Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Cirkulære om ændrede tidsfrister m.v. for indsendelse af sygehusplaner


1. INDLEDNING

Ifølge § 11, stk. 1, i lov nr. 324 af 19. juni 1974 om sygehusvæsenet udfærdiger indenrigsministeren efter forhandling med sygehusrådet vejledende retningslinier for planlægningen af sygehusvæsenets fremtidige udbygning. Sådanne vejledende retningslinier er indeholdt i indenrigsministeriets cirkulære nr. 103 af 8. juni 1971: Vejledende retningslinier for planlægningen af sygehusvæsenets fremtidige udbygning, samt i indenrigsministeriets cirkulære nr. 86 af 4. april 1977: Vejledende retningslinier for planlægning af psykiatrisk sygehusvæsen.

På grundlag heraf påhviler det efter sygehuslovens § 11, stk. 2, hvert amtsråd (d.v.s. amtsrådene samt Københavns og Frederiksberg kommunalbestyrelser) at udarbejde en plan for dets sygehusvæsen og at revidere planen i det omfang, udviklingen gør det nødvendigt. Sygehusplanen og revisioner af denne skal godkendes af indenrigsministeren efter indstilling fra sygehusrådet. Tilsvarende gælder efter sygehuslovens § 11, stk. 3, væsentlige ændringer i en amtskommunes sygehusvæsen, der ikke er forudsat i en i henhold til § 11, stk. 2, godkendt plan.

Endelig indeholder sygehuslovens § 12 særlige regler om Hovedstadsrådets udarbejdelse af en overordnet plan for sygehusvæsenet i hovedstadsområdet.

Herudover er i sygehuslovens § 13 fastsat, at projekter vedrørende kommunalt og privat sygehusbyggeri, herunder udvidelser og væsentlige ombygninger, skal godkendes af indenrigsministeren.

I de vejledende retningslinier fra 1971 (indenrigsministeriets cirkulære nr. 103 af 8. juni 1971) er der ikke fastsat nogen frist for amtsrådenes indsendelse af sygehusplaner, ligesom der ikke er optaget bestemmelser om regelmæssige revisioner af sygehusplanerne.

I årene efter indførelsen af reglerne om sygehusplanlægning har de fleste amtsråd udarbejdet planer for det almindelige sygehusvæsen, og der har gennem indenrigsministeriets, sundhedsstyrelsens og sygehusrådets behandling af disse planer dannet sig en ret fast praksis for godkendelse af sygehusplaner.

Ifølge denne praksis gøres godkendelse af en sygehusplan tidsbegrænset, sædvanligvis højst af 5 års varighed, således at der ved udløbet af denne periode skal indsendes en revideret sygehusplan.

I medfør af de vejledende retningslinier fra 1977 om planlægning af psykiatrisk sygehusvæsen (indenrigsministeriets cirkulære nr. 86 af 4. april 1977) blev der gennemført en særlig, kort planlægningsrunde for den psykiatriske sygehusfunktion, idet fristen for indsendelse af planer var fastsat til 1. april 1978. Efter afslutningen af denne særlige, korte planlægningsrunde indgår planlægningen af den psykiatriske sygehusfunktion i amtsrådenes almindelige sygehusplan.

Med virkning fra 1. januar 1977 er der samtidig med omlægningen af det kommunale regnskabsår til kalenderåret indført et nyt budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner, der indebærer en standardisering af form og indhold af den kommunale budgetlægning.

Med virkning fra 1. januar 1978 er der endvidere indført en 4-årig flerårsbudgettering.

De nævnte reformer skulle efterhånden gøre det muligt for amtsrådene at integrere budgetlægning og sektorplanlægning, hvad der på afgørende måde vil forbedre amtsrådenes beslutningsgrundlag i forbindelse med såvel budgetvedtagelsen som sygehusplanlægningen.

For så vidt angår sygehusplanlægningen kan nævnes, at der allerede for budgettet for 1978 og budgetoverslagsårene 1979-81 er indført en ordning, hvorefter amtsrådene samtidig med vedtagelsen af det årlige budget også afgiver en særlig indberetning om sygehusvæsenet, udformet som bemærkninger til funktion 4.01. Sygehuse.

