjeneste. Endvidere deltagelse i klinikker og konferencer.

Hoveduddannelse (3 år)

50. Formål. Hoveduddannelsen skal gøre den uddannelsessøgende i stand til ved ansættelse på godkendte hospitalsodontologiske afdelinger selvstændigt af varetage det hospitalsodontologiske arbejdsområde, jf. bilag 2.

51. Indhold.

  • 1) Oral kirurgi.
  • a) mindre dentoalveolær kirurgi og dental traumatologi (eksempelvis ekstraktioner, amotio dentis, rodresektioner, transplantationer og replantioner),
  • b) større dentoalveolær kirurgi (eksempelvis præprotetisk kirurgi på ambulante patienter, behandling af cyster),
  • c) maxillo-facial kirurgi (eksempelvis frakturbehandling, behandling af benigne turmorer, ortognatisk kirurgi og præprotetisk kirurgi på indlagte patienter).
  • 2) Oral kirurgi:

Diagnostik og behandling af oral-medicinske tilstande (eksempelvis slimhindeaffektioner, spytkirtellidelser, manifestationer af almenmedicinske lidelser samt følger af brug af farmaka).

  • 3) Bidfunktion:
  • a) behandling af ambulante og indlagte patienter med bidfunktionelle lidelser i tyggeorganet (eksempelvis bruksisme, dysfunktioner, artroser, artritter),
  • b) diagnostik og behandling af smertevoldende lidelser i ansigtsregionen (eksempelvis trigeminusneuralgier, atypiske ansigtssmerter, meddelte smerter, neuritter),
  • 4) Protesebehandling:

Behandling af ambulante og indlagte patienter med protetiske problemer (eksempelvis resektionsprotetik, implantatproteser).

  • 5) Almindelig odontologisk behandling:

Der tages ikke speciel sigte på dette område i videreuddannelsen, da det må betragtes som tilegnet gennem den periode, der forudgår selve videreuddannelsestiden, og som vil blive vedligeholdt under hoveduddannelsen.

  • 6) Undervisning af hospitalspersonale:

Der tages ikke speciel sigte på dette område i videreuddannelsen, da det må betragtes som tilegnet gennem deltagelse i afdelingens daglige arbejde, hvori blandt andet indgår undervisning.

  • 7) Forsknings- og udviklingsopgaver:

Selvstændig udførelse af mindre, videnskabeligt arbejde/litteraturoversigt.

Supplerende uddannelse (1 år)

52. Formål. Den supplerende uddannelse skal give den uddannelsessøgende indsigt i tilgrænsende lægelige specialer, som har betydning for det hospitalsodontologiske arbejdsområde. Den supplerende uddannelse kan tidligst påbegyndes efter det første år i hoveduddannelsen.

53. Indhold.

  • 1) Obligatorisk uddannelse:

Anæstesiologi 3 måneder

Oto-rhino-laryngologi 3 måneder

  • 2) To valgfrie tjenester, hver af 3 måneders varighed, ialt 6 mdr. inden for følgende områder:
  • a) Akut modtageafdeling/skadestue
  • b) Dermato-venerologi
  • c) Neurokirurgi/neurologi
  • d) Onkologi
  • e) Plastikkirurgi/ortopædisk kirurgi eller
  • f) Eventuelt anden afdeling efter godkendelse fra uddannelsesbedømmelsesudvalget.

Teoretiske kurser (347 timer)

54. De uddannelsessøgende skal deltage i teoretiske kurser. Kursernes emne, varighed og indhold fremgår af bilag 4. Alle kurser er obligatoriske.

Vejledende beskrivelse af de behandlinger, der skal udføres under uddannelsen

55. Til sikring af bredden i hoveduddannelsen er der i bilag 5 udarbejdet en liste med angivelse af de behandlinger, som en uddannelsessøgende skal gennemføre i uddannelsesforløbet. Denne liste indsendes i forbindelse med en ansøgning om anerkendelse som specialtandlæge i hospitalsodontologi. Specialtandlægenævnet skal sikre, at den vejledende liste løbende ajourføres i overensstemmelse med fagets udvikling.

