Ændrer i/ophæver
Redaktionel note
Den fulde tekst

Lov om hjemmesygeplejerskeordninger

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:


§ 1. Kommunerne skal ved ansættelse af hjemmesygeplejersker yde vederlagsfri hjemmesygepleje efter lægehenvisning.

§ 2. Regler om omfanget af og kravene til den kommunale hjemmesygeplejerskeordning fastsættes af indenrigsministeren.

Stk. 2. Retningslinier for tilrettelæggelsen af den kommunale hjemmesygepleje fastsættes af sundhedsstyrelsen.

§ 3. Den kommunale hjemmesygeplejerskeordning forvaltes efter reglerne i lov om styrelse af sociale og visse sundhedsmæssige anliggender.

Stk. 2. Københavns og Frederiksberg kommuner udarbejder en plan for udbygningen af hjemmesygeplejerskeordningen i kommunen. Planen, der skal godkendes af indenrigsministeren, optages til revision med højst 5 års mellemrum.

§ 4. Kommunalbestyrelser og amtsråd er forpligtet til efter regler fastsat af sundhedsstyrelsen at give oplysninger om virksomheden efter denne lov.

§ 5. Staten refunderer efter regler fastsat af indenrigsministeren 50 pct. af de udgifter, kommunerne afholder i medfør af § 1 bortset fra administrationsudgifter.

§ 6. Loven træder ikraft den 1. april 1974.

Stk. 2. Lov nr. 79 af 29. marts 1957 om hjemmesygepleje ophæves.

§ 7. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

GIVET PÅ CHRISTIANSBORG SLOT, DEN 13. JUNI 1973.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl.

MARGRETHE R.

/Egon Jensen.

Officielle noter

Ingen

Redaktionel note
  • Lov nr. 546 af 24. juni 2005, Sundhedsloven, der ophæver denne lov, træder i kraft den 1. januar 2007.