En yderligere udnyttelse af de muligheder, som det nye kommunale budget- og regnskabssystem giver amtsrådene for at integrere budgetlægningen og sygehusplanlægningen, forudsætter imidlertid, at amtsrådene gennemfører regelmæssige revisioner af sygehusplanerne, således at disse kan indpasses i den kommunale budgetprocedure. Indenrigsministeriet har derfor fundet det hensigtsmæssigt at supplere de vejledende retningslinier fra 1971 og 1977 med bestemmelser om,

- at alle sygehusplaner skal omfatte samme periode og revideres hvert 4. år, første gang inden 1. april 1980 omfattende perioden 1981-92, derefter inden 1. april 1984 omfattende perioden 1985-96 o.s.v.,

- at hver runde i planlægningsprocessen (revisionen hvert 4. år) afsluttes med en generel tilbagemelding til amtsrådene foruden den sædvanlige godkendelse af hver enkelt sygehusplan,

- at der indføres et obligatorisk skemasæt som en del af sygehusplanen.

De nærmere regler herom indeholdes i afsnit 2 og 3 i dette cirkulære. Dette cirkulære ændrer hverken det materielle indhold af de tidligere udsendte vejledende retningslinier eller den hidtidige praksis for godkendelse af sygehusplaner, bortset fra spørgsmålet om godkendelsens varighed.

Cirkulæret har været forhandlet med Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns og Frederiksberg kommunalbestyrelser samt Hovedstadsrådet og er tiltrådt af sygehusrådet.

2. SYGEHUSPLANLÆGNINGENS TIDSHORISONT,

REVISION OG AJOURFØRING.

2.1. INDLEDNING

I henhold til indenrigsministeriets cirkulære nr. 103 af 8. juni 1971 bør sygehusplanlægningen dække en 15-årig periode. Planlægningen for de første 5 år af den 15-årige planlægningsperiode bør endvidere udarbejdes med betydelig detaljerethed, mens planlægningen for den senere del af planlægningsperioden må blive mere skitsepræget. Endvidere har indenrigsministeriet efter indstilling fra sygehusrådet fastlagt den godkendelsespraksis, at godkendelser begrænses til 5 år, således at der senest inden udløbet af denne periode skal foretages en revision af sygehusplanen.

Disse bestemmelser og denne godkendelsespraksis ændres ved dette cirkulære som angivet nedenfor.

2.2. TIDSHORISONT OG PLANENS ENKELTE ETAPER

SYGEHUSPLANEN skal omfatte en periode på 12 år, der opdeles i 4-årige etaper. Den første 4-årige etape vil i det følgende blive omtalt som programdelen, mens de 2 sidste 4-årige etaper under eet vil blive omtalt som sygehusplanens perspektivdel.

PERSPEKTIVDELEN bør indeholde en redegørelse for amtsrådets mere langsigtede mål på sygehusområdet. Forestillinger med et længere tidsperspektiv end 12 år må i fornødent omfang indgå i denne del af planen, idet dispositioner med hensyn til bl. a. sygehusstruktur og -byggeri kan binde udviklingen betydeligt længere ud i fremtiden.

Perspektivdelen bør endvidere indeholde en redegørelse for de enkelte elementer i amtsrådets sygehuspolitik. Hovedelementer i denne del af planen må være en analyse af behovsudviklingen, fastlæggelse af principperne for en funktionel samordning mellem amtskommunens enkelte sygehuse og i relation til landets øvrige amtskommuner og de statslige og private sygehuse, formulering af retningslinier for visitationen af patienter mellem sygehuse i og uden for amtskommunen, samt beskrivelse af relationerne til de nærmest tilgrænsende sundhedsmæssige og sociale områder.

Hvor det er nødvendigt for at give en tilstrækkelig oversigt over de planlagte dispositionsforløb, bør den første af perspektivdelens 4-årige etaper være opdelt på budgetår.

PROGRAMDELEN bør være opdelt på budgetår og indeholde oplysninger med fornøden detaljeringsgrad om de planlagte dispositioner. Denne del af planen bør tillige indeholde en redegørelse for, hvorledes de planlagte dispositioner forholder sig til perspektivdelen i den 4 år tidligere indsendte plan og bør herunder i særlig grad indeholde en argumentation for eventuelle foretagne ændringer i forhold hertil.

2.3. REVISION OG AJOURFØRING

2.3.1. REVISION HVERT 4. ÅR. Amtsrådene skal foretage en egentlig revision af deres sygehusplaner HVERT 4. ÅR. Alle planer skal omfatte samme periode og indsendes til indenrigsministeriet til godkendelse senest 1. april i indsendelsesåret. Revisionen forudsætter, at der i den enkelte amtskommune foretages en analyse af det eksisterende sygehusvæsen, planlægningsforudsætninger, alternative sygehus- og sundhedspolitiske målsætninger etc.