56. De under videreuddannelsen gennemførte behandlinger skal dokumenteres ved fremlæggelse af lister indeholdende:

  • 1) Identifikationsnummer
  • 2) Kasusbeskrivelse

57. De respektive afdelingschefer attesterer med deres underskrift, at den uddannelsessøgende selvstændigt har undersøgt/behandlet de på listerne opførte patienttilfælde. Identifikationsnummeret skal være udformet således, at det er muligt at fremlægge det/de konkrete patienttilfældes journal som dokumentation, såfremt Specialtandlægenævnet måtte ønske dette.

Kapitel 5

Kvalitative og kvantitative krav til en videreuddannelsesafdeling

for hospitalsodontologi.

58. Det er forudsætning, at der på afdelingen er ansat en specialtandlæge i hospitalsodontologi.

59. Sundhedsstyrelsen vil ved godkendelse af en hospitalsodontologisk afdeling til uddannelsesafdeling anvende de vejledende normer vedrørende kliniske aktiviteter i afdelingen pr. år, som fremgår af bilag 6.

Kapitel 6

Evaluering af hospitalsodontologiuddannelsen.

60. Den første evaluering finder steder efter introduktionsuddannelsen, hvor det vurderes, om den uddannelsessøgende er egnet til et fortsat videreuddannelsesforløb. Evalueringen foretages af den/de for uddannelsen ansvarlige.

61. Der foretages herefter evaluering af den uddannelsessøgende inden for 3 områder: 1) Teoretiske kurser. 2) Kliniske uddannelse. 3) Forskning.

Teoretiske kurser

62. Uddannelsessøgende aflægger kun eksamen eller tentamen i teoretiske kurser i det omfang, der iøvrigt er arrangeret en afsluttende tentamen for de pågældende kurser. Hvis en evaluering senere bliver etableret ved videreuddannelseskurser, deltager videreuddannelsessøgende tandlæger heri.

63. Kurset i fysiologi, hvilket gennemføres som selvstudium under vejledning, afsluttes med en tentamen for den uddannelsessøgende ved et fysiologisk institut på et medicinsk fakultet.

Klinisk uddannelse

64. For den kliniske uddannelse foretages en løbende evaluering. Formen for den er et dagbogssystem, hvor den uddannelsessøgende løbende under sin videreuddannelse journalisere de behandlinger m.v., som genneføres, og som løbende attesteres af afdelingens chef. Formålet hermed er dels at sikre, at den uddannelsessøgende og den ansvarlige chef kan følge uddannelsens forløb, dels at give uddannelsesbedømmelsesudvalget et grundlag for at vurdere, om uddannelsen er gennemført på tilfredsstillende vis.

Forskning

65. Den uddannelsessøgende udarbejder et skriftligt arbejde som led i uddannelsen. Det kan være en redegørelse for en undersøgelse af moderat omfang eller litteraturoverisgt over et emne, der har relation til hospitalodontologi, og som er egnet til at belyse ansøgerens evne til at udnytte faglitteratur samt ansøgerens teoretiske kunnen og kendskab til videnskabelig metode. Rammerne herfor fastlægges af Specialtandlægenævnet efter indstilling fra uddannelsesbedømmelsesudvalget.

66. Flere uddannelsessøgende kan eventuelt aflevere et fælles skriftligt arbejde, men skal i så fald skriftligt redegøre for hver enkelts andel i arbejdet.

67. Den endelige godkendelse af uddannelsesforløbet forudsættes at ske ved uddannelsesbedømmelsesudvalgets vurdering og indstilling til Specialtandlægenævnet.

Sundhedsstyrelsen, den 9. december 1991,

Palle Juul-Jensen

Lene Skak-Iversen

Bilag 1

Arbejdsområde for en specialtandlæge i ortodonti

Specialtandlægenævnet har vedtaget, hvilken særlig kunnen specialtandlæger i ortodonti skal have fremfor ikke-specialtandlæger. Uddannelsen skal sikre, at følgende kvalifikationer er opfyldte:

- Specialtandlæger skal på baggrund af deres viden om ansigtets og tandsystemets normale og patologiske udvikling kunne diagnosticere og vurdere konsekvenserne af morfologiske, vækstmæssige og funktionelle afvigelser i ansigt, kæber og tandsystem hos den enkelte patient.

