Vejledende retningslinier for visitation af
patienter til lands- og landsdelssygehuse m. v.
1. INDLEDNING
Ifølge § 11, stk. 2 i lov nr. 324 af 19. juni 1974 om sygehusvæsenet
påhviler det hver amtskommune (herunder Københavns og Frederiksberg kommuner,
jfr. sygehuslovens § 2, stk. 2) at udarbejde en sygehusplan, omfattende såvel
amtskommunens drift af egne sygehuse m. v. som amtskommunens benyttelse af
fremmede amtskommunale sygehuse, statslige sygehuse og private sygehuse.
Bestemmelsen i sygehuslovens § 11, stk. 2, er ved lov nr. 274 af 16. juni
1980 om ændring af lov om sygehusvæsenet, der trådte i kraft 1. januar 1981,
udbygget med en bestemmelse om, at planlægningen af benyttelsen af lands- og
landsdelsafdelinger på fremmede sygehuse principielt skal udmøntes i aftaler
mellem på den ene side staten og de amtskommuner, der driver lands- og
landsdelssygehuse, og på den anden side de amtskommuner, der benytter disse
sygehuse. Bestemmelsen er indsat i sygehusloven som § 11 a.
De nærmere regler om aftaler efter sygehuslovens § 11 a er fastsat i
indenrigsministeriets cirkulære af 16. januar 1981 om aftaler om benyttelse
af sygehusvæsenets lands- og landsdelsafdelinger (aftalecirkulæret). Af
aftalecirkulæret fremgår bl. a., at baggrunden for aftalebestemmelserne i
sygehuslovens § 11 a er, at der med virkning fra 1. januar 1981 indføres en
egentlig betalingsordning for benyttelsen af statslige sygehuse, samt at
hidtidige tilskudsordninger til visse amtskommunale lands- og
landsdelsafdelinger m. v. påbegyndes afviklet. Samtidig hermed får
vedkommende amtskommune direkte indflydelse på henvisningen (visitationen) af
patienter til disse sygehuse og afdelinger, jfr. sygehuslovens § 5, stk. 5,
som affattet ved den nævnte ændring af sygehusloven.
De vejledende retningslinier, der indeholdes i det følgende, og som er
udfærdiget i medfør af sygehuslovens § 11, stk. 1, vedrører planlægningen af
varetagelsen af sygehusvæsenets lands- og landsdelsfunktioner, dels i form af
udarbejdelse af amtskommunale retningslinier for visitation af patienter til
lands- og landsdelssygehuse, dels i form af indgåelse af aftaler efter
sygehuslovens § 11 a.
Disse retningslinier supplerer og uddyber på en række punkter de
vejledende retningslinier om planlægning af sygehusvæsenet, der tidligere er
udsendt af indenrigsministeriet i medfør af sygehuslovens § 11, stk. 1.
Det under sundhedsstyrelsen nedsatte centrale planlægnings- og
visitationsudvalg har i udkast udarbejdet og sundhedsstyrelsen har tiltrådt
de vejledende retningslinier, der indeholdes i de følgende afsnit.
Cirkulæret er tiltrådt af sygehusrådet.
2. GENERELT OM VISITATIONSRETNINGSLINIER
Visitation af patienter i relation til sygehusvæsenet er udvælgelse og
fordeling af de patienter, som sygehusvæsenet skal overtage ansvaret for,
herunder bestemmelse af det sted, som skal overtage ansvaret for patienten.
Et visitationssystem bør generelt set være indrettet således, at enhver
patient uanset bopæl får adgang til det nærmeste sygehus, som opfylder kravet
om den fornødne specialbehandling/ -diagnosticering, ligesom det herved
forudsættes, at de tekniske og personelle ressourcer, der er til rådighed,
udnyttes med den størst mulige effektivitet.
Som det allerede er anført i indenrigsministeriets cirkulære nr. 103 af 8.
juni 1971 om vejledende retningslinier for planlægningen af sygehusvæsenets
fremtidige udbygning, bør der i hver amtskommune udarbejdes retningslinier
for visitation af patienter til sygehusvæsenet. Visitationsretningslinier bør
indgå som en del af hver enkelt amtskommunes sygehusplan.
Den enkelte amtskommunes visitationsretningslinier forudsættes dels at
omfatte regler om henvisning af patienter, der skal undersøges og/ eller
behandles på sygehuse i eget sygehusvæsen (uanset om undersøgelsen/
behandlingen af disse patienter er en amts- eller en lands- og
landsdelsfunktion), dels at omfatte regler om henvisning af patienter til
undersøgelse og/ eller behandling på fremmede sygehuse.