Uanset revisionen hvert 4. år skal amtsrådene dog fortsat revidere deres sygehusplan i det omfang, udviklingen gør dette nødvendigt. En revision kan således også blive nødvendig i den mellemliggende 4-årige periode, såfremt der sker væsentlige ændringer i planlægningsforudsætningerne.

2.3.2. ÅRLIG AJOURFØRING. Ud over den ovenfor nævnte regelmæssige revision af sygehusplanen skal sygehusplanens programdel årligt ajourføres i sammenhæng med amtsrådets flerårige budgetlægning. Denne årlige ajourføring bør have karakter af en justering af det foregående års programdel. Der kan ved ajourføringen alene blive tale om mindre tidsmæssige forskydninger af dispositioner og mindre ændringer i foranstaltninger etc. som følge af den konstaterede udvikling i det forløbne år, af budgetmæssige bindinger samt af lignende forhold.

Den årlige ajourføring af sygehusplanens programdel skal ske således, at der senest ved amtsrådets endelige vedtagelse af årsbudgettet foreligger en ajourført programdel, som er i overensstemmelse med det flerårige budget.

Indberetning om den årlige ajourføring af sygehusplanens programdel sker i overensstemmelse med den nuværende ordning som bemærkninger til funktion 4.01. Sygehuse.

Den årlige ajourføring kan ikke træde i stedet for en revision af sygehusplanen, der som nævnt under alle omstændigheder skal iværksættes i tilfælde af væsentlige ændringer i planlægningsforudsætninger m.v.

2.3.3. HOVEDSTADSOMRÅDET. I henhold til sygehuslovens § 12 skal Hovedstadsrådet udarbejde en overordnet sygehusplan for hovedstadsområdet med udgangspunkt i de enkelte sygehuskommuners planer. Revisionsbestemmelserne gælder også herfor, således at den overordnede sygehusplan for hovedstadsområdet og de dertil afpassede sygehusplaner for de 5 sygehuskommuner i hovedstadsområdet skal revideres regelmæssigt hvert 4. år og indsendes til indenrigsministeriet til godkendelse på samme tidspunkt som de øvrige sygehusplaner. Det forudsættes i forbindelse hermed, at revisionen af Hovedstadsrådets overordnede sygehusplan og revisionen af de enkelte sygehuskommuners planer foretages i et snævert samarbejde mellem de implicerede parter. Der skal ikke foretages en årlig ajourføring af den overordnede sygehusplan for hovedstadsområdet. Det er alene de 5 sygehuskommuner, der hvert år skal foretage en ajourføring.

2.4. GODKENDELSE OG RÅDGIVNING M.V.

I henhold til sygehuslovens §§ 11 og 12 skal den af amtsrådet vedtagne sygehusplan indsendes til indenrigsministeriet til godkendelse. Godkendelse vil som hidtil omfatte den samlede sygehusplan og vil gælde, indtil den bortfalder med godkendelsen af en revideret sygehusplan, hvilket senest vil ske ved den regelmæssige revision 4 år senere, jfr. afsnit 2.3.1.

I den hidtidige sygehusplanlægning har der udviklet sig den praksis, hvorefter amtsrådet til styrkelse af det faglige grundlag for sine principielle beslutninger omkring sygehusplanen i mange tilfælde har optaget drøftelser med sundhedsstyrelsen og indenrigsministeriet på forskellige stadier i sygehusplanarbejdet. I et system med en løbende regelmæssig revision af sygehusplanen og en hurtig statslig tilbagemelding herpå er det vigtigt, at denne praksis videreføres, således at der bliver tale om en løbende dialog og vejledning i forbindelse med amtsrådets planlægningsarbejde. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at sådanne drøftelser også finder sted, før amtsrådet endeligt har behandlet forslaget til en ny sygehusplan. Disse drøftelser må som hidtil finde sted på initiativ af amtsrådet og på grundlag af et oplæg fra amtsrådet.

Ved planrevisionen hvert 4. år vil indenrigsministeriet og sundhedsstyrelsen som en generel statslig tilbagemelding til amtsrådene udarbejde en sammenfattende planredegørelse for sygehusvæsenet som helhed.