- Specialtandlæger skal kunne tage stilling til behandlingsindikation og kunne udforme og vurdere planer for interceptive og korrektive ortodontiske indgreb på den enkelte patient, samt planlægge, vurdere og gennemføre systematiske undersøgelser med samme formål på populationsbasis.

- Specialtandlæger skal kunne udføre og vurdere alle ortodontiske behandlinger og være i stand til at ajourføre egen kunnen i relation til fagets aktuelle udvikling, såvel teoretiske som praktisk.

- Specialtandlæger skal kunne undervise odontologisk hjælpepersonale inden for de respektive uddannelsers kompetenceområder, således at det ortodontiske team såvel i opsøgende og forebyggende som i behandlende opgaver fungerer optimalt.

- Specialtandlæger skal - med henblik på gennemførelsen af ovennævnte - kunne forklare behandlingsmæssige og administrative afgørelser over for børn og forældre, børnetandplejeledere og børnetandlæger, odontologisk hjælpepersonale, talepædagog, skolelæge og andre for herigennem at fremme det behandlingsmæssige og det kollegiale samarbejde.

- Specialtandlæger skal kunne vurdere tandreguleringsbehandling i en sundhedspolitisk sammenhæng, samt kunne rådgive de bevilgende myndigheder om de ressourcemæssige forudsætninger for tandreguleringsindsatsen.

Når det foruden de specifikt ortodontiske områder fremhæves, at samarbejdet med og omkring børn er vigtigt, hænger det sammen med tandreguleringsbehandlingens særlige karakter. Behandlingen er ofte langvarig og kræver såvel barnets som omgivelsernes samarbejde i hele behandlingsperioden, for at behandlingen kan lykkes. Det er derfor nødvendigt for specialtandlægen at kunne vurdere det enkelte barns psykiske udvikling i relation til den legemlige udvikling under behandlingsperioden. Herudfra, samt udfra forhold i barnets miljø skal specialtandlægen kunne vurdere barnets samarbejdsevne og vælge det behandlingstidspunkt samt den behandlingsart, der tilgodeser barnet bedst muligt.

En specialtandlæge i ortodonti skal tillige have kendskab til de kirurgiske metoder, specialtandlæger i hospitalsodontologi benytter ved kirurgisk/ortodontiske behandlinger på børn/voksne, således at den ortodontiske for- og efterbehandling til en sådan operation kan ske i et hensigtsmæssigt kirurgisk/ortodontisk samarbejde, der tilgodeser patientens fysiske og psykiske tilstand.

Bilag 2

Arbejdsområde for en specialtandlæge i hospitalsodontologi.

Specialtandlægenævnet har vedtaget følgende arbejdsområdebeskrivelse for hospitalsodontologi:

  • 1) Oral kirurgi, 2) Oral medicin, 3) Bidfunktion, 4) Protesebehandling, 5) Almindelig odontologisk behandling, 6) Undervisning af hospitalets personale, 7) Forsknings- og udviklingsopgaver.
  • 1) Oral kirurgi

a. Diagnostik af anomalier, læsioner og sygdomme i tænder, mund og kæber.

b. Behandling af frakturer i kæbeskelettet samt følgetilstande heraf.

c. Behandling af traumatiske skader på tænder og disses støtteapparat samt på mundhulens bløddele.

d. Behandling af benigne lidelser i relation i tænder, mund og kæber, inklusive kæbeled.

e. Præprotetisk kirurgi med nødvendig transplantation og implantation.

f. Kirurgisk korrektion af medfødte og erhvervede kæbeanomalier og malokklusion.

g. Medvirken i et læge-, tandlægeligt samarbejde omkring behandlingen af maligne lidelser i mund og kæber.

  • 2) Oral medicin

a. Diagnostik og eventuel behandling af almensygdommes manifestationer i tænder, mund og kæber.

b. Vurdering af tænder, mund og kæber ved eventuel fokalinfektion.

c. Diagnostik af slimhindelidelser i mundhulen.

d. Behandling af benigne slimhindelidelser i mundhulen.

