Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Cirkulære om lægers/embedslægers pligter i medfør af lov nr. 346 af 26. juni 1975 om begravelse og ligbrænding

(Til landets sygehuse, læger og embedslæger)


Ved lov nr. 346 af 26. juni 1975 om begravelse og ligbrænding, der træder i kraft den 1. januar 1976, ophæves lov nr. 100 af 19. april 1907 om forskellige forhold vedrørende begravelser og lov nr. 162 af 18. april 1950 om ligbrænding samt en række bestemmelser on begravelse og ligbrænding.

Man skal i denne anledning, efter anmodning fra kirkeministeriet, hvorunder sager om begravelse og ligbrænding nu henhører, henlede opmærksomheden på følgende:

1. UDLEVERING AF BLANKETTER TIL BRUG VED ANMODNING OM BEGRAVELSE ELLER LIGBRÆNDING.

Efter lovens § 5 skal anmodning om foretagelse af begravelse eller ligbrænding fremsættes over for begravelsesmyndigheden, sædvanligvis sognepræsten på afdødes bopælssted, enten ved personlig eller skriftlig henvendelse.

Ifølge § 2, stk. 1, i kirkeministeriets bekendtgørelse af 1. december 1975 om begravelse og ligbrænding udleveres blanketter til brug ved fremsættelse af nævnte anmodning uden betaling af den dødsattestudstedende læge (sygehuset) eller af begravelsesmyndigheden.

Der vedlægges et antal eksemplarer af blanketten. Yderligere blanketter vil kunne rekvireres gennem firmaet Johan Ullstad og Sønner A/S, København.

2. LIGBRÆNDING.

Går anmodningen ud på foretagelse af ligbrænding, skal dødsattesten indeholde erklæring fra lægen om, at der efter hans skøn ikke er grund til mistanke om, at døden er forårsaget ved en forbrydelse, jfr. § 2, stk. 2, i bekendtgørelsen om begravelse og ligbrænding.

Hvis den dødsattestudstedende læge ikke kan afgive en erklæring som angivet i dødsattestformularens rubrik a, må ligbrænding ikke tillades, forinden der af politiet er afgivet erklæring om, at der intet er til hinder for ligbrænding.

Politiets medvirken er således kun nødvendig, såfremt den dødsattestudstedende læge ikke kan afgive erklæring om, at der ikke er grund til mistanke om, at døden er forårsaget ved en forbrydelse.

Embedslægen medvirker i disse tilfælde kun, såfremt politiet finder, at der bør foretages medicolegalt ligsyn i medfør af den gældende ligsynslov § 6, hvis regler om indberetning til politiet i tilfælde, hvor medicolegalt ligsyn skal finde sted, iøvrigt fortsat gælder.

3. FRISTER FOR JORDFÆSTELSE OG LIGBRÆNDING.

Efter bekendtgørelsens § 14 skal jordfæstelse eller ligbrænding, hvis kortere frist ikke er foreskrevet i sundhedslovgivningen, ske senest 8 dage efter dødsfaldet (dødsdagen medregnet).

Bestyrelsen for kirkegården eller krematoriet kan dog med tilslutning fra embedslægen tillade forlængelse af denne frist, når forholdene taler derfor.

SØREN K. SØRENSEN

/ØHLENSCHLÆGER

BILAG

(Udelades her)

Officielle noter

Ingen