Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om sygeplejersker

Herved bekendtgøres lov nr. 127 af 25. maj 1956 om sygeplejersker med de ændringer, der følger af lov nr. 213 af 4. juni 1965, lov nr. 208 af 3. juni 1967 og lov nr. 670 af 13. december 1978. Den bekendtgjorte lovtekst gælder først fuldtud fra den 1. april 1979.


Kapitel I

RET TIL AT UDØVE VIRKSOMHED SOM SYGEPLEJERSKE

§ 1. Ret til at udøve virksomhed som sygeplejerske og betegne sig som sygeplejerske har kun den, der har modtaget autorisation eller iøvrigt har adgang til at udøve sygeplejerskevirksomhed i henhold til §§ 2 og 3.

§ 2. Den, der har bestået dansk sygeplejerskeeksamen, har ret til autorisation som sygeplejerske. Denne meddeles af sundhedsstyrelsen.

Stk. 2. Autorisation kan dog ikke meddeles den, der må antages at være farlig for sine medmennesker under udøvelse af sygeplejerskevirksomhed enten på grund af legemlige eller sjælelige mangler eller på grund af udvist grov uduelighed. Autorisation kan endvidere nægtes under de i borgerlig straffelov § 78, stk. 2, nævnte omstændigheder.

Stk. 3. For meddelelse af autorisation betales et af indenrigsministeren fastsat gebyr.

Stk. 4. Regler om uddannelse af sygeplejersker fastsættes af indenrigsministeren.

§ 3. Indenrigsministeren kan fastsætte sådanne bestemmelser om udøvelse af sygeplejerskevirksomhed her i landet, som er nødvendige til gennemførelse af overenskomster om fælles nordisk arbejdsmarked for sygeplejersker og direktiver vedtaget af De europæiske Fællesskaber.

Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan meddele autorisation som sygeplejerske til personer, der i udlandet har gennemgået en uddannelse, som kan ligestilles med den i § 2 nævnte uddannelse. Autorisationen kan tidsbegrænses.

§ 4. Autorisation som sygeplejerske kan fratages - og generhverves - efter reglerne i lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse.

Stk. 2. En sygeplejerske kan over for sundhedsstyrelsen fraskrive sig sin autorisation som sygeplejerske for tid eller indtil videre. Autorisationen generhverves, når en fastsat tidsfrist for fraskrivelsen er udløbet, og kan iøvrigt - også inden for en fastsat tidsfrist - generhverves efter ansøgning til sundhedsstyrelsen, såfremt de omstændigheder, der begrundede fraskrivelsen, ikke længere findes at være til stede.

Stk. 3. Sundhedsstyrelsens afgørelse kan påklages til indenrigsministeren. Afslår indenrigsministeren klagen, kan klageren forlange afgørelsen indbragt for domstolene, såfremt der er forløbet mindst et år efter, at den pågældende har fraskrevet sig autorisationen, eller efter, at generhvervelse senest er nægtet ved dom. Indenrigsministerens afgørelse skal indeholde oplysning om adgangen til at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor.

Stk. 4. Begæring efter stk. 3 om domstolsprøvelse skal fremsættes over for indenrigsministeren inden 3 uger efter, at indenrigsministerens afgørelse er meddelt den pågældende. Indenrigsministeren anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former.

§ 4 a. Er autorisation som sygeplejerske her i landet givet på grundlag af autorisation i et andet land, kan sundhedsstyrelsen fratage den pågældende autorisationen, dersom autorisationen i det andet land fratages vedkommende eller på anden måde taber sin gyldighed.

§ 4 b. Sundhedsstyrelsen giver offentlig meddelelse om fratagelser og fraskrivelser af autorisationen i medfør af §§ 4 og 4 a.

Kapitel II

SYGEPLEJERSKENS PLIGTER

§ 5. En sygeplejerske er under udøvelsen af sin gerning forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed.

Stk. 2. Det er sygeplejersken forbudt at ændre den af en læge ordinerede behandling.

§ 6. En sygeplejerske er under ansvar efter borgerlig straffelov § 263, stk. 2, jfr. § 275, forpligtet til ikke at røbe privatlivet tilhørende hemmeligheder, der er kommet til hendes kundskab under udøvelsen af hendes virksomhed, medmindre hun er forpligtet til at udtale sig eller handler i berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse eller af eget eller andres tarv.

Kapitel III

TILSYN

§ 7. Sygeplejersker står under sundhedsstyrelsen, jfr. § 4 i lov nr. 182 af 23. juni 1932 om sundhedsvæsenets centralstyrelse, og er undergivet tilsyn af embedslægerne. Sundhedsstyrelsen fører en fortegnelse over de i henhold til §§ 2 og 3 autoriserede sygeplejersker.

Stk. 2. En sygeplejerske er forpligtet til på begæring af sundhedsstyrelsen at afgive alle de for gennemførelse af tilsynet fornødne oplysninger.

§ 8. Sygeplejebureauer, som anviser sygeplejersker, skal godkendes af sundhedsstyrelsen og står under dennes tilsyn.

Stk. 2. Ingen må uden sundhedsstyrelsens godkendelse for betaling - hvadenten denne ydes direkte eller indirekte - tilbyde eller yde sin mellemkomst ved anvisning eller på anden måde ved fremskaffelse af sygeplejersker til sygeplejehjælp.

Kapitel IV

STRAFFEBESTEMMELSER

§ 9. Den, der ved avertering, skiltning, anvendelse af emblem eller på anden måde uberettiget betegner sig som eller bibringer andre indtrykket af at være sygeplejerske, straffes med bøde.