  • 3) Bidfunktion (funktionsforstyrrelser i tyggeorganet)

a. vurdering af tænder, mund og kæber hos patienter med ansigtssmerter og hovedpine.

b. Diagnostik og behandling af afvigelser i tyggeapparatets funktion.

  • 4) Protesebehandling

a. Indsættelse af resektionsprotese efter kirurgiske indgreb for tumorer i mund og kæber elle efter traumer, samt obturatorer ved medførte misdannelser.

b. Indsættelse af konventionelle proteser, hvor protesebehandling på grund af risiko for komplikationer ikke bør eller på grund af specielle omstændigheder ikke kan gennemføres i den primære odontologiske sundhedstjeneste.

c. Beskyttelsesskinner til brug under intubation eller endoskopier.

  • 5) Almindelige odontologisk behandling

a. Akut odontologisk behandling på indlagte patienter.

b. Odontologisk behandling af patienter i hospitalsregie, hvor denne på grund af patientens almentilstand indebærer risiko for generelle eller lokale komplikationer.

c. Odontologisk behandling af patienter i hospitalsregie, hvor denne er et nødvendigt led i patientens behandling.

d. Odentologisk behandling i generel anæstesi, hvor behandling kun kan foretages i generel anæstesi, og hvor behandling i generel anæstesi på grund af øget risiko eller specielle omstændigheder ikke kan gennemføres i den primære odontologiske sundhedstjeneste.

  • 6) Undervisning af hospitalets personale

a. Undervisning af sygeplejepersonale i forebyggelse og behandling i tand-, mund- og kæbesygdomme.

b. Instruktion af sygeplejepersonale i postoperativ pleje af patienter, som er opereret i mund og kæber.

c. Instruktion af skadestuepersonale i den initiale behandling af tand-, mund- og kæbeskader.

  • 7) Forsknings- og udviklingsopgaver

a. Kliniske undersøgelser med sigte på evaluering af de diagostiske metoder og behandlingsprocedurer, der anvendes på hospitalsodontologiske afdelinger.

b. Udviklingsarbejde inden for diagnostik og behandling med sigte på at forbedre behandlingsmetoderne.

  

  Bilag 3  

  Ortodontiuddannelsens teoretiske kurser  

                (232 timer).  

 Ortodontiuddannelsens teretiske kurser omfatter følgende emner med  

    den angivne varighed.  

 Forskningsmetodologi                           10 timer  

 Medicinsk statistik og databehandling          40 timer  

 Samfundsodontologi/epidemiologi                10 timer  

 Røntgenteknik og strålehygiejne ved  

 medicinske røntgenanlæg                        12 timer  

 Metallurgi                                     10 timer  

 Pædodonti                                      10 timer  

 Parodontologi                                  10 timer  

 Bidfunktionslære                               20 timer  

 Psykologi                                      20 timer  

 Genetik                                        20 timer  

 Medicinsk diagnostik/knoglecalcium  

 metabolisme                                    20 timer  

 Pædiatri, endokrinologi og børnepsykiatri      10 timer  

 Logopædi og foniatri                           30 timer  

 Kommunal forvaltning                           10 timer  

Beskrivelse af kursernes indhold:

