Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om terapiassistenter

Herved bekendtgøres lov nr. 154 af 8. maj 1968 om terapiassistenter med de ændringer, der følger af lov nr. 217 af 23. april 1986 og lov nr. 415 af 6. juni 1991. Den bekendtgjorte lovtekst gælder først fuldt ud fra 1. januar 1992.


Kapitel I

Autorisation

§ 1. Ved udtrykket terapiassistent forstås i denne lov ergoterapeut (tidligere benævnt beskæftigelsesterapeut) og fysioterapeut.

Stk. 2. Autorisation som ergoterapeut eller fysioterapeut meddeles af sundhedsministeren eller den, sundhedsministeren bemyndiger dertil.

Stk. 3. Ret til at få autorisation har enhver, der har bestået eksamen inden for det pågældende fagområde ved en terapiassistentskole, der er godkendt af undervisningsministeren.

Stk. 4. Der kan endvidere meddeles autorisation til personer, der i udlandet har gennemgået en uddannelse, som sundhedsministeren finder at kunne ligestille med den i stk. 3 nævnte uddannelse.

Stk. 5. I særlige tilfælde kan sundhedsministeren i autorisationen fastsætte begrænsninger i den pågældendes udøvelse af virksomhed som terapiassistent.

Stk. 6. Autorisation kan dog ikke meddeles den, der må antages at være farlig for sine medmennesker under udøvelse af virksomhed som terapiassistent enten på grund af legemlige mangler eller på grund af varig eller med mellemrum indtrædende mangelfuld sjælstilstand, hvad enten denne skyldes sygdom, anden svækkelse eller misbrug af alkohol, lægemidler og lign., eller på grund af udvist grov uduelighed. Autorisation kan endvidere nægtes under de i borgerlig straffelovs § 78, stk. 2, nævnte omstændigheder.

Stk. 7. Forinden autorisation meddeles, afgiver vedkommende en skriftlig forsikring om samvittighedsfuldt at ville opfylde sine pligter som terapiassistent.

Stk. 8. Undervisningsministeren godkender terapiassistentskoler og uddannelsessteder i praktik og kan fastsætte nærmere bestemmelser om uddannelsen efter forhandling med sundhedsministeren.

Stk. 9. Undervisningsministeren kan bemyndige Undervisningsministeriets direktorater til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt undervisningsministeren.

Stk. 10. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 9, herunder om at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

§ 2. Sundhedsministeren foranlediger, at der føres en fortegnelse over de meddelte autorisationer.

§ 3. Er autorisation som terapiassistent her i landet givet på grundlag af autorisation i andet nordisk land, kan sundhedsministeren fratage vedkommende autorisationen, dersom autorisationen i vedkommende nordiske land bliver frataget ham eller på anden måde taber sin gyldighed.

§ 4. En terapiassistent kan over for Sundhedsstyrelsen fraskrive sig retten til at udøve virksomhed som terapiassistent for tid eller indtil videre. Retten genindtræder, når en fastsat tidsfrist for fraskrivelsen er udløbet, og kan i øvrigt - også inden for en fastsat tidsfrist - generhverves efter derom til sundhedsministeren indgivet ansøgning, såfremt de omstændigheder, der begrundede fraskrivelsen, ikke længere findes at være til stede.

Stk. 2. Afslår sundhedsministeren en ansøgning om generhvervelse af retten til at udøve virksomhed som terapiassistent, kan ansøgeren forlange afgørelsen indbragt for domstolene, såfremt der er forløbet mindst et år, efter at den pågældende har fraskrevet sig retten, eller efter at generhvervelse senest er nægtet ham ved dom. Afgørelsen skal indeholde oplysning om adgangen til at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor.

Stk. 3. Begæring i henhold til stk. 2 skal fremsættes over for sundhedsministeren inden 3 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Sundhedsministeren anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former.

§ 5. Når en terapiassistent fratages retten til at udøve virksomhed som terapiassistent eller over for Sundhedsstyrelsen for tid eller indtil videre fraskriver sig retten til at udøve en sådan virksomhed, fortaber han samtidig sin autorisation.

Stk. 2. Sundhedsstyrelsen udsteder bekendtgørelse, når en terapiassistent fortaber sin autorisation.

Kapitel II

Rettigheder og pligter

§ 6. Kun personer, der er autoriseret som ergoterapeut eller fysioterapeut, må anvende disse betegnelser eller betegnelsen terapiassistent.

§ 7. En terapiassistent er under udøvelsen af sin gerning forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed.

Stk. 2. En terapiassistent må kun foretage sygebehandling efter henvisning fra læge. Såfremt lægeordination foreligger, skal denne følges.

§ 7 a. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler for terapiassistenters udøvelse af manuel terapi.

§ 8. En terapiassistent er under ansvar efter borgerlig straffelov § 263, stk. 2(* 1), jf. § 275, forpligtet til ikke at røbe privatlivet tilhørende hemmeligheder, der er kommet til hans kundskab under udøvelsen af hans virksomhed, medmindre han er forpligtet til at udtale sig eller handler i berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse eller af egen eller andres tarv.

Kapitel III

Tilsyn

§ 9. Terapiassistenter er undergivet tilsyn af Sundhedsstyrelsen, jf. lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse.

Stk. 2. Terapiassistenter er forpligtet til på begæring af tilsynsmyndigheden at afgive alle oplysninger, der er fornødne til gennemførelse af tilsynet.

Kapitel IV

Straffebestemmelser

§ 10. En terapiassistent, der gør sig skyldig i grovere eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed i udøvelsen af sit kald, straffes med bøde eller hæfte.

§ 11. Overtrædelse af § 6, § 7, stk. 2, og § 9, stk. 2, straffes med bøde.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Kapitel V

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 12. Loven træder i kraft straks.

Stk. 2. Autorisationer som ergoterapeut eller fysioterapeut, som før lovens ikrafttræden er meddelt af Den almindelige danske Lægeforening, sidestilles med autorisationer meddelt i henhold til § 1.

§ 13. Loven gælder ikke for Færøerne, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for øerne.(* 2) Lov nr. 217 af 23. april 1986 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 40. Loven træder i kraft den 1. juli 1986. Lov nr. 415 af 6. juni 1991 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 16. Loven træder i kraft den 1. januar 1992.

Sundhedsministeriet, den 30. august 1991

Ester Larsen

/ Steen Loiborg

Officielle noter

(* 1) Nugældende §§ 152 og 152 b.

(* 2) Lov nr. 154 af 8. maj 1968 som ændret ved lov nr. 217 af 23. april 1986 er ved kongelig anordning nr. 216 af 6. april 1988 sat i kraft på Færøerne fra den 1. juni 1988.