Dokumentets indarbejdede forskrifter
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om dykkerarbejde og dykkermateriel m.v.1)

 

Herved bekendtgøres lov nr. 307 af 17. maj 1995 om dykkerarbejde og dykkermateriel m.v. med de ændringer, der følger af lov nr. 1092 af 29. december 1999.

Kapitel 1

Lovens formål og anvendelsesområde

§ 1. Lovens formål er på betryggende måde at sikre liv og helbred for personer, der benytter dykkermateriel og for personer, som reddes ved dykning, og at fremme de sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold for personer, der udfører dykkerarbejde.

§ 2. Loven finder anvendelse på

1) dykkerarbejde på dansk territorium og dansk kontinentalsokkelområde, herunder fra havanlæg, samt fra danske skibe og

2) dykkermateriel, uanset om materiellet anvendes ved dykkerarbejde eller i rekreativt øjemed.

Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på besætningsmedlemmer på et udenlandsk skib, der udfører dykkerarbejde på det pågældende skib, og på personer under Forsvarskommandoen, der udfører dykkerarbejde i tjenesten.

Kapitel 2

Dykkerarbejde

§ 3. Dykkerarbejde må kun udføres af personer med bevis som erhvervsdykker.

Stk. 2. Ved dykkerarbejde forstås i denne lov en arbejdsopgave, der udføres under vand, til hvis udførelse der kræves anvendelse af åndedrætsudstyr, og som normalt udføres mod vederlag. Udførelse af særlige dykkeropgaver såsom redningsopgaver eller lignende, herunder opgaver, som løses af kommunale redningsberedskaber, betragtes som dykkerarbejde, uanset om arbejdet udføres uden vederlag.

Stk. 3. Dykkerarbejde omfatter ikke opgaver, der udføres i forbindelse med rekreativ dykning.

Stk. 4. Den, der benytter personer til dykkerarbejde eller rekvirerer dykkerarbejde i øvrigt, skal sikre sig, at de pågældende personer er i besiddelse af de til arbejdet krævede beviser.

Stk. 5. Uanset stk. 1 og 4 kan der fra danske skibe i udlandet anvendes udenlandske dykkere uden erhvervsdykkerbevis, når de pågældende ikke tilhører skibets besætning.

Erhvervsdykkeruddannelse

§ 4. Uddannelse som erhvervsdykker afholdes på en af Søfartsstyrelsen godkendt dykkerskole.

Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter regler om adgangsbetingelser, undervisningens indhold og omfang samt andre forhold vedrørende undervisningen.

§ 5. Erhvervsministeren nedsætter en eksamenskommission, der afholder eksaminerne, herunder dykkerprøver, og udsteder eksamensbeviser. Eksamensbeviser udstedes uden betaling.

Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter eksamenskommissionens forretningsorden.

Erhvervsdykkerbevis

§ 6. For at erhverve et bevis som erhvervsdykker skal ansøgeren dokumentere at have bestået den i § 4 omhandlede uddannelse og at have en tilfredsstillende helbredstilstand. Beviset udstedes af Søfartsstyrelsen uden betaling. Erhvervsministeren fastsætter regler om de helbredsmæssige krav, som erhvervsdykkeren skal opfylde, om lægeundersøgelser og attestation i forbindelse med undersøgelserne.

Stk. 2. Det er tillige en betingelse for erhvervelse af erhvervsdykkerbevis, at dykkeraspiranten ikke har betydelig forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. og derover.

§ 7. Dykkeren skal til stadighed have en tilfredsstillende helbredstilstand. Såfremt der for Søfartsstyrelsen foreligger oplysninger, der kan rejse tvivl om, hvorvidt den pågældende har en tilfredsstillende helbredstilstand, kan styrelsen kræve, at den pågældende underkaster sig en ny lægeundersøgelse. Dette gælder, uanset om den pågældende dokumenterer at have gennemgået en lægeundersøgelse efter reglerne fastsat i medfør af § 6.

Stk. 2. En undersøgelse begæret af Søfartsstyrelsen sker uden betaling for dykkeren.

§ 8. Opfylder dykkeren ikke de fastsatte helbredskrav, mister erhvervsdykkerbeviset sin gyldighed og kan inddrages af Søfartsstyrelsen. Det samme gælder, hvis en dykker nægter at gennemgå lægeundersøgelser efter § 7.

Stk. 2. Et erhvervsdykkerbevis kan endvidere inddrages af Søfartsstyrelsen, såfremt dykkeren har betydelig forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 100.000 kr. og derover.

Stk. 3. Beviset kan inddrages for et bestemt tidsrum indtil 5 år eller indtil videre. Afgørelsen skal indeholde oplysning om adgangen til at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor, jf. § 9, stk. 1.