  • 1) Kursus i forskningsmetodologi og statistik m.v. indeholder en indføring i videnskabelige metoder og disses anvendelse inden for medicinske discipliner. Tillige giver kurserne et alment kendskab til medicinsk statistik, databehandling og epidemiologi, således at den studerende har en teoretisk baggrund for at kunne vurdere og anvende videnskabelig litteratur, samt for at medvirke ved tilrettelæggelsen af den samfundsmæssige organisation af det ortodontiske behandlingssystem.
  • 2) Kursus i røntgen m.v. formidler viden om de medicinske røntgendiagnostikanlæg, som anvendes på en ortodontiklinik, samt giver kendskab til de til anlæggene knyttede sikkerhedsbestemmelser og øvrige ansvarsforpligtelser.
  • 3) Kursus i metallurgi indeholder den baggrundsviden om metallegeringers fysiske egenskaber og anvendelsesmuligheder, der er nødvendig, for at den uddannelsessøgende kan foretage en optimal, manuel bearbejdelse af de metaller, der anvendes i den ortodontiske behandling.
  • 4) Kurserne i pædodonti, parodontologi og bidfunktionslære indeholder den for ortodontifaget nødvendige integration med anførte odontologiske fagområder med henblik på planlægning, forløb og stabilitet af ortodontiske behandling ved patologiske tandforhold og patologiske fundtionsforhold.
  • 5) Kurserne i psykologi, genetik, medicinsk diagnostik m.v., pædiatri m.v. og logopædi m.v. giver indsigt i de arvelige og erhvervede almene medicinske sygdomme, der kan danne basis for forståelse af normale udviklingsforhold/funktionsforhold i kæbeskelet og tilgrænsende organer, samt for diagnostik og behandling af tandstilllingsfejl og kæbeanomalier. Kurserne indeholder desuden baggrundsforståelse for ansigtets betydning hos den enkelte patient for dennes selvoptattelse, adfærd og sociale funktion.
  • 6) Kurser i kommunal forvaltning meddeler den teoretiske undervisning i kommunal/amtskommunal styrelse og budgetadministration, der er en nødvendig viden for specialtandlægens funktion i Danmark.
      
    
      Bilag 4  
    
      Hospitalsodontologiuddannelsens  
    
     teoretiske kurser (347 timer).  
    
     Hospitalsodontologiuddannelsens kurser, som er placeret i relation  
    
        til de forskellige uddannelsestrin, omfatter følgende emner og med  
    
        angiven varighed:  
    
     1)  Kurser under introduktionsuddannelse:  
    
         Klinisk farmakologi                  30 timer  
    
         Klinisk mikrobiologi                 30 timer  
    
         Selvstudium i almen fysiologi.  
    
     2)  Kurser under basisuddannelse:  
    
         Histopatologi og oral medicin        72 timer  
    
         Kirurgisk patofysiologi              24 timer  
    
         Hospitalsinfektioner og syge-  
    
         hushygiejne                          16 timer  
    
         Desinfektion og sterilisation        16 timer  
    
         Traumatologi: basiskursus            18 timer  
    
     3)  Kurser under hoveduddannelsen:  
    
         Forskningsmetodologi                 10 timer  
    
         Bidfunktionslære                     20 timer  
    
         Dental traumatologi                  15 timer  
    
         Kæbefrakturlære                      15 timer  
    
         Præprotetisk kirur, implantologi     15 timer  
    
         Ansigtsanomalier                     15 timer  
    
         Neurotraumatologi                    15 timer  
    
     4)  Kurser under supplerende uddannelse:  
    
         Anæstetika- anæstesisystemer         12 timer  
    
         Respiration                          12 timer  
    
         Cirkulation                          12 timer  
    
    

Alle anførte kurser er obligatoriske.

De specifikke odontologiske kurser skal forsøges afholdt på skandinavisk plan eller i forbindelse med danske kursusaktiviteter på det odontologiske område. Endvidere vil der være mulighed for at deltage i de af Specialistnævnet etablerede tværfaglige kurser på linie med uddannelsessøgende læger.

Selvstudiet i fysiologi med hovedvægt på respirations-, kredsløbs-, muskel- og sansefysiologi skal tilrettelægges i samarbejde med et institut for fysiologi ved et medicinsk fakultet.

Kurserne i bidfunktionslære og forskningsmetodologi forudsættes afholdt som fælleskurser for de to tandlægelige videreuddannelser.

Bilag 5

Liste over behandlinger, som den uddannelsessøgende skal have gennemført under et videreuddannelsesforløb i hospitalsodontologi.

Der er ved hvert af de enkelte punkter i parentes anførte et vejledende antal patienttilfælde, som bør være behandlet. Tallene er ikke ultimative, idet det skal understreges, at det er helheden, der er afgørende.

  • 1) Oral kirurgi

Frakturer behandlet med dentale skinner, (20).

Frakturer i tandløse kæber behandlet med proteser/-plastroner og kranio-facialophængning, (5).

Frakturer i underkæben behandlet med osteosyntese og intermaksillær fiksation, (5).