Retningslinier for visitation af patienter til amtskommunens egne sygehuse
må baseres på en række lokale forudsætninger, herunder de enkelte
sygehusafdelingers specialisering og kapacitet, samt planlagte ændringer
heraf. Retningslinier for visitation af patienter til fremmede sygehuse, jfr.
nedenfor, vedrører de patientkategorier, som ikke kan eller bør undersøges/
behandles på egne sygehuse.
Af hensyn til såvel den praktiserende læges som de lokale sygehuses
visitation af patienter bør den procedure, der skal benyttes ved visitation
såvel inden for amtskommunens eget sygehusvæsen som til fremmede sygehuse,
herunder lands- og landsdelssygehuse, fremgå af de visitationsretningslinier,
der udarbejdes for den enkelte amtskommune. Det bør endvidere tilkendegives,
i hvilket omfang praktiserende læger direkte uden forudgående godkendelse fra
sygehusforvaltningen eller en specialafdeling i egen amtskommune kan visitere
patienter til afdelinger på fremmede sygehuse. Der må sikres en for
patienterne hensigtsmæssig visitation til fremmede lands- og
landsdelsafdelinger også efter indførelsen af en almindelig betalingsordning,
jfr. ovenfor under afsnit 1.
Visitationsretningslinierne skal angive, hvortil patienter med nærmere
angivne lidelser almindeligvis skal visiteres. Det bør dog også fremgå, at
patienter - når særlige omstændigheder gør sig gældende - kan visiteres til
en anden afdeling end den, der umiddelbart er angivet
3. SÆRLIGT OM RETNINGSLINIER FOR VISITATION AF LANDS-
OG LANDSDELSPATIENTER
3.1. AFGRÆNSNING AF SYGEHUSVÆSENETS LANDS- OG LANDSDELSFUNKTIONER
Ved sygehusvæsenets lands- og landsdelsfunktioner forstås funktioner
vedrørende diagnosticering og behandling af sjældnere sygdomme, som kun bør
behandles et fåtal af steder i landet, samt sygdomme, hvis diagnosticering
og/ eller behandling forudsætter tilstedeværelsen af mange hjælpeafdelinger
eller kræver et stort ressourceforbrug, f. eks. i form af specialapparatur.
Landsfunktioner udføres på 1-3 sygehuse i landet, mens landsdelsfunktioner
udføres på 4-7 sygehuse i landet. De øvrige funktioner vil være
amtsfunktioner, der som hovedregel findes og kan udføres i de fleste
amtskommuner.
Som bilag til nærværende retningslinier er medtaget en vejledende oversigt
over lands- og landsdelsfunktioner (-diagnoser) inden for de enkelte
specialer/ fagområder bortset fra psykiatri og børnepsykiatri. For så vidt
angår lands- og landsdelsfunktioner indenfor psykiatri og børnepsykiatri
henvises til indenrigsministeriets cirkulære nr. 86 af 4. april 1977:
Vejledende retningslinier for planlægning af psykiatrisk sygehusvæsen, afsnit
2.3.3. samt til betænkning nr. 826/ 1977: Den psykiatriske sygehusfunktion,
kapitel VI, afsnit 6.
Oversigten i bilaget er udarbejdet af visitationsudvalget under
sundhedsstyrelsens centrale planlægnings- og visitationsudvalg og er
opstillet på grundlag af det materiale, som udvalget har indsamlet, og de
drøftelser, som udvalget har haft med sygehusforvaltningschefer og overlæger
fra afdelinger på lands- og landsdelssygehusene. I bilaget er endvidere på
grundlag af det hidtidige benyttelsesmønster angivet de sygehuse, der på
nuværende tidspunkt i større omfang modtager patienter fra fremmede
amtskommuner inden for de enkelte diagnosekategorier, jfr. nærmere nedenfor i
afsnit 3.2.
Ud over på de i oversigten i bilaget nævnte sygehuse udføres lands- og
landsdelsfunktioner på en række andre sygehuse på et tilsvarende
specialiseringsniveau, men kun i mindre omfang eller væsentligst for
patienter fra egen amtskommune, hvilket er baggrunden for, at de pågældende
sygehuse ikke er medtaget i oversigten. I oversigten er kun medtaget de
sygehuse, der hidtil i større omfang har varetaget de pågældende lands- og
landsdelsfunktioner for patienter fra fremmede amtskommuner.
Inden for det undersøgelses- og behandlingsmæssige område er der til
stadighed en udvikling, som bevirker, at afgrænsningen mellem amtsfunktioner
og lands- og landsdelsfunktioner løbende forskydes. Medvirkende til disse
forskydninger er bl. a. ændringer i sygdommenes forekomst og i
behandlingsmuligheder.