§ 9. Inddragelse af et erhvervsdykkerbevis kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes over for Søfartsstyrelsen inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 2. Når inddragelse af et erhvervsdykkerbevis forlanges indbragt for domstolene, anlægger Søfartsstyrelsen sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former.

Stk. 3. Anmodning om indbringelse for domstolene af en afgørelse efter § 8, stk. 1, har opsættende virkning. Søfartsstyrelsen kan dog bestemme, at en anmodning ikke har opsættende virkning. Denne afgørelse kan ved kendelse ophæves af retten inden afgørelse af spørgsmålet om inddragelsens lovlighed.

Stk. 4. Anmodning om indbringelse af en afgørelse efter § 8, stk. 2, har ikke opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behandling skal have adgang til at udøve dykkervirksomhed. Ankes en dom, hvorved inddragelsen ikke findes lovlig, kan den ret, der har afsagt dommen, eller den ret, hvortil sagen er indbragt, bestemme, at dykkervirksomhed ikke må udøves under ankesagens behandling.

Stk. 5. En inddragelse af et erhvervsdykkerbevis på grund af gæld til det offentlige kan efter ansøgning ophæves af den myndighed, som har truffet afgørelsen. Bliver ansøgningen herom afslået, kan sagen efter bestemmelsen i stk. 1 indbringes for domstolene.

§ 10. Et dykkerbevis, der er inddraget, skal afleveres til Søfartsstyrelsen.

Stk. 2. Søfartsstyrelsen kan til enhver tid tilbagegive et dykkerbevis, der er inddraget efter § 8, stk. 1, når de omstændigheder, der har begrundet inddragelsen, ikke længere findes at være til stede.

Stk. 3. Afslås en ansøgning om tilbagegivelse, kan ansøgeren forlange spørgsmålet indbragt for domstolene. Såfremt sagen tidligere har været indbragt for domstolene, kan indbringelse dog kun ske, såfremt der er forløbet mindst et år efter, at inddragelsen senest er stadfæstet ved dom. § 8, stk. 3, 2. pkt., og § 9, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

§ 11. Personer med udenlandske erhvervsdykkerbeviser, der opfylder betingelserne i De Europæiske Fællesskabers direktiver om indførelse af generelle ordninger for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende uddannelser, jf. lov nr. 291 af 8. maj 1991 om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark for statsborgere i De Europæiske Fællesskaber og de nordiske lande, har ret til at udføre dykkerarbejde, uanset de ikke er i besiddelse af et dansk erhvervsdykkerbevis.

Stk. 2. Ansøgning om adgang til erhvervsudøvelse indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 3. Søfartsstyrelsen træffer afgørelsen om, hvorvidt betingelser for erhvervsudøvelse her i landet er opfyldt, og underretter ansøgeren herom.

Almindelige pligter

§ 12. Den, der leder et dykkerarbejde, skal ved instruktion og tilsyn af dykkere og medhjælpere sikre, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.

Stk. 2. Dykkere og medhjælpere skal følge de forskrifter, der gives for dykkerarbejdet, samt medvirke til, at de foranstaltninger, der er truffet for at sikre mod ulykker og skadelige påvirkninger, virker efter deres hensigt.

Arbejdets udførelse

§ 13. Erhvervsministeren fastsætter regler om dykkerarbejdes sikre udførelse for dykkeren og personer, som reddes ved dykning, herunder om arbejdsgiverens pligter, om organisation af dykkerarbejde og om dykkerjournaler.

Kapitel 3

Dykkermateriel

§ 14. Dykkermateriel skal være konstrueret, fremstillet, udstyret og vedligeholdt således, at brugernes liv og helbred er betryggende sikret.

Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter regler om dykkermateriel, herunder hjælpemateriels indretning og udstyr m.v.

§ 15. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om godkendelse af dykkermateriel, herunder hjælpemateriel, der anvendes til dykning, samt om markedsføring, udlån og udlejning af sådant udstyr og materiel.

Syn

§ 16. Dykkermateriel, herunder hjælpemateriel, der anvendes til dykkerarbejde eller til udlejning, skal synes.

Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter regler om afholdelse af syn og dykkermaterielejerens pligter i forbindelse hermed.

Kapitel 4

Dykkerrådet

§ 17. Erhvervsministeren nedsætter et Dykkerråd, der skal

1) rådgive Erhvervsministeriet og Søfartsstyrelsen i spørgsmål inden for lovens område,

2) følge den tekniske og sundhedsmæssige udvikling inden for lovens område og

3) fremsætte forslag vedrørende lovgivningen om dykkerarbejde og dykkermateriel m.v. og den dertil knyttede administration.

Stk. 2. Dykkerrådet består af en af erhvervsministeren udnævnt formand samt i øvrigt af mellem 8 og 12 repræsentanter for de af loven omfattede parter.

Stk. 3. Rådets forretningsorden fastsættes af erhvervsministeren.