Frakturer i overkæben og kindben behandlet med osteosyntese, kranio-facial ophængning og intermaksillær fiksation, (5).

Traumatiske beskadigelser af tænder og deres støtteapparat; tilfældene skal være så varierede som muligt, (50).

Fjernelse af retinerede tænder af varierende sværhedsgrad (40).

Transplantation af tænder, (20).

Rodresektion, inklusive tilfælde af rodresektion af molarer, (20).

Operativ fjernelse af dislocerede rødder/lukning af oro-antrale kommunikationer, (5).

Cystebehandling, (5)

Fjernelse af bløddelstumorer i mundhulen, (20).

Behandling af akutte infektioner, inklusive ekstraorale incisioner, (10).

Behandling af retentionscyster/spytsten, (5).

Behandling af odontogene tumorer/osteomyelitis, (5).

Præprotetiske kirurgiske behandlinger af varierende sværhedsgrad, inklusive anvendelse af frie transplantater og implantater, (20).

Korrektive kirurgiske behandlinger af kæberne, inklusive kæbeled, (10).

Medvirken ved behandling af maligne lidelser i kæber og mund, (5).

  • 2) Oral midicin

Diagnostik/behandling af forskellige slimhindelidelser i mundhulen, inklusive orale manifestationer af almensygedomme. Biopsi skal være udført i mindst 20 af tilfældene, (50).

Diagnostik/behandling af patienter med interfererende medicinske lidelser, herunder dental fokal infektion, (10).

Diagnostik/behandling af patienter med interfererende farmakoterapeutiske problemer, og hæmorrhagiske diateser, (10).

  • 3) Bidfunktion

Behandling af patienter med afvigelser i tyggeorganets funktion, herunder patienter med ansigtssmerter og hovedpine, (30).

  • 4) Protesebehandling

Resektionsprotetik, (5).

Beskyttelsesskinner, (10).

  • 5) Almindelig odontologisk behandling

Her kræves ingen særlig dokumentation

  • 6) Undervisning

Dokumenteret medvirken i undervisning af hospitalspersonale.

  • 7) Forskning

Et mindre, videnskabeligt arbejde/litteraturoversigt. Såfremt det skriftlige arbejde har flere forfattere, skal det fremgå, hvilken andel den videreuddannelsessøgende har i dette.

Bilag 6.

Sundhedsstyrelsens normer for godkendelse af en hospitalsodontologisk uddannelsesafdeling.

Sundhedsstyrelsen vil ved godkendelse af en hospitalsodontologisk afdeling til uddannelsesafdeling anvende følgende vejledende normer vedrørende kliniske aktiviteter i afdelingen pr. år:

800 nye ambulante patienter, heraf mindst 50 patienter med oral medicinske lidelser og 50 patienter med atypiske ansigtssmerter og/eller bidfunktionsproblemer.

500 operative indgreb inden for den dentoalveolære kirurgi på ambulante patienter, eksempelvis tandekstraktioner, følger efter tandekstraktion, behandling af alle typer af retinerede tænder, dental traumatologi, replantation og transplantation, resektioner af rødder og mindre cyster, såvel kæbe- som bløddelscyster, mindre præprotetiske indgreb på ambulante patienter.

3000 konsultationer på ambulante patienter.

100 indlagte patienter, heraf mindst 25 akutte indlæggelser.

100 operative indgreb inden for den orale og maxillofaciale kirurgi på indlagte patienter eksempelvis kæbefrakturbehandling, inklusive osteosyntese, mandibulære og maxillære osteotomier, kæbeledskirurgi, genopbygning af defekter i kæbeskelettet med knogletransplantater, benigne tumorer i bløddele og kæber, større cyster og osteomyelitter, præprotetiske indgreb med anvendelse af frie hudtransplantater og implantater.

  • 1) Øvrig aktivitet

Afdelingens kursusvirksomhed og videnskabelig aktivitet dokumenteres ved tilgængelige kursusplaner og publikationslister.

  • 2) Vagttjeneste

Det forudsættes, at afdelingen har vagttjeneste, og at den uddannelsessøgende indgår heri med mindst 100 tilkald gennem uddannelsesforløbet.

Officielle noter

Ingen