De nævnte forskydninger i afgrænsningen mellem amtsfunktioner og lands- og
landsdelsfunktioner forudsætter, at der i takt med udviklingen foretages en
revision af den vejledende oversigt over lands- og landsdelsfunktioner, og
hvor de varetages. Indtil videre vil revisioner af den vejledende oversigt
ske ved sundhedsstyrelsens foranstaltning.
3.2. RETNINGSLINIER FOR VISITATION AF LANDS- OG LANDSDELSPATIENTER
Det forudsættes, at der i visitationsretningslinierne og dermed i den
enkelte amtskommunes sygehusplan tages stilling til, hvilke patienter der
inden for de omhandlede diagnosegrupper m. v. skal henvises til lands- og
landsdelsafdelinger på nærmere angivne fremmede sygehuse.
Det bemærkes, at det nuværende benyttelsesmønster med hensyn til såvel det
kvantitative forbrug som diagnosekategorier bør anvendes som udgangspunkt for
udarbejdelse af visitationsretningslinier og dermed også som et udgangspunkt
ved indgåelse af aftaler om benyttelse af lands- og landsdelsafdelinger på
fremmede sygehuse, jfr. herved aftalecirkulæret, afsnit 2. Det bemærkes, at
der alene er tale om et udgangspunkt, idet den enkelte amtskommunes
visitationsretningslinier må ajourføres bl. a. under hensyntagen til
godkendte ændringer af egne og fremmede sygehusafdelingers specialisering og
kapacitet.
Angående oplysninger om den enkelte amtskommunes nuværende forbrugsmønster
inden for de forskellige diagnosekategorier henvises bl. a. til det
materiale, der er til disposition for amtskommunerne fra den individbaserede
patientregistrering (landspatientregistret), og som kan rekvireres via
sundhedsstyrelsen. Heri indgår bl. a. oplysninger opgjort på diagnoser om,
hvor og i hvilket omfang den enkelte amtskommune hidtil har indlagt patienter
til behandling på fremmede sygehuse, herunder lands- og landsdelssygehuse.
For så vidt angår spørgsmålet om de hidtidige optageområder samt en
nærmere uddybning af diagnoser, undersøgelser m. v. henvises til de af
visitationsudvalget under det centrale planlægnings- og visitationsudvalg
afgivne redegørelser »Visitation 1. Forslag til visitationsordning for
lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet øst for Store Bælt«
(april 1979) og »Visitation 2. Forslag til visitationsordning for lands-
og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet vest for Store Bælt« (maj 1980).
I området øst for Store Bælt varetages lands- og landsdelsfunktionerne
først og fremmest på statslige sygehuse (der fra 1. januar 1981 består af
Rigshospitalet, herunder Fysiurgisk Hospital i Hornbæk og Finseninstitutet,
der er lagt sammen med Rigshospitalet henholdsvis den 1. januar 1980 og den
1. januar 1981). Endvidere af Københavns kommunes sygehusvæsen (fortrinsvis
på Hvidovre hospital) samt af Københavns amtskommune sygehusvæsen
(fortrinsvis på Herlev sygehus).
Københavns kommunes og Københavns amtskommunes sygehusvæsener varetager
dog fortrinsvis lands- og landsdelsfunktioner over for egne borgere.
I området vest for Store Bælt varetages lands- og landsdelsfunktionerne i
større omfang for patienter fra fremmede amtskommuner af Århus amtskommunes
sygehusvæsen (først og fremmest på Århus kommunehospital) og Fyns
amtskommunes sygehusvæsen (Odense sygehus). Endvidere af Nordjyllands
amtskommunes sygehusvæsen (Ålborg sygehus), men dog fortrinsvis over for egne
borgere.
På de statslige sygehuse varetages lands- og landsdelsfunktioner for hele
landet, hvorfor visitationsretningslinierne også for amtskommunerne vest for
Store Bælt bør indeholde en angivelse af de patientkategorier, der skal
henvises til undersøgelse og behandling på statslige sygehuse.
Endvidere varetages lands- og landsdelsfunktioner i visse tilfælde på
private sygehuse. Niels Steensens hospital, Hvidøre hospital,
Diakonissestiftelsens hospital samt Kolonien Filadelfia
(epileptikerafsnittet) varetager således visse lands- og landsdelsfunktioner,
jfr. bilaget.
4. FORHOLDET TIL SYGEHUSPLANLÆGNINGEN OG SYGEHUSLOVENS
GODKENDELSESBESTEMMELSER
Som det fremgår af afsnit 2 ovenfor bør hver amtskommune udarbejde
retningslinier for visitation af patienter til sygehusvæsenet, såvel til egne
sygehuse som til fremmede lands- og landsdelssygehuse m. v.