Kapitel 5

Tilsyn m.v.

§ 18. Søfartsstyrelsen kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller regler eller afgørelser i medfør af loven, skal bringes i orden straks eller inden en frist.

Betaling

§ 19. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at der for udførelse af godkendelse af dykkermateriel og for syn af dykkermateriel skal ydes Søfartsstyrelsen dækning for de med den pågældende opgave forbundne udgifter.

Fravigelser

§ 20. Erhvervsministeren kan for særlige dykkeropgaver, herunder for redningsdykning, fastsætte regler, der helt eller delvis fraviger bestemmelserne i kapitel 2 om dykkerarbejde og erhvervsdykkerbevis. Der skal herved tages hensyn til dykkeropgavens art og de sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold ved opgavens udførelse.

§ 21. Søfartsstyrelsen kan under særlige omstændigheder gøre undtagelser fra bestemmelserne i § 3, stk. 1, og § 16, stk. 1.

Klageadgang

§ 22. Henlægger erhvervsministeren sine beføjelser efter loven til Søfartsstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

Kapitel 6

Straffebestemmelser m.v.

§ 23. Findes en dykker ved dom ansvarlig for skader på personer i forbindelse med udførelse af dykkerarbejde, kan den pågældende under skærpende omstændigheder fradømmes sit dykkerbevis erhvervet efter denne lov for en bestemt periode, der ikke kan overstige 5 år, eller for bestandig. Fradømmelse af dykkerbeviset kan også ske i tilfælde af gentagne forsømmelser eller overtrædelser af denne lovs bestemmelser eller de i medfør af loven udstedte forskrifter. Anklagemyndigheden indsender i så tilfælde den pågældendes dykkerbevis og udskrift af dommen til Søfartsstyrelsen. Er dykkerbeviset frakendt nogen for længere tid end 3 år, kan spørgsmålet om generhvervelse af retten inden frakendelsens udløb indbringes for domstolene. Indbringelsen sker efter reglerne i straffelovens § 78, stk. 3, og kan tidligst finde sted, når der er forløbet 3 år af frakendelsestiden. Retten kan kun gengives, når ganske særlige omstændigheder foreligger.

§ 24. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år den, der

1) overtræder § 3, stk. 1 og 4, § 12 og § 16, stk. 1, eller

2) ikke efterkommer påbud i henhold til § 18.

Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed.

Stk. 3. Ved straffens udmåling efter stk. 1 og 2 skal det betragtes som en skærpende omstændighed, at

1) der ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor,

2) der tidligere er afgivet påbud efter § 18 for samme eller tilsvarende forhold, eller

3) der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.

Stk. 4. Det skal betragtes som en særlig skærpende omstændighed, at der for unge under 18 år er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. stk. 3, nr. 1.

Stk. 5. Er der ved en overtrædelse opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel, konfiskeres denne efter reglerne i straffelovens 9. kapitel. Kan der ikke ske konfiskation, skal der tages særskilt hensyn hertil ved udmåling af en bøde, herunder en eventuel tillægsbøde.

Stk. 6. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år. Det kan endvidere bestemmes, at straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år under tilsvarende omstændigheder som anført under stk. 2.

Stk. 7. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 7

Ikrafttræden m.v.

§ 25. Loven træder i kraft den 1. juli 1995.

Stk. 2. Samtidig ophæves dykkerloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 583 af 29. september 1988.

Stk. 3. Regler fastsat i medfør af den i stk. 2 nævnte lov forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af denne lov.

Stk. 4. Overtrædelser af de bestemmelser, der er nævnt i stk. 3, straffes med bøde.

Stk. 5. Erhvervsdykkerbeviser og andre dykkerbeviser udstedt efter den i stk. 2 nævnte lov bevarer deres gyldighed i overensstemmelse med det i beviset anførte.

Stk. 6. Erhvervsministeren fastsætter regler om fortsat anvendelse af dykkermateriel, som opfylder de hidtil gældende krav.

§ 26. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

 

Lov nr. 1092 af 29. december 1999 indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2000.

Stk. 2. I indtil 2 år efter denne lovs ikrafttræden kan Søfartsstyrelsen give erhvervsdykkerbeviser påtegning om tilladelse til fortsat udførelse af redningsdykning, når bevisets indehaver på tilfredsstillende måde kan dokumentere at have været regelmæssigt beskæftiget med sådanne opgaver inden for de seneste 5 år.

Søfartsstyrelsen, den 7. januar 2000

Hans Christensen

/Poul Carstensen

 

Officielle noter

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 89/48/EØF, EF-Tidende 1989 L 19 s. 16 om indførelse af en generel ordning for anerkendelse af erhvervskompetencegivende videregående uddannelser, og nr. 92/51 EØF, EF-Tidende 1992 L 209 s. 25 om anden generel ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser.