Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Lov om kiropraktorer m.v.

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: (* 1)


Kapitel 1

Autorisation

§ 1. Ret til at udøve virksomhed som kiropraktor og betegne sig som kiropraktor har kun den, der har modtaget autorisation som kiropraktor i henhold til §§ 2 og 3.

Stk. 2. Lægers virksomhed berøres ikke af denne lov.

§ 2. Den, der har bestået en af sundhedsministeren godkendt uddannelse som kiropraktor, og som i Danmark har gennemgået en supplerende praktisk uddannelse, har ret til autorisation som kiropraktor.

Stk. 2. Sundhedsministeren eller den, sundhedsministeren bemyndiger dertil, udsteder en fortegnelse over godkendte kiropraktoruddannelser.

Stk. 3. Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler for den i stk. 1 nævnte supplerende praktiske uddannelse.

Stk. 4. Autorisationen meddeles af Sundhedsstyrelsen, der fører en fortegnelse over meddelte autorisationer.

Stk. 5. Autorisation kan ikke meddeles den, der må antages at være farlig for sine medmennesker under udøvelse af kiropraktorvirksomhed enten på grund af udvist grov uduelighed eller på grund af legemlige eller sjælelige mangler. Autorisationen kan endvidere nægtes under de i borgerlig straffelov § 78, stk. 2, nævnte omstændigheder.

Stk. 6. For meddelelse af autorisation som kiropraktor betales et af sundhedsministeren fastsat gebyr.

§ 3. Sundhedsministeren kan fastsætte sådanne bestemmelser om udøvelse af virksomhed her i landet som kiropraktor, som er nødvendige til gennemførelse af overenskomst om fælles nordisk arbejdsmarked for kiropraktorer og direktiver vedtaget af De Europæiske Fællesskaber.

Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan meddele autorisation som kiropraktor til personer, der har gennemgået en uddannelse, som kan ligestilles med de i § 2, stk. 1, nævnte uddannelser.

§ 4. Autorisation som kiropraktor kan fratages og generhverves efter reglerne i lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v.

Stk. 2. En kiropraktor kan over for Sundhedsstyrelsen fraskrive sig sin autorisation for tid eller indtil videre. Autorisationen kan generhverves, når den fastsatte tidsfrist for fraskrivelsen er udløbet, og kan i øvrigt, også inden for en fastsat tidsfrist, generhverves efter ansøgning til Sundhedsstyrelsen, såfremt de omstændigheder, der begrundede fraskrivelsen, ikke længere findes at være til stede.

Stk. 3. Sundhedsstyrelsens afgørelse kan påklages til sundhedsministeren. Afslår sundhedsministeren klagen, kan klageren forlange afgørelsen indbragt for domstolene, såfremt der er forløbet mindst 1 år efter, at den pågældende har fraskrevet sig autorisationen, eller efter at generhvervelse senest er nægtet ved dom. Sundhedsministerens afgørelse skal indeholde oplysning om adgang til at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor.

Stk. 4. Begæring efter stk. 3 om domstolsprøvelse skal fremsættes over for sundhedsministeren inden 3 uger efter, at sundhedsministerens afgørelse er meddelt den pågældende. Sundhedsministeren anlægger sag i den borgerlige retsplejes former.

§ 5. Er autorisation som kiropraktor her i landet givet på grundlag af autorisation i et andet land, kan Sundhedsstyrelsen fratage vedkommende autorisationen, dersom autorisationen i vedkommende andet land bliver frataget pågældende eller på anden måde taber sin gyldighed.

§ 6. Sundhedsstyrelsen giver offentlig meddelelse om autorisationer samt om fratagelse og fraskrivelse i medfør af §§ 2-5.

Kapitel 2

Rettigheder og pligter

§ 7. Kiropraktorvirksomhed omfatter diagnostik, forebyggelse og kiropraktisk behandling af biomekaniske funktionsforstyrrelser i rygsøjle, bækken og ekstremiteter.

Stk. 2. Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler for kiropraktorers virksomhed og eventuelle begrænsninger i denne virksomhed, herunder regler for kiropraktorers anvendelse af røntgenstråling m.v.

Stk. 3. En kiropraktor må behandle børn under 1 år, når barnets læge skriftligt har afgivet erklæring om, at barnet ikke har sygdomme eller sygdomstilstande, som kontraindicerer behandling hos en kiropraktor.

§ 8. En kiropraktor er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder også ved benyttelse af medhjælp.