Visitationsretningslinierne bør udarbejdes som led i sygehusplanlægningen og
indsendes til indenrigsministeriet som en del af amtskommunens sygehusplan og
i overensstemmelse med de herfor fastsatte tidsfrister, jfr.
indenrigsministeriets cirkulære nr. 245 af 20. december 1978 om ændrede
tidsfrister m. v. for indsendelse af sygehusplaner.
De af amtskommunen udarbejdede visitationsretningslinier eller tilsvarende
materiale skal iøvrigt indsendes til indenrigsministeriet inden 1. januar
1982 i forbindelse med indsendelse af aftaler efter sygehuslovens § 11 a som
grundlag for indenrigsministeriets stillingtagen til aftalerne, jfr.
aftalecirkulæret, afsnit 4.
INDENRIGSMINISTERIET, DEN 16. JANUAR
1981
HENNING RASMUSSEN
/Johs. Qwist
BILAG
VEJLEDENDE OVERSIGT OVER LANDS- OG LANDSDELSFUNKTIONER
INDHOLDSFORTEGNELSE
INDLEDNING SIDE
KIRURGISK BLOK
FAGOMRåDE
Endokrinologi, kirurgisk
Gastroenterologi og hepatologi, kirurgisk
Gynækologi og obstetrik
Kæbekirurgi
Neurokirurgi
Oftalmologi
Ortopædisk kirurgi
Otologi
Plastikkirurgi
Thoraxkirurgi, karkirurgi og nyretransplantation
Urologi
MEDICINSK BLOK
FAGOMRåDE
Cardiologi
Endokrinologi, medicinsk
Fysiurgi/ reumatologi
Gastroenterologi og hepatologi, medicinsk
Hæmatologi
Lungemedicin
Nefrologi
Neuromedicin
Øvrige fagområder:
Epidemiske sygdomme, medicinsk toxikologi, dermatologi,
radioterapi og onkologi, arbejdsmedicin, allergologi
BØRNEBLOK
FAGOMRÅDE
Pædiatri
Børnekirurgi
INDLEDNING
I dette bilag indeholdes en vejledende oversigt over lands- og
landsdelsfunktioner (-diagnoser) inden for det somatiske sygehusvæsen med
angivelse af de sygehusvæsener/ sygehuse, der i større omfang varetager de
pågældende lands- og landsdelsfunktioner for patienter fra fremmede
amtskommuner.
Oversigten er udarbejdet af det under sundhedsstyrelsens centrale
planlægnings- og visitationsudvalg nedsatte visitationsudvalg. Der henvises
herved til cirkulærets tekst, afsnit 3, hvor der nærmere er redegjort for
denne oversigt og det grundlag, hvorpå den er udarbejdet, revisionsproceduren
m. v.
Lands- og landsdelsfunktionerne er i oversigten hovedinddelt på blokke og
derunder på fagområder, jfr. indholdsfortegnelsen.
For hver funktion eller gruppe af funktioner er anført de sygehuse, der i
større omfang varetager de pågældende funktioner for patienter fra fremmede
amtskommuner. Der vil sædvanligvis ikke være tvivl om, hvilken afdeling m. v.
på de anførte sygehuse, der varetager de pågældende funktioner. I nogle
tilfælde er det dog fundet hensigtsmæssigt tillige at angive afdelingen.
KIRURGISK BLOK
a = Fagområde/lands- og landsdelsfunktioner (-diagnoser)
b = Statsl. sgh.
c = Kbh.k. sghv.
d = Kbh.a. sghv.
e = Fyns a. sghv.
f = Århus a. sghv.
g = Nordjyll. a. sghv.
h = Andre sgh.