Endvidere vil der hvert år blive udarbejdet en sektorredegørelse, som vil blive udsendt til amtsrådene. I såvel planredegørelsen hvert 4. år som i de årlige sektorredegørelser vil indgå en løbende uddybning af sygehusvæsenets planlægningsgrundlag i form af en orientering om den seneste udvikling inden for sygehusområdet, herunder spørgsmålet om sygelighed, planer omkring udvikling af specialer, uddannelsesplaner m.v. Endvidere vil der blive foretaget forskellige statistiske sammenstillinger, således at det enkelte amtsråd løbende kan foretage de fornødne sammenligninger.

2.5. IKRAFTTRÆDEN.

2.5.1. Revisionen hvert 4. år. Den regelmæssige revision af sygehusplanerne iværksættes således, at de reviderede planer første gang skal indsendes til indenrigsministeriet til godkendelse inden 1. april 1980, omfattende perioden 1981-1992. Der skal herefter indsendes reviderede planer med 4 års mellemrum. Ministeriets individuelle godkendelsesskrivelser med kommentarer og eventuelle forbehold m.v. vil så vidt muligt foreligge senest 9 måneder efter, første gang 1. januar 1981. Den sammenfattende planredegørelse vil foreligge senest 12 måneder efter, første gang 1. april 1981.

2.5.2. SÆRLIGE OVERGANGSBESTEMMELSER. I nogle tilfælde har amtsrådene fået godkendt en sygehusplan for en periode, der rækker et år eller to ud over 1980. Sædvanligvis har indenrigsministeriet taget forbehold om revision på et tidligere tidspunkt. Under alle omstændigheder kan amtsrådene påregne, at de dispositioner, indenrigsministeriet har godkendt for tiden efter 1980, fortsat vil blive godkendt i forbindelse med revisionen pr. 1. april 1980.

Ligeledes må det understreges, at amtsråd, der for nylig har fået godkendt deres sygehusplan uden væsentlige forbehold, i de fleste tilfælde vil kunne nøjes med at gennemføre en vis ajourføring i forbindelse med revisionen i 1980; de under afsnit 3 omtalte obligatoriske skemaer skal dog under alle omstændigheder udfyldes, ligesom indenrigsministeriet lægger megen vægt på at få de oplysninger, der er udbedt i tidligere tagne forbehold fra indenrigsministeriets side.

For de amtsråd - herunder sygehuskommunerne i hovedstadsområdet - som endnu ikke har fået godkendt deres første sygehusplan, vil der særskilt blive fastsat nærmere overgangsordninger. Tilsvarende gælder for Hovedstadsrådets udarbejdelse af den overordnede sygehusplan.

2.5.3. DEN ÅRLIGE AJOURFØRING. Den årlige ajourføring af sygehusplanens programdel skal første gang iværksættes i forbindelse med budgetbehandlingen for årene 1981-1984, og indberetning herom skal således første gang indsendes til indenrigsministeriet umiddelbart efter 1. oktober 1980 i form af bemærkninger til funktion 4.01. Sygehuse i flerårsbudgettet for 1981-84, jfr. afsnit 2.3.2. Indenrigsministeriets årlige sektorredegørelse vil foreligge senest 1. april det følgende år. Ved revisionen hvert 4. år slås den årlige sektorredegørelse sammen med planredegørelsen, der første gang vil foreligge senest 1. april 1981.

3. Obligatoriske skemaer

En revision af en sygehusplan forudsætter som tidligere anført, at der foretages en analyse af det eksisterende sygehusvæsen, planlægningsforudsætninger, alternative sygehus- og sundhedspolitiske målsætninger etc. De væsentligste elementer, der i forbindelse hermed vil indgå i sygehusplanlægningen, vil være behovsvurderingen, den funktionelle samordning, visitationen, sammenhængen med anden planlægning og økonomiske konsekvensberegninger. Hovedindholdet i en sygehusplan vil derfor være en kombineret tekst- og talmæssig behandling af disse forhold.

For at indenrigsministeriet og sundhedsstyrelsen kan behandle de enkelte sygehusplaner samt udarbejde den tværgående planredegørelse indeholdende en generel statslig tilbagemelding til amtsrådene må det imidlertid sikres, at en række kvantitative oplysninger opstilles i en entydig og sammenlignelig form.

I tilslutning til dette cirkulære vil der derfor blive udarbejdet obligatoriske skemaer, der skal indgå som bilag til sygehusplanerne. Indenrigsministeriet forventer udsendt meddelelse herom senest i juli måned 1979.

INDENRIGSMINISTERIET, DEN 20. DECEMBER 1978.

KNUD ENGGAARD

/Johs. Qwist

Officielle noter

Ingen