§ 10. En sygeplejerske, der gør sig skyldig i grovere eller gentagen forsømmelse eller skødeløshed i udøvelsen af sit kald, straffes med bøde eller hæfte.

Stk. 2. Andre overtrædelser af de i nærværende lov indeholdte eller med hjemmel heri fastsatte regler straffes, for så vidt den begåede forseelse ikke efter den gældende lovgivning medfører strengere straf, med bøde.

§ 11. Overtrædelser af § 10, stk. 1, påtales af statsadvokaten.

§ 12. Såfremt en sygeplejerske i medfør af borgerlig straffelov § 79, stk. 1, frakendes retten til at udøve virksomhed som sygeplejerske, tilstiller anklagemyndigeheden sundhedsstyrelsen meddelelse derom.

Kapitel V

UDDANNELSESNÆVNET

§ 13. Det af indenrigsministeren den 1. oktober 1966 nedsatte uddannelsesnævn for sundhedsvæsenet er rådgivende for indenrigsministeriet og sundhedsstyrelsen i sager vedrørende sygeplejerskernes uddannelse, der forelægges nævnet til udtalelse. Nævnet skal virke for, at sygeplejerskernes uddannelse, såvel for så vidt angår den praktiske som den teoretiske del, kommer til at svare til de krav, der til enhver tid må stilles. Nævnet kan på eget initiativ optage til drøftelse spørgsmål, der vedrører sygeplejerskernes uddannelse, og er berettiget til over for indenrigsministeriet og sundhedsstyrelsen at fremsætte ønsker og forslag vedrørende uddannelsen.

Stk. 2. De nærmere regler for nævnets virksomhed fastsættes af indenrigsministeren.

Kapitel VI

OVERGANGS- OG IKRAFTTRÆDELSESBESTEMMELSER

§ 14. Enhver, der har opnået bevis som autoriseret sygeplejerske i medfør af bestemmelserne i lov nr. 140 af 26. april 1933 om autoriserede sygeplejersker, eller som ved nærværende lovs ikrafttræden udøver virksomhed som sygeplejerske, er uanset bestemmelserne i § 1 berettiget til at betegne sig som sygeplejerske.

§ 15. Personer, der ved denne lovs ikrafttræden eller senere opfylder de i § 2, stk. 1, i lov nr. 140 af 26. april 1933 om autoriserede sygeplejersker omhandlede betingelser for at opnå bevis som autoriseret sygeplejerske, kan uanset bestemmelserne i denne lovs § 2 (* 1) autoriseres som sygeplejerske, når pågældende inden 5 år efter lovens ikrafttræden indgiver ansøgning derom.

§ 16. Denne lov træder i kraft den 1. juli 1956.

Stk. 2. Fra samme tidspunkt ophæves lov nr. 140 af 26. april 1933 om autoriserede sygeplejersker, jfr. lov nr. 133 af 30. marts 1942 og lov nr. 286 af 18. juni 1951 § 14.

Stk. 3. Indenrigsministeren fastsætter de nærmere regler vedrørende lovens gennemførelse.

Stk. 4. Regeringen bemyndiges til efter forhandling med det færøske hjemmestyre ved kongelig anordning at sætte nærværende lov i kraft på Færøerne med de ændringer, som følger af øernes særlige forhold. For Færøernes vedkommende gælder indtil videre lov nr. 140 af 26. april 1933 om autoriserede sygeplejersker med ændringer ved lov nr. 133 af 30. marts 1942 og lov nr. 286 af 18. juni 1951 (* 2).

-------------

Lov nr. 670 af 13. december 1978 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2. Loven træder i kraft den 1. april 1979 (* 3).

§ 3. Loven gælder ikke for Færøerne, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft på Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

INDENRIGSMINISTERIET, DEN 27. FEBRUAR 1979

KNUD ENGGAARD

/Niels Bentsen

Officielle noter

(* 1) Henvisningen er til § 2 i lov nr. 127 af 25. maj 1956, der havde følgende indhold:

»§ 2. Autorisation til at udøve virksomhed som sygeplejerske og betegne sig som sygeplejerske meddeles efter begæring den, der har gennemgået sygeplejeforskole og en 3-årig uddannelse med forkursus, og som har bestået afsluttende eksamen og modtaget eksamensbevis ved en af sundhedsstyrelsen godkendt sygeplejeskole.

Stk. 2. Autorisation kan dog ikke meddeles den, der må antages at være farlig for sine medmennesker under udøvelse af virksomhed som sygeplejerske enten på grund af legemlige mangler eller varig eller med mellemrum indtrædende mangelfuld sjælstilstand, hvadenten denne skyldes sygdom eller misbrug af alkohol, lægemidler og deslige, eller på grund af udvist grov uduelighed. Autorisationen kan endvidere nægtes under de i borgerlig straffelovs § 78, stk. 2, nævnte omstændigheder.

Stk. 3. Forinden autorisation som sygeplejerske meddelse, afgiver vedkommende - efter en af indenrigsministeren fastsat formular - en skriftlig forsikring om samvittighedsfuldt at ville opfylde sine pligter som sygeplejerske.

Stk. 4. Autorisationerne meddeles af sundhedsstyrelsen.

Stk. 5. Regler for uddannelse af sygeplejersker, herunder godkendelse af sygeplejerskehøjskoler, sygeplejeskoler og afsluttende eksamen, gives ved en gennem indenrigsministeriet udvirket kongelig anordning.«

(* 2) Lov nr. 127 af 25. maj 1956 er ved kongelig anordning nr. 353 af 21. december 1959 sat i kraft på Færøerne fra 1. januar 1960.

(* 3) Gælder lovbekendtgørelsens §§ 1, 2, 3, 4, 4 a og 4 b.