a Endokrinologi, kirurgisk
b 1) c 2) d 3) e 4) f 5) g 6) h
Cancer thyreoidea * 7) * *
Re-operationer på
glandula thyreoidea * * *
Hyperparathyreoidisme * * *
Binyrekirurgi * * *
Hypofyse-kirurgi * 8) * 8) * 8) * 8) * 8) * 8)
GASTROENTEROLOGI OG
HEPATOLOGI, KIRURGISK
Oesophaguskirurgi * 9) * 9) * 9)
Cancer i den øvre del
af ventriklen * * *
Cancer omkring ampulla
Vateri * * *
Apudomer * *
Adipositas-kirurgi * * *
Familær colonpolypose * * 10) * *
Rekonstruktiv
galdevejskirurgi * * *
Ikke-akut leverresektion
og anden kirurgisk
hepatologi * * * *
Indgreb på mesenterialkar * 11) * 11) * 11)
Kongenitte og neonatale
mave-tarmlidelser * 12) * *
Kirurgisk behandling af
medicinsk
gastroenterologiske
lands- og
landsdelspatienter
(særlig Mb. Crohn og
colitis ulcerosa) * * *
---------------------------------------------------------------------
Hvor intet andet er anført, er det relevante sygehus: 1)
Rigshospitalet excl. Finseninstitutet og Fysiurgisk Hospital i
Hornbæk 2) Hvidovre Hospital 3) KAS Herlev 4) Odense sygehus 5)
Århus kommunehospital 6) Ålborg sygehus
7) Kæbekirurgisk afd. og Finseninstitutet
8) Neurokirurgisk afd., se neurokirurgi
9) Se thoraxkirurgi
10) Bispebjerg hospital
11) Se karkirurgi
12) Se børnekirurgi
---------------------------------------------------------------------
a b c d e f g h
GYNÆKOLOGI OG OBSTETRIK
Særlige tilfælde af:
Hormonforstyrrelser,
ufrugtbarhed,
malformationer i
tractus genitalis,
habituel abort,
postoperativ recidiverende
prolaps og urinincontinens,
graviditets- og
fødselskomplikationer,
speciel sexologi og
genetisk rådgivning * * *
Cancer vulvae, cancer
colli uteri og cancer
ovarii med henblik
på særlig behandling * 7) * * * 8)
Invasiv mola og
choriocarcinom * 7) *
Transsexualisme *
Diabetes mellitus hos
gravide * * *
Gravide med rhesus - og
anden immunisering * * *
KÆBEKIRURGI
Kæbekirurgi * *
NEUROKIRURGI
Neurokirurgi, herunder
operationer for udvalgte
tilfælde af discusprolaps,
samt udførelse af perifere
nervetransplantationer
og spondylodeser * * * 9) * * *
---------------------------------------------------------------------
Hvor intet andet er anført, er det relevante sygehus: 1)
Rigshospitalet excl. Finseninstitutet og Fysiurgisk Hospital i
Hornbæk 2) Hvidovre Hospital 3) KAS Herlev 4) Odense sygehus 5)
Århus kommunehospital 6) Ålborg sygehus
7) Gynækologisk afd. og Finseninstitutet
8) Århus amtssygehus
9) KAS Glostrup
---------------------------------------------------------------------
a b 1) c 2) d 3) e 4) f 5) g 6) h
OFTALMOLOGI
Operation for
nethindeløsning * * * 7) * *
Xenon- og
laserkoagulation * * * 7) * *
Corneatransplantation * * *
Samsynsundersøgelse
og beh. * * * *
Elektro-oftalmologisk
diagnostik * * * 7) * *
Retinoblastom *
Kongenit glaucom * * *
Maligne svulster i
øjenhulen * * *
Glaslegemekirurgi * *
Umagnetiske
fremmedlegemer * *
»Komplikationsøjet« *
ORTOPÆDISK KIRURGI
Speciel håndkirurgi,
herunder frie
nervetransplantationer * * 7) * * 8)
Juvenil reumakirurgi * * * 9)
Knogletuberkulose * * *
Discusprolapser (lumbale)
og spondylodeser * 10) * 11) * 11) * 10) * 10) * 11)
Svære traumefølger * * *
Svære rygdeformiteter * * * 9)
Større kongenitte
ekstremitetsmisdannelser * * * 9)
Hofteluksationer
(patienter over 1 år) * * 9)
Arthrogryposis multiplex
congenita * * * 9)
Myelomeningocele * * * 9)
Cerebral parese * *
Hæmofili * * 12)
Ekstremitets-
reimplantationer * *
Frie
nervetransplantationer * * 11) * 11)
Para- og tetraplegi 16) * 13) * 9)
Knogletumorer 17) * 14) * * 15)
Bløddelstumorer 17) * 14) * * 15)
-------------------------------------------------------------------
Hvor intet andet er anført, er det relevante sygehus: 1) Rigshospitalet
excl. Finseninstitutet og Fysiurgisk Hospital i Hornbæk 2) Hvidovre Hospital
3) KAS Herlev 4) Odense sygehus 5) Århus kommunehospital 6) Ålborg sygehus 7)
KAS Gentofte 8) Århus amtssygehus 9) Ortopædisk Hospital i Århus
- 10) Ortopædisk kirurgisk afd. (i Århus Ortopædisk Hospital) og
neurokirurgisk afd.