§ 9. Kiropraktorer skal føre ordnede optegnelser over deres virksomhed efter nærmere af Sundhedsstyrelsen fastsatte regler.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte optegnelser skal opbevares i mindst 10 år.

§ 10. Reklamering for kiropraktorvirksomhed må kun ske ved meddelelse af navn, stilling, adresse og træffetid samt om eventuel tilslutning til overenskomst med det offentlige.

Stk. 2. Stk. 1 omfatter ikke reklamering, der udelukkende sker over for andre kiropraktorer.

§ 11. Kiropraktorer er forpligtede til at afgive de indberetninger og anmeldelser, som af hensyn til den offentlige sundhedspleje afkræves dem af sundhedsmyndighederne.

Kapitel 3

Tilsyn

§ 12. Kiropraktorer er undergivet tilsyn af Sundhedsstyrelsen efter lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v.

Stk. 2. Kiropraktorer er forpligtede til på begæring af tilsynsmyndigheden at afgive alle oplysninger, der er nødvendige for gennemførelse af tilsynet.

Kapitel 4

Straffebestemmelser

§ 13. Den, der uden at have autorisation som kiropraktor betegner sig som kiropraktor eller på anden måde bidrager til forhold, der er egnet til at vække forestilling om, at den pågældende har en sådan autorisation, straffes med bøde.

§ 14. En kiropraktor, der gør sig skyldig i grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed under udøvelsen af sin virksomhed, straffes med bøde eller hæfte.

Stk. 2. Overtrædelse af stk. 1 påtales af statsadvokaten.

§ 15. Uberettiget virksomhed som kiropraktor, jf. § 1, stk. 1, straffes med bøde eller hæfte.

Stk. 2. Overtrædelse af § 9, § 10, stk. 1, og § 11 straffes med bøde.

Stk. 3. I forskrifter, der er udfærdiget i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Kapitel 5

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 16. Loven træder i kraft den 1. januar 1992.

§ 17. Personer, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden udfører virksomhed som nævnt i § 7, stk. 1, har ret til autorisation som kiropraktor, jf. dog § 2, stk. 5, såfremt det godtgøres, at vedkommende er tilsluttet den gældende landsoverenskomst mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Dansk Kiropraktor-Forening eller vedkommende i øvrigt opfylder de uddannelsesmæssige betingelser for en sådan tilslutning.

Stk. 2. Personer, som ikke er omfattet af stk. 1, men som har en uddannelse, som kan ligestilles med en i henhold til § 2, stk. 1, godkendt uddannelse, og som har udøvet kiropraktorvirksomhed svarende til fuldtidsbeskæftigelse i mindst 3 år i løbet af de forudgående 5 år, har ret til autorisation som kiropraktor. Afgørelse herom træffes af Sundhedsstyrelsen.

Stk. 3. Ansøgninger om autorisation efter stk. 1 og 2 skal indsendes til Sundhedsstyrelsen inden 6 måneder fra lovens ikrafttræden. Sundhedsstyrelsen kan dispensere fra denne tidsfrist, når særlige forhold taler herfor.

Stk. 4. Personer, som inden ansøgningsfristens udløb har søgt Sundhedsstyrelsen om autorisation i henhold til stk. 3, men ikke fået deres ansøgning behandlet, har ret til at udøve virksomhed som kiropraktor og betegne sig som kiropraktor, indtil Sundhedsstyrelsen har behandlet deres ansøgning.

§ 18. § 9, stk. 1, 6. pkt., i lov om offentlig sygesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 490 af 21. juli 1986, som ændret senest ved § 18 i lov nr. 386 af 13. juni 1990, affattes således:

»Tilskud ydes til kiropraktisk behandling ved kiropraktor, selv om der ikke foreligger henvisning fra en læge.«

§ 19. I lov nr. 154 af 8. maj 1968 om terapiassistenter, som ændret ved lov nr. 217 af 23. april 1986, foretages følgende ændringer:

1. § 7, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. En terapiassistent må kun foretage sygebehandling efter henvisning fra læge. Såfremt lægeordination foreligger, skal denne følges.«

2. Efter § 7 indsættes:

» § 7 a. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler for terapiassistenters udøvelse af manuel terapi.«

§ 20. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Givet på Christiansborg Slot, den 6. juni 1991

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ Ester Larsen

Officielle noter

(* 1) Loven træder først i kraft den 1. januar 1992.