- 11) Se neurokirurgi
- 12) Ortopædisk kirurgisk afd. og Ortopædisk Hospital i Århus
- 13) Ortopædisk kirurgisk afd. og Fysiurgisk Hospital i Hornbæk
- 14) Ortopædisk kirurgisk afd. og Finseninstitutet
- 15) Radiumstationen og Ortopædisk Hospital i Århus
- 16) Se også fysiurgi/ reumatologi
- 17) Lægeligt ønske om samling på 2 centre i landet
------------------------------------------------------------------
a b 1) c 2) d 3) e 4) f 5) g 6) h
OTOLOGI
Tumorer (maligne og
vanskeligt tilgængelige
benigne) * 7) * * 8) * *
Medfødte misdannelser * * *
Traumatiske læsioner * 9) * 10) * 11)
Oto-neurologisk diagnostik* * 8) * *
Facialisparese * * * *
Audiologisk diagnostik
hos børn * * *
Speciel larynx- og
stemmeforbedrende kirurgi * * *
PLASTIKKIRURGI
Primær læbe-ganespalte *
1
Sekundær læbe-ganespalte * * * *
1
Større forbrændinger *
Tumorkirurgi * 13) * *
Inter- og
transsexualisme * *
1
Mandlig infertilitet
og rekanalisering *
1
Mikrovaskulær kirurgi * * *
Lymfødem * * *
Øvrige plastikkirurgiske
landsdelsdiagnoser * * * * *
1
-------------------------------------------------------------------
Hvor intet andet er anført, er det relevante sygehus: 1)
Rigshospitalet excl. Finseninstitutet og Fysiurgisk Hospital i
Hornbæk 2) Hvidovre Hospital 3) KAS Herlev 4) Odense sygehus 5)
Århus kommunehospital 6) Ålborg sygehus
7) Otologisk og kæbekirurgisk afd. og Finseninstitutet
8) KAS Gentofte
9) Otologisk og kæbekirurgisk afd.
10) Otologisk, odontologisk og plastikkirurgisk afd.
11) Otologisk og odontologisk afd.
12) Diakonissestiftelsens hospital
13) Plastikkirurgisk afd. og Finseninstitutet
-----------------------------------------------------------------
a b c d e f g h
THORAXKIRURGI, KARKIRURGI
OG NYRETRANSPLANTATIONER
Thoraxkirurgi:
Hjerteoperationer 7)
Børn under 3 mdr. * *
Børn fra 3 mdr. til 2 år * *
Børn fra 2 år og opefter * * *
Voksne * * 8) * *
Oesophaguskirurgi * * *
Kirurgi på lunger og
mediastinum * * *
Komplicerede
thoraxtraumer * * *
Karkirurgi:
Subclavian steal syndrome * * *
Carotis - indgreb * * *
Renovasculær hypertension * * *
Indgreb på mesenterialkar * * *
Nyretransplantationer:
Nyretransplantationer * 9) * 9) * *
UROLOGI
Tumorer i urinvejene * 10) * *
Hydronephrosis og sten
ved påvirket nyrefunktion * * *
Bilateral hydroureter * * *
Komplicerede stendannelser
og hyperparathyreoidisme * * *
Stricturer, fistler og
deformiteter i
ureteres og urethrae * * *
Symptomgivende
nyremisdannelser * * *
Hypertrofia prostatae
i høj risikogruppe * * *
Fibrosis
retroperitonealis * * *
Regurgitatio urinae og
recidiverende inkontinens * * *
Neurogene lidelser * * *
Nyretransplantationer * * * 11) * 11)
Renovasculær hypertension * * 11) * 11)
Urofysiologiske
undersøgelser * * *
----------------------------------------------------------------
Hvor intet andet er anført, er det relevante sygehus: 1)
Rigshospitalet excl. Finseninstitutet og Fysiurgisk Hospital i
Hornbæk 2) Hvidovre Hospital 3) KAS Herlev 4) Odense sygehus
5) Århus kommunehospital 6) Ålborg sygehus
7) Der henvises i øvrigt til Planlægnings- og visitationsudvalgets
redegørelse om hjertekirurgi, dec. 1978 og den videre behandling
heraf
8) KAS Gentofte
9) Urologisk afd.
10) Urologisk afd. og Finseninstitutet
11) Se thoraxkirurgi
MEDICINSK BLOK
a b 1) c 2) d 3) e 4) f 5) g 6) h
CARDIOLOGI 7)
Medfødte hjertefejl,
erhvervede hjerteklapfejl,
svær angina pectoris
og constrictio cordis med
henblik på diagnose og
kirurgisk behandling * * 8) * * *
Bradyarytmier med/ uden
Adams- Stokes' anfald
og andre svære
rytmeforstyrrelser * * 8) * * *
Uklare tilfælde af
synkope * * 8) * * *
Akut myokardieinfarkt med
særlige komplikationer * * 8) * * *
Svær bakteriel
endocarditis og exsudativ
pericarditis * * 8) * * *
Cardiomyopati og anden
uklar myokardiesygdom * * 8) * * *
ENDOKRINOLOGI, MEDICINSK
Kompliceret og svært
regulerbar diabetes
mellitus, herunder hos
gravide * 9) * 9) * *
1
For den øvrige del af den medicinske endokrinologi er lands- og
landsdelsfunktionernes fordeling meget spredt og uklar, hvorfor en nærmere
afklaring afventes
---------------------------------------------------------------------
Hvor intet andet er anført, er det relevante sygehus: 1) Rigshospitalet
excl. Finseninstitutet og Fysiurgisk Hospital i Hornbæk 2) Hvidovre Hospital
3) KAS Herlev 4) Odense sygehus 5) Århus kommunehospital 6) Ålborg sygehus 7)
Cardiologiske lands- og landsdelsfunktioner forudsætter adgang til eget
selvstændigt eller nært tilknyttet cardiologisk laboratorium, hvor højre- og
venstresidige hjertekatheterisationer udføres 8) KAS Gentofte 9) Kun for så
vidt angår gravide
- 10) Niels Steensens Hospital og Hvidøre Hospital
----------------------------------------------------------------
a b 1) c 2) d 3) e 4) f 5) g 6) h
Fysiurgi/reumatologi
Svært traktable eller
komplicerede
inflammatoriske infektiøse
lidelser i
bevægeapparatet * * * 7)
Generaliserede
bindevævssygdomme af
immunologisk eller
ideopatisk genese * * *
Juvenile inflammatoriske
gigtlidelser * * *
Mono-, para- og
tetraplegier * 8) *
9
Optræning af patienter
med ikke progredierende
neurologiske lidelser
(poliomyelitis m. m.),
følger efter
kranietraumer, samt af
yngre patienter med følger
efter vaskulære cerebrale
lidelser * 10) *
9
GASTROENTEROLOGI OG
HEPATOLOGI, MEDICINSK
Følgetilstande efter
ventrikeloperationer * * * 11)
Korttarmssyndrom * * * 11)
Mb. Crohn * * * 11)
Colitis ulcerosa (incl.
proctitis hæmorrhagica) * * * 11)
Komplikationer til
jejunoileal
by-pass-operation * * * 11)
Svære tilfælde af
smertende kronisk
pancreatitis * * * 11)
Svært traktable diareer
og malabsorption * * * 11)
Tarmiskæmi * * * 11)
Hepatologiske lands- og
landsdelsfunktioner * *
--------------------------------------------------------------------
Hvor intet andet er anført, er det relevante sygehus: 1) Rigshospitalet
excl. Finseninstitutet og Fysiurgisk Hospital i Hornbæk 2) Hvidovre Hospital
3) KAS Herlev 4) Odense sygehus 5) Århus kommunehospital 6) Ålborg sygehus 7)
Fysiurgisk/ reumatologisk afd. og Ortopædisk Hospital i Århus 8) Fysiurgisk/
reumatologisk afd. og Fysiurgisk Hospital i Hornbæk 9) Fysiurgisk Hospital i
Hald (Viborg amtskommunes sygehusvæsen)
- 10) Fysiurgisk Hospital i Hornbæk
- 11) Medicinsk gastroenterologiske lands- og landsdelsfunktioner visiteres
primært via den kirurgiske gastroenterologiske afd. på Århus kommunehospital
--------------------------------------------------------------------
a b 1) c 2) d 3) e 4) f 5) g 6) h
HÆMATOLOGI
Aplastisk aregeneratorisk
og erhvervet hæmolytisk
anæmi * 7) * 8)
Hæmoglobinopathi * * 8)
Hæmokromatose * 7) * 8)
Neutropeni * 7) * 8)
Thrombocytopeni og 1 2 3 4 5 6 7
hæmorrhagisk diathese * 7) * 8)
Hæmofili (centerfunktion) * * 8)
Leukæmier incl.
præleukæmiske tilstande * 7) * * 9) * 8)
Monoklonale gammapathier,
herunder myelomatose
og macroglobulinæmi * 7) * * 9) * 8)
Maligne lymfomer m. m. * 7) * * 9) * 8)
Polycythæmia vera * 7) * 9) * 8)
Myelofibrose * 7) * * 8)
Splenomegali
(non specificata) * 7) * 8)
Primær amyloidose * * 8)
Koagulopatier * 10) * 8)
--------------------------------------------------------------------
Hvor intet andet er anført, er det relevante sygehus: 1) Rigshospitalet
excl. Finseninstitutet og Fysiurgisk Hospital i Hornbæk 2) Hvidovre Hospital
3) KAS Herlev 4) Odense sygehus 5) Århus kommunehospital 6) Ålborg sygehus 7)
Hæmatologisk afd. og Finseninstitutet 8) Hæmatologisk afsnit,
radiumstationen, modtager patienter med maligne hæmatologiske lidelser, mens
medicinsk-hæmatologisk afd. Århus amtssygehus modtager patienter med alle
hæmatologiske lidelser 9) Kun patienter med maligne tilstande modtages for
tiden centralt som landsdelsfunktion på radiumstationen
- 10) Københavns kommunehospital
---------------------------------------------------------------------
a b 1) c 2) d 3) e 4) f 5) g 6) h
LUNGEMEDICIN
Tuberkulose * 7) * 8)
Lungeinfektion med
atypiske mycobakterier * * 7) * 8)
Erhvervsbetingede
lungesygdomme (asbestose,
silikose m. m.) *
Diffuse, svært
diagnosticerbare
lungelidelser * * 7) * 8)
Empyemer og
lungeabscesser * * 7) * 8)
Diffuse
lungeinfiltrationer * * 7) * 8)
Særlige diagnostiske
procedurer
(lungefunktionsundersøgelse,
thorakoskopi,
perkutan lungebiopsi) * * 7) *8)9)
NEFROLOGI 10)
Nefrotisk syndrom * * * *
Akut glomerulonefritis
(excl. streptokokbetinget)* * * *
Repeterede 1 2 3 4 5 6 7
nyrestensanfald * * * *
Særlige
urinvejsinfektioner * * * *
Mistanke om renal eller
renovasculær hypertention * * * *
Cystenyrer * * * *
Nyresymptomer ved
bindevævssygdomme og
andre generaliserede
lidelser * * * *
Medicinsk behandling af
nyretransplantations
patienter * * * *
--------------------------------------------------------------------
Hvor intet andet er anført, er det relevante sygehus: 1) Rigshospitalet
excl. Finseninstitutet og Fysiurgisk Hospital i Hornbæk 2) Hvidovre Hospital
3) KAS Herlev 4) Odense sygehus 5) Århus kommunehospital 6) Ålborg sygehus 7)
Bispebjerg hospital 8) KAS Lyngby 9) Ikke lungefunktionsundersøgelser
- 10) Dialysebehandling foregår i henhold til særlige aftaler ved godkendte
dialysecentre m. v., hvortil der ydes statstilskud
---------------------------------------------------------------------
a b 1) c 2) d 3) e 4) f 5) g 6) h
NEUROMEDICIN
Sjældne, herunder
arvelige muskelsygdomme * * *
Myasthenia gravis * * *
Basalganglielidelser * * 7) * *
Særlige tilfælde af
dissimineret sclerose * 8) * *
Svær epilepsi * * 9) * * *
10)
Særlige hæmodynamiske
undersøgelser * * *
ØVRIGE FAGOMRåDER
Epidemiske sygdomme,
herunder tropesygdomme * * * 11)
Udredning af recidiverende
infektioner som følge
af immundefekter * * 11)
Medicinsk toxikologi * 12) * 13)
Dermatologi:
Indlæggelseskrævende
hudsygdomme generelt * 14) * * 11)
Erhvervsbetingede
indlæggelseskrævende
hudsygdomme * 14) * 15) * *11)
Radioterapi og onkologi * 16) * * * *
Arbejdsmedicin *
Allergologi 17) *
-------------------------------------------------------------------
Hvor intet andet er anført, er det relevante sygehus: 1) Rigshopitalet
excl. Finseninstitutet og Fysiurgisk Hospital i Hornbæk 2) Hvidovre Hospital
3) KAS Herlev 4) Odense sygehus 5) Århus kommunehospital 6) Ålborg sygehus 7)
KAS Gentofte 8) Københavns kommunehospital 9) KAS Glostrup
Hvor intet andet er anført, er det relevante sygehus: 1) Rigshospitalet
excl. Finseninstitutet og Fysiurgisk Hospital i Hornbæk 2) Hvidovre Hospital
3) KAS Herlev 4) Odense sygehus 5) Århus kommunehospital 6) Ålborg sygehus 7)
Børnehospitalet på Fuglebakken 8) Hvad angår ekspertise inden for pædiatri
varetages en del mindre områder på en række afdelinger i hovedstadsområdet,
hvorfor der henvises til »Visitation 1« vedr. nærmere oplysninger
9) Vedr. afgrænsning af børnekirurgiske lands- og landsdelsfunktioner
henvises til »Visitation 1«. De børnekirurgiske lands- og
landsdelsfunktioner varetages i øvrigt på særlig børnekirurgisk afdeling på
Rigshospitalet, samt afsnit på KAS Glostrup og Odense sygehus (se i øvrigt
urologi og kirurgisk gastroenterologi)
- 10) Børn med kirurgiske lidelser er placeret på de respektive
specialafdelinger